/ Forside / Karriere / Uddannelse / Højere uddannelser / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Højere uddannelser
#NavnPoint
Nordsted1 1588
erling_l 1224
ans 1150
dova 895
gert_h 800
molokyle 661
berpox 610
creamygirl 610
3773 570
10  jomfruane 570
vand
Fra : Manndecker


Dato : 26-10-03 22:07

Hejsa

Jeg er lærerstuderende og skal i praktik i en 6. kl. i faget natur/teknik.
Vi skal arbejde med emnet vand. Til det har jeg fundet en masse spændende
eksperimenter eleverne skal lave/konstruere.

Undervisningen er bygget op så det bliver mere og mere kompliceret, samt
tidligere erfaringer fra timerne kan bruges til de nye eksperimenter.

Mit spørgsmål til jer, eller to spørgsmål er:

1. Kender i nogle gode forsøg med vand? (fx omhandlende vands egenskaber,
vandrensning mm.)

2. Hvis man lægger en pose med luft i køleskabet og en i en varmeskabet, vil
man se vanddamp i posen i køleskabet, samt at posen i varmeskabet udvider
sig. Spørgsmålet er om I kan give en forklaring på det?

På forhånd tak
Richard



 
 
Niels L. Ellegaard (26-10-2003)
Kommentar
Fra : Niels L. Ellegaard


Dato : 26-10-03 23:32

"Manndecker" <manndecker@peleiden.dk> writes:

> Jeg er lærerstuderende og skal i praktik i en 6. kl. i faget
> natur/teknik. Vi skal arbejde med emnet vand. Til det har jeg
> fundet en masse spændende eksperimenter eleverne skal
> lave/konstruere.

Jeg kan huske nogen eksperimenter, som jeg selv synes var skægge da
jeg var lille.

Man kan få en nål (eller en skøjteløber) til at flyde på
vandoverfladen, men den synker, hvis man putter opvaskevand i vandet.

Saltvand har større massefylde end ferskvand. Så vidt jeg husker havde
vi en genstand der kun kunne flyde på vandet hvis der var salt nok i
det.

Man kan blande 1L vand med 1L sprit sammen og se at volumenet af
blandingen er mindre end 2L. (men det er måske unansvarligt at sætte
en 6. klasse til at arbejde med kogesprit)

Jeg ved ikke om disse eksperimenter er egnede til 6. klasse. Det kan
være at de kan pakkes ind på en underholdende måde, men de måske lidt
for svære til at eleverne virkelig kan forstå hvad der foregår.

> 2. Hvis man lægger en pose med luft i køleskabet og en i en
> varmeskabet, vil man se vanddamp i posen i køleskabet, samt at posen
> i varmeskabet udvider sig. Spørgsmålet er om I kan give en
> forklaring på det?

Jeg ved ikke om jeg kan give en der er egnet til 6. klasse :)

Hvis du vil beskrive posen i køleskabet skal du finde en bog der
beskriver realtiv fugtighed. Den gundlæggende ide er at desto varmere
luften er desto mere vanddamp kan den indeholde. Her er et par dårlige
links. Jeg vil gætte på at du kan finde en bedre beskrivelse i en 1. G
kemibog. Her er to links der beskriver det bedre end jeg kan (lige nu)

http://science.howstuffworks.com/question651.htm
http://www.usatoday.com/weather/wrelhum.htm

Så vidt jeg kan se har forsøget med posen i varmeovnen ikke noget med
vand at gøre. Hvis du vil beskrive det, så har du brug for
idealgasloven. Den kan du finde i en 1.G kemibog. Her er et link på
nettet, det er vist ikke særligt godt.

http://scienceworld.wolfram.com/physics/IdealGasLaw.html


--
Niels L Ellegaard http://dirac.ruc.dk/~gnalle/

Heat is the self-restoration of matter in its formlessness, its
liquidity the triumph of its abstract homogeneity over specific
definiteness, its abstract, purely self-existing continuity, as
negation of negation, is here set as activity. - Hegel

Rømer (27-10-2003)
Kommentar
Fra : Rømer


Dato : 27-10-03 08:24

Du kan også lave et elektrolyseforsøg.

Køb en pakke med 4 almindelige billige batterier -
Tag et af batterierne ud og skil det ad - (her kommer de første og siger
"uansvarligt" "ikke noget at lære børn" - OK, vi er nogle stykker der
overlevede en barndom uden barnepige og mobiltelefon!)
Tag kulstangen ud og knæk den i to lige store stykker - vikl en stump
ledning om enden af disse - og forsegl det med lidt tape - sæt den anden
ende på de retserende serieforbundne batterier og smid enderne ned i et glas
vand - anbring reagensglas over de to stumper og se vandet blive spaltet -
dobbelt så meget i det ene - gør prøve - piiiv - brint - og det andet får en
glød til at blusse op - jubi - ilt. - Du skal nok lige komme noget i vandet
for at få strømmen til at løbe - natriumkarbonat fx burde findes i et
kemilokale, det er ret ugiftigt.

Du kan også arbejde med varmt - koldt vands evne til at opløse - slå op i en
tabel og find nogle stoffer med lav opløselighed i koldt vand - stor i
varmt - og nogle få med mindre forskel - et panel på 5 vil nok være
passende. Mættede opløsninger.Udkrystallisering.
Se evt. på opløsningernes kogepunkt/frysepunkt.

Og når du nu var ved at lege med vandog strøm - før strøm gennem et bæger
med destilleret vand - over en lampe - den lyser ikke - tilsæt salt og
lampen lyser.



Jeppe Stig Nielsen (27-10-2003)
Kommentar
Fra : Jeppe Stig Nielsen


Dato : 27-10-03 16:09

Manndecker wrote:
>
> 1. Kender i nogle gode forsøg med vand? (fx omhandlende vands egenskaber,
> vandrensning mm.)

Noget meget simpelt: Gnid en glas- eller plasticstang så den bliver
statisk elektrisk, og hold den hen ved siden af en tynd vandstråle
fra vandhanen. Strålen vil afbøjes kraftigt.

Forklaringen er at hvert af de små vandmolekyler har en pluspol og en
minuspol (på lidt samme måde som en magnet har en nordpol og en sydpol).

>
> 2. Hvis man lægger en pose med luft i køleskabet og en i en varmeskabet, vil
> man se vanddamp i posen i køleskabet, samt at posen i varmeskabet udvider
> sig. Spørgsmålet er om I kan give en forklaring på det?

Det første skyldes at der kan opløses mere vanddamp i tempereret luft
end der kan i kold luft. Når man derfor køler luften ned, må den før
opløste vanddamp fortættes til dug (der faktisk er bittesmå dråber).
Det er ikke helt korrekt at kalde denne dug for vanddamp.

Man ser den samme type dug på kolde vinduer etc.

Det andet skyldes at varm luft fylder mere end kold luft. Det præcise
resultat er at rumfanget er ligefremt proportionalt med den absolutte
temperatur (ie. kelvintemperaturen), et resultat der undertiden kendes
som Gay-Lussacs lov.

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

Peter Loumann (30-10-2003)
Kommentar
Fra : Peter Loumann


Dato : 30-10-03 21:13

On Mon, 27 Oct 2003 16:08:37 +0100, Jeppe Stig Nielsen
<mail@jeppesn.dk> wrote:

>Gnid en glas- eller plasticstang så den bliver
>statisk elektrisk, og hold den hen ved siden af en tynd vandstråle
>fra vandhanen. Strålen vil afbøjes kraftigt.

>Forklaringen er at hvert af de små vandmolekyler har en pluspol og en
>minuspol

Så det samme vil ikke ske med en stråle af (mad)olie?

--
hilsen pl (peloda hos tiscali her i landet)
http://huse-i-naestved.dk

Jeppe Stig Nielsen (31-10-2003)
Kommentar
Fra : Jeppe Stig Nielsen


Dato : 31-10-03 14:59

Peter Loumann wrote:
>
> >Forklaringen er at hvert af de små vandmolekyler har en pluspol og en
> >minuspol
>
> Så det samme vil ikke ske med en stråle af (mad)olie?

Nej, det tror jeg ikke. Men prøv!

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

Carsten Svaneborg (27-10-2003)
Kommentar
Fra : Carsten Svaneborg


Dato : 27-10-03 18:39

Manndecker wrote:
> Jeg er lærerstuderende og skal i praktik i en 6. kl. i faget natur/teknik.
> Vi skal arbejde med emnet vand. Til det har jeg fundet en masse spændende
> eksperimenter eleverne skal lave/konstruere.


Termodynamik:

Du kan blande samme masse af vand men med to forskellige temperaturer,
og se at resultatet bliver gennemsnitetet af temperaturen. Bland så
samme volumen af knust is (med en given temperatur) og vand og se
at resultatet når vandet er smeltet ikke er gennemsnittet.

Årsagen er at det kræver energi at omsætte is til vand, den energi
man betaler elektricitetsregning for når man fryser vandet.

Hvad med at lave en blanding af is og vand og varme den op, og så måle
temperaturen som tiden går.

Så længe der er is tilstede vil temperaturen være 0, fordi den tilførte
energi bruges til at smelte isen og ikke varme vandet op.

Man kan også lave en blanding af is og vand, og tilsætte store mængder
salt og se at temperaturen falder, men at blandingen ikke fryser til is.
(forklar hvorfor man strør salt om vinteren, at forklare hvordan det
virker er ikke så let)

Frys vand fra vandhanen og vand der er kogt. Kogt vand indeholder mindre
opløst luft, og er derfor klart, mens luftbobler går vandhanevand uklart.

Frys vand og vis at volumet øges.


Mekanik:

Du kan demonstrere opdrift ved at vise hvordan en tung ting kan flyde
så længe, den er lettere end det volumen af vand den

Mere besværligt hvis du har en høj beholder med en radius på 10-20 cm,
og en række bolde fyldt med luft, og med samme overflade men forskellige
radius, hvem kommer op først, og hvordan afhænger tiden med radius?

Har du en stor tragt eller andet med et hul i bunden. Fyld den med vand
og åben for hullet på mål hvor lang tid det tager vandet at løbe ud.
Gentage eksperimentet men hvor vandet cirkulere rundt.
(er der nogen forskel på tiden det tager?)

En klassiker er at have en beholder med f.eks. 4 huller fra top til bund,
hvor man kan se at trykket er forskelligt.


Overflade spænding

Eksemplet med nålen er allerede nævnt.

Du kan også lave en lykke af tråd, og lægge den på vandoverfladen.
Tilsættes der sæbe til vandet vil tråden blive udspænd som en cirkel.

Bland Olie og vand de kan ikke blandes, tilsæt sæbe. Forklar hvordan
sæbe betyder at olie kan opløses i vand og derfor hvordan opvask fungere.
(noget der er praktisk at vide)

Sæbebobler!!!




Optik:

Du kan lave et prisme ved at lime nogle stykker klar plastic sammen.
Har du adgang til en laser (eller en anden god lyskilde) kan du
sende en stråle igennem prismet og op på en væg, og så bag efter
fylde vand i (eller andre væsker) og se at punktet flytter sig.

Dvs. vand bryder lyset, det kan så bruges til at forklare hvorfor
folk ser mærkelige ud når de har halvdelen af kroppen i et basin.

Sender du en flad stråle af hvidt lys igennem prismet, så sker der
ikke meget mere end i ovenstående eksperiment, men hælder du vand
i prismet, så vil du få en regnbue.

--
Mvh. Carsten Svaneborg
http://www.softwarepatenter.dk


Manndecker (30-10-2003)
Kommentar
Fra : Manndecker


Dato : 30-10-03 19:20

Hejsa

Tusind tak for de mange gode idéer - det var lige hvad jeg havde brug for.


VH
Richard



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177552
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408849
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste