---

Så blev dommedag aflyst igen. Denne her karl har en diameter på 1,28
km. Mere på

http://www.tycho.dk/article/view/927/1/32/
http://neo.jpl.nasa.gov/orbits/
http://neo.jpl.nasa.gov/risk/2003qq47.html

hvor jeg ikke forstår masseangivelsen på sidstnævnte. Hvor mange
Hiroshima-bomber er der mon i sådan en? Hvad ville der ske hvis den
ramte Jorden? Og Månen?

De der asteorider, har de stærkt elipseformede baner ligesom meteorer?
(Jeg kan ikke få linket på mellemste url ovefor til at virke.)

--
hilsen pl
http://huse-i-naestved.dk

---

Peter Loumann wrote:

> Så blev dommedag aflyst igen. Denne her karl har en diameter på 1,28
> km. Mere på
>
> http://www.tycho.dk/article/view/927/1/32/
> http://neo.jpl.nasa.gov/orbits/
> http://neo.jpl.nasa.gov/risk/2003qq47.html
>
> hvor jeg ikke forstår masseangivelsen på sidstnævnte. Hvor mange
> Hiroshima-bomber er der mon i sådan en? Hvad ville der ske hvis den
> ramte Jorden? Og Månen?
>
> De der asteorider, har de stærkt elipseformede baner ligesom meteorer?
> (Jeg kan ikke få linket på mellemste url ovefor til at virke.)
>
Der har ikke været tale om på noget tidspunkt at vi var
på vej mod dommedag. Der var angivet en sandsynlighed på
1:1.7 millioner at asteroiden ville ramme jorden år 2014.

Massen er ca 2.9x10¹² kg, som er 2900000000000 kg.
Energien ved impact er sat til 380000 MT, MT = megatons TNT

Hiroshima bomben gav 13 kiloton TNT, så det bliver ca 30000000 gange
Hiroshima bomben.
Eccentriciteten e er målt til 0.187, så banen er ikke stærkt elipseformet.
Faktisk ligner banen jordens bane, bortset fra at banen hælder ca 62 grader
i forhold til jordens baneplan. Det gør at denne asteroide kommer "i
nærheden" af jorden mange gange i fremtiden.
Rammer den jorden, som den ikke gør, vil det føre til global ødelæggelse.
Hvis den rammer månen ? Det er extremt usandsynlig, men hvis den
gjorde, så ville der ikke ske noget særligt. Månen har været ramt
af adskillige sten i tidens løb, se bare på alle de kratere der er.

Martin.

---

On Wed, 03 Sep 2003 23:13:06 +0200, Martin Andersen
<martin@al-data.dk> wrote:

>Der har ikke været tale om på noget tidspunkt at vi var
>på vej mod dommedag. Der var angivet en sandsynlighed på
>1:1.7 millioner at asteroiden ville ramme jorden år 2014.

Ak ja, pressen ...

>Faktisk ligner banen jordens bane

Vil det sige at asteorider er sten, der er for små til at kaldes
planeter?

>Rammer den jorden, som den ikke gør, vil det føre til global ødelæggelse.

Jo, men sådan mere præcist hvordan ...

>Hvis den rammer månen ? Det er extremt usandsynlig, men hvis den
>gjorde, så ville der ikke ske noget særligt. Månen har været ramt
>af adskillige sten i tidens løb, se bare på alle de kratere der er.

Jo, men vel mest betydeligt mindre sten.

Tak for dit svar!

--
hilsen pl
http://huse-i-naestved.dk

---

Peter Loumann wrote:

> On Wed, 03 Sep 2003 23:13:06 +0200, Martin Andersen
> <martin@al-data.dk> wrote:
>
>>Der har ikke været tale om på noget tidspunkt at vi var
>>på vej mod dommedag. Der var angivet en sandsynlighed på
>>1:1.7 millioner at asteroiden ville ramme jorden år 2014.
>
> Ak ja, pressen ...
>
>>Faktisk ligner banen jordens bane
>
> Vil det sige at asteorider er sten, der er for små til at kaldes
> planeter?

Det kan man godt sige, dog er asteroider meget meget mindre
end planeter. QQ47 er kun 1.2 km i diameter.
>>Rammer den jorden, som den ikke gør, vil det føre til global ødelæggelse.
>
> Jo, men sådan mere præcist hvordan ...
Rammer den på land, vil den ødelægge et kæmpe område pga al den energi
der bliver udløst ved nedslag. Den jord der bliver slynget op
øverst i atmosfæren, vil efterhånden dække hele jorden og skygge
for solen. Vi får en atomvinter, hvor al planteliv uddør (worst case).


Rammer den vand (størst sandsynlighed selvfølgelig) får man
katastrofale flodbølger. Vi snakker om bølger der er flere hundrede
meter høje.

Jeg har kigget lidt rundt på nettet, og det ser ud som om at
QQ47 er lidt for lille til at skabe en global ødelæggelse. Her
mener flere at diameteren skal op på ca 2km. Tallene er dog usikre,fordi
man kun har modeller at gå efter, og så det ene nedslag på Jupiter i 1994.

>
>>Hvis den rammer månen ? Det er extremt usandsynlig, men hvis den
>>gjorde, så ville der ikke ske noget særligt. Månen har været ramt
>>af adskillige sten i tidens løb, se bare på alle de kratere der er.
>
> Jo, men vel mest betydeligt mindre sten.
>
> Tak for dit svar!
>

Martin.

---

Martin Andersen skrev:
> [...] QQ47 er kun 1.2 km i diameter. [...]
> Jeg har kigget lidt rundt på nettet, og det ser ud som om at
> QQ47 er lidt for lille til at skabe en global ødelæggelse. Her
> mener flere at diameteren skal op på ca 2km. Tallene er dog
> usikre,fordi man kun har modeller at gå efter, og så det ene
> nedslag på Jupiter i 1994.

Jeg ved ikke hvordan man regner diameter på masseudryddende
himmellegemer ud, men vi har jo mange store meteorkratere på
Jorden, og man finder stadig flere.

Tag fx Ries-krateret i Sydtyskland. Kraterdiameter 24 km. Der
har man regnet sig frem til at meteoret/asteroiden var ca. 1 km
i diameter. Alderen på krateret er ca. 15 mio år.

Sidste store masseuddøen var for 65 mio år siden. Hvis man ser
på kendte store kratere som er 65 mio år gamle, eller yngre, så
er der et par meget store imellem.

Her er et udtræk fra min liste (my = mio år):

diam:km . . alder . . navn . . sted . . koordinater
D 24 . . 15 my . . Ries Krater . . Tyskland . . N48.88 E10.62
D 28 . . 38 my . . Mistastin . . Canada, Labrador . . N55.88 W63.30
D 45 . . 50 my . . Montagnais . . Canada, Nova Scot. . N42.88 W64.22
D 100 . . 35 my . . Popigai . . Rusland-Sibr.-N . . N71.50 E111.00
D 330 . . 65 my . . Chicxulub . . Mexico, Yucatan . . N21.33 W89.50


Her er et par *meget* ældre store nedslagsstrukturer. Måske kan de
vidne om tidligere masseuddøen?

D 200 . . 1850 my . . Sudbury . . Canada, Ontario . . N46.60 W81.18
D 320 . . 1800 my . . Upplandsstrukturen . . Sverige . . N60.0 E17.0

--
Med venlig hilsen Herluf Holdt
- kilder: Terrestrial Impact Crater List
R.A.F. Grieve and L.J. Pesonen.
Ries Krater Museum, Nördlingen.

---

On Thu, 04 Sep 2003 01:09:19 +0200, Martin Andersen
<martin@al-data.dk> wrote:

>Tallene er dog usikre,fordi
>man kun har modeller at gå efter, og så det ene nedslag på Jupiter i 1994.

Der var vist et ret stort nedslag i Sibirien i 1907 eller 08.

--
hilsen pl
http://huse-i-naestved.dk

---

"Peter Loumann" <peloda@tiscali.dk> skrev i en meddelelse news:8o2elvct977fm9jsmbsk13rbu4ui23mu4s@4ax.com...
> On Thu, 04 Sep 2003 01:09:19 +0200, Martin Andersen
> <martin@al-data.dk> wrote:
>
> >Tallene er dog usikre,fordi
> >man kun har modeller at gå efter, og så det ene nedslag på Jupiter i 1994.
>
> Der var vist et ret stort nedslag i Sibirien i 1907 eller 08.
>
Du taler vist om Tunguska 30/6 1908
http://members.aol.com/mrb26/


Mvh
Martin

---

> >Tallene er dog usikre,fordi
> >man kun har modeller at gå efter, og så det ene nedslag på Jupiter i 1994.
>
> Der var vist et ret stort nedslag i Sibirien i 1907 eller 08.

Ved Tunguska var der dog aldrig noget egentligt nedslag. Den ødelæggende
eksplosion skete før noget ramte Jorden.


ML-78

---

Peter Loumann wrote:

>> Faktisk ligner banen jordens bane
>
> Vil det sige at asteorider er sten, der er for små til at kaldes
> planeter?

Det er vel én definition.

>> Rammer den jorden, som den ikke gør, vil det føre til global
>> ødelæggelse.
>
> Jo, men sådan mere præcist hvordan ...

Ud over den betydelige lokale skade der opstår, vil den store mængde
pulveriseret sten (støv) lægge sig som et tæppe over jorden. Resultatet
bliver global nedkøling i årtier, hvilket kan få temmeligt stor
betydning for vores økosystem. Ved et tilpas stort nedslag vil der
desuden blive slået en masse materiale ud i lavt kredsløb. Hvor dette
falder ned kan der opstå skovbrande, hvilket kun forværrer situationen.

Lad os heller ikke glemme at der er størst sansynlighed for et nedslag i
havet. Hvis dette sker vil alle omkringliggende kystlinjer blive
slettet af kilometerhøje flodbølger.

>> Hvis den rammer månen ? Det er extremt usandsynlig, men hvis den
>> gjorde, så ville der ikke ske noget særligt. Månen har været ramt af
>> adskillige sten i tidens løb, se bare på alle de kratere der er.
>
> Jo, men vel mest betydeligt mindre sten.

Selvfølgeligt. Der er jo altid flere små sten end store sten. Jeg
mener dog at have hørt om et krater på en af polerne, som var så stort
at der ikke skulle meget mere energi til for at slå Månen i stykker.
Man kan kun spekulere på hvad sådan en sten kunne have gjort ved Jorden.

--
PeKaJe

TV is chewing gum for the eyes.
      -- Frank Lloyd Wright

---

Peter Jensen wrote:
>
> > Vil det sige at asteorider er sten, der er for små til at kaldes
> > planeter?
>
> Det er vel én definition.

Og endnu mindre sten kaldes ofte meteoroider (indimellem meteorider,
men det tror jeg dog er en stavefejl). Når meteoroiderne rammer ind i
Jordens atmosfære kommer der lysspor kaldet stjerneskud eller meteorer.

Hvis en del af legemet når ned til Jordens overflade, kaldes den for en
meteorit eller en meteorsten.

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

---

On Thu, 04 Sep 2003 14:15:45 +0200, Jeppe Stig Nielsen
<mail@jeppesn.dk> wrote:


>> definition.

>[...]

Tak! Dejligt med en afklaring af begreberne.

>Hvis en del af legemet når ned til Jordens overflade, kaldes den for en
>meteorit eller en meteorsten.

Noget kommer der vel altid ned. At sådan en sten "brænder op" betyder
vel ikke at al stof er pist væk ...

<ot class="sig">
Nu har jeg i et par år spekuleret på hvad det var for en hypotese
Laplace ikke kunne bruge. Røber du det nogensinde?
</ot>

--
hilsen pl
http://huse-i-naestved.dk

---

Peter Loumann wrote:
>
> >Hvis en del af legemet når ned til Jordens overflade, kaldes den for en
> >meteorit eller en meteorsten.
>
> Noget kommer der vel altid ned. At sådan en sten "brænder op" betyder
> vel ikke at al stof er pist væk ...

Nej, hele meteoroidens masse bliver jo en del af Jorden, men de små
af slagsen efterlader jo ikke nogen fast sten eller meteorit. Så der
er intet at finde bagefter.

> <ot class="sig">
> Nu har jeg i et par år spekuleret på hvad det var for en hypotese
> Laplace ikke kunne bruge. Røber du det nogensinde?
> </ot>

Se P. Makholms svar.

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

---

Martin Andersen <martin@al-data.dk> skrev . Månen har været ramt
> af adskillige sten i tidens løb, se bare på alle de kratere der er.
>

Jorden har været udsat for præcis det samme, muligvis værre, men her slettes
sporene.
--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk

---

Preben Riis Sørensen wrote:

>
> Martin Andersen <martin@al-data.dk> skrev . Månen har været ramt
>> af adskillige sten i tidens løb, se bare på alle de kratere der er.
>>
>
> Jorden har været udsat for præcis det samme, muligvis værre, men her
> slettes sporene.

Ja, det er rigtigt, men for os betyder det ikke noget hvis en
stor sten skulle ramme månen, bare den ikke rammer jorden
> --
> M.V.H.
> Preben Riis Sørensen
> preben@esenet.dk


Martin.

---

Martin Andersen wrote:
>
> Ja, det er rigtigt, men for os betyder det ikke noget hvis en
> stor sten skulle ramme månen, bare den ikke rammer jorden

Medmindre, selvfølgelig, der bor folk på Månen når det sker.

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

---

Martin Andersen wrote:

> Peter Loumann wrote:
>
> > Så blev dommedag aflyst igen. Denne her karl har en diameter på 1,28
> > km. Mere på
> >
> > http://www.tycho.dk/article/view/927/1/32/
> > http://neo.jpl.nasa.gov/orbits/
> > http://neo.jpl.nasa.gov/risk/2003qq47.html
> >
> > hvor jeg ikke forstår masseangivelsen på sidstnævnte. Hvor mange
> > Hiroshima-bomber er der mon i sådan en? Hvad ville der ske hvis den
> > ramte Jorden? Og Månen?
>
> Hvis den rammer månen ? Det er extremt usandsynlig, men hvis den
> gjorde, så ville der ikke ske noget særligt. Månen har været ramt
> af adskillige sten i tidens løb, se bare på alle de kratere der er.

Der vil næsten ikke ske noget ved et nedslag på månen, da vil bare blive
slynget
så meget støv op at det vil lægge sig i en tyk skive omkring jorden, og skygge
for solen, så vi ikke får sommer på den nordlige og sydlige halvkugle af
jorden.
Iløbet af kun hundret år vil støvskiven være faldet ned. Så vi skal bare
forlænge
sidste års høst så at den rækker over 100år. Ikke noget problem for dig vel?

---

Martin Andersen wrote:
> Peter Loumann wrote:
>
> Der har ikke været tale om på noget tidspunkt at vi var
> på vej mod dommedag. Der var angivet en sandsynlighed på
> 1:1.7 millioner at asteroiden ville ramme jorden år 2014.
>

Det burda da også i mange menneskers bevidsthed være alvorligt
nok.
Der er hver uge masser af mennesker (inkl. undertegnede) der
spiller lotto, hvor chancen for en topgevindst er 1:8.347.680.

--
Carsten (3600)
HELD er noget der indtræffer når grundige forberedelser
mødes med en gunstig lejlighed....

---

Peter Loumann <peloda@tiscali.dk> writes:

> <ot class="sig">
> Nu har jeg i et par år spekuleret på hvad det var for en hypotese
> Laplace ikke kunne bruge. Røber du det nogensinde?
> </ot>

Gud.

--
Peter Makholm | I congratulate you. Happy goldfish bowl to you, to
peter@makholm.net | me, to everyone, and may each of you fry in hell
http://hacking.dk | forever
| -- The Dead Past

---

On Thu, 04 Sep 2003 14:54:04 +0200, Peter Makholm <peter@makholm.net>
wrote:

>Gud.

Tak!

--
hilsen pl
http://huse-i-naestved.dk

---

Peter Loumann <peloda@tiscali.dk> wrote in message news:<jfkclvot09uaiaee3qne0ojnnmkluksl1o@4ax.com>...
> Så blev dommedag aflyst igen. Denne her karl har en diameter på 1,28
> km. Mere på
>
> http://www.tycho.dk/article/view/927/1/32/
> http://neo.jpl.nasa.gov/orbits/
> http://neo.jpl.nasa.gov/risk/2003qq47.html

Dommedag (meteornedslag) kommer uden varsel, da der findes en hel del
sten, som der ikke er et øje på, her fra Jorden.

Der har flere gange været ups'er, hvor astronomerne bagefter fortæller
at der har været et stenklodt i nærheden af Jorden og et par gange har
de endog været inden for månens bane.

Så dommedag kan vi ikke spejde os efter, vi kan blot vente på at den
kommer og så for øvrigt fortsætte med vort liv, som vi lever det lige
her og nu, for vi ved ikke, hvornår vi ikke længere kan gøre det.
Nogle vil selvfølgelig dø inden det sker, fred være med dem, men de
der vil opleve dommedag, vil vel få en oplevelse for livet og derefter
så er det slut.

Så bliver der ikke mere for den 25-ører.

Med venlig hilsen

Lars Kristensen

---

Lars Kristensen wrote:


>
> Så dommedag kan vi ikke spejde os efter, vi kan blot vente på at den
> kommer og så for øvrigt fortsætte med vort liv, som vi lever det lige
> her og nu, for vi ved ikke, hvornår vi ikke længere kan gøre det.
> Nogle vil selvfølgelig dø inden det sker, fred være med dem, men de
> der vil opleve dommedag, vil vel få en oplevelse for livet og derefter
> så er det slut.
>
> Så bliver der ikke mere for den 25-ører.
>
> Med venlig hilsen
>
> Lars Kristensen

Det behøver ikke at være sådan. Giver man astronomerne nok penge,
så kan de foretage en scanning over hele himlen og kortlægge
alle de potentielle dommedags-asteroider. Jeg mener ikke at
det er de store beløb der skal til, men det kræver at politikerne
skal forholde sig til en risiko-vurdering som lyder:
Chancen for at en stor sten skulle ramme jorden og lave store
ødelæggelser indenfor lade os sige 100 år, er meget lille.
Men hvis det sker er det frygteligt.

Martin

---

> Dommedag (meteornedslag) kommer uden varsel, da der findes en hel del
> sten, som der ikke er et øje på, her fra Jorden.

Eller også kommer den med varsel, fordi der er en del sten, der er til at få øje
på her fra Jorden.

> Der har flere gange været ups'er, hvor astronomerne bagefter fortæller
> at der har været et stenklodt i nærheden af Jorden og et par gange har
> de endog været inden for månens bane.
>
> Så dommedag kan vi ikke spejde os efter, vi kan blot vente på at den
> kommer og så for øvrigt fortsætte med vort liv, som vi lever det lige
> her og nu, for vi ved ikke, hvornår vi ikke længere kan gøre det.

Hvorfor skulle vi ikke "spejde os efter" den, bare fordi vi overser *nogle* af
de eventuelle trusler, der kommer?



ML-78

---

Lars Kristensen wrote:
>
> Der har flere gange været ups'er, hvor astronomerne bagefter fortæller
> at der har været et stenklodt i nærheden af Jorden og et par gange har
> de endog været inden for månens bane.

Det er vist rigtigt.

>
> Så dommedag kan vi ikke spejde os efter, vi kan blot vente på at den
> kommer og så for øvrigt fortsætte med vort liv, som vi lever det lige
> her og nu, for vi ved ikke, hvornår vi ikke længere kan gøre det.

Så vidt jeg véd, kan det lade sig gøre at få styr på samtlige objekter
der har en størrelse der gør dem farlige. Også på relativt overskuelig
tid. Når vi således har styr på alle de trælse sten der farer rundt (og
det har vi *ikke* endnu), vil vi med sikkerhed kunne forudsige nedslag
et vist stykke tid i forvejen.

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

---

> Så vidt jeg véd, kan det lade sig gøre at få styr på samtlige objekter
> der har en størrelse der gør dem farlige. Også på relativt overskuelig
> tid.

Det kommer vist an på, hvordan man definerer farlig. Et af eksemplerne med en
meteoroide der passerede Jorden inden for Månens bane og først blev opdaget
flere dage senere, havde en diameter på omkring 100 m så vidt jeg husker. Et
nedslag ville nok ikke kunne forårsage masseudryddelse, men ville have
katastrofale følger i et ret stort område.


ML-78

---

ML-78 wrote:
>
> > Så vidt jeg véd, kan det lade sig gøre at få styr på samtlige objekter
> > der har en størrelse der gør dem farlige. Også på relativt overskuelig
> > tid.
>
> Det kommer vist an på, hvordan man definerer farlig. Et af eksemplerne med en
> meteoroide der passerede Jorden inden for Månens bane og først blev opdaget
> flere dage senere, havde en diameter på omkring 100 m så vidt jeg husker. Et
> nedslag ville nok ikke kunne forårsage masseudryddelse, men ville have
> katastrofale følger i et ret stort område.

Det er nok værre, er jeg kommet i tanker om, med de objekter der ligger
uden for Plutos bane. Dem kan man nok ikke så nemt se herindefra, så man
må nøjes med at spotte dem når de begynder at komme ind mod det indre af
Solsystemet. Derfor har man nok ikke så lang tid til at opdage dem. Det
er kometer og sådan noget.

Men de asteroider der flyver rundt her inden for Jupiters bane, skulle
man vel kunne kortlægge og holde øje med. Vi har jo heldigvis computere
til at hjælpe os med at holde styr på dem alle.

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

---

> http://www.tycho.dk/article/view/927/1/32/
> http://neo.jpl.nasa.gov/orbits/
> http://neo.jpl.nasa.gov/risk/2003qq47.html

Og dette link skulle virke resten af dagen:
http://politiken.dk/VisArtikel.iasp?TemplateID=4398&Dag=4

De Hiroshima-bomber, man altid hører om, kommer forresten fra, at man udregner
hvor meget energi, der er i et objekt af masse M, der bevæger sig med
hastigheden v ifht. jorden + v_esc, jordens undvigelselhastigheden, som jo
tilføjes et object, der falder ned på jorden. Energien, der afleveres, er så
ifølge vores gymnasiegymnastik:

E=0.5*M (v+v_esc)^2

Hvis I vil have lidt historik, opstod det meste af al denne virak, da Alvarez
et al i 1980 foreslog i Science (208:1095-), at dinoerne blev udrydet af en
extraterrestielt object. Men det tog rigtig fart, da Chapman og Morrison i
1994 i Nature (367:33-) bedømte risikoen for, at et menneske dør som følge af
et nedslag af en asteroide eller en komet. Desuden sammenlignede de denne fare
med andre risici og fandt, at det der set over en 100 millioner år ville dø
ligeså mange mennesker af flystyrt som af nedslag. Denne slags sammenligninger
er naturligvis noget vrøvl og kan ses i lyset af, at NASA stod overfor store
nedskæringer, men det er da stadig tankevækkende, hvormange penge der bruges
på flysikkerhed ifht. forståelsen af vores solsystem.
Det dog sjældent at en artikel i et videnskabeligt blad kan danne inspiration
for hele to mega-Hollywood-film, men Amageddon og Deep Impact udkom begge i
1998. Og jeg tror sgu' ikke de ville have være lavet hvis ikke det var for
Chapman og Morrison.

Nå, men jeg skrev en rapport om det for et par år siden. Der er ikke såmeget
matematik, og det der er, kan bare springes over. Jeg fik ikke den vilde
karakter for den, men jeg var nu selv OK tilfreds. Den kan findes her:

http://www.fys.ku.dk/~vinter/projekt/essay4.ps

-vinter
--
Christian Vinter
Student of astrophysics.
University of Copenhagen, Denmark
http://www.fys.ku.dk/~vinter