---

Hejsa,

Ovre på dr.dk faldt jeg over en historie om en dansker der netop har
opdaget en jordbakterie der tilsyneladende har stor appetit på
sprøjtegift.

Bakterier er jo sådan nogle der formerer sig meget hvis de har gode
betingelser. Altså bliver der mange af dem hvis der er meget mad.

Det må jo den anden vej rundt betyde at der er et vist minimumskrav
til hvor lidt føde der må være for at betanden ikke uddør igen.

DR skriver også at 20% af vores drikkevandsboringer er forurenet med
sprøjtegift.

Spørgsmålene er derfor:

- hvorfor er disse nyttige bakterier ikke gået amok i disse boringer
for længe siden?

- vil man kunne dyrke sådanne bakterer i stor stil og så hælde dem ud
over stærkt forurenede områder?


/Morten

---

"Morten Guldager" <spamtrap@mogul.dk> skrev i en meddelelse
news:slrnboclen.h1e.spamtrap@linuxine.mogul.dk...
> Hejsa,
>
> Ovre på dr.dk faldt jeg over en historie om en dansker der netop har
> opdaget en jordbakterie der tilsyneladende har stor appetit på
> sprøjtegift.

Nu er der ikke noget, der hedder sprøjtegift.
Du mener sikkert pesticider og deres metabolitter.
Dem er der mange forskellige af, mange bliver faktisk i
forvejen nedbrudt mikrobielt, hvor der er passende forhold.
Det er der ikke noget nyt i.

> DR skriver også at 20% af vores drikkevandsboringer er forurenet med
> sprøjtegift.

DR er en upålidelig kilde i denne henseende.
Dine betragtninger synes også at vise, at du overdimensionerer
problemet i meget stor grad.
Hvis man ser efter i GEUS-rapporterne over grundvandsovervågningen
- herunder prøver fra drikkevandsboringer - vil man se, at DR uden tvivl
også
indregner også de prøver, der indeholder under grænseværdierne - og sikkert
også medtager de gifte, der stammer fra lossepladser, utætte kloakledninger.
Nonylphenolethoxylater, nonylphenolater, phenoler, nafthalen, blødgørere
o.m.a. hvor grænseværdierne er sat til 20 - ca. 500 gange højere værdier
end de ofterst ugiftige pesticidrester, der konsekvent kaldes for
sprøjtegifte - også de ugiftige.
Professionel brug af planteværnsmidler frembyder ikke noget
større problem i fremtiden, end det let kan håndteres - ifølge eksperter
fra Miljøstyrelsen.
Nogle udvalgte tal og en del referencer kan ses her:

http://hjem.get2net.dk/per.hansen/pesticid.htm

Den overvejende part af fund af pesticidrester i boringer stammer fra
brugen af tatalukrudtsmidler - Prefix, Casoron, Atraxiner, Simaziner,
der blev anvendt i stor stil af det offentlige og af private.
( Landbrugets anvendelse af disse midler var forresten meget beskeden
- vel ca. 10% af det totale.)
Ud ad de 12 hyppigst fundne stoffer tegner landbruget sig for et
par stykker langt nede på listen - alle der forlængst er udfasede.
Ingen foranstaltninger vil kunne forhindre de ofte mere end 20 år gamle
restprodukter at fortsætte med at sive nedad en årrække endnu -
heller ikke at etabelere "sprøjtefrie zoner".
Men trøst dig med, at den politisk fastsatte grænse ligger milevidt fra
de sundhedsmæssige værdital, vi ikke benytter os af her i landet.
I dag godkendes ingen midler, hvor der kan ske en sådan nedsivning
til de dybere lag - der er fremtidigt ingen fødegrundlag for bakterier.

> Spørgsmålene er derfor:
>
> - hvorfor er disse nyttige bakterier ikke gået amok i disse boringer
> for længe siden?

Fordi de kun er de færreste boringer, man finder mikroskopiske
mængder, der ikke kan levere fødegrundlag for ret mange
bakterier.
Der er jo tale om mængder på 0,000.000.000.01 g/l vand.
Ikke mange prøver overskrider denne værdi, der forresten er
ca. 1000 x større end de mængder, der accepteres for fødevarer!

> - vil man kunne dyrke sådanne bakterer i stor stil og så hælde dem ud
> over stærkt forurenede områder?

Det er en god ide, som man også arbejder med.
Ikke i vandærksboringer, men på forurenede industrigrunde m.v.,
hvor der som regel er tale om forskellige kulbrinter.
Det er de steder, hvor bakterier vil kunne være en stor hjælp.

--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen

---

"Per A. Hansen" wrote:
>
> > Ovre på dr.dk faldt jeg over en historie om en dansker der netop har
> > opdaget en jordbakterie der tilsyneladende har stor appetit på
> > sprøjtegift.
>
> Nu er der ikke noget, der hedder sprøjtegift.
> Du mener sikkert pesticider og deres metabolitter.

Naturligvis er der noget der hedder sprøjtegift. Det kan godt være at
det ikke er et ord med helt præcis betydning, men der er noget der
hedder det.

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

---

"Jeppe Stig Nielsen" <mail@jeppesn.dk> skrev i en meddelelse
news:3F866BA8.827C9284@jeppesn.dk...
> "Per A. Hansen" wrote:
> >
> > > Ovre på dr.dk faldt jeg over en historie om en dansker der netop har
> > > opdaget en jordbakterie der tilsyneladende har stor appetit på
> > > sprøjtegift.
> >
> > Nu er der ikke noget, der hedder sprøjtegift.
> > Du mener sikkert pesticider og deres metabolitter.
>
> Naturligvis er der noget der hedder sprøjtegift. Det kan godt være at
> det ikke er et ord med helt præcis betydning, men der er noget der
> hedder det.

Hvorfor egentlig "naturligvis".
Sprøjtegifte er et værdiladet ord, der ikke findes i
faglitteraturen.
Og da slet ikke om nedbrydningsprodukterne.
Men jeg vil langt hellere diskutere den egenlige substans
i det interessante spørgsmål Morten lagde op til - og håber
på nogle bidrag i den retning.

--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen

---

Per A. Hansen skrev:

> Nu er der ikke noget, der hedder sprøjtegift.

Vrøvl:

#v+

$ ro sprøjtegift

1 definition found

From Retskrivningsordbogen, 2. udgave, 1996 [ro96]:

sprøjtegift
sprøjte|gift -en, -e.

$

#v-

Eller RO2001:
   <http://www.dsn.dk/cgi-bin/ordbog/ronet?M=1&P=spr%F8jtegift>.


// Klaus

FUT <news:dk.kultur.sprog>
--
><>    unselfish actions pay back better

---

Fri, 10 Oct 2003 at 07:47 GMT Per A. Hansen wrote
>
> "Morten Guldager" <spamtrap@mogul.dk> skrev i en meddelelse
> news:slrnboclen.h1e.spamtrap@linuxine.mogul.dk...
>>
>> Ovre på dr.dk faldt jeg over en historie om en dansker der netop har
>> opdaget en jordbakterie der tilsyneladende har stor appetit på
>> sprøjtegift.

>> DR skriver også at 20% af vores drikkevandsboringer er forurenet med
>> sprøjtegift.
>
> DR er en upålidelig kilde i denne henseende.
> Dine betragtninger synes også at vise, at du overdimensionerer
> problemet i meget stor grad.

Fis med dig!

Jeg skrev jo netop hvilken kilde jeg brugte, og det må derfor kunne forstås af
de fleste at mine efterfølgende resonementer kan henledes dertil.

Jeg stiller så en arbejdshypotese med et par spørgsmål.

Jeg har på intet tidspunkt, i denne tråd ihvertfald, skrevet om jeg synes det
er et stort problem.



/Morten

---

"Morten Guldager" <spamtrap@mogul.dk> skrev i en meddelelse
news:slrnbocva1.h1e.spamtrap@linuxine.mogul.dk...
> Fri, 10 Oct 2003 at 07:47 GMT Per A. Hansen wrote
> >
> > "Morten Guldager" <spamtrap@mogul.dk> skrev i en meddelelse
> > news:slrnboclen.h1e.spamtrap@linuxine.mogul.dk...
> >>

> Jeg stiller så en arbejdshypotese med et par spørgsmål.

Som jeg har svaret på ret præcist.
De bakterier du henviser til er specifikt har en specifik
anvendelse mod BAM, der ikke er et "sprøjtegift", men
en metabolit fra et forlængst udfaset middel - Prefix
og Casoron. BAM er ikke et "sprøjtegift".
Det er det middel, som bl.a. Hvidovre har prøvet at rense
fra med aktivt kul. Måske kan de fundne bakterier
afløse det.
Derimod kan de fundne bakterier sikker ikke anvendes mod
andre miljøfremmede midler, men BAM er det

> Jeg har på intet tidspunkt, i denne tråd ihvertfald, skrevet om jeg synes
det
> er et stort problem.

Det skrev jeg heller ikke - mine betragtninger var generelle og
jeg prøvede at svare på dine dine spørgsmål - der var intet personligt i
det.
Jeg går ud fra du stiller spørgsmål for at få svar.

--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen

---

Jeppe Stig Nielsen <mail@jeppesn.dk> writes:

> Naturligvis er der noget der hedder sprøjtegift.

Men det er dybt politisk ukorrekt. Ligesom kunstgødning og atomkraft.
De politisk korrekte ord er planteværnsmidler, handelsgødning og
kernekraft. Der findes desværre folk der er så hjernevaskede at de
vil forsvare de politisk korrekte ord med pseudo-faglige argumenter.

Der vil næsten helt sikkert komme et par followups til denne besked
hvor disse pseudo-faglige argumenter bliver givet.

Personligt bruger jeg normalt ordene pesticider og mineralsk gødning
(som ikke er helt det samme som kunstgødning/handelsgødning), men det
er fordi jeg har brug for dem i en reel faglig sammenhæng hvor de mere
præcist udtrykker hvad jeg har brug for. Jeg ville aldrig anbefale
dem over ordene sprøjtemidler og kunstgødning i en offentlig debat.
Jeg vil nok selv bruge dem, men der er bare en fagskade. Udfra
almindelige linguistiske principper er sprøjtegift, kunstgødning og
atomkraft de rigtige termer at bruge.

---

Per Abrahamsen wrote:
> Udfra
> almindelige linguistiske principper er sprøjtegift, kunstgødning og
> atomkraft de rigtige termer at bruge.

Hvorfor skulle "atomkraft" være mere rigtigt end "kernekraft"? Det er da
netop (atom-)kernerne, der bliver manipuleret med.

--
Jonas Møller Larsen

---

In article <3f8b202e$0$13139$ba624c82@nntp03.dk.telia.net>,
nospam@nospam.nospam says...

> Hvorfor skulle "atomkraft" være mere rigtigt end "kernekraft"? Det er da
> netop (atom-)kernerne, der bliver manipuleret med.

Fysisk set kunne burde man udelukkende bruge ordet atomkraft om de
processer der sker, når man brænder olie og kul for at producere varme og
elektrisk energi. Det er netop ved omkonfiguration af atomer og
elektroner, at der udvindes energi. Hvorfor man i Danmark bruger
atomkraft om det, der retteligt burde kaldes kernekraft, er ikke til at
vide. Jeg tror ikke, at man gør det samme i andre lande. På svensk,
engelsk og tysk siger man i hvert fald kun noget, der ordret betyder
kernekraft om kernekraft.

Er det mon fordi, at i Danmark kan man med succes tillade sig at være
lidt stolt af at gøre tingene forkert og derved spille lidt dum? Er det
mon en konsekvens af janteloven?

Med venlig hilsen Sven.

---

"Sven Nielsen" <sven@SPAMSPAMSPAMscientist.SPAM.com> skrev i en meddelelse news:MPG.19f5c7fcb7c82d44989735@news.inet.tele.dk...
>
> Er det mon fordi, at i Danmark kan man med succes tillade sig at være
> lidt stolt af at gøre tingene forkert og derved spille lidt dum? Er det
> mon en konsekvens af janteloven?
>
Det er nok en lidt forhastet følgeslutning.
Navnet til dette link taler for sig selv:
International Atomic Energy Agency - The Nuclear Authority
http://www.iaea.or.at/worldatom/

Mvh
Martin

---

In article <3f8bbcdd$0$27400$edfadb0f@dread16.news.tele.dk>,
mlarsen@post7.tele.dk says...

> Navnet til dette link taler for sig selv:
> International Atomic Energy Agency - The Nuclear Authority
> http://www.iaea.or.at/worldatom/

Hehe, det er jo rigtigt. Men sjovt nok bruges der mest ordet "nuclear" på
siden. F.eks. bruges ordet "atomic" overhovedet ikke i deres "fact
sheet." Måske er atomic energi blot et forældet udtryk, der har overlevet
i IAEA navnet.

Med venlig hilsen Sven.

---

On Tue, 14 Oct 2003 09:45:49 +0200, Sven Nielsen
<sven@SPAMSPAMSPAMscientist.SPAM.com> wrote:

>Hvorfor man i Danmark bruger
>atomkraft om det, der retteligt burde kaldes kernekraft, er ikke til at
>vide. Jeg tror ikke, at man gør det samme i andre lande. På svensk,
>engelsk og tysk siger man i hvert fald kun noget, der ordret betyder
>kernekraft om kernekraft.

Det er ikke rigtigt. Tysk har præcis samme konflikt mellem Atomkraft
og Kernkraft som dansk, derudover bruges også -energie.

--
hilsen pl (peloda hos tiscali her i landet)
http://huse-i-naestved.dk

---

In article <pg8oov4duon7n51srdcgrd79a4m4u9844r@4ax.com>, me@privacy.net
says...

> Det er ikke rigtigt. Tysk har præcis samme konflikt mellem Atomkraft
> og Kernkraft som dansk, derudover bruges også -energie.

Ja, det kan jeg se, at du har ret i. Min argumentation smuldrer.

Med venlig hilsen Sven.

---

Jonas Møller Larsen <nospam@nospam.nospam> writes:

> Hvorfor skulle "atomkraft" være mere rigtigt end "kernekraft"?

Fordi udtrykket har været i populær brug længere.

---

In article <rjhe2c5frn.fsf@zuse.dina.kvl.dk>, abraham@dina.kvl.dk says...

> > Hvorfor skulle "atomkraft" være mere rigtigt end "kernekraft"?
> Fordi udtrykket har været i populær brug længere.

Skal man ukritisk acceptere, at fordi noget er populært er det mest
rigtigt? I så fald kan naturvidenskaben godt pakke sammen, for diverse
logisk usammenhængene alternative verdensbilleder er langt mere populære,
og må derfor (muligvis) være mere rigtige.

Se f.eks. nedenstående link "et alternativt syn på det alternative" for
at se, hvad jeg tænker på.

http://www.skeptica.dk/BAV_bogen/bav_01.htm

Med venlig hilsen Sven.

---

Sven Nielsen <sven@SPAMSPAMSPAMscientist.SPAM.com> writes:

> Skal man ukritisk acceptere, at fordi noget er populært er det mest
> rigtigt?

Det er sådan dagligsproget fungerer. Det er rimeligt nok at have en
høj grad af præcision i fagsprog, men man må pænt acceptere at den
sjældent overlever ude i virkeligheden.

--
Stefan Holm
"(Odense Universitet, Switzerland)"

---

In article <uk7783vev.fsf@banach.algebra.dk>, nospam@algebra.dk says...

> Sven Nielsen <sven@SPAMSPAMSPAMscientist.SPAM.com> writes:
> > Skal man ukritisk acceptere, at fordi noget er populært er det mest
> > rigtigt?

> Det er sådan dagligsproget fungerer. Det er rimeligt nok at have en
> høj grad af præcision i fagsprog, men man må pænt acceptere at den
> sjældent overlever ude i virkeligheden.

Det du siger, er næppe noget uafvendeligt faktum, men et udtryk for en
laissez-faire sprogpolitisk holdning. Man kunne sagtens have en
sprogpolitik, der tillader at man forsøger at påvirke befolkningen, så de
undgår uhensigtmæssige ord og vendinger. Det kan sammenlignes med f.eks.
en miljøpolitik, der har til formål at få folk til at lade være med
tankeløst at forurene naturen som det passer dem. Dette gøres f.eks. ved
hjælp af oplysning.

Med venlig hilsen Sven.

---

On Tue, 14 Oct 2003 17:45:10 +0200, Sven Nielsen
<sven@SPAMSPAMSPAMscientist.SPAM.com> wrote:

>Man kunne sagtens have en
>sprogpolitik, der tillader at man forsøger at påvirke befolkningen, så de
>undgår uhensigtmæssige ord og vendinger.

Sagtens? Selv totalitære regimer har haft deres problemer med det,
især når hensigtsmæssigt betyder betyder politisk opportunt, og det
gør det hos dig her.

--
hilsen pl (peloda hos tiscali her i landet)
http://huse-i-naestved.dk

---

In article <vkqoov08kemgdp5u16nh709hn109hfom9l@4ax.com>, me@privacy.net
says...

> Sagtens? Selv totalitære regimer har haft deres problemer med det,
> især når hensigtsmæssigt betyder betyder politisk opportunt, og det
> gør det hos dig her.

Ja, man kan sagtens have en politik, og jeg har ikke sagt, at den
nødvendigvis vil være effektiv. Vi har jo også en færdselslov med
hastighedsgrænser. Dem blæser mange danskere på. Om du så vil hævde, at
det er grund til ikke at have en færdselslov og en politik på området,
ved jeg ikke.

Med venlig hilsen Sven.

---

Sven Nielsen <sven@SPAMSPAMSPAMscientist.SPAM.com> writes:

> Man kunne sagtens have en sprogpolitik, der tillader at man forsøger
> at påvirke befolkningen, så de undgår uhensigtmæssige ord og
> vendinger.

Men så er spørgsmålet jo hvad der er hensigtsmæssigt. Umiddelbart
finder jeg det fx ganske uhensigtsmæssigt at skulle opmåle alle sten
for at se om jeg måtte skulle kalde dem grus, sten, klippestykker
eller hvad ved jeg - også selvom det er mere præcist.

--
Stefan Holm
"Look! I added an emergency backup pocket!"

---

Morten Guldager <spamtrap@mogul.dk> wrote:
....
> - hvorfor er disse nyttige bakterier ikke gået amok i disse boringer
> for længe siden?


Sandsynligvis fordi bakterierne i nærheden af boringerne *ikke* finder
de af dig omtalte 'gode betingelser/meget mad' - de foretrækker
utvivlsomt de virkeligt lukrative områder!?

> - vil man kunne dyrke sådanne bakterer i stor stil og så hælde dem ud
> over stærkt forurenede områder?

Ja, den mulighed blev nævnt i interviewet i morgenens nyhedsudsendelser
[men ved boringerne er madkoncentrationen nok p.t. så ringe, at de
sandsynligvis skal 'have madpakke med' for at overleve/florere! :)]

--
(fjern slet fra mail adr.)
med venlig hilsen
Hans

---

"Morten Guldager" <spamtrap@mogul.dk> skrev i en meddelelse
news:slrnboclen.h1e.spamtrap@linuxine.mogul.dk...
> Hejsa,
>
> Ovre på dr.dk faldt jeg over en historie om en dansker der netop har
> opdaget en jordbakterie der tilsyneladende har stor appetit på
> sprøjtegift.
>
> Bakterier er jo sådan nogle der formerer sig meget hvis de har gode
> betingelser. Altså bliver der mange af dem hvis der er meget mad.
>
> Det må jo den anden vej rundt betyde at der er et vist minimumskrav
> til hvor lidt føde der må være for at betanden ikke uddør igen.
>
> DR skriver også at 20% af vores drikkevandsboringer er forurenet med
> sprøjtegift.
>
> Spørgsmålene er derfor:
>
> - hvorfor er disse nyttige bakterier ikke gået amok i disse boringer
> for længe siden?
>
> - vil man kunne dyrke sådanne bakterer i stor stil og så hælde dem ud
> over stærkt forurenede områder?

Som hovedregel gælder at bakterier, i alt fald de almindelige arter,
indfinder sig hvor livsbetingelserne er til stede for dem.
Der er dog en række men'er og hvis'er:

Det er vigtigt om bakterierne lever aerobt (i iltholdigt miljø) eller
anaerobt.

Nogle bakterier kan nedbryde organiske forbindelser som klorede kulbrinter,
også de vanskeligste: klorede (og evt. bromerede o.s.v.) aromatiske
kulbrinter. Det vanskelige består i at spalte halogenen fra. De aromatiske
ringe nedbrydes, om end langsomt, anaerobt og aerobt.

Det er en meget vigtig pointe at den vanskelige bakterielle fjernelse af
halogenen altid (så vidt vides) foregår anaerobt. Og at anaerob nedbrydning
foregår meget langsommere end aerob. At en sprøjtegift eller dens
nedbrydningsprodukter efterhånden omsættes er der intet ny i. Det afgørende
er tidsfaktoren.

De er ikke de samme bakterier der foretager den anerobe fjernelse af
halogenen og som nedbryder den aromatiske ring hhv. kulstofkæden!!!

Det er ikke noget afgørende nyt i at bakterier nedbryder sprøjtegifte. Det
har man vidst længe. Men tag ovenstående i betragtning. Det afgørende nye
ville være, hvis der var en bakterie der mestrede enzymatiske processer, der
kunne speede den anerobe nebrydning væsentligt op.

Da det grundvand der pumpes op i regnen er næsten iltfrit ser man
betydningen af ovenstående, og hvorfor fremmedstoffer som halogenerede
kulbrinter er så farlige og ubehagelige i grundvandet.

Bakterier har en meget højere mutationsrate end eukarioter (organismer med
cellekerne o.s.v.). Og det er da ikke urimeligt at tænke i baner af at en
eller anden bakterie kan have muteret sig frem til en evne til at sætte
tempoet for den anaerobe nedbrydning væsentligt op hvad gælder sprøjtegifte
og deres nedbrydningsprodukter, nu hvor de - desværre - er blevet så
udbredte i miljøet.

M.v.h.

Poul Evald Hansen

---

PEHnews <fjerndisseordpevh@mail.danbbs.dk> skrev i en
news:3f86be13$0$26173$d40e179e@nntp05.dk.telia.net...
>
> "Morten Guldager" <spamtrap@mogul.dk> skrev i en meddelelse
> news:slrnboclen.h1e.spamtrap@linuxine.mogul.dk...
> > Hejsa,
> >
> > Ovre på dr.dk faldt jeg over en historie om en dansker der netop har
> > opdaget en jordbakterie der tilsyneladende har stor appetit på
> > sprøjtegift.
> >
> > Bakterier er jo sådan nogle der formerer sig meget hvis de har gode
> > betingelser. Altså bliver der mange af dem hvis der er meget mad.
> >
> > Det må jo den anden vej rundt betyde at der er et vist minimumskrav
> > til hvor lidt føde der må være for at betanden ikke uddør igen.
> >
> > DR skriver også at 20% af vores drikkevandsboringer er forurenet med
> > sprøjtegift.
> >
> > Spørgsmålene er derfor:
> >
> > - hvorfor er disse nyttige bakterier ikke gået amok i disse boringer
> > for længe siden?
> >
> > - vil man kunne dyrke sådanne bakterer i stor stil og så hælde dem ud
> > over stærkt forurenede områder?
>
> Som hovedregel gælder at bakterier, i alt fald de almindelige arter,
> indfinder sig hvor livsbetingelserne er til stede for dem.
> Der er dog en række men'er og hvis'er:
>
> Det er vigtigt om bakterierne lever aerobt (i iltholdigt miljø) eller
> anaerobt.
>
> Nogle bakterier kan nedbryde organiske forbindelser som klorede
kulbrinter,
> også de vanskeligste: klorede (og evt. bromerede o.s.v.) aromatiske
> kulbrinter. Det vanskelige består i at spalte halogenen fra. De aromatiske
> ringe nedbrydes, om end langsomt, anaerobt og aerobt.
>
> Det er en meget vigtig pointe at den vanskelige bakterielle fjernelse af
> halogenen altid (så vidt vides) foregår anaerobt. Og at anaerob
nedbrydning
> foregår meget langsommere end aerob. At en sprøjtegift eller dens
> nedbrydningsprodukter efterhånden omsættes er der intet ny i. Det
afgørende
> er tidsfaktoren.
>
> De er ikke de samme bakterier der foretager den anerobe fjernelse af
> halogenen og som nedbryder den aromatiske ring hhv. kulstofkæden!!!
>
> Det er ikke noget afgørende nyt i at bakterier nedbryder sprøjtegifte. Det
> har man vidst længe. Men tag ovenstående i betragtning. Det afgørende nye
> ville være, hvis der var en bakterie der mestrede enzymatiske processer,
der
> kunne speede den anerobe nebrydning væsentligt op.
>
> Da det grundvand der pumpes op i regnen er næsten iltfrit ser man
> betydningen af ovenstående, og hvorfor fremmedstoffer som halogenerede
> kulbrinter er så farlige og ubehagelige i grundvandet.
>
> Bakterier har en meget højere mutationsrate end eukarioter (organismer med
> cellekerne o.s.v.). Og det er da ikke urimeligt at tænke i baner af at en
> eller anden bakterie kan have muteret sig frem til en evne til at sætte
> tempoet for den anaerobe nedbrydning væsentligt op hvad gælder
sprøjtegifte
> og deres nedbrydningsprodukter, nu hvor de - desværre - er blevet så
> udbredte i miljøet.
>
> M.v.h.
>
> Poul Evald Hansen
>
>

Den 'Bam'-spisende omtalte bakterie var netop aerob, men måske man med
nanoteknologi kunne forsyne dem med snorkel......
--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk

---

Morten Guldager <spamtrap@mogul.dk> writes:

> Ovre på dr.dk faldt jeg over en historie om en dansker der netop har
> opdaget en jordbakterie der tilsyneladende har stor appetit på
> sprøjtegift.

Det er en ret upræcis kildehenvisning. Det er også en ret upræcis
beskrivelse.

Jeg vil egentlig tro at alle de pesticider vi bruger her i landet er
biologisk nedbrydelige, hvis de ikke er det vil det jo helt sikkert gå
galt før eller siden. Men det er ikke noget jeg ved.

Problemet er hvor hurtigt de er nedbrydelige, om de når ned til
drikkevandet før de bliver spist.

> Bakterier er jo sådan nogle der formerer sig meget hvis de har gode
> betingelser. Altså bliver der mange af dem hvis der er meget mad.

Typisk skal de også have luft. Eller også kræver de at der ikke er
luft.

> DR skriver også at 20% af vores drikkevandsboringer er forurenet med
> sprøjtegift.

Det er også upræcist, men de mener nok enten at indholdet af
pesticidrester er over detektionsgrænsen, eller at det er over den
legale grænseværdi for drikkevand. Der var lig den detektionsgrænse
der eksisterede dengang den legale grænseværdi blev fastsat, fordi man
"ikke ville have sprøjtegift i grundvandet".

Det betyder også at der er en tendens til at man går over til meget
giftigere pesticider, fordi man så kan bruge mindre mængder der
slipper under detektionsgrænsen. Også selvom disse mindre mængder er
mere giftige en store mængder af de gamle stoffer.

For at gøre det endnu værre er der mange af de gamle stoffer der
aldrig vil nå ned til drikkevandet fordi de er stærkt absorberende til
jorden, men de kan godt nå nedt til grundvandet hvis det ligger så
højt at de kan nå ned med regnormegange. Men drikkevand henter man
normalt længere nede end regnormene gider kravle.

> - hvorfor er disse nyttige bakterier ikke gået amok i disse boringer
> for længe siden?

Generelt er der ikke mange bakterier nede i drikkevandsdybde fordi der
ikke er meget de kan leve af dernede. Det betyder også at
nedbrydningen går meget langsomt når vandet først er nået derned.
Nedbrydningen går hurtigst oppe i rodzonen hvor der er masser af mad,
og derfor masser af bakterier. Faktisk kan flere procent af god jord
være levende.

Bakterier opsøger normalt ikke deres mad, de sidder lige så stiller og
venter på at maden kommer til dem. Og "over grænseværdien" er ikke
ret meget mad.

> - vil man kunne dyrke sådanne bakterer i stor stil og så hælde dem ud
> over stærkt forurenede områder?

Det kan godt være en fordel at "pode" jorden med de rette bakterier
for at sætte gang i omsætningen i de øverste jordlag, men hvis giften
er nået ned til drikkevandet er det generelt for sent.

---

Mon, 13 Oct 2003 at 16:24 GMT Per Abrahamsen wrote
> Morten Guldager <spamtrap@mogul.dk> writes:
>
>> Ovre på dr.dk faldt jeg over en historie...
>
> Det er en ret upræcis kildehenvisning.

Hellere det end at blive jagtet for et dybt link af en eller anden
nævenyttig jurist!


/Morten

---

On Mon, 13 Oct 2003 18:24:45 +0200, Per Abrahamsen
<abraham@dina.kvl.dk> wrote:

For en person der flere gange skriver ordet "upræcist", syntes jeg du
bruger nogle vage formuleringer (f.eks. "jeg vil egentlig tro").

>Typisk skal de også have luft. Eller også kræver de at der ikke er
>luft.

Det er ikke helt rigtig, de fleste bakterier kan vokse uanset om der
er ilt til stede eller ej.

Hvis man deler bakterier ind efter ilt er her en hurtig liste.
Bakterier der ikke kan tåle ilt.
Bakterier der kan tåle ilt men ikke bruger den.
Bakterier der foretrækker ilt men kan leve uden.
Bakterier der skal have ilt.

Nogle tilføjer så:
Bakterier der lever i iltmiljøer hvor indholdet af ilt skal være
mindre end i alm. atm. luft.
Bakterier der skal have CO2.