/ Forside / Interesser / Familie & Relationer / Børn / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Børn
#NavnPoint
Nordsted1 7553
ans 5201
HelleBirg.. 3023
dova 2960
granner01 1261
jakjoe 1192
CLAN 1183
refi 1159
dkwM327 1100
10  jeb3 1067
samarbejde med min søns far
Fra : Pia Sørensen


Dato : 01-10-03 13:42

Hej NG.
Jeg har en søn på snart 5 år. Jeg har været skilt fra hans far de sidste 4
år. Vores problem er at vi slet ikke kan samarbejde. Fostået på den måde at
bliver vi uenige så fungerer samarbejdet overhovedet ikke. Det kører
fuldstændig i hårdknude. Og jeg er ved at køre ned på det nu fordi det går
ud over min søn. Når han har været på samvær hos sin far bider han de andre
børn om mandagen. Jeg tager et eks. frem som skete for ca 14 dage siden. Min
søn er meget interesseret i hvem der er hvis far og mor. Hans far bor sammen
med sin kæreste og dennes datter. Vi kalder hende Charlotte. Min søn spurgte
så en dag efter om hans far også var far til Charlotte. Jeg svarede min søn
at det var han ikke. Min søn spørger så efter hvem der så er Charlottes far.
Jeg fortæller ham så hvad hendes far hedder. Problemet var bare at jeg ikke
vidste at Charlotte ikke kendte noget til hvem der var hendes rigtige far,
og min søn fortalte det til hende. Min eks blev sur og rasede ud foran mig
og vores fælles søn. Han kørte herfra med et raserianfald uden at sige
farvel til sin søn. Det påvirkede min søn meget. Jeg ved ikke hvordan jeg
skal forholde mig længere eller hvad jeg skal gøre??? Jeg har forsøgt
gentagne gange at samarbejde med ham, men hver eneste gang går det i
stykker. Jeg mener ikke at jeg skal gå så vidt til at lade ham bestemme alt
og gå imod mine egne meninger og bare lade ham overtræde mine grænser. Jeg
håber meget at I kan give mig et godt råd, for jeg ved ikke længere selv
hvad jeg skal stille op med det-

På forhånd tak

Pia



 
 
Brian B. Christensen (01-10-2003)
Kommentar
Fra : Brian B. Christensen


Dato : 01-10-03 13:54

>På forhånd tak

Start med selv at være samarbejdsvillig og lad være med at hidse dig
op over småting. Man skal være 2 for at få det til at køre.

Mvh. Brian

Uffe Holst (01-10-2003)
Kommentar
Fra : Uffe Holst


Dato : 01-10-03 14:40


In an article of 1 Oct 2003 Brian B. Christensen wrote:

> Man skal være 2 for at få det til at køre.

Ja, men der skal kun én til at ødelægge det.

Generelt får vi alt for lidt at vide. Det nævnte eksempel er et grelt
eksempel, hvor man godt kan forstå faderens reaktion, skønt man jo som
bekendt høster, som man sår. Alle samarbejdsproblemerne er næppe så grelle.

--
Uffe Holst

Brian B. Christensen (01-10-2003)
Kommentar
Fra : Brian B. Christensen


Dato : 01-10-03 17:12

>Ja, men der skal kun én til at ødelægge det.

Enig. Mit råd var heller ikke et angreb. Jeg mener faktisk at det er
et godt råd.

>Generelt får vi alt for lidt at vide. Det nævnte eksempel er et grelt
>eksempel, hvor man godt kan forstå faderens reaktion, skønt man jo som
>bekendt høster, som man sår. Alle samarbejdsproblemerne er næppe så grelle.

Ja, jeg ville nok heller ikke ha' værdsat det. Men på den anden side,
ville jeg nok heller ikke flipppe totalt ud over det. Life must go on.

Mvh. Brian

Uffe Holst (01-10-2003)
Kommentar
Fra : Uffe Holst


Dato : 01-10-03 21:10


In an article of 1 Oct 2003 Brian B. Christensen wrote:

> >Ja, men der skal kun én til at ødelægge det.
>
> Enig. Mit råd var heller ikke et angreb. Jeg mener faktisk at det er
> et godt råd.

Helt enig. Det er et godt råd. Desværre har rigtig mange skilsmisseforældre
svært ved at se, at de selv har en del af skylden, når samarbejdet ikke går
godt.

> >Generelt får vi alt for lidt at vide. Det nævnte eksempel er et grelt
> >eksempel, hvor man godt kan forstå faderens reaktion, skønt man jo som
> >bekendt høster, som man sår. Alle samarbejdsproblemerne er næppe så grelle.
>
> Ja, jeg ville nok heller ikke ha' værdsat det. Men på den anden side,
> ville jeg nok heller ikke flipppe totalt ud over det. Life must go on.

Det er jo svært at sige. Historien melder jo ikke noget om, hvilke følger
det fik i det andet lille hjem, hvilket OP jo nok alligevel ikke rigtig
ved.

--
Uffe Holst

Pia Sørensen (01-10-2003)
Kommentar
Fra : Pia Sørensen


Dato : 01-10-03 20:21


"Uffe Holst" <uhc@post6.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:S6.O6.gR29FSPetEdJrWf.NR@post6.tele.dk...
>
> In an article of 1 Oct 2003 Brian B. Christensen wrote:
>
> > Man skal være 2 for at få det til at køre.
>
> Ja, men der skal kun én til at ødelægge det.

Mener du jeg ødelægger det?

> Generelt får vi alt for lidt at vide.

Hvad vil i gerne vide mere?

Det nævnte eksempel er et grelt
> eksempel, hvor man godt kan forstå faderens reaktion, skønt man jo som
> bekendt høster, som man sår.

Jeg kan såmænd også godt forstå hans reaktion, men synes måske han burde
have fortalt mig at hun ikke vidste det. Desuden så kan jeg ikke se nogen
grund til at fordi man laver en fejl, så skal samarbejdet ødelægges?

Pia.




Uffe Holst (01-10-2003)
Kommentar
Fra : Uffe Holst


Dato : 01-10-03 21:15


In an article of 1 Oct 2003 Pia Sørensen wrote:

> > > Man skal være 2 for at få det til at køre.
> >
> > Ja, men der skal kun én til at ødelægge det.
>
> Mener du jeg ødelægger det?

Nej, det ved jeg slet ikke nok om. Det kan lige så godt være den anden
part, der gør det. Og som Brian skriver, så skal der to til at få det
til at fungere, men om det er dig, ham eller jer begge, der ødelægger
det, ved jeg ikke.

> > Generelt får vi alt for lidt at vide.
>
> Hvad vil i gerne vide mere?

Jeg er ikke ekspert inden for området, for jeg har ikke nogen
førstehåndserfaring med at være skilsmisseforældre.

Men dit eksempel er et enkelt, meget grelt eksempel, som vel ikke er
typisk for det daglige samarbejde i forbindelse med hans samvær med jeres
søn.

> Det nævnte eksempel er et grelt
> > eksempel, hvor man godt kan forstå faderens reaktion, skønt man jo som
> > bekendt høster, som man sår.
>
> Jeg kan såmænd også godt forstå hans reaktion, men synes måske han burde
> have fortalt mig at hun ikke vidste det.

Helt enig. Som jeg skrev, så høster man, som man sår.

> Desuden så kan jeg ikke se nogen grund til at fordi man laver en fejl,
> så skal samarbejdet ødelægges?

Var det da denne hændelse, der gjorde, at samarbejdet begyndte at gå galt?
Havde det kørt uproblematisk tidligere?

Hvis samarbejdet længe havde kørt skidt, og den omtalte hændelse blot var
én af en lang række problemer, så har det sikkert også givet en voldsommere
reaktion fra hans side.

--
Uffe Holst

Pia Sørensen (01-10-2003)
Kommentar
Fra : Pia Sørensen


Dato : 01-10-03 21:49


"Uffe Holst" <uhc@post6.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:b3.W3.gR2SLaXf8TdG2ie.NR@post6.tele.dk...
>
> In an article of 1 Oct 2003 Pia Sørensen wrote:
>
> > > > Man skal være 2 for at få det til at køre.
> > >
> > > Ja, men der skal kun én til at ødelægge det.
> >
> > Mener du jeg ødelægger det?
>
> Nej, det ved jeg slet ikke nok om. Det kan lige så godt være den anden
> part, der gør det. Og som Brian skriver, så skal der to til at få det
> til at fungere, men om det er dig, ham eller jer begge, der ødelægger
> det, ved jeg ikke.

Jeg ved kun at vi er 2 om problemerne og jeg ved godt jeg har mine fejl men
jeg prøver også at rette op på dem. Men det gør han ikke. Laver han en fejl
får han det lavet til min fejl og han undskylder aldrig for de fejl han
laver, og han tager ikke imod de undskyldninger jeg giver ham. Nogle gange
virker det mest som om han prøver at fremprovokere skænderier
>
> > > Generelt får vi alt for lidt at vide.
> >
> > Hvad vil i gerne vide mere?
>
> Jeg er ikke ekspert inden for området, for jeg har ikke nogen
> førstehåndserfaring med at være skilsmisseforældre.
>
> Men dit eksempel er et enkelt, meget grelt eksempel, som vel ikke er
> typisk for det daglige samarbejde i forbindelse med hans samvær med jeres
> søn.

Jo denne slags eksempler er ved at blive typisk for det daglige samarbejde.
Det virker lidt som om han bevidst prøver at få mig til at gøre noget
bestemt for derefter at kunne blive sur og nægte at samarbejde. Et andet
eks. er at han en dag skulle hente vores søn i BH. og jeg havde pakket min
søns tøjtaske og sendt den derned. Da min eks. kom for at hente vores søn
var tasken væk. Han tog vores søn og kørte helt hjem til sig selv. Han
skriver en sms da han kommer hjem om hvorfor jeg ikke havde sendt tøj med?
Jeg skrev tilbage at det havde jeg også. Problemet var bare at der samme dag
var bedsteforældredag i BH og at en anden drengs bedsteforældre var kommet
til at tage tasken med dem hjem. det fortæller jeg så min eks. men han
påstår bare jeg lyver. Jeg forstå ganske enkelt ikke hvorfor han ikke
spurgte pædagogerne om de vidste hvor tasken var og hvorfor han ikke ringede
til mig fra BH af. Kan du forstå hvorfor jeg lidt synes det virker som om
han bevidst prøver at blive sur på mig? Nå men anyway, så hver gang vi har
en diskussion som denne slags vil han ikke samarbejde. Han siger ganske
enkelt til mig at vi ikke har noget samarbejde.
>
> > Det nævnte eksempel er et grelt
> > > eksempel, hvor man godt kan forstå faderens reaktion, skønt man jo
som
> > > bekendt høster, som man sår.
> >
> > Jeg kan såmænd også godt forstå hans reaktion, men synes måske han
burde
> > have fortalt mig at hun ikke vidste det.
>
> Helt enig. Som jeg skrev, så høster man, som man sår.
>
> > Desuden så kan jeg ikke se nogen grund til at fordi man laver en fejl,
> > så skal samarbejdet ødelægges?
>
> Var det da denne hændelse, der gjorde, at samarbejdet begyndte at gå galt?
> Havde det kørt uproblematisk tidligere?

Nej det har kørt skidt lige siden min kæreste kom ind i billedet for 2 år
siden.
>
> Hvis samarbejdet længe havde kørt skidt, og den omtalte hændelse blot var
> én af en lang række problemer, så har det sikkert også givet en
voldsommere
> reaktion fra hans side.

det har det sikkert, men jeg ville bare ønske han ville lade sin vrede i
baggrunden og så begynde at tænke på sin søn. Vores søn har tit i den sidste
tid været sur på hans far bl.a fordi han kørte herfra i raseri uden at sige
farvel til sin søn. Men samme weekend have vores søn lavet ulykker hos sin
far og hans far havde slået ham i maven i hvert fald efter hvad min søn
siger, faren siger at han bare prikkede ham hårdt i maven, men han sagde
ikke undskyld til vores søn og det har han altså ikke glemt endnu. En anden
ting var at han en weekend ikke kunne have vores søn på samvær så han skrev
en sms til mig hvori han skrev at han ikke kunne have ham. Jeg skrev tilbage
at det var ok. Jeg fortalte det så til vores søn, han flippede helt ud på
sin far og skældte ud over at far ikke selv ringede til ham. Det skrev jeg
så til hans far at vores søn gerne ville have, men han mente ikke vores søn
er gammel nok til at tale i tlf. Så efter alle disse ting der er sket
frygter jeg også lidt at han skubber sin søn væk.
>
> --
> Pia



Uffe Holst (01-10-2003)
Kommentar
Fra : Uffe Holst


Dato : 01-10-03 22:09


In an article of 1 Oct 2003 Pia Sørensen wrote:

> Han siger ganske enkelt til mig at vi ikke har noget samarbejde.

Så må du jo fortælle ham, at I altså har en søn at samarbejde om.

Men det er naturligvis yderst svært at få samarbejdet til at fungere, hvis
han ikke er villig til at få det til at fungere. Eneste gode råd i et
sådant tilfælde er vel at samarbejde så lidt som muligt.

> En anden ting var at han en weekend ikke kunne have vores søn på samvær
> så han skrev en sms til mig hvori han skrev at han ikke kunne have ham.
> Jeg skrev tilbage at det var ok. Jeg fortalte det så til vores søn, han
> flippede helt ud på sin far og skældte ud over at far ikke selv ringede
> til ham. Det skrev jeg så til hans far at vores søn gerne ville have,
> men han mente ikke vores søn er gammel nok til at tale i tlf.

Hvorfor så ikke lade din søn ringe til sin far, så han selv kan fortælle
sin far, at han synes, at han er en nar, når han ændrer planerne?

> Så efter alle disse ting der er sket frygter jeg også lidt at han
> skubber sin søn væk.

Tjah... for at være grov: vil det være det store tab, hvis alle problemerne
forsvinder derved?

--
Uffe Holst

Pia Sørensen (01-10-2003)
Kommentar
Fra : Pia Sørensen


Dato : 01-10-03 22:26


"Uffe Holst" <uhc@post6.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:l5.h5.gR2MMu6f8TdlS4h.NR@post6.tele.dk...
>
> In an article of 1 Oct 2003 Pia Sørensen wrote:
>
> > Han siger ganske enkelt til mig at vi ikke har noget samarbejde.
>
> Så må du jo fortælle ham, at I altså har en søn at samarbejde om.

Det har jeg også prøvet senest ved at skrive et brev til ham men han skriver
bare at vi jo har prøvet alt så han kan ikke se hvad vi mere kan gøre.
>
> Men det er naturligvis yderst svært at få samarbejdet til at fungere, hvis
> han ikke er villig til at få det til at fungere. Eneste gode råd i et
> sådant tilfælde er vel at samarbejde så lidt som muligt.

ja det var måske en mulighed, men vi har fælles forældremyndighed.

> > En anden ting var at han en weekend ikke kunne have vores søn på samvær
> > så han skrev en sms til mig hvori han skrev at han ikke kunne have ham.
> > Jeg skrev tilbage at det var ok. Jeg fortalte det så til vores søn, han
> > flippede helt ud på sin far og skældte ud over at far ikke selv ringede
> > til ham. Det skrev jeg så til hans far at vores søn gerne ville have,
> > men han mente ikke vores søn er gammel nok til at tale i tlf.
>
> Hvorfor så ikke lade din søn ringe til sin far, så han selv kan fortælle
> sin far, at han synes, at han er en nar, når han ændrer planerne?

Ja det har jeg jo så også prøvet men han tager bare ikke tlf..han skriver
bare en sms til mig om hvis han vil mig noget så kan jeg skrive en sms til
ham, og min søn kan ikke skrive endnu., ihvert fald ikke hele sætninger.
>
> > Så efter alle disse ting der er sket frygter jeg også lidt at han
> > skubber sin søn væk.
>
> Tjah... for at være grov: vil det være det store tab, hvis alle
problemerne
> forsvinder derved?

Det ved jeg ikke. Han har da levet i en måned uden sin far da hans far
nægtede at se ham, på grund af et skænderi med mig. Han tror han straffer
mig men det er egentligt hans søn han straffer. Og jeg tror ikke problemerne
med ham ville forsvinde, for måske skubber han så sin søn væk..ser ham ikke
i et stykke tid...kommer efter at han har lavet noget lort...begynder at se
ham igen...problemer igen og så ser de ikke hinanden. det tror jeg ender i
noget "ged" da min søn så bare vil blive brugt som et stykke legetøj man
tager frem når man gider og smider væk når man ikke har brug for det mere.
>
> --
Pia



Sabina Hertzum (01-10-2003)
Kommentar
Fra : Sabina Hertzum


Dato : 01-10-03 22:33

Pia Sørensen wrote:
> > Så må du jo fortælle ham, at I altså har en søn at samarbejde om.
>
> Det har jeg også prøvet senest ved at skrive et brev til ham men han
> skriver bare at vi jo har prøvet alt så han kan ikke se hvad vi mere
> kan gøre.

hvad med psykolog, eller en mægler? eller helt at undgå personlig kontakt,
og have en 3- person til at klare mellemværende?

> > Men det er naturligvis yderst svært at få samarbejdet til at
> > fungere, hvis han ikke er villig til at få det til at fungere.
> > Eneste gode råd i et sådant tilfælde er vel at samarbejde så lidt
> > som muligt.
>
> ja det var måske en mulighed, men vi har fælles forældremyndighed.

den kan hurtigt ophæves.... det er udelukkende et spørgsmål om at en af
parterne erklærer at man ikke kan samarbejde, og ønsker den følles myndighed
ophævet.....

> > Hvorfor så ikke lade din søn ringe til sin far, så han selv kan
> > fortælle sin far, at han synes, at han er en nar, når han ændrer
> > planerne?
>
> Ja det har jeg jo så også prøvet men han tager bare ikke tlf..han
> skriver bare en sms til mig om hvis han vil mig noget så kan jeg
> skrive en sms til ham, og min søn kan ikke skrive endnu., ihvert fald
> ikke hele sætninger.

fortæller du ham på forhånd at din søn ringer, eller ringer du bare op?

> > Tjah... for at være grov: vil det være det store tab, hvis alle
> > problemerne forsvinder derved?
>
> Det ved jeg ikke. Han har da levet i en måned uden sin far da hans far
> nægtede at se ham, på grund af et skænderi med mig. Han tror han
> straffer mig men det er egentligt hans søn han straffer. Og jeg tror
> ikke problemerne med ham ville forsvinde, for måske skubber han så
> sin søn væk..ser ham ikke i et stykke tid...kommer efter at han har
> lavet noget lort...begynder at se ham igen...problemer igen og så ser
> de ikke hinanden. det tror jeg ender i noget "ged" da min søn så bare
> vil blive brugt som et stykke legetøj man tager frem når man gider og
> smider væk når man ikke har brug for det mere.

måske ville din søn have godt af at undvære sin far for en kort
periode.......
--
Knus Sabina

www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.



Pia Sørensen (01-10-2003)
Kommentar
Fra : Pia Sørensen


Dato : 01-10-03 23:05


"Sabina Hertzum" <sabina@mandezonen.dk> skrev i en meddelelse
news:blfh6l$sl4$1@dknews.tiscali.dk...
> Pia Sørensen wrote:
> > > Så må du jo fortælle ham, at I altså har en søn at samarbejde om.
> >
> > Det har jeg også prøvet senest ved at skrive et brev til ham men han
> > skriver bare at vi jo har prøvet alt så han kan ikke se hvad vi mere
> > kan gøre.
>
> hvad med psykolog, eller en mægler? eller helt at undgå personlig kontakt,
> og have en 3- person til at klare mellemværende?

det har jeg også tænkt på men hvordan får man det?

> > > > Men det er naturligvis yderst svært at få samarbejdet til at
> > > fungere, hvis han ikke er villig til at få det til at fungere.
> > > Eneste gode råd i et sådant tilfælde er vel at samarbejde så lidt
> > > som muligt.
> >
> > ja det var måske en mulighed, men vi har fælles forældremyndighed.
>
> den kan hurtigt ophæves.... det er udelukkende et spørgsmål om at en af
> parterne erklærer at man ikke kan samarbejde, og ønsker den følles
myndighed
> ophævet.....

Det ved jeg også godt og har også tænkt meget over det.

> > > Hvorfor så ikke lade din søn ringe til sin far, så han selv kan
> > > fortælle sin far, at han synes, at han er en nar, når han ændrer
> > > planerne?
> >
> > Ja det har jeg jo så også prøvet men han tager bare ikke tlf..han
> > skriver bare en sms til mig om hvis han vil mig noget så kan jeg
> > skrive en sms til ham, og min søn kan ikke skrive endnu., ihvert fald
> > ikke hele sætninger.
>
> fortæller du ham på forhånd at din søn ringer, eller ringer du bare op?

Har prøvet at fortælle at min søn ringer men har også prøvet bare at ringe
op..men når han kan se at det er mig tager han den ikke.
>
> > > Tjah... for at være grov: vil det være det store tab, hvis alle
> > > problemerne forsvinder derved?
> >
> > Det ved jeg ikke. Han har da levet i en måned uden sin far da hans far
> > nægtede at se ham, på grund af et skænderi med mig. Han tror han
> > straffer mig men det er egentligt hans søn han straffer. Og jeg tror
> > ikke problemerne med ham ville forsvinde, for måske skubber han så
> > sin søn væk..ser ham ikke i et stykke tid...kommer efter at han har
> > lavet noget lort...begynder at se ham igen...problemer igen og så ser
> > de ikke hinanden. det tror jeg ender i noget "ged" da min søn så bare
> > vil blive brugt som et stykke legetøj man tager frem når man gider og
> > smider væk når man ikke har brug for det mere.
>
> måske ville din søn have godt af at undvære sin far for en kort
> periode.......

måske men som sagt kan jeg jo ikke nægte at udlevere ham, heller ikke selv
om min søn ikke vil derned?
> --
> Knus Pia
>
> www.MandeZonen.dk
> Danmarks førende mandeportal.
>
>



Brian K (05-10-2003)
Kommentar
Fra : Brian K


Dato : 05-10-03 12:01

"Pia Sørensen" <frksorensendk@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:3f7b4f1c$0$142$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>
>
> det har jeg også tænkt på men hvordan får man det?

Skriv et brev til SA, beskriv KORT jeres problemer og bed om
børnesagkyndigrådgivnin (for jer begge), far vil derefter modtage en KOPI af
dit brev fra SA og blive spurgt om han ønsker at modtage tilbudet (derfor er
det vigtigt at dit brev IKKE er et angreb på ham, men en beskrivelse af at
jeres søn har vanskligheder med jeres konflikt)


>
> Det ved jeg også godt og har også tænkt meget over det.
>

Tror mig ...det vil ikke gøre det nemmere.....hvis i er enige om omfanget af
samvær (antal dage)...så vil ophævelse af FFM...kun gøre jeres problemer
større (husk i øvrigt på at jeres søn har den alder hvor hans personlighed
formes...uro på nuværende tidspunkt vil være fatalt)(og tror mig...en
FMsag...skaber større uro end du kan forestille dig)

> måske men som sagt kan jeg jo ikke nægte at udlevere ham, heller ikke selv
> om min søn ikke vil derned?

Vidste du at der er børn som nægter at se den anden forælder...blot fordi at
de ser at den ene af forældrene bliver ked af det.
Eks: Min eks sidder grædende i dagplejen og fortæller ham hvor meget hun
kommer til at savne ham, osv hvergang hun aflevere vores søn (den sidste dag
hun har ham inden han skal over til mig), hvilket pres tror du det ligger på
vores søn ?(som er næsten 3 år). Her er et seriøst problem med at adskille
egne og barnets behov.

Jeg har indset at jeg ikke kan ændre hendes måde at være mor på (håber blot
at den børnesagkyndige og dommeren ser alle disse ting)

Mvh
brian
(som ved at et barn har brug for POSITIV omtale af den anden forælder) (husk
på at barnet har en del af sig selv i jeres billede...så når der tales
negativt om den anden forælder.... tales der negativt om barnet)



Pia Sørensen (06-10-2003)
Kommentar
Fra : Pia Sørensen


Dato : 06-10-03 10:11


"Brian K" <brian@nospam.com> skrev i en meddelelse
news:blotm2$1nvs$1@news.cybercity.dk...
> "Pia Sørensen" <frksorensendk@hotmail.com> skrev i en meddelelse
> news:3f7b4f1c$0$142$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> >
> >
> > det har jeg også tænkt på men hvordan får man det?
>
> Skriv et brev til SA, beskriv KORT jeres problemer og bed om
> børnesagkyndigrådgivnin (for jer begge), far vil derefter modtage en KOPI
af
> dit brev fra SA og blive spurgt om han ønsker at modtage tilbudet (derfor
er
> det vigtigt at dit brev IKKE er et angreb på ham, men en beskrivelse af at
> jeres søn har vanskligheder med jeres konflikt)
>
>
> >
> > Det ved jeg også godt og har også tænkt meget over det.
> >
>
> Tror mig ...det vil ikke gøre det nemmere.....hvis i er enige om omfanget
af
> samvær (antal dage)...så vil ophævelse af FFM...kun gøre jeres problemer
> større (husk i øvrigt på at jeres søn har den alder hvor hans personlighed
> formes...uro på nuværende tidspunkt vil være fatalt)(og tror mig...en
> FMsag...skaber større uro end du kan forestille dig)
>
> > måske men som sagt kan jeg jo ikke nægte at udlevere ham, heller ikke
selv
> > om min søn ikke vil derned?
>
> Vidste du at der er børn som nægter at se den anden forælder...blot fordi
at
> de ser at den ene af forældrene bliver ked af det.
> Eks: Min eks sidder grædende i dagplejen og fortæller ham hvor meget hun
> kommer til at savne ham, osv hvergang hun aflevere vores søn (den sidste
dag
> hun har ham inden han skal over til mig), hvilket pres tror du det ligger

> vores søn ?(som er næsten 3 år). Her er et seriøst problem med at adskille
> egne og barnets behov.

Jeg ligger ikke pres på min søn. Jeg sidder ikke og græder hver gang han
skal derned og siger heller ikke noget om at jeg kommer til at savne ham.
Tværtimod så ønsker jeg ham god weekend, og giver ham et knus og fortæller
jeg elsker ham, med et smil på læben. Og det er der vel ikke noget galt i?
>
> Jeg har indset at jeg ikke kan ændre hendes måde at være mor på (håber
blot
> at den børnesagkyndige og dommeren ser alle disse ting)
>
> > (som ved at et barn har brug for POSITIV omtale af den anden forælder)
(husk
> på at barnet har en del af sig selv i jeres billede...så når der tales
> negativt om den anden forælder.... tales der negativt om barnet)

Jeg taler aldrig negativt om hans far når vores søn hører det. Tværtimod så
kan han godt stå og råbe ad mig hvilken dårlig mor jeg er, mens vores søn
hører på det.
>
>mvh Pia.



Brian K (05-10-2003)
Kommentar
Fra : Brian K


Dato : 05-10-03 11:53

"Sabina Hertzum" <sabina@mandezonen.dk> skrev i en meddelelse
news:blfh6l$sl4$1@dknews.tiscali.dk...
>
> hvad med psykolog, eller en mægler? eller helt at undgå personlig kontakt,
> og have en 3- person til at klare mellemværende?

God ide til at starte med !

>
> den kan hurtigt ophæves.... det er udelukkende et spørgsmål om at en af
> parterne erklærer at man ikke kan samarbejde, og ønsker den følles
myndighed
> ophævet.....
>

ahhhha, kan du ikke lige forklare det til min advokat...for lige nu kører vi
på 5 mdr og der er mindst 3 mdr tilbage før den børnesagkyndige undersøgelse
er overstået, og derefter skal vi i byretten (igen) og så bliver dommen
anket...så skal vi lige vente 3 - 4 mdr på at komme i landsretten...så hvis
11 - 13 mdre er hurtigt (og bestemt ikke omkostningsfrit for
barnet/børnene).....

Og hvad skulle det iøvrigt hjælpe ? (ENEforældermyndighed SKAL forvaltes som
om at der er FFM, ellers vil der blot opstå endnu større problemer).




> måske ville din søn have godt af at undvære sin far for en kort
> periode.......

Eller endnu bedre af at mor og far fandt en løsning ? (hvilket de er
forpligtiget til (husk på pias udsagn "problemerne startede først for 2 år
siden da min nye kæreste kom ind i billedet")

mvh
brian



Sabina Hertzum (05-10-2003)
Kommentar
Fra : Sabina Hertzum


Dato : 05-10-03 12:16

Brian K wrote:
> "Sabina Hertzum" <sabina@mandezonen.dk> skrev i en meddelelse
> news:blfh6l$sl4$1@dknews.tiscali.dk...
> >
> > hvad med psykolog, eller en mægler? eller helt at undgå personlig
> > kontakt, og have en 3- person til at klare mellemværende?
>
> God ide til at starte med !

;)

> > den kan hurtigt ophæves.... det er udelukkende et spørgsmål om at
> > en af parterne erklærer at man ikke kan samarbejde, og ønsker den
> > følles myndighed ophævet.....
>
> ahhhha, kan du ikke lige forklare det til min advokat...for lige nu
> kører vi på 5 mdr og der er mindst 3 mdr tilbage før den
> børnesagkyndige undersøgelse er overstået, og derefter skal vi i
> byretten (igen) og så bliver dommen anket...så skal vi lige vente 3 -
> 4 mdr på at komme i landsretten...så hvis 11 - 13 mdre er hurtigt (og
> bestemt ikke omkostningsfrit for barnet/børnene).....
>
> Og hvad skulle det iøvrigt hjælpe ? (ENEforældermyndighed SKAL
> forvaltes som om at der er FFM, ellers vil der blot opstå endnu
> større problemer).

ja ok, jeg kender da også en FFM sag der trak i langdrag, der var så også
tale om 4 børn, og de kæmpede individuelt om dem alle...
men som hovedregel siger de jo at hvis en ikke mener samarbejdet kan
fungere, så bliver det ophævet......
så må man jo så bagefter se på hvor stor en sag der kommer ud af det.......
hvis begge parter vil have foræøldermyndigheden så er der jo lagt i hatten
til problemer.....
dog synes jeg ikke synderligt det virker som om pias ex som sådan er
interesseret i ene forældermyndigheden, men han kunne jo finde på at kæmpe
for den bare for at irritere hende yderligere....

> > måske ville din søn have godt af at undvære sin far for en kort
> > periode.......
>
> Eller endnu bedre af at mor og far fandt en løsning ? (hvilket de er
> forpligtiget til (husk på pias udsagn "problemerne startede først for
> 2 år siden da min nye kæreste kom ind i billedet")

ja enig, men det kræver jo at de begge er villige til at finde en løsning,
og lige nu ser det jo ud til at kun pia er interesseret......
så må man tænke lidt videre......
--
Knus Sabina

www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.



Pia Sørensen (06-10-2003)
Kommentar
Fra : Pia Sørensen


Dato : 06-10-03 10:39


"Sabina Hertzum" <sabina@mandezonen.dk> skrev i en meddelelse
news:blouh9$g5s$1@dknews.tiscali.dk...
> Brian K wrote:
> > "Sabina Hertzum" <sabina@mandezonen.dk> skrev i en meddelelse
> > news:blfh6l$sl4$1@dknews.tiscali.dk...
> > >
> > > hvad med psykolog, eller en mægler? eller helt at undgå personlig
> > > kontakt, og have en 3- person til at klare mellemværende?
> >
> > God ide til at starte med !
>
> ;)
>
> > > den kan hurtigt ophæves.... det er udelukkende et spørgsmål om at
> > > en af parterne erklærer at man ikke kan samarbejde, og ønsker den
> > > følles myndighed ophævet.....
> >
> > ahhhha, kan du ikke lige forklare det til min advokat...for lige nu
> > kører vi på 5 mdr og der er mindst 3 mdr tilbage før den
> > børnesagkyndige undersøgelse er overstået, og derefter skal vi i
> > byretten (igen) og så bliver dommen anket...så skal vi lige vente 3 -
> > 4 mdr på at komme i landsretten...så hvis 11 - 13 mdre er hurtigt (og
> > bestemt ikke omkostningsfrit for barnet/børnene).....
> >
> > Og hvad skulle det iøvrigt hjælpe ? (ENEforældermyndighed SKAL
> > forvaltes som om at der er FFM, ellers vil der blot opstå endnu
> > større problemer).
>
> ja ok, jeg kender da også en FFM sag der trak i langdrag, der var så også
> tale om 4 børn, og de kæmpede individuelt om dem alle...
> men som hovedregel siger de jo at hvis en ikke mener samarbejdet kan
> fungere, så bliver det ophævet......
> så må man jo så bagefter se på hvor stor en sag der kommer ud af
det.......
> hvis begge parter vil have foræøldermyndigheden så er der jo lagt i hatten
> til problemer.....
> dog synes jeg ikke synderligt det virker som om pias ex som sådan er
> interesseret i ene forældermyndigheden, men han kunne jo finde på at kæmpe
> for den bare for at irritere hende yderligere....

Ja det tror jeg også nemt kunne ske.
>
> > > måske ville din søn have godt af at undvære sin far for en kort
> > > periode.......
> >
> > Eller endnu bedre af at mor og far fandt en løsning ? (hvilket de er
> > forpligtiget til (husk på pias udsagn "problemerne startede først for
> > 2 år siden da min nye kæreste kom ind i billedet")
>
> ja enig, men det kræver jo at de begge er villige til at finde en løsning,
> og lige nu ser det jo ud til at kun pia er interesseret......
> så må man tænke lidt videre......

Ja det er jo det man må.
> --
> Knus Pia
>
> www.MandeZonen.dk
> Danmarks førende mandeportal.
>
>



Sabina Hertzum (06-10-2003)
Kommentar
Fra : Sabina Hertzum


Dato : 06-10-03 10:55

Pia Sørensen wrote:
> > dog synes jeg ikke synderligt det virker som om pias ex som sådan er
> > interesseret i ene forældermyndigheden, men han kunne jo finde på
> > at kæmpe for den bare for at irritere hende yderligere....
>
> Ja det tror jeg også nemt kunne ske.

så er spørgsmålet jo bare hvor meget du er villig til at gennemgå for at din
søn får et ordentligt forhold til sin far.....
for mig at se er det på nuværende tidspunkt totalt umuligt for jer at
samarbejde om jeres søn..... jeg fornemmer at alt du ser som fornuftigt og
rationelt synes din ex er helt hen i vejret og vil modarbejde på alle
punkter......
og her opstår problemet så.... hvis du nu føler det er nødvendigt for din
søn feks at komme i privatskole, og din ex modarbejder det, så har du en
konkret sag at gå i SA med, for at få ophævet fælles forældermyndigheden....
fordi man jo SKAL kunne samarbejde om alle beslutninger omkring barnet for
at FFM kan fungere....

> > ja enig, men det kræver jo at de begge er villige til at finde en
> > løsning, og lige nu ser det jo ud til at kun pia er
> > interesseret......
> > så må man tænke lidt videre......
>
> Ja det er jo det man må.

pia, kan du evt overtales til at klippe alt det væk du ikke direkte svarer
på? lige som jeg har gjort herover? det vil gøre meget for overskueligheden
og båndbredden ;)
dernæst, er jeg lidt nysgerrig over hvad du efterhånden er nået frem til i
din beslutning..... du har fået en masse forskellige råd herinde, og som den
nysgerrige person jeg er, så kunne jeg godt tænke mig at høre om du er
kommet en beslutning nærmere ;)
--
Knus Sabina

www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.



Pia Sørensen (06-10-2003)
Kommentar
Fra : Pia Sørensen


Dato : 06-10-03 13:20


"Sabina Hertzum" <sabina@mandezonen.dk> skrev i en meddelelse
news:blre5g$4hd$1@dknews.tiscali.dk...
> Pia Sørensen wrote:
> >
> > Ja det tror jeg også nemt kunne ske.
>
> så er spørgsmålet jo bare hvor meget du er villig til at gennemgå for at
din
> søn får et ordentligt forhold til sin far.....
> for mig at se er det på nuværende tidspunkt totalt umuligt for jer at
> samarbejde om jeres søn..... jeg fornemmer at alt du ser som fornuftigt og
> rationelt synes din ex er helt hen i vejret og vil modarbejde på alle
> punkter......

Ja det er lige præcis det der sker.

> og her opstår problemet så.... hvis du nu føler det er nødvendigt for din
> søn feks at komme i privatskole, og din ex modarbejder det, så har du en
> konkret sag at gå i SA med, for at få ophævet fælles
forældermyndigheden....
> fordi man jo SKAL kunne samarbejde om alle beslutninger omkring barnet for
> at FFM kan fungere....

Det skal man jo. Det er i hvert fald det de siger.

> pia, kan du evt overtales til at klippe alt det væk du ikke direkte svarer
> på? lige som jeg har gjort herover? det vil gøre meget for
overskueligheden
> og båndbredden ;)

Sagtens, er bare lidt ny i det her med at skrive og besvare indlæg.

> dernæst, er jeg lidt nysgerrig over hvad du efterhånden er nået frem til i
> din beslutning..... du har fået en masse forskellige råd herinde, og som
den
> nysgerrige person jeg er, så kunne jeg godt tænke mig at høre om du er
> kommet en beslutning nærmere ;)

Nej ikke endnu. Jeg går stadig og afventer om jeg mon skulle få svar på det
brev jeg har sendt til ham, selv om jeg nu ikke tror det. Men jeg tænker
meget over hvad jeg skal gøre.

> --
> Knus Pia.>
> >
>



Pia Sørensen (06-10-2003)
Kommentar
Fra : Pia Sørensen


Dato : 06-10-03 10:15


"Brian K" <brian@nospam.com> skrev i en meddelelse
news:blot5p$1nav$1@news.cybercity.dk...
> "Sabina Hertzum" <sabina@mandezonen.dk> skrev i en meddelelse
> news:blfh6l$sl4$1@dknews.tiscali.dk...
> >
> > hvad med psykolog, eller en mægler? eller helt at undgå personlig
kontakt,
> > og have en 3- person til at klare mellemværende?
>
> God ide til at starte med !
>
> >
> > den kan hurtigt ophæves.... det er udelukkende et spørgsmål om at en af
> > parterne erklærer at man ikke kan samarbejde, og ønsker den følles
> myndighed
> > ophævet.....
> >
>
> ahhhha, kan du ikke lige forklare det til min advokat...for lige nu kører
vi
> på 5 mdr og der er mindst 3 mdr tilbage før den børnesagkyndige
undersøgelse
> er overstået, og derefter skal vi i byretten (igen) og så bliver dommen
> anket...så skal vi lige vente 3 - 4 mdr på at komme i landsretten...så
hvis
> 11 - 13 mdre er hurtigt (og bestemt ikke omkostningsfrit for
> barnet/børnene).....
>
> Og hvad skulle det iøvrigt hjælpe ? (ENEforældermyndighed SKAL forvaltes
som
> om at der er FFM, ellers vil der blot opstå endnu større problemer).
>
>
>
>
> > måske ville din søn have godt af at undvære sin far for en kort
> > periode.......
>
> Eller endnu bedre af at mor og far fandt en løsning ? (hvilket de er
> forpligtiget til (husk på pias udsagn "problemerne startede først for 2 år
> siden da min nye kæreste kom ind i billedet")

Jeg tror du skal læse det igen Brian, Ja problemerne startede først rigtigt
for 2 år siden, men har altid været der bare i lettere omfang. For vores
problemer startede allerede under graviditeten, med at han beskyldte mig for
at han ikke var far til vores søn og hvis han fandt ud af at han havde ret,
så ville han smide mig ud. Det sad manden og sagde til hele hans familie til
en fødselsdag, mens jeg sad lige ved siden og hørte det. Han fortalte mig
også fra dag 1 af, efter fødslen at jeg var en dårlig mor fordi jeg ikke
kunne amme.
>
> mvh
Pia
>
>



Uffe Holst (02-10-2003)
Kommentar
Fra : Uffe Holst


Dato : 02-10-03 09:41


In an article of 1 Oct 2003 Pia Sørensen wrote:

> > Men det er naturligvis yderst svært at få samarbejdet til at fungere, hvis
> > han ikke er villig til at få det til at fungere. Eneste gode råd i et
> > sådant tilfælde er vel at samarbejde så lidt som muligt.
>
> ja det var måske en mulighed, men vi har fælles forældremyndighed.

Selvom I har fælles forlædremyndighed, kan I stadig godt samarbejde mindst
muligt.

Få ting ind i faste rammer, så knægten bliver hentet fast tidspunkt og fast
sted hver gang, for så er man fri for at skulle aftale det hver gang. Lad
være med at SMS til hinanden mere end allerhøjst nødvendigt, og tal kun om
jeres fælles søn.

Når han, som du skriver, skriver til dig, når han er fuld, så ignorer ham.
Du skal slet ikke besvare hans SMS'er. Han skal ligesom lære, at du er ude
af hans liv, og at I kun er fælles om én eneste ting, nemlig jeres søn.

Og naturligvis - undgå enhver konflikt, og navnlig skal du lade være med at
lade dig irritere for nemt. Gør han noget, der irriterer dig, så glem det
i stedet for at kommentere det.

--
Uffe Holst

Pia Sørensen (02-10-2003)
Kommentar
Fra : Pia Sørensen


Dato : 02-10-03 11:34


"Uffe Holst" <uhc@post6.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:33.w2.hR2IARjJTHdq8Se.NR@post6.tele.dk...
>
> In an article of 1 Oct 2003 Pia Sørensen wrote:
>
> > > Men det er naturligvis yderst svært at få samarbejdet til at fungere,
hvis
> > > han ikke er villig til at få det til at fungere. Eneste gode råd i et
> > > sådant tilfælde er vel at samarbejde så lidt som muligt.
> >
> > ja det var måske en mulighed, men vi har fælles forældremyndighed.
>
> Selvom I har fælles forlædremyndighed, kan I stadig godt samarbejde mindst
> muligt.

Ja det kan man jo selvfølgelig.
>
> Få ting ind i faste rammer, så knægten bliver hentet fast tidspunkt og
fast
> sted hver gang, for så er man fri for at skulle aftale det hver gang.

Vi har en samværsaftale der har faste tidspunkter og sted. Men alligevel
prøver han tit at bede om mine weekender og bliver sur hvis jeg siger nej.

Lad
> være med at SMS til hinanden mere end allerhøjst nødvendigt, og tal kun om
> jeres fælles søn.

Når jeg smsér til ham er det kun om vores fælles søn. Og det er kun højst
nødvendigt.
>
> Når han, som du skriver, skriver til dig, når han er fuld, så ignorer ham.
> Du skal slet ikke besvare hans SMS'er. Han skal ligesom lære, at du er ude
> af hans liv, og at I kun er fælles om én eneste ting, nemlig jeres søn.

Jeg ignorerer ham allerede når han skriver til mig når han er fuld.
>
> Og naturligvis - undgå enhver konflikt, og navnlig skal du lade være med
at
> lade dig irritere for nemt. Gør han noget, der irriterer dig, så glem det
> i stedet for at kommentere det.

Jeg prøver på at lade være med at irritere mig for nemt, men nogle gange er
det svært, fordi han hele tiden prøver at tage styringen. Forstå mig nu ret,
han må gerne være med til at bestemme over vores søn, men han vil også gerne
styre mig og styre hvordan tingene kører her. Hvis han kunne ville han også
styre mit liv og bestemme hvor jeg skal bo. De ting som jeg kan ignorere er
fek.s i torsdags skulle han hente ham og han fortæller mig så at hans
kæreste er gravid, følgende siger han at vores søn har sagt at mor også skal
have en baby. Men det skal jeg altså ikke, så jeg fortæller ham at jeg ikke
er gravid. Den næste han slynger ud er at du får squ heller aldrig flere
børn. Den gjorde ondt, men jeg ignorerede den. Nogle ting bliver jeg nødt
til at kommentere, og det er de ting som handler om vores søn.
>
> --
> Pia.



Brian K (05-10-2003)
Kommentar
Fra : Brian K


Dato : 05-10-03 12:03

"Uffe Holst" <uhc@post6.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:33.w2.hR2IARjJTHdq8Se.NR@post6.tele.dk...

snip en masse gode råd


> Og naturligvis - undgå enhver konflikt, og navnlig skal du lade være med
at
> lade dig irritere for nemt. Gør han noget, der irriterer dig, så glem det
> i stedet for at kommentere det.
>

Der ramte du sgu sømmet lige på næsen

mvh
brian



Brian K (05-10-2003)
Kommentar
Fra : Brian K


Dato : 05-10-03 11:47

"Pia Sørensen" <frksorensendk@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:3f7b4602$0$156$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>
> ja det var måske en mulighed, men vi har fælles forældremyndighed.

Og ?

FFM betyder at i skal være 2 om at træffe afgørende beslutninger for jeres
fælles barn.

Der er krig mellem mig og exen (FM SAG), jeg har valgt i de sidste 6 mdr at
OVERHOVEDET IKKE tale med moderen (kun sms og email), vupti...så var alle
konfrontationer / skænderier / frustrationer væk. (det gav andre problemer,
men slet ikke i samme kaliber som dem der var der før).

Der er ALTID to sider af en sag...men mere vigtigere er at der er TO
OPFATTELSER af samme sag, vær ikke i tvivl...dit barns fars udlægning af
hvad der foregår lige nu....er meget forskellig fra din historie...også er
det jo lige pludselig ligegyldigt hvem der har ret og uret....mere vigtigt
er det at jeres fællesbarn står lige i midten ( i stormvejr).

Indse at du ikke kan ændre hans mæde at være far på (lige så lidt som at han
kan ændre din måde at være mor på (tænk lige lidt over det)).

Sig til din søn at det er "far s måde at gøre tingene..hvis det gør dig ked
af det...så fortæl ham det"

Men allerbedste råd er at du læser den før omtalte bog (se det er mig i
stormvejr) og / eller søger børnesagkyndig rådgivning i SA

> >
> > Hvorfor så ikke lade din søn ringe til sin far, så han selv kan fortælle
> > sin far, at han synes, at han er en nar, når han ændrer planerne?

Udemærket ide...men hvad med at hjælpe barnet til at forstå at det er de
ting der kan ske....det kunne jo meget hurtigt være barnet selv der en
dag...gerne ville til en fordoldskamp i FARS samvær....og så ved barnet at
"det er OK at ringe til far og sige at jeg kan ikke komme og besøge dig"

>
> Det ved jeg ikke. Han har da levet i en måned uden sin far da hans far
> nægtede at se ham, på grund af et skænderi med mig. Han tror han straffer
> mig men det er egentligt hans søn han straffer. Og jeg tror ikke
problemerne
> med ham ville forsvinde, for måske skubber han så sin søn væk..ser ham
ikke
> i et stykke tid...kommer efter at han har lavet noget lort...begynder at
se
> ham igen...problemer igen og så ser de ikke hinanden. det tror jeg ender i
> noget "ged" da min søn så bare vil blive brugt som et stykke legetøj man
> tager frem når man gider og smider væk når man ikke har brug for det mere.

Det er din opfattelse (måske rigtig, måske ikke), hvad tror du din x mener
om sagen ?

mvh
brian



Pia Sørensen (06-10-2003)
Kommentar
Fra : Pia Sørensen


Dato : 06-10-03 10:27


"Brian K" <brian@nospam.com> skrev i en meddelelse
news:blosrd$1moc$1@news.cybercity.dk...
> "Pia Sørensen" <frksorensendk@hotmail.com> skrev i en meddelelse
> news:3f7b4602$0$156$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> >
> > ja det var måske en mulighed, men vi har fælles forældremyndighed.
>
> Og ?
>
> FFM betyder at i skal være 2 om at træffe afgørende beslutninger for jeres
> fælles barn.
>
> Der er krig mellem mig og exen (FM SAG), jeg har valgt i de sidste 6 mdr
at
> OVERHOVEDET IKKE tale med moderen (kun sms og email), vupti...så var alle
> konfrontationer / skænderier / frustrationer væk. (det gav andre
problemer,
> men slet ikke i samme kaliber som dem der var der før).

Det hjælper bare ikke her.
>
> Der er ALTID to sider af en sag...men mere vigtigere er at der er TO
> OPFATTELSER af samme sag, vær ikke i tvivl...dit barns fars udlægning af
> hvad der foregår lige nu....er meget forskellig fra din historie...også er
> det jo lige pludselig ligegyldigt hvem der har ret og uret....mere vigtigt
> er det at jeres fællesbarn står lige i midten ( i stormvejr).
>
> Indse at du ikke kan ændre hans mæde at være far på (lige så lidt som at
han
> kan ændre din måde at være mor på (tænk lige lidt over det)).

Det har jeg tænkt på. Jeg ønsker kun han tænker lidt over hvordan han er, så
vi kan samarbejde om vores søn. Det er alt hvad jeg ønsker.
>
> Sig til din søn at det er "far s måde at gøre tingene..hvis det gør dig
ked
> af det...så fortæl ham det"
>
> Men allerbedste råd er at du læser den før omtalte bog (se det er mig i
> stormvejr) og / eller søger børnesagkyndig rådgivning i SA
>
> > >
> > > Hvorfor så ikke lade din søn ringe til sin far, så han selv kan
fortælle
> > > sin far, at han synes, at han er en nar, når han ændrer planerne?
>
> Udemærket ide...men hvad med at hjælpe barnet til at forstå at det er de
> ting der kan ske....det kunne jo meget hurtigt være barnet selv der en
> dag...gerne ville til en fordoldskamp i FARS samvær....og så ved barnet
at
> "det er OK at ringe til far og sige at jeg kan ikke komme og besøge dig"

Hvad er det lige du ikke har forstået? Det er ikke OK at ringe til far, for
far gider ikke snakke i tlf med min søn. Det er ikke præncippet i at han
aflyser, det er måden han gør det på. Med bare at skrive en sms til mig
istedet for at ringe til vores søn og tilgodese hans behov. For vores søns
behov er at far gider ringe til ham og sige det, istedet for det kommer fra
mig af.
>
> >
> > Det ved jeg ikke. Han har da levet i en måned uden sin far da hans far
> > nægtede at se ham, på grund af et skænderi med mig. Han tror han
straffer
> > mig men det er egentligt hans søn han straffer. Og jeg tror ikke
> problemerne
> > med ham ville forsvinde, for måske skubber han så sin søn væk..ser ham
> ikke
> > i et stykke tid...kommer efter at han har lavet noget lort...begynder at
> se
> > ham igen...problemer igen og så ser de ikke hinanden. det tror jeg ender
i
> > noget "ged" da min søn så bare vil blive brugt som et stykke legetøj man
> > tager frem når man gider og smider væk når man ikke har brug for det
mere.
>
> Det er din opfattelse (måske rigtig, måske ikke), hvad tror du din x mener
> om sagen ?

det ved jeg ikke. Jeg forstår ikke manden. For i mine øjne ser det ikke ud
til at han er villig til at tilgodese hans søns behov. I mine øjne, når der
er problemer med ungen og man bliver inskrevet på Børne-og familiecenteret
pg.a sociale problemer i BH, så stilller man op som far og hjælper sit barn
igennem, og finder ud af hvad det er man gør galt. Jeg har arbejdet med min
søn i 8 mdr. for at hjælpe ham af med hans sociale problemer, som ingen ved
hvad kommer af. I januar 2004 skal vi på børnespyk. hvor han skal
undersøges. Vi har været ved børneergo og fysioterapeuter med ham. Hvad
lavede faderen der, ja han sad og sov på en stol. Det mindste han kunne have
gjort da vi blev indskrevet på Børne og familiecenteret var at have stillet
op, og lært hvad han kunne gøre for at vores søn kunne få det bedre og
nemmere, også når de er sammen hver 2 weekend.
>
> mvh
>Pia.
>
>



Brian K (05-10-2003)
Kommentar
Fra : Brian K


Dato : 05-10-03 11:36


"Uffe Holst" <uhc@post6.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:l5.h5.gR2MMu6f8TdlS4h.NR@post6.tele.dk...
> Tjah... for at være grov: vil det være det store tab, hvis alle
problemerne
> forsvinder derved?

Hej

arghhhh.......

så et program i tv i dag og der kom en sætning som jeg gerne lige vil dele
her: "der findes ingen "vidunderkur" som kan løse alle problemer, se det i
øjnene!"

Hvad tror du følge virkningerne ville være hvis enten far eller mor
"forsvandt" ud af billedet, et barn kan slet ikke overskue den langvarige
konsekvens af at "afskrive sin ene forælder".

Kort sagt..... Der må (bør) være en grund til at faderen opfører sig på
denne måde (og ja...det kan da godt være at det er den nye kæreste der er
grunden), men uanset det....så skal problemet løses.

Har i prøvet at kontakte SA (statsamtet) og bedt om børnesagkyndigrådgivning
?

Har du prøvet at se om der måske er nogen måde din nye kærestes rolle i
jeres liv.... måske gør at Far bliver ked af det (og han viser det ved at
blive sur/frustreret ? (min ex kærestes nye fyr, skal for exempel kaldes
FAR, osv), hvilket ville pisse mig totatlt af hvis det ikke lige var fordi
at JEG er bopælsforælder og det er mig der har børnene i 9 dage og hende der
har dem i 5 dage.... havde det været omvendt......havde jeg nok følt mig
truet på min far rolle (håber blot at jeg vinder FM sagen som kører lige
nu).

Mvh
Brian



Pia Sørensen (06-10-2003)
Kommentar
Fra : Pia Sørensen


Dato : 06-10-03 10:36


"Brian K" <brian@nospam.com> skrev i en meddelelse
news:blos6q$1lsq$1@news.cybercity.dk...
>
> "Uffe Holst" <uhc@post6.tele.dk> skrev i en meddelelse
> news:l5.h5.gR2MMu6f8TdlS4h.NR@post6.tele.dk...
> > Tjah... for at være grov: vil det være det store tab, hvis alle
> problemerne
> > forsvinder derved?
>
> Hej
>
> arghhhh.......
>
> så et program i tv i dag og der kom en sætning som jeg gerne lige vil dele
> her: "der findes ingen "vidunderkur" som kan løse alle problemer, se det i
> øjnene!"
>
> Hvad tror du følge virkningerne ville være hvis enten far eller mor
> "forsvandt" ud af billedet, et barn kan slet ikke overskue den langvarige
> konsekvens af at "afskrive sin ene forælder".

Jeg har heller ikke sagt at han ikke skal se sin far, men jeg tager det op
til overvejelse det folk siirver til mig, men jeg siger ikke det er
løsningen. Men hvad så når en forælder afskriver sit barn, er det OK? Hvad
ville følgerne være der tror du? For det har hans far jo gjort en gang. Og
det var utroligt hårdt for vores søn.
>
> Kort sagt..... Der må (bør) være en grund til at faderen opfører sig på
> denne måde (og ja...det kan da godt være at det er den nye kæreste der er
> grunden), men uanset det....så skal problemet løses.

Ja problemerne skal løses, det er jo derfor jeg har skrevet et brev til ham
om vores samarbejde. Et brev hvor jeg lægger meget vægt på at det er os
begge der skal ændre sig, men hvad gør man når han bare skriver tilbage at
vi har prøvet alt???
>
> Har i prøvet at kontakte SA (statsamtet) og bedt om
børnesagkyndigrådgivning
> ?

Ja men det vil han heller ikke
>
> Har du prøvet at se om der måske er nogen måde din nye kærestes rolle i
> jeres liv.... måske gør at Far bliver ked af det (og han viser det ved at
> blive sur/frustreret ?

Ja og det kan jeg ikke se der skulle være.

(min ex kærestes nye fyr, skal for exempel kaldes
> FAR, osv), hvilket ville pisse mig totatlt af hvis det ikke lige var fordi
> at JEG er bopælsforælder og det er mig der har børnene i 9 dage og hende
der
> har dem i 5 dage.... havde det været omvendt......havde jeg nok følt mig
> truet på min far rolle

Ja det er så ikke tilfældet her. Min søn kalder min kæreste ved navn. Min
kærestes forældre kalder han også ved navn. Tværtimod så skal min søn kalde
min ekskærestes kærestes forældre for mormor og morfar. Så nej jeg kan ikke
se der skulle være nogen grund til at han føler sig truet på sin far rolle.
Vores søn ved hvem sin far er. Han har kun en far, og han får ikke andre.
Sådan er det bare.
>
> Mvh
> Pia>
>



Michael Jørgensen (07-10-2003)
Kommentar
Fra : Michael Jørgensen


Dato : 07-10-03 07:30

"Pia Sørensen" <frksorensendk@hotmail.com> wrote in message
news:3f813713$0$54872$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Ja det er så ikke tilfældet her. Min søn kalder min kæreste ved navn. Min
> kærestes forældre kalder han også ved navn. Tværtimod så skal min søn
kalde
> min ekskærestes kærestes forældre for mormor og morfar. Så nej jeg kan
ikke
> se der skulle være nogen grund til at han føler sig truet på sin far
rolle.
> Vores søn ved hvem sin far er. Han har kun en far, og han får ikke andre.
> Sådan er det bare.

Undskyld jeg blander mig, men det lyder som om, din søn *netop* har brug for
en anden far. Jeg mener, din ex udfylder jo ikke rollen som far på en
overhovedet acceptabel måde.

Ja, ja, jeg ved godt, at en biologisk far *altid* vil være en biologisk far.
Jeg taler mere om *fader-rollen*. Måske du kunne blive gift med din
nuværende kæreste og han så kunne få del i forældremyndigheden.

Jeg er selv skilsmissebarn, og havde et rigtig godt forhold til min mors
efterfølgende kæreste.

Det er frustrerende (også for mig) at se din ex opføre sig som et pattebarn,
men det er jo hans valg. Heldigvis har din søn jo en dejlig mor som på
fornuftig vis forsøger at skabe trygge rammer. Bliv ved med det!

-Michael.



Pia Sørensen (07-10-2003)
Kommentar
Fra : Pia Sørensen


Dato : 07-10-03 09:21


"Michael Jørgensen" <ingen@ukendt.dk> skrev i en meddelelse
news:3f825d82$0$97178$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
> "Pia Sørensen" <frksorensendk@hotmail.com> wrote in message
> news:3f813713$0$54872$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>
> > Vores søn ved hvem sin far er. Han har kun en far, og han får ikke
andre.
> > Sådan er det bare.
>
> Undskyld jeg blander mig, men det lyder som om, din søn *netop* har brug
for
> en anden far.

Det gør ikke noget at du blander dig. Det er utroligt dejligt at høre andres
meninger. Selv om min søn ved hvem der er hans rigtige far, har han også et
rigtigt godt forhold til min nuværende kæreste. Han har aldrig kaldt ham
far, men han betyder meget for min søn. Min kæreste betragter ham som sin
søn. Og vi lever som forældre, forstået på den måde at min kæreste bestemmer
ligeså meget over ham i dagligdagen, og han har ligeså meget med ham at
gøre. Så han fungerer som "far" for ham.

Jeg mener, din ex udfylder jo ikke rollen som far på en
> overhovedet acceptabel måde.

Det kan du have ret i.
>
> Ja, ja, jeg ved godt, at en biologisk far *altid* vil være en biologisk
far.
> Jeg taler mere om *fader-rollen*. Måske du kunne blive gift med din
> nuværende kæreste og han så kunne få del i forældremyndigheden.

Det tror jeg aldrig ville ske. Jeg tror at min eks. ville forbyde det.
>
> Jeg er selv skilsmissebarn, og havde et rigtig godt forhold til min mors
> efterfølgende kæreste.
>
> Det er frustrerende (også for mig) at se din ex opføre sig som et
pattebarn,
> men det er jo hans valg.

Det er hans valg, men ja det er meget frustrerende.

Heldigvis har din søn jo en dejlig mor som på
> fornuftig vis forsøger at skabe trygge rammer. Bliv ved med det!

Tak for de pæne ord, og tro mig, det vil jeg blive ved med.

>
> Mvh Pia.
>
>



Brian K (12-10-2003)
Kommentar
Fra : Brian K


Dato : 12-10-03 13:53

"Pia Sørensen" <frksorensendk@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:3f82770f$0$54832$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>
> Det gør ikke noget at du blander dig. Det er utroligt dejligt at høre
andres
> meninger. Selv om min søn ved hvem der er hans rigtige far, har han også
et
> rigtigt godt forhold til min nuværende kæreste. Han har aldrig kaldt ham
> far, men han betyder meget for min søn. Min kæreste betragter ham som sin
> søn. Og vi lever som forældre, forstået på den måde at min kæreste
bestemmer
> ligeså meget over ham i dagligdagen, og han har ligeså meget med ham at
> gøre. Så han fungerer som "far" for ham.

arggghhh, prøv lige at læse lidt op på hvordan skilsmisse børn "tackler" nye
forældre.

Vores datter viser ikke mor sin modvilje mod hendes nye kæreste...´men tro
mig......hun hader ham som pesten (selv mig fortæller hun det ikke, kun små
ting som "at han er sur, skælder ud, osv", men til pædagoerne, venner,
osv...der kommer sandheden frem....

>
> Det tror jeg aldrig ville ske. Jeg tror at min eks. ville forbyde det.

Kan jeg den nu godt forstå...kan du ikke det ?

Mvh
brian




Pia Sørensen (12-10-2003)
Kommentar
Fra : Pia Sørensen


Dato : 12-10-03 14:22


"Brian K" <brian@nospam.com> skrev i en meddelelse
news:bmbiq3$cij$1@news.cybercity.dk...
>
> arggghhh, prøv lige at læse lidt op på hvordan skilsmisse børn "tackler"
nye
> forældre.

Jeg ved kun at jeg ventede meget længe med at få en ny kæreste og det varede
længe inden jeg intruducerede min søn for min kæreste, men nu har vi altså
været sammen i 2 år. Men hans far kunne knapt nok vente på at jeg var ude af
døren før han flyttede sammen med en ny. Og denne kæreste kan ikke lide min
søn. Og det lyder også på min søn som om han ikke kan lide hende. Min søn
kan netop godt lide min kæreste fordi han tager sig af ham og giver ham den
opmærksomhed og kærlighed han mangler fra sin far og hans kæreste.
>
> Vores datter viser ikke mor sin modvilje mod hendes nye kæreste...´men tro
> mig......hun hader ham som pesten (selv mig fortæller hun det ikke, kun
små
> ting som "at han er sur, skælder ud, osv", men til pædagoerne, venner,
> osv...der kommer sandheden frem....

Det samme her bortset fra at han fortæller mig hvor meget at han ikke kan
lide sin fars kæreste og det samme fortæller han til pædagogerne. Han er
stærkt påvirket når han har været dernede i en weekend og bliver afleveret i
børnehaven om mandagen. Der er en grund til at han er helt op at køre om
mandagen efter og bider eller slår de andre børn.
>
> >
> > Det tror jeg aldrig ville ske. Jeg tror at min eks. ville forbyde det.
>
> Kan jeg den nu godt forstå...kan du ikke det ?

På en måde og på en måde ikke. For det ser ikke ud som om han elsker sin
søn, nærmere som om han kun bruger ham til at ramme mig med. Min søn gik på
noget der hedder Tværfagligt team på et tidspunkt, hvor dette team fandt ud
af at hans far stadig behandlede min søn som en baby, selv om han næsten var
3 år. De sagde det til ham, og han kvitterede med ikke at ville se sin søn i
en måned.

Ville du have gjort det samme? Nej vel, for det elsker du din datter for
højt til ik? Hvis din datter havde et socialt problem ville du så ikke prøve
at hjælpe hende af med det problem? Det ville min eks ikke.

Fordi han ikke kan se ud over sin egen næsetip og han påstår at det sociale
problem som min søn har er min skyld, men der er ingen der ved hvis skyld
det er. Vi går stadig og venter på at det bliver januar 2004, så skal han
nemlig undersøges på børnepsyk. afdeling.
>
> Mvh
Pia
>
>
>



Charlotte (14-10-2003)
Kommentar
Fra : Charlotte


Dato : 14-10-03 02:17

On 12/10/03 14:52, in article bmbiq3$cij$1@news.cybercity.dk, "Brian K"
wrote:
Selv om min søn ved hvem der er hans rigtige far, har han også
> et
>> rigtigt godt forhold til min nuværende kæreste. Han har aldrig kaldt ham
>> far, men han betyder meget for min søn. Min kæreste betragter ham som sin
>> søn. Og vi lever som forældre, forstået på den måde at min kæreste
> bestemmer
>> ligeså meget over ham i dagligdagen, og han har ligeså meget med ham at
>> gøre. Så han fungerer som "far" for ham.
>
> arggghhh, prøv lige at læse lidt op på hvordan skilsmisse børn "tackler" nye
> forældre.

> Mvh
> brian

Hej Brian.

Pas nu på at det ikke er dig der generaliserer ...
Jeg fik en "ny mor" da jeg var lille.
(Boede hos min far, var hos biologisk mor hveranden weekend)
Jeg er nu 30 og elsker stadig den "nye mor" ligeså højt som jeg gjorde fra
første færd, da jeg var en meget lille pige...
Min far og hende blev skilt da jeg var 6 år, men JEG har fastholdt kontakten
i alle disse år...(og har også kontakt til biologisk mor, har to mødre...)
Jeg prostesterer ikke imod dit synspunkt vedr. hvem der er barnets forældre,
blot imod at du lægger op til, at alle børn har samme opfattelse af nye
mennesker i forældreroller...
Så sort og hvidt er det ikke, børn er ligeså forskellige som andre
mennesker
Det er strålende du læser bøger for at udvide din børnepsykologiske
horisont, og du virker på mig som en rigtig god far, men børn føler, tænker
og handler sommetider langt fra virkeligheden i disse bøger.

Venlig hilsen
Charlotte
(der også har læst alle bøgerne, og er ved at skrive én til )


Brian K (14-10-2003)
Kommentar
Fra : Brian K


Dato : 14-10-03 12:33


"Charlotte" <Tullepost@FJERNparadis.dk> skrev i en meddelelse
news:BBB11B40.C740%Tullepost@FJERNparadis.dk...

> Hej Brian.
>
> Pas nu på at det ikke er dig der generaliserer ...
> Jeg fik en "ny mor" da jeg var lille.
> (Boede hos min far, var hos biologisk mor hveranden weekend)
> Jeg er nu 30 og elsker stadig den "nye mor" ligeså højt som jeg gjorde fra
> første færd, da jeg var en meget lille pige...
> Min far og hende blev skilt da jeg var 6 år, men JEG har fastholdt
kontakten
> i alle disse år...(og har også kontakt til biologisk mor, har to mødre...)
> Jeg prostesterer ikke imod dit synspunkt vedr. hvem der er barnets
forældre,
> blot imod at du lægger op til, at alle børn har samme opfattelse af nye
> mennesker i forældreroller...
> Så sort og hvidt er det ikke, børn er ligeså forskellige som andre
> mennesker
> Det er strålende du læser bøger for at udvide din børnepsykologiske
> horisont, og du virker på mig som en rigtig god far, men børn føler,
tænker
> og handler sommetider langt fra virkeligheden i disse bøger.
>
> Venlig hilsen
> Charlotte
> (der også har læst alle bøgerne, og er ved at skrive én til )


Hej Charlotte
Jamen du har så ret........

Problemet er bare at selv børnene engang i mellem ikke ser/føler deres egen
reaktion....
En af de sætninger der slog meget hårdt på mig da jeg læste bogen "se..det
er mig i stormvejr" var "børn kan ikke selv overskue den konsekvens det har
at de selv afskriver den ene forælder" (og det har bogen jo ret i), men det
er FANME svært at sende sine børn på 5 dages samvær når de græder, trygler
om at blive fri (og ud fra hvad der sker hos mor (og den nye kæreste som
beslaglækker meget tid), kan jeg godt forstå dem) (at den nye kæreste så
samtidig har klasket min datter i numsen og kastet et glas van i hovedet på
hende...det gør det jo heller ikke nemmere).
Men det er HENDES måde at være mor på...fred være med det...børnene bliver
større og større....kan selv vælge...at besøge deres mor (og gå igen hvis de
syntes at det er for frustrende, osv at være der).

Naturligvis er der papfædre/papmødre der "træder" ind i en famlie og gør det
"godt"...men det kræver et STOR menneske at gøre det i respekt for børnene
og den biologiske forælder (et så stort menneske at jeg ikke tror der er
mere end 1 ud af 10000 der magter opgaven).

Er du ved at skirve en bog (er det din første?)


Mvh
brian



Pia Sørensen (14-10-2003)
Kommentar
Fra : Pia Sørensen


Dato : 14-10-03 12:57


"Brian K" <brian@nospam.com> skrev i en meddelelse
news:bmgmta$2h0l$1@news.cybercity.dk...
>
Hej Brian

> er FANME svært at sende sine børn på 5 dages samvær når de græder, trygler
> om at blive fri (og ud fra hvad der sker hos mor (og den nye kæreste som
> beslaglækker meget tid), kan jeg godt forstå dem) (at den nye kæreste så
> samtidig har klasket min datter i numsen og kastet et glas van i hovedet

> hende...det gør det jo heller ikke nemmere).

Det kan jeg godt forstå at du har svært ved og jeg har det nøjagtig på samme
måde. Henviser til hvordan min søn reagerede i fredags og har gjort flere
gange derfør. Det er skidesvært at skulle sende sit barn afsted når barnet
helst vil være fri og det er endnu mere svært når man ved at der foregår
den slags ting som en røvfuld o.s.v. Jeg har det på samme måde når jeg skal
sende min søn afsted og han er ulykkelig, han vil ikke slippe mig og trygler
mig om at få lov at blive hjemme hos os. Og det bliver også sværere når man
ved at min søn har fået en lussing pg.a at have slæbt jord op på den nye
terasse.
>
>
> Mvh
>Pia>
>



Tine Andersen (14-10-2003)
Kommentar
Fra : Tine Andersen


Dato : 14-10-03 13:02


"Brian K" <brian@nospam.com> skrev i en meddelelse > beslaglækker meget
tid), kan jeg godt forstå dem) (at den nye kæreste så
> samtidig har klasket min datter i numsen og kastet et glas van i hovedet


Glem lige ikke, at det er forbudt. Der er en lov imod det. Ikke engang de
biologiske forældre må i dag 'klaske i numsen'.

Det er et slag, og det er ikke tilladt.

Tine



Charlotte (14-10-2003)
Kommentar
Fra : Charlotte


Dato : 14-10-03 13:10

On 14/10/03 14:02, in article PvRib.6909$jf4.413660@news000.worldonline.dk,
"Tine Andersen" wrote:

>
> "Brian K" <brian@nospam.com> skrev i en meddelelse > beslaglækker meget
> tid), kan jeg godt forstå dem) (at den nye kæreste så
>> samtidig har klasket min datter i numsen og kastet et glas van i hovedet
> på
>
> Glem lige ikke, at det er forbudt. Der er en lov imod det. Ikke engang de
> biologiske forældre må i dag 'klaske i numsen'.
>
> Det er et slag, og det er ikke tilladt.
>
> Tine

Præcis...
Jeg ville anmelde det, hver gang.

Charlotte


Brian K (14-10-2003)
Kommentar
Fra : Brian K


Dato : 14-10-03 14:13

"Charlotte" <Tullepost@FJERNparadis.dk> skrev i en meddelelse
news:BBB1B42C.C86D%Tullepost@FJERNparadis.dk...
> On 14/10/03 14:02, in article
PvRib.6909$jf4.413660@news000.worldonline.dk,

> Præcis...
> Jeg ville anmelde det, hver gang.
>
Hej
også når du ved at mor + kæreste vil benægte det, og derved stille barnet i
den situation at hun skal besøge en psykolog (hun er lige blevet 6 år).

brian



Tine Andersen (14-10-2003)
Kommentar
Fra : Tine Andersen


Dato : 14-10-03 15:42


"Brian K" <brian@nospam.com> skrev i en meddelelse
news:bmgsol$2tcf$1@news.cybercity.dk...
> "Charlotte" <Tullepost@FJERNparadis.dk> skrev i en meddelelse
> news:BBB1B42C.C86D%Tullepost@FJERNparadis.dk...
> > On 14/10/03 14:02, in article
> PvRib.6909$jf4.413660@news000.worldonline.dk,
>
> > Præcis...
> > Jeg ville anmelde det, hver gang.
> >
> Hej
> også når du ved at mor + kæreste vil benægte det, og derved stille barnet
i
> den situation at hun skal besøge en psykolog (hun er lige blevet 6 år).
>
> brian

Der er jo - som denne tråd med al ønskelig tydelighed har vist - altid flere
sider af en sag. Da kommunikationen helst skulle bevares, ville det måske
være nok at påtale, at du ved det sker, og at du ikke vil have det. Når/hvis
det kommer til sag om forældremyndighed, så er det et hammergodt argument.

Tine



Brian K (14-10-2003)
Kommentar
Fra : Brian K


Dato : 14-10-03 20:01

"Tine Andersen" <tine.andersen@post3.tele.dk.invalid> skrev i en meddelelse
news:3STib.6949$jf4.415739@news000.worldonline.dk...
>
>
> Der er jo - som denne tråd med al ønskelig tydelighed har vist - altid
flere
> sider af en sag. Da kommunikationen helst skulle bevares, ville det måske
> være nok at påtale, at du ved det sker, og at du ikke vil have det.
Når/hvis
> det kommer til sag om forældremyndighed, så er det et hammergodt argument.
>

Hej Tine

Vi er midt i en FM sag (og en BSU).
Og moderen har benægtet det over for psykologen

Mvh
brian



Charlotte (14-10-2003)
Kommentar
Fra : Charlotte


Dato : 14-10-03 21:36

On 14/10/03 15:13, in article bmgsol$2tcf$1@news.cybercity.dk, "Brian K"
wrote:

> "Charlotte" <Tullepost@FJERNparadis.dk> skrev i en meddelelse
> news:BBB1B42C.C86D%Tullepost@FJERNparadis.dk...
>> On 14/10/03 14:02, in article
> PvRib.6909$jf4.413660@news000.worldonline.dk,
>
>> Præcis...
>> Jeg ville anmelde det, hver gang.
>>
> Hej
> også når du ved at mor + kæreste vil benægte det, og derved stille barnet i
> den situation at hun skal besøge en psykolog (hun er lige blevet 6 år).
>
> brian


Jeg ville anmelde det, og kræve at politiet optog rapport, hver gang.
Om jeg ville gå videre med psykologundersøgelse, afhænger af hvor meget jeg
mente barnet tog skade af samværet.
Vurdering af om samværet, trods alt, var i barnets interesse, eller om det
var direkte skadeligt...

Jeg tror bestemt du allerede har gjort dig de overvejelser...

Venlig hilsen
Charlotte


Brian K (14-10-2003)
Kommentar
Fra : Brian K


Dato : 14-10-03 23:39

"Charlotte" <Tullepost@FJERNparadis.dk> skrev i en meddelelse
news:BBB22AB5.C888%Tullepost@FJERNparadis.dk...
>
> Jeg ville anmelde det, og kræve at politiet optog rapport, hver gang.
> Om jeg ville gå videre med psykologundersøgelse, afhænger af hvor meget
jeg
> mente barnet tog skade af samværet.
> Vurdering af om samværet, trods alt, var i barnets interesse, eller om det
> var direkte skadeligt...
>
> Jeg tror bestemt du allerede har gjort dig de overvejelser...
>

Hej

ja.....arghhhhhhh

Mvh
brian



Charlotte (15-10-2003)
Kommentar
Fra : Charlotte


Dato : 15-10-03 00:01

On 15/10/03 0:38, in article bmhtt2$1ocj$1@news.cybercity.dk, "Brian K"
wrote:

> "Charlotte" <Tullepost@FJERNparadis.dk> skrev i en meddelelse
> news:BBB22AB5.C888%Tullepost@FJERNparadis.dk...
>>
>> Jeg ville anmelde det, og kræve at politiet optog rapport, hver gang.
>> Om jeg ville gå videre med psykologundersøgelse, afhænger af hvor meget
> jeg
>> mente barnet tog skade af samværet.
>> Vurdering af om samværet, trods alt, var i barnets interesse, eller om det
>> var direkte skadeligt...
>>
>> Jeg tror bestemt du allerede har gjort dig de overvejelser...
>>
>
> Hej
>
> ja.....arghhhhhhh
>
> Mvh
> brian

Tænkte jeg nok...



Brian K (14-10-2003)
Kommentar
Fra : Brian K


Dato : 14-10-03 14:07

"Tine Andersen" <tine.andersen@post3.tele.dk.invalid> skrev i en meddelelse
news:PvRib.6909$jf4.413660@news000.worldonline.dk...
>
>
> Glem lige ikke, at det er forbudt. Der er en lov imod det. Ikke engang de
> biologiske forældre må i dag 'klaske i numsen'.
>
> Det er et slag, og det er ikke tilladt.
>

Hej

ja..og hvordan beviser man det ?
Ringede til politiet og de spurgte "kan man se noget?"
Dertil måtte jeg jo svare "nej"
Deres svar "så kan vi ikke gøre noget!" (jo sende vores datter til
psykolog...som nok skulle finde sandheden...men den er jeg ikke frisk på)

mvh
brian



Brian K (14-10-2003)
Kommentar
Fra : Brian K


Dato : 14-10-03 14:16


"Brian K" <brian@nospam.com> skrev i en meddelelse
news:bmgsct$2srh$1@news.cybercity.dk...
> Deres svar "så kan vi ikke gøre noget!" (jo sende vores datter til
> psykolog...som nok skulle finde sandheden...men den er jeg ikke frisk på)


Hej

og her er det naturligvis min datters besøg hos psykologen jeg ikke er frisk
på!
Sandheden vil jeg MEGET gerne have frem

Mvh
brian



Tine Andersen (14-10-2003)
Kommentar
Fra : Tine Andersen


Dato : 14-10-03 15:44


"Brian K" <brian@nospam.com> skrev i en meddelelse
news:bmgsti$2ti4$1@news.cybercity.dk...
>
> "Brian K" <brian@nospam.com> skrev i en meddelelse
> news:bmgsct$2srh$1@news.cybercity.dk...
> > Deres svar "så kan vi ikke gøre noget!" (jo sende vores datter til
> > psykolog...som nok skulle finde sandheden...men den er jeg ikke frisk
på)
>
>
> Hej
>
> og her er det naturligvis min datters besøg hos psykologen jeg ikke er
frisk
> på!
> Sandheden vil jeg MEGET gerne have frem
>
> Mvh
> brian
Hvis psykologen ellers er fornuftig og du ikke har noget at skjule, så er
der vel ikke noget galt i det. Jeg tror altid psykologen gør mindre skade
end en voksen, man skulle kunne tro på, som slår en. Der er jo en grund til,
at det er forbudt - det er skadeligt for sjælen.

Tíne



Brian K (14-10-2003)
Kommentar
Fra : Brian K


Dato : 14-10-03 20:02

"Tine Andersen" <tine.andersen@post3.tele.dk.invalid> skrev i en meddelelse
news:vTTib.6950$jf4.415752@news000.worldonline.dk...
>
> Hvis psykologen ellers er fornuftig og du ikke har noget at skjule, så er
> der vel ikke noget galt i det. Jeg tror altid psykologen gør mindre skade
> end en voksen, man skulle kunne tro på, som slår en. Der er jo en grund
til,
> at det er forbudt - det er skadeligt for sjælen.
>

Hej

husk på at vi allerede er midt i en BSU og der er en psykolog på (som lige
har talt med begge børn), men hun siger at hun IKKE kan blande sig, ej
heller vidergive informationer omkring hvad børnene siger...hverken til mig
eller deres mor

Mvh
brian



Charlotte (14-10-2003)
Kommentar
Fra : Charlotte


Dato : 14-10-03 13:08

On 14/10/03 13:33, in article bmgmta$2h0l$1@news.cybercity.dk, "Brian K"
wrote:


> Hej Charlotte
> Jamen du har så ret........
>
> Problemet er bare at selv børnene engang i mellem ikke ser/føler deres egen
> reaktion....
> En af de sætninger der slog meget hårdt på mig da jeg læste bogen "se..det
> er mig i stormvejr" var "børn kan ikke selv overskue den konsekvens det har
> at de selv afskriver den ene forælder" (og det har bogen jo ret i),

Helt enig

> men det
> er FANME svært at sende sine børn på 5 dages samvær når de græder, trygler
> om at blive fri (og ud fra hvad der sker hos mor (og den nye kæreste som
> beslaglækker meget tid), kan jeg godt forstå dem) (at den nye kæreste så
> samtidig har klasket min datter i numsen og kastet et glas van i hovedet på
> hende...det gør det jo heller ikke nemmere).

Heldigvis er jeg ikke i samme situation, det må være det mest rædseslfulde
overhovedet....
Jeg er ikke sammen med min søns far, men vi opfører os som voksne ansvarlige
mennesker, heldigvis.
Hvis nogen klaskede min søn i numsen, ville jeg afgjort melde dem til
politiet øjeblikkeligt - om det ville gøre situationen værre ved jeg ikke,
men jeg ville under ingen omstændigheder bede min søn om at finde sig i det.
(Ingen kritik af din måde at håndtere tingene på, du virker meget
fornuftig...bare min personlige holdning

> Men det er HENDES måde at være mor på...fred være med det

Ikke enig...det er ikke i orden at lade kæresten slå hendes datter, det er
ikke en måde at være mor på - det er ikke at være mor, efter min mening.

>...børnene bliver
> større og større....kan selv vælge...at besøge deres mor (og gå igen hvis de
> syntes at det er for frustrende, osv at være der).

Js, gudskelov for det

> Naturligvis er der papfædre/papmødre der "træder" ind i en famlie og gør det
> "godt"...men det kræver et STOR menneske at gøre det i respekt for børnene
> og den biologiske forælder (et så stort menneske at jeg ikke tror der er
> mere end 1 ud af 10000 der magter opgaven).

Det er måske lige groft nok....1 ud af 500 vil jeg mene er mere
realistisk...jeg har selv været stedmor, og desværre/heldigvis blev jeg
meget knyttet til pigen, som blev afskåret fra mig ( af fars nye egoistiske
kæreste).
Det er det hårdeste jeg har oplevet....hun var så ulykkelig og følte jeg
havde forladt hende...

> Er du ved at skirve en bog (er det din første?)

Ja og ja

Charlotte.


Brian K (14-10-2003)
Kommentar
Fra : Brian K


Dato : 14-10-03 14:12

"Charlotte" <Tullepost@FJERNparadis.dk> skrev i en meddelelse
news:BBB1B3B5.C86A%Tullepost@FJERNparadis.dk...
>
> Ikke enig...det er ikke i orden at lade kæresten slå hendes datter, det er
> ikke en måde at være mor på - det er ikke at være mor, efter min mening.

står midt i en FM sag......hvis jeg nægter moderen samvær (da jeg ikke kan
bevise at hendes nye kæreste har slået), taber jeg med 100% garanti. Jeg
skal vælge mellem pest eller kolera

>
> Det er måske lige groft nok....1 ud af 500 vil jeg mene er mere
> realistisk...

Ja..det er svært at sætte tal på

>jeg har selv været stedmor, og desværre/heldigvis blev jeg
> meget knyttet til pigen, som blev afskåret fra mig ( af fars nye
egoistiske
> kæreste).
> Det er det hårdeste jeg har oplevet....hun var så ulykkelig og følte jeg
> havde forladt hende...

Ja...så har det barn oplevet 2 "brud"


> > Er du ved at skirve en bog (er det din første?)
>
> Ja og ja
>

Hvad hedder den og hvornår udkommer den (kan man få lov til at kikke på
råmatrialet (hvis det altså handler om børn)

Mvh
brian



Tine Andersen (14-10-2003)
Kommentar
Fra : Tine Andersen


Dato : 14-10-03 15:46


"Brian K" <brian@nospam.com> skrev i en meddelelse
news:bmgsmf$2t9t$1@news.cybercity.dk...
> "Charlotte" <Tullepost@FJERNparadis.dk> skrev i en meddelelse
> news:BBB1B3B5.C86A%Tullepost@FJERNparadis.dk...
> >
> > Ikke enig...det er ikke i orden at lade kæresten slå hendes datter, det
er
> > ikke en måde at være mor på - det er ikke at være mor, efter min mening.
>
> står midt i en FM sag......hvis jeg nægter moderen samvær (da jeg ikke kan
> bevise at hendes nye kæreste har slået), taber jeg med 100% garanti. Jeg
> skal vælge mellem pest eller kolera

Mon du så kommer uden om psykologen under alle omstændigheder? Folk, der
slår, har tit andre uheldige adfærdsmønstre, der ikke er gode for børn. Bare
frem i lyset med det.

Tine



Brian K (14-10-2003)
Kommentar
Fra : Brian K


Dato : 14-10-03 20:04

"Tine Andersen" <tine.andersen@post3.tele.dk.invalid> skrev i en meddelelse
news:jVTib.6951$jf4.415814@news000.worldonline.dk...
>
>
> Mon du så kommer uden om psykologen under alle omstændigheder? Folk, der
> slår, har tit andre uheldige adfærdsmønstre, der ikke er gode for børn.
Bare
> frem i lyset med det.
>
Hej

der er en psykolog på (men hun vil likke blande sig på den "måde")

Kan ikke vidergive hendes svar mere detlajeret da jeg har på fornemmeren at
børnens mor kikker med i denne gruppe

mvh
brian



Tine Andersen (14-10-2003)
Kommentar
Fra : Tine Andersen


Dato : 14-10-03 21:28


"Brian K" <brian@nospam.com> skrev i en meddelelse
news:bmhhb7$121p$1@news.cybercity.dk...
> "Tine Andersen" <tine.andersen@post3.tele.dk.invalid> skrev i en
meddelelse
> news:jVTib.6951$jf4.415814@news000.worldonline.dk...
> >
> >
> > Mon du så kommer uden om psykologen under alle omstændigheder? Folk, der
> > slår, har tit andre uheldige adfærdsmønstre, der ikke er gode for børn.
> Bare
> > frem i lyset med det.
> >
> Hej
>
> der er en psykolog på (men hun vil likke blande sig på den "måde")
>
> Kan ikke vidergive hendes svar mere detlajeret da jeg har på fornemmeren
at
> børnens mor kikker med i denne gruppe

Det gør heller ikke noget - jeg er ikke professionel, har ingen personlige
erfaringer (bor på 16. år sammen med ungernes far), og kan nok kun give dig
skulderklap.

Held og lykke med sagen.

Hilsener
Tine



Charlotte (14-10-2003)
Kommentar
Fra : Charlotte


Dato : 14-10-03 21:40

On 14/10/03 21:04, in article bmhhb7$121p$1@news.cybercity.dk, "Brian K"
wrote:

> "Tine Andersen" <tine.andersen@post3.tele.dk.invalid> skrev i en meddelelse
> news:jVTib.6951$jf4.415814@news000.worldonline.dk...
>>
>>
>> Mon du så kommer uden om psykologen under alle omstændigheder? Folk, der
>> slår, har tit andre uheldige adfærdsmønstre, der ikke er gode for børn.
> Bare
>> frem i lyset med det.
>>
> Hej
>
> der er en psykolog på (men hun vil likke blande sig på den "måde")
>
> Kan ikke vidergive hendes svar mere detlajeret da jeg har på fornemmeren at
> børnens mor kikker med i denne gruppe
>
> mvh
> brian

Hej igen

Har du en rigtig god advokat ?

Mvh.
Charlotte
(Stud. jur.)


René (14-10-2003)
Kommentar
Fra : René


Dato : 14-10-03 16:28


"Brian K" <brian@nospam.com> skrev i en meddelelse
news:bmgsmf$2t9t$1@news.cybercity.dk...
> "Charlotte" <Tullepost@FJERNparadis.dk> skrev i en meddelelse
> news:BBB1B3B5.C86A%Tullepost@FJERNparadis.dk...
> >
> > Ikke enig...det er ikke i orden at lade kæresten slå hendes datter, det
er
> > ikke en måde at være mor på - det er ikke at være mor, efter min mening.
>
> står midt i en FM sag......hvis jeg nægter moderen samvær (da jeg ikke kan
> bevise at hendes nye kæreste har slået), taber jeg med 100% garanti. Jeg
> skal vælge mellem pest eller kolera
>

Er helt enig med dig i de fleste ting. Men ville lige give et råd.

Er det moderen eller kæresten som har slået barnet ?
Er det moderen eller kæresten som søger fm ?

Det er nok mere væsentligt i sagen om moderen har kunne forhindre at barnet
blev slået.
Og hvad hun har gjort for at det ikke sker igen.

Og hvis der ikke er mærker og det kun har været et lille slag er det nok
ikke det du skal bruge som hovedargument. Det er selvfølgelig uacceptabelt
at slå børn og selvfølgelig også noget der skal nævnes.

Men du bliver hurtigt stemplet som jaloux ex mand. Så fokuser mere på
moderen end hendes kæreste.

Har prøvet at anmelde moderen og hendes kæreste til kommunen fordi min
datter var blevet overfaldet af exens Kæreste og min dreng havde forsøgt at
springe ud fra 1. sal for at undgå "staf" fra kæresten. Fik at vide af
kommunen at jeg nok bare var jaloux når jeg anmeldte det. Kommunen havde en
snak med moderen og hun lovede bod og bedring og ja... så var det det.
Moderen havde jo ikke gjort noget forkert.



René





Brian K (15-10-2003)
Kommentar
Fra : Brian K


Dato : 15-10-03 15:56

"René" <eigaard@get2net.danmark> skrev i en meddelelse
news:3f8c1603$0$69900$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
>
> Er helt enig med dig i de fleste ting. Men ville lige give et råd.
>
> Er det moderen eller kæresten som har slået barnet ?

Kæresten

> Er det moderen eller kæresten som søger fm ?
>

Moderen

> Det er nok mere væsentligt i sagen om moderen har kunne forhindre at
barnet
> blev slået.

nej...men bagefter skulle vores datter give HAM en undskyldning (for hun
havde slået / skubbet ham..da han nægtede at gå ud fra hendes væreslse)

> Og hvad hun har gjort for at det ikke sker igen.
>

Intet, hun nægter at det er sket

> Og hvis der ikke er mærker og det kun har været et lille slag er det nok
> ikke det du skal bruge som hovedargument. Det er selvfølgelig uacceptabelt
> at slå børn og selvfølgelig også noget der skal nævnes.

Ja. det er det også blevet....

>
> Men du bliver hurtigt stemplet som jaloux ex mand. Så fokuser mere på
> moderen end hendes kæreste.

Har jeg også gjort.....men det pres der ligger på en når man sidder hos en
psykolog (argh), man har 1 time til at fortælle noget der burde tage 20..det
er ikke nemt (og man er pisse bange for at sige noget "forkert" (noget der
kan opfattes forkert)
Feks sagde jeg at jeg lavede mad efter opskrifter, hvortil psykologen
svarede "nå, så du laver mad efter opskrifter", skulle lige til at uddybe
det da en af børnene sagde noget...og så glemte jeg at kommentere det (for
naturligvis kan jeg lave frikadeller, kødsovs, hamburgerryg, hakkebøffer,
osv, osv), men da jeg gerne vil give børnene så varieret en kost som
muligt....laver jeg mindst 1 dag om ugen en ny ret (fra en
kogebog).....pointe....man skal passe på hvad man siger, specielt hvis man
glemmer at uddybe det.
>
> Har prøvet at anmelde moderen og hendes kæreste til kommunen fordi min
> datter var blevet overfaldet af exens Kæreste og min dreng havde forsøgt
at
> springe ud fra 1. sal for at undgå "staf" fra kæresten. Fik at vide af
> kommunen at jeg nok bare var jaloux når jeg anmeldte det. Kommunen havde
en
> snak med moderen og hun lovede bod og bedring og ja... så var det det.
> Moderen havde jo ikke gjort noget forkert.
>
man undres.....Det er det jeg syntes er værst....man kan sige det man
vil...det er en påstand...sørger man for beviser...så er man paranoid...ergo
det er den der lyver bedst og mest overbevisende der "vinder"


Mvh
brian



René (15-10-2003)
Kommentar
Fra : René


Dato : 15-10-03 17:21


"Brian K" <brian@nospam.com> skrev i en meddelelse
news:bmjn51$1od3$1@news.cybercity.dk...
> "René" <eigaard@get2net.danmark> skrev i en meddelelse
> news:3f8c1603$0$69900$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
----


> nej...men bagefter skulle vores datter give HAM en undskyldning (for hun
> havde slået / skubbet ham..da han nægtede at gå ud fra hendes værelse)
---
Mine børn har fået næsten samme tur. Datteren blev kastet og låst inde på
badeværelset fordi hun ikke ville bade imens kæresten var der. Hun fik af
vide af hendes mor at hun var heldig at hun ikke også fik en røvfuld.

Det skræmmer mig faktisk at moderen kan "sælge" sine børn til fordel for
hendes nye og lykkelige kærlighed. Hun havde arbejdet sammen med ham før han
flytter ind 4 timer efter bruddet med mig. Men for børnene er det jo altså
stadig en "fremmed" mand som de skal have tid til at lære at kende. Men her
var deres "nye" far og "nye" familie som de f.... bare havde at elske.

----
>
> > Og hvad hun har gjort for at det ikke sker igen.
> >
>
> Intet, hun nægter at det er sket
----
Så er der netop ikke meget at gøre. Børn er jo ofte bange for at sige hvad
der sker. De skal jo derover igen bagefter.....

Min søn var på et tidspunkt til samtale i Statsamtet hvor har kom til at
fortælle at han gerne vil bo hos mig.

Exen skældte ham ud i over en uge bagefter og græde fordi han havde "gjort
hende ked af det" ved anden samtale turde han ikke sige hvor han vil bo men
fortalte at han gerne ville bo hvor hundene var. På en uge havde han ændret
mening.

Det tragiske i hans bemærkning var at hundene altid har været hos mig. Men
Statsamtet var ligeglade. Overså hans bemærkninger og ville ikke "tolke"
hans udtalelser.


----
> >
> > Men du bliver hurtigt stemplet som jaloux ex mand. Så fokuser mere på
> > moderen end hendes kæreste.
>
> Har jeg også gjort.....men det pres der ligger på en når man sidder hos en
> psykolog (argh), man har 1 time til at fortælle noget der burde tage
20..det
> er ikke nemt (og man er pisse bange for at sige noget "forkert" (noget der
> kan opfattes forkert)
> Feks sagde jeg at jeg lavede mad efter opskrifter, hvortil psykologen
> svarede "nå, så du laver mad efter opskrifter", skulle lige til at uddybe
> det da en af børnene sagde noget...og så glemte jeg at kommentere det (for
> naturligvis kan jeg lave frikadeller, kødsovs, hamburgerryg, hakkebøffer,
> osv, osv), men da jeg gerne vil give børnene så varieret en kost som
> muligt....laver jeg mindst 1 dag om ugen en ny ret (fra en
> kogebog).....pointe....man skal passe på hvad man siger, specielt hvis man
> glemmer at uddybe det.
-----
Tror ikke du skal være nervøs. Har selv prøvet turen i 1 time alene, 1 time
sammen med børnene og 1 telefonsamtale. Hold op hvor var jeg nervøs og
syntes selv at jeg ikke fik det hele med.

Men oplevede at psykologen faktisk var ret god til at se og forstå det man
ikke får sagt.

Moderen overså børnene ved psykologens samtale med hende og ignorede
børnenes spørgsmål og svarede psykologen i stedet. Det var noget af det
psykologen fokuserede på i erklæringen.


Fik forældremyndigheden over drengen (han var 3 år dengang) ved dom. Vi var
lige egnet men hun mente at det var bedst at han boede hos mig.

(har mistet forældremyndigheden siden fordi jeg giftede mig med moderen
igen - ja det var dumt)



> > Har prøvet at anmelde moderen og hendes kæreste til kommunen fordi min
> > datter var blevet overfaldet af exens Kæreste og min dreng havde forsøgt
> at
> > springe ud fra 1. sal for at undgå "staf" fra kæresten. Fik at vide af
> > kommunen at jeg nok bare var jaloux når jeg anmeldte det. Kommunen havde
> en
> > snak med moderen og hun lovede bod og bedring og ja... så var det det.
> > Moderen havde jo ikke gjort noget forkert.
> >
> man undres.....Det er det jeg syntes er værst....man kan sige det man
> vil...det er en påstand...sørger man for beviser...så er man
paranoid...ergo
> det er den der lyver bedst og mest overbevisende der "vinder"
----
Har efterhånden oplevet at Statsamtet (og for den sags skyld byretten)
helst ikke vil ind i en diskussion om hvem der lyver eller hvem der har ret.
De køre efter reglerne og har en bekendtgørelse om næsten alt og det som der
ikke er bekendtgørelse om får man ikke medhold i.

Selv om exen et par gange har modsagt sig selv et par gange i Statsamtet
bliver det ikke taget op af Statsamtet og afgørelserne bliver som reglerne
siger.


René





Brian K (16-10-2003)
Kommentar
Fra : Brian K


Dato : 16-10-03 11:43

"René" <eigaard@get2net.danmark> skrev i en meddelelse
news:3f8d73d8$0$69968$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
> ---
> Mine børn har fået næsten samme tur. Datteren blev kastet og låst inde på
> badeværelset fordi hun ikke ville bade imens kæresten var der. Hun fik af
> vide af hendes mor at hun var heldig at hun ikke også fik en røvfuld.

Skræmmende !

>
> Det skræmmer mig faktisk at moderen kan "sælge" sine børn til fordel for
> hendes nye og lykkelige kærlighed. Hun havde arbejdet sammen med ham før
han
> flytter ind 4 timer efter bruddet med mig. Men for børnene er det jo altså
> stadig en "fremmed" mand som de skal have tid til at lære at kende. Men
her
> var deres "nye" far og "nye" familie som de f.... bare havde at elske.
>

Åhhhh, hvor kán jeg nikke genkendende til det....børnens mors nye kæreste =
Mors chef på arbejdet (som iøvrigt er gift)
> ----
> >
> Så er der netop ikke meget at gøre. Børn er jo ofte bange for at sige hvad
> der sker. De skal jo derover igen bagefter.....
>

Ja

> Min søn var på et tidspunkt til samtale i Statsamtet hvor har kom til at
> fortælle at han gerne vil bo hos mig.
>
> Exen skældte ham ud i over en uge bagefter og græde fordi han havde "gjort
> hende ked af det" ved anden samtale turde han ikke sige hvor han vil bo
men
> fortalte at han gerne ville bo hvor hundene var. På en uge havde han
ændret
> mening.
>
Og der var ingen der "bemærkede" det ??

> Det tragiske i hans bemærkning var at hundene altid har været hos mig. Men
> Statsamtet var ligeglade. Overså hans bemærkninger og ville ikke "tolke"
> hans udtalelser.
>

Utroligt !
>
> -------
> Tror ikke du skal være nervøs. Har selv prøvet turen i 1 time alene, 1
time
> sammen med børnene og 1 telefonsamtale. Hold op hvor var jeg nervøs og
> syntes selv at jeg ikke fik det hele med.
>
> Men oplevede at psykologen faktisk var ret god til at se og forstå det man
> ikke får sagt.
>

Håber du har ret !

> Moderen overså børnene ved psykologens samtale med hende og ignorede
> børnenes spørgsmål og svarede psykologen i stedet. Det var noget af det
> psykologen fokuserede på i erklæringen.
>

Jeg har en ex ...der burde havde været skuespiller istedet for det hun
faktisk laver...håber at hun ikke er SÅ god...at psykologen ikke gennemskuer
hende.

>
> Fik forældremyndigheden over drengen (han var 3 år dengang) ved dom. Vi
var
> lige egnet men hun mente at det var bedst at han boede hos mig.
>

Flot !

> (har mistet forældremyndigheden siden fordi jeg giftede mig med moderen
> igen - ja det var dumt)
>

Ja.....(argh)

>
> ----
> Har efterhånden oplevet at Statsamtet (og for den sags skyld byretten)
> helst ikke vil ind i en diskussion om hvem der lyver eller hvem der har
ret.
> De køre efter reglerne og har en bekendtgørelse om næsten alt og det som
der
> ikke er bekendtgørelse om får man ikke medhold i.
>
> Selv om exen et par gange har modsagt sig selv et par gange i Statsamtet
> bliver det ikke taget op af Statsamtet og afgørelserne bliver som reglerne
> siger.

Det er et "trægt" system...som i den grad mangler at blive "opgraderet"


Hvor længe siden er det at du mistede FM ?
Og hvordan går det i dag med drengen
Hvordan er dit samvær med ham (dage?)

Mvh
brian



Charlotte (14-10-2003)
Kommentar
Fra : Charlotte


Dato : 14-10-03 21:31

On 14/10/03 15:11, in article bmgsmf$2t9t$1@news.cybercity.dk, "Brian K"
wrote:


> Hvad hedder den og hvornår udkommer den (kan man få lov til at kikke på
> råmatrialet (hvis det altså handler om børn)
>
> Mvh
> brian

Hej Brian.

Jeg er slet ikke færdig og kan derfor ikke røbe noget endnu.
Jeg skal huske dig, når jeg engang skal bruge gennemlæsere til konstruktiv
kritik
Tror du er god at diskutere med, så det er nok en god idé
Tak for interessen.

Charlotte


Brian K (12-10-2003)
Kommentar
Fra : Brian K


Dato : 12-10-03 13:47

"Michael Jørgensen" <ingen@ukendt.dk> skrev i en meddelelse
news:3f825d82$0$97178$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
>
> Undskyld jeg blander mig, men det lyder som om, din søn *netop* har brug
for
> en anden far. Jeg mener, din ex udfylder jo ikke rollen som far på en
> overhovedet acceptabel måde.

Ved du nu hvad!, hvor læser du det ? (sgu da den mest åndsvage kommentar jeg
længe har læst!)

>
> Ja, ja, jeg ved godt, at en biologisk far *altid* vil være en biologisk
far.
> Jeg taler mere om *fader-rollen*. Måske du kunne blive gift med din
> nuværende kæreste og han så kunne få del i forældremyndigheden.
>

Og hvordan skulle han få del i FM, ved du overhovedet hvad du udtaler dig om
?

> Jeg er selv skilsmissebarn, og havde et rigtig godt forhold til min mors
> efterfølgende kæreste.
>
Ja...kæreste...har INTET med far at gøre, han kan opfylde et "mandeligt
forbillede", men at en anden mand prøver at opfylde fars sko....farlig
cocktail!

> Det er frustrerende (også for mig) at se din ex opføre sig som et
pattebarn,
> men det er jo hans valg.

Igen..tror nok at du lægger formeget i det skrevne ord

> Heldigvis har din søn jo en dejlig mor som på
> fornuftig vis forsøger at skabe trygge rammer. Bliv ved med det!
>

Ja....men nu er informationerne jo lige som ensidigt fremlagt...så skal vi
ikke passe "lidt" på med at skubbe i en retning ?


Mvh
brian



Pia Sørensen (12-10-2003)
Kommentar
Fra : Pia Sørensen


Dato : 12-10-03 14:32


"Brian K" <brian@nospam.com> skrev i en meddelelse
news:bmbifk$c7s$1@news.cybercity.dk..> >
>
> Ja....men nu er informationerne jo lige som ensidigt fremlagt...så skal vi
> ikke passe "lidt" på med at skubbe i en retning ?

Jo det ensidigt fremlagt, men alt hvad jeg har skrevet er sandt. Brian det
virker lidt som om at du ser at det er mig der er skyld i det her? Er det
fordi du selv er far og fordi din eks. forvolder problemer for dig at du
nærmest lyder som om at du allerede har dømt mig til at det ikke er mig der
samarbejder? Bare fordi jeg siger at min eks. er sådan og sådan, så dømmer
jeg ikke alle enlige fædre over en kam og siger at alle enlige fædre er er
nogen idioter. Jeg har selv læst at du har problemer med din eks. men det er
ikke ensbetydende med at alle enlige mødre prøver at chikanere deres barns
far...og det er bestemt ikke det jeg gør.

Som jeg har skrevet tidligere så har min søn kun en far og han får aldrig
andre.

Din eks. mener du chikanerer dig, det samme mener jeg at min eks. gør.
Dermed ikke sagt at jeg ikke har nogle fejl. Men jeg er heller ikke bleg for
at indrømme mine fejl.
>
>
> Mvh
> Pia>
>



Brian K (13-10-2003)
Kommentar
Fra : Brian K


Dato : 13-10-03 23:53

"Pia Sørensen" <frksorensendk@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:3f895766$0$70014$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
>
> Jo det ensidigt fremlagt, men alt hvad jeg har skrevet er sandt.

Min pointe var at man i disse "ensidige" indlæg skal forholde sig til at
finde løsninger der er 2vejs, og ikke tage "parti" og sige "han er vel nok
en idiot" & "Jeg syntes du skal lade din nye kæreste adoptere", for der er
ensidige indlæg, og vær 100% sikker på at dit barns far's har en HELT anden
version af hvad du siger (og hvem der har ret er for så vidt ligegyldigt),
det der er vigtigt er at rådene fra andre skubber jer på den rette vej til
en løsning (havde det været et slagsmål om en bil...så havde det været en
anden snak...men der står et barn i midten...så hvem der vinder er
ligegyldigt......for med en vinder er der 2 tabere (barnet og den anden
forælder).

Tro mig....der er med sikkerhed en grund til at dit barns far gør som han
gør (medmindre han er unormal), og grunden kan være mange...at han mener at
du gør tingene besværlige for ham, at du er en dårlig mor, at din nye
kæreste blander sig for meget, osv. Ting som kunne forbedres hvis der var
mere kommunikation og empati for den anden forælder.

Det ovenstående er noget jeg selv kommer til at skulle arbejde med hvis
(når) jeg får tillagt FM over vores 2 børn.

Men jeg kan med 100% garanti love dig at hvis mor får tillagt FM.....så står
der 2 børn og en far som kommer til at leve lang tid fra hinanden..... for
hun er hævngerrig som bare hel.... (og skyer ingen midler for at hævne sig).
Alting drejer sig om hende, ikke børnene.

>Brian det
> virker lidt som om at du ser at det er mig der er skyld i det her? Er det
> fordi du selv er far og fordi din eks. forvolder problemer for dig at du
> nærmest lyder som om at du allerede har dømt mig til at det ikke er mig
der
> samarbejder? Bare fordi jeg siger at min eks. er sådan og sådan, så dømmer
> jeg ikke alle enlige fædre over en kam og siger at alle enlige fædre er er
> nogen idioter. Jeg har selv læst at du har problemer med din eks. men det
er
> ikke ensbetydende med at alle enlige mødre prøver at chikanere deres barns
> far...og det er bestemt ikke det jeg gør.
>

Jeg henviser lige til din nyeste mail...hvor der kom lidt mere detaljerede
oplysninger på bordet.


> Som jeg har skrevet tidligere så har min søn kun en far og han får aldrig
> andre.

Godt...så er det bare den klemte situation mellem far og mor der skal løses.

>
> Din eks. mener du chikanerer dig, det samme mener jeg at min eks. gør.
> Dermed ikke sagt at jeg ikke har nogle fejl. Men jeg er heller ikke bleg
for
> at indrømme mine fejl.
> >

Bare du er sikker på at du er i børnehøjde hele tiden......?.....for så går
du ikke galt af sted..

Jeg lærte selv i går at der er stor forskel på hvordan man siger tingene....
Kort resume:
Datter savner mor (i mit samvær), jeg arrangere at mor og datter kan få en
dag sammen Lørdag.....mor kan ikke Lørdag(havde IGEN vigtigere ting at
foretage sig), så det blev Søndag, IGEN laver mor en situation...hvor datter
gerne vil blive hos sin mormor...jeg ringer til vores datter for at sikre
mig at det er hendes behov...og ikke mors (det er et behov mor "arrangere"),
jeg giver vores datter lov til at blive hos mormor natten over, da jeg får
mor i røret igen, dummer jeg mig og siger "der er lidt irriterende at du
HVERGANG ikke kan holde dig til det aftalte", det jeg burde havde sagt var
"det er uhensigtsmæssigt at du .......", for resultatet af det jeg sagde var
at mor sagde "Det gider jeg ikke at høre på...nu er det DIN skyld at jeg
tager vores datter med hjem, så hun ikke kan sove hos sin mormor, hun kommer
hjem til dig om 1 time....dut...dut...dut".
Ganske rigtigt kom vores datter ind af døren 1 time siden (og jeg har intet
hørt fra moderen siden).

Det der er underligt er at...mor STADIG ikke fatter at når vores datter
savner hende.......så skal de ud af døren og besøge gud og hver mand
hvereneste gang vores datter kommer over til hende....det eneste vores
datter gerne vil ER AT HAVE SIN FUCKING MOR ALENE BARE FOR 1 GANG SKYLD, men
fatter mor det...nope. Hvem er med hvereneste gang, mors nye kæreste
(familie portrættet skal jo "virkeliggøres"), hvem skal med i biografen,
rigtigt gættet (mors nye kæreste), osv, osv

Har det lidt sådan her med nogle "kvinder", kan de ikke se at børn ikke har
brug for en ny far...sådan lige 10 dage efter at far er ude af lejligheden ?
(personligt opstød fra mig, kommentaren har intet med det oprindelige indlæg
at gøre). Det er bare sådan her......inden for de sidste 11 mdr.....der har
jeg set 5 (incl mit eget) forhold gå i stykker.....og i alle 5 forhold..har
mor senest 2 mdr efter haft en ny mand i huset (rekorden har min ex, dernæst
min nabo....hun lod en ny kæreste flytte ind 2 dage efter far var ude af
billedet).

Personligt...kommer der INGEN kvinde inden for mine døre (som kæreste) før
jeg er 100% sikker, og jeg skal have været sikker i mindst 4 - 6 mdr. (jo
hun er velkommen når børnene er hos deres mor).

Mvh
brian




Pia Sørensen (14-10-2003)
Kommentar
Fra : Pia Sørensen


Dato : 14-10-03 01:39


"Brian K" <brian@nospam.com> skrev i en meddelelse
news:bmfab3$2ku$1@news.cybercity.dk...

> det der er vigtigt er at rådene fra andre skubber jer på den rette vej til
> en løsning

Jeg har prøvet at finde en løsning og det var den med brevet om at få talt
ud om tingene. Men det vil han ikke. Hans svar var om vi ikke havde prøvet
nok. Det mener jeg ikke man skal opgive. Det gavner jo ikke vores søn. Det
er jo ikke for min egen eller ex kærestens skyld jeg vil rede trådene ud,
det er jo for vores søns. Men jeg går stille med dørene for tiden og så må
vi se hvordan det kommer til at gå.

(havde det været et slagsmål om en bil...så havde det været en
> anden snak...men der står et barn i midten...så hvem der vinder er
> ligegyldigt......for med en vinder er der 2 tabere (barnet og den anden
> forælder).

For mig er det ikke en sag om at vinde men om at min søn skal have det godt,
og det har han ikke!
>
Ting som kunne forbedres hvis der var
> mere kommunikation og empati for den anden forælder.

Tro mig jeg vil gerne kommunikere mere og bedre, hvis jeg kunne. Men for det
første så vil han kun kommunikere via sms, og det kan være svært, for mange
ting kan misforståes. Og når man kommunikere med ham så skal man lige have
smidt i hovedet hvor dårlig en mor man er, fordi man ikke kunne amme, og
fordi man når knægten skulle sove da han var spæd, lod ham ligge og græde i
ca. 5 min inden man tog ham op igen, og det var ikke hysterisk gråd og det
var efter råd fra sundhedsplejersken. Men han gjorde det også selv. Han
mener det er min skyld at vores søn har sociale problemer. Det har ikke
noget at holde i, da vores søn ikke har fået nogen konstatering på hvad det
skyldes, men det kan muligvis skyldes en svær graviditet og langtrukken
fødsel.
>
> Det ovenstående er noget jeg selv kommer til at skulle arbejde med hvis
> (når) jeg får tillagt FM over vores 2 børn.
>
> Men jeg kan med 100% garanti love dig at hvis mor får tillagt FM.....så
står
> der 2 børn og en far som kommer til at leve lang tid fra hinanden..... for
> hun er hævngerrig som bare hel.... (og skyer ingen midler for at hævne
sig).
> Alting drejer sig om hende, ikke børnene.

Det er meget forkert. Det er børnenes præmisser det handler om.> >
>
> Jeg henviser lige til din nyeste mail...hvor der kom lidt mere detaljerede
> oplysninger på bordet.

Ja det ved jeg godt.>
> >
> > Din eks. mener du chikanerer dig, det samme mener jeg at min eks. gør.
> > Dermed ikke sagt at jeg ikke har nogle fejl. Men jeg er heller ikke bleg
> for
> > at indrømme mine fejl.
> > >
>
> Bare du er sikker på at du er i børnehøjde hele tiden......?.....for så
går
> du ikke galt af sted..

Det kan du regne med jeg er. Og alt hvad jeg tænker på er at min søn skal
have det godt og at det skal være på hans præmisser.
>
> Ganske rigtigt kom vores datter ind af døren 1 time siden (og jeg har
intet
> hørt fra moderen siden).

Utroligt.
>
> Det der er underligt er at...mor STADIG ikke fatter at når vores datter
> savner hende.......så skal de ud af døren og besøge gud og hver mand
> hvereneste gang vores datter kommer over til hende....det eneste vores
> datter gerne vil ER AT HAVE SIN FUCKING MOR ALENE BARE FOR 1 GANG SKYLD,
men
> fatter mor det...nope. Hvem er med hvereneste gang, mors nye kæreste
> (familie portrættet skal jo "virkeliggøres"), hvem skal med i biografen,
> rigtigt gættet (mors nye kæreste), osv, osv

Ja det fatter man squ ikke. Men jeg kan næsten sige det samme. 5 ud af 5
gange min søn skal på weekend eller ferie hos sin far bliver han anbragt hos
sin faster, fordi det er jo så vigtigt at familien får lov at passe ham.
Knægten kommer hver gang hjem og brokker sig over det, for det er ikke det
han vil. Han vil gerne være sammen med sin far. Lige en anden episode fra
igår da min søn kom hjem. Det var at han jo bliver afleveret i opgangen og
de kommer så og han bliver "læsset" af og får sagt farvel til sin far og
kærestens datter, men kæresten drejede bare hovedet den anden vej og nægtede
at sige farvel til ham. For mig virker det som om det er en pestilens for
hende at han kommer der hver 2 weekend. Og jeg tror mange at de konflikter
der er, netop kommer på grund af hende. For jeg tror ikke hun ønsker at min
søn skal komme der.
>
> Har det lidt sådan her med nogle "kvinder", kan de ikke se at børn ikke
har
> brug for en ny far...sådan lige 10 dage efter at far er ude af lejligheden
?
> (personligt opstød fra mig, kommentaren har intet med det oprindelige
indlæg
> at gøre). Det er bare sådan her......inden for de sidste 11 mdr.....der
har
> jeg set 5 (incl mit eget) forhold gå i stykker.....og i alle 5
forhold..har
> mor senest 2 mdr efter haft en ny mand i huset (rekorden har min ex,
dernæst
> min nabo....hun lod en ny kæreste flytte ind 2 dage efter far var ude af
> billedet).

Jamen jeg forstår dig godt og er af helt samme mening. Det var også grunden
til at jeg gik i 2 år inden jeg fandt en ny kæreste.
>
> Mvh
Pia>
>
>



Brian K (16-10-2003)
Kommentar
Fra : Brian K


Dato : 16-10-03 11:46

"Pia Sørensen" <frksorensendk@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:3f8b4525$0$69947$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
>
> Ja det fatter man squ ikke. Men jeg kan næsten sige det samme. 5 ud af 5
> gange min søn skal på weekend eller ferie hos sin far bliver han anbragt
hos
> sin faster, fordi det er jo så vigtigt at familien får lov at passe ham.

Den kan jeg godt nikke genkendende til...vores datter bliver også sendt over
til mormor hvergang...men det er nu mere for at forhindre hende i at smutte
ud af døren og over til mig (flot måde at tackle det problem på)

> Knægten kommer hver gang hjem og brokker sig over det, for det er ikke det
> han vil. Han vil gerne være sammen med sin far. Lige en anden episode fra
> igår da min søn kom hjem. Det var at han jo bliver afleveret i opgangen og
> de kommer så og han bliver "læsset" af og får sagt farvel til sin far og
> kærestens datter, men kæresten drejede bare hovedet den anden vej og
nægtede
> at sige farvel til ham. For mig virker det som om det er en pestilens for
> hende at han kommer der hver 2 weekend. Og jeg tror mange at de konflikter
> der er, netop kommer på grund af hende. For jeg tror ikke hun ønsker at
min
> søn skal komme der.

Og så burde Far jo nok "vurdere" om det er den rigtige kæreste han har
fundet!

Mvh
brian



Sabina Hertzum (14-10-2003)
Kommentar
Fra : Sabina Hertzum


Dato : 14-10-03 07:14

Brian K wrote:

> Jeg lærte selv i går at der er stor forskel på hvordan man siger
> tingene.... [snip] Kort resume:

> Det der er underligt er at...mor STADIG ikke fatter at når vores
> datter savner hende.......så skal de ud af døren og besøge gud og
> hver mand hvereneste gang vores datter kommer over til hende....det
> eneste vores datter gerne vil ER AT HAVE SIN FUCKING MOR ALENE BARE
> FOR 1 GANG SKYLD, men fatter mor det...nope. Hvem er med hvereneste
> gang, mors nye kæreste (familie portrættet skal jo "virkeliggøres"),
> hvem skal med i biografen, rigtigt gættet (mors nye kæreste), osv, osv

hvor er det egentligt skægt..... lige præcis den situation du nævner her har
jeg hørt et utal af kvinder brokke sig over.......
"barnet vil jo bare gerne være sammen med sin far"..... men far flyver og
farer rundt i en eller anden forvirret ide om at barnet under ingen
omstændigheder må kede sig under samværet, og man skal helst nå at besøge
alle, og hvis det skal være helt godt, skal barnet falde i søvn af
udmattelse i bilen, og bare bæres i seng, for det er tegn på at barnet har
"haft en god dag".....
det mest groteske er at når far så ENDELIG finder ud af at det ikke virker
med at flyve og fare rundt og at barnet helst bare vil hygge og slappe af,
så bliver fars nye kæreste gravid, og så er der pludselig ikke rigtig "tid"
mere, fordi barnet er blevet så stort og kan klare mange ting selv, og det
kan baby ikke.... så bliver barnet glemt lidt i situationen...... føler sig
tilsidesat og "mindre værd"...... især fordi far jo er et fjols der ikke kan
finde ud af IKKE at brokke sig over latterlige småting som togtider og
diverse.....
lige indtil det går op for far at det altså er NU der skal tages hånd om
barnet, ellers flyver den nære kontakt ud af vinduet.....

prøv engang at erstatte alle "far"ordene med "mor" i det ovenstående, og lur
mig engang om det reelt ikke er samme situation?

> Har det lidt sådan her med nogle "kvinder", kan de ikke se at børn
> ikke har brug for en ny far...sådan lige 10 dage efter at far er ude
> af lejligheden ? (personligt opstød fra mig, kommentaren har intet
> med det oprindelige indlæg at gøre). Det er bare sådan her......inden
> for de sidste 11 mdr.....der har jeg set 5 (incl mit eget) forhold gå
> i stykker.....og i alle 5 forhold..har mor senest 2 mdr efter haft en
> ny mand i huset (rekorden har min ex, dernæst min nabo....hun lod en
> ny kæreste flytte ind 2 dage efter far var ude af billedet).

jeg kan så fortælle dig at min situation var direkte modsat..... der var der
far der allerede 3 uger efter havde en ny kvinde i huset...... ligesom de
fleste tilfælde jeg kender til et brud, har det været far der har været
hurtigst..... lige bortset fra et enkelt ;)

> Personligt...kommer der INGEN kvinde inden for mine døre (som
> kæreste) før jeg er 100% sikker, og jeg skal have været sikker i
> mindst 4 - 6 mdr. (jo hun er velkommen når børnene er hos deres mor).

RIGTIG god ide....... men husk lige på at en eventuel kvinde også kan føle
sig nedprioriteret hvis hun ikke må møde børnene...... der ER andre måder at
være sammen på end at blæse forholdet lige ind i ungernes ansigter...... en
hyggelig gang eftermiddagskaffe.... en shoppingtur..... en tur i zoo....
disse ting kan SAGTENS gennemføres med børn, uden at i behøver holde
hinandne i hånden og kysse........
det er en balancegang..... du skal også passe på med at udelukke en eventuel
kæreste fra ungernes liv fra starten, da det kan være med til at skabe
problemer undervejs...........


--
Knus Sabina

www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.



Pia Sørensen (14-10-2003)
Kommentar
Fra : Pia Sørensen


Dato : 14-10-03 12:41


"Sabina Hertzum" <sabina@mandezonen.dk> skrev i en meddelelse
news:bmg46t$j8l$1@dknews.tiscali.dk...

Hej Sabina
>
> jeg kan så fortælle dig at min situation var direkte modsat..... der var
der
> far der allerede 3 uger efter havde en ny kvinde i huset...... ligesom de
> fleste tilfælde jeg kender til et brud, har det været far der har været
> hurtigst..... lige bortset fra et enkelt ;)

Her i mit tilfælde var det heller ikke mig der var hurtigst på aftrækkeren
med at finde en ny kæreste. For mit vedkommende gikder 2 år, inden jeg mødte
min nuværende kæreste, men jeg var knap nok ude af døren, før jeg hørte fra
min moster som boede i nærheden af hvor vi havde boet, at en ny kvinde
allerede var flyttet ind. Men der gik lige det meste af et halvt år, før jeg
fik det at vide af manden selv.
>
> --
>Knus Pia
>
> www.MandeZonen.dk
> Danmarks førende mandeportal.
>
>



Brian K (16-10-2003)
Kommentar
Fra : Brian K


Dato : 16-10-03 11:52

"Sabina Hertzum" <sabina@mandezonen.dk> skrev i en meddelelse
news:bmg46t$j8l$1@dknews.tiscali.dk...
>
> hvor er det egentligt skægt..... lige præcis den situation du nævner her
har
> jeg hørt et utal af kvinder brokke sig over.......
> "barnet vil jo bare gerne være sammen med sin far"..... men far flyver og
> farer rundt i en eller anden forvirret ide om at barnet under ingen
> omstændigheder må kede sig under samværet, og man skal helst nå at besøge
> alle, og hvis det skal være helt godt, skal barnet falde i søvn af
> udmattelse i bilen, og bare bæres i seng, for det er tegn på at barnet har
> "haft en god dag".....
> det mest groteske er at når far så ENDELIG finder ud af at det ikke virker
> med at flyve og fare rundt og at barnet helst bare vil hygge og slappe af,
> så bliver fars nye kæreste gravid, og så er der pludselig ikke rigtig
"tid"
> mere, fordi barnet er blevet så stort og kan klare mange ting selv, og det
> kan baby ikke.... så bliver barnet glemt lidt i situationen...... føler
sig
> tilsidesat og "mindre værd"...... især fordi far jo er et fjols der ikke
kan
> finde ud af IKKE at brokke sig over latterlige småting som togtider og
> diverse.....
> lige indtil det går op for far at det altså er NU der skal tages hånd om
> barnet, ellers flyver den nære kontakt ud af vinduet.....

Det der bare ikke passer er : At det du snakker om er når det er en
Far/(mor) som "kun" ser sit barn hver 14 dag (og kun i 2 dage), så vil man
gerne være "noget" for sit barn (man har "travlt" med at nå at tilfredstille
en masse behov)(sikkert så travlt at man overser barnets faktiske behov;
netop som du skriver "tryghed, værvær, osv).
Det jeg snakker om er en totalt mangel på interesse....at børnene KUN er hos
hende for at "det skal de være", for ellers taber hun jo FM sagen.

>
> prøv engang at erstatte alle "far"ordene med "mor" i det ovenstående, og
lur
> mig engang om det reelt ikke er samme situation?

Se ovenstående
>
> jeg kan så fortælle dig at min situation var direkte modsat..... der var
der
> far der allerede 3 uger efter havde en ny kvinde i huset...... ligesom de
> fleste tilfælde jeg kender til et brud, har det været far der har været
> hurtigst..... lige bortset fra et enkelt ;)

Det gælder i begge "lejre", men jvf socialforsknignsinstituttet statistik
bog"opvækst hos fædre"...er det nu meget overvejende kvinder der har den
tendens "at der skal en "nu" far ind i billedet", mens fædre mere er
tilbageholdende til barnet er parat

>
> RIGTIG god ide....... men husk lige på at en eventuel kvinde også kan føle
> sig nedprioriteret hvis hun ikke må møde børnene...... der ER andre måder
at
> være sammen på end at blæse forholdet lige ind i ungernes ansigter......
en
> hyggelig gang eftermiddagskaffe.... en shoppingtur..... en tur i zoo....
> disse ting kan SAGTENS gennemføres med børn, uden at i behøver holde
> hinandne i hånden og kysse........
> det er en balancegang..... du skal også passe på med at udelukke en
eventuel
> kæreste fra ungernes liv fra starten, da det kan være med til at skabe
> problemer undervejs...........


Ja.....er opmærksom på det.....men med det rod der er nu (i mors
"lejr")...så venter jeg !



Mvh
brian



Sabina Hertzum (16-10-2003)
Kommentar
Fra : Sabina Hertzum


Dato : 16-10-03 18:22

Brian K wrote:
> > hvor er det egentligt skægt..... lige præcis den situation du
> > nævner her har jeg hørt et utal af kvinder brokke sig over.......
> > "barnet vil jo bare gerne være sammen med sin far"..... men far
> > flyver og farer rundt i en eller anden forvirret ide om at barnet
> > under ingen omstændigheder må kede sig under samværet, og man skal
> > helst nå at besøge alle, og hvis det skal være helt godt, skal
> > barnet falde i søvn af udmattelse i bilen, og bare bæres i seng,
> > for det er tegn på at barnet har "haft en god dag".....

> Det der bare ikke passer er : At det du snakker om er når det er en
> Far/(mor) som "kun" ser sit barn hver 14 dag (og kun i 2 dage), så
> vil man gerne være "noget" for sit barn (man har "travlt" med at nå
> at tilfredstille en masse behov)(sikkert så travlt at man overser
> barnets faktiske behov; netop som du skriver "tryghed, værvær, osv).

på daværende tidspunkt havde faderen al den tilgang til barnet han
ønskede...... vi havde en stående aftale om at han kunne hente ham anytime,
men det gjorde han aldrig......

> Det jeg snakker om er en totalt mangel på interesse....at børnene KUN
> er hos hende for at "det skal de være", for ellers taber hun jo FM
> sagen.

er det noget du VED, eller er det blot din opfattelse??
hvis hun ikke reelt er interesseret i børnene, hvorfor så kæmpe om FM? og
hvis hun ikke er interesseret så burde det da være en smal sag at få det
bevist.....
jeg spørger fordi jeg havde samme opfattelse med min ex et langt stykke hen
ad vejen.... de første to år følte jeg faktisk at han ikke rigtig "gad" sin
søn, og en overgang var samværet endda suspenderet og måtte en tur igennem
SA for at få en løsning på det.....
og de første to år foregik faktisk på den måde, hvor jeg hver eneste gang
kunne mærke på ham at han bare IKKE orkede alt den virak, men bare gerne
ville være sammen med far.... fra mit synspunkt dengang virkede det som om
far hele tiden opsøgte andre (bedsteforældre og lign) for at undgå ansvaret
og undgå at skulle passe sønnen..... det gik først op for mig senere at det
fra hans fars side var et udtryk for angst for at drengen skulle kede sig,
og derfor ikke ville på besøg igen......

> Det gælder i begge "lejre", men jvf socialforsknignsinstituttet
> statistik bog"opvækst hos fædre"...er det nu meget overvejende
> kvinder der har den tendens "at der skal en "nu" far ind i billedet",
> mens fædre mere er tilbageholdende til barnet er parat

jeg vil faktisk gerne se den statistik??
for det første fordi det for mig at se er en ret svær statistik at bevise,
for det andet fordi at et nyt forhold ikke er ensbetydende med at man
introducerer "en ny far"....

> > det er en balancegang..... du skal også passe på med at udelukke en
> > eventuel kæreste fra ungernes liv fra starten, da det kan være med
> > til at skabe problemer undervejs...........
>
> Ja.....er opmærksom på det.....men med det rod der er nu (i mors
> "lejr")...så venter jeg !

og dermed lader du din ex tage magten over dit liv ;) jeg troede du var
færdig med hende?

--
Knus Sabina

www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.



Brian K (17-10-2003)
Kommentar
Fra : Brian K


Dato : 17-10-03 00:07

"Sabina Hertzum" <sabina@mandezonen.dk> skrev i en meddelelse
news:bmmk3a$19a$1@dknews.tiscali.dk...
>
> på daværende tidspunkt havde faderen al den tilgang til barnet han
> ønskede...... vi havde en stående aftale om at han kunne hente ham
anytime,
> men det gjorde han aldrig......

Ja...det tyder meget på at han oprigtigt ikke magtede/ville være noget for
sit barn

>
> er det noget du VED, eller er det blot din opfattelse??

Det er noget jeg ved, hvor er vores datter hver gang hun er hos sin mor (hos
mormor) (da det er den eneste måde hun kan forhindre hende i at løbe
herover), samtidig skriver moderen breve til SA om at hun savner sine børn,
at hun ikke forstår hvorfor hun kun må se dem 5 dage af gangen. Inden FM
sagen startede havde hun brugt alt sin tid på den nye kæreste (og børnene,
specielt vores datter da hun på det tidspunkt var 5...forstod ingen ting),
selv en aften da børnene var syge.....gik hun alligevel...da kl. var 3 om
natten sad jeg med 2 børn som brækkede sig ud over alt (og vores datter fik
så ondt i ørenene (natlægen konstaterede at hun havde fået
mellemørebetændelse). moderen svarede ikke på sin mobiltlf...tilsidst
ringede jeg til hende på "elskerens" mobil (som hun ikke vidste jeg havde
nummeret på), 75 minutter senere var hun hjemme...og da sov begge børn (og
jeg var igena med at tørre bræk op i soveværelset, børneværelset og i stuen
(havde lagt 7 beskede på hendes mobiltlf i over 3 timer). jeg kan give dig
40 lignede historier....

Kort fortalt ....så tror jeg at hun har glemt hvor konfliktfyldt hendes
forhold er til vores børn....at hun lige nu er overbevist om at "sådan
bliver det ikke igen...", hun glemmer bare at hun i 11 mdr har været totlat
fraværende (og stadig er det), ringer jeg til hende (hvilket jeg har gjort
12 - 14 gange de sidste 4 mdr) og siger "din datter savner dig og vil gerne
se dig...passer det dig på lørdag?", så er der ALTID liiiige noget i vejen
og svaret bliver "kan det blive søndag i stedet?"...hvordan passer det
overens med brevene til SA ? (at det gør ondt så det smerter at hun ikke kan
se sine børn mere end 5 dage af gangen).

Hvordan passer det overens med at vores datter siger at "mor slet ikke gider
at lave noget med mig", at vores søn græder hysterisk bare vi nævner ordet
"mor" ?, at han ikke kan sove de 2 nætter op til at han skal over til sin
mor (aner ikke hvordan han ved det, men det er HVER GANG).
Diskuterede det med hende i tlf efter hun fik ødelagt vores datters første
skoledag.....til sidst blev jeg træt af at høre på hendes "mundlort" og
sagde til hende: Nævn mig 5....nej nævn mig 2 ting du har lavet alene med
begge børn....så kommer jeg over til dig med et stykke papir hvor der står
at jeg frivilligt giver dig FM over begge børn", .......5 sekunders
stilhed...også begyndte hun at tale om noget andet. (og jeg snakker ikke om
at tage i tivoli....bare en tur i svømmehallen, en tur i frb.have, hun gik
hjemme i 1 1/2 år (og da hun startede på arbejde igen...faldt vores tlf
regning fra 3000 til 400 kr)

De børn har aldrig intereseret hende (jo når vi skulle ud og alle sagde
"gud...hvor er jeres datter smuk", så solede hun sig i "lyset" i 3 minutter
og derefter kunne jeg ellers overtage begge børn resten af aftenen (hvilket
jeg gjorde med glæde)).


> hvis hun ikke reelt er interesseret i børnene, hvorfor så kæmpe om FM? og
> hvis hun ikke er interesseret så burde det da være en smal sag at få det
> bevist.....

Ja...det troede jeg også....men mor spænder hjælmen efter FM sagen er
anlagt...og ca 14 dage FØR den børnesagkyndige kommer på besøg...strammer
hun RIGTIGT op.... i retsalen...nægter hun PURE at hun har været ude af
huset med sin nye kæreste....hvordan beviser jeg det ?
At hun var væk mens børnene var syge (og at hun vidste det)...hvordan
beviser jeg det ?
At hun under et skænderi skubbede vores datter ind i dørkarmen så hun havde
hovedpine i 6 dage efter...hvordan beviser jeg det ?
At vores datter har kæmpe bidemærker fra sin lillebror hver gang hun vender
tilbage fra samvær med sin mor...hvordan beviser jeg det ?
At vores datter har små blå mærker efter at mor (gentagne gange) har "nevet"
hende når hun giver hende skideballer (for vores datter prøver at komme væk
fra hende når hendes mor bliver sur...så mor bruger neglene).
At mor gemmer tlf så vores datter ikke kan ringe til sin far (mor kan ikke
huske hvor hun har lagt telefonen far)...hvordan beviser jeg det ?
jeg kan blive ved og ved....

At sidde hos en børnesagkyndig og sige disse ting og få at vide "moderen har
en anden opfattelse af tingene"......HVORDAN FANDEN BEVISER MAN DET ?

"det hele minder sgu mest om en tv serie som kører lige nu (nikolai og
julie)", sad og så afsnittet fra i søndags her til aften
(genudsendelsen)...fik fornemmelsen af at de har kikket på mit liv.....
Jeg har også en exkæreste som har en ny kæreste som slår (her er det bare
min datter han har slået)


> jeg spørger fordi jeg havde samme opfattelse med min ex et langt stykke
hen
> ad vejen.... de første to år følte jeg faktisk at han ikke rigtig "gad"
sin
> søn, og en overgang var samværet endda suspenderet og måtte en tur igennem
> SA for at få en løsning på det.....
> og de første to år foregik faktisk på den måde, hvor jeg hver eneste gang
> kunne mærke på ham at han bare IKKE orkede alt den virak, men bare gerne
> ville være sammen med far.... fra mit synspunkt dengang virkede det som om
> far hele tiden opsøgte andre (bedsteforældre og lign) for at undgå
ansvaret
> og undgå at skulle passe sønnen..... det gik først op for mig senere at
det
> fra hans fars side var et udtryk for angst for at drengen skulle kede sig,
> og derfor ikke ville på besøg igen......
>

Så har han vidst ikke været særlig meget far ...inden i gik fra hinanden !

Det tog ca 4 - 6 uger af mors fravær....til børnene ikke engang gad at
spørge om "kommer mor hjem i aften?" (vi boede sammen i 6 mdr før hun fik en
ny lejlighede..og i de 6 mdr var hun væk 3 - 5 dage (aftener) om ugen).


> jeg vil faktisk gerne se den statistik??
> for det første fordi det for mig at se er en ret svær statistik at bevise,
> for det andet fordi at et nyt forhold ikke er ensbetydende med at man
> introducerer "en ny far"....


Bogen kan lånes på biblioteket (meget spændende læsning)

Udsnit (og et enterview kan læses her)

http://hjem.get2net.dk/far/hjemmeside/opvaekst.htm


"Sakset fra SocialForskningsInstituttet;

"Undersøgelsen belyser opvækstforholdene for 3-5-årige børn, der bor sammen
med den ene af forældrene. Kun 6 pct. af børnene bor hos faderen, mens 94
pct. bor hos moderen.

Det er blandt andet formålet at belyse arbejdslivets indflydelse på børnenes
opvækstvilkår. Børnenes trivsel viser sig blandt andet at hænge sammen med,
om forældrene har et arbejde, hvor de trives.

Hvorfor straffer forældre deres børn? Hvilken rolle spiller forældrenes
indbyrdes konflikter? Undersøgelsen ser på sammenhængen mellem levekår og
konflikter, der resulterer i afstraffelse af børnene. Barnets sociale
netværk kan lide under forældrenes konflikt. Hvad betyder det for kontakten
til bedsteforældrene? Hvad betyder nye stedforældre i hjemmet og i
besøgshjemmet? Hvilken rolle spiller ordningen med fælles forældremyndighed
for opretholdelse af en tæt forbindel-se til den anden forælder?

Disse og andre spørgsmål belyses på grundlag af interview med 1.010
personer, der er udtaget via to repræsentative, landsdækkende stikprøver,
hvor opvækstvilkårene hos fædrene sammenlignes med forholdene hos mødrene.

Nygaard Christoffersen, Mogens: Opvækst hos fædre. En sammenligning af 3-5
årige børns opvækst hos fædre og mødre. Socialforskningsinstituttet 96:23.
152 s. ISBN 87-7487-551-5. Kr. 160,00."


"Ligestillingsrådet anmodede i 1994 Socialforskningsinstituttet (SFI) om at
undersøge fædres og mødres forældreevne. Fra SFI kom der på denne baggrund i
1996 en rapport "Opvækst hos fædre", hvori det fastslås, at der er forskel
på børnenes trivsel, når de vokser op hos henholdsvis fædre og mødre, men at
denne forskel falder ud til fædrenes fordel. Børn, der vokser op hos deres
far, er på en række områder bedre stillet, blandt andet er de udsat for
færre overgreb, forholdet til ex-partneren er mindre konfliktfyldt, og
barnet viser i mindre grad stresssymptomer sammenlignet med børn, der vokser
op sammen med deres mor(15). "



>
> og dermed lader du din ex tage magten over dit liv ;) jeg troede du var
> færdig med hende?
>

åhhh, ja...tro mig jeg er færdig med hende....men hvis jeg er nødtil at
holde mig "På måtten" i et stykke tid endnu....for at skabe ro omkring
børnene...så gør jeg det (tror at de "nyder" at hos mig ... der er det bare
far...de skal ikke forholde sig til en ny "mor".... )


Mvh
brian



Sabina Hertzum (17-10-2003)
Kommentar
Fra : Sabina Hertzum


Dato : 17-10-03 07:40

Brian K wrote:
> "Sabina Hertzum" <sabina@mandezonen.dk> skrev i en meddelelse
> news:bmmk3a$19a$1@dknews.tiscali.dk...
> >
> > på daværende tidspunkt havde faderen al den tilgang til barnet han
> > ønskede...... vi havde en stående aftale om at han kunne hente ham
> > anytime, men det gjorde han aldrig......
>
> Ja...det tyder meget på at han oprigtigt ikke magtede/ville være
> noget for sit barn

ja, det gjorde det dengang.... men som du sikkert også ved så kan fædre også
være bange.....

> > er det noget du VED, eller er det blot din opfattelse??
>
> Det er noget jeg ved, hvor er vores datter hver gang hun er hos sin
> mor (hos mormor) (da det er den eneste måde hun kan forhindre hende i
> at løbe herover),

hvem fortæller det? din ex, din datter eller din ex-svigermor??

> samtidig skriver moderen breve til SA om at hun
> savner sine børn, at hun ikke forstår hvorfor hun kun må se dem 5
> dage af gangen.

hvilket sikkert også godt kan være sandt....... du kan jo ike læse tanker,
og ikke føle din ex's følelser, så det er ikke noget du reelt ved.....

> Inden FM sagen startede havde hun brugt alt sin tid
> på den nye kæreste (og børnene, specielt vores datter da hun på det
> tidspunkt var 5...forstod ingen ting), selv en aften da børnene var
> syge.....gik hun alligevel...da kl. var 3 om natten sad jeg med 2
> børn som brækkede sig ud over alt (og vores datter fik så ondt i
> ørenene (natlægen konstaterede at hun havde fået
> mellemørebetændelse). moderen svarede ikke på sin mobiltlf...tilsidst
> ringede jeg til hende på "elskerens" mobil (som hun ikke vidste jeg
> havde nummeret på), 75 minutter senere var hun hjemme...og da sov
> begge børn (og jeg var igena med at tørre bræk op i soveværelset,
> børneværelset og i stuen (havde lagt 7 beskede på hendes mobiltlf i
> over 3 timer). jeg kan give dig 40 lignede historier....

jamne den slags har vi alle sammen...... men det beviser jo ikke at hun ikke
gider børnene..... måske erkender hun bare på den måde at du er bedre til
det, eller ser ikke problemerne som du.....

> Kort fortalt ....så tror jeg at hun har glemt hvor konfliktfyldt
> hendes forhold er til vores børn....at hun lige nu er overbevist om
> at "sådan bliver det ikke igen...", hun glemmer bare at hun i 11 mdr
> har været totlat fraværende (og stadig er det), ringer jeg til hende
> (hvilket jeg har gjort 12 - 14 gange de sidste 4 mdr) og siger "din
> datter savner dig og vil gerne se dig...passer det dig på lørdag?",
> så er der ALTID liiiige noget i vejen og svaret bliver "kan det blive
> søndag i stedet?"...hvordan passer det overens med brevene til SA ?
> (at det gør ondt så det smerter at hun ikke kan se sine børn mere end
> 5 dage af gangen).

det ene udelukker ikke det andet.... man kan sagtens savne sine børn, men
stadig have et travlt liv....

> Hvordan passer det overens med at vores datter siger at "mor slet
> ikke gider at lave noget med mig", at vores søn græder hysterisk bare
> vi nævner ordet "mor" ?, at han ikke kan sove de 2 nætter op til at
> han skal over til sin mor (aner ikke hvordan han ved det, men det er
> HVER GANG).

den eneste forklaring jeg kan komme med lige nu er at _du_ påvirker
dem...... og det kan man sagtens uden at sige noget overhovedet....
hvorfor skulle din søn ellers græde?
og måske tror din datter at du helst vil høre at hun ikke har det rart hos
mor...... siger hun det samme når du ikke er i nærheden?

> De børn har aldrig intereseret hende (jo når vi skulle ud og alle
> sagde "gud...hvor er jeres datter smuk", så solede hun sig i "lyset"
> i 3 minutter og derefter kunne jeg ellers overtage begge børn resten
> af aftenen (hvilket jeg gjorde med glæde)).

hvorfor brokker du dig så nu?

> > hvis hun ikke reelt er interesseret i børnene, hvorfor så kæmpe om
> > FM? og hvis hun ikke er interesseret så burde det da være en smal
> > sag at få det bevist.....
>
> Ja...det troede jeg også....men mor spænder hjælmen efter FM sagen er
> anlagt...og ca 14 dage FØR den børnesagkyndige kommer på
> besøg...strammer hun RIGTIGT op.... i retsalen...nægter hun PURE at
> hun har været ude af huset med sin nye kæreste....hvordan beviser jeg
> det ?

privatdetektiv.....

> At hun var væk mens børnene var syge (og at hun vidste det)...hvordan
> beviser jeg det ?

optager dine telefonsamtaler, får udskrifter fra teleselskabet som beviser
at du har ringet til hende....

> At hun under et skænderi skubbede vores datter ind i dørkarmen så hun
> havde hovedpine i 6 dage efter...hvordan beviser jeg det ?

læge erklæring....

> At vores datter har kæmpe bidemærker fra sin lillebror hver gang hun
> vender tilbage fra samvær med sin mor...hvordan beviser jeg det ?

billeder med datostembel..... og udtalelse på bånd fra din datter eller
lægen....

> At vores datter har små blå mærker efter at mor (gentagne gange) har
> "nevet" hende når hun giver hende skideballer (for vores datter
> prøver at komme væk fra hende når hendes mor bliver sur...så mor
> bruger neglene).

det samme som ovenfor.....

> At mor gemmer tlf så vores datter ikke kan ringe til sin far (mor
> kan ikke huske hvor hun har lagt telefonen far)...hvordan beviser jeg
> det ?

det kan du nok ikke, andet end at få en uvildig person til at høre datterens
forklaring.......

> At sidde hos en børnesagkyndig og sige disse ting og få at vide
> "moderen har en anden opfattelse af tingene"......HVORDAN FANDEN
> BEVISER MAN DET ?

får din datter til at sige det UDEN AT DU ER TILSTEDE.... og lade den
børnesagkyndige vurdere om det kan være sandt, eller noget du påvirker din
datter til at sige......

> >det gik først op for mig senere at det fra hans
> > fars side var et udtryk for angst for at drengen skulle kede sig,
> > og derfor ikke ville på besøg igen......
> >
>
> Så har han vidst ikke været særlig meget far ...inden i gik fra
> hinanden !

det er vist en vurdering du ikke har belæg for at udtale dig om....... meget
kan man sige, men man kan under ingen omstændigheder påstå at min ex er en
dårlig far..... uvidende, angst og forvirret ja, men under ingen
omstændigheder dårlig eller "ikke særlig meget far"....... han forguder sine
børn, men ved ikke altid hvordan han skal håndtere det.....

> Det tog ca 4 - 6 uger af mors fravær....til børnene ikke engang gad at
> spørge om "kommer mor hjem i aften?" (vi boede sammen i 6 mdr før hun
> fik en ny lejlighede..og i de 6 mdr var hun væk 3 - 5 dage (aftener)
> om ugen).

måske for at komme væk fra dit fordømmende blik?

> > jeg vil faktisk gerne se den statistik??
> > for det første fordi det for mig at se er en ret svær statistik at
> > bevise, for det andet fordi at et nyt forhold ikke er ensbetydende
> > med at man introducerer "en ny far"....
>
> Bogen kan lånes på biblioteket (meget spændende læsning)

> "Undersøgelsen belyser opvækstforholdene for 3-5-årige børn, der bor
> sammen med den ene af forældrene. Kun 6 pct. af børnene bor hos
> faderen, mens 94 pct. bor hos moderen.

jeg læser intet her om at mødre er mere tilbøjelige til at introducere en ny
forælder end fædre er det.....

> "Ligestillingsrådet anmodede i 1994 Socialforskningsinstituttet (SFI)
> om at undersøge fædres og mødres forældreevne. Fra SFI kom der på
> denne baggrund i 1996 en rapport "Opvækst hos fædre", hvori det
> fastslås, at der er forskel på børnenes trivsel, når de vokser op hos
> henholdsvis fædre og mødre, men at denne forskel falder ud til
> fædrenes fordel. Børn, der vokser op hos deres far, er på en række
> områder bedre stillet, blandt andet er de udsat for færre overgreb,
> forholdet til ex-partneren er mindre konfliktfyldt, og barnet viser i
> mindre grad stresssymptomer sammenlignet med børn, der vokser op
> sammen med deres mor(15). "

det må være svært at bedøme når kun 6% af børnene bor hos faderen....
naturligvis vil der være flere konfliktfyldte forhold hos mødrene, når det
står for over 90% af det..... men stadig intet om at mødre er mere
tilbøjelige til at finde en ny partner hurtigere...... det var jo din
påstand......

> > og dermed lader du din ex tage magten over dit liv ;) jeg troede du
> > var færdig med hende?
>
> åhhh, ja...tro mig jeg er færdig med hende....men hvis jeg er nødtil
> at holde mig "På måtten" i et stykke tid endnu....for at skabe ro
> omkring børnene...så gør jeg det (tror at de "nyder" at hos mig ...
> der er det bare far...de skal ikke forholde sig til en ny "mor".... )

naturligvis gør de det..... det betvivler jeg slet ikke... og du skal ikke
tage mit indlæg her som et angreb på dig, men blot en anden
indgangsvinkel..... men jeg tror du undervurderer din egen magt..... du
virker meget bitter, og det kan næsten ikke undgås at det skinner igennem
til børnene, og uanset dine gode intentioner så har børn det med at ville
glæde forældrene, så det kan sagtens være at du ubevidst påvirker dine børn
til at reagere negativt overfor mor......

--
Knus Sabina

www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.



Brian K (17-10-2003)
Kommentar
Fra : Brian K


Dato : 17-10-03 11:58

"Sabina Hertzum" <sabina@mandezonen.dk> skrev i en meddelelse
news:bmo2sa$opt$1@dknews.tiscali.dk...
> Brian K wrote:
>
> ja, det gjorde det dengang.... men som du sikkert også ved så kan fædre
også
> være bange.....

Hummm, for hvad...at være far ?

>
> hvem fortæller det? din ex, din datter eller din ex-svigermor??
>

Vores datter, samt jeg har en ven der bor lige ved siden af mormor


>
> hvilket sikkert også godt kan være sandt....... du kan jo ike læse tanker,
> og ikke føle din ex's følelser, så det er ikke noget du reelt ved.....

Ved godt det lyder usansynligt.....men hun har aldrig intereseret sig for
nogen af børnene (jo mens de var helt små)...
Ved godt at hun elsker den over alt på jorden.....ved også godt at hun
naturligvis savner dem når de ikke er der....Ved også godt at hun efter 1 -
2 dage ikke magter konflikterne med dem mere...også bliver der råbt højt,
osv





> jamne den slags har vi alle sammen...... men det beviser jo ikke at hun
ikke
> gider børnene..... måske erkender hun bare på den måde at du er bedre til
> det, eller ser ikke problemerne som du.....

Nej...stop nu lige......Quote"jamne den slags har vi alle sammen" hvad i al
verden mener du med det?, at en mor (eller far) kan tilade sig at gøre sådan
?

>
> det ene udelukker ikke det andet.... man kan sagtens savne sine børn, men
> stadig have et travlt liv....

Og din pointe ?
At man godt kan være mor 20% af tiden...og stadig starte en FM
sag...velvidende at begge børn ikke ønsker at være hos hende ?

>
> den eneste forklaring jeg kan komme med lige nu er at _du_ påvirker
> dem...... og det kan man sagtens uden at sige noget overhovedet....

Jeg har læst (og forstået) ret mange bøger om børn, samt de sidste 12 mdr om
børn, samvær, og deslignende.
Jeg kan garantere dig for at "der bliver kun snakket pænt om mor herfra",
"jeg opfordre til samvær så godt jeg kan", "sørger for at børnene ved at
"far ikke bare sidder og glor ud af vinduet og savner sine børn" når de ikke
er her", osv, osv.

> hvorfor skulle din søn ellers græde?
> og måske tror din datter at du helst vil høre at hun ikke har det rart hos
> mor...... siger hun det samme når du ikke er i nærheden?

Ja....men er stoppet med det da mor tydeligt viste hende hvor ked af det hun
blev (og der er iøvrigt det forbud i huset "at når mors kæreste er der...så
snakker vi ikke om far".

3 gange er vores datter kommet hjem fra mor (uden at mor vidste det) og sagt
at jeg skulle komme over til lillebror..."fordi han græder helt vildt og
banker hovedet ned i gulvet". Jeg kunne "underholde" dig i flere timer, med
lignende eksempler...

Hvorfor "føles" det altid lidt som om at der er forskel på:

1. Mor siger at far er en dårlig far.....Den "køber" folk med det samme

2. Far siger at mor er en dårlig mor.....Den køber folk ikke uanset hvor
mange argumenter ell. beviser man smider på bordet...



>
>
> hvorfor brokker du dig så nu?

Sabina!, hvorfor jeg brokker mig.....fordi hun har startet en FM sag og har
påtaget sig rollen som mor når folk kikker, når døren bliver lukket....så er
det samme gamle mor.


>
> privatdetektiv.....

Ja.....og hvilket "signal" sender det til retten ? (jaloux exmand)
Jeg HAR beviser...men ALLE siger "lad være, det siger mere om dig end om
hende"
Vidste du i øvrigt at der ikke kan føres vidner i en FM sag ?

>
> > At hun var væk mens børnene var syge (og at hun vidste det)...hvordan
> > beviser jeg det ?
>
> optager dine telefonsamtaler, får udskrifter fra teleselskabet som beviser
> at du har ringet til hende....

Og viser dem til hvem ?
Jeg HAR optaget alle tlf samtaler...men igen samme råd alle steder fra "lad
være", for signalet er "hvis du vidste tlf samtalen blev optaget..så har du
ikke deltaget i at forbedre / løse problemet", samt det er ikke TILLADT at
afspille bånd, etc i en retsal

>
> læge erklæring....

Ja..det lyder så nemt....
Faktum er at hvis man gør det...bliver der endnu mere postyr....og når man
så sidder hos lægen tror du så vores datter vil sige "ja...det var mor der
gjorde det", og gentage det igen når politiet kommer ? (og den tur ønsker
jeg ikke at sende hende igennem).

Da FM sagen startede tænkte jeg "det bliver nemt at vinde med alle de
beviser jeg har", pfffff, ingen vil se dem.


>
> > At vores datter har kæmpe bidemærker fra sin lillebror hver gang hun
> > vender tilbage fra samvær med sin mor...hvordan beviser jeg det ?
>
> billeder med datostembel..... og udtalelse på bånd fra din datter eller
> lægen....

Ja....men igen samme råd fra alle "lad være, det sender mere et billede af
dig en om hende

Jeg har taget 1 billede af hvordan vores søns tænder ser ud efter 5 dage hos
mor (for hun kan ikke få lov til at børste tænder på ham), hvad tror du
psykologen ville sige når hun ser et nærbillede af vores søn tænder ? (hun
vil tænke sikke en psykopat)

Jeg har et billede efter jeg sendte vores datter på ferie hos mor med en
plaster forbinding fra skadestuen (forstuet tommelfingeren), jeg gav hende
meget tydelige instruktioner med fra skadestuen "det skal skiftes hvis det
bliver vådt, det må IKKE bindes for stramt, og bør skiftes 1 gang om dagen",
da hun kom tilbage hertil og klagede over at fingeren gjorde ondt og
bankede....pillede jeg forbindingen af (hvis du ser billedet af fingeren så
brækker du dig !)
Hvem havde stået for at skifte forbinding ? (mors nye kæreste, som havde
bundet det så stramt at blodet havde "lidt" problemer, så havde hun badet
med det og ingen havde "tænkt" på at skifte det bagefter"...så udover at
fingeren havde 300 forskellige farver....så var AL hud totalt opløst (også
rundt om negjlen..der hang huden løst).
>
>
> det samme som ovenfor.....
>

Alle tror det er så nemt...tror du ikke jeg har tænkt det samme?
En FM retsag er IKKE en kriminalretsag....det handler om børnene og
forældrene (og hvilke signal de sender til retten) OG netop fordi jeg er
FAR.....(velvidende om hvad folk tænker når man siger "hun er en dårlig
mor"...er det LUKKET land at gøre som du siger


>
> får din datter til at sige det UDEN AT DU ER TILSTEDE.... og lade den
> børnesagkyndige vurdere om det kan være sandt, eller noget du påvirker din
> datter til at sige......

Og hvordan tror du at psykologen vil tænke hvis vores datter bare en gang
siger "Far siger at jeg skal fortælle dig".


>
> det er vist en vurdering du ikke har belæg for at udtale dig om.......
meget
> kan man sige, men man kan under ingen omstændigheder påstå at min ex er en
> dårlig far..... uvidende, angst og forvirret ja, men under ingen
> omstændigheder dårlig eller "ikke særlig meget far"....... han forguder
sine
> børn, men ved ikke altid hvordan han skal håndtere det.....

Forkert ordvalg måske......men pointen er at hvis man ikke som forælder
magter at være alene med sin børn.....så har man vidst ikke været "tilstede"
i den tid der er gået forud.


>
> > Det tog ca 4 - 6 uger af mors fravær....til børnene ikke engang gad at
> > spørge om "kommer mor hjem i aften?" (vi boede sammen i 6 mdr før hun
> > fik en ny lejlighede..og i de 6 mdr var hun væk 3 - 5 dage (aftener)
> > om ugen).
>
> måske for at komme væk fra dit fordømmende blik?

Nej..hvor er du strid....

1. så var jeg ikke fordømmende
2. Jeg gjorde ALT for at hun skulle være/føle sig velkommen

Hvorfor vender du det om på hovedet ?

Hvis jeg skubber et glas ned fra køkkenbordet og det smadre mod
stengulvet.....er det så min skyld eller stengulvet ?
FOr i følge det du skriver...så er det gulvets skyld (og det er vist ikke
det rigtige svar!)
>
> jeg læser intet her om at mødre er mere tilbøjelige til at introducere en
ny
> forælder end fædre er det.....

Nu har jeg jo heller ikke kopieret hele bogen til dig (det er den smule om
bogen jeg kunne finde via google), den info jeg gav dig..er dokumenteret i
bogen


> det må være svært at bedøme når kun 6% af børnene bor hos faderen....
> naturligvis vil der være flere konfliktfyldte forhold hos mødrene, når det
> står for over 90% af det..... men stadig intet om at mødre er mere
> tilbøjelige til at finde en ny partner hurtigere...... det var jo din
> påstand......

Du kan ikke sætte ? ved den bog...den er godkendt alle steder....
Læs den selv og se statestikken...den kan lånes på biblioteket


> naturligvis gør de det..... det betvivler jeg slet ikke... og du skal ikke
> tage mit indlæg her som et angreb på dig, men blot en anden
> indgangsvinkel..... men jeg tror du undervurderer din egen magt..... du
> virker meget bitter

Nope......ikke gal, bitter...eller deslignende

> og det kan næsten ikke undgås at det skinner igennem
> til børnene, og uanset dine gode intentioner så har børn det med at ville
> glæde forældrene, så det kan sagtens være at du ubevidst påvirker dine
børn
> til at reagere negativt overfor mor......

Nope...samme svar
Er glad for at hun er ude af "mit" liv, nu når jeg ved "hvad hun er lavet
af"

(og bemærk lige din kommentar (de 2 ovenfor), tidligere sagde du at jeg
skulle bevise alle de ting for dommeren...og nu kommer din sidste kommentar
Quote"du
virker meget bitter", kan du se dilemaet?)

Ville bare ønske at den FM sag forsvandt (for den tager kræfter), at
samværet mellem mor og børn ville blive godt (for det er det jeg bruger min
tid på at forbedre).
>

Mit største ønske er at mor ville blive mor og at børnene frivilligt ønskede
at tage over til hende (jeg sidder ikke og "godter" mig over at høre børnene
protestere), jeg opfordre på alle mulige måder til at de skal tage på samvær
med deres mor


mvh
brian



Sabina Hertzum (19-10-2003)
Kommentar
Fra : Sabina Hertzum


Dato : 19-10-03 22:47

Brian K wrote:
> >
> > ja, det gjorde det dengang.... men som du sikkert også ved så kan
> > fædre også være bange.....
>
> Hummm, for hvad...at være far ?

at være far, at være ansvarlig, at ikke slå til, at gøre det forkert, at
blive fordømt, at se de skulene blikke fra damen i kasselinien i bilka, for
alle de ting mødre skam også kan være bange for..... min pointe er at vi
ikke er så forskellige........

> > hvem fortæller det? din ex, din datter eller din ex-svigermor??
>
> Vores datter, samt jeg har en ven der bor lige ved siden af mormor

ok, din datter (som utvivlsomt ikke siger et eneste ord der vil gøre dig ked
af det) og din ven, som sikkert støtter 100% op omkring dig....... undskyld
jeg siger det, men ikke de mest troværdige referancer...... havde mormor
eller nogle af din ex's bekendte været med i den liste, så havde sagen været
en helt anden...... eller evt nogen der er loyale overfor jer begge......
eller en 100% uvildig tilskuer.....

> > hvilket sikkert også godt kan være sandt....... du kan jo ike læse
> > tanker, og ikke føle din ex's følelser, så det er ikke noget du
> > reelt ved.....
>
> Ved godt det lyder usansynligt.....men hun har aldrig intereseret sig
> for nogen af børnene (jo mens de var helt små)...
> Ved godt at hun elsker den over alt på jorden.....ved også godt at hun
> naturligvis savner dem når de ikke er der....Ved også godt at hun
> efter 1 - 2 dage ikke magter konflikterne med dem mere...også bliver
> der råbt højt, osv

at hun ikke behandler dem som du gør, gør hende ikke mindre værd som
mor....... vi har alle forskellig måde at håndtere den slags på.....

> > jamne den slags har vi alle sammen...... men det beviser jo ikke at
> > hun ikke gider børnene..... måske erkender hun bare på den måde at
> > du er bedre til det, eller ser ikke problemerne som du.....
>
> Nej...stop nu lige......Quote"jamne den slags har vi alle sammen"
> hvad i al verden mener du med det?, at en mor (eller far) kan tilade
> sig at gøre sådan ?

at vi alle sammen kan den slags historier og sansyneligvis har 40 af
slagsen, der påpeger hvor dårlig ens ex er mht børnene....... historier er
der MASSER af, og de holder ikke for en skid........ det er hvad jeg
mener......

> > det ene udelukker ikke det andet.... man kan sagtens savne sine
> > børn, men stadig have et travlt liv....
>
> Og din pointe ?
> At man godt kan være mor 20% af tiden...og stadig starte en FM
> sag...velvidende at begge børn ikke ønsker at være hos hende ?

er det nu også "velvidende at..." hun har gjort det?? eller har hun gjort
det i en ærlig overbevisning om at børnene vil have det bedst hos hende??

> > den eneste forklaring jeg kan komme med lige nu er at _du_ påvirker
> > dem...... og det kan man sagtens uden at sige noget overhovedet....
>
> Jeg har læst (og forstået) ret mange bøger om børn, samt de sidste 12
> mdr om børn, samvær, og deslignende.
> Jeg kan garantere dig for at "der bliver kun snakket pænt om mor
> herfra", "jeg opfordre til samvær så godt jeg kan", "sørger for at
> børnene ved at "far ikke bare sidder og glor ud af vinduet og savner
> sine børn" når de ikke er her", osv, osv.

godt... men hvad med dit kropssprog?? hvad med de private samtaler du tror
dine børn ikke hører?? hvad med de ubevidste signaler du utvilsomt udsender?
grunden til at jeg nævner det er fordi du herinde har meget travlt med at
fremstille din ex som heksen, og åbenbart ikke kan se nogen formildende
omstændigheder ved hende overhovedet..... det får mig til at fornemme at det
ikke er så nemt for dig at opretholde facaden overfor dine børn, til trods
for grundig "undervisning"....

> > hvorfor skulle din søn ellers græde?
> > og måske tror din datter at du helst vil høre at hun ikke har det
> > rart hos mor...... siger hun det samme når du ikke er i nærheden?
>
> Ja....men er stoppet med det da mor tydeligt viste hende hvor ked af
> det hun blev (og der er iøvrigt det forbud i huset "at når mors
> kæreste er der...så snakker vi ikke om far".

hvor gammel er det din datter efterhånden er??
hvor loyal er det lige din datter er??
tror du at det MÅSKE er muligt at din datters loyalitet overfor _sine
forældre_ smitter af på de ting hun fortæller forskellige steder??

> 3 gange er vores datter kommet hjem fra mor (uden at mor vidste det)
> og sagt at jeg skulle komme over til lillebror..."fordi han græder
> helt vildt og banker hovedet ned i gulvet". Jeg kunne "underholde"
> dig i flere timer, med lignende eksempler...

som allerede sagt, så har vi alle den slags historier om vores inkompetente
ex'er.....

> Hvorfor "føles" det altid lidt som om at der er forskel på:
>
> 1. Mor siger at far er en dårlig far.....Den "køber" folk med det
> samme
>
> 2. Far siger at mor er en dårlig mor.....Den køber folk ikke uanset
> hvor mange argumenter ell. beviser man smider på bordet...

fordi det rammer for tæt på... og fordi det er det følsomme punkt hos dig
lige nu......
jeg tror du har en helt forkert fornemmelse af denne debat..... jeg benægter
skam ikke at din ex kan være en elendig mor..... det kan hun efter al
sansynelighed sagtens være.... jeg prøver bare at give dig andre måder at se
tingene på...... dog virker det tydeligvis som om du ikke er interesseret i
at se andre indgagsvinkler......

> > hvorfor brokker du dig så nu?
>
> Sabina!, hvorfor jeg brokker mig.....fordi hun har startet en FM sag
> og har påtaget sig rollen som mor når folk kikker, når døren bliver
> lukket....så er det samme gamle mor.

hvis hun virkelig er så slem så kan det da ikke passe at du er den eneste
der kan se det?

> > privatdetektiv.....
>
> Ja.....og hvilket "signal" sender det til retten ? (jaloux exmand)

nej, bekymret far....... for det er jo IKKE den nye kæreste der skal dækkes,
men hendes behandling af børnene......

> Jeg HAR beviser...men ALLE siger "lad være, det siger mere om dig end
> om hende"
> Vidste du i øvrigt at der ikke kan føres vidner i en FM sag ?

ja det vidste jeg godt...... men derfor kan man vel godt have sin
dokumentation i orden.......
og hvem er "alle"??

> > > At hun var væk mens børnene var syge (og at hun vidste
> > > det)...hvordan beviser jeg det ?
> >
> > optager dine telefonsamtaler, får udskrifter fra teleselskabet som
> > beviser at du har ringet til hende....
>
> Og viser dem til hvem ?

SA..... eller hvem den viden ellers er relevant for....så længe du kan
bevise at du har forsøgt at få fat i hende, og evt har talt med hende, så
skal du ikke gøre mere......så er det op til dommeren eller mægleren at
dømme om du har gjort alt efter bogen...... du skal blot bevise at du har
gjort forsøget....

> Jeg HAR optaget alle tlf samtaler...men igen samme råd alle steder
> fra "lad være", for signalet er "hvis du vidste tlf samtalen blev
> optaget..så har du ikke deltaget i at forbedre / løse problemet",
> samt det er ikke TILLADT at afspille bånd, etc i en retsal

hvad så med udskrifter fra teleselskabet? der står på hvornår du har ringet,
hvor længe hver samtale har varet.... der kan de sagtens konkludere ud fra
om du har fået fat i hende eller ej.... og hvordan hendes reaktion har været
må de jo så spørge hende om.....

> > læge erklæring....
>
> Ja..det lyder så nemt....
> Faktum er at hvis man gør det...bliver der endnu mere postyr....og
> når man så sidder hos lægen tror du så vores datter vil sige
> "ja...det var mor der gjorde det", og gentage det igen når politiet
> kommer ? (og den tur ønsker jeg ikke at sende hende igennem).

nååååh nej.... så er det også bedre at sende hende tilbage til en mor der
mishandler hende og ikke gider hende..... indimellem forstår jeg ikke din
logik?

> Da FM sagen startede tænkte jeg "det bliver nemt at vinde med alle de
> beviser jeg har", pfffff, ingen vil se dem.

så har du kontakt med de forkerte mennesker......

> > > At vores datter har kæmpe bidemærker fra sin lillebror hver gang
> > > hun vender tilbage fra samvær med sin mor...hvordan beviser jeg
> > > det ?
> >
> > billeder med datostembel..... og udtalelse på bånd fra din datter
> > eller lægen....
>
> Ja....men igen samme råd fra alle "lad være, det sender mere et
> billede af dig en om hende

igen, hvem er "alle"??

grunden til at jeg spørger er fordi at de råd jeg netop har givet dig er de
selvsamme råd en veninde har fået fra SA i hendes myndighedssag.......

> Jeg har taget 1 billede af hvordan vores søns tænder ser ud efter 5
> dage hos mor (for hun kan ikke få lov til at børste tænder på ham),
> hvad tror du psykologen ville sige når hun ser et nærbillede af vores
> søn tænder ? (hun vil tænke sikke en psykopat)

manglende tandbørstning er altså ikke "mishandling"...... det er det først
når tænderne er rådne og falder ud........ blå mærker fra slag og niven og
tandmærker _er_....... det er ikke så svært at regne ud......
og at tage et billede af et blå mærke med et datostembel, afleveret sammen
med en udtalelse fra lægen, siger ikke andet om dig end at du er bekymret
for dit barn...... hvis det derimod kommer sammen med en af dine lident
tiltalende udtalelser om din ex'kone så siger det MEGET om dig..... kan du
se hvad jeg mener?

> Jeg har et billede efter jeg sendte vores datter på ferie hos mor med
> en plaster forbinding fra skadestuen (forstuet tommelfingeren), jeg
> gav hende meget tydelige instruktioner med fra skadestuen "det skal
> skiftes hvis det bliver vådt, det må IKKE bindes for stramt, og bør
> skiftes 1 gang om dagen", da hun kom tilbage hertil og klagede over
> at fingeren gjorde ondt og bankede....pillede jeg forbindingen af
> (hvis du ser billedet af fingeren så brækker du dig !)
> Hvem havde stået for at skifte forbinding ? (mors nye kæreste, som
> havde bundet det så stramt at blodet havde "lidt" problemer, så havde
> hun badet med det og ingen havde "tænkt" på at skifte det
> bagefter"...så udover at fingeren havde 300 forskellige farver....så
> var AL hud totalt opløst (også rundt om negjlen..der hang huden løst).

og du tog naturligvis din datter til lægen eller på skadestuen og fik lagt
forbinden igen.... og har derfor journalen hvor det er beskrevet i? ligesom
du selv sørgede at tage billede af fingeren både før og efter forbinden blev
skiftet?

> > det samme som ovenfor.....
>
> Alle tror det er så nemt...tror du ikke jeg har tænkt det samme?
> En FM retsag er IKKE en kriminalretsag....det handler om børnene og
> forældrene (og hvilke signal de sender til retten) OG netop fordi jeg
> er FAR.....(velvidende om hvad folk tænker når man siger "hun er en
> dårlig mor"...er det LUKKET land at gøre som du siger

bullshit...... det er kun en undskyldning......

> > får din datter til at sige det UDEN AT DU ER TILSTEDE.... og lade
> > den børnesagkyndige vurdere om det kan være sandt, eller noget du
> > påvirker din datter til at sige......
>
> Og hvordan tror du at psykologen vil tænke hvis vores datter bare en
> gang siger "Far siger at jeg skal fortælle dig".

jeg siger jo netop at du skal lade din datter tale alene med den
børnesagkyndige og lade ham vurdere..... og LAD VÆRE MED AT COACHE
HENDE.......
du skal jo lige præcis holde dine udtalelser og bemærkninger for dig
selv.... lad din datter fortælle historien med sine egne ord, og uden at du
har omtalt det for hende overhovedet..... du kan evt skrive en liste med
ting du gerne vil have belyst, som du kan give til den børnesagkyndige, som
så vil spørge ind til dem på en ikke ledende måde......
HVIS din datter siger "far siger at jeg skal fortælle dig" så er det jo et
tydeligt tegn på at du har påvirket hende...... og så holder alle dine bøger
jo ikke en skid...... lige som dine gode intentioner flyver direkte ud af
vinduet........

> > det er vist en vurdering du ikke har belæg for at udtale dig
> > om....... meget kan man sige, men man kan under ingen
> > omstændigheder påstå at min ex er en dårlig far..... uvidende,
> > angst og forvirret ja, men under ingen omstændigheder dårlig eller
> > "ikke særlig meget far"....... han forguder sine børn, men ved ikke
> > altid hvordan han skal håndtere det.....
>
> Forkert ordvalg måske......men pointen er at hvis man ikke som
> forælder magter at være alene med sin børn.....så har man vidst ikke
> været "tilstede" i den tid der er gået forud.

det er en fed gang bullshit som man kun kan fyre af fordi man er så kæphøj
at man tror man ved alt........
ALLE kan blive nervøse og prøve at overkompensere..... uanset hvor meget man
har været tilstede....... og til din oplysning kan jeg fortælle dig at min
ex gik hjemme sammen med mig størstedelen af barselsorloven, og efter jeg
gik i gang med min uddannelse, hang den daglige husholdning på ham, incl
vores søn...... faktisk tilbragte han nok mere tid med vores søn de sidste
to år, end jeg gjorde....... fordi han gad og fordi jeg focuserede på min
uddannelse på daværende tidspunkt.....

> > > Det tog ca 4 - 6 uger af mors fravær....til børnene ikke engang
> > > gad at spørge om "kommer mor hjem i aften?" (vi boede sammen i 6
> > > mdr før hun fik en ny lejlighede..og i de 6 mdr var hun væk 3 - 5
> > > dage (aftener)
> > > om ugen).
> >
> > måske for at komme væk fra dit fordømmende blik?
>
> Nej..hvor er du strid....

ja jeg er strid...... det er du også....... ;)

> 1. så var jeg ikke fordømmende

er du sikker?? har du talt med hende om hendes følelser dengang??

> 2. Jeg gjorde ALT for at hun skulle være/føle sig velkommen

det gjorde du sikkert, men er du sikker på at hun følte det var det du
gjorde??
her putter jeg lige et lille ordsprog ind..... there is no truth, just
perception.........

> Hvorfor vender du det om på hovedet ?

jeg vender intet på hovedet, jeg prøver blot at give dig en anden
indgangsvinkel...... du har DIN opfattelse, og den er ret så negativ......
har du overvejet om din ex's opfattelse er helt anderledes?? og hvis den er
det, gør det så din mere rigtig end hendes??

> Hvis jeg skubber et glas ned fra køkkenbordet og det smadre mod
> stengulvet.....er det så min skyld eller stengulvet ?
> FOr i følge det du skriver...så er det gulvets skyld (og det er vist
> ikke det rigtige svar!)

du kan ikke sammenligne mennesker med følelser, med et stengulv og et
glas.......
der er ALTID to sider af en sag........ du kan sagtens føle at du giver dig
alt du kan, og ikke er fordømmende og prøver at gøre alt i din magt for at
huns kal gøle sig velkommen........ HUN derimod kan sagtens føle at dine
tiltag udelukkende er lavet for at manipulere med hende og give hende dårlig
samvittighed.......
dine intentioner kan sagtens være reelle nok, men det ændrer ikke på hendes
opfattelse af sagen...... ligesom hendes intentioner i denne sag også
sagtens kan være reelle nok, men det ændrer ikke på DIN opfattelse af
sagen.... vel?

> > jeg læser intet her om at mødre er mere tilbøjelige til at
> > introducere en ny forælder end fædre er det.....
>
> Nu har jeg jo heller ikke kopieret hele bogen til dig (det er den
> smule om bogen jeg kunne finde via google), den info jeg gav dig..er
> dokumenteret i bogen

jeg er ked af at du ikke kan finde den info du påstår er i bogen ;) jeg har
ingen intentioner om at læse den, så jeg vælger at tillade mig at tvivle ;)

> > det må være svært at bedøme når kun 6% af børnene bor hos
> > faderen.... naturligvis vil der være flere konfliktfyldte forhold
> > hos mødrene, når det står for over 90% af det..... men stadig intet
> > om at mødre er mere tilbøjelige til at finde en ny partner
> > hurtigere...... det var jo din påstand......
>
> Du kan ikke sætte ? ved den bog...den er godkendt alle steder....
> Læs den selv og se statestikken...den kan lånes på biblioteket

jo det kan jeg såsandelig godt..... blot fordi det er skrevet i en bog, er
det ikke en altafgørende sandhed....... og slet ikke når grundlaget for den
påstand er så ufattelig lille......

> Nope......ikke gal, bitter...eller deslignende

hvad så??

> > og det kan næsten ikke undgås at det skinner igennem
> > til børnene, og uanset dine gode intentioner så har børn det med at
> > ville glæde forældrene, så det kan sagtens være at du ubevidst
> > påvirker dine børn til at reagere negativt overfor mor......
>
> Nope...samme svar
> Er glad for at hun er ude af "mit" liv, nu når jeg ved "hvad hun er
> lavet af"

hun er jo netop ikke ude af dit liv.......

> (og bemærk lige din kommentar (de 2 ovenfor), tidligere sagde du at
> jeg skulle bevise alle de ting for dommeren...og nu kommer din sidste
> kommentar Quote"du
> virker meget bitter", kan du se dilemaet?)

ja det kan jeg godt, men du glemmer en ting.... jeg udtaler mig på grundlag
af dine egne ord herinde..... det _jeg_ opfordrer til er at lade andre tale
for dig.... og ellers holde dine holdninger og meninger for dig selv.....
lad psykologen tale, lad billederne tale, lad udskrifterne fra teleselskabet
tale..... og forsøg ellers på at kæmpe for at opretholde et godt
samarbejde......

> Ville bare ønske at den FM sag forsvandt (for den tager kræfter), at
> samværet mellem mor og børn ville blive godt (for det er det jeg
> bruger min tid på at forbedre).

du skulle måske bruge din tid på at forbedre dit forhold til din ex, frem
for at ubevidst presse dig indimellem hende og børnene.... sjovt nok har den
slags sager de tmed at løse sig når far og mor når en mindelig løsning, som
ikke involverer had og ukvemsord om ex-partneren.....

> Mit største ønske er at mor ville blive mor og at børnene frivilligt
> ønskede at tage over til hende (jeg sidder ikke og "godter" mig over
> at høre børnene protestere), jeg opfordre på alle mulige måder til at
> de skal tage på samvær med deres mor

jamen det vil da også absolut været det allerbedste.....
og husk så lige...... der er ingen sandhed.... kun opfattelse...... ;)

--
Knus Sabina

www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.



nuser (14-10-2003)
Kommentar
Fra : nuser


Dato : 14-10-03 17:36


"Brian K" <brian@nospam.com> skrev i en meddelelse
news:bmfab3$2ku$1@news.cybercity.dk...
KLIP
> Personligt...kommer der INGEN kvinde inden for mine døre (som kæreste) før
> jeg er 100% sikker, og jeg skal have været sikker i mindst 4 - 6 mdr. (jo
> hun er velkommen når børnene er hos deres mor).

Hej Brian

Skal vi ikke slå vores pjalter sammen ? )) Det du skriver kan jeg kun
tilslutte mig 110 %. Har haft næsten de samme oplevelser med min ex. Han
præsenterede vores unger for sin nye kærste og hendes datter mindre end en
måned efter han var flyttet fra vores hus, den selv samme gang han skulle
have samvær med dem uden for vores hjem. Den 1. måned efter han var flyttet
havde han ikke noget ordentlig sted at bo, så han kom hjem for at være
sammen med ungerne, og jeg flyttede ud i de to weekender det drejede sig om.

Hilsen

Nuser




Brian K (14-10-2003)
Kommentar
Fra : Brian K


Dato : 14-10-03 22:54

"nuser" <tortie(fjerne dette)@ofir.dk> skrev i en meddelelse
news:3f8c2546$0$54838$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>
>
> Hej Brian
>
> Skal vi ikke slå vores pjalter sammen ? ))

Jo også kan du flytte ind i morgen tidlig

>Det du skriver kan jeg kun
> tilslutte mig 110 %. Har haft næsten de samme oplevelser med min ex. Han
> præsenterede vores unger for sin nye kærste og hendes datter mindre end en
> måned efter han var flyttet fra vores hus, den selv samme gang han skulle
> have samvær med dem uden for vores hjem.

Altså.....Hvad er det der sker når den anden forælder finder en anden
kæreste...SKAL familieportrættet bare op og stå så hurtigt som muligt ? (med
den nye partner som den nye forælder)
Min ex hun præsterede at lade den nye mand bade vores søn på 2 1/2
år.....FØRSTE gang hun havde ham på samvær (mens vores datter på 5 år gloede
på det). Vores datter s kommentar da hun kom over til mig senere "far nu må
du ikke blive sur vel....." (så selv hun kunne se at der var noget helt galt
i det mor gjorde). Mors kommentar da jeg stille og roligt ringede til hende
og sagde at jeg syntes hun satte børnene i en ubehagelig situation "Du skal
ikke blande dig, hvad der er bedst for XXX & XXX skal jeg og XXX (nye
kæreste) nok afgøre ! (nogen der kan forstå at jeg frygter hvordan det
bliver hvis mor får FM ?)

> Den 1. måned efter han var flyttet
> havde han ikke noget ordentlig sted at bo, så han kom hjem for at være
> sammen med ungerne, og jeg flyttede ud i de to weekender det drejede sig
om.

En god ven sagde til mig "forvent IKKE at noget af det du giver til din ex
kommer retur" (og efter snart 12 mdr i helvedet....må jeg nok erkende at han
har ret, ALT hvad man gør i god mening...bliver vendt til noget beskidt),
feks : jeg opkræver ikke børnepenge fra min ex.....hvis hun får tillagt
FM....går der sikkert ikke 5 dage før der ligger et girokort på 2*970 kr pr
mdr.

mvh
brian



nuser (15-10-2003)
Kommentar
Fra : nuser


Dato : 15-10-03 07:54


"Brian K" <brian@nospam.com> skrev i en meddelelse
news:bmhr8r$1jns$1@news.cybercity.dk...
KLIP
>
> Altså.....Hvad er det der sker når den anden forælder finder en anden
> kæreste...SKAL familieportrættet bare op og stå så hurtigt som muligt ?
(med
> den nye partner som den nye forælder)

Her i den kommende weekend, skal mine unger sammen med min ex, ned og besøge
kærestens forældre, og de må gerne kalde dem Morfar og Mormor !!!!!

KLIP
> En god ven sagde til mig "forvent IKKE at noget af det du giver til din ex
> kommer retur" (og efter snart 12 mdr i helvedet....må jeg nok erkende at
han
> har ret, ALT hvad man gør i god mening...bliver vendt til noget beskidt),

Jeg gjorde det heller ikke for min ex. skyld men for mine unger, som jeg
plejer at sige "Jeg kan sluge, endog meget store kameler for mine ungers
skyld"

> feks : jeg opkræver ikke børnepenge fra min ex.....hvis hun får tillagt
> FM....går der sikkert ikke 5 dage før der ligger et girokort på 2*970 kr
pr mdr.

Hvorfor kræver du ikke børnepenge ??

Mvh

Nuser



Pia Sørensen (15-10-2003)
Kommentar
Fra : Pia Sørensen


Dato : 15-10-03 10:54


"nuser" <tortie(fjerne dette)@ofir.dk> skrev i en meddelelse
news:3f8cee56$0$54768$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>
> "Brian K" <brian@nospam.com> skrev i en meddelelse
> news:bmhr8r$1jns$1@news.cybercity.dk...
>
> Her i den kommende weekend, skal mine unger sammen med min ex, ned og
besøge
> kærestens forældre, og de må gerne kalde dem Morfar og Mormor !!!!!

Sådan er det også hos min ex. Bortset fra at min søn ikke gerne må kalde
farens kærestes forældre for morfar og mormor, men han skal kalde dem for
morfar og mormor. Når jeg konfronterer min ex med det, siger han bare at
vores søn ikke er gammel nok til at skelne når hans kærestes datter er hos
sin morfar og mormor. Men han er gammel nok til at skelne. For når han er
hjemme hos mig siger han at han tit bliver uvenner med far når han siger til
far at det ikke er hans morfar og mormor. Jeg synes det er grotesk. For det
virker som en manipulation.
>
> Mvh
>
> Nuser
>
>



Pia Sørensen (15-10-2003)
Kommentar
Fra : Pia Sørensen


Dato : 15-10-03 11:39


"Pia Sørensen" <frksorensendk@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:3f8d18d3$0$70002$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
>
> "nuser" <tortie(fjerne dette)@ofir.dk> skrev i en meddelelse
> news:3f8cee56$0$54768$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> >
> > "Brian K" <brian@nospam.com> skrev i en meddelelse
> > news:bmhr8r$1jns$1@news.cybercity.dk...
> >
> > Her i den kommende weekend, skal mine unger sammen med min ex, ned og
> besøge
> > kærestens forældre, og de må gerne kalde dem Morfar og Mormor !!!!!
>
> Sådan er det også hos min ex. Bortset fra at min søn ikke gerne må kalde
> farens kærestes forældre for morfar og mormor, men han skal kalde dem for
> morfar og mormor. Når jeg konfronterer min ex med det, siger han bare at
> vores søn ikke er gammel nok til at skelne når hans kærestes datter er hos
> sin morfar og mormor. Men han er gammel nok til at skelne. For når han er
> hjemme hos mig siger han at han tit bliver uvenner med far når han siger
til
> far at det ikke er hans morfar og mormor. Jeg synes det er grotesk. For
det
> virker som en manipulation.
> >
> > Mvh
> >
> >Pia> >
> >
>
>



Brian K (15-10-2003)
Kommentar
Fra : Brian K


Dato : 15-10-03 15:47

"Pia Sørensen" <frksorensendk@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:3f8d18d3$0$70002$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
>
> Sådan er det også hos min ex. Bortset fra at min søn ikke gerne må kalde
> farens kærestes forældre for morfar og mormor, men han skal kalde dem for
> morfar og mormor. Når jeg konfronterer min ex med det, siger han bare at
> vores søn ikke er gammel nok til at skelne når hans kærestes datter er hos
> sin morfar og mormor. Men han er gammel nok til at skelne. For når han er
> hjemme hos mig siger han at han tit bliver uvenner med far når han siger
til
> far at det ikke er hans morfar og mormor. Jeg synes det er grotesk. For
det
> virker som en manipulation.
> >

Hej


det fatter jeg minus af ??

Mvh
brian



Pia Sørensen (15-10-2003)
Kommentar
Fra : Pia Sørensen


Dato : 15-10-03 16:28


"Brian K" <brian@nospam.com> skrev i en meddelelse
news:bmjmld$1njr$1@news.cybercity.dk...
> "Pia Sørensen" <frksorensendk@hotmail.com> skrev i en meddelelse
> news:3f8d18d3$0$70002$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
> >
> > Sådan er det også hos min ex. Bortset fra at min søn ikke gerne må kalde
> > farens kærestes forældre for morfar og mormor, men han skal kalde dem
for
> > morfar og mormor. Når jeg konfronterer min ex med det, siger han bare at
> > vores søn ikke er gammel nok til at skelne når hans kærestes datter er
hos
> > sin morfar og mormor. Men han er gammel nok til at skelne. For når han
er
> > hjemme hos mig siger han at han tit bliver uvenner med far når han siger
> til
> > far at det ikke er hans morfar og mormor. Jeg synes det er grotesk. For
> det
> > virker som en manipulation.
> > >
>
> Hej
>
>
> det fatter jeg minus af ??

Hej Brian.

Fatter jeg godt, for jeg er kommet til at slette det jeg ville svare
på...sorry. Men nuser havde skrevet det her som jeg nu har kopieret

> Her i den kommende weekend, skal mine unger sammen med min ex, ned og
besøge
> kærestens forældre, og de må gerne kalde dem Morfar og Mormor !!!!!

Og det var dette jeg har svaret på. Ikke nemt at vide når jeg var kommet
til at slette det...endnu engang sorry.
>
> Mvh
> brian
>
>



Brian K (15-10-2003)
Kommentar
Fra : Brian K


Dato : 15-10-03 17:13

"Pia Sørensen" <frksorensendk@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:3f8d6700$0$69928$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
>
> Hej Brian.
>
> Fatter jeg godt, for jeg er kommet til at slette det jeg ville svare
> på...sorry. Men nuser havde skrevet det her som jeg nu har kopieret
>
Hej

gør det nu ikke nemmere at forstå (er der ikke byttet om på noget i
sætningerne (mormor og morfar)?)

mvh
brian



Pia Sørensen (15-10-2003)
Kommentar
Fra : Pia Sørensen


Dato : 15-10-03 21:04


"Brian K" <brian@nospam.com> skrev i en meddelelse
news:bmjrn2$1vif$1@news.cybercity.dk...

> >
> Hej
>
> gør det nu ikke nemmere at forstå (er der ikke byttet om på noget i
> sætningerne (mormor og morfar)?)

Jo det kan godt være. Er ikke altid lige nemt at forklare det man så gerne
vil sige. Men det der var pointen i det var at nuser havde skrevet at hendes
børn skulle sammen med ders far og dennes kæreste, ned og besøge kærestens
forældre. Så skrev hun at børnene gerne måtte kalde dem morfar og mormor.
Hvilket hun vist ikke var helt tilfreds med. Mit svar var så at min søn skal
med ned til min ex´s kærestes forældre, så skal han kalde hendes forældre
for morfar og mormor. På det grundlag at min ex ikke mener vores søn kan
skelne når faderens kærestes datter kalder sin morfar og mormor for morfar
og mormor. Men jeg mener godt han kan skelne, mener blot at han bliver endnu
mere forvirret når han skal kalde 2 par for mormor og morfar. Og når han så
siger til mig herhjemme at ham og far skændes om det fordi vores søn ikke
vil kalde dem det, mener jeg det er en form for manipulation. Jeg synes ikke
han gør hvad der i dette tilfælde er bedst for barnet, når nu barnet ikke
mener at det er hans mormor og morfar. Han har sagt til mig at han bare vil
kalde dem for xxx´s mormor og morfar og det mener jeg han skal have lov til.
>
> mvh
>Pia
>
> P.s håber det blev mere forståelig nu?



nuser (15-10-2003)
Kommentar
Fra : nuser


Dato : 15-10-03 22:04


"Pia Sørensen" <frksorensendk@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:3f8da7a4$0$69950$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
>
> "Brian K" <brian@nospam.com> skrev i en meddelelse
> news:bmjrn2$1vif$1@news.cybercity.dk...
>
> > >
> > Hej
> >
> > gør det nu ikke nemmere at forstå (er der ikke byttet om på noget i
> > sætningerne (mormor og morfar)?)
>
> Jo det kan godt være. Er ikke altid lige nemt at forklare det man så gerne
> vil sige. Men det der var pointen i det var at nuser havde skrevet at
hendes
> børn skulle sammen med ders far og dennes kæreste, ned og besøge kærestens
> forældre. Så skrev hun at børnene gerne måtte kalde dem morfar og mormor.
> Hvilket hun vist ikke var helt tilfreds med.

KLIP

Hej Pia

Jeg kan godt leve med at mine unger får et ekstra sæt bedsteforældre, og
hvad de kalder dem er jeg fløjtende ligeglad med. Men min datter kan ikke
fordrage sin fars nye kærste og den nye familie. Hun er rasende hele ugen
inden de skal være sammen i weekenden. Så det var egentlig hendes kommentar
jeg refererede. Jeg har prøvet at tale med hendes far, men hans kommentar er
at hun må lærer at indordne sig og at han er den voksne og at han bestemmer.
Vi kommunikere ellers i reglen meget godt, men lige på dette punkt kan /vil
han ikke se sagen fra pigens side

Surt for pigen, som bare gerne vil være sammen med sin far.

Hilsen Nuser



Pia Sørensen (16-10-2003)
Kommentar
Fra : Pia Sørensen


Dato : 16-10-03 00:24


"nuser" <nille66xxx@ofir.dk> skrev i en meddelelse
news:3f8db58d$0$54799$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>
> "Pia Sørensen" <frksorensendk@hotmail.com> skrev i en meddelelse
> news:3f8da7a4$0$69950$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
> >
> > "Brian K" <brian@nospam.com> skrev i en meddelelse
> > news:bmjrn2$1vif$1@news.cybercity.dk...
> >
> Hej Pia
>
> Jeg kan godt leve med at mine unger får et ekstra sæt bedsteforældre, og
> hvad de kalder dem er jeg fløjtende ligeglad med. Men min datter kan ikke
> fordrage sin fars nye kærste og den nye familie. Hun er rasende hele ugen
> inden de skal være sammen i weekenden. Så det var egentlig hendes
kommentar
> jeg refererede.

Oki forståeligt nok. Og det eneste jeg ville sige var at min historie på det
punkt ligner lidt hinandens. For min søn skal jo så kalde sin fars kærestes
forældre for mormor og morfar. Og det vil han ikke. Og jeg synes så ikke det
er rimeligt at faderen tvinger ham til det, især ikke når vores søn ikke
engang kan lide faderens kæreste.

Jeg har prøvet at tale med hendes far, men hans kommentar er
> at hun må lærer at indordne sig og at han er den voksne og at han
bestemmer.
> Vi kommunikere ellers i reglen meget godt, men lige på dette punkt kan
/vil
> han ikke se sagen fra pigens side
>
> Surt for pigen, som bare gerne vil være sammen med sin far.

Ja helt sikkert. Det er squ synd for det er jo børnene det altid rammer.
>
> Hilsen Pia
>
>



Brian K (15-10-2003)
Kommentar
Fra : Brian K


Dato : 15-10-03 15:46

"nuser" <tortie(fjerne dette)@ofir.dk> skrev i en meddelelse
news:3f8cee56$0$54768$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>
> Her i den kommende weekend, skal mine unger sammen med min ex, ned og
besøge
> kærestens forældre, og de må gerne kalde dem Morfar og Mormor !!!!!

Humm, det er et emne der er svært at diskuterre...nogen mener at det er
"ok", jeg gør ikke (afhænig af hvordan/hvorfor børnene gør det), arghhh

>
> Jeg gjorde det heller ikke for min ex. skyld men for mine unger, som jeg
> plejer at sige "Jeg kan sluge, endog meget store kameler for mine ungers
> skyld"
>

Jeg er for nyligt blevet ringet op af zoologiskhave...de spurgte om jeg ikke
var sød at tilbagelevere de to sidste kameler de havde, men det SKAL snart
stoppe...for jo flere kameler man sluger.......jo mere over stregen går
exen.
>
> Hvorfor kræver du ikke børnepenge ??


Ja....du er bestemt ikke den første der spørger om det.....
Men jeg ved at det vil udhule hendes økonomi...og jeg lod være i det håb at
hun så ville bruge pengene til/på børnene (men det håb er ikke blevet
indfriet).
Samtidig så beholder hun 20 - 30% af det tøj jeg giver med på samvær....
Og hvis jeg begynder på at opkræve BP nu...så vil det udløse ENDNU en krise
(vredesudbrud mod mig), og hvem rammer det...korrekt børnene..

Da dette startede for 11 mdr siden...troede jeg at det kun kunne blive bedre
(det er det også for børnene)....men de personlige omkostninger.....Tror nok
at jeg snart har bruge for ferie. (skulle jeg havde haft her i efterårs
ferien, havde aftalt med exen at jeg fik efterårsferien, da hun gerne ville
have et par ekstra dage i jylland med børnene i juli mdr......da vi kom til
at vi skulle på ferie...nægtede mor alt om den aftale.), hvem ramte det
(udover mig)...lige præcis børnene.


Mvh
brian



Pia Sørensen (01-10-2003)
Kommentar
Fra : Pia Sørensen


Dato : 01-10-03 19:03


"Brian B. Christensen" <not@for.public> skrev i en meddelelse
news:uhjlnvcg8jstvogt8t76tnup610ukh93u4@4ax.com...
> >På forhånd tak
>
> Start med selv at være samarbejdsvillig og lad være med at hidse dig
> op over småting.

Jeg er samarbejdsvillig og jeg hidser mig ikke op over småting, men et eller
andet sted så kan jeg ikke sige noget til ham uden at han hidser sig op.

> Man skal være 2 for at få det til at køre.

Jeg ved godt man skal være 2 til at få det til at køre og derfor har jeg
også sendt et brev til ham hvori der ikke er nogen bebrejdelser, men blot
argumenter for hvad vi må gøre for at hjælpe vores søn, men hans svar var
bare om vi ikke allerede havde gjort alt.

mvh Pia.




Sabina Hertzum (01-10-2003)
Kommentar
Fra : Sabina Hertzum


Dato : 01-10-03 20:39

Pia Sørensen wrote:
> Hej NG.

hej pia ;)

> Jeg har en søn på snart 5 år. Jeg har været skilt fra hans far de
> sidste 4 år. Vores problem er at vi slet ikke kan samarbejde. Fostået
> på den måde at bliver vi uenige så fungerer samarbejdet overhovedet
> ikke. Det kører fuldstændig i hårdknude. Og jeg er ved at køre ned på
> det nu fordi det går ud over min søn.

jamen hvordan går det i hårdknude? er i uenige om hvordan samværet skal
forløbe, eller er i uenige om hvordan han skal opdrages? hvad præcis er det
der går galt?

> Når han har været på samvær hos
> sin far bider han de andre børn om mandagen.

uhensigtsmæssigt, men absolut noget du skal være opmærksom på..... han er så
stor nu at han godt ved at det gør sku ondt at blive bidt..... hvad siger
børnehaven?

> Jeg tager et eks. frem
> som skete for ca 14 dage siden.

ok ;)

> Min søn er meget interesseret i hvem der er hvis far og mor.

kun naturligt i din søns alder.....

> Hans far bor sammen med sin kæreste og dennes
> datter. Vi kalder hende Charlotte. Min søn spurgte så en dag efter om
> hans far også var far til Charlotte. Jeg svarede min søn at det var
> han ikke. Min søn spørger så efter hvem der så er Charlottes far. Jeg
> fortæller ham så hvad hendes far hedder.

hvor ved du det fra? (lad være med at tage det som et anklagende
spørgsmål..... jeg var blot nysgerrig)

> Problemet var bare at jeg
> ikke vidste at Charlotte ikke kendte noget til hvem der var hendes
> rigtige far, og min søn fortalte det til hende.

igen naturligt i din søns alder.....

> Min eks blev sur og
> rasede ud foran mig og vores fælles søn. Han kørte herfra med et
> raserianfald uden at sige farvel til sin søn.

mener han at du har været informeret om problemet?
KAN du have været informeret og evt glemt det?
har han givet en forklaring på hans vrede, som går ud over "blablabla - det
er din skyld det hele - blablabla"?

> Det påvirkede min søn
> meget. Jeg ved ikke hvordan jeg skal forholde mig længere eller hvad
> jeg skal gøre???

du skal elske din søn og kæmpe for hans ret til at se sin far...... andet og
mere skal du ikke gøre.....

> Jeg har forsøgt gentagne gange at samarbejde med
> ham, men hver eneste gang går det i stykker.

hvorfor går det i stykker? hvem bliver sur og hvorfor?

> Jeg mener ikke at jeg
> skal gå så vidt til at lade ham bestemme alt og gå imod mine egne
> meninger og bare lade ham overtræde mine grænser.

det skal du heller ike, men du skal skrapt afgrænse dit liv fra hans.......
sådan at hans liv er hans ansvar, og har din søn et spørgsmål der har noget
med fars liv at gøre, må han spørge far..... så må han tage lorten....

> Jeg håber meget at
> I kan give mig et godt råd, for jeg ved ikke længere selv hvad jeg
> skal stille op med det-

jeg synes du skal fortælle din ex at du beklager meget at det har skabt
problemer for dem, men at du jo altså ikke kunne vide at det ikke var
offentlig viden, når du ikke var informeret om det...... og så lade den
blive ved det, indtil videre..... bare ring til ham og sig undskyld, og ikke
mere ;)
så næste gang i kan tale civiliseret sammen hiver du ham lige til side og
siger til ham at du meget gerne vil have at vide om der er andre ting der er
hemmelige, sådan at du en anden gang ikke uforvarent laver et nyt
problem....
og herfra tager du så og adskiller jeres liv..... sådan at du kun fortæller
din søn noget der har direkte relation til dig, og har det noget med hans
fars kæreste, eller kærestens familie eller lignende, så sig til din søn
"jamen vi kan da lige ringe til far og spørge", og lad din søn snakke med
sin far ;)

få lavet en klar aftale og overhold den.... sådan at der ikke er noget at
blive uvenner over.... og lad være med at opsøge fjendskab.... hvis din ex
prøver at fremprovokere et skænderi, så bed ham stoppe for du vil ikke
mere...... bliver han sur, så lad ham blive sur.... men smil og lad være med
at fodre hans arrigskab......
--
Knus Sabina

www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.



Pia Sørensen (01-10-2003)
Kommentar
Fra : Pia Sørensen


Dato : 01-10-03 21:13


"Sabina Hertzum" <sabina@mandezonen.dk> skrev i en meddelelse
news:blfahe$ooh$1@dknews.tiscali.dk...
> Pia Sørensen wrote:
> > Hej NG.
>
> hej pia ;)

hej Sabina

> > Jeg har en søn på snart 5 år. Jeg har været skilt fra hans far de
> > sidste 4 år. Vores problem er at vi slet ikke kan samarbejde. Fostået
> > på den måde at bliver vi uenige så fungerer samarbejdet overhovedet
> > ikke. Det kører fuldstændig i hårdknude. Og jeg er ved at køre ned på
> > det nu fordi det går ud over min søn.
>
> jamen hvordan går det i hårdknude? er i uenige om hvordan samværet skal
> forløbe, eller er i uenige om hvordan han skal opdrages? hvad præcis er
det
> der går galt?

Det er svært at definere præcis hvad det er der går galt, men alt gør. Nu
vil jeg være åben og ærlig. Min søn og jeg har været tilknyttet noget der
hedder tværfaglig team og noget der hedder Børne- og familiecenteret, fordi
han bl.a havde nogle meget store sociale vanskeligheder. Dem er han dog
kommet ud af. Men jeg ser dem komme igen en gang imellem. Især efter hans
far havde forladt huset her i et raserianfald. Mens vi gik på børne-og
familiecenteret inviterede vi hans far med for at løse vores søns problemer,
men også for at løse vores. Ikke engang professionel hjælp kunne hjælpe os.
Han var der en gang, så nægtede han at komme der mere. Hver gang han fek.s
spørger efter om han kan låne sin søn i en af mine weekender og jeg så siger
nej, bliver han sur og beskylder mig for at være en dårlig mor, og så gør
han alt for at modarbejde mig. Vi var i statsamtet for et stykke tid siden
for at få ændret samværsaftalen, da han lige pludselig havde fået den ide at
han ikke ville aflevere vores søn i min lejlighed, så nu foregår det i
opgangen. Da vi var i statsamtet krævede han også at få nogle flere
weekender af mine, men det sagde amtet nej til, hvorefter han knaldede
fuldstændigt ud på juristen.

>
> > Når han har været på samvær hos
> > sin far bider han de andre børn om mandagen.
>
> uhensigtsmæssigt, men absolut noget du skal være opmærksom på..... han er

> stor nu at han godt ved at det gør sku ondt at blive bidt..... hvad siger
> børnehaven?

Børnehaven vil selvfølgelig gerne have det stoppet.

>
> > Jeg tager et eks. frem
> > som skete for ca 14 dage siden.
>
> ok ;)
>
> > Min søn er meget interesseret i hvem der er hvis far og mor.
>
> kun naturligt i din søns alder.....
>
> > Hans far bor sammen med sin kæreste og dennes
> > datter. Vi kalder hende Charlotte. Min søn spurgte så en dag efter om
> > hans far også var far til Charlotte. Jeg svarede min søn at det var
> > han ikke. Min søn spørger så efter hvem der så er Charlottes far. Jeg
> > fortæller ham så hvad hendes far hedder.
>
> hvor ved du det fra? (lad være med at tage det som et anklagende
> spørgsmål..... jeg var blot nysgerrig)

det ved jeg fordi min eks bor sammen med min eksveninde og hun boede sammen
med hendes datters far da jeg boede sammen med min søns far. Og hendes
datter er kun 3 mdr. yngre end min søn.
>
> > Problemet var bare at jeg
> > ikke vidste at Charlotte ikke kendte noget til hvem der var hendes
> > rigtige far, og min søn fortalte det til hende.
>
> igen naturligt i din søns alder.....
>
> > Min eks blev sur og
> > rasede ud foran mig og vores fælles søn. Han kørte herfra med et
> > raserianfald uden at sige farvel til sin søn.
>
> mener han at du har været informeret om problemet?

nej han mener bare jeg skulle have løjet for min søn.

> KAN du have været informeret og evt glemt det?

Nej han har ikke informeret mig om det overhovedet.

> har han givet en forklaring på hans vrede, som går ud over "blablabla -
det
> er din skyld det hele - blablabla"?

Nej har ikke fået nogen som helst forklaring på hans vrede.
>
> > Det påvirkede min søn
> > meget. Jeg ved ikke hvordan jeg skal forholde mig længere eller hvad
> > jeg skal gøre???
>
> du skal elske din søn og kæmpe for hans ret til at se sin far...... andet
og
> mere skal du ikke gøre.....

det er mit ønske at min søn skal se sin far, men det er bare svært at leve
med hans utallige raserianfald og at samarbejdet hver gang går i stykker.
>
> > Jeg har forsøgt gentagne gange at samarbejde med
> > ham, men hver eneste gang går det i stykker.
>
> hvorfor går det i stykker? hvem bliver sur og hvorfor?

Fordi vi har forskellige meninger. Han bliver sur, og det er over de mest
latterlige ting. Han blev sur en dag hvor han skulle hente vores søn i
børnehaven. jeg havde pakket hans taske med tøj og sendt den ned i BH. Men
da hans far kom var den der ikke. Han kører så hjem til sig selv med vores
søn, skriver en sms til mig derfra om hvorfor jeg ikke havde sendt tøj med?
Jeg skrev det har jeg da også. Problemet var bare at der var
bedsteforældredag den dag og at nogle bedsteforældre til en anden dreng var
kommet til at tage tasken med hjem. Det fandt jeg jo så ud af og fortalte
det til min søns far, men han var overbevist om at jeg løj, og det værste
var at han ikke engang "gad" undersøge sagen inden han kørte hjem. Der er
flere episoder i den retning.
>
> > Jeg mener ikke at jeg
> > skal gå så vidt til at lade ham bestemme alt og gå imod mine egne
> > meninger og bare lade ham overtræde mine grænser.
>
> det skal du heller ike, men du skal skrapt afgrænse dit liv fra
hans.......
> sådan at hans liv er hans ansvar, og har din søn et spørgsmål der har
noget
> med fars liv at gøre, må han spørge far..... så må han tage lorten....
>
> > Jeg håber meget at
> > I kan give mig et godt råd, for jeg ved ikke længere selv hvad jeg
> > skal stille op med det-
>
> jeg synes du skal fortælle din ex at du beklager meget at det har skabt
> problemer for dem, men at du jo altså ikke kunne vide at det ikke var
> offentlig viden, når du ikke var informeret om det...... og så lade den
> blive ved det, indtil videre..... bare ring til ham og sig undskyld, og
ikke
> mere ;)

Har skrevet et brev til ham med en undskyldning i, men han har ikke reageret
på brevet og telefonen tager han ikke. Jeg har også skrevet en sms med en
undskyldning i.

> så næste gang i kan tale civiliseret sammen hiver du ham lige til side og
> siger til ham at du meget gerne vil have at vide om der er andre ting der
er
> hemmelige, sådan at du en anden gang ikke uforvarent laver et nyt
> problem....
> og herfra tager du så og adskiller jeres liv..... sådan at du kun
fortæller
> din søn noget der har direkte relation til dig, og har det noget med hans
> fars kæreste, eller kærestens familie eller lignende, så sig til din søn
> "jamen vi kan da lige ringe til far og spørge", og lad din søn snakke med
> sin far ;)

Vi kan ikke ringe til far da far ikke mener at vores søn ikke er gammel nok
til at snakke i tlf.
>
> få lavet en klar aftale og overhold den.... sådan at der ikke er noget at
> blive uvenner over.... og lad være med at opsøge fjendskab.... hvis din ex
> prøver at fremprovokere et skænderi, så bed ham stoppe for du vil ikke
> mere...... bliver han sur, så lad ham blive sur.... men smil og lad være
med
> at fodre hans arrigskab......

det har jeg gjort mange gange.
> --
> Knus Pia
>
> www.MandeZonen.dk
> Danmarks førende mandeportal.
>
>



Sabina Hertzum (01-10-2003)
Kommentar
Fra : Sabina Hertzum


Dato : 01-10-03 21:38

Pia Sørensen wrote:
> hej Sabina

hej igen ;)

> > jamen hvordan går det i hårdknude? er i uenige om hvordan samværet
> > skal forløbe, eller er i uenige om hvordan han skal opdrages? hvad
> > præcis er det der går galt?
>
> Det er svært at definere præcis hvad det er der går galt, men alt
> gør. Nu vil jeg være åben og ærlig.

dejligt, det kommer man også længst med.....

> Min søn og jeg har været
> tilknyttet noget der hedder tværfaglig team og noget der hedder
> Børne- og familiecenteret, fordi han bl.a havde nogle meget store
> sociale vanskeligheder. Dem er han dog kommet ud af. Men jeg ser dem
> komme igen en gang imellem. Især efter hans far havde forladt huset
> her i et raserianfald. Mens vi gik på børne-og familiecenteret
> inviterede vi hans far med for at løse vores søns problemer, men også
> for at løse vores. Ikke engang professionel hjælp kunne hjælpe os.
> Han var der en gang, så nægtede han at komme der mere.

hvad sagde de på familiecenteret til faderens opførsel?

> Hver gang han
> fek.s spørger efter om han kan låne sin søn i en af mine weekender og
> jeg så siger nej, bliver han sur og beskylder mig for at være en
> dårlig mor, og så gør han alt for at modarbejde mig. Vi var i
> statsamtet for et stykke tid siden for at få ændret samværsaftalen,
> da han lige pludselig havde fået den ide at han ikke ville aflevere
> vores søn i min lejlighed, så nu foregår det i opgangen. Da vi var i
> statsamtet krævede han også at få nogle flere weekender af mine, men
> det sagde amtet nej til, hvorefter han knaldede fuldstændigt ud på
> juristen.

har du haft psykolog på din søn, for at dokumentere effekten din ex's
handlinger har på din søn?
hvad sagde juristerne til hans udfald?

> > uhensigtsmæssigt, men absolut noget du skal være opmærksom på.....
> > han er så stor nu at han godt ved at det gør sku ondt at blive
> > bidt..... hvad siger børnehaven?
>
> Børnehaven vil selvfølgelig gerne have det stoppet.

naturligvis, men har de sagt andet, som feks at de kan mærke en forandring
ud over bideriet?

> > hvor ved du det fra? (lad være med at tage det som et anklagende
> > spørgsmål..... jeg var blot nysgerrig)
>
> det ved jeg fordi min eks bor sammen med min eksveninde og hun boede
> sammen med hendes datters far da jeg boede sammen med min søns far.
> Og hendes datter er kun 3 mdr. yngre end min søn.

ok fair nok.... dvs det er en viden du har fra før du og din ex blev
ex'er........

> > mener han at du har været informeret om problemet?
>
> nej han mener bare jeg skulle have løjet for min søn.

hvorfor skulle du dog det?

> > KAN du have været informeret og evt glemt det?
>
> Nej han har ikke informeret mig om det overhovedet.

har din ex-veninde sagt noget? eller givet dig nogen anledning til at tro at
pigen ikke måtte vide hvem der var hendes far?

> > har han givet en forklaring på hans vrede, som går ud over
> > "blablabla - det er din skyld det hele - blablabla"?
>
> Nej har ikke fået nogen som helst forklaring på hans vrede.

har du prøvet at spørge din ex-veninde?

> > du skal elske din søn og kæmpe for hans ret til at se sin far......
> > andet og mere skal du ikke gøre.....
>
> det er mit ønske at min søn skal se sin far, men det er bare svært at
> leve med hans utallige raserianfald og at samarbejdet hver gang går i
> stykker.

jamen det ER hamrende svært..... der er forhåbentlig ingen der har lovet dig
at det er let at være enlig mor ;)

> > hvorfor går det i stykker? hvem bliver sur og hvorfor?
>
> Fordi vi har forskellige meninger. Han bliver sur, og det er over de
> mest latterlige ting. Han blev sur en dag hvor han skulle hente vores
> søn i børnehaven. jeg havde pakket hans taske med tøj og sendt den
> ned i BH. Men da hans far kom var den der ikke. Han kører så hjem til
> sig selv med vores søn, skriver en sms til mig derfra om hvorfor jeg
> ikke havde sendt tøj med? Jeg skrev det har jeg da også. Problemet
> var bare at der var bedsteforældredag den dag og at nogle
> bedsteforældre til en anden dreng var kommet til at tage tasken med
> hjem. Det fandt jeg jo så ud af og fortalte det til min søns far, men
> han var overbevist om at jeg løj, og det værste var at han ikke
> engang "gad" undersøge sagen inden han kørte hjem. Der er flere
> episoder i den retning.

altså enten er din ex meget meget bitter, ellers er han ufattelig
snæversynet, ellers er han bare dum......
jeg ved det ikke, men trist er det.......det eneste du kan gøre er at
forsøge at undgå den slags episoder fremover......

> > jeg synes du skal fortælle din ex at du beklager meget at det har
> > skabt problemer for dem, men at du jo altså ikke kunne vide at det
> > ikke var offentlig viden, når du ikke var informeret om det......
> > og så lade den blive ved det, indtil videre..... bare ring til ham
> > og sig undskyld, og ikke mere ;)
>
> Har skrevet et brev til ham med en undskyldning i, men han har ikke
> reageret på brevet og telefonen tager han ikke. Jeg har også skrevet
> en sms med en undskyldning i.

hvad med til din ex-veninde, eller er der nogle ubehagelige følelser i den
retning??

> > og herfra tager du så og adskiller jeres liv..... sådan at du kun
> > fortæller din søn noget der har direkte relation til dig, og har
> > det noget med hans fars kæreste, eller kærestens familie eller
> > lignende, så sig til din søn "jamen vi kan da lige ringe til far og
> > spørge", og lad din søn snakke med sin far ;)
>
> Vi kan ikke ringe til far da far ikke mener at vores søn ikke er
> gammel nok til at snakke i tlf.

har han ret? og hvis ikke, skal han så bestemme om hans søn må ringe til ham
eller ej?

> > bliver han sur, så lad
> > ham blive sur.... men smil og lad være med at fodre hans
> > arrigskab......
>
> det har jeg gjort mange gange.

bliv ved og ved og ved og ved og ved.......................................
--
Knus Sabina

www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.



Pia Sørensen (01-10-2003)
Kommentar
Fra : Pia Sørensen


Dato : 01-10-03 22:09


"Sabina Hertzum" <sabina@mandezonen.dk> skrev i en meddelelse
news:blfdva$qqf$1@dknews.tiscali.dk...
> Pia Sørensen wrote:
> > hej Sabina
>
> hej igen ;)

hej igen.
>
> > > jamen hvordan går det i hårdknude? er i uenige om hvordan samværet
> > > skal forløbe, eller er i uenige om hvordan han skal opdrages? hvad
> > > præcis er det der går galt?
> >
> > Det er svært at definere præcis hvad det er der går galt, men alt
> > gør. Nu vil jeg være åben og ærlig.
>
> dejligt, det kommer man også længst med.....

præcis
>
> > Min søn og jeg har været
> > tilknyttet noget der hedder tværfaglig team og noget der hedder
> > Børne- og familiecenteret, fordi han bl.a havde nogle meget store
> > sociale vanskeligheder. Dem er han dog kommet ud af. Men jeg ser dem
> > komme igen en gang imellem. Især efter hans far havde forladt huset
> > her i et raserianfald. Mens vi gik på børne-og familiecenteret
> > inviterede vi hans far med for at løse vores søns problemer, men også
> > for at løse vores. Ikke engang professionel hjælp kunne hjælpe os.
> > Han var der en gang, så nægtede han at komme der mere.
>
> hvad sagde de på familiecenteret til faderens opførsel?

Ikke så meget andet end at de syntes det var synd for vores søn og at de
syntes at han er lidt barnlig.
>
> > Hver gang han
> > fek.s spørger efter om han kan låne sin søn i en af mine weekender og
> > jeg så siger nej, bliver han sur og beskylder mig for at være en
> > dårlig mor, og så gør han alt for at modarbejde mig. Vi var i
> > statsamtet for et stykke tid siden for at få ændret samværsaftalen,
> > da han lige pludselig havde fået den ide at han ikke ville aflevere
> > vores søn i min lejlighed, så nu foregår det i opgangen. Da vi var i
> > statsamtet krævede han også at få nogle flere weekender af mine, men
> > det sagde amtet nej til, hvorefter han knaldede fuldstændigt ud på
> > juristen.
>
> har du haft psykolog på din søn, for at dokumentere effekten din ex's
> handlinger har på din søn?

nej det har jeg dog ikke.

> hvad sagde juristerne til hans udfald?

de bad ham om at falde ned eller gå.
>
> > > uhensigtsmæssigt, men absolut noget du skal være opmærksom på.....
> > > han er så stor nu at han godt ved at det gør sku ondt at blive
> > > bidt..... hvad siger børnehaven?
> >
> > Børnehaven vil selvfølgelig gerne have det stoppet.
>
> naturligvis, men har de sagt andet, som feks at de kan mærke en forandring
> ud over bideriet?

ja det kan klart mærke en forandring til den dårlige side når min eks har
været i gang. Enten her eller over for min søn.
>
> > > hvor ved du det fra? (lad være med at tage det som et anklagende
> > > spørgsmål..... jeg var blot nysgerrig)
> >
> > det ved jeg fordi min eks bor sammen med min eksveninde og hun boede
> > sammen med hendes datters far da jeg boede sammen med min søns far.
> > Og hendes datter er kun 3 mdr. yngre end min søn.
>
> ok fair nok.... dvs det er en viden du har fra før du og din ex blev
> ex'er........

ja
>
> > > mener han at du har været informeret om problemet?
> >
> > nej han mener bare jeg skulle have løjet for min søn.
>
> hvorfor skulle du dog det?

Tjah fordi han ikke mente at min søn forstod det alligevel.
>
> > > KAN du have været informeret og evt glemt det?
> >
> > Nej han har ikke informeret mig om det overhovedet.
>
> har din ex-veninde sagt noget? eller givet dig nogen anledning til at tro
at
> pigen ikke måtte vide hvem der var hendes far?

Nej heller ikke. Vi har stort set ikke snakket sammen siden vi blev
eksveninder.
>
> > > har han givet en forklaring på hans vrede, som går ud over
> > > "blablabla - det er din skyld det hele - blablabla"?
> >
> > Nej har ikke fået nogen som helst forklaring på hans vrede.
>
> har du prøvet at spørge din ex-veninde?

Nej for hun vil ikke snakke med mig og jeg må ikke snakke med hende.
>
> > > du skal elske din søn og kæmpe for hans ret til at se sin far......
> > > andet og mere skal du ikke gøre.....
> >
> > det er mit ønske at min søn skal se sin far, men det er bare svært at
> > leve med hans utallige raserianfald og at samarbejdet hver gang går i
> > stykker.
>
> jamen det ER hamrende svært..... der er forhåbentlig ingen der har lovet
dig
> at det er let at være enlig mor ;)

nej overhovedet ikke.
>
> > > hvorfor går det i stykker? hvem bliver sur og hvorfor?
> >
> > Fordi vi har forskellige meninger. Han bliver sur, og det er over de
> > mest latterlige ting. Han blev sur en dag hvor han skulle hente vores
> > søn i børnehaven. jeg havde pakket hans taske med tøj og sendt den
> > ned i BH. Men da hans far kom var den der ikke. Han kører så hjem til
> > sig selv med vores søn, skriver en sms til mig derfra om hvorfor jeg
> > ikke havde sendt tøj med? Jeg skrev det har jeg da også. Problemet
> > var bare at der var bedsteforældredag den dag og at nogle
> > bedsteforældre til en anden dreng var kommet til at tage tasken med
> > hjem. Det fandt jeg jo så ud af og fortalte det til min søns far, men
> > han var overbevist om at jeg løj, og det værste var at han ikke
> > engang "gad" undersøge sagen inden han kørte hjem. Der er flere
> > episoder i den retning.
>
> altså enten er din ex meget meget bitter, ellers er han ufattelig
> snæversynet, ellers er han bare dum......
> jeg ved det ikke, men trist er det.......det eneste du kan gøre er at
> forsøge at undgå den slags episoder fremover......

jeg prøver at undgå de slags episoder men han finder squ alligevel et eller
andet smuthul for at få lov til at hidse sig op. Jeg tror han er meget
bitter. For 2 år siden fandt jeg en ny kæreste. Hver gang min eks bliver
fuld skriver han smsér til mig om at ville have mig tilbage og det har jeg
selvfølgelig afvist. Så jeg tror min eks er bitter over jeg ikke vil have
ham tilbage og at jeg har en anden kæreste og min eksveninde er vred på mig
fordi hun godt ved at min eks vil have mig tilbage.
>
> > > jeg synes du skal fortælle din ex at du beklager meget at det har
> > > skabt problemer for dem, men at du jo altså ikke kunne vide at det
> > > ikke var offentlig viden, når du ikke var informeret om det......
> > > og så lade den blive ved det, indtil videre..... bare ring til ham
> > > og sig undskyld, og ikke mere ;)
> >
> > Har skrevet et brev til ham med en undskyldning i, men han har ikke
> > reageret på brevet og telefonen tager han ikke. Jeg har også skrevet
> > en sms med en undskyldning i.
>
> hvad med til din ex-veninde, eller er der nogle ubehagelige følelser i den
> retning??

Hun vil ikke snakke med mig.
>
> > > og herfra tager du så og adskiller jeres liv..... sådan at du kun
> > > fortæller din søn noget der har direkte relation til dig, og har
> > > det noget med hans fars kæreste, eller kærestens familie eller
> > > lignende, så sig til din søn "jamen vi kan da lige ringe til far og
> > > spørge", og lad din søn snakke med sin far ;)
> >
> > Vi kan ikke ringe til far da far ikke mener at vores søn ikke er
> > gammel nok til at snakke i tlf.
>
> har han ret?

Nej synes bestemt ikke han har ret. Vores søn er kun 5 år men er stor nok
til at snakke i tlf, han er meget udviklet i forhold til hans alder.

og hvis ikke, skal han så bestemme om hans søn må ringe til ham
> eller ej?

Ja åbenbart for han lader bare være med at tage tlf. og skriver en sms og
siger at vil jeg have noget kan jeg skrive en sms.
>
> > > bliver han sur, så lad
> > > ham blive sur.... men smil og lad være med at fodre hans
> > > arrigskab......
> >
> > det har jeg gjort mange gange.
>
> bliv ved og ved og ved og ved og
ved.......................................

jeg bliver ved og ved og ved...har kæmpet i snart 3½ år for at få det her
samarbejde til at køre
> --
> Knus Pia
>
> www.MandeZonen.dk
> Danmarks førende mandeportal.
>
>



Uffe Bærentsen (02-10-2003)
Kommentar
Fra : Uffe Bærentsen


Dato : 02-10-03 10:53


"Pia Sørensen" <frksorensendk@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:3f7b4218$0$169$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...

Hej

Har klippet det hele væk, da det forvirrede mig en hel del.

Har læst tråden og synes der er noget der skinner meget igennem.
Det blev så også bekræftet sidst i tråden.
Han er skide sur på dig fordi du har 'dumpet' ham og du tilsyneladende har
et godt liv.
Det der så sker kan jeg kun gætte mig til, men jeg vil nu alligevel prøve at
gætte.
Når han nu ikke var enig med dig i at i skulle gå fra hinanden, så må han jo
prøve noget.
Han har så prøvet at få et liv lissom dig, det er tilsyneladende ikke lisså
godt.
Så må der prøves noget andet.
Når han har det skidt, så skal han nok sørge for at du også får det skidt.
Det er det han tilsyneladende forsøger nu, ikke særlig heldigt med den
lille!

En anden ting er at du kan jo 'bare' sige at drengen har 2 hjem.
Dit, hvor der gælder et regelsæt.
Faderens, hvor der gælder et andet regelsæt.
Selv om de er små, så er de godt klar over at samme regler ikke gælder
overalt.

Det med tasken og vuggestuen.
Synes den er meget oplagt, når du ser på ovenstående

Kan dog ikke lade være med at tænke på, hvad der dog sket da det sluttede
med jer to.

Nu har jeg selv tabt tråden i det her.
Vil derfor slutte nu.
Held og lykke med det hele.

mvh Uffe Bærentsen



Pia Sørensen (02-10-2003)
Kommentar
Fra : Pia Sørensen


Dato : 02-10-03 11:40


"Uffe Bærentsen" <leiti@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:3f7bf550$0$13217$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
>
> "Pia Sørensen" <frksorensendk@hotmail.com> skrev i en meddelelse
> news:3f7b4218$0$169$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>
> Hej
>
> Har klippet det hele væk, da det forvirrede mig en hel del.
>
> Har læst tråden og synes der er noget der skinner meget igennem.
> Det blev så også bekræftet sidst i tråden.
> Han er skide sur på dig fordi du har 'dumpet' ham og du tilsyneladende har
> et godt liv.
> Det der så sker kan jeg kun gætte mig til, men jeg vil nu alligevel prøve
at
> gætte.
> Når han nu ikke var enig med dig i at i skulle gå fra hinanden, så må han
jo
> prøve noget.
> Han har så prøvet at få et liv lissom dig, det er tilsyneladende ikke
lisså
> godt.
> Så må der prøves noget andet.
> Når han har det skidt, så skal han nok sørge for at du også får det skidt.
> Det er det han tilsyneladende forsøger nu, ikke særlig heldigt med den
> lille!

nej det er ikke særlig heldigt.
>
> En anden ting er at du kan jo 'bare' sige at drengen har 2 hjem.
> Dit, hvor der gælder et regelsæt.
> Faderens, hvor der gælder et andet regelsæt.
> Selv om de er små, så er de godt klar over at samme regler ikke gælder
> overalt.

det har vores søn fundet ud af så småt.
>
> Det med tasken og vuggestuen.
> Synes den er meget oplagt, når du ser på ovenstående

Forstår jeg dig ret hvis jeg siger at du mener at det med tasken også er en
form for jalousi fra hans side af? Er det det du mener?
>
> Kan dog ikke lade være med at tænke på, hvad der dog sket da det sluttede
> med jer to.

Oki det kan jeg da godt fortælle. Nu bor min eks. jo sammen med min
eksveninde og grunden til at jeg gik fra ham var bl.a at jeg fandt ud af at
han var mig utro med hende. Men også grunde som stammer tilbage fra
graviditeten om at det med garanti ikke var hans barn. Hvilket det var. Og
jeg fik simplethen nok da han smed mig ned i et sofabord mens jeg stod med
vores søn på armen.
>
> Nu har jeg selv tabt tråden i det her.
> Vil derfor slutte nu.
> Held og lykke med det hele.

Takker *S*
>
> mvh. Pia
>
>



Uffe Bærentsen (02-10-2003)
Kommentar
Fra : Uffe Bærentsen


Dato : 02-10-03 22:31


"Pia Sørensen" <frksorensendk@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:3f7c0022$0$183$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...

> > En anden ting er at du kan jo 'bare' sige at drengen har 2 hjem.
> > Dit, hvor der gælder et regelsæt.
> > Faderens, hvor der gælder et andet regelsæt.
> > Selv om de er små, så er de godt klar over at samme regler ikke gælder
> > overalt.
>
> det har vores søn fundet ud af så småt.

De er hurtige til at acceptere den slags, de kære små.
Konens kører med et regelsæt her og et andet ved deres far.
Min kører også med et regelsæt her, det samme som de 2 andre, og et andet
derhjemme.

> >
> > Det med tasken og vuggestuen.
> > Synes den er meget oplagt, når du ser på ovenstående
>
> Forstår jeg dig ret hvis jeg siger at du mener at det med tasken også er
en
> form for jalousi fra hans side af? Er det det du mener?

Ja, han kan jo med sindsro sige at der ikke var nogen taske.
At den så alligevel havde været der, det er han jo bare ligeglad med, du
havde jo garanteret aftalt at de andre skulle tage den med.
Dette prøver jeg at se med hans øjne, og se på sådan en måde at du står som
en xxxxxx.
Hvad jeg så ikke kan forstå, er følgende:
Der var ikke nogen taske, hvad så?
Vi klarer os jo nok alligevel, det er jo ikke det store problem.
Legetøj burde der være noget af, hvis han er glad for drengen.
Tøj, ikke det store problem, drengen bliver nok ikke hentet nøgen i
børnehaven.
Hvad er der så tilbage af barnets basale behov?
Mad, DET burde der ikke være noget af i den taske.
Kærlighed, siger vist sig selv.
Alt i alt, det kan gøres til et problem, eller det kan undværes.

> >
> > Kan dog ikke lade være med at tænke på, hvad der dog sket da det
sluttede
> > med jer to.
>
> Oki det kan jeg da godt fortælle. Nu bor min eks. jo sammen med min
> eksveninde og grunden til at jeg gik fra ham var bl.a at jeg fandt ud af
at
> han var mig utro med hende. Men også grunde som stammer tilbage fra
> graviditeten om at det med garanti ikke var hans barn. Hvilket det var. Og

> jeg fik simplethen nok da han smed mig ned i et sofabord mens jeg stod med
> vores søn på armen.

Nu har du ingen steder sagt noget om hvor gamle I er og det er for så vidt
også uden relevans her.
Men jeg kan ikke lade være med at sige at han virker ikke særlig moden.

mvh Uffe Bærentsen



Pia Sørensen (03-10-2003)
Kommentar
Fra : Pia Sørensen


Dato : 03-10-03 09:25


"Uffe Bærentsen" <leiti@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:3f7c9905$0$13196$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
>
> "Pia Sørensen" <frksorensendk@hotmail.com> skrev i en meddelelse
> news:3f7c0022$0$183$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>
> > > En anden ting er at du kan jo 'bare' sige at drengen har 2 hjem.
> > > Dit, hvor der gælder et regelsæt.
> > > Faderens, hvor der gælder et andet regelsæt.
> > > Selv om de er små, så er de godt klar over at samme regler ikke gælder
> > > overalt.
> >
> > det har vores søn fundet ud af så småt.
>
> De er hurtige til at acceptere den slags, de kære små.
> Konens kører med et regelsæt her og et andet ved deres far.
> Min kører også med et regelsæt her, det samme som de 2 andre, og et andet
> derhjemme.
>
> > >
> > > Det med tasken og vuggestuen.
> > > Synes den er meget oplagt, når du ser på ovenstående
> >
> > Forstår jeg dig ret hvis jeg siger at du mener at det med tasken også er
> en
> > form for jalousi fra hans side af? Er det det du mener?
>
> Ja, han kan jo med sindsro sige at der ikke var nogen taske.
> At den så alligevel havde været der, det er han jo bare ligeglad med, du
> havde jo garanteret aftalt at de andre skulle tage den med.
> Dette prøver jeg at se med hans øjne, og se på sådan en måde at du står
som
> en xxxxxx.
> Hvad jeg så ikke kan forstå, er følgende:
> Der var ikke nogen taske, hvad så?
> Vi klarer os jo nok alligevel, det er jo ikke det store problem.
> Legetøj burde der være noget af, hvis han er glad for drengen.
> Tøj, ikke det store problem, drengen bliver nok ikke hentet nøgen i
> børnehaven.
> Hvad er der så tilbage af barnets basale behov?
> Mad, DET burde der ikke være noget af i den taske.
> Kærlighed, siger vist sig selv.
> Alt i alt, det kan gøres til et problem, eller det kan undværes.

Lige præcis. Tror du har ret i dine synspunkter.
>
> > >
> > > Kan dog ikke lade være med at tænke på, hvad der dog sket da det
> sluttede
> > > med jer to.
> >
> > Oki det kan jeg da godt fortælle. Nu bor min eks. jo sammen med min
> > eksveninde og grunden til at jeg gik fra ham var bl.a at jeg fandt ud af
> at
> > han var mig utro med hende. Men også grunde som stammer tilbage fra
> > graviditeten om at det med garanti ikke var hans barn. Hvilket det var.
Og
>
> > jeg fik simplethen nok da han smed mig ned i et sofabord mens jeg stod
med
> > vores søn på armen.
>
> Nu har du ingen steder sagt noget om hvor gamle I er og det er for så vidt
> også uden relevans her.
> Men jeg kan ikke lade være med at sige at han virker ikke særlig moden.

Nej af hans alder er han ikke særlig moden. Men jeg er selv 27 og han er 29.
>
> mvh Pia Sørensen>
>



Christina Madsen (02-10-2003)
Kommentar
Fra : Christina Madsen


Dato : 02-10-03 09:39


"Pia Sørensen" <frksorensendk@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:3f7acba6$0$170$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Hej NG.
> Jeg har en søn på snart 5 år. Jeg har været skilt fra hans far de sidste 4
> år. Vores problem er at vi slet ikke kan samarbejde. Fostået på den måde
at
> bliver vi uenige så fungerer samarbejdet overhovedet ikke. Det kører
> fuldstændig i hårdknude. Og jeg er ved at køre ned på det nu fordi det går
> ud over min søn. Når han har været på samvær hos sin far bider han de
andre
> børn om mandagen. Jeg tager et eks. frem som skete for ca 14 dage siden.
Min
> søn er meget interesseret i hvem der er hvis far og mor. Hans far bor
sammen
> med sin kæreste og dennes datter. Vi kalder hende Charlotte. Min søn
spurgte
> så en dag efter om hans far også var far til Charlotte. Jeg svarede min
søn
> at det var han ikke. Min søn spørger så efter hvem der så er Charlottes
far.
> Jeg fortæller ham så hvad hendes far hedder. Problemet var bare at jeg
ikke
> vidste at Charlotte ikke kendte noget til hvem der var hendes rigtige far,
> og min søn fortalte det til hende. Min eks blev sur og rasede ud foran mig
> og vores fælles søn. Han kørte herfra med et raserianfald uden at sige
> farvel til sin søn. Det påvirkede min søn meget. Jeg ved ikke hvordan jeg
> skal forholde mig længere eller hvad jeg skal gøre??? Jeg har forsøgt
> gentagne gange at samarbejde med ham, men hver eneste gang går det i
> stykker. Jeg mener ikke at jeg skal gå så vidt til at lade ham bestemme
alt
> og gå imod mine egne meninger og bare lade ham overtræde mine grænser. Jeg
> håber meget at I kan give mig et godt råd, for jeg ved ikke længere selv
> hvad jeg skal stille op med det-
>
> På forhånd tak
>
> Pia
>
>

Hej Pia.

Har det hele tiden været sådan, at I meget nemt kom op og skændes?
Eller er det noget der er kommet sidenhen?

Jeg synes, I skulle tage at mødes en dag, f.eks. hjemme hos dig, når drengen
er lagt i seng, eller måske på et neutralt sted. Og så få snakket, og lave
den aftale, at I ikke vil skændes foran drengen. Hvis der er optræk til
skænderi, kan I bare sige, at I snakkes ved senere. I kan jo gøre det over
telefonen.

Gode miner ved slet spil, og holde skænderierne uden for drengens åsyn og
øre.

Det er den aftale, jeg har lavet med mine børns far, og den fungerer ganske
udemærket. Vi kan selvfølgelig godt diskutere foran børnene, men begynder
stemmerne at blive hævet, så stopper vi. Så bliver vi nødt til at ordne
vores problem senere.

Held og lykke med det

Mvh

Christina



Pia Sørensen (02-10-2003)
Kommentar
Fra : Pia Sørensen


Dato : 02-10-03 11:49


"Christina Madsen" <Christina@madsen.mail.dk> skrev i en meddelelse
news:3f7be432$0$54858$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>
> "Pia Sørensen" <frksorensendk@hotmail.com> skrev i en meddelelse
> news:3f7acba6$0$170$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> > Hej NG.
> > Jeg har en søn på snart 5 år. Jeg har været skilt fra hans far de sidste
4
> > år. Vores problem er at vi slet ikke kan samarbejde. Fostået på den måde
> at
> > bliver vi uenige så fungerer samarbejdet overhovedet ikke. Det kører
> > fuldstændig i hårdknude. Og jeg er ved at køre ned på det nu fordi det
går
> > ud over min søn. Når han har været på samvær hos sin far bider han de
> andre
> > børn om mandagen. Jeg tager et eks. frem som skete for ca 14 dage siden.
> Min
> > søn er meget interesseret i hvem der er hvis far og mor. Hans far bor
> sammen
> > med sin kæreste og dennes datter. Vi kalder hende Charlotte. Min søn
> spurgte
> > så en dag efter om hans far også var far til Charlotte. Jeg svarede min
> søn
> > at det var han ikke. Min søn spørger så efter hvem der så er Charlottes
> far.
> > Jeg fortæller ham så hvad hendes far hedder. Problemet var bare at jeg
> ikke
> > vidste at Charlotte ikke kendte noget til hvem der var hendes rigtige
far,
> > og min søn fortalte det til hende. Min eks blev sur og rasede ud foran
mig
> > og vores fælles søn. Han kørte herfra med et raserianfald uden at sige
> > farvel til sin søn. Det påvirkede min søn meget. Jeg ved ikke hvordan
jeg
> > skal forholde mig længere eller hvad jeg skal gøre??? Jeg har forsøgt
> > gentagne gange at samarbejde med ham, men hver eneste gang går det i
> > stykker. Jeg mener ikke at jeg skal gå så vidt til at lade ham bestemme
> alt
> > og gå imod mine egne meninger og bare lade ham overtræde mine grænser.
Jeg
> > håber meget at I kan give mig et godt råd, for jeg ved ikke længere
selv
> > hvad jeg skal stille op med det-
> >
> > På forhånd tak
> >
> > Pia
> >
> >
>
> Hej Pia.
>
> Har det hele tiden været sådan, at I meget nemt kom op og skændes?
> Eller er det noget der er kommet sidenhen?
>
> Jeg synes, I skulle tage at mødes en dag, f.eks. hjemme hos dig, når
drengen
> er lagt i seng, eller måske på et neutralt sted. Og så få snakket, og lave
> den aftale, at I ikke vil skændes foran drengen. Hvis der er optræk til
> skænderi, kan I bare sige, at I snakkes ved senere. I kan jo gøre det over
> telefonen.
>
> Gode miner ved slet spil, og holde skænderierne uden for drengens åsyn og
> øre.
>
> Det er den aftale, jeg har lavet med mine børns far, og den fungerer
ganske
> udemærket. Vi kan selvfølgelig godt diskutere foran børnene, men begynder
> stemmerne at blive hævet, så stopper vi. Så bliver vi nødt til at ordne
> vores problem senere.
>
> Held og lykke med det
>
> Mvh
>
> Christina
>
> Hej Christina.

Ja både og. I starten vi gik fra hinanden var der kun småskænderier, men det
hele blev meget værre efter jeg fik en ny kæreste for 2 år siden.

Ang. det at mødes med min eks. har jeg forsøgt mange gange men han vil
tilsydeladende ikke. Han mener at vi har prøvet alt. Ikke engang et brev som
jeg har skrevet til ham med meget tydelige signaler om at vi er nødt til at
få snakket det her igennem. Hvis ikke så ødelægger vi vores søn. Men det
reagerede han heller ikke på. Jeg har endda spurgt om han har fået brevet,
men det har han heller ikke svaret på. Og telefonen tager han ikke og hvis
det endelig lykkes mig at komme igennem klapper han røret på når han hører
hvem det er.

I det brev jeg skrev til ham og mange af de andre breve jeg har sendt til
ham, har jeg skrevet til ham at jeg ikke vil have at vi skændes foran vores
søn, men han fatter det ikke. Sidste gang han gjorde det var for 14 dage
siden, og der måtte jeg bede min kæreste om at tage min søn med sig, men så
højt som min eks råbte kunne min søn ikke undgå at høre det alligevel.

Takker

mvh. Pia.



Christina Madsen (03-10-2003)
Kommentar
Fra : Christina Madsen


Dato : 03-10-03 00:06


> > Hej Christina.
>
> Ja både og. I starten vi gik fra hinanden var der kun småskænderier, men
det
> hele blev meget værre efter jeg fik en ny kæreste for 2 år siden.
>
> Ang. det at mødes med min eks. har jeg forsøgt mange gange men han vil
> tilsydeladende ikke. Han mener at vi har prøvet alt. Ikke engang et brev
som
> jeg har skrevet til ham med meget tydelige signaler om at vi er nødt til
at
> få snakket det her igennem. Hvis ikke så ødelægger vi vores søn. Men det
> reagerede han heller ikke på. Jeg har endda spurgt om han har fået brevet,
> men det har han heller ikke svaret på. Og telefonen tager han ikke og hvis
> det endelig lykkes mig at komme igennem klapper han røret på når han hører
> hvem det er.
>
> I det brev jeg skrev til ham og mange af de andre breve jeg har sendt til
> ham, har jeg skrevet til ham at jeg ikke vil have at vi skændes foran
vores
> søn, men han fatter det ikke. Sidste gang han gjorde det var for 14 dage
> siden, og der måtte jeg bede min kæreste om at tage min søn med sig, men

> højt som min eks råbte kunne min søn ikke undgå at høre det alligevel.
>
> Takker
>
> mvh. Pia.
>
>


Hej Pia

Mit umiddelbare indtryk er, at han er pisse jaloux. Ærlig talt.
Det virker på mig, som om han er den dominerende type, der langt hellere så,
du gik og længtes efter ham, frem for at finde dig en ny. Det passer
åbenbart ikke ind i hans verdensbillede.

Du skriver, det går din/jeres søn meget på.
Og det er så nu, jeg mener, du er nødt til at veje. Hvad har han bedst af?
At se og høre sin far behandle sin mor dårligt? Blive arrig hver gang far
ser dig? Se sine forældre skændes hver gang de ser hinanden?
Eller er han bedre stillet uden?

Stop samværet. Det er der åbenbart ingen af jer, der er særlig godt stillet
med.

Mvh

Christina



Pia Sørensen (03-10-2003)
Kommentar
Fra : Pia Sørensen


Dato : 03-10-03 09:31


"Christina Madsen" <ChristinaREMOVE@madsen.mail.dk> skrev i en meddelelse
news:3f7caf5a$0$54797$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>
> > > Hej Christina.
> >
> > Ja både og. I starten vi gik fra hinanden var der kun småskænderier, men
> det
> > hele blev meget værre efter jeg fik en ny kæreste for 2 år siden.
> >
> > Ang. det at mødes med min eks. har jeg forsøgt mange gange men han vil
> > tilsydeladende ikke. Han mener at vi har prøvet alt. Ikke engang et brev
> som
> > jeg har skrevet til ham med meget tydelige signaler om at vi er nødt til
> at
> > få snakket det her igennem. Hvis ikke så ødelægger vi vores søn. Men det
> > reagerede han heller ikke på. Jeg har endda spurgt om han har fået
brevet,
> > men det har han heller ikke svaret på. Og telefonen tager han ikke og
hvis
> > det endelig lykkes mig at komme igennem klapper han røret på når han
hører
> > hvem det er.
> >
> > I det brev jeg skrev til ham og mange af de andre breve jeg har sendt
til
> > ham, har jeg skrevet til ham at jeg ikke vil have at vi skændes foran
> vores
> > søn, men han fatter det ikke. Sidste gang han gjorde det var for 14 dage
> > siden, og der måtte jeg bede min kæreste om at tage min søn med sig, men
> så
> > højt som min eks råbte kunne min søn ikke undgå at høre det alligevel.
> >
> > Takker
> >
> > mvh. Pia.
> >
> >
>
>
> Hej Pia
>
> Mit umiddelbare indtryk er, at han er pisse jaloux. Ærlig talt.
> Det virker på mig, som om han er den dominerende type, der langt hellere
så,
> du gik og længtes efter ham, frem for at finde dig en ny. Det passer
> åbenbart ikke ind i hans verdensbillede.
>
> Du skriver, det går din/jeres søn meget på.
> Og det er så nu, jeg mener, du er nødt til at veje. Hvad har han bedst af?
> At se og høre sin far behandle sin mor dårligt? Blive arrig hver gang far
> ser dig? Se sine forældre skændes hver gang de ser hinanden?
> Eller er han bedre stillet uden?
>
> Stop samværet. Det er der åbenbart ingen af jer, der er særlig godt
stillet
> med.
>
> Mvh
>
> Christina
>
> Hej Christina.

Jeg giver dig helt ret i alle de ting du skriver og du har sandsynligvis
også ret i at jeg burde stoppe samværet, men problemet er bare hvordan får
man overbevist SA om det? Som jeg er informeret efter, så skal der meget
specielle tilng til at stoppe et samvær, ting som incest, misbrug og vold
til, før der sker noget, og så er det ikke engang sikkert SA gør noget.

Mvh Pia.



Inger Pedersen (03-10-2003)
Kommentar
Fra : Inger Pedersen


Dato : 03-10-03 22:19


"Pia Sørensen" <frksorensendk@hotmail.com> skrev i en meddelelse

> Jeg giver dig helt ret i alle de ting du skriver og du har sandsynligvis
> også ret i at jeg burde stoppe samværet, men problemet er bare hvordan får
> man overbevist SA om det? Som jeg er informeret efter, så skal der meget
> specielle tilng til at stoppe et samvær, ting som incest, misbrug og vold
> til, før der sker noget, og så er det ikke engang sikkert SA gør noget.

Det lyder alvorligt træls, det her.
Jeg mener ikke, samværet bør stoppes, men at du og din eks. ikke skal være i
samme rum, når din søn bliver hentet.
Det er overgangen, der lyder katastrofal, og det bliver I nødt til at gøre
noget ved.

Hvor meget skal der til, før det er nok???

Hvad grunden er til din eks' måde at opføre sig på kan i og for sig være
fuldstændig ligegyldig.
Hans adfærd er HANS ansvar, ikke dit, og du kan ikke lave ham om.
Men du bliver nødt til at beskytte både dig selv og din søn mod hans
aggressivitet.

1. Drop alle forestillinger om, at I kan få et fornuftigt samarbejde, som
tingene ser ud lige nu. Det er ønsketænkning.
2. Kontakt Statsamtet eller socialforvaltningen og få en aftale om en form
for aflevering, hvor du og din eks. ikke kan komme til at tale sammen.
3. Lad al kontakt foregå skriftligt og med Statsamtet som "filtrerende"
mellemled.
4. Hold dig strikt til de aftaler, der her bliver indgået, og ret dig helt
efter de afgørelser, der bliver truffet.
5. Smid mobiltelefonen ud , så din eks. ikke kan sende SMS'er til dig,
hverken i fuld eller ædru tilstand - eller få et nyt - for ham - ukendt
nummer.

Hilsen Inger



Pia Sørensen (04-10-2003)
Kommentar
Fra : Pia Sørensen


Dato : 04-10-03 11:11


"Inger Pedersen" <inger@pedersen.tdcadsl.dk> skrev i en meddelelse
news:bll3eh$t4c$1@sunsite.dk...
>
> "Pia Sørensen" <frksorensendk@hotmail.com> skrev i en meddelelse
>
> > Jeg giver dig helt ret i alle de ting du skriver og du har sandsynligvis
> > også ret i at jeg burde stoppe samværet, men problemet er bare hvordan
får
> > man overbevist SA om det? Som jeg er informeret efter, så skal der meget
> > specielle tilng til at stoppe et samvær, ting som incest, misbrug og
vold
> > til, før der sker noget, og så er det ikke engang sikkert SA gør noget.
>
> Det lyder alvorligt træls, det her.
> Jeg mener ikke, samværet bør stoppes, men at du og din eks. ikke skal være
i
> samme rum, når din søn bliver hentet.

Det kan jo ikke lade sig gøre, eller rettere sagt så vil jeg ikke være med
til det. Synes det forvirrer min søn nok at han bliver hentet i opgangen
istedet for i lejligheden.

> Det er overgangen, der lyder katastrofal, og det bliver I nødt til at gøre
> noget ved.
>
> Hvor meget skal der til, før det er nok???

Hvad mener du?
>
> Hvad grunden er til din eks' måde at opføre sig på kan i og for sig være
> fuldstændig ligegyldig.
> Hans adfærd er HANS ansvar, ikke dit, og du kan ikke lave ham om.
> Men du bliver nødt til at beskytte både dig selv og din søn mod hans
> aggressivitet.

det ved jeg godt.
>
> 1. Drop alle forestillinger om, at I kan få et fornuftigt samarbejde, som
> tingene ser ud lige nu. Det er ønsketænkning.
> 2. Kontakt Statsamtet eller socialforvaltningen og få en aftale om en form
> for aflevering, hvor du og din eks. ikke kan komme til at tale sammen.
> 3. Lad al kontakt foregå skriftligt og med Statsamtet som "filtrerende"
> mellemled.

Det tror jeg ikke SA vil være med til, eftersom det lød på dem sidst vi var
til samtale med dem.

> 4. Hold dig strikt til de aftaler, der her bliver indgået, og ret dig helt
> efter de afgørelser, der bliver truffet.

Jeg holder mig i forvejen til alle aftaler og afgørelser.

> 5. Smid mobiltelefonen ud , så din eks. ikke kan sende SMS'er til dig,
> hverken i fuld eller ædru tilstand - eller få et nyt - for ham - ukendt
> nummer.

det var en mulighed.
>
> Hilsen Pia
>
>



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177501
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408526
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste