|
| Hvor mange på månen? Fra : Klaus G. |
Dato : 16-10-03 14:48 |
|
Hej.
Ja, helt enkelt, "hvor mange mennesker, har været på månen"? Og kan der evt.
komme årstal på?
--
Klaus G. / Seth-Enoch
The only thing necessary for the triumph of Evil, is for good men to do
nothing - Edmund Burke(1729-97)
| |
Peter B. Juul (16-10-2003)
| Kommentar Fra : Peter B. Juul |
Dato : 16-10-03 15:02 |
|
"Klaus G." <klaus_godt@hotmail.com> writes:
> Ja, helt enkelt, "hvor mange mennesker, har været på månen"? Og kan der evt.
> komme årstal på?
Lad os se...
Apollo 11, July 20, 1969.
Apollo 12, November 19, 1969.
Apollo 14, February 5, 1971.
Apollo 15, July 30, 1971.
Apollo 16, April 21, 1972.
Apollo 17, December 11, 1972.
To mand pr. skib.
--
Peter B. Juul, o.-.o "Mr. Baggins!"
The RockBear. ((^)) "My name is Neo... But in ze munich circus I was
I speak only 0}._.{0 known as ze amazink Nightcrawler."
for myself. O/ \O - Fellowship of the M2
| |
Jeppe Stig Nielsen (16-10-2003)
| Kommentar Fra : Jeppe Stig Nielsen |
Dato : 16-10-03 15:16 |
|
"Peter B. Juul" wrote:
>
> To mand pr. skib.
Altså tolv mennesker (da ingen var med på mere end én tur). Alle de
tolv var i øvrigt mænd.
--
Jeppe Stig Nielsen <URL: http://jeppesn.dk/>. «
"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)
| |
Preben Riis Sørensen (16-10-2003)
| Kommentar Fra : Preben Riis Sørensen |
Dato : 16-10-03 16:51 |
|
Jeppe Stig Nielsen <mail@jeppesn.dk>
> Altså tolv mennesker (da ingen var med på mere end én tur). Alle de
> tolv var i øvrigt mænd.
Og så er der endda så støvet deroppe!
--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk
| |
ML-78 (16-10-2003)
| Kommentar Fra : ML-78 |
Dato : 16-10-03 17:12 |
|
> > Altså tolv mennesker (da ingen var med på mere end én tur). Alle de
> > tolv var i øvrigt mænd.
>
> Og så er der endda så støvet deroppe!
Det var man måske ikke klar over dengang, og tiden var nok ikke moden til
kvindelige astronauter. Hvis man fløj til Månen i dag, ville der helt sikkert
være kvinder med. Vi er blevet meget mere ligestillingsbevidste - og desuden ved
vi nu, hvor støvet der er.
ML-78
| |
Peter B. Juul (16-10-2003)
| Kommentar Fra : Peter B. Juul |
Dato : 16-10-03 22:49 |
|
"ML-78" <dsl79866@NOSPAMvip.cybercity.dk> writes:
> Det var man måske ikke klar over dengang, og tiden var nok ikke moden til
> kvindelige astronauter. Hvis man fløj til Månen i dag, ville der helt sikkert
> være kvinder med. Vi er blevet meget mere ligestillingsbevidste
Nej. Men vi har lært, at det er vigtigt, at enhver gruppe af
amerikanere indeholder en kvinde, en sort, en bøsse og en
puertoricaner.
Det er ikke ligestilling. Det er politisk korrekthed. Det er ikke det
samme.
--
Peter B. Juul, o.-.o "Får kan ikke lide at blive slået med en pind."
The RockBear. ((^)) -Marianne Juul, 2003
I speak only 0}._.{0
for myself. O/ \O
| |
Emil Jensen (17-10-2003)
| Kommentar Fra : Emil Jensen |
Dato : 17-10-03 00:02 |
|
Hvorfor har der ikke været mennesker på månen siden 1972? Er det fordi
astronauterne er blevet overflødige, da teknikken/robotterne nu kan indsamle
og analysere selv?
Eller er månen nu bare ikke interessant mere?
Mvh
Emil
| |
Peter B. Juul (17-10-2003)
| Kommentar Fra : Peter B. Juul |
Dato : 17-10-03 10:36 |
|
"Emil Jensen" <lime@jensen73.dk> writes:
> Hvorfor har der ikke været mennesker på månen siden 1972?
Fordi det reelt ikke er særlig interessant at trampe rundt på en stor,
støvet sten. Eller rettere: Det er nok fascinerende for astronauterne
selv, men skatteyderne har lidt svært ved at se, hvorfor de skal
betale for billetten, når der ikke rigtig er noget væsentligt at lave
deroppe.
> Er det fordi
> astronauterne er blevet overflødige, da teknikken/robotterne nu kan indsamle
> og analysere selv?
Nej, der bliver heller ikke sendt robotter til Månen.
--
Peter B. Juul, o.-.o "What business did a man and a wolf
The RockBear. ((^)) had ridden a mark."
I speak only 0}._.{0
for myself. O/ \O
| |
ML-78 (17-10-2003)
| Kommentar Fra : ML-78 |
Dato : 17-10-03 21:28 |
|
> Nej, der bliver heller ikke sendt robotter til Månen.
Jo, det gjorde russerne.
ML-78
| |
Magnus Edinger (17-10-2003)
| Kommentar Fra : Magnus Edinger |
Dato : 17-10-03 14:12 |
|
Hej Emil
Der er én simpel grund: Det er ikke nødvendigt.
Tilbage i 60'erne var det rumkapløbet der motiverede amerikanerne og
NASA til at sende mænd til månen. Der kom ikke så mange store
opdagelser ud af det, men det var jo en stor sejr for amerikanerne at
være kommet først til Månen.
Lige nu er der heller ikke afsat ret mange penge til udforskning af
månen, man koncentrerer sig mest om de ydre planeter samt Mars.
Desuden bliver der også afsat rigtig mange penge til rumstationen ISS,
som egentlig er ret nytteløs.
Det er sådan set det samme med ISS som med rumkapløbet, det er for at
vise, at man kan bygge den. I fordums tid (80'erne), hvor den blev
planlagt mente politikerne at man kunne hjælpe med verdensfreden samt
udvikle en kur mod kræft med en international rumstation. Indtil
videre er der ikke sket så meget, den har været oppe i lidt over 1000
dage, men intet af det der blev lovet er sket.
Og så skal det lige nævnes at den har kostet et par 100 mia. dollars.
Surt show!
Mvh Magnus
"Emil Jensen" <lime@jensen73.dk> wrote in message news:<3f8f2360$0$30064$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk>...
> Hvorfor har der ikke været mennesker på månen siden 1972? Er det fordi
> astronauterne er blevet overflødige, da teknikken/robotterne nu kan indsamle
> og analysere selv?
> Eller er månen nu bare ikke interessant mere?
>
> Mvh
>
> Emil
| |
Christian Vinter (17-10-2003)
| Kommentar Fra : Christian Vinter |
Dato : 17-10-03 14:55 |
|
Magnus Edinger wrote:
> Der er én simpel grund: Det er ikke nødvendigt.
Hej.
I har alle meget travlt med at argumentere for overflødigheden af
måneudforskning -- både i denne tråd og i en fra tidligere på året. Og
bevares; der er masser af det resterende solsystem, der er uudforsket, men der
er sandelig også masser, vi ikke ved om Månen.
For eksempel følgende eksperimenter::
En præcisere datering af (flere) kratere kunne kaste lys over historien af
nedslag og sammenstød af objekter i solsystemet. Dette er faktisk et utroligt
vigtigt område af en masse grunde.
Et ordenligt seismisk netværk ville kunne bestemme Månens radielle profil --
deriblandt om den har en jernkerne. Det ville igen sige en masse om dannelsen
af Månen samt det objekt, der eventuelt stødte sammen med jorden ved Månenes
dannelse.
En tur til en af polerne, ville kunne undersøge, hvad det var med vand i de
kratere, der er aldrig bliver oplyst.
I sammenligning med de beløb NASA bruger på f.eks. ISS, kunne man sagtens
påstå, det ville være det værd med bare een (bemandet) ekspedition til Månen.
-vinter
--
Christian Vinter
Student of astrophysics.
University of Copenhagen, Denmark
http://www.fys.ku.dk/~vinter
| |
Martin Larsen (17-10-2003)
| Kommentar Fra : Martin Larsen |
Dato : 17-10-03 16:29 |
|
"Christian Vinter" <vinter@SLET.fys.ku.dk> skrev i en meddelelse news:3F8FF499.5080901@SLET.fys.ku.dk...
>
> I sammenligning med de beløb NASA bruger på f.eks. ISS, kunne man sagtens
> påstå, det ville være det værd med bare een (bemandet) ekspedition til Månen.
>
Jeg tror ikke der er tvivl om at "Vesten" vil få en blanding
af kolde fødder og ondt i røven, når kineserne begynder at
sende folk til månen. Men indtil da sker der desværre nok
ikke så meget.
Mvh
Martin
| |
ML-78 (17-10-2003)
| Kommentar Fra : ML-78 |
Dato : 17-10-03 21:47 |
|
> Desuden bliver der også afsat rigtig mange penge til rumstationen ISS,
> som egentlig er ret nytteløs.
Den udtalelse må stå for egen regning.
> Det er sådan set det samme med ISS som med rumkapløbet, det er for at
> vise, at man kan bygge den. I fordums tid (80'erne), hvor den blev
> planlagt mente politikerne at man kunne hjælpe med verdensfreden samt
> udvikle en kur mod kræft med en international rumstation.
Det er vist mere en populær, journalist-venlig forklaring af nytteværdien end
det egentlige formål. Det overordnede formål har været forskning generelt, hvor
mikrogravitet er af interesse (bioteknologi, materialefysik, fluidmekanik og
lignende).
> Indtil
> videre er der ikke sket så meget, den har været oppe i lidt over 1000
> dage, men intet af det der blev lovet er sket.
Der er "ikke sket så meget" ud over udførslen af utallige videnskabelige
eksperimenter. Desuden er man jo stadig kun i begyndelsen mht. at udbygge
rumstationen, så jeg ved ikke, hvad det er for nogle uindfriede løfter, der
hentydes til. Havde du forventet, at ISS skulle frembringe en kur mod kræft - nu
her længe inden den er bygget færdig?
Her er et par links til, hvad ISS bruges til:
http://spaceflight.nasa.gov/station/science/experiments/index.html
http://spaceresearch.nasa.gov/research_projects/ros/all.html
ML-78
| |
N. Foldager (19-10-2003)
| Kommentar Fra : N. Foldager |
Dato : 19-10-03 07:32 |
|
Magnus Edinger:
>Det er sådan set det samme med ISS som med rumkapløbet, det er for at
>vise, at man kan bygge den. I fordums tid (80'erne), hvor den blev
>planlagt mente politikerne at man kunne hjælpe med verdensfreden samt
>udvikle en kur mod kræft med en international rumstation. Indtil
>videre er der ikke sket så meget, den har været oppe i lidt over 1000
>dage, men intet af det der blev lovet er sket.
Det var en noget unuanceret fremstilling.
ISS bygges i et samarbejde mellem Rusland, USA, Canada, Japan,
Tyskland, Østrig, Belgien, Danmark, Spanien, Finland, Frankrig,
Irland, Italien, Norge, Holland, Portugal, England, Sverige, Sweitz.
Hvem er det, de har så voldsomt behov for at vise sig overfor?
Venlig hilsen
Niels Foldager
| |
N. Foldager (17-10-2003)
| Kommentar Fra : N. Foldager |
Dato : 17-10-03 19:41 |
|
Emil Jensen skrev:
>Hvorfor har der ikke været mennesker på månen siden 1972? Er det fordi
>astronauterne er blevet overflødige, da teknikken/robotterne nu kan indsamle
>og analysere selv?
>Eller er månen nu bare ikke interessant mere?
Der er så meget at forske i og budgetterne er meget stramme. Så man
har selvfølgelig måttet prioritere. Desværre også efter hvad de
kortsynede politikere tænker (eller ikke tænker). Det er samme sygdom,
som den danske forskning i øjeblikket lider meget under. Men det er nu
engang politikerne og deres genvalgsinteresse, der styrer pengene.
I mellemtiden er det dog blevet til et par interessante månesonder. Og
materialet fra Apollo-tiden giver stadig grundlag for videnskabelige
artikler.
I modsætning til, hvad der nævnes andre steder i denne tråd, er Månen
særdeles interessant af mange grunde. Og du kan være sikker på, at
mennesket vil vende tilbage til den; denne gang for at blive.
Venlig hilsen
Niels Foldager
| |
Peter Ole Kvint (17-10-2003)
| Kommentar Fra : Peter Ole Kvint |
Dato : 17-10-03 13:09 |
|
"Peter B. Juul" wrote:
> "ML-78" <dsl79866@NOSPAMvip.cybercity.dk> writes:
>
> > Det var man måske ikke klar over dengang, og tiden var nok ikke moden til
> > kvindelige astronauter. Hvis man fløj til Månen i dag, ville der helt sikkert
> > være kvinder med. Vi er blevet meget mere ligestillingsbevidste
>
> Nej. Men vi har lært, at det er vigtigt, at enhver gruppe af
> amerikanere indeholder en kvinde, en sort, en bøsse og en
> puertoricaner.
>
Du glemte: en jøde, en pensionist og et kæledyr.
| |
Per Abrahamsen (17-10-2003)
| Kommentar Fra : Per Abrahamsen |
Dato : 17-10-03 11:01 |
|
"Emil Jensen" <lime@jensen73.dk> writes:
> Eller er månen nu bare ikke interessant mere?
Apollo var et rent politisk projekt. Russerne kom først i rummet, så
amerikanerne var nødt til at komme først til noget andet. De nåede så
Månen først. Selvom russerne på alle andre områder i rumforskningen
var både tidligere ude og bedre end amerikanerne var den ene sejr nok,
for amerikanerne er bedst til markedsføring.
Det overraskende er at Appolo projektet fik lov at fortsætte så længe
det gjorde, det var måske en slags tak til de forskere der havde
muliggjort den politiske sejr.
| |
Peter B. Juul (17-10-2003)
| Kommentar Fra : Peter B. Juul |
Dato : 17-10-03 11:14 |
|
Per Abrahamsen <abraham@dina.kvl.dk> writes:
> Apollo var et rent politisk projekt. Russerne kom først i rummet, så
> amerikanerne var nødt til at komme først til noget andet. De nåede så
> Månen først. Selvom russerne på alle andre områder i rumforskningen
> var både tidligere ude og bedre end amerikanerne var den ene sejr nok,
> for amerikanerne er bedst til markedsføring.
Og derfor hedder "rumrejsende" pr. default "astronaut" i dag.
--
Peter B. Juul, o.-.o "I Århus putter de brun sovs på bøfsandwich!
The RockBear. ((^)) Jeg har selv oplevet det, og det fik mig næsten til
I speak only 0}._.{0 at græde da det skete."
for myself. O/ \O -Rudi Urban Rasmussen
| |
Christian B. Andrese~ (17-10-2003)
| Kommentar Fra : Christian B. Andrese~ |
Dato : 17-10-03 11:38 |
|
"Peter B. Juul" <p4@enzym.rnd.remove.this.part.uni-c.dk> wrote in message
news:m21xtcxjc2.fsf@enzym.rnd.uni-c.dk...
> Per Abrahamsen <abraham@dina.kvl.dk> writes:
>
> > Apollo var et rent politisk projekt. Russerne kom først i rummet, så
> > amerikanerne var nødt til at komme først til noget andet. De nåede så
> > Månen først. Selvom russerne på alle andre områder i rumforskningen
> > var både tidligere ude og bedre end amerikanerne var den ene sejr nok,
> > for amerikanerne er bedst til markedsføring.
>
> Og derfor hedder "rumrejsende" pr. default "astronaut" i dag.
I den vestlige verden.
I østeuropa er det da kosmonauter,
og den nye kinesiske betegnelser er taikonauter
--
mvh/rg. Christian
Påkører du klovbærende vildt, afmærk stedet
og ring til en fra Schweisshunderegistret:
http://www.schweiss.dk/ eller Falck: 70 10 20 30
| |
Steen Eiler Jørgense~ (17-10-2003)
| Kommentar Fra : Steen Eiler Jørgense~ |
Dato : 17-10-03 12:29 |
|
Christian B. Andresen wrote:
> I den vestlige verden.
> I østeuropa er det da kosmonauter,
> og den nye kinesiske betegnelser er taikonauter
Læg mærke til, at kineserne selv kalder dem "yuhangyuan".
--
Steen Eiler Jørgensen
"No, I don't think I'll ever get over Macho Grande.
Those wounds run...pretty deep."
| |
Bertel Lund Hansen (18-10-2003)
| Kommentar Fra : Bertel Lund Hansen |
Dato : 18-10-03 02:07 |
|
Peter B. Juul skrev:
>Og derfor hedder "rumrejsende" pr. default "astronaut" i dag.
For et par dage siden fortalte Jay Leno at der nu er 600 mio.
pornosider på internettet. Så tilføjede han at det er 4 pr. mand.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
| |
Steen Eiler Jørgense~ (17-10-2003)
| Kommentar Fra : Steen Eiler Jørgense~ |
Dato : 17-10-03 12:32 |
|
Per Abrahamsen wrote:
> Det overraskende er at Appolo projektet fik lov at fortsætte så længe
> det gjorde, det var måske en slags tak til de forskere der havde
> muliggjort den politiske sejr.
Oprindeligt regnede man jo med, at månelandingerne skulle efterfølges af
konstruktionen af en permanent base på Månen. Det fik Nixom som bekendt
standset, men det er ikke sikkert, at en demokratisk præsident ikke også
ville have standset programmet, og iværksat konstruktionen af rumfærgen.
Rumfærgen virkede faktisk som en god ide på det tidspunkt
--
Steen Eiler Jørgensen
"No, I don't think I'll ever get over Macho Grande.
Those wounds run...pretty deep."
| |
Stein A. Stromme (19-10-2003)
| Kommentar Fra : Stein A. Stromme |
Dato : 19-10-03 12:24 |
|
[N. Foldager]
| ISS bygges i et samarbejde mellem Rusland, USA, Canada, Japan,
| Tyskland, Østrig, Belgien, Danmark, Spanien, Finland, Frankrig,
| Irland, Italien, Norge, Holland, Portugal, England, Sverige, Sweitz.
|
| Hvem er det, de har så voldsomt behov for at vise sig overfor?
Kina!
Today, China launched its first successful manned spacecraft,
the Shenzhou 5. The crew of the international space station,
immediately voiced their support by ordering Moo Goo Gai Pan
(no MSG) and a couple of eggrolls.
( http://groups.google.com/groups?selm=S1435.2c8a@netfunny.com)
SA
--
Stein Arild Strømme +47 55584825, +47 95801887
Universitetet i Bergen Fax: +47 55589672
Matematisk institutt www.mi.uib.no/stromme/
Johs Brunsg 12, N-5008 BERGEN stromme@mi.uib.no
| |
N. Foldager (19-10-2003)
| Kommentar Fra : N. Foldager |
Dato : 19-10-03 12:56 |
|
Stein A. Stromme:
>| ISS bygges i et samarbejde mellem Rusland, USA, Canada, Japan,
>| Tyskland, Østrig, Belgien, Danmark, Spanien, Finland, Frankrig,
>| Irland, Italien, Norge, Holland, Portugal, England, Sverige, Sweitz.
>|
>| Hvem er det, de har så voldsomt behov for at vise sig overfor?
>
>Kina!
I 1980erne? Godt du satte en smiley.
Mvh
Niels Foldager
| |
|
|