---

I dagens Berlingske Tidende bringes i Magasinet på side 5 følgende
læserbrev af skoleelev Peter Garnry Nielsen, 3. gymnasieklasse på
Allerød Gymnasium [og jeg skal naturligvis understrege at hans
opfattelser må stå for egen regning]:

»Det er med stor beklagelse og skræmmende bekræftelse af erhvervsfolks
konklusioner om vores folkeskole, jeg læste Lars Kolinds artikel
"Rundkredspædagogik" i Business 14. oktober.

Jeg indlader mig på at beskrive mine egne erfaringer med den danske
folkeskole, da jeg synes kritik inde fra skolesystemet sjældent
forekommer. Når danske folkeskolebørn i 8.-9. klasse spørges om
debatten, er svarene: "Det går da meget godt". Det skyldes for det
første, at de ikke har noget at sammenligne deres uddannelse med, og for
det andet fordi alt for meget tid i skolen går med spildtid og
useriøsitet - hvilken elev synes ikke om den tilværelse? Derfor bliver
deres objektivitet sløret og uholdbar. Denne konstatering cementerer
behovet for, at den folkelige debat bør tillægges en ny vinkel.

I min tid i folkeskolen oplevede jeg hyppigt uengagerede og inkompetente
lærere. Jeg var vidne til, at flere elever ikke blev stimuleret nok
fagligt, og spildtid blev synonym med min tilstedeværelse i skolen. Jeg
har flere venner, hvis oplevelser er tilsvarende, og langt den
overvejende del af alle gymnasieelever vil fremføre de samme
synspunkter.

C.J. Bindslevs nej tak til tests står jeg fuldstændig uforstående
overfor. Folkeskolen er en gang ukonkret pladder frem og tilbage i langt
den ovevejende del af tiden. Karakterer blev for mit vedkommende først
givet i 8. klasse, og regelmæssige tests var et særsyn. Hvad er det for
en grundholdning, der afspejler denne virkelighed? Det er troen på
68-pædagogik og manglende incitament til at stimulere elevernes viden.

Jeg har tilmed flere venner, der gik på privatskole, hvor tests i skolen
var normalt og i en tidlig alder. De synes ikke have haft problemer med
denne indlæringsproces. Yderligere havde de deres andet sprogfag fra 5.
klasse, hvor deres sproglige kompetencer var langt højere end dem, vi
havde i folkeskolen.

Hvorfor indfører vi ikke i større grad en differentieret folkeskole,
hvor elever med matematiske eller kreative evner kan vælge de pågældende
fag på et højere niveau, f.eks. A-nivaeu? Tendensen i den danske
folkeskole præges af lighedsprincippet. Selvfølgelig skal der være
lighed, men hvorfor ikke mellem gode matematikere og kreative elever.
Mine erfaringer har vist mig, at alt for mange elever i manglende grad
stimuleres, og deres evner og talenter bliver ikke udviklet optimalt.
Hvilken interesse har den "dårlige" og "gode" matematiker ved at have
undervisning sammen? Svaret er, at begge gerne ville være fri for
hinanden og hellere have deres gode fag på et højere niveau sammen med
ligemænd inden for pågældende fag. Dette ville være det rigtige moderne
lighedsprincip, hvor fællesskabets og individets interesser plejes.

Mine erfaringer efter folkeskolen blev en chokerende påmindelse om den
manglende kobling i systemets uddannelsesnivaeuer. Koblingen mellem
folkeskolen og de gymnasiale uddannelsesinstitutioner fungerer i vid
udstrækning ikke, og man starter reelt forfra med alle fag. Den faglige
kompetence af de danske elever, der kommer fra folkeskolen, er for lav
og utilfredsstillende for et land, hvis eneste råstof er viden.

Min holdning er, at større paratviden i folkeskolen ikke ville skade,
tværtimod, men den løser dog samtidig ikke de generelle problemer.

I dagens Danmark er vi naive og bange for forandring. Denne skræk for
ændringer har været gennemgående i den sidste uges debat om vores
folkeskole. Folk må overbevises om folkeskolens fejlbarlighed - den er
ikke perfekt. Lærernes hykleri skjuler sikkert en intern erkendelse om
systemets mangel, så så lad os droppe denne "pakken alt ind i
vat"-attidude og selvforsvar. Vi må se indad og erkende fejlene og
derigennem skabe en bedre folkeskole.«
===

Man kan selvklart ikke være enige i alt hvad drengen siger, lige som han
tydeligt ikke evner at skelne mellem hvad der er lærernes eller
folkeskolens ansvar, og hvad der er politkernes ansvar. Især dem der
sidder på Slotsholmen og i undervisningsministeriet.
--
Per Erik Rønne

---

Per Rønne wrote:
> I dagens Berlingske Tidende bringes i Magasinet på side 5
følgende
> læserbrev af skoleelev Peter Garnry Nielsen, 3. gymnasieklasse på
> Allerød Gymnasium [og jeg skal naturligvis understrege at hans
> opfattelser må stå for egen regning]:
[...]


> I dagens Danmark er vi naive og bange for forandring. Denne skræk
for
> ændringer har været gennemgående i den sidste uges debat om vores
> folkeskole. Folk må overbevises om folkeskolens fejlbarlighed -
den er
> ikke perfekt. Lærernes hykleri skjuler sikkert en intern
erkendelse om
> systemets mangel, så så lad os droppe denne "pakken alt ind i
> vat"-attidude og selvforsvar. Vi må se indad og erkende fejlene
og
> derigennem skabe en bedre folkeskole.«
> ===
>
> Man kan selvklart ikke være enige i alt hvad drengen siger, lige
som
> han tydeligt ikke evner at skelne mellem hvad der er lærernes
eller
> folkeskolens ansvar, og hvad der er politkernes ansvar. Især dem
der
> sidder på Slotsholmen og i undervisningsministeriet.


Det er ganske som det plejer at være: elever, der har gået i
folkeskolen for længe siden og som måske oven i købet har hørt til
den mere "elitære" del af eleverne, har ikke følt at de har fået
udfordringer nok, og de ser tilbage på deres tid i folkeskolen med
en gru, fordi de nu er blevet ældre og har som regel "glemt " deres
eget bidrag til "festlighederne" . F.eks. taler eleven om det
"meget bedre " testsystem i private skoler med karakterer for
næsten hvad-som-helst, men der er ingen refleksion over, hvad
karakterer egentlig siger om den enkelte elev, ikke nogen
refleksion over det faktum at svage elever ikke bliver bedre fordi
de forsynes med en karakter, men at det for de "stærke" elever ikke
er noget problem at blive testet i snart alt muligt.
Endelig er der heller ingen refleksion over, hvad det er for en
paratviden, der skal introduceres og der hoppes forvildet rundt i
begreber som "folkeskolens ufejlbarlighed", "fejl", "lærernes
hykleri" "68-generation" (en kliché uden indhold) etc. Endelig afsl
uttes med at vi i Danmark er bagen for forandring.

Det er ikke gået op for hr.stud.art.'en at Danmark faktisk er et
foregangsland for mange med forældede og autoritære skolesystemer,
hvor karakterræs og terperi hører til dagens orden, og ingen har
kunnet levere et overbevisende eksempel på at eleverne er blevet
klogere af det.

Endelig ved vi jo intet om,hvordan han har ageret i folkeskolen:
har han været en ballademager, en velsitueret elev med gode
forældre eller hvad? Svaret råber i vinden. Det er for nemt at
skyde på folkeskolen fordi man selv har gået der - men det gør ikke
sandhedsværdien større af den grund.

Vi skal naturligvis blive bedre, men vi skal ikke bare gøre det
fordi en elitær holdning nu har vundet indpas i folkets skole.
--
ahw

---

Uha, uha.

Han må da være sur over et eller andet. Måske blev han mobbet i folkeskolen?

Mvh. Jonstrup.


"Arne H. Wilstrup" <Karl@meget.smart.dk> skrev i en meddelelse
news:3f8e6382$0$94885$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> Per Rønne wrote:
> > I dagens Berlingske Tidende bringes i Magasinet på side 5
> følgende
> > læserbrev af skoleelev Peter Garnry Nielsen, 3. gymnasieklasse på
> > Allerød Gymnasium [og jeg skal naturligvis understrege at hans
> > opfattelser må stå for egen regning]:
> [...]
>
>
> > I dagens Danmark er vi naive og bange for forandring. Denne skræk
> for
> > ændringer har været gennemgående i den sidste uges debat om vores
> > folkeskole. Folk må overbevises om folkeskolens fejlbarlighed -
> den er
> > ikke perfekt. Lærernes hykleri skjuler sikkert en intern
> erkendelse om
> > systemets mangel, så så lad os droppe denne "pakken alt ind i
> > vat"-attidude og selvforsvar. Vi må se indad og erkende fejlene
> og
> > derigennem skabe en bedre folkeskole.«
> > ===
> >
> > Man kan selvklart ikke være enige i alt hvad drengen siger, lige
> som
> > han tydeligt ikke evner at skelne mellem hvad der er lærernes
> eller
> > folkeskolens ansvar, og hvad der er politkernes ansvar. Især dem
> der
> > sidder på Slotsholmen og i undervisningsministeriet.
>
>
> Det er ganske som det plejer at være: elever, der har gået i
> folkeskolen for længe siden og som måske oven i købet har hørt til
> den mere "elitære" del af eleverne, har ikke følt at de har fået
> udfordringer nok, og de ser tilbage på deres tid i folkeskolen med
> en gru, fordi de nu er blevet ældre og har som regel "glemt " deres
> eget bidrag til "festlighederne" . F.eks. taler eleven om det
> "meget bedre " testsystem i private skoler med karakterer for
> næsten hvad-som-helst, men der er ingen refleksion over, hvad
> karakterer egentlig siger om den enkelte elev, ikke nogen
> refleksion over det faktum at svage elever ikke bliver bedre fordi
> de forsynes med en karakter, men at det for de "stærke" elever ikke
> er noget problem at blive testet i snart alt muligt.
> Endelig er der heller ingen refleksion over, hvad det er for en
> paratviden, der skal introduceres og der hoppes forvildet rundt i
> begreber som "folkeskolens ufejlbarlighed", "fejl", "lærernes
> hykleri" "68-generation" (en kliché uden indhold) etc. Endelig afsl
> uttes med at vi i Danmark er bagen for forandring.
>
> Det er ikke gået op for hr.stud.art.'en at Danmark faktisk er et
> foregangsland for mange med forældede og autoritære skolesystemer,
> hvor karakterræs og terperi hører til dagens orden, og ingen har
> kunnet levere et overbevisende eksempel på at eleverne er blevet
> klogere af det.
>
> Endelig ved vi jo intet om,hvordan han har ageret i folkeskolen:
> har han været en ballademager, en velsitueret elev med gode
> forældre eller hvad? Svaret råber i vinden. Det er for nemt at
> skyde på folkeskolen fordi man selv har gået der - men det gør ikke
> sandhedsværdien større af den grund.
>
> Vi skal naturligvis blive bedre, men vi skal ikke bare gøre det
> fordi en elitær holdning nu har vundet indpas i folkets skole.
> --
> ahw
>
>

---

Brian Bo Jonstrup wrote:
> Uha, uha.
>
> Han må da være sur over et eller andet. Måske blev han mobbet i folkeskolen?
Arne? Er det det, der er forklaringen?

Med venlig hilsen
Jørn Hedegaard Povlsen

---

"Per Rønne" <doesnt.work@spam.filter.invalid> wrote in message
news:1g2x2o9.19q5wvzvdvi0yN%doesnt.work@spam.filter.invalid...
> I dagens Berlingske Tidende bringes i Magasinet på side 5 følgende
> læserbrev af skoleelev Peter Garnry Nielsen, 3. gymnasieklasse på
> Allerød Gymnasium [og jeg skal naturligvis understrege at hans
> opfattelser må stå for egen regning]:
>
> »Det er med stor beklagelse og skræmmende bekræftelse af erhvervsfolks
> konklusioner om vores folkeskole, jeg læste Lars Kolinds artikel
> "Rundkredspædagogik" i Business 14. oktober.

> Jeg indlader mig på at beskrive mine egne erfaringer med den danske
> folkeskole, da jeg synes kritik inde fra skolesystemet sjældent
> forekommer. Når danske folkeskolebørn i 8.-9. klasse spørges om
> debatten, er svarene: "Det går da meget godt". Det skyldes for det
> første, at de ikke har noget at sammenligne deres uddannelse med, og for
> det andet fordi alt for meget tid i skolen går med spildtid og
> useriøsitet - hvilken elev synes ikke om den tilværelse? Derfor bliver
> deres objektivitet sløret og uholdbar. Denne konstatering cementerer
> behovet for, at den folkelige debat bør tillægges en ny vinkel.

Erfaringer er selvfølgelig subjektive, men min af slagsen siger at meget
meget få elever synes om en tilværelse med spildtid og useriøsitet.

Venlig hilsen
Peter Hindsgaul

---

Jeg vil gerne starte med at udtrykke min ærgelse over ikke at have
fundet dette forum, hvor min artikel åbenbart stadig bliver diskuteret
og med rette - det var netop meningen!
Lad mig understrege for det første, at min artikel udenlukkende er
bygget på subjektive erfaringer og selvfølgelig med supplement fra mange
af mine kammerater og medstudenter på mit samfundsfaghold.
Per Rønne giver udtryk i sin kritik, at jeg har hørt til den mere
elitære del af folkeskolen og ganske rigtig var mit gennemsnit i
folkeskolen på 9,8 hvilket faktisk ikke var det højeste - faktisk havde
hele tre piger et højere gennemsnit. Nu er det ikke sådan at jeg
ligefrem ser tilbage på min folkeskoletid med gru - en klar
overdrivelse. Jeg gik ikke i det almene gymansiet, hvis ikke jeg havde
fået forudsætningerne for det i folkeskolen, men det er ikke
ensbetydende med jeg kan erklære mig enig i det bestående skolesystem og
det tilbud til dets elever. En af mine pointer i artiklen er, at netop
fordi jeg går i det almene gymnasium har jeg en referenceramme, der gør
mig i stand til at reflekterer over min tid i folkeskolen - det er meget
mere fornuftig objektivitet end den man får hvis man spørger en
folkeskoleelev - eller hvad?? Angående min glemsomhed om mine
"sandsynlige" bidrag til "festlighederne" (hvad det så end skal betyde),
må Hr. Rønne konkretisere bedre. Derudover er jeg enig i, at et menneske
ikke kan bedømmes fuldt ud gennem karakterer, men at de giver billede af
hvilke faglige kvalifikationer og tilhørende engagement til skolen,
undtagelsesvis kan de dog også gemme på en mindre indlæringsevne til
fagene.

I min sidste kommentar omkring danskernes frygt for andring, er det mig
magtpågældende at eksemplificere det. Danskerne er bange for EU!
Danskerne hyklede da en borgerlig regering overtog magten i Danmark i
efteråret 2001! Danskerne er bange for at miste deres dagpenge, der
tydelig viser den sygelige afhængighed af staten som forsørgerrolle! Jeg
kunne blive ved i evighed, men det skal ikke være fokuset i dette
modsvar. Hvis man ikke kan se rimeligheden i sådan en konstatering, må
man måske revurdere sin danmarks historie og generelt den politiske
udvikling i Danmark siden 1900.

Yderligere ligger jeg overhovedet ikke op til tepperi i skolen og
elitære skolesystemer, men frit valg for det enkelte efter 7. klasse, at
kunne vælge det de synes der er sjovt på et højere niveau - vi behøver
jo ikke er falde i flok her i Danmark!!
Jeg vil lige slå fast, at jeg ikke var den "dumme" (må man sige det mere
i dette land) i folkeskolen - og jeg var ikke en ballademager! (svar på
tiltale på nogle af de mange spørgsmål!)
Til sidst vil jeg bare argumentere for folkeskolens fejlbarlighed, som
Hr. Rønne åbenbart ikke kan få øje på eller forstår. I 1998 lavede
Skolebørnsundersøgelsen en undersøgelse, der byggede på 5205 interviews
(de gik i 5.,7. og 9. klasse) Denne viste blandt andet, at 35% af alle
elever på tværs af alle sociale lag ofte kedede sig i skolen -> derfor
har folkeskolen i hvert fald et problem og man kan nævne flere...

--
Leveret af:
http://www.kandu.dk/
"Vejen til en hurtig løsning"

---

"Garnry" <Garnry.news@kandu.dk> skrev i en meddelelse
news:3fbe2917$0$154$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...

> Til sidst vil jeg bare argumentere for folkeskolens fejlbarlighed, som
> Hr. Rønne åbenbart ikke kan få øje på eller forstår. I 1998 lavede
> Skolebørnsundersøgelsen en undersøgelse, der byggede på 5205 interviews
> (de gik i 5.,7. og 9. klasse) Denne viste blandt andet, at 35% af alle
> elever på tværs af alle sociale lag ofte kedede sig i skolen -> derfor
> har folkeskolen i hvert fald et problem og man kan nævne flere...
>

Mener du, at kedsomhed er en væsentlig parameter? ER det ikke problematisk
at hive ét enkelt spørgsmål ud af en sundhedsundersøgelse og hævde, at det
er skolens skyld? Den teknik minder om manipulation.
De vurderinger, jeg har læst ser mere nuanceret på problemstillingen.

Et eksempel fra kommentarerne:
Citat:

"Spørgsmålet er, hvad samfundet har gjort de seneste 20 år for at fremme
trivslen og helbredet blandt skolebørn. Svaret er: næsten ingenting",
fastslår Bjørn Holstein.

"Nærmest tværtimod. Skolelægeordningen er blevet skåret ned. Det samme er
antallet af idrætstimer samt lærernes efteruddannelse og skematimer i
sundhedsundervisning. I stedet får markedskræfterne lov at spille med
børnenes tarv i form af colaautomater og slikkiosker på skolerne. Vi har en
laissez-faire politik på sundhedsområdet for børn og unge, som man undrer
sig over i andre lande.Vi har ingen arbejdsmiljølov for børn og ingen
børnesundhedspolitik. Det er jo nærmest katastrofalt", mener Bjørn Holstein.

Han opfordrer politikerne til at give skolerne bedre vilkår for at arbejde
med sundhed og kalder det skammeligt, at skolerne mange steder er nedslidte,
og at lærerne er blevet mere og mere pressede både økonomisk og fagligt de
seneste ti år.

Citat slut.

Jeg bemærker da f.eks. sidste afsnit, der placerer ansvaret meget præcist.
Selvfølgelig har folkeskolen også fejl. Nævn mig blot ét område i det danske
samfund, der er fejlfri.
Skal folkeskolen+ungdomsuddannelserne være underholdende for at konkurrere?

Skolen vil få meget svært ved at konkurrere med elevernes weekendoplevelser.

vh. Niels Aage

---

Kære Niels Aage

Der er skam ingen manipulation over mit valg af statistik. Statistikken
bygger den officielle "Skolebørnsundersøgelsen 1998". Jeg peger på
forskellige faktorer der er med til underbygge min kritik og pointer,
hvilket jeg mener der er god belæg for at føre.
Og nej selvfølgelig er der ikke den institution eller samfundsorgan, der
kører fejlfrit, når du nu stiller det sådan op. Underholdende? siger du,
nu kommer det an på hvad du ligger i ordet, men hvis hele 35% af elverne
i folkeskolen ofte keder sig så har folkeskolen et problem - ganske
enkelt! Det er vel ikke meningen, at over en tredjedel ofte keder sig -
eller hvad. Jeg mener at en undervisningsinstitutions fornemmeste opgave
at skabe et sundt incitament til at synes det er spændende og
interessant at uddanne sig...

Med venlig hilsen

Peter Garnry

--
Leveret af:
http://www.kandu.dk/
"Vejen til en hurtig løsning"

---

"Garnry" <Garnry.news@kandu.dk> skrev i en meddelelse
news:3fbe5042$0$156$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> Kære Niels Aage
>
> Der er skam ingen manipulation over mit valg af statistik. Statistikken
> bygger den officielle "Skolebørnsundersøgelsen 1998". Jeg peger på
> forskellige faktorer der er med til underbygge min kritik og pointer,
> hvilket jeg mener der er god belæg for at føre.
> Og nej selvfølgelig er der ikke den institution eller samfundsorgan, der
> kører fejlfrit, når du nu stiller det sådan op. Underholdende? siger du,
> nu kommer det an på hvad du ligger i ordet, men hvis hele 35% af elverne
> i folkeskolen ofte keder sig så har folkeskolen et problem - ganske
> enkelt! Det er vel ikke meningen, at over en tredjedel ofte keder sig -
> eller hvad. Jeg mener at en undervisningsinstitutions fornemmeste opgave
> at skabe et sundt incitament til at synes det er spændende og
> interessant at uddanne sig...
>
Jeg har vanskeligt ved at se, at ét enkelt spørgsmål i en
sundhedsundersøgelse har meget med folkeskolens indhold at gøre.

Jeg kan dog bekræfte, at folkeskolen og ungdomsuddannelserne bestemt ikke
har det så godt, som de kunne have.

De ansattes arbejdsvilkår er gradvis blevet forringet på utallige måder
siden Per Hækkerup startede jagten ved at beskære undervisningstiden med
10%.
Siden er det gået slag i slag:

- Tjenestemandssystemet, som byggede på tillid og ansvarlighed er afskaffet
til fordel for tælleri og mistænkeliggørelse.
- Undervisningstiden er i flere fag beskåret med over 20% uden tilsvarende
begrænsninger i det faglige indhold.
- Gennem U, F og Ø-tid til dagens tælleoverenskomst er vi gjort til tællende
timelønsarbejdere.
- De sparsomme ressourcer, der er tilført for at klare det voksende behov
for speciel indslusning og støtte til børn uden dansk modersmål bruges til
at påstå, at skolen har Europas laveste elevtal pr. lærer.
- Timetallet i naturfag er halveret, men man undrer sig alligevel over, at
vi klarer og dårligt internationalt. (Det sidste galgenhumoristiske islæt
er, at biologi parres med fysik/kemi i en hybrid, som ingen lærere er
uddannet til at undervise i. - eller føre til afgangsprøve i.) - her går det
godt.
- Den tid, der bruges på prøveafvikling går fra undervisning. - så nu skal
selvfølgelig eleverne helst testes i alle fag på alle årgange. (Det skal nok
gøre undervisningen spændende)
- Lejrskoler er for dyre, så bevillingerne halveres.
- Skolernes rengøring koster i dag halvanden til 2 gange så meget som der er
til lærebøger.
- Vi har opløst kernefamilien. - og nu undrer vi os over, at der bliver
flere rodløse og normløse børn? Kan det undre nogen.
- Forældre vurderer økonomi højere end undervisning i en grad, så man i
perioder mangler op til 20% af børnene i en klasse (Der var lige en god
charterrejse.)
- De ældste elever har så heftige weekendaktiviteter, så de først er
modtagelige for undervisning om tirsdagen.
- Det er ikke et særsyn, at 1/3 af en klasse ikke møder til tiden om
morgenen.
- Den nye læreruddannelse uddanner lærere, som normalt har 1-2 linjefag, der
ikke er brug for (hjemkundskab, håndarbejde, sløjd) og derfor kun kan
undervise i 2-3 fag.
- Skolerne får lov til at forfalde.
- Videre- og efteruddannelsen udsultes. - (Jeg har på trods af ansøgning
hvert år ikke fået ét årskursus siden 84) - og det er et generelt billede.
De sidste mange år har årligt én af vore 50 lærere fået længerevarende
efteruddannelse.

- og jeg kunne blive ved et par sider endnu.

Jeg er for første gang i min lærertid (36 år) glad for, at jeg er på vej ud
af døren.
Det gør mig ondt, at skuden er ved at synke. - og at du, som mange andre
skubber på, så det kan gå hurtigere.

venlig hilsen Niels Aage Schmidt

---

Okay har forstået din vanskelighed i at se min pointe i statistikken,
hvilket jeg giver dig ret i ikke er en fyldestgørende argumentation at
føre, men jeg bruger den som et led/understregning af problemerne i
folkeskolen...
Jeg kan se på din tid som folkeskolelærer at der sket ting som du er
meget utilfreds med og med rette. Men kan du svare mig hvordan det kan
være at Danmark er det land i Europa, der bruger flest procent af deres
BNP på uddannelse og alligevel halter de 15 årrige bagefter i forhold
til resten af Europa...
Her er et link:
http://www.dst.dk/dst/extview.asp?o_id=2933&file=/pukora/view/news_artic
le.asp&cid=5582&link=4&exttxt=Er+danske+elever+dumme+og+dyre%3F
Kan du svare på dette spørgsmål - det ville være interessant!!!
Yderligere skrev Hr. Bindslev til mig i Berlingske Tidende, at der er
ansat 60.000 lærere og at der går 700.000 elever. Disse tal ville efter
mine beregninger give 11,667 elever pr. lærer - den holder vist heller
ikke!!!
Er vi bare meget ineffektive i Danmark??? Den må du gerne svare på -
hvis du kan...
Til sidst kan du så ikke præcisere hvad du mener med jeg "skubber" på,
så den synker hurtigere???

Med venlig Hilsen

Peter Garnry

--
Leveret af:
http://www.kandu.dk/
"Vejen til en hurtig løsning"

---

"Garnry" <Garnry.news@kandu.dk> skrev i en meddelelse
news:3fbe6f1f$0$176$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> Okay har forstået din vanskelighed i at se min pointe i statistikken,
> hvilket jeg giver dig ret i ikke er en fyldestgørende argumentation at
> føre, men jeg bruger den som et led/understregning af problemerne i
> folkeskolen...

OK! Vi er enige om, at der er problemer. Vi er nok ikke enige om, hvor aben
skal sidde.
Jeg mener, at vi trænger til en gennemgribende folkeskolereform lavet af
mennesker, som kan blande deres viden om læring med samfundets behov. - og
fjerne alle de opgaver, som ikke rager folkeskolen.
- Vi har hovsaløsninger til langt op over hovedet.
Hver gang der er et problem lyder det: Det må skolen sandelig også gøre
noget ved!
NEJ! Det må forældrene! Lærerne skal undervise! Vi har ikke uddannelse som
socialpædagoger.

> Jeg kan se på din tid som folkeskolelærer at der sket ting som du er
> meget utilfreds med og med rette. Men kan du svare mig hvordan det kan
> være at Danmark er det land i Europa, der bruger flest procent af deres
> BNP på uddannelse og alligevel halter de 15 årrige bagefter i forhold
> til resten af Europa...
> Her er et link:
> http://www.dst.dk/dst/extview.asp?o_id=2933&file=/pukora/view/news_artic
> le.asp&cid=5582&link=4&exttxt=Er+danske+elever+dumme+og+dyre%3F
> Kan du svare på dette spørgsmål - det ville være interessant!!!

Så kunne jeg vist blive statsminister.

> Yderligere skrev Hr. Bindslev til mig i Berlingske Tidende, at der er
> ansat 60.000 lærere og at der går 700.000 elever. Disse tal ville efter
> mine beregninger give 11,667 elever pr. lærer - den holder vist heller
> ikke!!!

Antallet stemmer fint.
Da man ville gøre skolen rummeligere nedlagdes mange specialinstitutioner
landet over. Børnene herfra går nu i mange tilfælde i folkeskolen og kræver
ekstremt mange ressourcer. (Vi har f.eks. 2 elever som hver beslaglægger en
ekstra fuldtidsansat, der mandsopdækker). Desuden bruger Danmark langt flere
ressourcer på undervisning af elever uden dansk som modersmål.
På min skole er der tale om at godt 16% af skolens timeressourcer bruges på
den form for specialundervisning.
I Frankrig tælles disse timer f. eks. ikke med. -dels fordi de ikke
tilbydes - dels fordi svage elever går ikke går i det almindelige system.

> Er vi bare meget ineffektive i Danmark??? Den må du gerne svare på -
> hvis du kan...

Vi er ikke ineffektive, men vi har en folkeskolelov med så høje og luftige
drømme, at bukserne ikke kan holde. Der er ikke levnet os mange muligheder
for at leve op til den.


> Til sidst kan du så ikke præcisere hvad du mener med jeg "skubber" på,
> så den synker hurtigere???

Et lille konglomerat af et ordsprog og en talemåde. (vognene med det
hældende læs og skuden, der synker)

Når man som lærer år for år dunkes af politikere, forældre og besserwissere,
så ender man med at tro på det negative. Jeg ved, at vi knokler - ofte mod
svære odds - men påskønnelsen kan ligge på bagsiden af en våd avis.
Jeg har i over tredive år brændt for sagen, men er endt med ikke at tro på
at opgaven kan løses. Dertil er politikernes mediehop for tåbelige.
Tænk lige engang: Et blandingsfag af biologi og fysik med to ugetimer to år
uden faguddannede lærere og afsluttende med en afgangsprøve. Det er topmålet
af tåbelighed.
Så nu går jeg, så snart jeg har afsluttet de påbegyndte opgaver.

venlig hilsen Niels Aage

---

Niels Aage Schmidt wrote:
> "Garnry" <Garnry.news@kandu.dk> skrev i en meddelelse
> news:3fbe6f1f$0$176$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>
>>Okay har forstået din vanskelighed i at se min pointe i statistikken,
>>hvilket jeg giver dig ret i ikke er en fyldestgørende argumentation at
>>føre, men jeg bruger den som et led/understregning af problemerne i
>>folkeskolen...
>
>
> OK! Vi er enige om, at der er problemer. Vi er nok ikke enige om, hvor aben
> skal sidde.
> Jeg mener, at vi trænger til en gennemgribende folkeskolereform lavet af
> mennesker, som kan blande deres viden om læring med samfundets behov. - og
> fjerne alle de opgaver, som ikke rager folkeskolen.
> - Vi har hovsaløsninger til langt op over hovedet.
> Hver gang der er et problem lyder det: Det må skolen sandelig også gøre
> noget ved!
> NEJ! Det må forældrene! Lærerne skal undervise! Vi har ikke uddannelse som
> socialpædagoger.
>
>
>>Jeg kan se på din tid som folkeskolelærer at der sket ting som du er
>>meget utilfreds med og med rette. Men kan du svare mig hvordan det kan
>>være at Danmark er det land i Europa, der bruger flest procent af deres
>>BNP på uddannelse og alligevel halter de 15 årrige bagefter i forhold
>>til resten af Europa...
>>Her er et link:
>>http://www.dst.dk/dst/extview.asp?o_id=2933&file=/pukora/view/news_artic
>>le.asp&cid=5582&link=4&exttxt=Er+danske+elever+dumme+og+dyre%3F
>>Kan du svare på dette spørgsmål - det ville være interessant!!!
>
>
> Så kunne jeg vist blive statsminister.
>
>
>>Yderligere skrev Hr. Bindslev til mig i Berlingske Tidende, at der er
>>ansat 60.000 lærere og at der går 700.000 elever. Disse tal ville efter
>>mine beregninger give 11,667 elever pr. lærer - den holder vist heller
>>ikke!!!
>
>
> Antallet stemmer fint.
> Da man ville gøre skolen rummeligere nedlagdes mange specialinstitutioner
> landet over. Børnene herfra går nu i mange tilfælde i folkeskolen og kræver
> ekstremt mange ressourcer. (Vi har f.eks. 2 elever som hver beslaglægger en
> ekstra fuldtidsansat, der mandsopdækker). Desuden bruger Danmark langt flere
> ressourcer på undervisning af elever uden dansk som modersmål.
> På min skole er der tale om at godt 16% af skolens timeressourcer bruges på
> den form for specialundervisning.
> I Frankrig tælles disse timer f. eks. ikke med. -dels fordi de ikke
> tilbydes - dels fordi svage elever går ikke går i det almindelige system.
>
>
>>Er vi bare meget ineffektive i Danmark??? Den må du gerne svare på -
>>hvis du kan...
>
>
> Vi er ikke ineffektive, men vi har en folkeskolelov med så høje og luftige
> drømme, at bukserne ikke kan holde. Der er ikke levnet os mange muligheder
> for at leve op til den.
>
>
>
>>Til sidst kan du så ikke præcisere hvad du mener med jeg "skubber" på,
>>så den synker hurtigere???
>
>
> Et lille konglomerat af et ordsprog og en talemåde. (vognene med det
> hældende læs og skuden, der synker)
>
> Når man som lærer år for år dunkes af politikere, forældre og besserwissere,
> så ender man med at tro på det negative. Jeg ved, at vi knokler - ofte mod
> svære odds - men påskønnelsen kan ligge på bagsiden af en våd avis.
Er det sådan over i Jylland?

Hvert eneste forældremøde jeg har deltaget i, herover på Hovedøen, resulterer
altid i en kraftig, og også velfortjent, ros til lærerne.

Med venlig hilsen
Jørn Hedegaard Povlsen

---

Din diskussionsform er patetisk.

Kedsomhedsproblemet, det at skoleelver føler, at
de spilder tiden, er relevant.

Om du føler dig personlig forfulgt, bør vel ikke
diskuteres her?

I folkeskolen vil der, ligesom i alle andre organisationer,
altid og for stedse være dokumenterbare problemer.

Og disse problener løses ikke ved ynk. Lad os fokusere,
i tillid til at langt størsteparten af folkeskolens elevers
forældre, synes at lærerne laver et fremragende arbejde.

Med venlig hilsen
Jørn Hedegaard Povlsen

---

"Garnry" <Garnry.news@kandu.dk> skrev i en meddelelse
news:3fbe6f1f$0$176$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...

> Yderligere skrev Hr. Bindslev til mig i Berlingske Tidende, at der er
> ansat 60.000 lærere og at der går 700.000 elever. Disse tal ville efter
> mine beregninger give 11,667 elever pr. lærer - den holder vist heller
> ikke!!!
> Er vi bare meget ineffektive i Danmark??? Den må du gerne svare på -
> hvis du kan...

Lidt "sjov" matematik:
På min skole er der 46 lærere til 500 børn. (500/46=10,86)

Af de 46 er:
2 til mandsopdækning af to elever.
3 i støttecenteret
1 i modtagehold for elever uden dansk sprog.
2 i fremmedsprogscenteret (vi har 14% fremmedsprogede)
3 skolens ledelse
3 på skolebiblioteket fuldtids (incl.. fælleskomunal samling).
1 pædagogisk og teknisk IT-vejleder
2 har meget få timer pga. kredsarbejde.
2 skolevejledere.
1 stilling er ikke reel pga. flere læreres deltidsansættelse.
1 svømmelærer, som altid kræver at klassens lærere er til stede.
I alt: 21 personer.


Altså når vi fratrækker de beskæftigede, der ikke selv har klasser som
enelærer giver det:

500/(46-21)= 20 elever pr. undervisende lærer. - og jeg har nok glemt et par
opgaver.

Svar mig så på: Hvilke af disse 21 personer kan spares væk?

venlig hilsen Niels Aage

---

"Niels Aage Schmidt" skrev d. 22-11-03 09:58 dette indlæg :
>
> "Garnry" <Garnry.news@kandu.dk> skrev i en meddelelse
> news:3fbe6f1f$0$176$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>
> > Yderligere skrev Hr. Bindslev til mig i Berlingske Tidende, at der
er
> > ansat 60.000 lærere og at der går 700.000 elever. Disse tal ville
efter
> > mine beregninger give 11,667 elever pr. lærer - den holder vist
heller
> > ikke!!!
> > Er vi bare meget ineffektive i Danmark??? Den må du gerne svare på -
> > hvis du kan...
>
> Lidt "sjov" matematik:
> På min skole er der 46 lærere til 500 børn. (500/46=10,86)
>
> Af de 46 er:
> 2 til mandsopdækning af to elever.
> 3 i støttecenteret
> 1 i modtagehold for elever uden dansk sprog.
> 2 i fremmedsprogscenteret (vi har 14% fremmedsprogede)
> 3 skolens ledelse
> 3 på skolebiblioteket fuldtids (incl.. fælleskomunal samling).
> 1 pædagogisk og teknisk IT-vejleder
> 2 har meget få timer pga. kredsarbejde.
> 2 skolevejledere.
> 1 stilling er ikke reel pga. flere læreres deltidsansættelse.
> 1 svømmelærer, som altid kræver at klassens lærere er til stede.
> I alt: 21 personer.
>
>
> Altså når vi fratrækker de beskæftigede, der ikke selv har klasser som
> enelærer giver det:
>
> 500/(46-21)= 20 elever pr. undervisende lærer. - og jeg har nok glemt
et par
> opgaver.
>
> Svar mig så på: Hvilke af disse 21 personer kan spares væk?
>
> venlig hilsen Niels Aage
>
>
> Hej Niels Aage

Tak for din besvarelse. Jeg er glad for at få det lille problem løst, så
det nu giver mere mening!

--
Leveret af:
http://www.kandu.dk/
"Vejen til en hurtig løsning"

---

Niels Aage Schmidt wrote:
> "Garnry" <Garnry.news@kandu.dk> skrev i en meddelelse
> news:3fbe6f1f$0$176$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>
>
>>Yderligere skrev Hr. Bindslev til mig i Berlingske Tidende, at der er
>>ansat 60.000 lærere og at der går 700.000 elever. Disse tal ville efter
>>mine beregninger give 11,667 elever pr. lærer - den holder vist heller
>>ikke!!!
>>Er vi bare meget ineffektive i Danmark??? Den må du gerne svare på -
>>hvis du kan...
>
>
> Lidt "sjov" matematik:
> På min skole er der 46 lærere til 500 børn. (500/46=10,86)
>
> Af de 46 er:
> 2 til mandsopdækning af to elever.
> 3 i støttecenteret
> 1 i modtagehold for elever uden dansk sprog.
> 2 i fremmedsprogscenteret (vi har 14% fremmedsprogede)
> 3 skolens ledelse
> 3 på skolebiblioteket fuldtids (incl.. fælleskomunal samling).
> 1 pædagogisk og teknisk IT-vejleder
> 2 har meget få timer pga. kredsarbejde.
> 2 skolevejledere.
> 1 stilling er ikke reel pga. flere læreres deltidsansættelse.
> 1 svømmelærer, som altid kræver at klassens lærere er til stede.
> I alt: 21 personer.
>
>
> Altså når vi fratrækker de beskæftigede, der ikke selv har klasser som
> enelærer giver det:
>
> 500/(46-21)= 20 elever pr. undervisende lærer. - og jeg har nok glemt et par
> opgaver.
>
> Svar mig så på: Hvilke af disse 21 personer kan spares væk?
Der er ikke andre end dæmonerne i din fantasi, der foreslår disse besparet væk!
Svar mig i stedet Hr. Niels Aage, hvor mange skematimer har du om ugen?

Med venlig hilsen
Jørn Hedegaard Povlsen

---

Garnry wrote:

> Er vi bare meget ineffektive i Danmark??? Den må du gerne svare
på -
> hvis du kan...
> Til sidst kan du så ikke præcisere hvad du mener med jeg
"skubber" på,
> så den synker hurtigere???

Jeg har med stor undren fulgt denne debat - og jeg kan konstatere
at når Niels Aage svarer, svarer han på dine relevante spørgsmål,
medens du åbenbart ikke magter at forholde dig til det, han
anfører, men blot tonser udad med dine fordomme og statistik taget
ud af sin sammenhæng.

Lad mig kommentere ovenstående:

Nej, vi er ikke effektive i Danmark. Vi er knaldhamrende
effektive - især med nedskæringer de forkerte steder. Dette mantra
om at vi har verdens dyreste skolevæsen er kun et mantra, ikke
noget, der ligger noget reelt bag.

Frankrig har N.Aa. beskrevet, jeg kan henvise til at man i andre
lande slet ikke tæller specialundervisning, særinstitutioner med i
dette regnskab, medens vi - med det nye mantra om "den rummelige
skole", værs'go' skal tælle den slags med. Vi skal rumme alle
elever, også dem, der kræver -som N.Aa. skriver, ustandselig
mandsopdækning, de elever, der er hinsides pædagogisk rækkevidde,
psykopatiske elever, elever, der hører til hjælpeskoler, hvis
sådanne fandtes som tidligere, to -sprogede elever, hvoraf nogle af
dem er så normudfordrende at man kunne have tre lærere til at dække
disse elever ind.

Dertil kommer at vi skal opfatte dansk som et andetsprog for disse
elever - at vi samtidig er udsat for mediernes bevågenhed i en
grad, som er af uset styrke i mange år, og det er altid negativt.

Politiken kører hvert eneste år faste spalter, hvor de lægger plads
til alle mulige udfald mod skolen og lærerne. Siden 1989 (jeg
husker det årstal af flere grunde) har jeg ikke læst andet end
negativ omtale af skolen: vi gør det ikke godt nok, vi ligger i
bunden af internationale undersøgelser, vi har verdens dyreste
skolesystem, eleverne ved ikke hvor Randers ligger (det var der
faktisk en kronik om i Politiken skrevet af to afgangselever, som
jeg så svarede på, men ikke fik nær den spalteplads som de to
fusentastere fik - min egen lektor i international politik kunne
ikke få en eneste kronik optaget i Politiken, men nok i
Jyllandspesten) - Bertel Haarder kom til og dannede sine
skolebestyrelser, hvis skjulte dagsorden var at de nu skulle
kontrollere lærernes arbejde (selvom de i realitetet ikke fik den
indflydelse, de troede de havde), lærernes indflydelse på egen
arbejdsplads blev ændret fra den normale til den ringeste på
arbejdsmarkedet: vi kan give råd, men intet beslutte. Forældrene
kan beslutte en del, men ikke alt, og magten ligger udelukkende hos
skolelederen, der kan vælge at overhøre alt, hvad vi foreslår, og i
provinsen kan lederen oven i købet bestemme, hvilke punkter, der
skal på dagsordenen til diskussion blandt lærerkollegiet.

Prøv at forholde dig til disse enkle spørgsmål:

hvad tæller med i beregningerne omkring "verdens dyreste
skolesystem målt som udgifter pr. elev.?"

hvorfor må børn ikke kede sig i folkeskolen?

er en undersøgelse af, hvad eleverne selv siger, et reelt problem,
når man tager i betragtning, at de bombarderes med underholdning
fra underholdningsindustrien fra morgen til aften, hvor de ofte
passivt kan sidde og glo på "tossen", medens de underholdes?

er det lærernes opgave at lege pauseklovner for at de stakkels små
ikke skal kede sig?

er det rimeligt at lærene skal bruge størstedelen af deres
undervisningstid med at skaffe ro i klassen?`

er det rimeligt at forældrenes krav til folkeskolen er fuldkommen
urealistisk, f.eks. at det er op til lærerne at sørge for at
katineordningerne rundt om på landets skoler (vedtaget af et
folketing, der ikke vil ofre de nødvendige ressourcer til at lave
egentlig kantinedrift som man har i andre lande, men i stedet
pålægger lærerne at stå for det også? f.eks. at forældre kan
tillade sig at kritisere lærerne for at deres lille håbfulde pode
ikke udvikler sig som et geni, at de ikke tror på at deres lille
pus kan være en satan i skolen, at lærerne "forfølger" eleverne
fordi de er for dygtige etc.?

er det rimeligt at lærerne ikke kan få den nødvendige
videruddannelse, men med gammeldags metoder skal håndtere nutidens
problemer: undervisningsdifferentiering, tværfaglig aktiviteter,
iagttage elevernes sundhed, lave forebyggende arbejde omkring
alkohol, sexuelt overførte sygdomme, oplyse om alle mulige og
umulige forhold omkring deres liv, uden at de bliver uddannet til
at varetage disse opgaver?

Er det rimeligt at lærerne faktisk skal lege socialpædagoger, at de
berøves alle magtmidler til at sætte en grov og fornærmende elev på
plads?

er det rimeligt at elever, selvom de går i 10.klasse (det
"frivillige" år) kan tillade sig at pjække den ene gang efter den
anden, og høre at forældrene siger, at de har fralagt sig ansvaret
fordi deres barn nu er så stor, at det må hun selv klare, samtidig
med at de bebrejder os, når det så går dårligt for eleven?

Er det rimeligt at man bliver nødt til at bruge tusinder og atter
tusinder af kroner på at kopiere fra bøger og lave bogmaterialer,
fordi der ikke er råd til at købe de nødvendige materialer?

Vi har her i landet valgt den såkaldte "danske model" - den er dyr
ifølge politikerne, men værd at bevare. Sålænge man vil det, så
accepterer man også at alle elever i det danske skolesystem koster
penge, når de falder uden for de "normale" rammer.

I andre lande, ofres der ikke nær så meget på elevernes trivsel som
her i landet. I lande som f.eks. Holland, kan man finde elever, der
tilbringer størstedelen af deres liv siddende under bordet, fordi
de har psykiske vanskeligheder. DE får lov til at sidde indtil de
måske en gang får en plads på en psykiatrisk institution.

Her i landet kan vi ikke få anbragt elever til egnede
undervisningsmiljøer førend v i har udfyldt tonsvis af papirer,
iagttaget eleven i alle mulig og umulige sammenhænge, lavet
specielle opgaver til den pågældende, indhentet forældrenes
tilladelse til at de bliver testet af skolepsykolog (og det er ofte
sådan at forældrene siger nej, barnet får det dårligere og
dårligere, men der er intet at stillle op -uden forældresamtykke
kan vi intet gøre), og selvom om sådanne tilladelser foreligger, så
kan vi risikere at vente årevis på at der sker noget.

På den skole, hvor jeg arbejdede, havde vi en overgang 80 elever
på venteliste til undersøgelse - en elev i en klasse var fysisk
handicappet og hun var samtidig sådan at hun sked og tissede i
bukserne hver dag, og lærerne skulle så sørge for at skifte hende.
Og tænk hvilke problemer, det kunne føre med sig, når en mandlig
lærer fik den opgave at skifte hende -eller der var en vikar, der
var helt uvidende om hendes situation?

<ironi on>Jo, jeg kan godt se at kritikken mod folkeskolen og dens
lærere er berettiget ! </ironi off>

Ærlig talt: det er på tide at jer uprofessionelle voksne, der tror
at I ved alt om folkeskolen fordi I selv har frekventeret den en
gang, i stedet for at hakke på den, gjorde fælles front med os mod
det politiske system og fik det til at erkende at der må flere
midler til, bedre efteruddannelse, bedre skoler og i det hele taget
bedre muligheder for folkeskolen, hvis den skal leve op til verdens
mest ambitiøse skolelov.

Man ønsker en bedre kvalitet i folkeskolen, men man vil dels ikke
definere hvad denne kvalitet så skal bestå i, og man vil fremfor
alt ikke bevilge flere penge og flere ressourcer til at få den
vare, man ønsker.

Man ønsker fra poltisk hold en rolls royce- model af en skole til
prisen for en Skoda. Enhver kan se, at det ikke går - men vil man
ikke lytte så får man de resultater, man selv beder om.

--
Arne H. Wilstrup
Overlærer, cand.pæd.pæd.

---

On Sat, 22 Nov 2003 12:03:32 +0100, "Arne H. Wilstrup"
<Karl@meget.smart.dk> wrote:

>
>Politiken kører hvert eneste år faste spalter, hvor de lægger plads
>til alle mulige udfald mod skolen og lærerne. Siden 1989 (jeg
>husker det årstal af flere grunde) har jeg ikke læst andet end
>negativ omtale af skolen: vi gør det ikke godt nok, vi ligger i
>bunden af internationale undersøgelser,

Jeg har godt lagt mærke til det. Egentlig underligt at den er så
kritisk, da avisen er radikal, og på mange måder ville jeg have
forestillet mig den som værende "lærernes avis"

---

Jakob wrote:
> On Sat, 22 Nov 2003 12:03:32 +0100, "Arne H. Wilstrup"
> <Karl@meget.smart.dk> wrote:
>
>>
>> Politiken kører hvert eneste år faste spalter, hvor de lægger
plads
>> til alle mulige udfald mod skolen og lærerne. Siden 1989 (jeg
>> husker det årstal af flere grunde) har jeg ikke læst andet end
>> negativ omtale af skolen: vi gør det ikke godt nok, vi ligger i
>> bunden af internationale undersøgelser,
>
> Jeg har godt lagt mærke til det. Egentlig underligt at den er så
> kritisk, da avisen er radikal, og på mange måder ville jeg have
> forestillet mig den som værende "lærernes avis"

Det er ikke kritik - forstået som det positive ved kritik, nemlig
en udviklende kritik, men det tangerer tilsvining med et eneste
formål: at sælge aviser.


--
ahw

---

Der er ingen tvivl om at Hr. Wilstrup er sløret af sin egen
forestilling, om at vi i Danmark og navnlig folkeskolen gør det bedre
end alle andre og at problemerne ikke banker på døren - men realiteterne
er bare en anden!
Svarer på relevante spørgsmål skriver du? Der er ikke nogen ting at
svare på. N.A. Schmidt har svaret på mine spørgsmål og så er det fint -
okay han kunne ikke svare på spørgsmålet om sammenhængen mellem de
største udgifter i Europa af BNP til uddannelse og den faldende niveau
af 15 årrige i Danmark i forhold til resten af Europa. Hr. Wilstrup
bevar objektiviteten ellers forbliver din stærkt subjektive og sløret
parti for folkeskolen endnu et lod til vægtskålen mod en defensiv
indstilling, der ikke fører til konstruktive løsninger. Kan du måske
forklare mig det, som Hr. Schmidt ikke kunne, men sagde han ville være
statminister hvis han kunne - godt svar eller hvad? Og nej du har ikke
ret i at vi er "allerhelvedes" gode og ineffektive i Danmark. I officiel
undersøgelse fra WTO i år viste det sig at Danmark har et af de
dårligste effektivitetniveauer i den offentlige sektor i den vestlige
verden. Således er vi ca. 66 mere ineffektiv end f.eks. USA og Japan
(altså den offentlige sektor - og det kan vel ikke undre nogen, at netop
Danmark ligger lavt på denne liste!) Yderligere skriver du:
"Man ønsker en bedre kvalitet i folkeskolen, men man vil dels ikke
definere hvad denne kvalitet så skal bestå i, og man vil fremfor
alt ikke bevilge flere penge og flere ressourcer til at få den
vare, man ønsker."
Vi er enige om at man altid (og det synes at være den eneste løsning
folkeskolelærere har) bare kan sætte skatterne op (øh nej det kan man
vist ikke mere i Danmark -> da man så kunne kalde det røveri?) eller øge
investeringerne i skolen. Og ja vi kan sagtens øge investeringerne til
uddannelse, men i Danmark har vi nu nået et niveau på de offentlige
udgifter, at nu må det høre op... Den eneste måde vi kan investerere
mere i folkeskolen er hvis vi tager penge et andet sted fra i samfundet
- hvor ville du gøre det henne, uden at ikke hele Danmarks befolkning
hykler? Derfor handler det om i disse ikke ligefrem pragende økonomiske
tider, at være effektive og vi kan sagtens være bedre... Nej vent lidt
vi har vist investeret flere penge i folkeskolen eller hvad? JO DET HAR
VI!! I 2002 steg amternes og kommunernes nettodriftsudgifter
(driftsudgifter minus driftsindtægter) til folkeskolen med 5,9 pct. og
til sygehuse med 4,5 pct. i forhold til året før. Folkeskolen steg med
1,5 mia. kr. og sygehusene med 1,8 mia. kr. Samlet set steg amterne og
kommunernes samlede nettodriftsudgifter med 5,9 pct. eller 13,9 mia. kr.
Skal i have mere?
Jeg taler hårdt om folkeskolen - det ved jeg godt, men jeg synes det
fair nok og ligeledes kunne man snakke hårdt om mange andre
institutioner i Danmark. I er ikke de eneste der blive kritiseret - I er
måske bare de dårligeste til at tage i mod den? Jeg benægter dog ikke
jeres enorme indsats for de svage og tosprogede elever - har ikke sagt
en lyd om dette!
Jeg synes bare kedsomhedsproblemmet viser, at børn ikke bliver udfordret
nok i skolen. Som jeg skrev i min artikel i Berlingske Tidende så var
det generelle problem på min skolen (den var meget stor - 1000 elever)
at de bedre i klasserne sad og kedede sig ihjel. De bedre, er det
vigtigt og pointere, kan jo variere fra fag til fag, således at den gode
til Matematik kan være dårlig til dansk, men hvorfor så ikke lade
ham/hende vælge de sjove og de fag de gode til på et højere niveau? Er
det her lighedsprincippet kommer ind i billedet? Jeg kan selv svare på
det og det rungende ja forbliver et evindelig ekko...
Så jeg synes du drejer vinklen forkert i kedsomhedsproblemer, da ikke
selvfølgelig ikke handler om at være underholdningsklovne - helt ærlig
prøv nu at være konstruktiv; det er din folkeskole og det "forbandede"
pligt at se objektivt på det og ikke stille tingene op på den måde.

--
Leveret af:
http://www.kandu.dk/
"Vejen til en hurtig løsning"

---

"Garnry" <Garnry.news@kandu.dk> skrev i en meddelelse
news:3fc09656$0$163$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...

Kan du måske
> forklare mig det, som Hr. Schmidt ikke kunne, men sagde han ville være
> statminister hvis han kunne - godt svar eller hvad?

Jeg kunne godt svare lidt mere præcist.

Som du så, har det danske skolevæsen samlet mange udgifter under samme hat,
mens andre lande har anbragt dem udenfor deres undervisningssystem.
Da præstationerne skulle vurderes var de specielle elever heller ikke til
stede, de gik jo ikke i skolen.

Desuden er vi længere end næsten alle andre lande i det fænomen, man kunne
kalde opløsningen af kernefamilien. Vi ligger absolut i toppen mht.
opløsning af parforhold, dobbeltbeskæftigelse og fremmedgørelsen mellem
forældre og børn.
Vore unge mennesker har nu selvstændige økonomi, deres egne normer og
selvbestemmelse i en grad, som få andre lande matcher. Vores unge
oversvømmes af tilbud og skinoplevelser i et tempo, så størsteparten er
rodløse og normløse i hidtil ukendt grad.
Den danske indvandring bruger undervisningsressourcer langt over niveauet i
andre lande.
Vi har nu og fremover årgange af unge hvor næsten halvdelen ikke vægter
skolen højt. Weekenderne er vigtigere. Det andet går nok. Vi har unge, som
ikke vurderer menneskeliv højere end man gør i voldsfilm og CounterStrike -
de voksne er fjenden.
Firkantet sagt: Vores kernefamiliestruktur er gået ad h. til - og det samme
sker i disse år med hjemmenes vilje til og muligheder for at opdrage de
kommende generationer.
DERFOR! Vi tror at flere penge hjælper. Det gør de ikke. Vi har selv
tilladt, at der er grus i maskinen. Vi er selv blevet egoister i en grad, så
det at have et par børn er en del af status. Men passe dem? Nej da! Det har
man da institutioner til!

> Nej vent lidt
> vi har vist investeret flere penge i folkeskolen eller hvad? JO DET HAR
> VI!! I 2002 steg amternes og kommunernes nettodriftsudgifter
> (driftsudgifter minus driftsindtægter) til folkeskolen med 5,9 pct. og
> til sygehuse med 4,5 pct. i forhold til året før. Folkeskolen steg med
> 1,5 mia. kr. og sygehusene med 1,8 mia. kr. Samlet set steg amterne og
> kommunernes samlede nettodriftsudgifter med 5,9 pct. eller 13,9 mia. kr.
> Skal i have mere?

Sammenlign lige med prisudviklingen og de overenskomstaftalte stigninger og
stigning i børnetal, så fordufter merudgiften.

> Jeg taler hårdt om folkeskolen - det ved jeg godt, men jeg synes det
> fair nok og ligeledes kunne man snakke hårdt om mange andre
> institutioner i Danmark. I er ikke de eneste der blive kritiseret - I er
> måske bare de dårligeste til at tage i mod den? Jeg benægter dog ikke
> jeres enorme indsats for de svage og tosprogede elever - har ikke sagt
> en lyd om dette!

Kom med konstruktiv kritik og realisable løsningsforslag, så skal du bare
se, hvor vi tager fra. Problemet er bare, at det er let at kritisere, men
svært at løse problemerne. Mennesker som konstant overdænges af ikke
konstruktiv kritik bliver til sidst negative overfor samme. De kan jo heller
ikke se løsninger på problemerne.

Her er netop et at de områder, hvor der er tilført mange ressourcer, men det
øger ikke kvaliteten generelt, det lapper på et nyt problem.

> Jeg synes bare kedsomhedsproblemmet viser, at børn ikke bliver udfordret
> nok i skolen. Som jeg skrev i min artikel i Berlingske Tidende så var
> det generelle problem på min skolen (den var meget stor - 1000 elever)
> at de bedre i klasserne sad og kedede sig ihjel. De bedre, er det
> vigtigt og pointere, kan jo variere fra fag til fag, således at den gode
> til Matematik kan være dårlig til dansk, men hvorfor så ikke lade
> ham/hende vælge de sjove og de fag de gode til på et højere niveau? Er
> det her lighedsprincippet kommer ind i billedet? Jeg kan selv svare på
> det og det rungende ja forbliver et evindelig ekko...

Vi har eksperimenteret i årevis med disse niveauskift. Den tid, det tager at
vurdere går også fra den effektive undervisningstid. Mængden af testtid og
debattid vokser eksplosivt og gør undervisningen mindre effektiv. (for mange
målinger påvirker processen, så den går i stå.)

> Så jeg synes du drejer vinklen forkert i kedsomhedsproblemer

Der er filosoffer, som har hævdet, at kedsomhed provokerer kreativiteten.
Kedsomhed er en irrelevant faktor i forhold til undervisning. Flertallet af
elever har ikke overblik til at vurdere, hvad de har brug for. Tænk et
øjeblik igennem, hvor ofte du lærer noget, som er ekstremt kedeligt at lære,
men nyttigt bagefter. (fx de latinske betegnelser for kroppens over 500
knogler og langt flere muskler)
Hvis vi kun lærte det, der var spændende, ville det stå sløjt til.

Det er en umulig opgave at lægge på læreren, at han/hun altid skal kunne
gøre det spændende for alle. (21-24 elever, som hver har max 2 minutters
udelt opmærksomhed pr. lektion)
Hvordan vil du gøre det? - ikke sandt - det er ikke realisabelt. - alligevel
bliver vi ved med at forsøge.

hilsen Niels Aage

---

Læs også lige: http://politiken.dk/VisArtikel.iasp?PageID=295732

En fin beskrivelse af de problemer, vi er oppe imod.

hilsen Niels Aage

---

Niels Aage Schmidt wrote:
> Læs også lige: http://politiken.dk/VisArtikel.iasp?PageID=295732
>
> En fin beskrivelse af de problemer, vi er oppe imod.
Mener du det?

Hvori består det fine?
Det bekymrer mig, at du er lærer!

Med venlig hilsen
Jørn Hedegaard Povlsen

---

Garnry wrote:
> Der er ingen tvivl om at Hr. Wilstrup er sløret af sin egen
> forestilling, om at vi i Danmark og navnlig folkeskolen gør det
bedre
> end alle andre og at problemerne ikke banker på døren - men
> realiteterne er bare en anden!

Jeg har intet steds talt om at der ikke er problemer i den danske
folkeskole, eller at vi i Danmark gør det bedre end alle andre. Jeg
har alene talt om hvilke realiteter, der er i den danske
folkeskole, om den danske model og om min holdning til den.. Så
jeg er slet ikke sløret af nogen "egen forestilling", men vil vove
den påstand at jeg udtaler mig med langt større indsigt og viden om
netop den danske folkeskole end det, du gør.


> Svarer på relevante spørgsmål skriver du? Der er ikke nogen ting
at
> svare på. N.A. Schmidt har svaret på mine spørgsmål og så er det
fint
> - okay han kunne ikke svare på spørgsmålet om sammenhængen mellem
de
> største udgifter i Europa af BNP til uddannelse og den faldende
niveau
> af 15 årrige i Danmark i forhold til resten af Europa. ¨¨¨


Hr. Wilstrup
> bevar objektiviteten ellers forbliver din stærkt subjektive og
sløret
> parti for folkeskolen endnu et lod til vægtskålen mod en defensiv
> indstilling, der ikke fører til konstruktive løsninger.

Der er intet subjektivt i min fremstilling, men alene
kendsgerninger, som jeg fremstiller her.



Kan du måske
> forklare mig det, som Hr. Schmidt ikke kunne, men sagde han ville
være
> statminister hvis han kunne - godt svar eller hvad?

Og nej du har ikke
> ret i at vi er "allerhelvedes" gode og ineffektive i Danmark.

Det har jeg så sandelig ret i. Jeg ved nemlig hvad mine kolleger
laver i det daglige -jeg ved hvilket kolossalt arbejde de
allerfleste gør for at få en skole til at fungere for børnene -også
uden at "tælle timer". Så det har jeg faktisk ret god forstand på.

I officiel undersøgelse fra WTO i år viste det sig at Danmark har
et af
> de dårligste effektivitetniveauer i den offentlige sektor i den
> vestlige verden.

Jeg kan ikke kommentere en undersøgelse, jeg ikke kender, men jeg
vil da gerne have lejlighed til at læse den. Har du et link?

Men undersøgelsen fortæller formentlig ikke noget om lærernes
arbejdsvilkår. Det er for nemt at tale om "effektiviteten" i den
offentlige sektor og så lade det samme gælde for lærerne.

Således er vi ca. 66 mere ineffektiv end f.eks. USA
> og Japan (altså den offentlige sektor - og det kan vel ikke undre
> nogen, at netop Danmark ligger lavt på denne liste!)

Yderligere
> skriver du: "Man ønsker en bedre kvalitet i folkeskolen, men man
vil
> dels ikke definere hvad denne kvalitet så skal bestå i, og man
vil
> fremfor alt ikke bevilge flere penge og flere ressourcer til at
få den
> vare, man ønsker."

> Vi er enige om at man altid (og det synes at være den eneste
løsning
> folkeskolelærere har) bare kan sætte skatterne op (øh nej det kan
man
> vist ikke mere i Danmark -> da man så kunne kalde det røveri?)
eller
> øge investeringerne i skolen. Og ja vi kan sagtens øge
> investeringerne til uddannelse, men i Danmark har vi nu nået et
> niveau på de offentlige udgifter, at nu må det høre op...

Det er en politisk kommentar og har intet at gøre med den realitet,
vi har i den danske folkeskole. Politikerne mener at vi skal leve
op til den eksisterende folkeskolelov, men de vil ikke betale, hvad
det koster - DET og kun DET er realiteterne. Alt andet om at "den
offentlige sektor er for stor" er en liberalistisk indstilling,´som
jeg vil afstå fra at kommentere her i denne gruppe. Jeg taler alene
som fagperson, altså som professionel lærer, og jeg kan SE, hvad
det er der sker i folkeskolen, byggende på mange års erfaring og
kendskab til mere end en folkeskole her i landet og den debat, der
foregår i det forum samt fra min egen dagligdag på en sådan. Hvad
er din "undskyldning"?

Den eneste
> måde vi kan investerere mere i folkeskolen er hvis vi tager penge
et
> andet sted fra i samfundet - hvor ville du gøre det henne, uden
at
> ikke hele Danmarks befolkning hykler?

1. ved at sætte skatterne op - det er ikke min idé, at vi skal
"holde skatten i ro" - det koster at have et velfærdssamfund, og
det må vi naturligvis betale for -men det er så en politisk
kommentar, som ikke har en pind med folkeskolens arbejdsbyrde og
muligheder som sådan.
2. Jeg vil naturligvis tage pengene fra dem, der har flest: politi
og militær er ikke just den del af den offentlige sektor, der har
mindst at gøre godt med.
3. jeg vil foretage andre politiske initiativer end just at fordele
fattigdom - men det er igen mit politiske syn, du efterlyser - og
det er ikke det, denne gruppe er beregnet til .
Derfor er det kun undtagelsesvis, jeg vil gå videre ad den vej. jeg
vil slet og ret mene at dette forum taler om, hvordan virkeligheden
er i den danske folkeskole - hvorfra midlerne skal komme har intet
med denne gruppes fundats at gøre - jeg kan altså sagtens udtale
mig om folkeskolens tilstand uden straks også at have en færdig
mening om hvor pengene skal komme fra, eller hvordan den offentlige
sektor som sådan har det.

Kernen er nemlig: hvordan lever vi op til den gældende
folkeskolelov? Og her kan jeg kun sige: vi har behov for flere
midler og efteruddannelse.

Derfor handler det om i disse
> ikke ligefrem pragende økonomiske tider, at være effektive og vi
kan
> sagtens være bedre... Nej vent lidt vi har vist investeret flere
> penge i folkeskolen eller hvad? JO DET HAR VI!! I 2002 steg
amternes
> og kommunernes nettodriftsudgifter (driftsudgifter minus
> driftsindtægter) til folkeskolen med 5,9 pct. og til sygehuse med
4,5
> pct. i forhold til året før. Folkeskolen steg med 1,5 mia. kr. og
> sygehusene med 1,8 mia. kr. Samlet set steg amterne og
kommunernes
> samlede nettodriftsudgifter med 5,9 pct. eller 13,9 mia. kr. Skal
i
> have mere? Jeg taler hårdt om folkeskolen - det ved jeg godt, men
jeg
> synes det fair nok og ligeledes kunne man snakke hårdt om mange
andre
> institutioner i Danmark.

NU er det jo ganske gratis at komme med den slags kommentarer af
økonomisk art uden en eneste henvisning, en eneste dokumentation
for disse ting. Det letteste svar ville så være,´at det er politisk
bestemt, at folkeskolen skal have en folkeskolelov, der lægger op
til disse udgifter -at det altså er en politisk beslutning om vi
skal have en folkeskole som den "danske model" eller om vi skal
have en amputeret skole, hvor de svageste bliver siet fra, hvor den
"rummelige skole" skal udfases til specialinstitutioner. For
sandheden er jo , at dine stigninger ikke tager højde for, hvad det
egentlig er man måler. Du ser kun på tallene på bundlinien uden de
mellemregninger, der også er.

Den lidt mere udvidede forklaring er at det, du kalder for
nettoudgifter først og fremmest er en følge af de aftaler, der er
indgået mellem DLF og kommunerne, og vi ved jo at massevis af
kommuner er stået af på disse aftaler og faktisk forringet
skolevæsenet markant i forhold til de indgåede aftaler.

Men summa summarum: du kan ikke bruge disse tal til noget som
helst, uden at sammenligne faktorer som inflation, stigninger i
udgifter i samfundet som helhed og en lang række andre
nationaløkonomiske faktorer, og det vil altsammen ende med at man
får den folkeskole, man betaler for.

Da folkeskolens kerneydelse er undervisning til børn, da
politikerne vil have dygtigere børn, mere vidende børn og bedre
kvalificerede børn til at håndtere morgendagens samfund, så bliver
man altså nødt til at erkende at det koster penge. Vil man ikke
betale disse penge, ja, så får man ikke den vare man ønsker. Så
simpelt er det egentlig.
Hvis man ønsker at køre rundt i en Mercedes, nytter det ikke
noget,´at man kun vil betale prisen for en Skoda.


I er ikke de eneste der blive kritiseret - I
> er måske bare de dårligeste til at tage i mod den? Jeg benægter
dog
> ikke jeres enorme indsats for de svage og tosprogede elever - har
> ikke sagt en lyd om dette!

Næ, vi er blot en gruppe på godt 60.000 lærere, der er ganske
trætte af at læse den ene udokumenterede og relationsfattige
påstand efter den anden om hvor elendige vi er. En forsvarsminister
forsvarer sit resort, men en undervisningsminister gør det
sjældent. I stedet hagler den ene kritik efter den anden over
folkeskolen, især fra mennesker, der har magt og fra folk, der tror
at de kan gøre sig klog på folkeskolen fordi de selv har
frekventeret en for mange år siden. Det er ikke kritikken, men den
usaglige kritik, vi er trætte af..


> Jeg synes bare kedsomhedsproblemmet viser, at børn ikke bliver
> udfordret nok i skolen.

Og det ved du ikke en pind om, for nu at svare lidt bramfrit. Der
kan være mange grunde til at børn keder sig. F.eks. underviser
mange af mine kolleger i matematik - en hel række børn, der faktisk
er matematisk svage, finder faget uvedkommende og kedeligt. En
større del finder historie kedeligt, andre finder at geografi er
kedeligt, at samfundsfag er kedeligt etc. Og det er uanset om man
forsyner de pågældende elever med den ene underholdende "indsats"
efter den anden. De vil simpelthen ikke gå i skole, men gør det
fordi det forlanges af dem. De vil meget hellere holde fri, se
underholdningen passivt i TV.

Enkelte fag er ikke så kedelige for eleverne: idræt, hvis drengene
kan få lov til at spille fodbold i alle timerne, hjemkundskab - men
ellers finder eleverne at dansk er kedeligt, historie er kedeligt,
matematik er kedeligt, etc.

Det er useriøst at tro at fordi eleverne keder sig, så betyder det
at de ikke får udfordringer nok - der er mange
psykologisk-pædagogiske grunde til at børn keder sig mere eller
mindre i skolen, men det er ikke sådan at alle eleverne keder sig
på samme tid, at de fleste ikke får den udfordring, de har krav på,
men fordi der er alt for lidt accept af de professionelle læreres
opfattelse af, hvad der ville være et gode for eleverne, fordi
tingene ikke må koste penge.

Et par eksempler kan belyse dette: man har en skole, hvor man har
mange edb-maskiner. Eleverne skal ifølge loven undervises også med
edb, men maskinerne bryder sammen for et godt ord. Årsag: de
netværksmaterialer man benytter må ikke koste noget, og de eksterne
folk, der kommer udefra får ikke en ordentlig løn. Derfor kommer
der i stedet halvstuderede røvere, der for en ringe løn, skal
forsøge at få systemerne op at køre. Det klarer de ikke alle lige
godt. Resultatet er at maskinerne ikke fungerer i lange perioder.

Et eksempel fra Københavns kommunes skolevæsen: en it-assistent med
baggrund i et kursus i serverbetjening på 8 dage, et par år med
praktisk erfaring i egen computer, og man ansættes til en løn af
godt 20.000 pr. måned. Den pågældende skal være på 4 skoler i løbet
af en uge: en dag hvert sted, og fredagen til evt. møder og
videreuddannelse.

IT_assistenten kommer om mandagen - skolens maskiner er nede, fordi
netværket er sygt -det er for dyrt at få en professionel til at
gennemteste det. Den stakkels it-assistent skal så forsøge at løse
problemet, og det tager ham måske hele dagen. Når klokken er 16 går
han hjem og hvis problemet stadigvæk ikke er løst eller hvis han
ikke kan løse det, må man vente endnu en hel uge på at han kommer
igen. I al den tid må ingen foretage sig noget, for det er hans
opgave. Maskinerne og planlagte opgaver kan ikke løses - bliver han
så syg, så er der intet at gøre førend han er rask igen.

Et andet eksempel: der er tre klasser, der skal have historie på
samme tid. Desværre er der kun råd til et sæt historiebøger,
hvorfor man ikke kan udlevere dem til børnene, de kan ikke få tid
til at løse evt. opgaver hjemme, for de har ingen referensrammer
til bogens indhold, da de jo ikke har den som taskebog. Samtidig
skal de to andre kolleger også bruge bøgerne, hvorfor man må deles
om dem. Det sker i praksis ved en lang række kopier, der imidlertid
belaster kopiafgifterne, copy-dan-betalinger m.v. Der er ikke råd
til nye klassesæt.


Som jeg skrev i min artikel i Berlingske
> Tidende så var det generelle problem på min skolen (den var meget
> stor - 1000 elever) at de bedre i klasserne sad og kedede sig
ihjel.
> De bedre, er det vigtigt og pointere, kan jo variere fra fag til
fag,
> således at den gode til Matematik kan være dårlig til dansk, men
> hvorfor så ikke lade ham/hende vælge de sjove og de fag de gode
til
> på et højere niveau? Er det her lighedsprincippet kommer ind i
> billedet? Jeg kan selv svare på det og det rungende ja forbliver
et
> evindelig ekko... Så jeg synes du drejer vinklen forkert i
> kedsomhedsproblemer, da ikke selvfølgelig ikke handler om at være
> underholdningsklovne - helt ærlig prøv nu at være konstruktiv;
det er
> din folkeskole og det "forbandede" pligt at se objektivt på det
og
> ikke stille tingene op på den måde.


Forkert - min "forbandede" pligt er at undervise eleverne, og
elevernes "forbandede" pligt er at tage imod den undervisning der
gives, at være ansvarlige for egen læring, at deltage aktivt i
undervisningen. Da vi som lærere er bundet af regler og
forordninger og skolelov om hvad eleverne skal nå på hvert
klassetrin, så er der overladt ganske lidt til vores muligheder for
at "udfordre" specielt de kloge i det pågældende fag.

Og vi ser det jo gang på gang, også i dit indlæg: du tror at fordi
du husker din egen skolegang som at "de bedre i klassen sag og
kedede sig ihjel", så holder den jo ikke en meter i virkelighedens
verden. I modsætning til dig, så har både Niels Aage og
undertegnede og de ca. 60.000 lærer på landsplan ret mange års
erfaring med undervisning. Og hvorfor ikke lade eleverne vælge selv
de sjove fag, de er gode til?
Ganske simpelthen fordi eleverne IKKE har det frie valg og imho
slet ikke skal have det. Vi skal undervise i dansk, når vi har
dansk, og det skal vi ifølge skoleloven forsøge at gøre således at
undervisningen tager udgangspunkt i den enkelte elev. Men når der
er 20 eller 25 elever i en klasse, når vi ikke har de nødvendige
materialer og når vi f.eks. SKAL undervise i den i folkeskoleloven
angivne fagrække, hvor nogle af fagene er en-timers fag, så er dét
en fysisk umulighed at tilgodese alle inden for den samme klasse og
den samme time en gang om ugen.

Hvis vi udelukkende gav eleverne, hvad de ville have, altså det man
i reformpædagogikkens dage kaldte "frit valg på alle hylder", så
ville vi netop risikere at eleverne kun som voksne ville vælge det,
der var umiddelbart interessant - og det skal vi ikke. Det ville
være en forfærdelig pædagogik, en slags pædagogik, hvor vi
indbildte eleverne, at de i voksenlivet havde den slags valg, at de
ville tro, at de blot kunne skifte fra noget, der umiddelbart var
vanskeligt, noget de skulle tilkæmpe sig forståelsen for, til
noget, der blot var let og enkelt.
Det vil ikke føre til nogen som helst personlighedsmæssig
udvikling.

Du skulle prøve at arbejde som vikar blot en måned i den
almindelige danske folkeskole, f.eks. i de belastede områder i
København -så kan det være at du ville opdage det, som en af
folkeskolens tidligere store kritikere, Per Erik Rønne, opdagede,
da han for en periode på et års tid måtte friste tilværelsen som
lærervikar i en folkeskole. Det var helt andre toner, man derefter
hørte fra ham.

Det er nemlig så let at sidde i sit elfenbenstårn og kritisere alt
og alle, men når man selv skal fungere i selvsamme scenarium man
før har kritiseret sønder og sammen, så får piben som regel en
anden lyd.

Jeg vil hermed invitere dig til at følge mig en 14-dages tid på en
folkeskole for at du kan se, hvad man egentlig er oppe imod. Ikke
sådan at du passivt skal se på, men at du skal forberede dig på
lige fod med mig, selv varetage undervisningen, forholde dig til de
mange elever man som lærer har til daglig. (jeg underviser f.eks.
kun i 5 klasser daglig - og har omkring 100 elever udover de
"løse", jeg skal forholde mig til fra time til time.) Kunne du
f.eks ikke tænke dig at få en musiktime i en 6.klasse - kan du ikke
noget musik? Jamen,d et er da ligegyldigt - du skal blot som lærer
vide at du skal kunne undervise i alle fag, der ikke er sløjd
eller fysik/kemi.

Hvorfor gør vi ikke det mere enkelt: vi slår 90 elever sammen i en
stor klasse, der hver for sig har hhv. historie, matematik og
engelsk. Det sparer lærerkræfter og så kan eleverne da blot arbejde
med de tre fag medens læreren går fra gruppe til gruppe og
underviser dem alle individuelt.

Eller hvorfor laver man ikke blot en lov om at eleverne ikke må
kede sig? Så følger eleverne da blot denne lov, ikke sandt?

Get real!

--
ahw

---

Arne H. Wilstrup wrote:
> Politiken kører hvert eneste år faste spalter, hvor de lægger plads
> til alle mulige udfald mod skolen og lærerne. Siden 1989 (jeg
> husker det årstal af flere grunde) har jeg ikke læst andet end
> negativ omtale af skolen: vi gør det ikke godt nok, vi ligger i
> bunden af internationale undersøgelser, vi har verdens dyreste
> skolesystem, eleverne ved ikke hvor Randers ligger (det var der
> faktisk en kronik om i Politiken skrevet af to afgangselever, som
> jeg så svarede på, men ikke fik nær den spalteplads som de to
> fusentastere fik
Hvad med at gengive hvad du skrev her)
- min egen lektor i international politik kunne
> ikke få en eneste kronik optaget i Politiken, men nok i
> Jyllandspesten)
Hvad skrev din egen Lektor???
- Bertel Haarder kom til og dannede sine
> skolebestyrelser, hvis skjulte dagsorden var at de nu skulle
> kontrollere lærernes arbejde (selvom de i realitetet ikke fik den
> indflydelse, de troede de havde), lærernes indflydelse på egen
> arbejdsplads blev ændret fra den normale til den ringeste på
> arbejdsmarkedet: vi kan give råd, men intet beslutte. Forældrene
> kan beslutte en del, men ikke alt, og magten ligger udelukkende hos
> skolelederen, der kan vælge at overhøre alt, hvad vi foreslår, og i
> provinsen kan lederen oven i købet bestemme, hvilke punkter, der
> skal på dagsordenen til diskussion blandt lærerkollegiet.

Er Politiken organet for skolelærerhadere?
Hvad er dit budskab?
> Prøv at forholde dig til disse enkle spørgsmål:
>
> hvad tæller med i beregningerne omkring "verdens dyreste
> skolesystem målt som udgifter pr. elev.?"
Hvor mange skematimer har du?

Med venlig hilsen
Jørn Hedegaard Povlsen

---

Der er ingen tvivl om, at vi begge er enige om, at der eksisterer
problemer i folkeskolen. Her hører overensstemmelse så også op og
konklusion er, at vi ser bare forskelligt på tingene. Vi har begge hvert
vores syn på tilværelsen og specielt på folkeskolen. Jeg vil ikke
underminere Jeres arbejde på de hårdt belastet skoler i København og
omegn, men det rører ikke ved mit kritiske syn på systemet. Jeg og
resten af den danke befolkning har i vores fulde ret lov til at ytre os
om forskellige ting i samfundet - det jo et demokrati vi lever i,
heldigvis for det; så du vil sikkert opleve mig kritisere andre ting i
mit videre liv. Folkeskolen bliver kritiseret meget, her skal ikke
herske uenighed, men jeg synes, at I klynker for meget! Jeg kender ingen
institution i hele Danmark, der har haft så ondt i (undskyld udtrykket)
røven! I har selvfølgelig i Jeres gode ret lov til at forsvare jer mod
beskyldningerne og det er fint, men det grænser sig til hykleriske.
Jeg vil godt lige gøre opmærksom på, at stigningen i investeringerne på
5,9 %, som jeg omtalte, aldrig vil kunne blive ædt op af inflationen!
Har aldrig hørt noget så åndssvagt - inflationen i Danmark på ca. 2,1%,
hvor skulle resten bliver taget fra? Generelt har alle mine oplysninger
været saglige og der har ikke været tale om manipulation. Mange af mine
tal er fra veldokumenteret undersøgelser og som jeg har haft adgang til
gennem mit fag "samfundskundskab". I kunne også gå ind på www.dst.dk og
søge under "folkeskole" - dette vil give jer meget interessant og
veldokumenteret stof vedrørende folkeskolen. Man skal selvfølgelig ikke
se efter hvis man opfatter "statistik" = "Lomborg" =
"usagligt/ubrugeligt". Statistik er en god tilnærmelse af faktiske
forhold og usikkerhederne i statistikker er minimale...jeg har brugt dem
til at fremhæve nogle ting omkring folkeskolen - det faldt ikke i god
jord hos Jer, det er jeg ked af. Jeg ved ikke om det er fordi I ikke
tror på det, men I er mere end velkomne til at se efter.
Til invitationen om en prøvetid på 14 dage i en skole, må jeg desværre
sige nej tak til, da min skole og politiske arbejde tager for meget tid
- det sandt nok og ikke en undskyldning.
Jeg har synspunkter, jeg ved de færreste i folkeskolen ikke ville støtte
op om og det er fint nok for mig. Jeg tror bare ikke folkeskolens
nuværende handlingsplaner er de rette og vi kan diskutere rigtigheden i
det til evig tid, så det får vi ikke noget ud af.
Jeg har givet mine meninger tilkende gennem min artikel og prøvet at
forklare mine personlige oplevelser i folkeskolen. Jeg har snakket med
mange i gymnasiet også dem, der ikke var blandt de "elitære" som jeg er
blevet beskyldt for. Deres opfattelse er den samme og jeg har snakket
med elevrådet på mit gymnasium om et muligt spørgeskema vedrørende deres
tid i folkeskolen. Hvis det bliver til noget garanterer jeg Jer, at jeg
vil prøve at få den offentliggjort.
Jeg har været glad for diskussionen og synes det var lærerigt, men føler
at uenigheden er så markant, at jeg ikke ser nogen yderlig mening i en
fortsættelse. Det kan dog være jeg vender aktivt tilbage, hvis jeg ikke
kan lade være, men ellers vil jeg passe mine andre aktiviteter. Jeg er
dog ikke i tvivl om, at diskussionen vil vare ved i MEGET LANG tid
endnu...
Tak for denne gang.

Med venlig hilsen

Peter Garnry Nielsen

--
Leveret af:
http://www.kandu.dk/
"Vejen til en hurtig løsning"

---

"Garnry" <Garnry.news@kandu.dk> skrev i en meddelelse
news:3fc0e353$0$165$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...

<snip>

Desværre har du ikke markeret hvem du henvender dig til?
Er det Arne, mig eller andre. (Jeg har nogle stykker i mit filter (bla. SP
og JHP), så det kunne være en af dem.)

Derfor ved jeg ikke, om du bl. a. henvender dig til mig, så jeg bør svare.
Din tone virker dog ikke som taget ud af vores dialog??

venlig hilsen Niels Aage

---

"Niels Aage Schmidt" skrev d. 23-11-03 20:11 dette indlæg :
>
> "Garnry" <Garnry.news@kandu.dk> skrev i en meddelelse
> news:3fc0e353$0$165$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>
> <snip>
>
> Desværre har du ikke markeret hvem du henvender dig til?
> Er det Arne, mig eller andre. (Jeg har nogle stykker i mit filter
(bla. SP
> og JHP), så det kunne være en af dem.)
>
> Derfor ved jeg ikke, om du bl. a. henvender dig til mig, så jeg bør
svare.
> Din tone virker dog ikke som taget ud af vores dialog??
>
> venlig hilsen Niels Aage
>
> Undskyld det troede jeg ellers jeg havde gjort, men på den anden side
så var det vel til alle jeg har diskuteret med. Dog var mine måske lidt
perfide ord tildelt Hr. Wilstrup, men resten var til alle jeg har
kommenteret i dette forum. Det har været interessant at diskutere emnet
med nogen indefra, så det skal I/du have tak for - specielt er jeg glad
for det lille regnestykke med 700.000 elever og 60.000 lærer, der gik op
:) Mit sidste indlæg er ikke lagt ind til besvarelse (vælger I/du
selvfølgelig selv), men det er mere et udtryk for at jeg ikke ser mere
mening i en fortsættelse af diskussionen. Jeg er faktisk set i
bakspejlet imponeret over hvor hurtigt diskussionen tog fart efter jeg
havde skrevet det første indlæg...det må åbenbart sætte sindene i kog
når jeg udtaler mig ting...
Nå nok om det - bare en lille refleksion :)

Forsat god diskussion...vender måske frygtelig tilbage...

Med venlig hilsen

Peter Garnry

--
Leveret af:
http://www.kandu.dk/
"Vejen til en hurtig løsning"

---

"Garnry" <Garnry.news@kandu.dk> skrev i en meddelelse
news:3fc13105$0$168$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> "Niels Aage Schmidt" skrev d. 23-11-03 20:11 dette indlæg :
> >
> > Undskyld det troede jeg ellers jeg havde gjort, men på den anden side
> så var det vel til alle jeg har diskuteret med. Dog var mine måske lidt
> perfide ord tildelt Hr. Wilstrup, men resten var til alle jeg har
> kommenteret i dette forum. Det har været interessant at diskutere emnet
> med nogen indefra, så det skal I/du have tak for - specielt er jeg glad
> for det lille regnestykke med 700.000 elever og 60.000 lærer, der gik op
> :) Mit sidste indlæg er ikke lagt ind til besvarelse (vælger I/du
> selvfølgelig selv), men det er mere et udtryk for at jeg ikke ser mere
> mening i en fortsættelse af diskussionen.

Tja. Debat og debat.
Du udtaler dig ikke om, hvorvidt du er kommet til et mere nuanceret syn på
sagen.
Du besvarer ingen spørgsmål, men siger blot farvel og tak.

Jeg er faktisk set i
> bakspejlet imponeret over hvor hurtigt diskussionen tog fart efter jeg
> havde skrevet det første indlæg...det må åbenbart sætte sindene i kog
> når jeg udtaler mig ting...

Det sætter vel altid gang i en debat, når man kommer med unuancerede udsagn.
Andre vil vel undersøge, om det er muligt at få flyttet lidt på
holdningerne.

> Nå nok om det - bare en lille refleksion :)
>
> Forsat god diskussion...vender måske frygtelig tilbage...

Hvem skal vi diskutere med, når du løber din vej -
Man kunne tro, at du havde svært ved at finde gode modargumenter.
Der er stadig det åbne spørgsmål: Hvilke opgaver skal folketinget spare væk,
så vi får flere elever pr. lærer, når det nu er en så vigtig faktor.

> "Vejen til en hurtig løsning"

Den hurtigste løsning er ofte den ringste! Eller??
(En gammel vending fra en klog mand: Tænk før du taler ...)

venlig hilsen Niels Aage Schmidt

---

Garnry wrote:
[...]

Jeg og resten af den danke befolkning har i vores fulde ret
> lov til at ytre os om forskellige ting i samfundet - det jo et
> demokrati vi lever i, heldigvis for det; så du vil sikkert opleve
mig
> kritisere andre ting i mit videre liv.

ingen har forbudt dig at ytre dig - du bliver blot nødt til at
erkende, at når man kommer med påstande i en debat, må man være
parat til at møde et modsvar på disse påstande - sådan er demokrati
også.

Folkeskolen bliver kritiseret
> meget, her skal ikke herske uenighed, men jeg synes, at I klynker
for
> meget!

Vi klynker ikke -med mindre du mener at det er at klynke at give
dig gensvar på nogle af dine påstande, at man ikke straks falder på
halen for dem og giver dig ret -for ret har du ikke.

Jeg kender ingen institution i hele Danmark, der har haft så
> ondt i (undskyld udtrykket) røven! I har selvfølgelig i Jeres
gode
> ret lov til at forsvare jer mod beskyldningerne og det er fint,
men
> det grænser sig til hykleriske.

Hvis jeg f.eks. skriver at du er en infam løgner, hvad jeg
naturligvis ikke kunne finde på i virkeligheden, og hvis du så tog
til genmæle, ville det så være det samme som hykleri? Må jeg have
lov til at forvente at du tavs hører på at blive svinet til,
hvorefter jeg så kan slutte, at du er det, jeg siger , du er? jeg
tvivler.

Jeg vil godt lige gøre opmærksom på,
> at stigningen i investeringerne på 5,9 %, som jeg omtalte, aldrig
vil
> kunne blive ædt op af inflationen! Har aldrig hørt noget så
åndssvagt
> - inflationen i Danmark på ca. 2,1%, hvor skulle resten bliver
taget
> fra?

Jeg kom med et enkelt eksempel bland mange -derudover er der
naturligvis det stigende børnetal og de øvrige aftaler, der er med
kommunerne og som blot er et udtryk for at man forsøger at
indhente et enormt efterslæb, som er årtier gammelt i forhold til
at have en ordentlig folkeskole. Det er det, du kalder åndsvagt,
altså en selektiv opfattelse af hvad jeg har skrevet.


Generelt har alle mine oplysninger været saglige og der har ikke
> været tale om manipulation.

Der har været tale om DINE tolkninger af nogle tal. Det er ikke
vanskeligt at komme med andre tal og få noget helt andet ud af det.
Det er ikke nok at tale om stigning i udgifter uden at tænke på,
hvad der begrunder dem.

Mange af mine tal er fra veldokumenteret
> undersøgelser og som jeg har haft adgang til gennem mit fag
> "samfundskundskab". I kunne også gå ind på www.dst.dk og søge
under
> "folkeskole" - dette vil give jer meget interessant og
> veldokumenteret stof vedrørende folkeskolen. Man skal
selvfølgelig
> ikke se efter hvis man opfatter "statistik" = "Lomborg" =
> "usagligt/ubrugeligt".

Statistik er en god tilnærmelse af faktiske
> forhold og usikkerhederne i statistikker er minimale...jeg har
brugt
> dem til at fremhæve nogle ting omkring folkeskolen - det faldt
ikke i
> god jord hos Jer, det er jeg ked af. Jeg ved ikke om det er fordi
I
> ikke tror på det, men I er mere end velkomne til at se efter.

Nu må du lige styre dig - jeg har universitetsfag i samfundsfag og
er desuden cand.pæd. og læreruddannet samt har godt 20 års
undervisningserfaring i folkeskolen. Hvis det kommer dertil, så
tror jeg nok at jeg har noget at have mine påstande i. Men det
drejer sig om andte og mere end at "tro på dig".
Statistik er såmænd mange ting -det er tolkningen af dine tal, jeg
angriber, præmisserne for dem, ikke nødvendigvis tallene som sådan.
Det faktum at du blot skriver nogle tal og hævder noget om dem, der
er mere vidtgående og overfortolkende end der er belæg for dem,
siger ikke noget om statistikken , men om dine holdninger og
fordomme.

Til
> invitationen om en prøvetid på 14 dage i en skole, må jeg
desværre
> sige nej tak til, da min skole og politiske arbejde tager for
meget
> tid - det sandt nok og ikke en undskyldning. Jeg har synspunkter,
jeg
> ved de færreste i folkeskolen ikke ville støtte op om og det er
fint
> nok for mig. Jeg tror bare ikke folkeskolens nuværende
> handlingsplaner er de rette og vi kan diskutere rigtigheden i det
til
> evig tid, så det får vi ikke noget ud af. Jeg har givet mine
meninger
> tilkende gennem min artikel og prøvet at forklare mine personlige
> oplevelser i folkeskolen.

med andre ord: du vil fortsat have lov til at nedgøre folkeskolen
og lærerne uden at ville lytte til argumenter. Du vil fortsat have
lov til at postulere helt vildt omkring folkeskolen i fremtiden
uden at ville gøre den mindste anstrengelse for at få ændret dine
fordomme eller bekræftet dem med en syg undskyldning om at du har
dit arbejde og din skole? (hvilken skole i øvrigt?)
Du har med andre ord en hel masse fordomme og synspunkter, du skal
lufte uden at ville tage ansvaret for om de nu også er korrekte
billeder og ikke vrangbilleder af skolen. DET må vist siges at være
temmelig afslørende.


Jeg har snakket med mange i gymnasiet også
> dem, der ikke var blandt de "elitære" som jeg er blevet beskyldt
for.
> Deres opfattelse er den samme

Det kan du sagtens påstå - det kan jeg jo ikke kontrollere.


og jeg har snakket med elevrådet på mit
> gymnasium om et muligt spørgeskema vedrørende deres tid i
> folkeskolen. Hvis det bliver til noget garanterer jeg Jer, at jeg
vil
> prøve at få den offentliggjort. Jeg har været glad for
diskussionen
> og synes det var lærerigt, men føler at uenigheden er så markant,
at
> jeg ikke ser nogen yderlig mening i en fortsættelse. Det kan dog
være
> jeg vender aktivt tilbage, hvis jeg ikke kan lade være, men
ellers
> vil jeg passe mine andre aktiviteter. Jeg er dog ikke i tvivl om,
at
> diskussionen vil vare ved i MEGET LANG tid endnu...
> Tak for denne gang.

Der har jo ikke været tale om nogen diskussion - der har på intet
tidspunkt været noget i dine skriverier, hvor du har forholdt dig
til hvad virkeligheden er i folkeskolen ud fra de argumenter vi har
fremkommet med. Du har kun forsøgt at komme med en lang række
postulater uden at ville dokumentere dem - du henviser til Danmarks
statistik, men det kan enhver gøre. Danmarks statistik er
omfattende, og tallene, du fremkommer med har du hentet forskellige
steder fra, taget ud af deres sammenhæng. Du har på intet tidspunkt
dokumenteret dine synspunkter og du har på intet tidspunkt gået ind
i substansen af debatten, hvor vi har bidraget med en lang række
forklaringer og eksempler på, hvordan folkeskolens liv er. Jeg må
som samfundsfagsmand desværre sige til dig, at hvis du havde
skrevet en opgave om folkeskolen på samfundsfagsniveau sådan som du
har gjort det med dine indlæg, ville du hos mig få prædikatet: ikke
bestået. Der er alt for få henvisnigner til kilder, alt for mange
gratis påstande og ingen kritisk forholden sig til egen opfattelse,
som må kræves af en akademikerspire som dig.

Var jeg din lærer i samfundsfag, ville jeg sige: om igen. Det er
for tyndt, for usammenhængende og ikke godt nok dokumenteret.

Bedre held næste gang.

--
ahw

---

Niels Aage Schmidt wrote:
> "Garnry" <Garnry.news@kandu.dk> skrev i en meddelelse
> news:3fbe5042$0$156$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>
>>Kære Niels Aage
>>
>>Der er skam ingen manipulation over mit valg af statistik. Statistikken
>>bygger den officielle "Skolebørnsundersøgelsen 1998". Jeg peger på
>>forskellige faktorer der er med til underbygge min kritik og pointer,
>>hvilket jeg mener der er god belæg for at føre.
>>Og nej selvfølgelig er der ikke den institution eller samfundsorgan, der
>>kører fejlfrit, når du nu stiller det sådan op. Underholdende? siger du,
>>nu kommer det an på hvad du ligger i ordet, men hvis hele 35% af elverne
>>i folkeskolen ofte keder sig så har folkeskolen et problem - ganske
>>enkelt! Det er vel ikke meningen, at over en tredjedel ofte keder sig -
>>eller hvad. Jeg mener at en undervisningsinstitutions fornemmeste opgave
>>at skabe et sundt incitament til at synes det er spændende og
>>interessant at uddanne sig...
>>
>
> Jeg har vanskeligt ved at se, at ét enkelt spørgsmål i en
> sundhedsundersøgelse har meget med folkeskolens indhold at gøre.
>
> Jeg kan dog bekræfte, at folkeskolen og ungdomsuddannelserne bestemt ikke
> har det så godt, som de kunne have.
>
> De ansattes arbejdsvilkår er gradvis blevet forringet på utallige måder
> siden Per Hækkerup startede jagten ved at beskære undervisningstiden med
> 10%.
> Siden er det gået slag i slag:
>
> - Tjenestemandssystemet, som byggede på tillid og ansvarlighed er afskaffet
> til fordel for tælleri og mistænkeliggørelse.
> - Undervisningstiden er i flere fag beskåret med over 20% uden tilsvarende
> begrænsninger i det faglige indhold.
> - Gennem U, F og Ø-tid til dagens tælleoverenskomst er vi gjort til tællende
> timelønsarbejdere.
> - De sparsomme ressourcer, der er tilført for at klare det voksende behov
> for speciel indslusning og støtte til børn uden dansk modersmål bruges til
> at påstå, at skolen har Europas laveste elevtal pr. lærer.
> - Timetallet i naturfag er halveret, men man undrer sig alligevel over, at
> vi klarer og dårligt internationalt. (Det sidste galgenhumoristiske islæt
> er, at biologi parres med fysik/kemi i en hybrid, som ingen lærere er
> uddannet til at undervise i. - eller føre til afgangsprøve i.) - her går det
> godt.
> - Den tid, der bruges på prøveafvikling går fra undervisning. - så nu skal
> selvfølgelig eleverne helst testes i alle fag på alle årgange. (Det skal nok
> gøre undervisningen spændende)
> - Lejrskoler er for dyre, så bevillingerne halveres.
> - Skolernes rengøring koster i dag halvanden til 2 gange så meget som der er
> til lærebøger.
> - Vi har opløst kernefamilien. - og nu undrer vi os over, at der bliver
> flere rodløse og normløse børn? Kan det undre nogen.
> - Forældre vurderer økonomi højere end undervisning i en grad, så man i
> perioder mangler op til 20% af børnene i en klasse (Der var lige en god
> charterrejse.)
> - De ældste elever har så heftige weekendaktiviteter, så de først er
> modtagelige for undervisning om tirsdagen.
> - Det er ikke et særsyn, at 1/3 af en klasse ikke møder til tiden om
> morgenen.
> - Den nye læreruddannelse uddanner lærere, som normalt har 1-2 linjefag, der
> ikke er brug for (hjemkundskab, håndarbejde, sløjd) og derfor kun kan
> undervise i 2-3 fag.
> - Skolerne får lov til at forfalde.
> - Videre- og efteruddannelsen udsultes. - (Jeg har på trods af ansøgning
> hvert år ikke fået ét årskursus siden 84) - og det er et generelt billede.
> De sidste mange år har årligt én af vore 50 lærere fået længerevarende
> efteruddannelse.
>
> - og jeg kunne blive ved et par sider endnu.
>
> Jeg er for første gang i min lærertid (36 år) glad for, at jeg er på vej ud
> af døren.
> Det gør mig ondt, at skuden er ved at synke. - og at du, som mange andre
> skubber på, så det kan gå hurtigere.
Stands dog det klynk!

Med venlig hilsen
Jørn Hedegaard Povlsen

---

Niels Aage Schmidt wrote:
> "Garnry" <Garnry.news@kandu.dk> skrev i en meddelelse
> news:3fbe2917$0$154$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>
>
>>Til sidst vil jeg bare argumentere for folkeskolens fejlbarlighed, som
>>Hr. Rønne åbenbart ikke kan få øje på eller forstår. I 1998 lavede
>>Skolebørnsundersøgelsen en undersøgelse, der byggede på 5205 interviews
>>(de gik i 5.,7. og 9. klasse) Denne viste blandt andet, at 35% af alle
>>elever på tværs af alle sociale lag ofte kedede sig i skolen -> derfor
>>har folkeskolen i hvert fald et problem og man kan nævne flere...
>>
>
>
> Mener du, at kedsomhed er en væsentlig parameter? ER det ikke problematisk
> at hive ét enkelt spørgsmål ud af en sundhedsundersøgelse og hævde, at det
> er skolens skyld?
Kedsomhed i skolen er problematisk. Skolen fungerer ikke optimalt
hvis 35% "keder sig". Dette er en konstatering og har intet med manipulation
at gøre!
>Den teknik minder om manipulation.
Vrøvl!
> De vurderinger, jeg har læst ser mere nuanceret på problemstillingen.
>
> Et eksempel fra kommentarerne:
> Citat:
>
> "Spørgsmålet er, hvad samfundet har gjort de seneste 20 år for at fremme
> trivslen og helbredet blandt skolebørn. Svaret er: næsten ingenting",
> fastslår Bjørn Holstein.
>
> "Nærmest tværtimod. Skolelægeordningen er blevet skåret ned. Det samme er
> antallet af idrætstimer samt lærernes efteruddannelse og skematimer i
> sundhedsundervisning. I stedet får markedskræfterne lov at spille med
> børnenes tarv i form af colaautomater og slikkiosker på skolerne. Vi har en
> laissez-faire politik på sundhedsområdet for børn og unge, som man undrer
> sig over i andre lande.Vi har ingen arbejdsmiljølov for børn og ingen
> børnesundhedspolitik. Det er jo nærmest katastrofalt", mener Bjørn Holstein.

Og så?

> Han opfordrer politikerne til at give skolerne bedre vilkår for at arbejde
> med sundhed og kalder det skammeligt, at skolerne mange steder er nedslidte,
> og at lærerne er blevet mere og mere pressede både økonomisk og fagligt de
> seneste ti år.
>
> Citat slut.
Er du bange for at diskutere kedsomhedsfænomenet?

>
> Jeg bemærker da f.eks. sidste afsnit, der placerer ansvaret meget præcist.
> Selvfølgelig har folkeskolen også fejl. Nævn mig blot ét område i det danske
> samfund, der er fejlfri.
Selvfølgelig gør (næsten) alle lærer alt hvad de kan for at undervise optimalt.
Er de godt nok uddannede til at varetage undervisningen i de ældste klasser?
Hvor er den faglig begejstring for f.eks faget fysik og hvordan understøttes faget
typisk i det tværfaglige folkeskolemiljø?


Med venlig hilsen
Jørn Hedegaard Povlsen