---

Hej

Når man koger bolsjer skal de op på 165 grader.
Hvis de ikke når op på 165 bliver de seje, kommer de op på 170 bliver de
brankede.

De to første kogninger var perfekte.
Den tredie blev sej, selvom termometeret viste 166.

Hvad er det der sker lige omkring de 165, som gør, at bolsjerne bliver
perfekte?

Mvh
Jimmy

---

"Jimmy" <nyhedsgruppe2@get2net.danmark> wrote in message
news:qzhdb.130$bf1.25@news.get2net.dk...
> Hej
>
> Når man koger bolsjer skal de op på 165 grader.
> Hvis de ikke når op på 165 bliver de seje, kommer de op på 170 bliver de
> brankede.
>
> De to første kogninger var perfekte.
> Den tredie blev sej, selvom termometeret viste 166.
>
> Hvad er det der sker lige omkring de 165, som gør, at bolsjerne bliver
> perfekte?

Du kan godt nå højere i en mikrobølgeovn uden, at varmen NÅR at få de
ensartede disacharidmolekylder synligt polymeriseret og pyrolyseret til
"brankede" karamelforbindelser, som skæmmer, men næppe smages før
mørkebrune.

Som ved desinfektion er TID vigtig - autoklavering dræber ikke på et sekund,
men 20 min ved 120 grader kræves, hvis også alle miltbrand-sporer skal være
dræbt.

Det er som med kogning - det er ikke nok at nå kogepunktet for at alt bliver
til damp.
Her er 100 grader nok mere "magisk" end dine 165-166 grader. Ved nogen det?

Ca hver tigraderopvarmning dobler destruktion/sek

En uprofessionel boljsekogertryde er kaos og det brænder på i bunden. Brugte
de mon oliebad i gamle dage - spørg i Nørregades "Sømod"-butik.

160 grader er sikkert nok, hvis du er en stærk mand vedr æltningen.

---

"Bo Warming" <ELTZNXFXSMII@spammotel.com> wrote in message
news:m1vdb.30684$292.6783@fe03.atl2.webusenet.com...
> "Jimmy" <nyhedsgruppe2@get2net.danmark> wrote in message
> news:qzhdb.130$bf1.25@news.get2net.dk...
> > Hej
> >
> > Når man koger bolsjer skal de op på 165 grader.
> > Hvis de ikke når op på 165 bliver de seje, kommer de op på 170 bliver de
> > brankede.
> >
> > De to første kogninger var perfekte.
> > Den tredie blev sej, selvom termometeret viste 166.
> >
> > Hvad er det der sker lige omkring de 165, som gør, at bolsjerne bliver
> > perfekte?
>
> Du kan godt nå højere i en mikrobølgeovn uden, at varmen NÅR at få de
> ensartede disacharidmolekylder synligt polymeriseret og pyrolyseret til
> "brankede" karamelforbindelser, som skæmmer, men næppe smages før
> mørkebrune.

Lidt af charmen ved selv at røre i bolsjegrundmassen går ligesom lidt af,
hvis jeg skal smide det hele i mikroen og vente på det er klart.


> Som ved desinfektion er TID vigtig - autoklavering dræber ikke på et
sekund,
> men 20 min ved 120 grader kræves, hvis også alle miltbrand-sporer skal
være
> dræbt.

Jeg kan tage fejl, men jeg mener ikke jeg nævnte min angst for
miltbrandbakterier i mine bolsjer.



> En uprofessionel boljsekogertryde er kaos og det brænder på i bunden.

huh?


> 160 grader er sikkert nok, hvis du er en stærk mand vedr æltningen.

Pointen er ikke at det er svært at ælte - der er ingen forskel - pointen er,
at bolsjerne er seje at tygge på.
Smagen er der intet i vejen med og sutter man dem bemærker man intet.

Mvh
Jimmy

---

x"Jimmy" <nyhedsgruppe2@get2net.danmark> wrote in message
news:Jdzdb.53$j43.2@news.get2net.dk...
> > 160 grader er sikkert nok, hvis du er en stærk mand vedr æltningen.
>
> Pointen er ikke at det er svært at ælte - der er ingen forskel - pointen
er,
> at bolsjerne er seje at tygge på.
> Smagen er der intet i vejen med og sutter man dem bemærker man intet.

Hvis du har armkræfter nok, så kan du sikkert nøjes med en lav temperatur
hvor viskositeten er større.

Ideen i at nærme sig de 165 grader er vel at jo mere tyndtflydende, jo
ellere blandes sukker og farve og smagsstoffer, og du kan blande og forme.

---

"Bo Warming" <ELTZNXFXSMII@spammotel.com> wrote in message
news:QEAdb.40461$za2.16155@fe09.atl2.webusenet.com...
> x"Jimmy" <nyhedsgruppe2@get2net.danmark> wrote in message
> news:Jdzdb.53$j43.2@news.get2net.dk...
> > > 160 grader er sikkert nok, hvis du er en stærk mand vedr æltningen.
> >
> > Pointen er ikke at det er svært at ælte - der er ingen forskel - pointen
> er,
> > at bolsjerne er seje at tygge på.
> > Smagen er der intet i vejen med og sutter man dem bemærker man intet.
>
> Hvis du har armkræfter nok, så kan du sikkert nøjes med en lav temperatur
> hvor viskositeten er større.

Nej.


> Ideen i at nærme sig de 165 grader er vel at jo mere tyndtflydende, jo
> ellere blandes sukker og farve og smagsstoffer, og du kan blande og forme.

Nej.

Hvis jeg ikke kendte dig bedre, Warming, ville jeg tro du udtalte dig om et
emne, hvori du ikke var ekspert

Mvh
Jimmy

---

"Jimmy" <nyhedsgruppe2@get2net.danmark> wrote in message
news:zPBdb.560$rG5.335@news.get2net.dk...
>
> "Bo Warming" <ELTZNXFXSMII@spammotel.com> wrote in message
> news:QEAdb.40461$za2.16155@fe09.atl2.webusenet.com...
> > x"Jimmy" <nyhedsgruppe2@get2net.danmark> wrote in message
> > news:Jdzdb.53$j43.2@news.get2net.dk...
> > > > 160 grader er sikkert nok, hvis du er en stærk mand vedr æltningen.
> > >
> > > Pointen er ikke at det er svært at ælte - der er ingen forskel -
pointen
> > er,
> > > at bolsjerne er seje at tygge på.
> > > Smagen er der intet i vejen med og sutter man dem bemærker man intet.
> >
> > Hvis du har armkræfter nok, så kan du sikkert nøjes med en lav
temperatur
> > hvor viskositeten er større.
>
> Nej.
>
>
> > Ideen i at nærme sig de 165 grader er vel at jo mere tyndtflydende, jo
> > ellere blandes sukker og farve og smagsstoffer, og du kan blande og
forme.
>
> Nej.
>
> Hvis jeg ikke kendte dig bedre, Warming, ville jeg tro du udtalte dig om
et
> emne, hvori du ikke var ekspert

Det lyder ikke som om nogen kan gendrive mine konstruktive formodninger -
men når du ikke sætter tal på kan du komme med unuancerede Nej-grynt til
næsten alt, uden at du direkte misinformerer.

Hvis du mener noget jeg har skrevet er usandt, så modsig PRÆCIST.

Man kan ikke blande tilsætningsstofferne i uden høj temperatur - det må du
ihvertfald anerkende, eller ?

Og dit foregående arrogante nej er også et uvidenskabeligt goddagmand
økseskaft svar, som ikke peger mod nogen fejl i det du siger nej til. Der er
vist ingen fejl, Men vil vi videre, må vi have nogen tal, hvorom vi nok alle
er lige uvidende - så dine forkerte mudderkastnings-nej'er er ikke brugbare
til noget.

Du kan sikkert godt argumentere at dine nej'er kan forsvares fordi du har
valgt at opleve noget andet end hvad jeg skrev - men hvor interessant er
det?

"Perfectionism is paralysys", skrev Churchill.

"Har du ikke noget positivt at sige", så sig intet. Emma Gad "TAkt og tone"

---

> > Hvis jeg ikke kendte dig bedre, Warming, ville jeg tro du udtalte dig om
> et
> > emne, hvori du ikke var ekspert
>
> Det lyder ikke som om nogen kan gendrive mine konstruktive formodninger -
> men når du ikke sætter tal på kan du komme med unuancerede Nej-grynt til
> næsten alt, uden at du direkte misinformerer.
>
> Hvis du mener noget jeg har skrevet er usandt, så modsig PRÆCIST.

Det skal jeg gerne. Jeg håber det er OK jeg citerer hvad jeg skrev tidligere
i tråden.

> > > > Pointen er ikke at det er svært at ælte - der er ingen forskel -
> pointen
> > > er,
> > > > at bolsjerne er seje at tygge på.
> > > > Smagen er der intet i vejen med og sutter man dem bemærker man
intet.


> Man kan ikke blande tilsætningsstofferne i uden høj temperatur - det må du
> ihvertfald anerkende, eller ?

Det kan man sagtens.
Først blander man vand, sukker og druesukker og kan i samme håndevending
snildt smide et par skefulde kaffe og kakao i.
Dog blander normalt ikke smag i før massen er kølet tilstrækkeligt *ned* til
at æteriske olier ikke fordamper.


> Og dit foregående arrogante nej er også et uvidenskabeligt goddagmand
> økseskaft svar, som ikke peger mod nogen fejl i det du siger nej til. Der
er
> vist ingen fejl, Men vil vi videre, må vi have nogen tal, hvorom vi nok
alle
> er lige uvidende - så dine forkerte mudderkastnings-nej'er er ikke
brugbare
> til noget.

Jeg er ligesom dig ikke videnskabsmand - jeg har ikke præcise tal og det er
heller ikke påkrævet af mig at have dette, da jeg er den som stiller
spørgsmålet.


> Du kan sikkert godt argumentere at dine nej'er kan forsvares fordi du har
> valgt at opleve noget andet end hvad jeg skrev - men hvor interessant er
> det?

Det bestemmer du jo selv.

Jeg ønsker fortsat at vide hvad det er der sker lige omkring de 165 grader
som får bolsjerne til at blive perfekte.
De bliver langt fra perfekte hvis man kun rammer 164 grader.

Kan du eller andre forklare dette?

Mvh
Jimmy

---

"Bo Warming" <ELTZNXFXSMII@spammotel.com> wrote.

> Ideen i at nærme sig de 165 grader er vel at jo mere tyndtflydende,
jo
> ellere blandes sukker og farve og smagsstoffer, og du kan blande og
forme.

Nej ... bolchemassen køles under alle omstændigheder før den æltes.

Peter

---

"Peter Weis" <p.weis@email.dk> wrote in message
news:bl6qvj$704$1@sunsite.dk...
>
> "Bo Warming" <ELTZNXFXSMII@spammotel.com> wrote.
>
> > Ideen i at nærme sig de 165 grader er vel at jo mere tyndtflydende,
> jo
> > ellere blandes sukker og farve og smagsstoffer, og du kan blande og
> forme.
>
> Nej ... bolchemassen køles under alle omstændigheder før den æltes.

Men den skal have været oppe på høj temperatur for at være medgørlig nok til
at BonBon i Holme Olstrup kanlave hundeprutter og mågeklatter osv

Og du kan slet ikke få blandet farve og smagsstoffer hvis du ikke varmer
langt over vands kogepunkt

Vedr det oprindelige spørgsmål så er vi vel enige om at der er ikke en skarp
temperatur hvor karamelisering pludselig går grassat, og køles hurtigt ned
igen , er der ikke skade ved overskridelse med nogle få grader.

---

"Bo Warming" <ELTZNXFXSMII@spammotel.com> wrote:

> Vedr det oprindelige spørgsmål så er vi vel enige om at der er ikke
en skarp
> temperatur hvor karamelisering pludselig går grassat, og køles
hurtigt ned
> igen , er der ikke skade ved overskridelse med nogle få grader.

Nu har jeg kun erfaring fra mit eget køkkenbord - du ved, sådan lidt
Edison-agtigt:
Bolscherne får er markant branket smag hvis temperaturen går over 165
grader.
Bolcherne bliver meget fugtsugende og bløde hvis sukkermassen ikke
varmes op til 160 grader.

Temperaturens indflydelse på iblanding af smagsolier og farvestoffer
er negligible i forhold til disse to faktorer.

Peter

---

"Peter Weis" <p.weis@email.dk> wrote in message
news:bl7eh2$acp$2@sunsite.dk...
>
> "Bo Warming" <ELTZNXFXSMII@spammotel.com> wrote:
>
> > Vedr det oprindelige spørgsmål så er vi vel enige om at der er ikke
> en skarp
> > temperatur hvor karamelisering pludselig går grassat, og køles
> hurtigt ned
> > igen , er der ikke skade ved overskridelse med nogle få grader.
>
> Nu har jeg kun erfaring fra mit eget køkkenbord - du ved, sådan lidt
> Edison-agtigt:
> Bolscherne får er markant branket smag hvis temperaturen går over 165
> grader.
> Bolcherne bliver meget fugtsugende og bløde hvis sukkermassen ikke
> varmes op til 160 grader.
>
> Temperaturens indflydelse på iblanding af smagsolier og farvestoffer
> er negligible i forhold til disse to faktorer.

Uden opvarmning er det TOTALT UMULIGT at iblande smagsolie og farvestof af
nogen art.

Kemi er om koncentration og _tid_ - hvor lang tid skal sukkeret være lige
over 165 grader, før der opstår branket smag?

Kendetegnedes Edison ikke ved at hans praktik var om noget, der *ikke* var
gjort før

Ved nogen hvorfor fugtsugnings-problemet mindskes ved opvarmning til det
penible temperaturinterval?

Jeg tror at intervallet er over ti grader - hvis man iblander
tilsætningerne rimelig hurtigt.

Pudsigt at sirup ofte er vandsugende skønt delvis karamelliseret, men der må
ske en begyndende polymerisation siden blødhed aftager i dit forsøg, og den
mindsker altså vandsugning!

---

"Bo Warming" <ELTZNXFXSMII@spammotel.com> wrote:

> Uden opvarmning er det TOTALT UMULIGT at iblande smagsolie og
farvestof af
> nogen art.

Så prøv du at tilsætte en smagsolie til almindeligt sukker ... er det
svært?

> Kemi er om koncentration og _tid_ - hvor lang tid skal sukkeret være
lige
> over 165 grader, før der opstår branket smag?

Temmeligt kort ... under ½ minut, så vidt jeg husker.

> Ved nogen hvorfor fugtsugnings-problemet mindskes ved opvarmning til
det
> penible temperaturinterval?

Det var vist det som Jimmi håbede at få svar på med sit oprindelige
spørgsmål. I stedet fik han din bravade.

> Jeg tror at intervallet er over ti grader - hvis man iblander
> tilsætningerne rimelig hurtigt.

Det er forkert på flere måder.
Intervallet er noget mindre end 10 grader.
Tilsætningsstofferne skal først tilsættes efter nogen afkøling.

Peter

---

"Jimmy" <nyhedsgruppe2@get2net.danmark> skrev i en meddelelse
news:qzhdb.130$bf1.25@news.get2net.dk...
> Hej
>
> Når man koger bolsjer skal de op på 165 grader.
> Hvis de ikke når op på 165 bliver de seje, kommer de op på 170 bliver de
> brankede.
>
> De to første kogninger var perfekte.
> Den tredie blev sej, selvom termometeret viste 166.
>
> Hvad er det der sker lige omkring de 165, som gør, at bolsjerne bliver
> perfekte?

Hej Jimmy

Jeg kan ikke forklarer hvad der sker rent kemisk, men her er lidt råd. Du
bruger ganske sikkert en blanding af sukker og glukose med et indhold af
glukose på ca. 25%. Glukosens egenskab i bolchesammenhæng er bl.a. at
forhindre krystallisation af bolchemassen. Hvis du varmer rent sukker og
vand så krystalliserer det ligesom når man laver brændte mandler. Hvis du
varmer rent glukose får du et produkt der er meget klistret. Du kan altså
sænke indholdet af glukose til f.eks. 20% og forhåbentlig opnå at dine
bolcher også knaser selvom de kun opvarmes til 163-164°C. Ulempen ved dette
er at massen nemmere krystalliserer mens du arbejder med den. Her er lige
lidt gode råd til at undgå krystalliseringer:

Undgå....
- at massen kommer i nærheden af sukkerkrystaller under kogning/æltning
- fedtstoffer blandet i bolchemassen
- kuldechok
- kogning i aluminiumsgryder
- at lave bolcher i tordenvejr og ved stor luftfugtighed
- vand i massen efter den er færdig med at koge
- at røre med metalsker (brug plastik)

/Henrik

---

"Henrik Weigelt" <henrik@weigelt.dk> wrote in message
news:bl96i3$62e$1@sunsite.dk...
> "Jimmy" <nyhedsgruppe2@get2net.danmark> skrev i en meddelelse
> news:qzhdb.130$bf1.25@news.get2net.dk...
> > Hej
> >
> > Når man koger bolsjer skal de op på 165 grader.
> > Hvis de ikke når op på 165 bliver de seje, kommer de op på 170 bliver de
> > brankede.
> >
> > De to første kogninger var perfekte.
> > Den tredie blev sej, selvom termometeret viste 166.
> >
> > Hvad er det der sker lige omkring de 165, som gør, at bolsjerne bliver
> > perfekte?
>
> Hej Jimmy
>
> Jeg kan ikke forklarer hvad der sker rent kemisk, men her er lidt råd. Du
> bruger ganske sikkert en blanding af sukker og glukose med et indhold af
> glukose på ca. 25%. Glukosens egenskab i bolchesammenhæng er bl.a. at
> forhindre krystallisation af bolchemassen. Hvis du varmer rent sukker og
> vand så krystalliserer det ligesom når man laver brændte mandler. Hvis du
> varmer rent glukose får du et produkt der er meget klistret. Du kan altså
> sænke indholdet af glukose til f.eks. 20% og forhåbentlig opnå at dine
> bolcher også knaser selvom de kun opvarmes til 163-164°C. Ulempen ved
dette
> er at massen nemmere krystalliserer mens du arbejder med den. Her er lige
> lidt gode råd til at undgå krystalliseringer:
>
> Undgå....
> - at massen kommer i nærheden af sukkerkrystaller under kogning/æltning
> - fedtstoffer blandet i bolchemassen
> - kuldechok
> - kogning i aluminiumsgryder
> - at lave bolcher i tordenvejr og ved stor luftfugtighed
> - vand i massen efter den er færdig med at koge
> - at røre med metalsker (brug plastik)

Min kemiker intuition siger at dine råd hører hjemme i dk.overtro og at
viskositeten i glukose-sukroseblandingen er så ENORM at der ikke diffunderer
sporstof-afgivelser fra plast, fedt, aluminium, luftfugtighed, nymåne eller
andet ind i substansen så det betyder en skid:

Men jeg modsiges gerne.

Jeg fastholder at tyve minutter ved 165-166 grader laver nok lige så meget
polymeriserings-karameliserings ravage som et minut ved 1970

Pode-kim betyder noget hvis du vil have glycerol til at krystallisere ved
dets lave smeltepunkt, men at sukkerkrystaller skulle kunne influere på
bolsjer med kæmpeviskositet anser jeg for utænkeligt.
Den magiske - vupti og kim gør stiv - virker næppe i "frossen sirup"

---

Mon, 29 Sep 2003 at 13:45 GMT Bo Warming wrote
> "Henrik Weigelt" <henrik@weigelt.dk> wrote in message
> news:bl96i3$62e$1@sunsite.dk...
>>
>> Jeg kan ikke forklarer hvad der sker rent kemisk, men her er lidt råd. Du
>> bruger ganske sikkert en blanding af sukker og glukose med et indhold af
>> glukose på ca. 25%. Glukosens egenskab i bolchesammenhæng er bl.a. at
>> forhindre krystallisation af bolchemassen. Hvis du varmer rent sukker og
>> vand så krystalliserer det ligesom når man laver brændte mandler. Hvis du
>> varmer rent glukose får du et produkt der er meget klistret. Du kan altså
>> sænke indholdet af glukose til f.eks. 20% og forhåbentlig opnå at dine
>> bolcher også knaser selvom de kun opvarmes til 163-164°C. Ulempen ved
> dette
>> er at massen nemmere krystalliserer mens du arbejder med den. Her er lige
>> lidt gode råd til at undgå krystalliseringer:
>>
>> Undgå....
>> - at massen kommer i nærheden af sukkerkrystaller under kogning/æltning
>> - fedtstoffer blandet i bolchemassen
>> - kuldechok
>> - kogning i aluminiumsgryder
>> - at lave bolcher i tordenvejr og ved stor luftfugtighed
>> - vand i massen efter den er færdig med at koge
>> - at røre med metalsker (brug plastik)
>
> Min kemiker intuition siger at dine råd hører hjemme i dk.overtro og at
> viskositeten i glukose-sukroseblandingen er så ENORM at der ikke diffunderer
> sporstof-afgivelser fra plast,

Plast skriver du, Henrik anbefaler netop plastgrej.
Jeg kunne gætte på at plast er bedre en metal da plast ikke afleder varmen
særlig godt. Jeg kunne forestille mig at man ellers ender med en gigantisk
slikkepind uden på metalskeen.

> fedt,

Tja, hvis man varmer fedt op til 160 grader kan det vel godt tænkes at der
opstår en vis fordampning som kan forurene sukker-suppedasen. Om det
påvirker det i nogen grad kan jeg ikke sige.

> aluminium,

Ingen forklaring herfra.

> luftfugtighed,

Bolsjekogning handler bl.a. om at vandet dampes væk igen efter det har hjulpet
os med at smelte sukkeret. Altså kan det være gavnligt med en lav luftfugtighed
generelt.



/Morten

---

"Morten Guldager" <spamtrap@mogul.dk> wrote in message
news:slrnbngt3s.vf5.spamtrap@linuxine.mogul.dk...
> Mon, 29 Sep 2003 at 13:45 GMT Bo Warming wrote
> > "Henrik Weigelt" <henrik@weigelt.dk> wrote in message
> > news:bl96i3$62e$1@sunsite.dk...
> > Min kemiker intuition siger at dine råd hører hjemme i dk.overtro og at
> > viskositeten i glukose-sukroseblandingen er så ENORM at der ikke
diffunderer
> > sporstof-afgivelser fra plast,
>
> Plast skriver du, Henrik anbefaler netop plastgrej.
> Jeg kunne gætte på at plast er bedre en metal da plast ikke afleder varmen
> særlig godt. Jeg kunne forestille mig at man ellers ender med en gigantisk
> slikkepind uden på metalskeen.

Det jeg kalder overtro er at plast afgiver smag til bolsjerne

> > luftfugtighed,
>
> Bolsjekogning handler bl.a. om at vandet dampes væk igen efter det har
hjulpet
> os med at smelte sukkeret. Altså kan det være gavnligt med en lav
luftfugtighed
> generelt.

Og selvom sukkeropløsninger suger vand, så når det ikke at påvirke
bolsjeproduktionen, hvis den sker indenfor et døgn - uanset luftfugtighed.

---

Mon, 29 Sep 2003 at 19:27 GMT Bo Warming wrote
> "Morten Guldager" <spamtrap@mogul.dk> wrote in message
> news:slrnbngt3s.vf5.spamtrap@linuxine.mogul.dk...
>> Mon, 29 Sep 2003 at 13:45 GMT Bo Warming wrote
>> > "Henrik Weigelt" <henrik@weigelt.dk> wrote in message
>> > news:bl96i3$62e$1@sunsite.dk...
>> > Min kemiker intuition siger at dine råd hører hjemme i dk.overtro og at
>> > viskositeten i glukose-sukroseblandingen er så ENORM at der ikke
> diffunderer
>> > sporstof-afgivelser fra plast,
>>
>> Plast skriver du, Henrik anbefaler netop plastgrej.
>> Jeg kunne gætte på at plast er bedre en metal da plast ikke afleder varmen
>> særlig godt. Jeg kunne forestille mig at man ellers ender med en gigantisk
>> slikkepind uden på metalskeen.
>
> Det jeg kalder overtro er at plast afgiver smag til bolsjerne

Det må du gerne, Henrik talte om hvordan man kunne undgå at sukkeret
krystaliserede, og altså ikke om smagen.

>> > luftfugtighed,
>>
>> Bolsjekogning handler bl.a. om at vandet dampes væk igen efter det har
> hjulpet
>> os med at smelte sukkeret. Altså kan det være gavnligt med en lav
> luftfugtighed
>> generelt.
>
> Og selvom sukkeropløsninger suger vand, så når det ikke at påvirke
> bolsjeproduktionen, hvis den sker indenfor et døgn - uanset luftfugtighed.

Overså du at jeg taler om processen hvor vandet dampes væk fra bolsjemassen,
og ikke om de sidenhen suger vand til sig igen?

Dit vasketøj tører også hurtigere på en dag hvor luftfugtigheden er lav, men
selv en tordenvejrsdag føles dit i forvejen tøre tøj ikke vådt.

To forskellige ting.


/Morten

---

"Bo Warming" <ELTZNXFXSMII@spammotel.com> wrote in message
news:QE%db.45704$jt1.34145@fe08.atl2.webusenet.com...
> "Morten Guldager" <spamtrap@mogul.dk> wrote in message
> news:slrnbngt3s.vf5.spamtrap@linuxine.mogul.dk...
> > Mon, 29 Sep 2003 at 13:45 GMT Bo Warming wrote
> > > "Henrik Weigelt" <henrik@weigelt.dk> wrote in message
> > > news:bl96i3$62e$1@sunsite.dk...
> > > Min kemiker intuition siger at dine råd hører hjemme i
dk.overtro og at
> > > viskositeten i glukose-sukroseblandingen er så ENORM at der ikke
> diffunderer
> > > sporstof-afgivelser fra plast,
> >
> > Plast skriver du, Henrik anbefaler netop plastgrej.
> > Jeg kunne gætte på at plast er bedre en metal da plast ikke
afleder varmen
> > særlig godt. Jeg kunne forestille mig at man ellers ender med en
gigantisk
> > slikkepind uden på metalskeen.
>
> Det jeg kalder overtro er at plast afgiver smag til bolsjerne

Hvis det er en kommentar til tidligere indlæg, så bør du tage et
kursus i at læse indenad. For ingen har hævdet at plastik afgiver smag
til bolchemassen, tværtimod blev det anbefalet at bruge plast.

Peter

---

>> Hvad er det der sker lige omkring de 165, som gør, at bolsjerne
>> bliver perfekte?
> Undgå....
> - fedtstoffer blandet i bolchemassen
> - at røre med metalsker (brug plastik)

Da jeg i sin tid lavede bolcher sammen med nogle stykker, da brugte vi fedt
til at smøre bordet og fingrene, så vi let kunne håndtere bolchemassen uden
den klistrede. Jeg ved ikke om det dækker over 'fedtstoffer blandet i
bolchemassen'?

Derudover lavede vi bolcherne på et metal-bord (stål), og trods disse to
ting fik vi mange rigtigt gode bolcher, som var så sprøde som bolcher skal
være, også uden krystaller.

--
signing off.. Martin Sørensen

---

"Martin Sørensen" <mos@FJERNlaxity.dk> skrev i en meddelelse
news:3f7899da$0$22646$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
> >> Hvad er det der sker lige omkring de 165, som gør, at bolsjerne
> >> bliver perfekte?
> > Undgå....
> > - fedtstoffer blandet i bolchemassen
> > - at røre med metalsker (brug plastik)
>
> Da jeg i sin tid lavede bolcher sammen med nogle stykker, da brugte vi
fedt
> til at smøre bordet og fingrene, så vi let kunne håndtere bolchemassen
uden
> den klistrede. Jeg ved ikke om det dækker over 'fedtstoffer blandet i
> bolchemassen'?
>
> Derudover lavede vi bolcherne på et metal-bord (stål), og trods disse to
> ting fik vi mange rigtigt gode bolcher, som var så sprøde som bolcher skal
> være, også uden krystaller.

Rådene er hentet fra "Kemihæfte til bolsjekogebog, ISBN 87-981411-39"
Hvor mange af rådene der er hold i er jeg ikke sikker på. Jeg har også selv
engang brugt vegetabilsk olie til at smøre bord og fingre uden problemer,
men synes det gik udover holdbarheden på bolcherne. Jeg gik ret hurtigt over
til at bruge teflonmåtter.
Et par enkelte gange har jeg også været udsat for at 1 kg bolchemasse
krystalliserede... det går rasende stærkt, da det er en selvforstærkende
proces.