---

Hej alle forældre

Vi tror vi har et problem med vores lille dreng på små 9 mdr. Vi har siden
han var ganske lille båret vugget ham i søvn i vores arme. Nu er han skisme
snart for tung og vi ville meget gerne lægge ham i sin seng i vågne men træt
tilstand. Vi er ikke villige til at lade ham græde sig selv i søvn men der
må da findes en metode til at afvende ham vores vuggen og bæren i armene.
Vi er godt klar over det sikkert kræver tid og vi vil meget gerne sidde hos
ham i starten i længere perioder men på sigt er målet at vi lægger ham uden
for mange dikkedare. Vi er bestemt ikke interesseret i at bruge timer på at
lægge ham ved at ligge hånd i hånd med ham med mindre der er en årsag som
sygdom eller andet.

Måske er det slet ikke en dårlig vane hvad ved vi. Vi er førstegangs
forældre så nu søger vi lidt input.

I den forbindelse ville jeg sætte MEGET stor pris på hvis Hr. Bo Warming
holdt sine råd for sig selv

På forhånd tak

Mvh René Hansen Far til Frederik

---

René Hansen wrote:
> Hej alle forældre

Hej Rene....

jeg vil lige advare dig, at det jeg siger længere nede nok ikke er det du
vil høre, men jeg håber du vil læse det alligevel, og prøve at se problemet
lidt fra en anden side....

> Vi tror vi har et problem med vores lille dreng på små 9 mdr. Vi har
> siden han var ganske lille båret vugget ham i søvn i vores arme.

allerede her har i gravet jeres egen grav..... i skulle have vænnet ham til
vuggen fra starten og KUN vugget ham hvis han virkelig havde behov for
det.....

> Nu
> er han skisme snart for tung og vi ville meget gerne lægge ham i sin
> seng i vågne men træt tilstand.

forståeligt nok, og der er kun en vej frem.... læg ham i vuggen når han skal
i seng....

> Vi er ikke villige til at lade ham
> græde sig selv i søvn men der må da findes en metode til at afvende
> ham vores vuggen og bæren i armene.

nogle dage vil han komme til at græde sig i søvn... og lidt gråd er også
ok.... den gråd i skal undgå er den totalt håbløse hulkende
"mooooooooaaaarrrrrrr"gråd der rammer mor og far lige i hjertet.....
det bædste jeg ellers kan anbefale er at afvænne gradvist..... begynd fra nu
af at sætte en tid på hvor længe i vugger ham..... og skær så 5-10 minutter
af hver 2. til 3. dag (afhængig af hvor længe han normalt er om at falde i
søvn) og så lægge ham ind i vuggen.......
med tiden vil i nå dertil hvor han kun bliver vugget i 5 minutter og så ind
i vuggen.....

> Vi er godt klar over det sikkert
> kræver tid og vi vil meget gerne sidde hos ham i starten i længere
> perioder men på sigt er målet at vi lægger ham uden for mange
> dikkedare. Vi er bestemt ikke interesseret i at bruge timer på at
> lægge ham ved at ligge hånd i hånd med ham med mindre der er en årsag
> som sygdom eller andet.

der vil jeg igen sige at i har muligvis gravet jeres egen grav..... ved at
lære ham at i er der når han skal falde i søvn, vænner i ham til det, og det
gør det så meget desto sværere at vænne fra...... og der _ER_ ingen nem vej
udenom... og i KAN ikke en vis mængde gråd.... og det KOMMER til at tage et
stykke tid......

> Måske er det slet ikke en dårlig vane hvad ved vi. Vi er førstegangs
> forældre så nu søger vi lidt input.

tja, den sidste gang jeg oplevede en familie der havde gjort som jer, endte
det med at barnet ikke kunne falde i søvn selv, og ikke blev vænnet fra det
før barnet var næsten 4 år...... vuggeriet udviklede sig til putteri, og
efterhånden tog det far og mor henved en time at putte barnet, og ofte faldt
forælderen i søvn i sengen ved barnet.... det kan i og for sig være fint nok
indimellem hvis barnet er bange eller syg, men ikke hver eneste dag igennem
4 år.......

min søn har været puttet i sin seng fra starten, og har altid faldet i søvn
uden problemer, så jeg har desværre ikke nogle konkrete erfaringer at trække
på, andet end at sige at man skal altså tænke sig om inden man tillader en
hyggeting at blive en vane, for i sidste ende bider det sku en i røven ;)

> I den forbindelse ville jeg sætte MEGET stor pris på hvis Hr. Bo
> Warming holdt sine råd for sig selv

må jeg komme med et godt råd i den anledning, og samtidig håbe på at vi kan
undgå "jamen det er da også nemmere når man ikke kan tåle andres
holdninger"indlæg, så vil jeg anbefale at bruge kill-filter..... jeg har nu
haft den gode bo liggende i mit filter igennem lang tid, efter adskillige
debatter med manden og ikke mindst et personligt møde, og tro mig...... det
giver en velsinet ro, og gør gruppen meget nemmere at overskue ;)

--
Knus Sabina

www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.

---

"Sabina Hertzum" <sabina@mandezonen.dk> wrote in message
news:blb641$5g0$1@dknews.tiscali.dk...
> > I den forbindelse ville jeg sætte MEGET stor pris på hvis Hr. Bo
> > Warming holdt sine råd for sig selv
>
> må jeg komme med et godt råd i den anledning, og samtidig håbe på at vi
kan
> undgå "jamen det er da også nemmere når man ikke kan tåle andres
> holdninger"indlæg

" There never was child so lovely but his mother was glad to get him
asleep. "Emerson

Og Emerson, Nietzsche og jeg er ikke de eneste der finder det dobbeltmoralsk
at man ikke stimulerer børn til flest mulig vågne timer,altså et
oplevelsesrigt liv.

Der er ingen sundhedsgevinst påvist, ved at sove 7-9 timer i stedet for de
nødvendige 3-5 timer.

Depression behandles med søvn-deprivation fordi det er usundt at sove for
meget. Og livet er spændende - giv børnene en chance, selvom de er nogle
bæster nu og da.

---

"René Hansen" <lukather@tele2adsl.dk> skrev i en meddelelse
news:oB0eb.292$cB5.94@news.get2net.dk...
> Hej alle forældre
>
> Vi tror vi har et problem med vores lille dreng på små 9 mdr. Vi har siden
> han var ganske lille båret vugget ham i søvn i vores arme. Nu er han
skisme
> snart for tung og vi ville meget gerne lægge ham i sin seng i vågne men
træt
> tilstand. Vi er ikke villige til at lade ham græde sig selv i søvn men der
> må da findes en metode til at afvende ham vores vuggen og bæren i armene.
> Vi er godt klar over det sikkert kræver tid og vi vil meget gerne sidde
hos
> ham i starten i længere perioder men på sigt er målet at vi lægger ham
uden
> for mange dikkedare. Vi er bestemt ikke interesseret i at bruge timer på
at
> lægge ham ved at ligge hånd i hånd med ham med mindre der er en årsag som
> sygdom eller andet.
>
> Måske er det slet ikke en dårlig vane hvad ved vi. Vi er førstegangs
> forældre så nu søger vi lidt input.
>
> I den forbindelse ville jeg sætte MEGET stor pris på hvis Hr. Bo Warming
> holdt sine råd for sig selv
>
> På forhånd tak
>
> Mvh René Hansen Far til Frederik
>
>

Hej!!

Vil godt dele mine erfaring med jer. Vores søn har lige fra starten sovet i
sin egen seng og vi har altid kunne ligge ham uden problemer. Men på vores
sommerferie skulle vi ligge i telt og der måtte vi ikke bare ligge ham, så
der blev han vænnet til at falde i søvn på armen og den vane tog han med
hjem. Efter endnu 14 dage på den måde, blev vi enig om at sådan skulle det
ikke være.
Så vi lagde ham i seng og så fik han lov til at være hysterisk i 10-20
minutter, hvor vi kiggede ind til ham og gav ham sutten. Efter 3 dage var vi
kommet tilbage til at vi bare kan ligge ham i seng, så skal han nok ligge
sig til at sove.

Hilsen
Heidi Bojsen

---

Tidstyveri: Søvntvang imod børn er ondere end pædofili



Barnet bliver ikke klogt og lykkeligt af, at have arvet godt DNA. ,men af at
få gode udfordringer og aktiviteter.

Når forældre for at få orden i sagerne insisterer på faste sengetider,
stjæler de vågne timer fra barnet og gør derved varnet underkuet og dumt.

Barnet skal nok få den søvn, som behøves, uden at nævenyttige skrankepaver
er over det og søger at kontrollere det. Uanset alder - mener jeg, som nok
er lidt mere laissez-faire minded end de fleste..

HVIS en tiårig datter til mig skulle på 3 ugers lejrskole og jeg havde
valget mellem en der insisterede på mørke på sovesalen fra kl 21 til kl 7
og en lejrskole, hvor lederen lod hver pige sutte på hans kønslem fem
minutter, ville jeg vælge sidste.

Bemærk at i det forskruede , opdigtede eksempel er det en forskellig pige
som misbruges hver af de 21 aftener i ferien, dvs der er ikke risiko for
opbygning af et klassisk mord-scenarie a la Steinbecks "Mus og mænd" hvor
kærtegn fører til at den perverse myrder.

Vigtigste pointe er at søvn bør være frivillig og vi bør værdsætte børns liv
mere end deres søde sovene ansigt og at vi endelig har ro. Lad dem have lys
på deres rum og læse eller lege alene. Lær de selv at tage ansvar for søvn
og liv

---

"René Hansen" <lukather@tele2adsl.dk> skrev i en meddelelse
news:oB0eb.292$cB5.94@news.get2net.dk...
> Hej alle forældre
>
> Vi tror vi har et problem med vores lille dreng på små 9 mdr. Vi har siden
> han var ganske lille båret vugget ham i søvn i vores arme. Nu er han
skisme
> snart for tung og vi ville meget gerne lægge ham i sin seng i vågne men
træt
> tilstand. Vi er ikke villige til at lade ham græde sig selv i søvn men der
> må da findes en metode til at afvende ham vores vuggen og bæren i armene.
> Vi er godt klar over det sikkert kræver tid og vi vil meget gerne sidde
hos
> ham i starten i længere perioder men på sigt er målet at vi lægger ham
uden
> for mange dikkedare. Vi er bestemt ikke interesseret i at bruge timer på
at
> lægge ham ved at ligge hånd i hånd med ham med mindre der er en årsag som
> sygdom eller andet.
>
> Måske er det slet ikke en dårlig vane hvad ved vi. Vi er førstegangs
> forældre så nu søger vi lidt input.
>
> I den forbindelse ville jeg sætte MEGET stor pris på hvis Hr. Bo Warming
> holdt sine råd for sig selv
>
> På forhånd tak
>
> Mvh René Hansen Far til Frederik
>
>

Godmorgen.

Jeg kom til at grine lidt, da jeg læste dit indlæg. Jeg kunne lige så godt
selv have skrevet det
Jeg havde samme problem med min store pige, da hun var i den alder. Og hvis
hun ikke faldt i søvn på armen, i barnevognen eller lignende, så havde man
kun en mulighed tilbage: at sidde og hoppe i sin seng (hun blev lagt i
vores, når hun skulle falde i søvn). Og hoppe, hoppe, hoppe til ungen faldt
i søvn.

Men det eneste jeg rigtig kan komme med, for at få ham til at ligge i sin
seng og selv falde i søvn, er den som I vist helst vil undgå.
Prøv at ligge ham ind, mæt, tør og alt det der, og put ham, giv ham lidt
legetøj, sig godnat og gå.
Hvis han begynder at hyle med det samme (hver gang I prøver) så har I noget
at arbejde med.
Når han begynder at græde/brokke sig, så gå ind og put ham igen.
Det kan godt være I de første 10 gange eller lignende bliver nødt til at
tage ham op og gå ham i søvn til sidst. Det er også fint nok, bare der sker
fremskridt. Så som at han bliver liggende længere, og måske døser hen. Og
hvor hans gråd "bare" er resultatet af, han ikke vil give slip endnu.

Det jeg gjorde med min pige, var at ligge hende ind, sige godnat og gå igen.
Hun begyndte selvfølgelig at græde, og det gjorde jo så sindssygt ondt i
sjælen, at være hård overfor hende på den måde
Jeg kan ikke huske, hvor mange gange der gik,(5-10 gange vil jeg tro), men
så var der ingen problemer.

Men I må have held og lykke med det. Det som jeg har skrevet her, har I
garanteret læst eller hørt fra andre forinden, men jeg håber nu alligevel, i
kan bruge det til noget.

Mvh

Christina

---

d. 29/09/03 22:28 ytrede René Hansen

> Vi er ikke villige til at lade ham græde sig selv i søvn men der
> må da findes en metode til at afvende ham vores vuggen og bæren i armene.

Hej
Det er ikke nemt at bryde vaner, så I må på den, men i må regne med mostand
i kraft af gråd, det kan tage til 2-4 dage at ændre noget som man synes er
uhensigtsmæssigt, regn med det og væbn jer med tålmodighed, sæt evt. kun en
på opgaven, så I ikke krydskommunikerer alt for meget. Men bliv enige og stå
fast.
Vh kevin
Jeg har et par eksempler, men de er for lange at komme ind på her, hvis
dette er nok.
--
Fjern nospam ved privat svar

---

"René Hansen" <lukather@tele2adsl.dk> wrote in
news:oB0eb.292$cB5.94@news.get2net.dk:

> Hej alle forældre
>
> Vi tror vi har et problem med vores lille dreng på små 9 mdr. Vi har
> siden han var ganske lille båret vugget ham i søvn i vores arme. Nu er
> han skisme snart for tung og vi ville meget gerne lægge ham i sin seng
> i vågne men træt tilstand. Vi er ikke villige til at lade ham græde
> sig selv i søvn men der må da findes en metode til at afvende ham
> vores vuggen og bæren i armene. Vi er godt klar over det sikkert
> kræver tid og vi vil meget gerne sidde hos ham i starten i længere
> perioder men på sigt er målet at vi lægger ham uden for mange
> dikkedare. Vi er bestemt ikke interesseret i at bruge timer på at
> lægge ham ved at ligge hånd i hånd med ham med mindre der er en årsag
> som sygdom eller andet.
>
> Måske er det slet ikke en dårlig vane hvad ved vi. Vi er førstegangs
> forældre så nu søger vi lidt input.
>
> I den forbindelse ville jeg sætte MEGET stor pris på hvis Hr. Bo
> Warming holdt sine råd for sig selv
>
> På forhånd tak
>
> Mvh René Hansen Far til Frederik
>
>

Der er klart at jeres dreng vil blive stærkt utilfreds med at få ændret
de for ham ret fede godnatvaner. Eftersom han kun er 9 måneder har han
kun een måde at protestere på og det er at græde. Jeg tvivler derfor
stærkt på at I kan ændre noget som helst uden at han græder over det.

Det gør ikke jer til dårlige forældre. Gråd kan være udtryk for mange
ting: overraskelse, frygt, protest, træthed osv. Så jeg tror faktisk at
det er den forkerte indgangsvinkel at have, når I siger at I ikke vil
lade ham "græde sig selv i søvn" i en vis omfang.

En anden ting som jeg tror fast på det er at der skal være konsekvens.
Hvis drengen finder ud af at bare han skriger længe og højt nok så kommer
mor og far og vugger ham så får I en meget længere overgangsperiode og
ender med en mere frustreret søn.

Jeg har hørt bogen "Godnat og sov godt" rost meget af forældre som havde
store problemer omkring sovetid. Måske skulle I kikke i den?

Mit råd er at have en fast aftensritual. Mange synes det er godt at bade
barnet om aftenen fordi det også gør det træt. En aftensflaske eller
bryst kan også være super. En aftenssang eller historie kan også være
godt (jeg bruger selv elefantens vuggevise). Det faste ritual kan måske
erstatte jeres søns vuggen på armen. Det tjener også det formål at give
barnet en advarsel om at nu er det snart tid til at sove og så kan det
indstille sig på det.

Når (ikke hvis barnet så ikke vil sove og begynder at græde, så
tilbyd ham noget vand. Aldrig mælk. Tag ham eventuelt op og gå lidt frem
og tilbage med ham til han falder til ro (ikke længere tid), og læg ham
så ned i sengen igen. Dette skal helst gøres i mørke eller dæmpet
belysning, så han ved at det er tid til at sove. Tag ham aldrig ud af
hans værelse / soveværelset igen.

Mange gange vil I sikkert opleve at han græder i samme øjeblik han kommer
ned i sengen igen eller når I går ud af døren. Lidt afhængig af hvordan
hans gråd lyder kan man lave turen (trøste, tilbyde vand) een gang til
eller lade ham ligge lidt og prøve at falde til ro af sig selv og så
vende tilbage efter omkring 5 minutter hvis han ikke falder til ro.

Jeg mener faktisk det bedste er at forlade værelset. Men man skal finde
sin egen form og hvis jeres søn har det fint med at falde i søvn når I er
der, så sid endeligt ved ham. Men vær opmærksom på at det også kan blive
en vane som I måske bliver trætte af senere.

Min egen søn er nu 1 år og vi har stort set kørt med fast sengetid 19-
19.30 uden nogen form for kære mor siden han var 3 måneder. Det hænder
stadig at han ikke lige synes at han vil sove - nogen gange fordi han er
overtræt og nogen gange fordi han ikke er helt træt nok. Men langt, langt
de fleste aftener bliver han faktisk ret træt ved 19-tiden.

I skal naturligvis ikke holde fast på disse regler hvis han er syg eller
der er andet i vejen.


--
My email adress is without the "_nospam". Remove that from the email
adress before emailing me.
(Thats my spam filter

---

"René Hansen" <lukather@tele2adsl.dk> skrev i en meddelelse
news:oB0eb.292$cB5.94@news.get2net.dk...
> Vi er godt klar over det sikkert kræver tid og vi vil meget gerne sidde
hos
> ham i starten i længere perioder men på sigt er målet at vi lægger ham
uden
> for mange dikkedare. Vi er bestemt ikke interesseret i at bruge timer på
at
> lægge ham ved at ligge hånd i hånd med ham med mindre der er en årsag som
> sygdom eller andet.
Jeg siger noget helt andet end de andre: Omend vi ikke vuggede dem, så faldt
de da begge to i søvn i vandsengen puttet tæt ind til mor eller far - hver
dag til de var 27 måneder.

Det kunne da godt tage en time, og de voksne har aldrig fået så meget søvn,
som i de år - i al fald den, der puttede.

Da de så var blevet 27 mdr (forskudt ca. 5 år), så fortalte jeg dem - på et
tidspunkt, hvor far var hjemmefra et par dage, for han syntes det var så
hyggeligt at putte dem - at nu var de store og skulle lære at falde i søvn
selv. De havde sprog og kunne forstå ordene, omend ikke konsekvenserne.

Den første dag holdt vi i hånden mens jeg sang - jeg ville ikke acceptere
gråd, men nok lidt piv/klynk.

Næste dag sad jeg på sengen ved siden af tremmesengen og sang. Næste dag
uden for soveværelsesdøren og sang. Hele tiden pressede jeg deres grænse,
men lidt ad gangen.

Efter en uge, var der ingen problemer, og det blev klaret uden tårer.

Med venlig hilsen
Tine

---

Hej Rene.

Hvem har bildt jer ind, at I har et problem ? Hvis det fungerer for jer, er
det vel ikke et problem - kun for andre !! Og jeres dreng skal ikke græde
sig i søvn!! Det er sådan et lævn fra fortiden, at børn ikke tager skade af
at få trænet lungerne lidt. Som en anden skriver, så har bogen "Godnat og
sov godt" nogle gode råd til at lære sit barn gode sovevaner. Noget af det
første der står i bogen er, at barnet IKKE skal græde/skrige sig i søvn. Vi
har brugt nogen af principperne fra bogen, og nu er han 14 måneder og falder
selv i søvn uden sang, historie eller lignende. Vi sad også med ham til han
var faldet i søvn, da han var mindre.

Men gør hvad I føler, er det rigtige for jer. Lad være med at lade jer gå på
af andres mening med jeres putteritual. Der er jo mennesker overalt, der er
så kloge, når det gælder børneopdragelse, at de kunne undvære hovedet - har
I som førstegangsforældre ikke mødt sådan nogen?!

Nå, det var vist det. Hilsen Rikke.

"René Hansen" <lukather@tele2adsl.dk> skrev i en meddelelse
news:oB0eb.292$cB5.94@news.get2net.dk...
> Hej alle forældre
>
> Vi tror vi har et problem med vores lille dreng på små 9 mdr. Vi har siden
> han var ganske lille båret vugget ham i søvn i vores arme. Nu er han
skisme
> snart for tung og vi ville meget gerne lægge ham i sin seng i vågne men
træt
> tilstand. Vi er ikke villige til at lade ham græde sig selv i søvn men der
> må da findes en metode til at afvende ham vores vuggen og bæren i armene.
> Vi er godt klar over det sikkert kræver tid og vi vil meget gerne sidde
hos
> ham i starten i længere perioder men på sigt er målet at vi lægger ham
uden
> for mange dikkedare. Vi er bestemt ikke interesseret i at bruge timer på
at
> lægge ham ved at ligge hånd i hånd med ham med mindre der er en årsag som
> sygdom eller andet.
>
> Måske er det slet ikke en dårlig vane hvad ved vi. Vi er førstegangs
> forældre så nu søger vi lidt input.
>
> I den forbindelse ville jeg sætte MEGET stor pris på hvis Hr. Bo Warming
> holdt sine råd for sig selv
>
> På forhånd tak
>
> Mvh René Hansen Far til Frederik
>
>

---

"Rikke & Brian" <brauner@mail1.stofanet.dk-REMOVE.THIS> skrev i en
meddelelse

> Hvem har bildt jer ind, at I har et problem ? Hvis det fungerer for jer,
er
> det vel ikke et problem - kun for andre !! Og jeres dreng skal ikke græde
> sig i søvn!!

> - klip -

> Men gør hvad I føler, er det rigtige for jer. >

Fuldstændigt enig!!

Hilsen Inger

---

01/10/03 18:31Rikke & Brian Skrev

> Hvis det fungerer for jer, er
> det vel ikke et problem - kun for andre !!

Var det ikke lige en ide at du læste det første indlæg som også er det
eneste fra Rene, han skriver ikke om at andre har sagt at det er et problem,
de oplever det som et problem og vil gerne have nogle gode råd, det har han
fået, nogle falder i din smag andre ikke, men læs lige indlæggene ordentligt
ellers misfortår du jo det essentielle.

Vh Kevin
--
Fjern nospam ved privat svar

---

Hej alle

Tak for alle Jeres svar så langt

Jeg må erkende at det var forfriskende med Rikke & Inger´s indlæg. Det skal
ikke forstås at fordi deres holdning er som vores det dermed også er den
rigtige holdning til spørgsmålet om hvordan vi får vores engle til at falde
godt i søvn.Jeg er sikker på der er mange flere gode ider på vej til os
Det svar lader jeg svæve i vinden dog med en fodnote at det formodes at vi
forældre kun vil det bedste for vores børn. Gør vi det kan ingen klandre os
for resultatet.
Lad det være sagt med det samme vores interesse er ikke om ANDRE mener det
er et problem at gulddrengen falder i søvn på vores arme.Det kan være min
post bliver lidt misforstået eller jeg har udtrykt mig for dårligt. Vi
"tror" vi har et problem fordi andre fortæller os vi har det, men er det nu
også sådan.

Vi ønsker udelukkende at vide hvordan andre gør det for at få gode ider til
at lægge den lille mand. Nu da jeg har læst de svar der er kommet falder det
mig egentlig lidt for brystet hvor mange forældre der mener gråden er
iorden.
Vores holdning er selvklart at gråd kommer og går men skal ikke overhøres.
Her i huset reagere vi altid meget promte på gråd udelukkende for vores søn
tryghedsfornemmelse og delvis sikkerhed.
Undersøgelser har faktisk vist at børns selvstændigheds frekvens længere
frem i livet øges desto mere tryghed du giver dit barn i det første leveår.
Derudover følger ting som tillid og indlærings evne med i kølvandet som gode
sidegevinster.

Vi vil bestemt købe "godnat og sov godt" en af de nærmeste dage det lyder
som vi kan trække lidt gode råd ud derfra.
Vi kommer ikke til at lægge ham og lade ham græde så tager vi hellere et
hold i ryggen hehe. Nej vi vil gøre hvad som helst undtagen lade gråden og
ulykkeligheden herske, men vi vil da helst hurtigst muligt kunne lægge ham i
sin seng synge lidt læse en historie holde i hånd m.m og så godnat.

Nu da vi "voksne" ved hvordan det føles at græde og være ked at det, er det
så ikke synd at udsætte det små for den slags som det sidste på en god dag.
Jeg ville ihvertfald meget nødigt græde mig i søvn.... Jeg ved godt det
sidste er sat på spidsen og at i ikke mener det således ovenstående men
overdrivelse fremme til tider forståelsen.

Tak igen for nogle fine indlæg

Mvh René, Frederiks far



"Kevin" <skovaleen10nospam@nospamos.dk> skrev i en meddelelse
news:BBA0E980.1703E%skovaleen10nospam@nospamos.dk...
> 01/10/03 18:31Rikke & Brian Skrev
>
> > Hvis det fungerer for jer, er
> > det vel ikke et problem - kun for andre !!
>
> Var det ikke lige en ide at du læste det første indlæg som også er det
> eneste fra Rene, han skriver ikke om at andre har sagt at det er et
problem,
> de oplever det som et problem og vil gerne have nogle gode råd, det har
han
> fået, nogle falder i din smag andre ikke, men læs lige indlæggene
ordentligt
> ellers misfortår du jo det essentielle.
>
> Vh Kevin
> --
> Fjern nospam ved privat svar
>

---

01/10/03 23:14René Hansen Skrev

> Nu da jeg har læst de svar der er kommet falder det
> mig egentlig lidt for brystet hvor mange forældre der mener gråden er
> iorden.
> Vores holdning er selvklart at gråd kommer og går men skal ikke overhøres.

Jeg læser det ikke som om at mange mener at gråden er i orden. Og i hvert
fald ikke mig, men vores søn havde fået en dårlig vane fra os af, ligesom
alle problemerne skabes af forældrene skal de også løses af dem, nemlig at
han blev ammet i søvn, senere tog det over og han blev ammet og ville ammes
igen og igen i løbet af natten, til sidst blev det for meget, vi spurgte
selvfølgelig rundt omkring da min kone jo var dybt fortvivlet til sidst, og
rådet var en kold tyrker, med meget gråd og tænders gnidsel til følge, vi
syntes selv det var for voldsomt, men til sidst tog min kone væk om natten i
3 nætter, og allerede den første nat hjalp det den anden sov han fint til kl
4 og siden har han sovet ok, men jeg græd da mine bitre tårer de 2 nætter,
hvor jeg havde ham alene og der bare ikke var noget bryst, men masser af
kærlighed nænsomhed og blid musik på cdafspilleren, gråd var der rigeligt
af.
Han blev ammet til han var 2 og sover nu sine 12 timer i døgnet.
Hvis han som konsekvens af dette skulle få indlæringsproblemer er det et af
de skår livet nu engang giver.

I ønskes alt muligt held, og jo jeg læser dit indlæg som om du gerne vil
være fri for at bære rundt på barnet, fordi det begynder at blive for tungt,
og at du godt kan se perspektivet på sigt, noget skal der jo gøres?

Jeg håber lige som I selv at det kan løses uden gråd for nogen af jer, men
jeg mener nogen af jer.
Frustrerede irreterede trætte og ømme forældre er måske ikke så dårligt et
bytte for et par timers gråd alt i alt?
Vh Kevin

--
Fjern nospam ved privat svar

---

"René Hansen" <lukather@tele2adsl.dk> skrev i en meddelelse
news:ksHeb.3334$1f4.568@news.get2net.dk...
> Vi ønsker udelukkende at vide hvordan andre gør det for at få gode ider
til
> at lægge den lille mand. Nu da jeg har læst de svar der er kommet falder
det
> mig egentlig lidt for brystet hvor mange forældre der mener gråden er
> iorden.

For så små børn mener jeg bestemt heller ikke, at gråd er i orden. Da jeg
afvænnede mine fra falde-i-søvn-sammen-med-mor, var gråd heller ikke i
orden. Da var de 27 mdr.

Min søn er nu 6 år - da er gråd nogle gange i orden. Hvis han har opført sig
helt forkert og ved det, og bliver skældt ud, så får han lov til at græde
lidt inden vi kommer og trøster. Men det er jo en helt anden sag.

Med venlig hilsen
Tine

---

René Hansen wrote:

> Vores holdning er selvklart at gråd kommer og går men skal ikke
> overhøres. Her i huset reagere vi altid meget promte på gråd
> udelukkende for vores søn tryghedsfornemmelse og delvis sikkerhed.
> Undersøgelser har faktisk vist at børns selvstændigheds frekvens
> længere frem i livet øges desto mere tryghed du giver dit barn i det
> første leveår. Derudover følger ting som tillid og indlærings evne
> med i kølvandet som gode sidegevinster.

nu skrev jeg : "nogle dage vil han komme til at græde sig i søvn... og lidt
gråd er også ok.... den gråd i skal undgå er den totalt håbløse hulkende
"mooooooooaaaarrrrrrr"gråd der rammer mor og far lige i hjertet....."

forstået på den måde, at gråd er en forskellig størrelse... og det er min
opfattelse hvis man tager AL gråd 100% alvorligt, uanset karakteren af den
gråd, så lægger man selv op til at blive manipuleret med, lige så snart
barnet opdager det.....
når det er sagt så skal et barn der er oprigtigt ulykkelig naturligvis altid
trøstes, ligesom et barn der har slået sig, er bange, er utryg eller
lign.....
men et barn der græder udelukkende for selve opmærksomhedens skyld, har
indimellem godt af at mærke at gråden ikke altid har den ønskede effekt....
feks et barn på omkring 2 år der tilfældigt kommer til at dunke hovedet let
ind i væggen..... man kan se at det ikke gør ondt, ud fra slagets kraft og
vinkel, og man bemærker end ikke et rødt mærke på barnes pande..... skal
dette barn have lov til at skrige sine frustrationer ud fordi nu kommer mor
og pyldrer?? eller skal man måske tage den lidt humoristiske indgangsvinkel
til det og spørge barnet om der blev slået hul i væggen...?

tryghed skabes ikke udelukkende af at man altid er der når det bliver
grædt.... tryghed skabes af forudsigelighed, og man kan sagtens være
forudsigelig selvom ens barn indimellem får lov at skabe sig.....
dermed sagt, at selvom jeres søn kun er 8-9 mdr, så er det så småt ved at gå
op for ham at græder han så kommer i løbende og giver ham en masse
opmærksomhed.... og det skal i naturligvis også, hvis gråden er
berettiget...
men når i først har rendt frem og tilbage 40 gange fordi drengen græder og
blot kommer ind til et pludrende glad ansigt, så begynder man altså at føle
sig til grin ;)


> Vi kommer ikke til at lægge ham og lade ham græde så tager vi hellere
> et hold i ryggen hehe. Nej vi vil gøre hvad som helst undtagen lade
> gråden og ulykkeligheden herske, men vi vil da helst hurtigst muligt
> kunne lægge ham i sin seng synge lidt læse en historie holde i hånd
> m.m og så godnat.

sjovt, jeg har egentlig ikke fornemmet at noget har ment i bare skal kyle
ham ind i sengen og gå....... det eneste folk siger, som jeg læser det, er
at i ikke kan undgå gråd i en eller anden form......

min tanke er så at hvis i kommer rendende hver gang der er optakt til gråd,
så tror jeg ike i skal regne med en hurtig overstået putte situation.....
ihvertfald ikke de første par år eller 4...... fordi jo ældre jeres søn
bliver, jo mere opmærksom bliver han på det, og så kommer i til at få en
masse motion på den konto ;)

> Nu da vi "voksne" ved hvordan det føles at græde og være ked at det,
> er det så ikke synd at udsætte det små for den slags som det sidste
> på en god dag. Jeg ville ihvertfald meget nødigt græde mig i søvn....
> Jeg ved godt det sidste er sat på spidsen og at i ikke mener det
> således ovenstående men overdrivelse fremme til tider forståelsen.

personligt har jeg det fint med indimellem at græde mig i søvn...... det
løsner op for en masse spændinger.......
og jeg tror også at man som forælder indimellem må sande at børn indimellem
bare har brug for at græde....... ikke fordi der er noget galt, men feks
fordi der i løbet af dagen har været for mange indtryk, eller hele verden
bare er dum og uretfærdig...... så hjælper det jo ikke at man er tør, mæt og
godt tilpas i sin lune seng......

--
Knus Sabina

www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.

---

"Sabina Hertzum" <sabina@mandezonen.dk> skrev i en meddelelse
news:blgfcv$hfr$1@dknews.tiscali.dk...
> René Hansen wrote:
>
> > Vores holdning er selvklart at gråd kommer og går men skal ikke
> > overhøres. Her i huset reagere vi altid meget promte på gråd
> > udelukkende for vores søn tryghedsfornemmelse og delvis sikkerhed.
> > Undersøgelser har faktisk vist at børns selvstændigheds frekvens
> > længere frem i livet øges desto mere tryghed du giver dit barn i det
> > første leveår. Derudover følger ting som tillid og indlærings evne
> > med i kølvandet som gode sidegevinster.
>
> nu skrev jeg : "nogle dage vil han komme til at græde sig i søvn... og
lidt
> gråd er også ok.... den gråd i skal undgå er den totalt håbløse hulkende
> "mooooooooaaaarrrrrrr"gråd der rammer mor og far lige i hjertet....."
>
> forstået på den måde, at gråd er en forskellig størrelse... og det er min
> opfattelse hvis man tager AL gråd 100% alvorligt, uanset karakteren af den
> gråd, så lægger man selv op til at blive manipuleret med, lige så snart
> barnet opdager det.....
> når det er sagt så skal et barn der er oprigtigt ulykkelig naturligvis
altid
> trøstes, ligesom et barn der har slået sig, er bange, er utryg eller
> lign.....
> men et barn der græder udelukkende for selve opmærksomhedens skyld, har
> indimellem godt af at mærke at gråden ikke altid har den ønskede
effekt....
> feks et barn på omkring 2 år der tilfældigt kommer til at dunke hovedet
let
> ind i væggen..... man kan se at det ikke gør ondt, ud fra slagets kraft og
> vinkel, og man bemærker end ikke et rødt mærke på barnes pande..... skal
> dette barn have lov til at skrige sine frustrationer ud fordi nu kommer
mor
> og pyldrer?? eller skal man måske tage den lidt humoristiske
indgangsvinkel
> til det og spørge barnet om der blev slået hul i væggen...?
>
> tryghed skabes ikke udelukkende af at man altid er der når det bliver
> grædt.... tryghed skabes af forudsigelighed, og man kan sagtens være
> forudsigelig selvom ens barn indimellem får lov at skabe sig.....
> dermed sagt, at selvom jeres søn kun er 8-9 mdr, så er det så småt ved at
gå
> op for ham at græder han så kommer i løbende og giver ham en masse
> opmærksomhed.... og det skal i naturligvis også, hvis gråden er
> berettiget...
> men når i først har rendt frem og tilbage 40 gange fordi drengen græder og
> blot kommer ind til et pludrende glad ansigt, så begynder man altså at
føle
> sig til grin ;)
>
>
> > Vi kommer ikke til at lægge ham og lade ham græde så tager vi hellere
> > et hold i ryggen hehe. Nej vi vil gøre hvad som helst undtagen lade
> > gråden og ulykkeligheden herske, men vi vil da helst hurtigst muligt
> > kunne lægge ham i sin seng synge lidt læse en historie holde i hånd
> > m.m og så godnat.
>
> sjovt, jeg har egentlig ikke fornemmet at noget har ment i bare skal kyle
> ham ind i sengen og gå....... det eneste folk siger, som jeg læser det, er
> at i ikke kan undgå gråd i en eller anden form......
>
> min tanke er så at hvis i kommer rendende hver gang der er optakt til
gråd,
> så tror jeg ike i skal regne med en hurtig overstået putte situation.....
> ihvertfald ikke de første par år eller 4...... fordi jo ældre jeres søn
> bliver, jo mere opmærksom bliver han på det, og så kommer i til at få en
> masse motion på den konto ;)
>
> > Nu da vi "voksne" ved hvordan det føles at græde og være ked at det,
> > er det så ikke synd at udsætte det små for den slags som det sidste
> > på en god dag. Jeg ville ihvertfald meget nødigt græde mig i søvn....
> > Jeg ved godt det sidste er sat på spidsen og at i ikke mener det
> > således ovenstående men overdrivelse fremme til tider forståelsen.
>
> personligt har jeg det fint med indimellem at græde mig i søvn...... det
> løsner op for en masse spændinger.......
> og jeg tror også at man som forælder indimellem må sande at børn
indimellem
> bare har brug for at græde....... ikke fordi der er noget galt, men feks
> fordi der i løbet af dagen har været for mange indtryk, eller hele verden
> bare er dum og uretfærdig...... så hjælper det jo ikke at man er tør, mæt
og
> godt tilpas i sin lune seng......
>
> --
> Knus Sabina
>
> www.MandeZonen.dk
> Danmarks førende mandeportal.
>
>

Ville bare sige, at guud hvor er jeg enig. Godt formuleret!!!

Knus

Heidi B.

---

"Sabina Hertzum" <sabina@mandezonen.dk> skrev i en meddelelse

.... og det er min
> opfattelse hvis man tager AL gråd 100% alvorligt, uanset karakteren af den
> gråd, så lægger man selv op til at blive manipuleret med, lige så snart
> barnet opdager det.....

- Og det er så her, vandene skilles.
JEG har den opfattelse, at hvis et barn føler sig taget alvorligt, får det
ikke brug for at manipulere med nogen - og gør det derfor ikke.

> når det er sagt så skal et barn der er oprigtigt ulykkelig naturligvis
altid
> trøstes, ligesom et barn der har slået sig, er bange, er utryg eller
> lign.....

- Naturligvis.

> men et barn der græder udelukkende for selve opmærksomhedens skyld, har
> indimellem godt af at mærke at gråden ikke altid har den ønskede
effekt....

- Jeg tror ikke på, at et barn, der har kunnet stole på at blive taget
alvorligt, græder udelukkende for opmærksomhedens skyld.
Men jeg tror på, at de børn, der gør det, er dem, der IKKE er blevet taget
alvorligt og derfor er nødt til at give den en tand til: "Så MÅ de for
pokker vel tage sig af det..."

ham en masse
> opmærksomhed.... og det skal i naturligvis også, hvis gråden er
> berettiget...

- Jamen hov - hvem er det nu lige, der skal afgøre, om gråden er berettiget?
Kan nogen, uden barnet selv, vide det, når det kommer til stykket?

> men når i først har rendt frem og tilbage 40 gange fordi drengen græder og
> blot kommer ind til et pludrende glad ansigt, så begynder man altså at
føle
> sig til grin ;)

- Ja, naturligvis. Men det undrer mig, at nogen bringer sig i den situation.

Hilsen Inger

---

Inger Pedersen wrote:
> ... og det er min
> > opfattelse hvis man tager AL gråd 100% alvorligt, uanset karakteren
> > af den gråd, så lægger man selv op til at blive manipuleret med,
> > lige så snart barnet opdager det.....
>
> - Og det er så her, vandene skilles.

det er det sikkert ;)

> JEG har den opfattelse, at hvis et barn føler sig taget alvorligt,
> får det ikke brug for at manipulere med nogen - og gør det derfor
> ikke.

jeg har set det ske op til flere gange ;) børn der bliver taget 100%
alvorlig hele tiden, som konsekvent manipulerer, men forældrene er så
forblændet af den skønne lille unge, at de ikke kan se det...... selv en af
mine bedste veninder lader sig manipulere af sin nu 10 årige søn..... og det
er sku UDELUKKENDE fordi han ALTID er blevet taget 100% alvorligt i
alt......

> > men et barn der græder udelukkende for selve opmærksomhedens skyld,
> > har indimellem godt af at mærke at gråden ikke altid har den
> > ønskede effekt....
>
> - Jeg tror ikke på, at et barn, der har kunnet stole på at blive taget
> alvorligt, græder udelukkende for opmærksomhedens skyld.

det må jeg så være uenig i...... næsten alle børn græder engang indimellem
udelukkende for opmærksomheden..... ligesom også næsten alle børn på et
eller andet givet tidspunkt gør noget de VED de ikke må, bare for at se hvad
der sker.... det er konsekvensen af disse handlinger der hjælper barnet til
den tryghed det har brug for.....

> Men jeg tror på, at de børn, der gør det, er dem, der IKKE er blevet
> taget alvorligt og derfor er nødt til at give den en tand til: "Så MÅ
> de for pokker vel tage sig af det..."

igen, må jeg jo så sige at jeg har set det ske flere gange....

> ham en masse
> > opmærksomhed.... og det skal i naturligvis også, hvis gråden er
> > berettiget...
>
> - Jamen hov - hvem er det nu lige, der skal afgøre, om gråden er
> berettiget? Kan nogen, uden barnet selv, vide det, når det kommer til
> stykket?

som forældre har man en meget fintunet fornemmelse for barnet...... nogle
gange bliver den FOR fintunet...... og så er det forældrene reagerer totalt
overdrevet på ting der måske bør neglicheres en smule for barnets egen
skyld......
eksempel: barnet bliver forskrækket og banker hovedet ind i bordet.....
ungen skriger i vildensky..... som forælder farer man han og tjekker skadens
omfang, og konstaterer at det nok mere er forskrækkelsen frem for slaget der
er skyld i skrigeriet...... hvad er den rette fremgangsmåde her, når vi
tænker på at barnets fremtidige handlingsmønster bliver påvirket af det??
jeg ville sige at man som forælder skulle puste på bulen, ae lidt og så
prøve at slå en småhumorsitisk tone an, og evt spørge om der er slået hul i
bordet, for at vende barnets opmærksomhed et andet sted hen.....

reaktionen havde været en HEL anden hvis vi feks siger at resultatet af
sammenstødet med bordet havde efterladt et ordentligt mærke...... eller hvis
barnets opmærksomhed ikke lod sig distrahere......

> > men når i først har rendt frem og tilbage 40 gange fordi drengen
> > græder og blot kommer ind til et pludrende glad ansigt, så begynder
> > man altså at føle sig til grin ;)
>
> - Ja, naturligvis. Men det undrer mig, at nogen bringer sig i den
> situation.

jeg har oplevet det enkelte gange, og har derefter modificeret mit
reaktionsmønster sådan at jeg har fintunet min hørelse sådan at jeg i samme
øjeblik jeg hører mit barns gråd forsøger at lytte mig frem til
alvorligheden af problemet.....
det skal dog siges at selv jeg kan snydes, især på afstand ;) og min søn har
en meget gennemtrængende stemme*G*
det er sket indimellem at min søn sætter i et HYL af rang fordi han har
slået tåen mod en trappe eller en stol*G* det kan fandme også gøre nas ;)
men ikke desto mindre springer jeg stadig op og løber alt hvad remmer og tøj
kan holde, for at være hos mit barn ;)

--
Knus Sabina

www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.

---

"Sabina Hertzum" <sabina@mandezonen.dk> skrev i en meddelelse
news:blkfp9$2s0
..
>
> jeg har set det ske op til flere gange ;) børn der bliver taget 100%
> alvorlig hele tiden, som konsekvent manipulerer, men forældrene er så
> forblændet af den skønne lille unge, at de ikke kan se det...... selv en
af
> mine bedste veninder lader sig manipulere af sin nu 10 årige søn..... og
det
> er sku UDELUKKENDE fordi han ALTID er blevet taget 100% alvorligt i


Jeg tror, vi forstår noget forskelligt ved "at tage alvorligt".
At tage alvorligt mener jeg er at lytte og anerkende, at det her altså ER
barnets oplevelse.
Og at have respekt for det, sådan at barnet kan føle sig set, hørt og
forstået.
Hvad der så i situationen kan (og skal) lade sig gøre, er den voksnes
ansvar.

Forblændelse og servicering og pakken ind i lyserødt vat er noget helt
andet - og jeg vil sige det stik modsatte af at tage alvorligt.

Hilsen Inger

---

Inger Pedersen wrote:
> >
> > jeg har set det ske op til flere gange ;) børn der bliver taget 100%
> > alvorlig hele tiden, som konsekvent manipulerer, men forældrene er
> > så forblændet af den skønne lille unge, at de ikke kan se det......
> > selv en af mine bedste veninder lader sig manipulere af sin nu 10
> > årige søn..... og det er sku UDELUKKENDE fordi han ALTID er blevet
> > taget 100% alvorligt i
>
>
> Jeg tror, vi forstår noget forskelligt ved "at tage alvorligt".
> At tage alvorligt mener jeg er at lytte og anerkende, at det her
> altså ER barnets oplevelse.
> Og at have respekt for det, sådan at barnet kan føle sig set, hørt og
> forstået.
> Hvad der så i situationen kan (og skal) lade sig gøre, er den voksnes
> ansvar.
>
> Forblændelse og servicering og pakken ind i lyserødt vat er noget helt
> andet - og jeg vil sige det stik modsatte af at tage alvorligt.

se, når du fremlægger det på den måde så tror jeg faktisk vi er meget enige
et langt stykke hen ad vejen.... ;)

--
Knus Sabina

www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.

---

"Sabina Hertzum" <sabina@mandezonen.dk> skrev i en meddelelse
>
> se, når du fremlægger det på den måde så tror jeg faktisk vi er meget
enige
> et langt stykke hen ad vejen.... ;)

- det var det, jeg efterhånden fik på fornemmelsen

Hilsen Inger

---

"René Hansen" <lukather@tele2adsl.dk> skrev i en meddelelse
news:oB0eb.292$cB5.94@news.get2net.dk...
> Hej alle forældre
>
> Vi tror vi har et problem med vores lille dreng på små 9 mdr. Vi har siden
> han var ganske lille båret vugget ham i søvn i vores arme.

Samme fejl gjorde jeg da jeg fik min søn.

Nu er han skisme
> snart for tung og vi ville meget gerne lægge ham i sin seng i vågne men
træt
> tilstand.

Forståeligt nok.

Vi er ikke villige til at lade ham græde sig selv i søvn men der
> må da findes en metode til at afvende ham vores vuggen og bæren i armene.

Da jeg indså at det med at vugge ham i søvn i armene ikke var en særlig god
ide, kontaktede jeg min sundhedsplejerske for at få et godt råd. Og det fik
jeg. Jeg skulle hver eneste aften gik ham den sidste natflaske med
majsvælling i hans egen seng. Og de første par gange begyndte han at græde
da jeg tog flasken fra ham og gik, men sundhedsplejersken havde også sagt:
At lade sit barn græde 10 min. ad gangen skader ikke, for børn lærer
allerede fra de er nogle mdr. gammel at hvis jeg græder så kommer mor og far
og trøster mig. Så hvis jeres barn græder når I går, kan det være fordi det
afprøver grænser.

Mvh Pia.
>
>

---

Hejsa!

Vi har 3 ældre børn, der heller ikke vil sove, men det er af ganske
andre grunde! Vi har næppe behandlet vores børn helt ens omkring
soveproblematikken. Dette er dog ikke et resultat af et bevidst valg.
Første barn havde en del konsekvens, sidste; det modsatte. Dette hører
man jo om igen og igen. Konsekvensen og reglerne omkring et lille barn
kan nemlig være udtryk for ens egen usikkerhed for om man nu kan styre
det her. En usikkerhed der måske senere forsvinder.

Men pointe er egentlig - for der har jo mange fine indlæg - om ungen er
ordentlig træt på de "rigtige" tidspunkter. Find rytmen og reguler
stille og roligt i en rigtig retning. Træt bliver man af frisk luft, af
arbejde og af oplevelser. Producer disse ting, hvor barnet skal være
vågent. Alt for mange - store som små - kommer jo ikke nok udenfor. Det
virkede fremragende for os. Omkring "grædning" kan jeg genfinde vores
holdning i begge "fløje". Men i dag ville jeg nu klart satse på
varme,tryghed og ikke unødvendig meget skrigeri. En skriver, at børn
altid vil prøve grænser. Ja, men det er ikke en "krig mod dig grænse",
men snarere en søgen efter de så vigtige grænser. Igen "nu skal vi se,
hvem der vinder" udstiller jo blot ens utilstrækkelighed. Sig hellere:
nu leger vi en anden leg.

En sidste pointe er måske, at der reelt er STOR forskel på selv små
børns reelle søvnbehov. De professionelle elsker at se de små sove løs
midt om dagen! Det er altså ikke sikkert, at der kan soves så meget om
natten også. Heller ikke selom de er så søde, når de sover!

--
Med venlig hilsen


Søren Friberg

http://sfriberg.dk
soeren_friberg@msn.com

---

Du kan aldrig forkæle et barn ved at tage dig af det. Det kan du kun
når du af mangel på tid og lyst - men med dårlig samvittighed - giver
køb på dine principper og holdninger.



--
Med venlig hilsen


Søren Friberg

http://sfriberg.dk
soeren_friberg@msn.com