Hej alle,
jeg har lige brug for lidt råd omkring Scottie. Sagen er, at den unge
herre nogle gange går helt amok, og tæsker rundt med ørerne bagud, og
store øjne
Det er der jo for såvidt intet mærkeligt i. Men, nogle gange går han
altså lige hårdt nok til Djamal. Vi taler altså no mercy, så Djamal
hvæser af ham, eller kommer med et lille smerte-miauv. Det er som om
Scottie ikke kan finde ud af, at bare lege. Jeg har set ham rejse
børster af Djamal også. Virkelig med stor tyk hale. Det er typisk når
han så lige skal gå amok og fræse gennem lejligheden også. Det ender
ofte med at de jagter hinanden, og ender i klatretræet. Djamal kommer
altid øverst og først op, men Scottie er lige i hælene på ham, og napper
ham ofte i bagbenene på vejen. Nogle gange så han har en hårtot i
munden.
Det eneste jeg umiddelbart har set Djamal gøre er, når jeg kaster med
mus sammen med Scottie. Så kommer han nogle gange ind og afgiver sådan
en irriteret lyd, hvorefter han napper Scottie i nakken. Umiddelbart
virker det ikke særlig hårdt, Scottie lægger sig bare ned, og så er det
overstået når han bli'r lidt irriteret over Djamal.
Ofte, når Scottie ligger ved mig, så bliver han også meget vagtsom når
Djamal kommer. Det betyder så at Djamal for det meste bliver på gulvet,
eller skynder sig ind under noget. For uha det er farligt, når Djamal
prøver at få noget nussetid af mig. Det får han nu ofte alligevel, men
det skal så næsten altid foregå ude i køkkenet på vaskemaskinen.
Idag fik jeg så nok. Scottie gik momentært amok som han jo gør nogle
gange. Hvorefter jeg tog ham i nakkeskindet og talte bestemt til ham.
Det gjorde jeg en del gange. Effekten af det var, at han angreb min arm
eller mit ben. Og resultatet af det er, at jeg har en meget forrevet
højre arm, hvor det begyndte at bløde fra nogle af rifterne. Nu er hans
kløer så blevet klippet. Jeg tror dog til sidst han forstod at det altså
ikke er ham der bestemmer her, men mig. Jeg fik så til gengæld mærket på
egen krop, hvad det er Djamal må leve med når han lige skal spasse ud.
For det virker ikke som om han holder sig specielt tilbage, og det
virker ikke umiddelbart som leg.
Umiddelbart tolker jeg Scottie's reaktioner som om han tror det er ham
der bestemmer det hele. Som om jeg er hans ene-eje, og at Djamal mere
eller mindre skal opføre sig som Scottie lige synes om på det givne
tidspunkt. Og prøver jeg at irettesætte ham, ja så bli'r den unge herre
da godt nok forurettet i den grad. En ting jeg også har lagt mærke til
er, at når Scottie's kløer er blevet klippet, er det som om han bliver
opmærksom på at han ikke er lige så farlig mere. Og så slapper han lidt
mere af.
Anyway - har I nogle råd, kommentarer eller andet ? For jeg synes da
ikke Djamal kan være tjent med sådan en lille mokke hele tiden. Og jeg
tror det holder Djamal tilbage fra at være mere sammen med mig. Han er
nemlig ellers meget villig til at søge opmærksomhed hos mig, og kommer
også hen til mig. Nu også oftere i sengen, selvom han vist ikke tør
lægge sig ned hos mig endnu. Scottie sover næsten altid hos mig, som
regel i fodenden.
--
Jacob Saaby Nielsen