Bamse skrev:
>Hvis man laver en blanding af rå kylling, salat og grøntsager og stiller det
>i køleskabet i et par dage, er det så ikke farligt mht. bakterier selvom det
>skal bruges i en ret hvor de førnævnte ingredienser bliver pakket ind i
>noget dej og friturestegt?
Hvis hele retten varmes op til 100 grader, kan den spises uden
problemer. Bakterier slås ihjel ved en lavere temperatur (kommer
lidt an på tiden) og et muligt, men dog sjældent giftstof
(botulin - 'pølsegift') bliver ødelagt ved 70 grader.
Imidlertid er bakteriernes sporer svære at slå ihjel, så man skal
regne med at der dannes nye bakterier løbende.
Rolf Lund (bromatolog - Kogebog for Fattigrøve) skriver at mad
der har været gennemvarmet (kogt i 5 minutter) kan holde i
køleskabet i 4 døgn uden problemer forudsat at nedkølingen fra 65
til 10 grader tager under 3 timer.
>Jeg mener at jeg engang har læst at selvom stegning af kød dræber
>bakterierne, kan man stadigvæk blive syg hvis bakterierne har haft lang tid
>nok til at formere sig
Nej. Hvis man dræber bakterierne er maden ufarlig. Først hvis man
derefter lader den stå for lunt og/eller for længe uden påny at
slå bakterierne ihjel, så er det risikabelt - muligvis
dødsensfarligt.
>Med andre ord hjælper det ikke noget at man har
>dræbt bakterierne ved stegning hvis der blot er tilstrækkelig mange døde
>bakterier.
Døde bakterier er helt uskadelige, men inden de dør producerer de
sporer. Sporer er også uskadelige, men de udvikler sig til nye
bakterier og deraf kommer problemet. Men det tager altså et par
dage.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO:
http://fiduso.dk/