Per Abrahamsen <abraham@dina.kvl.dk> wrote in message news:<rjznhnl0op.fsf@zuse.dina.kvl.dk>...
> Indenfor de sidste 5 til 10 år er der sket rigtig meget i vores (d.v.s
> den konventionelle videnskabs) forståelse af universet, f.eks:
>
> - Universet er evigt ekspanderende i en accelererende rate, og vil
> derfor dø en varmedød, det vil sige al energi og masse vil omdannes
> til den entropisk laveste form.
>
> For ikke ret mange år siden var det ekspanderende univers kun en af
> flere muligheder, hvor det primære alternativ var big crunch og man
> ikke kendte til accellerationen.
>
> - Rummet er "fladt", det krumme univers hører de gamle modeller til.
>
> - Universet er 13.9 mia. år gammelt.
>
> For få år siden ville svaret være "mellem 13 og 15" mia år.
>
> Det er i hvert fald havd jeg har forstået af at følge løst med i
> nyheder fra den verden på forskellige nørd-orinterede websteder.
>
> Er der nogen her der kan anbefale en populærvidenskabelig bog der får
> den seneste udvikling med? Allerhelst på dansk, men det er nok for
> meget at håbe på.
>
> Bøger der er mere end 5 år gamle er forældede. Og bøger med
> "alternative" teorier har ikke min interesse på nuværende tidspunkt.
Hej Per,
jeg kan ikke komme med det du efterlyser, men jeg vil blot sige
følgende:
For hver gang der bliver lavet et nyt astronomisk observatorium, med
den allernyeste teknologi, da kommer universet frem med nye og mere
eller mindre usansynlige observationer, som man ikke havde tænkt sig
muligt.
Universet viser sig så vidtfavnende i sin væren, at vi mennesker, med
den viden og teknologi vi råder over, bliver forbavser -hver gang-
over dets mangfoldighed i det utænkelige.
Hver gang videnskabens folk har sat det kosmologiske hjul i sving, med
en ny og forbedret teori om universets konstruktion og produktionsår,
så sker der altid noget nyt, når de kører rundt om det næste hjørne af
universets mange mælkeveje.
Hvad der næste gang sker, når videnskabens folk kører omkring det
næste hjørne, det er der ingen der kan tænke, end sige, fantasere sig
til. Der kan komme et fyrværkeri af den anden ende i hovederne på dem,
lige fra kæmpe Bigbanger til våde fusere eller der kan ligge det
fineste stjernestøv, hvori der kan ligge de skarpeste himmelskår, som
vil kunne flænse hele hjulets dæk og slange op på mindre end et
splitsekund.
Det er ikke universet der forandre sig, det er vores verdensbillede
der bevæger sig. For nogle er det irreterende at universet ikke står
stille i de rammer man nu en gang har sat det i.
Måske skal vi ikke forsøge at forstå universet, for det kan vi nok
aldrig komme til, så det kan være vi blot skal leve i og med det og
derigennem opleve dets væren i det store og i det småtte.
Ligesom med livet. Hvad forstår vi ved livet. For at kunne forstå
livet må vi stoppe livet, så vi kan undersøge det, men når vi stopper
livet dør det og så er livet ikke længere levende og dermed livet.
Forsøger vi på ikke at forstå livet, men derimod at leve med og i
livet og derigennem at opleve det, da kan det være at vi netop får
forståelsen af livet, fordi vi ikke spekulerede på, at flå forståelsen
ud af livet om hvor det er kommmet fra, af hvad og hvornår.
Med venlig hilsen
Lars Kristensen