---

Kære kloge medkatteslaver,



Jeg er så heldig at have en veninde, der glædeligt stiller op til at passe
vores 3 katte, når vi er bortrejst, hvilket var tilfældet denne weekend.



Hun finder sig altid i mine alenlange, neurotiske huskelister med bl.a.
regler for udluftning, kontrol af toiletbræt, vinduer mm. Og ææææælsker
desuden vores pelsbørn, hvilket i øvrigt er gengældt til fulde. Med hende
som kattesitter får misserne besøg mange timer/gange dagligt og ofte også
hele natten, og så bliver der leget, kælet og nurset i bedste katteslavestil
Min veninde - og kattesitter - er tilmed en meget omsorgsfuld,
ansvarsbevidst og pligtopfyldende pige. Så på den led er både vi og kattene
meget heldigt stillet, når vi ca. fire gange om året drager på familiebesøg
i den anden ende af landet.



Også denne gang havde jeg således overhovedet ingen problemer med at betro
veninden jobbet som surrogatmor. MEN da vi kom hjem sent søndag aften, så
jeg til min store rædsel, at det ene soveværelsevindue stod 5-7 cm åbent -
helt uden nogen form for sikring!! Det åbner sidelæns, er ikke på nogen måde
tungt og derfor let at skubbe yderligere åbent. Vinduet lige ved siden af
står p.t. altid på klem fuldstændig sikret, og derfor kan jeg slet ikke se,
hvorfor der har været behov for at åbne først omtalte vindue i det hele
taget?! Jeg var temmelig rystet ved tanken om, at misserne (to af dem i
lege-vilde-drengelege-selvom-jeg-ikke-har-nogen-motorik-alderen) havde været
alene siden klokken 17!! Specielt set i lyset af, at de ofte springer op i
vindueskarmen under fangelege eller strækker sig OP AD selve vinduet efter
en lur eller ved synet at et insekt!!



Selvfølgelig kan vi alle begå fejl - det er jo kun menneskeligt. Men da vi
bor på 1. sal ved Aalborgs trafikale hovedpulsåre, og fordi der under
soveværelsesvinduet er en dyb kælderskakt med jernstativer, er der desværre
ikke rigtig plads til sådanne fejltrin i min verden



Jeg har nu en stor indre konflikt med hensyn til, om jeg skal konfrontere
vores normalt så anvarsfulde kattesitter angående forglemmelsen, eller om
jeg i stedet skal æde det, der måske blot er en bagatel? Problemet er, at vi
sådan set også fremover er afhængige af hendes velvillighed, for jeg kender
ikke rigtig andre, som jeg kan eller vil betro opgaven. Omvendt har jeg det
svært med tanken om at lade som ingenting.



Jeg har siden søndag efterhånden taget mange tilløb til enten at ringe eller
skrive til min veninde, men har hver gang fået kolde fødder. Vores misser er
noget af det dyrebareste i min tilværelse, og derfor burde det være "piece
of cake", men sådan er det bare ikke helt. Dét der gør det svært for mig er,
at jeg er bange for virke fordømmende, prædikende, ufejlbarlig og
bedrevidende, og at jeg dermed modvilligt får afskrevet hende på den konto.



Min egen fru moder har rådet mig til at tie episoden ihjel. Men hvad ville I
gøre, og hvordan tager man liiiiiiige fløjlshandskerne på i sådan en
situation?



Gode råd velkomne her

Mange hilsener
Stine
+ Midde, Rusty og Coke der heldigvis i søndags havde fortrængt, at de
normalt er Houdini-prinser og -prinsesse

---

In article <blujqj$im9$1@sunsite.dk>, Stine Sørensen
<stine@mail.sonofon.dk> wrote:

> Jeg er så heldig at have en veninde, der glædeligt stiller op til at passe
> vores 3 katte, når vi er bortrejst, hvilket var tilfældet denne weekend.

<klip> historie om en kattepasser der ikke lige tænkte sig om...

Hej

Jeg kan godt forstå at du blev hed om ørerne! Det er sådan noget man
kan få mareridt af..
Nu ved jeg jo ikke hvordan du er skruet sammen temperamentsmæssigt
- men jeg har da tænkt lidt over hvad jeg mon ville gøre.

Det ville ende med, at jeg sagde det til hende. Fordi jeg ville være
bange for at overlade hende jobbet en anden gang, hvis jeg ikke havde
nævnt det. Fordi det ville presse på inden i mig hver gang jeg så hende
fremover. Og så fordi som du beskriver hende, lyder hun altså ikke som
om hun ville gøre sådan noget med vilje. Det må være et eller andet
teknisk uheld. Og det lyder som om du gerne vil "beholde" hende.

Jeg ville vente nogle dage og lade roen falde på mig - jeg går ud
fra at du ikke får brug for hendes tjenester lige de første par dage.
Og i den tid ville jeg gå og overveje hvordan jeg fik det sagt, så det
hverken lød for bebrejdende eller anklagende, men gerne bekymret, så
hun forstod at det her var noget, det var alvorligt for dig. Jeg ville
prøve at starte med at gå ud fra, at det var et eller andet
usandsynligt uheld..
Når du så på et tidspunkt taler med hende ville jeg sige noget i
retning af : "Du for resten, dengang du passede vores katte sidst...
ved du at jeg fandt et vindue åbent? Jeg blev dødforskrækket! Ved du
hvordan det kunne gå til, for jeg har spekuleret som en gal om vi ikke
havde lukket det ordentligt eller hvad? Men vi lukker aldrig det vindue
op, så jeg forstår det ikke.." eller noget i den retning. Hvis hun er
ansvarlig, vil hun blive forskrækket og fortælle hvorfor det vindue
havde været lukket op og undskylde meget at det var smuttet. Og huske
det næste gang!
Hvis ikke, vil hun måske lade som ingenting - og så ville jeg nok
overveje om det er hende, jeg skal bruge fremover. Men det bør
fremkalde en eller anden reaktion eller forklaring. Tricket er, synes
jeg, ikke at hidse sig for meget op fra start - for det er jo nok
absolut ikke med hendes gode vilje. Håber vi...

Så er det spørgsmålet, om du overhovedet kan bruge det her til noget

--
Knus fra Ann R, spind fra Donna og Ditte
Donna og Dittes katteside: http://siamis.com

---

Stine Sørensen skrev i <news:blujqj$im9$1@sunsite.dk,>:

> Kære kloge

Det er jeg ikke, men jeg blander mig alligevel

> Jeg har nu en stor indre konflikt med hensyn til, om jeg skal
> konfrontere vores normalt så anvarsfulde kattesitter angående
> forglemmelsen, eller om jeg i stedet skal æde det, der måske blot er
> en bagatel?

Uanset om du tier eller taler, så er skaden jo sket - vinduet var
ikke lukket og du tvivler på, om du fortsat kan stole på din
veninde.

> Problemet er, at vi sådan set også fremover er afhængige
> af hendes velvillighed, for jeg kender ikke rigtig andre, som jeg kan
> eller vil betro opgaven. Omvendt har jeg det svært med tanken om at
> lade som ingenting.

Alle mennesker, selv de mest loyale og ansvarsbevidste, fejler,
nogle gange har det fatale konsekvenser, det havde det ikke
denne gang, bortset fra at du nu tvivler på din veninde.

> Jeg har siden søndag efterhånden taget mange tilløb til enten at
> ringe eller skrive til min veninde, men har hver gang fået kolde
> fødder.

I mit univers fortjener gode venner og veninder at få ærlige og
åbne svar, intet er så slemt som mistro. Jeg ville helt klart fortælle
veninden, at vinduet var åbent og det gjorde dig bange, fordi det
havde været fatalt, hvis en af misserne var faldet ud. Er det ikke
overvejende sandsynligt, at din veninde vil reagere ved at blive
forskrækket og ked af det? I så fald, vil du så kunne tilgive hende?

Hvis du er bange for at blive mødt med ligegyldighed, så bunder
tilliden næppe så dybt og mon så, at du fremover trygt vil kunne
overlade kattene til din veninde?

> Dét der gør det svært for mig er, at jeg er bange for virke
> fordømmende, prædikende, ufejlbarlig og bedrevidende, og at jeg
> dermed modvilligt får afskrevet hende på den konto.

Hmmm, du er blevet forskrækket, ked, overrasket, hvad ved jeg -
det er dine følelser og dem skal du da ikke være hverken flov over,
eller bange for. Noget helt andet er, hvordan du håndterer den
konkrete situation - det vil givetvis være mere hensigtsmæssigt hvis
du reagerer velovervejet, fremfor at lade dine følelser styre.

> Min egen fru moder har rådet mig til at tie episoden ihjel.

Sket er sket og du får ikke episoden og din mistro til at forsvinde
ved at tie - det usagte kan være årsagen til ligeså uoprettelig
skade som det sagte!
--
Mange hilsner
Lotte M

http://www.dk-fritid-dyr-kat.dk/sl.php?id=241

---

Hej Lotte (og Stine)

Det er bare SÅ rigtigt hvad du skriver !! Skulle lige til at skrive
noget lignende, men du har udtrykt det hele så fint...vi lader billedet
stå et øjeblik.

Venlig Hilsen
Jane Bjørnlund

> Stine Sørensen skrev i <news:blujqj$im9$1@sunsite.dk,>:
>
> > Kære kloge
>
> Det er jeg ikke, men jeg blander mig alligevel
>
> > Jeg har nu en stor indre konflikt med hensyn til, om jeg skal
> > konfrontere vores normalt så anvarsfulde kattesitter angående
> > forglemmelsen, eller om jeg i stedet skal æde det, der måske blot er
> > en bagatel?
>
> Uanset om du tier eller taler, så er skaden jo sket - vinduet var
> ikke lukket og du tvivler på, om du fortsat kan stole på din
> veninde.
>
> > Problemet er, at vi sådan set også fremover er afhængige
> > af hendes velvillighed, for jeg kender ikke rigtig andre, som jeg kan
> > eller vil betro opgaven. Omvendt har jeg det svært med tanken om at
> > lade som ingenting.
>
> Alle mennesker, selv de mest loyale og ansvarsbevidste, fejler,
> nogle gange har det fatale konsekvenser, det havde det ikke
> denne gang, bortset fra at du nu tvivler på din veninde.
>
> > Jeg har siden søndag efterhånden taget mange tilløb til enten at
> > ringe eller skrive til min veninde, men har hver gang fået kolde
> > fødder.
>
> I mit univers fortjener gode venner og veninder at få ærlige og
> åbne svar, intet er så slemt som mistro. Jeg ville helt klart fortælle
> veninden, at vinduet var åbent og det gjorde dig bange, fordi det
> havde været fatalt, hvis en af misserne var faldet ud. Er det ikke
> overvejende sandsynligt, at din veninde vil reagere ved at blive
> forskrækket og ked af det? I så fald, vil du så kunne tilgive hende?
>
> Hvis du er bange for at blive mødt med ligegyldighed, så bunder
> tilliden næppe så dybt og mon så, at du fremover trygt vil kunne
> overlade kattene til din veninde?
>
> > Dét der gør det svært for mig er, at jeg er bange for virke
> > fordømmende, prædikende, ufejlbarlig og bedrevidende, og at jeg
> > dermed modvilligt får afskrevet hende på den konto.
>
> Hmmm, du er blevet forskrækket, ked, overrasket, hvad ved jeg -
> det er dine følelser og dem skal du da ikke være hverken flov over,
> eller bange for. Noget helt andet er, hvordan du håndterer den
> konkrete situation - det vil givetvis være mere hensigtsmæssigt hvis
> du reagerer velovervejet, fremfor at lade dine følelser styre.
>
> > Min egen fru moder har rådet mig til at tie episoden ihjel.
>
> Sket er sket og du får ikke episoden og din mistro til at forsvinde
> ved at tie - det usagte kan være årsagen til ligeså uoprettelig
> skade som det sagte!
> --
> Mange hilsner
> Lotte M
>
> http://www.dk-fritid-dyr-kat.dk/sl.php?id=241
>
>
>
> .
> situation?
>
>
>
> Gode råd velkomne her
>
> Mange hilsener
> Stine
> + Midde, Rusty og Coke der heldigvis i søndags havde fortrængt, at de
> normalt er Houdini-prinser og -prinsesse
>


Postet fra http://www.dk-fritid-dyr-kat.dk

---

Selvfølgelig skal du da sige det. Hun er en sød og omsorgsfuld katte-sitter,
og vil selvfølgelig forstå det og gøre hvad hun kan for at undgå at det sker
igen.

Hun er jo ligeså glad for misserne, og ønsker ikke at der skal ske dem
noget. Det var bare en tanketorsk ....


--
Hilsen Nina
www.tendertribes.dk

---

Hej Stine

Sket er sket, men der skete jo heldigvis intet denne gang!
Forstår dig godt, men det var nok bare et uheld. Jeg ville ikke nævne noget
før evt næste gang du skal have dyrene passet. Du kan jo snakke med hende
næste gang om hvad i skal, og bla bla bla... og så nævne ups forresten husk
lige det med vinduerne du ved...
Lidt lusket, men tja, så såre du nok ikke nogen, men for det sagt.

Held og lykke
Kh Melanie

---

"Stine Sørensen" <stine@mail.sonofon.dk> skrev i en meddelelse
news:blujqj$im9$1@sunsite.dk...

> Min egen fru moder har rådet mig til at tie episoden ihjel. Men hvad ville
I
> gøre, og hvordan tager man liiiiiiige fløjlshandskerne på i sådan en
> situation?

Ingen tvivl her : Jeg vil sige det til hende ( hvad netop måske vil gøre, at
hun er ekstra opmærksom på vinduerne ).

/ Anya & rødderne( som får deres far hjem fra Irak på tirsdag, for at
blive ).

---

Hvad med at skrive på huskesedlen næste gang hun skal passe misserne "Gider
du lige dobbelttjekke, om alle vinduer er lukket og ordentligt haspet, inden
du går" og så evt diplomatisk nævne, at det ikke var umuligt, at du selv
havde glemt at haspe det pågældende vindue sidste gang. Det gør at hun ikke
står med skyldfølelsen og det vil garanteret betyde, at alle vinduer vil
blive dobbelttjekket i fremtiden, når hun er der og hvis hun måske kommer i
tanke om, at det var hende som havde åbnet vinduet, så glemmer hun nok
aldrig mere at lukke dem. Modsat risikerer du, at hun bliver overvældet af
skyldfølelse og i værste fald, nærmest ikke tør passe misserne igen.

Overlader man ansvaret til andre, må man også være forberedt på at de kan
fejle - ligesom man selv kan og i værste tilfælde med katastofale følger.
Vi var i slutningen af vinteren 3 uger i fjernøsten og overlod pasningen af
vores bengaler, huskat og 2 burmesere til familie og venner. De sidste par
dage inden vi kom hjem, var vores kattepasserne ved at gå i panik, fordi de
slet ikke havde set nogen af misserne på nogen af de tidspunkter de var i
huset (alle er udekatte udekatte). Selvfølgelig kunne vi da risikerer, at en
kat var kørt over eller var dødeligt syg, uden de havde opdaget det, men det
er jo basalt ikke deres skyld, at vi tager væk og de skal i alle tilfælde
ikke stå til ansvar, medmindre de har handlet groft uansvarligt.

Blot min ydmyge mening.

miav hilsen fra nu 2 bengalere og 2 burmesere (gamle fru Olsen (huskatten)
er gået til de evige katte-/musemarker)
og Claus

---

CC wrote:
> Hvad med at skrive på huskesedlen næste gang hun skal passe misserne
*snip*
Det ville også være mit forslag...

> Overlader man ansvaret til andre, må man også være forberedt på at de
> kan fejle - ligesom man selv kan og i værste tilfælde med katastofale
> følger.
Enig !

>*snip* ..Selvfølgelig kunne vi da risikerer, at en kat var
> kørt over eller var dødeligt syg, uden de havde opdaget det, men det
> er jo basalt ikke deres skyld, at vi tager væk og de skal i alle
> tilfælde ikke stå til ansvar, medmindre de har handlet groft
> uansvarligt.
Enig !

maria

---

Hej Stine
Du har allerede fået masser af gode råd, og her kommer mit forslag, som jo
nok ligner mange af de andres.



For det første, skal man _aldrig_ udsætte noget, der går og nager en, og det
gør det helt sikkert dig, hvilket jeg udemærket kan forstå, og det vil
sikkert nage dig, indtil næste gang hun skal passe dyrene, hvis du ikke får
det sagt.



Hvis det var mig, så ville jeg tage over til hende (ikke telefonere), og
sige noget a la "Vi er bare _så_glade fordi du passer vores dyr, hvad skulle
vi dog gøre uden dig, og her er en blomst (eller noget lækkert fra kop og
kande .

Og forresten, det ene soveværelse vindue kan ikke sikres, og det havde du
glemt at lukke, jeg går ud fra du har luftet ud. Men kattene kan jo skubbe
det op, så du havde godt nok næsten givet mig et hjerteslag

Og derefter hurtigt tale om noget andet så det ikke virker som en
reprimande. Jeg er helt sikker på, at den fiser ind uden hun bliver
fornærmet, netop fordi den bliver lidt henkastet og alligevel kan alvoren
ikke misforstås. Når hun så næste gang skal passe dyrene, så siger du jo
henkastet, "husk endelig ikke at åbne det vindue du ved nok, jeg har skrevet
det på sedlen for en sikkerhedsskyld".

Og skriv "check vinduer" på huskesedlen.

Ja, det var bare hvad jeg ville gøre.



Hvis hun så siger, at det kan hun ikke forstå, det mener hun ikke at have
gjort, så ville jeg lade det ligge, for beskeden er gået ind, at det skal
hun altså passe på med. Du kan jo så bare sige, at det var da underligt, men
pyt med det, bare du så holder øje med, at de er lukkede, eller noget i den
stil.



Lad os høre hvordan det går når du har sagt det.


--
Hilsen Denise
http://www.dk-fritid-dyr-kat.dk/sl.php?id=228

---

Vi har på vores vinduer nogle beslag der både er katte- og indbrudssikrede.
Disse vinduer er næsten altid åbne.
Vi har også kattesittere en gang i mellem. De får en skriftlig vejledning og
der pointeres at vinduerne skal være som de er.
Jeg tror ikke jeg ville sige noget, kun sørge for at vinduerne er sikrede så
det ikke sker igen.

Hilsen
Jytte

---

Tusind tak for jeres forskellige, men alle gode og velmenende svar og råd!



Forskrækkelsen har nu lagt sig lidt - det samme har min affekt og den lille
snert af bebrejdelse (havde nogen spurgt mig søndag, ville jeg have syntes,
der var blevet handlet groft uansvarligt).



Som nogle af jer påpeger, så overlader man ansvaret med alt hvad det
indebærer . Jeg vil derfor også tro, at et fejltrin med evt. triste
konsekvenser til følge ville være mere tyngende for min kattepasserveninde
end for mig. Det vil jeg så tænke på, _når_ jeg på et velvalgt tidspunkt
nævner det for hende (vi skal ses i morgen, men måske venter jeg til næste
kattesitteromgang til november). Ved nærmere eftertanke er jeg overbevist
om, at hun vil blive mere forskrækket ved tanken om det usikrede vindue, end
jeg blev og hvis ikke.må vi blive hjemme fremover



Mht. vinduer så er det allerede ét af punkterne på min lange liste. De
vinduer der må og bør være åbne er det allerede - SIKREDE. Men tak for
forslaget alligevel



Tak igen for de mange input



Stine

---

Stine Sørensen skrev i <news:blujqj$im9$1@sunsite.dk>:

> aften, så jeg til min store rædsel, at det ene soveværelsevindue stod
> 5-7 cm åbent - helt uden nogen form for sikring!! Det åbner sidelæns,
> er ikke på nogen måde tungt og derfor let at skubbe yderligere åbent.

Kan du sætte en kattesikring på så hun næste gang kun kan åbne
det så lidt at kattene ikke slipper ud (eller eventuelt skrue
det fast så man bare ikke kan åbne det en anden gang)?

Måske har hun åbnet vinduet, for at ryste et tæppe eller noget,
og glemt at lukke det, men det er jo rart nok at fordhindre det
kan ske igen, så du tør overlade hende til kattene en anden
gang.

Jane