---

Hvorfor bruger man egentlig vekselstrøm til strømforsyningen i dag?

Så vidt jeg har forstået, har man nogle steder brugt jævnstrøm helt op
til 50erne (og i New York har man vist haft et parallelt jævnstrømsnet
indtil for ganske nylig).

Hvorfor skiftede man på et tidspunkt til vekselstrøm? Hvornår
skiftede man i Danmark?

---

Why AC is better than DC

When Edison began promoting electricity, he planned to distribute direct
current over the power wires to his customers. However, Tesla's competeing
system of alternating current quickly became the world standard - Why?

DC systems suffered badly from rapid power loss in the wires that carry it,
due to their resistance, which dissipates energy as heat.

DC power stations had useful ranges of about two kilometers - meaning every
neighborhood would have to posses its own noisy, dirty expensive power
station!

In order to be efficient, it is necessary to modify the electricity several
times once it is generated.

Firstly, in order generate it with out the risk of sparks and short circuits
in the generator itself (which would waste the power generated) it needs to
be generated with low voltages. Then, in order to avoid the serious heating
effects, present at high current, it needs to be transmitted at the lowest
current practical, finally for the safety of the user, the voltage needed to
be low in the home. However, once DC power was generated, it could not be
modified in any useful way.

Power distribution systems based on AC did not suffer from these flaws of DC
due to the fact that AC could be transformed. In 1831, Faraday invented the
electrical transformer, a device consisting essentially of two
(noncontacting) coils of wire. An alternating current input to one loop
(known as the primary coil) would generate a current in the secondary loop.
The oscillating charges in the primary create an oscillating magnetic field
that causes the electrons in the secondary to oscillate too - leading to the
secondary current.

The ratio of the voltages in the primary and the secondary was equal to the
ratio of the number of loops in the coils. This allows AC voltages to be
"stepped" up or down at will, allowing you to generate any voltage you like.
DC with its constant flow of electrons does not set up an oscillating
magnetic field, so it generates no voltage in the secondary. Of course,
being able to generate high voltages is limited by conservation of energy -
as the power carried by the current is equal to the voltage times the
current, the current in the secondary is related to the primary by the
inverse ratio.

Far from being a drawback, the drop in current upon transformation upwards
of the voltage allowed the heating effects to be circumvented. With AC, you
can generate power at low, safe voltages (and high current) with in the
plant, then use transformers to step the voltage up by factors of 100 or
1000, reducing the current by similar factors. As the power loss rate is
proportional to the square of the current, this can reduce the power loss by
a factor of up to one million! Then, using the mirror image of our first
transformer, we can bring the voltage back down (and the current back up) to
the generator values (less the small losses) - or what ever values are
considered appropriate for the market, usually 100-200 V in most parts of
the world.

"Jesper Harder" <harder@myrealbox.com> skrev i en meddelelse
news:m3smnojvtr.fsf@defun.localdomain...
> Hvorfor bruger man egentlig vekselstrøm til strømforsyningen i dag?
>
> Så vidt jeg har forstået, har man nogle steder brugt jævnstrøm helt op
> til 50erne (og i New York har man vist haft et parallelt jævnstrømsnet
> indtil for ganske nylig).
>
> Hvorfor skiftede man på et tidspunkt til vekselstrøm? Hvornår
> skiftede man i Danmark?

---

> "Jesper" == Jesper Harder <harder@myrealbox.com> writes:
>
>> Hvorfor bruger man egentlig vekselstrøm til strømforsyningen i dag?

"bamse" <nospam@thankyou.dk> writes:

> DC power stations had useful ranges of about two kilometers - meaning every
> neighborhood would have to posses its own noisy, dirty expensive power
> station!

Anders Wegge Jakobsen <wegge@bakkelygaard.dk> writes:

> Fordi der er et meget ringere transmissionstab forbundet ved at
> distribuere strøm med en høj spænding, og er meget billigere at
> transformere spændingen ved vekselstrøm end ved jævnstrøm.

Er det stadig rigtigt i dag? I en artikel i The Economist¹ forleden
stod der følgende:

In fact, explains ABB's Mr Smits, there are plenty of modern
technologies that would greatly improve the reliability of
America's grid. He points to the example of high voltage
direct-current cables, an innovative means of delivering
electricity over long distances. China is using this technology to
deliver the power generated at its Three Gorges dam to Shanghai;
Brazil uses it to get Amazon power to São Paulo.

Er der nogen som ved, hvori det innovative som hr. Smits omtaler
består, og hvor nyt det er?

¹ http://economist.com/displaystory.cfm?story_id=2003548

---

Jesper Harder wrote:
>
> In fact, explains ABB's Mr Smits, there are plenty of modern
> technologies that would greatly improve the reliability of
> America's grid. He points to the example of high voltage
> direct-current cables, an innovative means of delivering
> electricity over long distances. China is using this technology to
> deliver the power generated at its Three Gorges dam to Shanghai;
> Brazil uses it to get Amazon power to São Paulo.
>
> Er der nogen som ved, hvori det innovative som hr. Smits omtaler
> består, og hvor nyt det er?

Grunden til at man bruge jævnstrøm når man forbinder fjerne, adskilte
elforsyningssystemer med hinanden, er at man bliver nødt til det.
Problemet er (som andre er inde på), at man ikke kan forvente at de
to forsyningssystemer er i fase (eller at fasevinklen mellem dem er
konstant over længere tid).

Jeg tror det hr. Smits mener, er at hvis man forbandt de forskellige
dele af USA's elforsyning som ikke er i fase, bedre med hinanden
(hvilket så måtte gøres via den besværligere (men nødvendige) jævn-
spændingskabel-teknologi som sikkert er blevet forfinet i nyere tid),
så ville man være mindre sårbar over for lokale nedbrud.

I Danmark har man på det sidste etableret jævnstrøms-kabler til flere
af vore nabolande mod både nord, syd og øst.

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

---

Jesper Harder <harder@myrealbox.com> writes:

>> Fordi der er et meget ringere transmissionstab forbundet ved at
>> distribuere strøm med en høj spænding, og er meget billigere at
>> transformere spændingen ved vekselstrøm end ved jævnstrøm.
>
> Er det stadig rigtigt i dag? I en artikel i The Economist¹ forleden
> stod der følgende:
>
> In fact, explains ABB's Mr Smits, there are plenty of modern
> technologies that would greatly improve the reliability of
> America's grid. He points to the example of high voltage
> direct-current cables, an innovative means of delivering
> electricity over long distances. China is using this technology to
> deliver the power generated at its Three Gorges dam to Shanghai;
> Brazil uses it to get Amazon power to São Paulo.
>
> Er der nogen som ved, hvori det innovative som hr. Smits omtaler
> består, og hvor nyt det er?
>

Det er rigtigt at det er nemmere at transformere vekselspænding. Det
er også lettere at generere i første omgang (man skal blot have en
magnet til at rotere i forhold til en spole). Det er også rigtigt, at
høj transmissionsspænding giver lavt tab.

Det er derimod ikke rigtigt, at det er vekselspænding der giver det
laveste transmissionstab. Fx er det søkabel som forbinder Jylland med
Norge et jævnspændingskabel. At man så ikke altid transmitterer
vha. jævnspænding skyldes, at der er en del tab forbundet med
konverteringen fra AC til DC og tilbage igen; det er derfor kun
rentabelt ved meget store afstande (og hvor der ikke er 'forbrugere'
undervejs).

Hvis et kabel på havbunden lå og skiftede polarsation 50 gange i
sekundet, ville der gå en meget stor mængde energi tabt til havvandet;
simpelthen fordi vandet lokalt bliver polariseret, og den effektive
modstand i kablet derfor bliver noget større.

Mvh Rasmus

--

---

"Rasmus Villemoes" <burner+usenet@imf.au.dk> skrev i en meddelelse
news:u0ln0dw8bff.fsf@imf.au.dk

> Det er derimod ikke rigtigt, at det er vekselspænding der giver det
> laveste transmissionstab. Fx er det søkabel som forbinder Jylland med
> Norge et jævnspændingskabel. At man så ikke altid transmitterer
> vha. jævnspænding skyldes, at der er en del tab forbundet med
> konverteringen fra AC til DC og tilbage igen; det er derfor kun
> rentabelt ved meget store afstande (og hvor der ikke er 'forbrugere'
> undervejs).

Den væsentligste grund til at der er et jævnspændingskabel mellem Jylland og
Norge, har noget med svingningstakten på 50 Hz at gøre. Danmar, Norge, Sverige
(og måske flere) er el-mæssigt forbundet med hinanden, og hvis man forbinder
el-nettet sammen i en "trekant" kan man pga. afstandene ikke være sikker på at
"det hele svinger i samme takt", hvilket vil medføre noget der ligner en
kortslutning når "trekanten" forbindes som ren vekselspænding.

> Hvis et kabel på havbunden lå og skiftede polarsation 50 gange i
> sekundet, ville der gå en meget stor mængde energi tabt til havvandet;
> simpelthen fordi vandet lokalt bliver polariseret, og den effektive
> modstand i kablet derfor bliver noget større.

Det er muligt, men gælder det også for vand? Skal der ikke være tale om et
magnetisk materiale, før det du dér skriver, gør sig gældende?

Claus

---

"Claus E Beyer" <cebeyer@hotmail.com> writes:

> Norge, har noget med svingningstakten på 50 Hz at gøre. Danmar,
> Norge, Sverige (og måske flere) er el-mæssigt forbundet med
> hinanden,

Det finurlige er at Danmark ikke er forbundet over Storebælt (og
Sverige vist nok er delt midt over), så Vestdanmark kan kun udveksle
el med Norge og Tyskland, Sjælland med Sverige og Tyskland.

Det østdanske net styres af Elkraft System, det vestdanske af Eltra.

--
Brian (remove the sport for mail)
http://www.et.dtu.dk/staff/be

---

> Hvis et kabel på havbunden lå og skiftede polarsation 50 gange i
> sekundet, ville der gå en meget stor mængde energi tabt til havvandet;
> simpelthen fordi vandet lokalt bliver polariseret, og den effektive
^^^^^^^^^^^
> modstand i kablet derfor bliver noget større.

A hwa ?

Kablet virker ganske enkelt som en kondensator.
Der vil altid være en vis kapacitet mellem lederne i et transmissionskabel.
Jo længere kabel, des større kapacitet - og dermed også større kapacitive
tab.
Ved at anvende DC-overføring kan man minimere de kapacitive tab ved
overførslen.

Tabet ved konvertering AC <-> DC kan minimeres ved at anvende moderne
halvlederteknik (effektelektronik).

ABB har gennem en del år været pionerer i denne teknologi, bl.a. baseret på
forholdene i Sverige, hvor meget af effekten genereres på vandkraftværker i
Nordsverige og derefter transporteres via HVDC til de store forbrugere i
syd.

Venlig Hilsen
Per Tolbøll
Stærkstrømsingeniør

---

"bamse" wrote ...

> When Edison began promoting electricity, he planned to distribute direct
> current over the power wires to his customers. However, Tesla's competeing
> system of alternating current quickly became the world standard - Why?

You explained it very well. Nicola Tesla had presented his ideas about
the three-phase alternating current power generation and distribution
system to Edison. But Edison did not go for it. Why? My theory is
that Edison did not go for it because he did not really understand it.
He did not understand it because he had not learnt enough mathematics.
He had gained his knowledge on electricy by reading the works of the
British scientist Michael Faraday. Michael Faraday was one of the most
brilliant scientists the world has seen, but he did not use much
mathematics. So Edison had not learnt much mathematics. You need to
master mathematics on college level in order to do calculations on
alternating current circuits and design them correctly.

Bent

---

"Bent Jensen" <kongaead@my-deja.com> skrev i en meddelelse news:9a3bbfb0.0309061155.5bc8e66d@posting.google.com...
>
> You explained it very well. Nicola Tesla had presented his ideas about
> the three-phase alternating current power generation and distribution
> system to Edison. But Edison did not go for it. Why? My theory is
> that Edison did not go for it because he did not really understand it.
> He did not understand it because he had not learnt enough mathematics.

Oh my God, how naive can you be. (I don't know why we speek english).

It's about money.

At the World's Columbian Exposition at Chicago in 1893, Tesla went
on to demonstrate how safe direct current and high voltages could be
if used sensibly by passing very high voltage currents through his body.

Sensing that his business could be in trouble, Edison tried to prove that
alternating would kill people.
Tesla sold the patent rights to his system of alternating-current dynamos,
transformers, and motors to George Westinghouse the following year, 1885.
Westinghouse used Tesla's system for lighting at the fair, and as a result
was awarded a contract to install a power station at Niagara Falls. This
was supplying alternating current to Buffalo by 1896.

Mvh
Martin

---

"Jesper" == Jesper Harder <harder@myrealbox.com> writes:

> Hvorfor bruger man egentlig vekselstrøm til strømforsyningen i dag?
> Så vidt jeg har forstået, har man nogle steder brugt jævnstrøm helt op
> til 50erne (og i New York har man vist haft et parallelt jævnstrømsnet
> indtil for ganske nylig).

> Hvorfor skiftede man på et tidspunkt til vekselstrøm?

Fordi der er et meget ringere transmissionstab forbundet ved at
distribuere strøm med en høj spænding, og er meget billigere at
transformere spændingen ved vekselstrøm end ved jævnstrøm.

--
/Wegge <http://outside.bakkelygaard.dk/~wegge/>

---

Anders Wegge Jakobsen skrev:

>distribuere strøm med en høj spænding, og er meget billigere at
>transformere spændingen ved vekselstrøm end ved jævnstrøm.

Det sidste er faktisk umuligt (uden omveje).

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

En anden ulempe ved jævnstrøm er den galvaniske tæring der opstår på
jævnstrømskomponenter. Fordi strømmen kun løber i en retning "river"
den nærmest materiale med sig.

Mvh
Mikkel Søndergaard

---

Bertel Lund Hansen wrote ...
> Anders Wegge Jakobsen skrev:
>
> >distribuere strøm med en høj spænding, og er meget billigere at
> >transformere spændingen ved vekselstrøm end ved jævnstrøm.

> Det sidste er faktisk umuligt (uden omveje).

Du tænker nok på, at der er nødvendigt at gå omvejen med en roterende
omformer, hvis man vil lave jævnstrøm om til vekselstrøm. Men jeg er
ikke sikker på, at det er nødvendigt i halvlederteknikkens tidsalder.
Mange langtursbusser er udstyret med solid-state omformere, som laver
batteriernes 24 V DC om til 220 V AC til forsyning af store
tv-apparater o.lign. i bussen. Men her er effektforbruget naturligvis
meget beskedent.

Bent

---

Scripsit kongaead@my-deja.com (Bent Jensen)

> Mange langtursbusser er udstyret med solid-state omformere, som laver
> batteriernes 24 V DC om til 220 V AC

Hvordan fungerer sådan nogen egentlig? Er det ren halvlederteknologi,
eller bruger man bare halvlederne til at hakke jævnspændingen til
vekselstrøm, som man kan føde ind i en gammeldaws induktiv
transformator?

--
Henning Makholm "En tapper tinsoldat. En dame i
spagat. Du er en lykkelig mand ..."

---

Henning Makholm wrote ...
> Scripsit Bent Jensen ...
>
> > Mange langtursbusser er udstyret med solid-state omformere, som laver
> > batteriernes 24 V DC om til 220 V AC
>
> Hvordan fungerer sådan nogen egentlig? Er det ren halvlederteknologi,
> eller bruger man bare halvlederne til at hakke jævnspændingen til
> vekselstrøm, som man kan føde ind i en gammeldaws induktiv
> transformator?

Jeg ved ærligt talt ikke,hvordan omformeren er indrettet. Jeg håber,
en mere elektronikkyndig vil belyse spørgsmålet.

Bent

---

"Bent Jensen" > skrev

> Jeg ved ærligt talt ikke,hvordan omformeren er indrettet. Jeg håber,
> en mere elektronikkyndig vil belyse spørgsmålet.

På www.prosine.de kan der downloades et whitepaper i DPF format.

mvh
Alex Christensen

---

On 02 Sep 2003 21:58:06 +0200, Henning Makholm <henning@makholm.net>
wrote:

>Hvordan fungerer sådan nogen egentlig? Er det ren halvlederteknologi,
>eller bruger man bare halvlederne til at hakke jævnspændingen til
>vekselstrøm, som man kan føde ind i en gammeldaws induktiv
>transformator?

I dag "hakker" man lavspændingen op ved ca. 25-30KHz, føder den ind i
en fysisk lille trafo, ensretter til et antal spændinger som man
switcher imllem vha. højvolts-FETer på sekundæren.Dette genererer en
såkaldt "stepped sine", altså en sinus i "trin".

Tidligere var det meget almindeligt med 50Hz switching på primæren med
brug af en stor og tung transformator.
--
Ole Geisler, fejlfinder af Guds naade
Aut. baatnakke, flueknepper og universalgeni
Mit motto: Let`s fix it!

---

yankee33@hotmail.com (Mikkel) writes:

> En anden ulempe ved jævnstrøm er den galvaniske tæring der opstår på
> jævnstrømskomponenter. Fordi strømmen kun løber i en retning "river"
> den nærmest materiale med sig.

Jeg troede kun galvanisk tæring opstod ved grænseflader mellem
_forskellige_ metaller. Opstår det også i fx en kobberledning?

---

Jesper Harder <harder@myrealbox.com> wrote in message news:<m3llteeni6.fsf@defun.localdomain>...
> yankee33@hotmail.com (Mikkel) writes:
>
> > En anden ulempe ved jævnstrøm er den galvaniske tæring der opstår på
> > jævnstrømskomponenter. Fordi strømmen kun løber i en retning "river"
> > den nærmest materiale med sig.
>
> Jeg troede kun galvanisk tæring opstod ved grænseflader mellem
> _forskellige_ metaller. Opstår det også i fx en kobberledning?

Ja, der hvor kobberledningen er koblet sammen med et andet metal (fx
aluminium).
Tæringen opstår pga at den spændingsforskel metallerne har, får
elektroner til at vandre. Ved jævnstrøm tages disse elektroner med af
den ensrettede strøm og metallet nedbrydes. Ved vekselstrøm derimod
skifter strømmen jo retning med en vis frekvens hvorved elektronerne
ikke fjernes.

Man udnytter i øvrigt jævnspænding i praksis til beskyttelse mod
galvanisk tæring. Fx kan man tilkoble nedgravede (olie)tanke en
jævnspændingskilde og derved ændre dens spændingspotentiale til
omgivelserne, hvorved man undgår elektronvandring fra metallet.

Mvh
Mikkel

---

> Ja, der hvor kobberledningen er koblet sammen med et andet metal (fx
> aluminium).
> Tæringen opstår pga at den spændingsforskel metallerne har, får
> elektroner til at vandre. Ved jævnstrøm tages disse elektroner med af
> den ensrettede strøm og metallet nedbrydes. Ved vekselstrøm derimod
> skifter strømmen jo retning med en vis frekvens hvorved elektronerne
> ikke fjernes.

Elektronerne fjernes ikke, de erstattes af andre elektroner. Jeg har aldrig
før hørt at jævnstrøm skulle være mere tærende end vekselspænding. Har du et
link til din påstand ?.
Desuden er det en forudsætning for galvanisk korrosion at begge metaller i
er kontakt med en elektrolyt, se f.eks
http://www.corrosion-club.com/galvanic.htm. Kan man holde sine kabler tørre
er der derfor ingen risiko for galvanisk korrosion.

Mvh
Jakob

---

"Jesper Harder" <harder@myrealbox.com> skrev i en meddelelse
news:m3smnojvtr.fsf@defun.localdomain...
> Hvorfor bruger man egentlig vekselstrøm til strømforsyningen i dag?
>
> Så vidt jeg har forstået, har man nogle steder brugt jævnstrøm helt op
> til 50erne (og i New York har man vist haft et parallelt jævnstrømsnet
> indtil for ganske nylig).
>
> Hvorfor skiftede man på et tidspunkt til vekselstrøm? Hvornår
> skiftede man i Danmark?

Foruden det lavere transmissionstab ved højere
spænding som er nævnt, er der en meget stor fordel
ved den trefasede vekselstrøm i forhold til jævnstrøm.

1. Med de faser har man umiddelbart mulighed for at
anvende 220 V ( lysnet) og 380 V ( kraft) blot ved en lille
ændring i koblingen mellem lederne ( og nulleder).

2. Vekselstrømsmotorer og -generatorer er vel verdens
mest enkle maskiner - de skal ikke som ved jævnstrømsmaskinerne
anvende kommutatorer - de har en helt glat ring som kontaktpunkt.

3. Vekselstrømmotorer er selvregulerende idet de virker som generatorer
under driften og afpasser strømforbruget efter belastnigen.

Selv om højspændt jævnstrøm vinder frem til transmission over
store afstande, vil man alligevel p.g.a. ovenstående konvertere
den til 3-fastet vekselstrøm inden den når forbrugerne.


--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen

---

"Per A. Hansen" <xxper.hansen@get2net.dk> skrev i en meddelelse
news:hF73b.318$Jk7.221@news.get2net.dk...
>
> "Jesper Harder" <harder@myrealbox.com> skrev i en meddelelse
> news:m3smnojvtr.fsf@defun.localdomain...
> > Hvorfor bruger man egentlig vekselstrøm til strømforsyningen i dag?
> >
> > Så vidt jeg har forstået, har man nogle steder brugt jævnstrøm helt op
> > til 50erne (og i New York har man vist haft et parallelt jævnstrømsnet
> > indtil for ganske nylig).
> >
> > Hvorfor skiftede man på et tidspunkt til vekselstrøm? Hvornår
> > skiftede man i Danmark?
>
> Foruden det lavere transmissionstab ved højere
> spænding som er nævnt, er der en meget stor fordel
> ved den trefasede vekselstrøm i forhold til jævnstrøm.
>
> 1. Med de faser har man umiddelbart mulighed for at
> anvende 220 V ( lysnet) og 380 V ( kraft) blot ved en lille
> ændring i koblingen mellem lederne ( og nulleder).
>
> 2. Vekselstrømsmotorer og -generatorer er vel verdens
> mest enkle maskiner - de skal ikke som ved jævnstrømsmaskinerne
> anvende kommutatorer - de har en helt glat ring som kontaktpunkt.
>
> 3. Vekselstrømmotorer er selvregulerende idet de virker som generatorer
> under driften og afpasser strømforbruget efter belastnigen.
>
> Selv om højspændt jævnstrøm vinder frem til transmission over
> store afstande, vil man alligevel p.g.a. ovenstående konvertere
> den til 3-fastet vekselstrøm inden den når forbrugerne.
>

Hvorfor bruger man jævnstrøm til S-togene?

Venligst

---

On Wed, 27 Aug 2003 23:10:59 +0200,
Søren Christensen <master.clioÅL@12move.dk> wrote:


>
>Hvorfor bruger man jævnstrøm til S-togene?
>

Fordi med den tilgængelige teknik dengang i 30'erne var det langt det
simpleste og billigste. Teknikken har været velkendt fra de elektriske
sporvogne i mange år og har været brugt af de fleste jernbaneselskaber
i Europa dengang. Kun banerne i Alperne og de Norsk/Svenske fjelde
valgte et vekselsstrømssystem i stedet.

Villy

---

Villy Kruse wrote:
>
> >Hvorfor bruger man jævnstrøm til S-togene?
> >
>
> Fordi med den tilgængelige teknik dengang i 30'erne var det langt det
> simpleste og billigste. Teknikken har været velkendt fra de elektriske
> sporvogne i mange år og har været brugt af de fleste jernbaneselskaber
> i Europa dengang. Kun banerne i Alperne og de Norsk/Svenske fjelde
> valgte et vekselsstrømssystem i stedet.

Og om dette vil folk på dk.fritid.jernbaner vide en masse (followup
sat dertil).

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

---

On Wed, 27 Aug 2003 21:10:54 +0200,
Per A. Hansen <xxper.hansen@get2net.dk> wrote:


>
>"Jesper Harder" <harder@myrealbox.com> skrev i en meddelelse
>news:m3smnojvtr.fsf@defun.localdomain...
>> Hvorfor bruger man egentlig vekselstrøm til strømforsyningen i dag?
>>
>> Så vidt jeg har forstået, har man nogle steder brugt jævnstrøm helt op
>> til 50erne (og i New York har man vist haft et parallelt jævnstrømsnet
>> indtil for ganske nylig).
>>
>> Hvorfor skiftede man på et tidspunkt til vekselstrøm? Hvornår
>> skiftede man i Danmark?
>
>Foruden det lavere transmissionstab ved højere
>spænding som er nævnt, er der en meget stor fordel
>ved den trefasede vekselstrøm i forhold til jævnstrøm.
>
>1. Med de faser har man umiddelbart mulighed for at
>anvende 220 V ( lysnet) og 380 V ( kraft) blot ved en lille
>ændring i koblingen mellem lederne ( og nulleder).
>

Det samme gjorde man ved jævnstrøm med tree ledere, en på plus 220V
en på nul og en på minus 220V. Mellem plus og minus er der så 440V


>2. Vekselstrømsmotorer og -generatorer er vel verdens
>mest enkle maskiner - de skal ikke som ved jævnstrømsmaskinerne
>anvende kommutatorer - de har en helt glat ring som kontaktpunkt.
>

Normale vekselsstrømsmotorer har ingen elektrisk kontakt til de roterende
dele overhovedet. Der er således hverken slæberinge eller kommutator.


>3. Vekselstrømmotorer er selvregulerende idet de virker som generatorer
>under driften og afpasser strømforbruget efter belastnigen.
>

Samme gælder for parallel koblet jævnstrømsmotor. En sådan motor kan
øvrigt hastighedsretuleres ved at ændre magnetiseringsstømmen, hvorimod
en vekselsstrømsmotor er konstant hastighed, medmindre man bruger en
strømforsyning med variabel frekvens og spænding.



Villy

---

> 2. Vekselstrømsmotorer og -generatorer er vel verdens
> mest enkle maskiner - de skal ikke som ved jævnstrømsmaskinerne
> anvende kommutatorer - de har en helt glat ring som kontaktpunkt.

Asynkronmotorer har ingen ring - slæberingsmotorer har 3
og generatorer har 2 til magnetiseringsvikling.
Ingen med een ring.

> 3. Vekselstrømmotorer er selvregulerende idet de virker som
> generatorer under driften og afpasser strømforbruget efter
> belastningen.

Samme gælder for jævnstrømsmotorer...

---

"Jesper Harder" <harder@myrealbox.com> skrev i en meddelelse
news:m3smnojvtr.fsf@defun.localdomain..0.
>..............
> Hvorfor skiftede man på et tidspunkt til vekselstrøm? Hvornår
> skiftede man i Danmark?

Jeg er opvokset med jævnstrøm (kbh) og mener at skiftet skete i 60erne. Det
argument vi lærte i skolen var at vekselstrøm er sikrere fordi det ikke kan
trække ret lange gnister, hvorimod jævnstrøm kan trække gnister i
cm-størrelsen. Altså er jævnstrømsinstallationer mere brandfarlige.
Venlig hilsen
Jens

---

"Jens Harming" <jensharming@oncable.dk> wrote in message news:<3f4f4d8b$0$24678$edfadb0f@dread14.news.tele.dk>...
> "Jesper Harder" <harder@myrealbox.com> skrev i en meddelelse
> news:m3smnojvtr.fsf@defun.localdomain..0.
> >..............
> > Hvorfor skiftede man på et tidspunkt til vekselstrøm? Hvornår
> > skiftede man i Danmark?
>
> Jeg er opvokset med jævnstrøm (kbh) og mener at skiftet skete i 60erne.
> [.....]
>
I elforsyningens barndom (1880ff) var forbruget altovervejende til
belysning, og belastningen varierede derfor meget stærkt med tiden på
dagen og året. Elværket kunne da med fordel have et stort
akkumulatorbatteri som man opladede om dagen (når forbruget var
beskedent) og udladede om aftenen (således at man, især ved juletid,
kunne yde mere strøm end dynamoerne kunne præstere). Efter sengetid
kunne dynamoerne standses, idet batteriet alene klarede det ringe
nat-forbrug.

I København blev overgangen til vekselstrøm en langvarig proces. Efter
indlemmelsen i 1901 af Valby, Brønshøj og Sundbyerne blev disse
områder forsynet med vekselstrøm, i første omgang fra Østre Værk (ved
Trianglen), senere (1920rne) fra H.C. Ørsted-Værket. Dette værk og de
senere byggede værker producerer vekselstrøm, men i mange år blev
denne omformet til jævnstrøm for forsyning af de indre bydele. Her var
der i de vigtigste gader parallelle kabler med jævn- og vekselstrøm
(220 volt), og de enkelte forbrugere kunne, når omstændighederne talte
derfor, overgå fra jævn- til vekselstrøm. (En del gamle installationer
måtte ændres - afbrydere med messingdæksel osv.)

Hvem husker "universal"-radiomodtagerne? De var 30 sekunder om at
blive "varme", og når radioen alligevel forblev tavs, måtte man "vende
stikket".

Venlige hilsner, Sebastjan

---

"Sebastjan in Malta" <sebastjan60@hotmail.com> skrev i en meddelelse news:cf497f76.0308300100.50368f4e@posting.google.com...

> måtte ændres - afbrydere med messingdæksel

Kan det mon passe. Dem havde mine bedsteforældre da en del af.

> Hvem husker "universal"-radiomodtagerne? De var 30 sekunder om at
> blive "varme", og når radioen alligevel forblev tavs, måtte man "vende
> stikket".

Nej, men det minder mig om alle de "metafysiske" øvelser som
apparater med rør afstedkom. Potteplanter der skulle stilles på
en bestemt måde for at fjernsynsbilledet ikke skulle rulle.

Mvh
Martin

---

> Jeg er opvokset med jævnstrøm (kbh) og mener at skiftet skete i
> 60erne. Det argument vi lærte i skolen var at vekselstrøm er sikrere
> fordi det ikke kan trække ret lange gnister, hvorimod jævnstrøm kan
> trække gnister i cm-størrelsen. Altså er jævnstrømsinstallationer
> mere brandfarlige. Venlig hilsen

Til gengæld er vekselstrøm farligere for os på grund af at det
interfererer med vores hjertefrekvens med hjertestop til følge.

Derfor - og fordi vi er følsomme for peak-peak værdier -er
sikkerhedsspænding for vekselstrøm 48V til jord, mens
den er 60V for jævnspænding.

---

Poul Bundgaard skrev:

>Derfor - og fordi vi er følsomme for peak-peak værdier -er
>sikkerhedsspænding for vekselstrøm 48V til jord, mens
>den er 60V for jævnspænding.

I skolerne ligger grænsen i begge tilfæde ved 24 V. En pudsig
ting er at kvikke elever kan skaffe 36 V hvis man skruer op til
24 V veksel.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

Sun, 31 Aug 2003 at 12:55 GMT Bertel Lund Hansen wrote
>
> I skolerne ligger grænsen i begge tilfæde ved 24 V. En pudsig
> ting er at kvikke elever kan skaffe 36 V hvis man skruer op til
> 24 V veksel.

Vel ikke uden at have noget grej at tilslutte?

En tændspole vol sikkert også kunne give dig lidt
højere spænding end de 24V DC du kan trække ud af stikket.


/Morten

---

Morten Guldager skrev:

>> I skolerne ligger grænsen i begge tilfæde ved 24 V. En pudsig
>> ting er at kvikke elever kan skaffe 36 V hvis man skruer op til
>> 24 V veksel.

>Vel ikke uden at have noget grej at tilslutte?

Jo, elevbordene har tre faser og nul ... Der ryger af og til en 6
V-pære på den konto når den får 8,5 V.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

Sun, 31 Aug 2003 at 13:17 GMT Bertel Lund Hansen wrote
> Morten Guldager skrev:
>
>>> I skolerne ligger grænsen i begge tilfæde ved 24 V. En pudsig
>>> ting er at kvikke elever kan skaffe 36 V hvis man skruer op til
>>> 24 V veksel.
>
>>Vel ikke uden at have noget grej at tilslutte?
>
> Jo, elevbordene har tre faser og nul ...

Ah, jeg ser. Så fine forhold havde vi ikke på min skole.



/Morten