/ Forside / Interesser / Familie & Relationer / Børn / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Børn
#NavnPoint
Nordsted1 7553
ans 5201
HelleBirg.. 3023
dova 2960
granner01 1261
jakjoe 1192
CLAN 1183
refi 1159
dkwM327 1100
10  jeb3 1067
Parforhold og økonomi: Fortsat...
Fra : Papfaderen


Dato : 28-08-03 16:53

Hej alle...

Jeg står i en situation hvor jeg nok snart flytter sammen med min Kvinde....

Der er et par ting jeg gerne vil høre jer andres mening om og forslag
til....

Hvis vi flytter sammen bliver vi jo faktisk en familie, med en masse
udgifter, børn og
andre ting der skal tages højde for... og så videre....

Jeg kommer ind i forholdet med ambitioner om at blive gældfri i
første omgang og senere blive selvstændig og tage en uddannelse der kan løbe
op i
en del kroner, 600 - 1000 K.
Og jeg vil selvfølgeligt sørge for økonomien undervejs så jeg ikke ligger
min Kvinde eller
børnene til last.

Min Kvinde kommer ind i forholdet med et ønske om at tage en uddannelse (På
SU) og
med to børn.

Min ide - her og nu - er at jeg tager mit ansvar i familien på følgende
punkter:
1. Jeg lægger et fast beløb hver måned til ting som mad, husleje,
forsikring, vand og el.
(Plus en masse ting som jeg ikke ved endnu.)
Det bliver selvfølgeligt ikke baseret på min indkomst, men på hvad der skal
til for at det kører godt.
Og så må jeg ellers sørge for at de kroner ER der HVER måned.
Det samme forventer jeg af min Partner, og Kvinde gør.

Det dur jo ikke hvis jeg ikke har tjent nok, så er der ikke noget at spise
den måned, og omvendt ville
jeg jo gerne ha' mulighed for at få familien med på 'Skovtur', eks. Tivoli,
Bakken eller hvad det skulle være
når det går godt....

2. Jeg sørger for at være et godt eksempel for børnene (der kommer flere) så
de kan SE
hvordan jeg mener man gør når man gør det rigtige... (Efter min bedste
overbevisning selvfølgelig)
I stedet for at 'Du skal gøre som jeg siger, ikke som jeg gør'

Og også meget gerne på kursus / aftenkursus i at hjælpe børn til at blive
seje, selvstændige børn
og senere selvstændige voksne

Og hvad der ellers skal til for at hjælpe børnene på rette vej...

Hvad kan jeg have glemt eller bare ikke vide at der skal tages højde for i
sådan en situation???

Any suggestions, Lisbeth?

P.S. Det er så mig der startede tråden 'Stedbørn og Økonomi',
og jeg har da fået en hel del respons og forskellige synspunkter....
Takker mange gange for det.

Much Love, Henrik "Papfader"



 
 
Lisbeth Jacobsen (28-08-2003)
Kommentar
Fra : Lisbeth Jacobsen


Dato : 28-08-03 18:17

"Papfaderen" <dk8008REMOVETHIS@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:Nzp3b.62024$Kb2.2656045@news010.worldonline.dk...

> Min ide - her og nu - er at jeg tager mit ansvar i familien på følgende
> punkter:

Hvad er HENDES idé?

> Det samme forventer jeg af min Partner, og Kvinde gør.

Hvad forventer HUN? Er I enige eller uenige?

Hvis I er enige, behøve I ikke andres mening. Er I uenige, gør andres mening
næppe nogen forskel.

> I stedet for at 'Du skal gøre som jeg siger, ikke som jeg gør'

Børn skal sgu gøre som man siger. Og ikke som de voksne gør.
Sagt på anden måde... voksne skal ikke opføre sig på samme måde som børn for
at være gode eksempler. *S*

Voksne må drikke kaffe og drikke rødvin, være sent op, se forbudte film,
bruge mange penge, dyrke sex med voksne.... det og meget andet må børn ikke.

> Og også meget gerne på kursus / aftenkursus i at hjælpe børn til at blive
> seje, selvstændige børn og senere selvstændige voksne

Man kan sagtens klare det uden *S*

Jeg klarede sågar at føde, selvom jeg droppede fødselsforberedelsen efter
første lektion *LOL*

Man kan endda lave ungerne uden kursus... og endda uden at øve sig ret meget
*S*

> Hvad kan jeg have glemt eller bare ikke vide at der skal tages højde for i
> sådan en situation???

Har du husket at spørge kæresten, hvad HUN mener? *S*

> Any suggestions, Lisbeth?

Nope. Jeg har ingen forslag til, hvordan du og din kæreste skal gøre det.
Det må jo helt og aldeles afhænge af, hvad netop I to foretrækker.

Mvh. Lisbeth



Henrik Andersen (28-08-2003)
Kommentar
Fra : Henrik Andersen


Dato : 28-08-03 22:15

> > Min ide - her og nu - er at jeg tager mit ansvar i familien på følgende
> > punkter:
>
> Hvad er HENDES idé?

Det samme et godt stykke af vejen...

> > Det samme forventer jeg af min Partner, og Kvinde gør.
>
> Hvad forventer HUN? Er I enige eller uenige?

Der er vi ikke nået til endnu. Jeg har fået det løbende,
men grunden til at jeg har skrevet disse indlæg er
for at finde ud af HVAD jeg skal forholde mig til,
ikke kun HVORDAN jeg KAN forholde mig til det.


> Hvis I er enige, behøve I ikke andres mening. Er I uenige, gør andres
mening
> næppe nogen forskel.

100% Enig, dette var et forsøg....

> > I stedet for at 'Du skal gøre som jeg siger, ikke som jeg gør'
>
> Børn skal sgu gøre som man siger. Og ikke som de voksne gør.
> Sagt på anden måde... voksne skal ikke opføre sig på samme måde som børn
for
> at være gode eksempler. *S*

Ja, men stadigt er det jo vigtigt at IKKE vise dem hvordan man IKKE skal
gøre

>
> Voksne må drikke kaffe og drikke rødvin, være sent op, se forbudte film,
> bruge mange penge, dyrke sex med voksne.... det og meget andet må børn
ikke.

Næe

> > Og også meget gerne på kursus / aftenkursus i at hjælpe børn til at
blive
> > seje, selvstændige børn og senere selvstændige voksne
>
> Man kan sagtens klare det uden *S*

Ja, men jeg henter inspiration hist og pist og samler det da også kun op
hvis det er værd at samle op...

> Jeg klarede sågar at føde, selvom jeg droppede fødselsforberedelsen efter
> første lektion *LOL*

Ja, det kan i Kvinder jo

> Man kan endda lave ungerne uden kursus... og endda uden at øve sig ret
meget
> *S*

Selv om det da re RET hyggeligt at øve, og jo mere man øver sig bedre bliver
man )

> > Hvad kan jeg have glemt eller bare ikke vide at der skal tages højde for
i
> > sådan en situation???
>
> Har du husket at spørge kæresten, hvad HUN mener? *S*

Ja da, det er det det jeg gør
Men der er lang vej endnu...

> > Any suggestions, Lisbeth?
>
> Nope. Jeg har ingen forslag til, hvordan du og din kæreste skal gøre det.
> Det må jo helt og aldeles afhænge af, hvad netop I to foretrækker.

Enig, det er jo så her jeg forsøger at få noget input som jeg kan sortere,
vurdere og så videre i

Mvh Henrik

> Mvh. Lisbeth
>
>



Inger Marie Jakobsen (29-08-2003)
Kommentar
Fra : Inger Marie Jakobsen


Dato : 29-08-03 16:08

"Lisbeth Jacobsen" <jacobsenlisbeth@hotmail.com> wrote in
news:3f4e3ac2$2$26605$ba624c82@nntp04.dk.telia.net:


>
>> I stedet for at 'Du skal gøre som jeg siger, ikke som jeg gør'
>
> Børn skal sgu gøre som man siger. Og ikke som de voksne gør.
> Sagt på anden måde... voksne skal ikke opføre sig på samme måde som
> børn for at være gode eksempler. *S*
>
> Voksne må drikke kaffe og drikke rødvin, være sent op, se forbudte
> film, bruge mange penge, dyrke sex med voksne.... det og meget andet
> må børn ikke.

Alle de forbud du nævner er jo nogen som ophører når man bliver voksen, så
jeg tror ikke det var pointen. Pointen er vel at give sine børn nogle gode
leveregler som de kan leve med hele livet. Som for eksempel at spise sundt
og dyrke motion. Eller at holde hus med sine penge. Eller hvad man nu synes
er vigtigt at give videre.

Og så hjælper det ikke at sige: Du skal gå udenfor at lege for at røre dig
lidt for selv derefter at sumpe til Jerry Springer (eller VM i atletik) i
kullertossen hele aftenen

--ingermarie


Karsten Feddersen (28-08-2003)
Kommentar
Fra : Karsten Feddersen


Dato : 28-08-03 19:21

Hej

Papfaderen wrote:
> Jeg står i en situation hvor jeg nok snart flytter sammen med min Kvinde....

Hmm - ja - jo - det er prøvet og lykkedes faktisk ganske godt.


> Hvis vi flytter sammen bliver vi jo faktisk en familie, med en masse
> udgifter, børn og
> andre ting der skal tages højde for... og så videre....

....og meget mere... og dog. Man gør det nemlig lige netop så kompliceret
som man selv ønsker at gøre det. Og jeg kender endda personer der bruger
flere timer dagligt på at gøre parforholdet besværligt (ikke skænderier
eller lignende).

> 1. Jeg lægger et fast beløb hver måned til ting som mad, husleje,
> forsikring, vand og el.
> (Plus en masse ting som jeg ikke ved endnu.)
> Det bliver selvfølgeligt ikke baseret på min indkomst, men på hvad der skal
> til for at det kører godt.
> Og så må jeg ellers sørge for at de kroner ER der HVER måned.
> Det samme forventer jeg af min Partner, og Kvinde gør.

Uha, uha, uha. Dertil kan jeg oplyse, at vi hos os i starten gjorde det
sådan, at den der havde penge betalte for de nødvendige fornødenheder.
Ikke noget med at sætte regler op eller lave komplicerede
ligevægtsretfærdighedsfordelingsformler. Næh, den der havde, ydedede.
Det har vi nu snart praktiseret i ti år og selvom jeg tjener ca det
dobbelte af min kone, så ryger det hele ned i en stor fælles kasse
hvorfra husholdning, hygge, nødvendigheder og fornøjeligheder bliver
betalt. Økonomisk er det eneste der er "mit" eller "hendes" eventuelle
pengegaver i forbindelse med fx fødselsdag. Får jeg en fed bonus fra
arbejde, så bliver den brugt på os og ikke mig og arbejder min kone over
og får ekstra med hjem, så bruger vi den og ikke kun hun. Og tænk - vi
bruger slet ikke tid på at spekulere i hinandens økonomi eller hvem der
bidrager med hvad. Spild af tid. Nyd hellere hinanden og børnene.


> Og hvad der ellers skal til for at hjælpe børnene på rette vej...

Glem alt om at planlægge dig ud af det før du står med ungerne i
situationen. Vores den store er lige startet i skolen og for et år siden
var han den mest forsagte og gemte sig i et hjørne for sig selv. I dag
cykler han hen til naboerne hvor han ved, at der bor børn på hans alder
og spørger om han må komme ind og lege, selvom forældrene og børnene er
helt fremmede for ham. Det bedste man nok kan gøre er løbende at spørge
om der er noget de er i tvivl om hvordan de skal forholde sig til og så
vejlede dem ud fra hvad du synes der er det rigtige at gøre. At fjerne
utryghed alene ved at snakke om tingene og vejlede børnene hjælper dem
meget mere end aftenkurser. Husk på, at uanset hvad så er du vejlederen,
så du skal ikke spørge til hvad de synes men fortælle hvordan de bør
gøre. Når de så kommer dertil, at det skal gøres, så er det op til
børnene at gøre det på deres måde.


> Hvad kan jeg have glemt eller bare ikke vide at der skal tages højde for i
> sådan en situation???

Lad være med at spekulere og planlægge for meget. Det er meget mere
afslappende at leve i nuet og så blot prøve på at forfølge sine drømme
på bedste vis. Du har dine drømme (lyder som noget pilot) og din kæreste
sine uddannelsesdrømme. Hvis du planlægger det hele skridt for skridt og
det fejler bliver du skuffet. Følger du derimod dine drømme og lader dig
ikke slå ud af, at det måske pga sygdom i familien tager et år længere,
så styrker det blot din person.

--
Med venlig hilsen / Best regards / Mit freundlichen Grüßen
Karsten Feddersen

http://www.feddersen.dk


Gitte (28-08-2003)
Kommentar
Fra : Gitte


Dato : 28-08-03 19:47

Hej

>Uha, uha, uha. Dertil kan jeg oplyse, at vi hos os i starten gjorde det
>sådan, at den der havde penge betalte for de nødvendige fornødenheder.
>Ikke noget med at sætte regler op eller lave komplicerede
>ligevægtsretfærdighedsfordelingsformler. Næh, den der havde, ydedede.
>Det har vi nu snart praktiseret i ti år og selvom jeg tjener ca det
>dobbelte af min kone, så ryger det hele ned i en stor fælles kasse
>hvorfra husholdning, hygge, nødvendigheder og fornøjeligheder bliver
>betalt. Økonomisk er det eneste der er "mit" eller "hendes" eventuelle
>pengegaver i forbindelse med fx fødselsdag. Får jeg en fed bonus fra
>arbejde, så bliver den brugt på os og ikke mig og arbejder min kone over
>og får ekstra med hjem, så bruger vi den og ikke kun hun. Og tænk - vi
>bruger slet ikke tid på at spekulere i hinandens økonomi eller hvem der
>bidrager med hvad. Spild af tid. Nyd hellere hinanden og børnene.
>
Dette her kan jeg kun tilslutte mig. Min mand og jeg har også
praktiseret dette system gennem 10 år, og det virker uden problemer.
Gennem tiden har vi haft meget forskellig indkomst (fra SU til en
"pæn" løn), og det har skiftet hvem der har tjent mest - men det hele
er gået i den fælles pulje der hedder vores.


MVH
Gitte



Sabina Hertzum (28-08-2003)
Kommentar
Fra : Sabina Hertzum


Dato : 28-08-03 20:53

Karsten Feddersen wrote:
> Lad være med at spekulere og planlægge for meget. Det er meget mere
> afslappende at leve i nuet og så blot prøve på at forfølge sine drømme
> på bedste vis. Du har dine drømme (lyder som noget pilot) og din
> kæreste
> sine uddannelsesdrømme. Hvis du planlægger det hele skridt for skridt
> og det fejler bliver du skuffet. Følger du derimod dine drømme og lader
> dig ikke slå ud af, at det måske pga sygdom i familien tager et år
> længere, så styrker det blot din person.

jeg kan kun erklære mig enig ;)
--
Knus Sabina

www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.



Lars Fischer (28-08-2003)
Kommentar
Fra : Lars Fischer


Dato : 28-08-03 23:45


> Hvis vi flytter sammen bliver vi jo faktisk en familie, med en
> masse udgifter, børn og
> andre ting der skal tages højde for... og så videre....

Jeg tror at en god aftale er: "Brug din sunder fornuft i alle
situationer. Jeg lover at gøre det samme". Vi har (i ~20 år) ikke
haft behov for andet end det.

Vi har haft perioder, hvor min partner ikke tjente noget, så vi levede
af min indtægt. Vi har haft perioder hvor vi hun tjente mest. Vi har
haft perioder hvor jeg pludselig ville efteruddannes og bruge en masse
tid og penge på det. Vi har haft perioder hvor vi måtte spare,
perioder hvor vi har smidt om os med penge, perioder hvor vi har haft
tid og overskud til 1000 ting, perioder hvor tiden var knap og
bindingerne mange. Vi har haft perioder med meget små faste udgifter,
og perioder hvor vi har sat os meget hårdt fordi der var eet eller
andet vi ville. Det veksler hele tiden - husk at et parforhold med
lidt held holder 50-60 år.

Vi har delt udgifter sådan lidt efter at begge skal bidrage og sådan
lidt efter, hvad vi hver især havde at bidrage med. Vi har
sammenlignet hvad vi hver især har haft af ønsker med hvad der nu har
været at financielt overskud, og så har vi sammen valgt hvad der var
plads til. Og naturligvis givet plads til spontane indfald, under
iagtagelse af den regel jeg nævnet i starten.

Vi aldrig gået op i, om det er "fair", "retfærdigt", "lige" eller
andet af denslags pjank. Vi syn's det er sjovere at prøve at opnå
mest muligt af det vi gerne vil for de midler vi nu har.

/Lars

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177552
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408847
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste