|
|
 | Stedbørn og økonomi???
Fra : Papfaderen |
Dato : 18-08-03 11:44 |
|
Hej der ude!
Hvad og hvordan gør i andre derude når / hvis i flytter sammen
med en der har to børn og i ikke selv har børn???
Jeg mener Økonomisk, har i fælles økonomi eller delt op, som eks. sådan her:
1. Ved at ALLE de penge der tjenes i husstanden lægges i en pulje og
det der evt. måtte være til overs deles lige over.... Eller
2. Ved at der er 3 budgetter, Hendes, Hans og det fælles budget.
Hvor man hver måned hver især lægger et fast beløb til den fælles
husførelse og så ellers hører resten ind under personligt forbrug,
hvis der er noget tilbage.
Eller en hel 3'je løsning?
Jeg spørger fordi at jeg står i denne situation....
Jeg har mødt kvinden i mit liv, vi mødte hinanden lidt sent så
hun havde nået at få 2 børn inden vi mødtes.
Jeg elsker hende og begge hendes børn.
Men så kommer vi til økonomien:
Lige nu bor jeg på et lejet værelse og hun bor sammen med
børnene på samme måde som inden vi mødtes.
Og det fungerer fint.
MEN når / hvis vi flytter sammen snakker hun om at starte på
en uddannelse der varer 3 ½ år, og det er på SU.
Det ville så i praksis sige at HVIS vi flyttede sammen inden
hun påbegyndte sin uddannelse ville jeg stå for at tjene
en masse penge til hende og hendes børn som
- uanset hvor meget jeg elsker dem og omvendt -
stadigt ikke er mine børn.
Når hun så bliver færdig med uddannelsen er det hendes plan at
arbejde 30 timer om ugen, med andre ord ville det være
- i mine øjne - unfair over for mig hvis det blev
version 1. som beskrevet ovenfor.
Hvor imod jeg selv hælder mere til version 2.
da den jo - igen i mine øjne - ville være mere fair.
Man kan fortolke det på flere måder, en kunne være at
hvis hun insisterer på version 1. at hun så godtager at jeg 'køber'
mig fri af mit ansvar, og det er jeg ikke enig i, for jeg tager
og skal nok tage mit ansvar for de nuværende og evt kommende
børn. Eks. er det mig der er med på første skoledag etc.
Og jeg er også indforstået med at betale fælles husleje, vand,
el, varme og madbudget.
Det er når vi kommer til resten at jeg er i tvivl hvad der fair.
Mvh En Betænksom Stedfader
| |
 Nette (18-08-2003)
| Kommentar
Fra : Nette |
Dato : 18-08-03 13:00 |
|
"Papfaderen" skrev i en meddelelse
news:T520b.51617$Kb2.2338876@news010.worldonline.dk...
> Hvad og hvordan gør i andre derude når / hvis i flytter sammen
> med en der har to børn og i ikke selv har børn???
>
> Jeg mener Økonomisk, har i fælles økonomi eller delt op, som eks. sådan
her:
>
> 1. Ved at ALLE de penge der tjenes i husstanden lægges i en pulje og
> det der evt. måtte være til overs deles lige over.... Eller
Det er det man kalder "fælles økonomi". Det ville jeg nok vente et par år
med endnu, hvis jeg var jer. Vær nu 100% sikker på hinanden og jeres hverdag
først.Og, at det også, når det bliver akutuelt, gælder børnepenge og
børnebidrag.
> 2. Ved at der er 3 budgetter, Hendes, Hans og det fælles budget.
> Hvor man hver måned hver især lægger et fast beløb til den fælles
> husførelse og så ellers hører resten ind under personligt forbrug,
> hvis der er noget tilbage.
Tja, hvad med at i hver d. 1. hver i sær smider halvdelen af de penge i
puljen som skal til jeres faste udgifter så som telefon, husleje, varme, el
osv. Og i så gemmer bonnerne for indkøb i løbet af måneden, skriver navn på
dem og sidst på måneden regner ud, hvor meget i hver i sær har betalt og
deler det, efter hvad i nu bliver enige om 50/50, eller måske dig 40, hende
60 pga. hendes børn, som jo også spiser med.
Nu ved jeg ikke, hvor meget du tjener, men hvis det ikke er skyhøjt, vil i
nok alligevel i en lejerbolig have mulighed for at hente noget boligsikring
hjem.
Jeg synes under alle omstændigheder ikke det er rimeligt, at du flytter
sammen med en kvinde som fra dag 1, skal leve af din løn, da hun selv skal
på SU og har børn. Det var noget andet, hvis i havde været samboende i nogle
år.
Nette
| |
Katja Lykkegaard And~ (18-08-2003)
| Kommentar
Fra : Katja Lykkegaard And~ |
Dato : 18-08-03 13:12 |
|
> > 1. Ved at ALLE de penge der tjenes i husstanden lægges i en pulje og
> > det der evt. måtte være til overs deles lige over.... Eller
>
> Det er det man kalder "fælles økonomi". Det ville jeg nok vente et par år
> med endnu, hvis jeg var jer. Vær nu 100% sikker på hinanden og jeres
hverdag
> først.Og, at det også, når det bliver akutuelt, gælder børnepenge og
> børnebidrag.
>
> > 2. Ved at der er 3 budgetter, Hendes, Hans og det fælles budget.
> > Hvor man hver måned hver især lægger et fast beløb til den fælles
> > husførelse og så ellers hører resten ind under personligt forbrug,
> > hvis der er noget tilbage.
>
> Tja, hvad med at i hver d. 1. hver i sær smider halvdelen af de penge i
> puljen som skal til jeres faste udgifter så som telefon, husleje, varme,
el
> osv. Og i så gemmer bonnerne for indkøb i løbet af måneden, skriver navn
på
> dem og sidst på måneden regner ud, hvor meget i hver i sær har betalt og
> deler det, efter hvad i nu bliver enige om 50/50, eller måske dig 40,
hende
> 60 pga. hendes børn, som jo også spiser med.
>
Hej!
Var jeg dig ville jeg nok også holde mig til Nette´s sidste foreslag.
Og husk så at der kan søges om et særligt børnetilskud til forældre under
uddannelse.
www.su.dk
Hilsen Katja
| |
 Henrik Andersen (20-08-2003)
| Kommentar
Fra : Henrik Andersen |
Dato : 20-08-03 15:35 |
|
Takker for tippet 
"Katja Lykkegaard Andersen" <Blue@c4-llife.dk> skrev i en meddelelse
news:3f40c2a4$0$5155$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>
> > > 1. Ved at ALLE de penge der tjenes i husstanden lægges i en pulje og
> > > det der evt. måtte være til overs deles lige over.... Eller
> >
> > Det er det man kalder "fælles økonomi". Det ville jeg nok vente et par
år
> > med endnu, hvis jeg var jer. Vær nu 100% sikker på hinanden og jeres
> hverdag
> > først.Og, at det også, når det bliver akutuelt, gælder børnepenge og
> > børnebidrag.
> >
> > > 2. Ved at der er 3 budgetter, Hendes, Hans og det fælles budget.
> > > Hvor man hver måned hver især lægger et fast beløb til den fælles
> > > husførelse og så ellers hører resten ind under personligt forbrug,
> > > hvis der er noget tilbage.
> >
> > Tja, hvad med at i hver d. 1. hver i sær smider halvdelen af de penge i
> > puljen som skal til jeres faste udgifter så som telefon, husleje, varme,
> el
> > osv. Og i så gemmer bonnerne for indkøb i løbet af måneden, skriver navn
> på
> > dem og sidst på måneden regner ud, hvor meget i hver i sær har betalt og
> > deler det, efter hvad i nu bliver enige om 50/50, eller måske dig 40,
> hende
> > 60 pga. hendes børn, som jo også spiser med.
> >
>
> Hej!
>
> Var jeg dig ville jeg nok også holde mig til Nette´s sidste foreslag.
> Og husk så at der kan søges om et særligt børnetilskud til forældre under
> uddannelse.
> www.su.dk
>
>
> Hilsen Katja
>
>
>
| |
Henrik Andersen (20-08-2003)
| Kommentar
Fra : Henrik Andersen |
Dato : 20-08-03 15:35 |
|
Ok, takker for indputtet
"Nette" <nettesnetpost@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:3f40bfb3$0$24657$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
>
> "Papfaderen" skrev i en meddelelse
> news:T520b.51617$Kb2.2338876@news010.worldonline.dk...
> > Hvad og hvordan gør i andre derude når / hvis i flytter sammen
> > med en der har to børn og i ikke selv har børn???
> >
> > Jeg mener Økonomisk, har i fælles økonomi eller delt op, som eks. sådan
> her:
> >
> > 1. Ved at ALLE de penge der tjenes i husstanden lægges i en pulje og
> > det der evt. måtte være til overs deles lige over.... Eller
>
> Det er det man kalder "fælles økonomi". Det ville jeg nok vente et par år
> med endnu, hvis jeg var jer. Vær nu 100% sikker på hinanden og jeres
hverdag
> først.Og, at det også, når det bliver akutuelt, gælder børnepenge og
> børnebidrag.
>
> > 2. Ved at der er 3 budgetter, Hendes, Hans og det fælles budget.
> > Hvor man hver måned hver især lægger et fast beløb til den fælles
> > husførelse og så ellers hører resten ind under personligt forbrug,
> > hvis der er noget tilbage.
>
> Tja, hvad med at i hver d. 1. hver i sær smider halvdelen af de penge i
> puljen som skal til jeres faste udgifter så som telefon, husleje, varme,
el
> osv. Og i så gemmer bonnerne for indkøb i løbet af måneden, skriver navn
på
> dem og sidst på måneden regner ud, hvor meget i hver i sær har betalt og
> deler det, efter hvad i nu bliver enige om 50/50, eller måske dig 40,
hende
> 60 pga. hendes børn, som jo også spiser med.
>
> Nu ved jeg ikke, hvor meget du tjener, men hvis det ikke er skyhøjt, vil i
> nok alligevel i en lejerbolig have mulighed for at hente noget
boligsikring
> hjem.
>
> Jeg synes under alle omstændigheder ikke det er rimeligt, at du flytter
> sammen med en kvinde som fra dag 1, skal leve af din løn, da hun selv skal
> på SU og har børn. Det var noget andet, hvis i havde været samboende i
nogle
> år.
>
> Nette
>
>
| |
She (18-08-2003)
| Kommentar
Fra : She |
Dato : 18-08-03 13:13 |
|
"Papfaderen" <dk8008REMOVETHIS@hotmail.com> wrote in
news:T520b.51617$Kb2.2338876@news010.worldonline.dk:
> Hej der ude!
>
> Hvad og hvordan gør i andre derude når / hvis i flytter sammen
> med en der har to børn og i ikke selv har børn???
>
> Jeg mener Økonomisk, har i fælles økonomi eller delt op, som eks.
> sådan her:
>
> 1. Ved at ALLE de penge der tjenes i husstanden lægges i en pulje og
> det der evt. måtte være til overs deles lige over.... Eller
>
> 2. Ved at der er 3 budgetter, Hendes, Hans og det fælles budget.
> Hvor man hver måned hver især lægger et fast beløb til den fælles
> husførelse og så ellers hører resten ind under personligt forbrug,
> hvis der er noget tilbage.
>
> Eller en hel 3'je løsning?
Her har vi 2 budgetter, hvoraf at hele min løn går til husleje, min bil,
forsikringer, lån osv. Han har eget budget, hvor han betaler sin bil, lån
osv. Det rådighedsbeløb han så har tilbage, er til indkøb, tøj, gaver
osv.
Dvs. at jeg rent faktisk intet rådighedsbeløb har tilbage, når mit budget
er trukket, men at han så har penge til daglige fornødenheder.
Vi har hver vores bank, derfor de 2 budgetkontoer.
> Jeg spørger fordi at jeg står i denne situation....
>
> Jeg har mødt kvinden i mit liv, vi mødte hinanden lidt sent så
> hun havde nået at få 2 børn inden vi mødtes.
Dejligt - så hold ved 
Samme her, jeg har 2 børn, han har 1 barn
> Jeg elsker hende og begge hendes børn.
Dejligt, sådan skal det jo gerne være
> Men så kommer vi til økonomien:
>
> Lige nu bor jeg på et lejet værelse og hun bor sammen med
> børnene på samme måde som inden vi mødtes.
> Og det fungerer fint.
Jamen så får hun vel boligsikring og estraordinært børnetilskud, evt.
friplads i instituation?
Dette falder bort den dag du får fast bopæl på hendes adresse.
Det beløb hun mister, når du flytter ind, kunne du jo give hende!!!
For mit vedkommende var det 5000 kr. pr. måned, indtil vi lavede en
anden ordning *S*
> MEN når / hvis vi flytter sammen snakker hun om at starte på
> en uddannelse der varer 3 ½ år, og det er på SU.
På SU kan hun få max. beløb, tjek www.SU.dk, samt kan hun søge lån. Dog
skal hun betale skat af selve SUen medmindre hendes fradrag er højere end
SU beløbet. Hun kan jo også søge legater, få sig et mindre job ved siden
af udd., da hendes fribeløb forøges med ca. 20.000 pr. barn pr. år.
> Det ville så i praksis sige at HVIS vi flyttede sammen inden
> hun påbegyndte sin uddannelse ville jeg stå for at tjene
> en masse penge til hende og hendes børn som
> - uanset hvor meget jeg elsker dem og omvendt -
> stadigt ikke er mine børn.
Hmm, den lyder lidt negativt i mine ører. Hvis man bor sammen, tjener
man vel pengene til fælles fornøjelse. Hun får vel også en form for løn,
som hun bruger på dig og børnene.
>
> Når hun så bliver færdig med uddannelsen er det hendes plan at
> arbejde 30 timer om ugen, med andre ord ville det være
> - i mine øjne - unfair over for mig hvis det blev
> version 1. som beskrevet ovenfor.
Eller min model kan bruges..hun betaler hele sin løn til udgifter, og
hvad du har tilovers lever i af, uanset om det reelt er dine penge.
Et 30 timers job kan vel være lige så godt som et 37 timers? - Alt efter
lønnen. TRor ikke hun er ude på, at du skal føle det er unfair, nok mere
at hun gerne vil have tid sammen med sin familie. Alt skal jo gerne hænge
sammen, både økonomisk, men også familiemæssigt.
>
> Hvor imod jeg selv hælder mere til version 2.
> da den jo - igen i mine øjne - ville være mere fair.
>
> Man kan fortolke det på flere måder, en kunne være at
> hvis hun insisterer på version 1. at hun så godtager at jeg 'køber'
> mig fri af mit ansvar, og det er jeg ikke enig i, for jeg tager
> og skal nok tage mit ansvar for de nuværende og evt kommende
> børn. Eks. er det mig der er med på første skoledag etc.
Hvor er faderen til børnene henne i alt det her, med ansvar osv?
>
> Og jeg er også indforstået med at betale fælles husleje, vand,
> el, varme og madbudget.
> Det er når vi kommer til resten at jeg er i tvivl hvad der fair.
Tjaa, man skal vel ikke være indforstået med at betale...det er noget
man gør ?
>
> Mvh En Betænksom Stedfader
>
>
>
Mvh. She
| |
Henrik Andersen (20-08-2003)
| Kommentar
Fra : Henrik Andersen |
Dato : 20-08-03 15:37 |
|
Ok, takker for indputtet
"She" <pffsheremovethis@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:Xns93DB909357E3Bpffshehotmailcom@212.88.64.226...
> "Papfaderen" <dk8008REMOVETHIS@hotmail.com> wrote in
> news:T520b.51617$Kb2.2338876@news010.worldonline.dk:
>
> > Hej der ude!
> >
> > Hvad og hvordan gør i andre derude når / hvis i flytter sammen
> > med en der har to børn og i ikke selv har børn???
> >
> > Jeg mener Økonomisk, har i fælles økonomi eller delt op, som eks.
> > sådan her:
> >
> > 1. Ved at ALLE de penge der tjenes i husstanden lægges i en pulje og
> > det der evt. måtte være til overs deles lige over.... Eller
> >
> > 2. Ved at der er 3 budgetter, Hendes, Hans og det fælles budget.
> > Hvor man hver måned hver især lægger et fast beløb til den fælles
> > husførelse og så ellers hører resten ind under personligt forbrug,
> > hvis der er noget tilbage.
> >
> > Eller en hel 3'je løsning?
>
> Her har vi 2 budgetter, hvoraf at hele min løn går til husleje, min bil,
> forsikringer, lån osv. Han har eget budget, hvor han betaler sin bil, lån
> osv. Det rådighedsbeløb han så har tilbage, er til indkøb, tøj, gaver
> osv.
> Dvs. at jeg rent faktisk intet rådighedsbeløb har tilbage, når mit budget
> er trukket, men at han så har penge til daglige fornødenheder.
>
> Vi har hver vores bank, derfor de 2 budgetkontoer.
>
> > Jeg spørger fordi at jeg står i denne situation....
> >
> > Jeg har mødt kvinden i mit liv, vi mødte hinanden lidt sent så
> > hun havde nået at få 2 børn inden vi mødtes.
>
> Dejligt - så hold ved
> Samme her, jeg har 2 børn, han har 1 barn
>
> > Jeg elsker hende og begge hendes børn.
>
> Dejligt, sådan skal det jo gerne være
>
> > Men så kommer vi til økonomien:
> >
> > Lige nu bor jeg på et lejet værelse og hun bor sammen med
> > børnene på samme måde som inden vi mødtes.
> > Og det fungerer fint.
>
> Jamen så får hun vel boligsikring og estraordinært børnetilskud, evt.
> friplads i instituation?
> Dette falder bort den dag du får fast bopæl på hendes adresse.
> Det beløb hun mister, når du flytter ind, kunne du jo give hende!!!
> For mit vedkommende var det 5000 kr. pr. måned, indtil vi lavede en
> anden ordning *S*
>
> > MEN når / hvis vi flytter sammen snakker hun om at starte på
> > en uddannelse der varer 3 ½ år, og det er på SU.
>
> På SU kan hun få max. beløb, tjek www.SU.dk, samt kan hun søge lån. Dog
> skal hun betale skat af selve SUen medmindre hendes fradrag er højere end
> SU beløbet. Hun kan jo også søge legater, få sig et mindre job ved siden
> af udd., da hendes fribeløb forøges med ca. 20.000 pr. barn pr. år.
>
>
> > Det ville så i praksis sige at HVIS vi flyttede sammen inden
> > hun påbegyndte sin uddannelse ville jeg stå for at tjene
> > en masse penge til hende og hendes børn som
> > - uanset hvor meget jeg elsker dem og omvendt -
> > stadigt ikke er mine børn.
>
> Hmm, den lyder lidt negativt i mine ører. Hvis man bor sammen, tjener
> man vel pengene til fælles fornøjelse. Hun får vel også en form for løn,
> som hun bruger på dig og børnene.
>
> >
> > Når hun så bliver færdig med uddannelsen er det hendes plan at
> > arbejde 30 timer om ugen, med andre ord ville det være
> > - i mine øjne - unfair over for mig hvis det blev
> > version 1. som beskrevet ovenfor.
>
> Eller min model kan bruges..hun betaler hele sin løn til udgifter, og
> hvad du har tilovers lever i af, uanset om det reelt er dine penge.
>
> Et 30 timers job kan vel være lige så godt som et 37 timers? - Alt efter
> lønnen. TRor ikke hun er ude på, at du skal føle det er unfair, nok mere
> at hun gerne vil have tid sammen med sin familie. Alt skal jo gerne hænge
> sammen, både økonomisk, men også familiemæssigt.
>
> >
> > Hvor imod jeg selv hælder mere til version 2.
> > da den jo - igen i mine øjne - ville være mere fair.
> >
> > Man kan fortolke det på flere måder, en kunne være at
> > hvis hun insisterer på version 1. at hun så godtager at jeg 'køber'
> > mig fri af mit ansvar, og det er jeg ikke enig i, for jeg tager
> > og skal nok tage mit ansvar for de nuværende og evt kommende
> > børn. Eks. er det mig der er med på første skoledag etc.
>
> Hvor er faderen til børnene henne i alt det her, med ansvar osv?
> >
> > Og jeg er også indforstået med at betale fælles husleje, vand,
> > el, varme og madbudget.
> > Det er når vi kommer til resten at jeg er i tvivl hvad der fair.
>
> Tjaa, man skal vel ikke være indforstået med at betale...det er noget
> man gør ?
>
> >
> > Mvh En Betænksom Stedfader
> >
> >
> >
>
> Mvh. She
>
| |
Bodil Grove Christen~ (18-08-2003)
| Kommentar
Fra : Bodil Grove Christen~ |
Dato : 18-08-03 13:56 |
|
"Papfaderen" <dk8008REMOVETHIS@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:T520b.51617$Kb2.2338876@news010.worldonline.dk...
> Hej der ude!
>
> Hvad og hvordan gør i andre derude når / hvis i flytter sammen
> med en der har to børn og i ikke selv har børn???
Herre Jemini!
Hvis du elsker hende - så lad jer være fælles om det hele,
også økonomien. Gift dig med hende, elsk hende og hendes
børn - hold nu op med alle de betænkeligheder.
Og hvorfor skulle hun ikke kunne tage et 30 timers job,
når hun er færdig? Ofte er det vel hende, der har det
meste at gøre derhjemme - eller hvad?
Carpe diem!
Mvh.Bodil.
| |
Henrik Andersen (20-08-2003)
| Kommentar
Fra : Henrik Andersen |
Dato : 20-08-03 15:37 |
|
Ok, takker for indputtet
"Bodil Grove Christensen" <grovebgc@fjerndettetdcadsl.dk> skrev i en
meddelelse news:3f40cce7$0$24655$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
>
> "Papfaderen" <dk8008REMOVETHIS@hotmail.com> skrev i en meddelelse
> news:T520b.51617$Kb2.2338876@news010.worldonline.dk...
> > Hej der ude!
> >
> > Hvad og hvordan gør i andre derude når / hvis i flytter sammen
> > med en der har to børn og i ikke selv har børn???
>
> Herre Jemini!
>
> Hvis du elsker hende - så lad jer være fælles om det hele,
> også økonomien. Gift dig med hende, elsk hende og hendes
> børn - hold nu op med alle de betænkeligheder.
>
> Og hvorfor skulle hun ikke kunne tage et 30 timers job,
> når hun er færdig? Ofte er det vel hende, der har det
> meste at gøre derhjemme - eller hvad?
>
> Carpe diem!
>
> Mvh.Bodil.
>
>
| |
John Sahl (18-08-2003)
| Kommentar
Fra : John Sahl |
Dato : 18-08-03 14:19 |
|
Papfaderen <dk8008REMOVETHIS@hotmail.com> wrote:
> Hvad og hvordan gør i andre derude når / hvis i flytter sammen
> med en der har to børn og i ikke selv har børn???
Her i huset (mor+barn+papfar) er vi fælles om alt. Alt der
kommer ind går i samme bunke.
Det med at der er en i trpden der råder jer til at vente med
at få fælles økonomi til i er helt sikre på hinanden er i mine
øjne noget bullshit. For er der børn involveret flytter man i
mine øjne ikke sammen med mindre man er sikker på hvad
man vil. Så det er allerede afgjort der.
Hverken jeg eller min kæreste ville have det godt med at have
andet end totalt fælles økonomi. Det er VORES liv, vores penge.
Dermed ikke sagt at vi ikke bruger penge separat, vi gør det
bare i respekt for at man ikke længere er ene om at skulle leve
for dem og der også skal være til resten af familien.
--
John Sahl, Projektleder på MandeZonen.dk
Når du er træt af /Tidens Kvinder/
http://www.mandezonen.dk/
| |
Sabina Hertzum (18-08-2003)
| Kommentar
Fra : Sabina Hertzum |
Dato : 18-08-03 15:31 |
|
John Sahl wrote:
> Papfaderen <dk8008REMOVETHIS@hotmail.com> wrote:
>> Hvad og hvordan gør i andre derude når / hvis i flytter sammen
>> med en der har to børn og i ikke selv har børn???
nu har min kæreste godt nok svaret*G* men jeg synes måske han mangler lidt
detaljer, så jeg uddyber lige*G*
> Her i huset (mor+barn+papfar) er vi fælles om alt. Alt der
> kommer ind går i samme bunke.
der er et barn mere her i huset på papfars side ;)
og økonomien er fælles men på sin vis stadig opdelt, dog meget
ligeligt........
husleje og mobilregning klarer john fra hans konto.... resten klarer jeg fra
min konto.....
rundt regnet lander begge beløb på nogenlunde det samme, og på den måde er
det rimelig ligeligt fordelt ;)
derudover har vi begge et rådighedsbeløb som dog er forskelligt efter
indkomst, for selvom min kæreste har en højere løn end jeg, så har jeg
udover min løn stadig indtægten ved mit barn i form af børnepenge og
børnebidrag....... ligesom min kæreste også har en ekstra udgift til sit
barn......
vi kører vores økonomi uafhængigt af hinanden kontomæssigt, men er fælles om
alt..... skal der handles bliver der ikke spekuleret i dine og mine
penge.... mangler bilen benzin betaler den der lige har pungen fremme....
den der har penge betaler, og længere er den altså ikke.....
> Det med at der er en i trpden der råder jer til at vente med
> at få fælles økonomi til i er helt sikre på hinanden er i mine
> øjne noget bullshit. For er der børn involveret flytter man i
> mine øjne ikke sammen med mindre man er sikker på hvad
> man vil. Så det er allerede afgjort der.
det er i mine øjne fattigt at flytte ind til en familie med et "dine og mine
penge" synspunkt.......
men en ting er sikkert, der skal et klart blik på økonomien..... mere for
at den ene ikke sidder med alle udgifterne og den anden med alle pengene....
det ender nemlig ofte galt...... og især når der er børn involveret, for de
skal jo under alle omstændigheder have tøj på kroppen......
dog skal man altid vise respekt for sin partner, og samarbejde om hvad
pengene skal gå til..... det kan godt tage lang tid at opnå et ordentligt
samarbejde, men det primære er at viljen er der.....
> Hverken jeg eller min kæreste ville have det godt med at have
> andet end totalt fælles økonomi. Det er VORES liv, vores penge.
nemlig!!!
> Dermed ikke sagt at vi ikke bruger penge separat, vi gør det
> bare i respekt for at man ikke længere er ene om at skulle leve
> for dem og der også skal være til resten af familien.
vi kan sagtens tage i byen hver for sig, men altid med den andens
accept...... vi kan sagtens handle impulsivt, men aldrig uden at have en
tanke på at ungerne altså også skal spise imorgen og resten af ugen......
--
Knus Sabina
www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.
| |
Stine (19-08-2003)
| Kommentar
Fra : Stine |
Dato : 19-08-03 21:32 |
|
"John Sahl" <spamtrap6@mandezonen.dk> wrote in message
news:Ek40b.51660$Kb2.2339741@news010.worldonline.dk...
> Papfaderen <dk8008REMOVETHIS@hotmail.com> wrote:
> > Hvad og hvordan gør i andre derude når / hvis i flytter sammen
> > med en der har to børn og i ikke selv har børn???
>
> Her i huset (mor+barn+papfar) er vi fælles om alt. Alt der
> kommer ind går i samme bunke.
>
<snip>
>
> Hverken jeg eller min kæreste ville have det godt med at have
> andet end totalt fælles økonomi. Det er VORES liv, vores penge.
> Dermed ikke sagt at vi ikke bruger penge separat, vi gør det
> bare i respekt for at man ikke længere er ene om at skulle leve
> for dem og der også skal være til resten af familien.
Nu er det jo ikke alle mennesker der mener, at fordi man bor sammen, skal
alt være *vores*, som du skriver. At du ligefrem skriver "vores liv" giver
mig nærmest kuldegysninger....  ] Er I blevet til ét?
Men, det var en sidebemærkning. Hos os (samboende igennem 6 år), deles vi
ligeligt om de faste udgifter. Alt, hvad man har tilbage derefter er man
selv herre over. Manden køber som regel ind til alt det daglige - tilgengæld
står jeg for tøjindkøb til ungerne (og manden :)) Vi bestemmer således selv
vores ekstra *bidrag* til familien.
Der er vel ikke nogen grund til at være så nøjeregnende. At man ligefrem
skulle gemme regninger??? Pyh, jeg kan da godt forstå, at så mange
ægteskaber falder fra hinanden..
/Stine
>
> --
> John Sahl, Projektleder på MandeZonen.dk
> Når du er træt af /Tidens Kvinder/
> http://www.mandezonen.dk/
>
>
| |
John Sahl (19-08-2003)
| Kommentar
Fra : John Sahl |
Dato : 19-08-03 21:43 |
|
Stine <unknown@unknown.dk> wrote:
> Nu er det jo ikke alle mennesker der mener, at fordi man bor sammen,
> skal alt være *vores*, som du skriver. At du ligefrem skriver "vores
> liv" giver mig nærmest kuldegysninger.... ] Er I blevet til ét?
Nej, vi er blevet at par, en familie, bestående af enestående individer.
> Men, det var en sidebemærkning. Hos os (samboende igennem 6 år),
> deles vi ligeligt om de faste udgifter. Alt, hvad man har tilbage
> derefter er man selv herre over. Manden køber som regel ind til alt
> det daglige - tilgengæld står jeg for tøjindkøb til ungerne (og
> manden :)) Vi bestemmer således selv vores ekstra *bidrag* til
> familien.
Jeg aner et pseudoregnskab der, for der er absolut ingen forskel
i det du beskriver i forhold til det jeg bekskrev i praksis, men det
er muligt at i rent psykisk har det bedre med at stille det op sådan.
> Der er vel ikke nogen grund til at være så nøjeregnende. At man
> ligefrem skulle gemme regninger??? Pyh, jeg kan da godt forstå, at så
> mange ægteskaber falder fra hinanden..
Det er vi helt enige i.
--
John Sahl, Projektleder på MandeZonen.dk
Når du er træt af /Tidens Kvinder/
http://www.mandezonen.dk/
| |
John Sahl (19-08-2003)
| Kommentar
Fra : John Sahl |
Dato : 19-08-03 21:45 |
|
John Sahl <spamtrap6@mandezonen.dk> wrote:
> Stine <unknown@unknown.dk> wrote:
>> Der er vel ikke nogen grund til at være så nøjeregnende. At man
>> ligefrem skulle gemme regninger??? Pyh, jeg kan da godt forstå, at så
>> mange ægteskaber falder fra hinanden..
>
> Det er vi helt enige i.
Jeg glemte dog helt at spørge hvor du fik det fra med at gemme
regninger, det er i al fald ikke fra mit indlæg eller min dagligdag
--
John Sahl, Projektleder på MandeZonen.dk
Når du er træt af /Tidens Kvinder/
http://www.mandezonen.dk/
| |
Stine (21-08-2003)
| Kommentar
Fra : Stine |
Dato : 21-08-03 21:44 |
|
"John Sahl" <spamtrap6@mandezonen.dk> wrote in message
news:kYv0b.52108$Kb2.2385973@news010.worldonline.dk...
> John Sahl <spamtrap6@mandezonen.dk> wrote:
> > Stine <unknown@unknown.dk> wrote:
> >> Der er vel ikke nogen grund til at være så nøjeregnende. At man
> >> ligefrem skulle gemme regninger??? Pyh, jeg kan da godt forstå, at så
> >> mange ægteskaber falder fra hinanden..
> >
> > Det er vi helt enige i.
>
> Jeg glemte dog helt at spørge hvor du fik det fra med at gemme
> regninger, det er i al fald ikke fra mit indlæg eller min dagligdag
>
>
Nej, du har ret - det var ikke dig, men Nette. Nogen gange må man jo bare
have det hele ud på én gang :)
Sorry..
/Stine
--
> John Sahl, Projektleder på MandeZonen.dk
> Når du er træt af /Tidens Kvinder/
> http://www.mandezonen.dk/
>
>
| |
John Sahl (21-08-2003)
| Kommentar
Fra : John Sahl |
Dato : 21-08-03 22:21 |
|
Stine <unknown@unknown.dk> wrote:
> Nej, du har ret - det var ikke dig, men Nette. Nogen gange må man jo
> bare have det hele ud på én gang :)
>
> Sorry..
Jeg overlever nok 
--
John Sahl, Projektleder på MandeZonen.dk
Når du er træt af /Tidens Kvinder/
http://www.mandezonen.dk/
| |
Henrik Andersen (20-08-2003)
| Kommentar
Fra : Henrik Andersen |
Dato : 20-08-03 15:42 |
|
> >
> > Her i huset (mor+barn+papfar) er vi fælles om alt. Alt der
> > kommer ind går i samme bunke.
> >
> <snip>
> >
> > Hverken jeg eller min kæreste ville have det godt med at have
> > andet end totalt fælles økonomi. Det er VORES liv, vores penge.
> > Dermed ikke sagt at vi ikke bruger penge separat, vi gør det
> > bare i respekt for at man ikke længere er ene om at skulle leve
> > for dem og der også skal være til resten af familien.
>
> Nu er det jo ikke alle mennesker der mener, at fordi man bor sammen, skal
> alt være *vores*, som du skriver. At du ligefrem skriver "vores liv" giver
> mig nærmest kuldegysninger.... ] Er I blevet til ét?
>
Well, jeg har det på den måde at jeg ikke længere er naiv, så jeg tænker
længe og grundigt
over tingene...
Og nej, jeg er bestemt ikke som de andre, hvis vi eks. fik fælles økonomi
kan jeg mærke at hun
skulle stå regnskab for ALT hvad hun foretog sig økonomisk.
Hvis vi der imod fik fælles budget, eller at jeg betalte hende et fast beløb
om måneden og at de penge så gik til husleje og etc.
Det sidste ville jeg have det super med, hun er et geni til at finde tingene
til de bedste priser
og steder....
Vi bestemmer således selv
> vores ekstra *bidrag* til familien.
>
Enig, fornuftigt...
> Der er vel ikke nogen grund til at være så nøjeregnende. At man ligefrem
> skulle gemme regninger??? Pyh, jeg kan da godt forstå, at så mange
> ægteskaber falder fra hinanden..
>
Samme her....
> /Stine
>
> >
> > --
> > John Sahl, Projektleder på MandeZonen.dk
> > Når du er træt af /Tidens Kvinder/
> > http://www.mandezonen.dk/
> >
> >
>
>
| |
Christina Puhakka Eg~ (18-08-2003)
| Kommentar
Fra : Christina Puhakka Eg~ |
Dato : 18-08-03 16:24 |
|
"Papfaderen" <dk8008REMOVETHIS@hotmail.com> skrev...
> Hvad og hvordan gør i andre derude når / hvis i flytter sammen
> med en der har to børn og i ikke selv har børn???
Her er der ingen papbørn med i spillet, men jeg tillader mig at svare
alligevel, da det lyder som om, du i det hele taget søger bud på,
hvordan økonomi og parforhold kan gå op i en højere enhed.
Vores økonomi kører efter samme princip som alt det praktiske i
husholdningen i øvrigt: den, der har bedst mulighed for at gøre noget,
gør det. Og det hvadenten det handler om indkøb, opvask, madlavning
eller at betale en regning. På den måde har vi i øvrigt aldrig haft
nogen af de "sædvanlige" konflikter om det praktiske. Det hænder
selvfølgelig, at en af os i perioder betaler mest eller gør mest rent,
men i sidste ende skal det såmænd nok gå nogenlunde lige op. Og gør det
ikke det, er det også ligemeget.
Så vi har ikke fælles økonomi - men heller ikke rigtigt adskilt økonomi.
Christina
| |
Henrik Andersen (20-08-2003)
| Kommentar
Fra : Henrik Andersen |
Dato : 20-08-03 15:43 |
|
Ok, takker for indputtet
"Christina Puhakka Egholm" <find.adressen@andetsteds.dk> skrev i en
meddelelse news:bhqr39$f37$1@sunsite.dk...
> "Papfaderen" <dk8008REMOVETHIS@hotmail.com> skrev...
>
> > Hvad og hvordan gør i andre derude når / hvis i flytter sammen
> > med en der har to børn og i ikke selv har børn???
>
> Her er der ingen papbørn med i spillet, men jeg tillader mig at svare
> alligevel, da det lyder som om, du i det hele taget søger bud på,
> hvordan økonomi og parforhold kan gå op i en højere enhed.
>
> Vores økonomi kører efter samme princip som alt det praktiske i
> husholdningen i øvrigt: den, der har bedst mulighed for at gøre noget,
> gør det. Og det hvadenten det handler om indkøb, opvask, madlavning
> eller at betale en regning. På den måde har vi i øvrigt aldrig haft
> nogen af de "sædvanlige" konflikter om det praktiske. Det hænder
> selvfølgelig, at en af os i perioder betaler mest eller gør mest rent,
> men i sidste ende skal det såmænd nok gå nogenlunde lige op. Og gør det
> ikke det, er det også ligemeget.
>
> Så vi har ikke fælles økonomi - men heller ikke rigtigt adskilt økonomi.
>
> Christina
>
| |
Martin Edlich (18-08-2003)
| Kommentar
Fra : Martin Edlich |
Dato : 18-08-03 16:26 |
|
On Mon, 18 Aug 2003 12:44:02 +0200, Papfaderen wrote:
> 1. Ved at ALLE de penge der tjenes i husstanden lægges i en pulje og
> det der evt. måtte være til overs deles lige over.... Eller
>
> 2. Ved at der er 3 budgetter, Hendes, Hans og det fælles budget.
> Hvor man hver måned hver især lægger et fast beløb til den fælles
> husførelse og så ellers hører resten ind under personligt forbrug,
> hvis der er noget tilbage.
Hvad havde du tænkt dig at bruge "dine" penge til?
--
MVH
Martin Edlich
Far til fem.
| |
Henrik Andersen (20-08-2003)
| Kommentar
Fra : Henrik Andersen |
Dato : 20-08-03 15:44 |
|
Ja, det er jo mine penge så det finder jeg nok ud af
"Martin Edlich" <newsspam4@mail.edlich.dk> skrev i en meddelelse
news:pan.2003.08.18.15.26.09.535964@mail.edlich.dk...
> On Mon, 18 Aug 2003 12:44:02 +0200, Papfaderen wrote:
>
> > 1. Ved at ALLE de penge der tjenes i husstanden lægges i en pulje og
> > det der evt. måtte være til overs deles lige over.... Eller
> >
> > 2. Ved at der er 3 budgetter, Hendes, Hans og det fælles budget.
> > Hvor man hver måned hver især lægger et fast beløb til den fælles
> > husførelse og så ellers hører resten ind under personligt forbrug,
> > hvis der er noget tilbage.
>
> Hvad havde du tænkt dig at bruge "dine" penge til?
> --
> MVH
> Martin Edlich
>
> Far til fem.
| |
Heidi (18-08-2003)
| Kommentar
Fra : Heidi |
Dato : 18-08-03 18:15 |
|
Papfaderen wrote:
> Hej der ude!
>
> Hvad og hvordan gør i andre derude når / hvis i flytter sammen
> med en der har to børn og i ikke selv har børn???
Nu har vi godt nok ingen børn boende fast, men du får lige
et input alligevel.
> Jeg mener Økonomisk, har i fælles økonomi eller delt op, som eks.
> sådan her:
>
> 1. Ved at ALLE de penge der tjenes i husstanden lægges i en pulje og
> det der evt. måtte være til overs deles lige over.... Eller
Det er den løsning der kommer tættest på vores måde at gøre det på.
Min kæreste tjener 4-5000 mere om måneden end jeg (før skat), men
al vores indtægt ryger ind på den samme konto (han har skiftet til min
bank i forbindelse med at vi flyttede sammen for 4 måneder siden).
Herfra betales samtlige vores fælles udgifter så, både faste og
knap så faste.
Jeg laver budget så vi hele tiden har styr på hvor mange penge der
skal til i hver måned, og ud fra det, og hvad der reelt er tilbage den
sidste i måneden, får vi så begge to overført det samme beløb som
"lommepenge", som vi kan bruge som vi lyster - til mobiltlf., tøj,
byture, pc-udstyr (det vi ikke lige får sneget ind i fællesbudgettet
,
osv.
Min kæreste arbejder ind i mellem lidt over, og de ekstra penge der
kommer ud af det, har han indtil nu selv fået, men det er da muligt
der bliver lavet om på det på et tidspunkt.
(Især fordi vi går på husjagt på et tidspunkt).
Vi er altså også fælles om børnebidraget til hans søn, samt de
ting og gaver vi køber til ham.
Jeg ved godt at vores situation ikke rigtig kan sammenlignes med
din, for det første fordi din kæreste har to børn boende hjemme,
hvilket jo unægteligt giver flere omkostninger end et børnebidrag
og de udgifter der er to gange om måneden, men nu fik du i
hvert fald endnu en historie om hvordan andre gør...
Jeg vil dog så også sige, at jeg føler jeg har været heldig med
en kæreste, som er tilfreds med at have det samme beløb til
sjov som mig, på trods af at han tjener mere.
Jeg har tidligere boet sammen med en, som tjente en del mere
end mig, eftersom jeg var på dimitenddagpengesats i en periode,
og der betalte vi det samme beløb til fælles udgifter, og havde så det
til privat forbrug, der var tilbage, og det var altså ikke meget for
mit vedkommende.
Men det er jo forskelligt hvordan man ser på det, og det gør det
selvfølgelig ikke nemmere at der er "andres" børn involveret.
Men jeg håber i finder den rette løsning
--
Mvh. Heidi
Svar i gruppen og IKKE pr. mail!!!
"Time is fun when you're having flies" - Kermit
| |
Henrik Andersen (20-08-2003)
| Kommentar
Fra : Henrik Andersen |
Dato : 20-08-03 15:47 |
|
Ok, takker for indputtet
> Det er den løsning der kommer tættest på vores måde at gøre det på.
> Min kæreste tjener 4-5000 mere om måneden end jeg (før skat), men
> al vores indtægt ryger ind på den samme konto (han har skiftet til min
> bank i forbindelse med at vi flyttede sammen for 4 måneder siden).
> Herfra betales samtlige vores fælles udgifter så, både faste og
> knap så faste.
> Jeg laver budget så vi hele tiden har styr på hvor mange penge der
> skal til i hver måned, og ud fra det, og hvad der reelt er tilbage den
> sidste i måneden, får vi så begge to overført det samme beløb som
> "lommepenge", som vi kan bruge som vi lyster - til mobiltlf., tøj,
> byture, pc-udstyr (det vi ikke lige får sneget ind i fællesbudgettet
> ,
> osv.
Ok....
> Min kæreste arbejder ind i mellem lidt over, og de ekstra penge der
> kommer ud af det, har han indtil nu selv fået,
Fair nok
men det er da muligt
> der bliver lavet om på det på et tidspunkt.
Ok....
> (Især fordi vi går på husjagt på et tidspunkt).
>
> Vi er altså også fælles om børnebidraget til hans søn, samt de
> ting og gaver vi køber til ham.
>
> Jeg ved godt at vores situation ikke rigtig kan sammenlignes med
> din, for det første fordi din kæreste har to børn boende hjemme,
> hvilket jo unægteligt giver flere omkostninger end et børnebidrag
> og de udgifter der er to gange om måneden, men nu fik du i
> hvert fald endnu en historie om hvordan andre gør...
Tak for det....
>
> Jeg vil dog så også sige, at jeg føler jeg har været heldig med
> en kæreste, som er tilfreds med at have det samme beløb til
> sjov som mig, på trods af at han tjener mere.
Jep, det må man sige...
> Jeg har tidligere boet sammen med en, som tjente en del mere
> end mig, eftersom jeg var på dimitenddagpengesats i en periode,
> og der betalte vi det samme beløb til fælles udgifter, og havde så det
> til privat forbrug, der var tilbage, og det var altså ikke meget for
> mit vedkommende.
Ok....
>
> Men det er jo forskelligt hvordan man ser på det, og det gør det
> selvfølgelig ikke nemmere at der er "andres" børn involveret.
Næe, der skal tages lidt højde for tingene...
> Men jeg håber i finder den rette løsning
>
Det gør jeg også, takker for inputtet....
> --
> Mvh. Heidi
> Svar i gruppen og IKKE pr. mail!!!
> "Time is fun when you're having flies" - Kermit
>
| |
nilfri \(4000\) (19-08-2003)
| Kommentar
Fra : nilfri \(4000\) |
Dato : 19-08-03 07:45 |
|
"Papfaderen" <dk8008REMOVETHIS@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:T520b.51617$Kb2.2338876@news010.worldonline.dk...
> Hej der ude!
>
> Hvad og hvordan gør i andre derude når / hvis i flytter sammen
> med en der har to børn og i ikke selv har børn???
Kast dig ud i det - eller som en anden skrev: Carpe diem!
Eneste forbehold kunne være at lade være med at stifte fælles gæld, til I
for alvor har prøvet forholdet af.
Held og lykke!
mvh
Finn, Roskilde
| |
Henrik Andersen (20-08-2003)
| Kommentar
Fra : Henrik Andersen |
Dato : 20-08-03 15:48 |
|
Takker )
"nilfri (4000)" <news@pq.dk> skrev i en meddelelse
news:3f41c783$0$13223$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
> "Papfaderen" <dk8008REMOVETHIS@hotmail.com> skrev i en meddelelse
> news:T520b.51617$Kb2.2338876@news010.worldonline.dk...
> > Hej der ude!
> >
> > Hvad og hvordan gør i andre derude når / hvis i flytter sammen
> > med en der har to børn og i ikke selv har børn???
>
> Kast dig ud i det - eller som en anden skrev: Carpe diem!
>
> Eneste forbehold kunne være at lade være med at stifte fælles gæld, til I
> for alvor har prøvet forholdet af.
>
> Held og lykke!
>
> mvh
> Finn, Roskilde
>
>
| |
Jens og Jannie (19-08-2003)
| Kommentar
Fra : Jens og Jannie |
Dato : 19-08-03 15:28 |
|
Papfaderen wrote:
> Hej der ude!
>
> Hvad og hvordan gør i andre derude når / hvis i flytter sammen
> med en der har to børn og i ikke selv har børn???
>
Nu er jeg i den modsatte situation end dig, jeg har to børn og min kæreste
har ingen, og tro mig hvis jeg fik mistanke om, at hun tænkte ligesom dig,
så røg hun sq ud med det samme, men det er bare min mening.
Jeg menner ikke man i et kæreste forhold, kan gå og være bange for at blive
snydt, som et lille barn. det må da gælde om at alle sammenlagt har hvad de
skal bruge.
Kunne du forestille dig, at du sad og spiste en dejlig bøf, mens hun sad ved
siden af og spiste havregrød sammen med sine børn, fordi hun ikke havde råd
til andet.
Jens
| |
Lisbeth Jacobsen (19-08-2003)
| Kommentar
Fra : Lisbeth Jacobsen |
Dato : 19-08-03 20:33 |
|
"Jens og Jannie" <jannieogfjernjens@hansen.mail.dk> skrev i en meddelelse
news:3f4232bd$0$32544$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> Kunne du forestille dig, at du sad og spiste en dejlig bøf, mens hun sad
ved
> siden af og spiste havregrød sammen med sine børn, fordi hun ikke havde
råd
> til andet.
Man kunne jo vælge at madindkøb er en fælles udgift og sætte niveaet der,
hvor det passer begge. Så kan alle spise det samme sammen.
Men når det kommer til andre goder og nødvendigheder kan jeg da fint leve
med, at den ene har råd til A6 og Armani, men den anden må "nøjes" med HT og
H&M.
Mvh. Lisbeth
| |
Bodil Grove Christen~ (19-08-2003)
| Kommentar
Fra : Bodil Grove Christen~ |
Dato : 19-08-03 20:43 |
|
"Lisbeth Jacobsen" <jacobsenlisbeth@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:3f427c40$1$
> Men når det kommer til andre goder og nødvendigheder kan jeg da fint leve
> med, at den ene har råd til A6 og Armani, men den anden må "nøjes" med HT
og
> H&M.
Det ville ikke være et ligeværdigt forhold.
Det er dømt til at mislykkes.
Mvh.Bodil.
| |
Sabina Hertzum (19-08-2003)
| Kommentar
Fra : Sabina Hertzum |
Dato : 19-08-03 21:16 |
|
Bodil Grove Christensen wrote:
>> Men når det kommer til andre goder og nødvendigheder kan jeg da fint
>> leve med, at den ene har råd til A6 og Armani, men den anden må
>> "nøjes" med HT og H&M.
>
>
> Det ville ikke være et ligeværdigt forhold.
> Det er dømt til at mislykkes.
enig..... de få gange jeg har oplevet et sådant forhold ( ikke at jeg
nogensinde ville være i et sådant, men som tilskuer) er parret brudt op
fordi den "fattige" part har følt sig som underhund og ikke som en
ligeværdig partner, udelukkende pga den økonomiske status.....
IMO bør alle forhold være økonomisk ligeværdige uagtet indtægt, ligesom alle
forhold bør være pligtmæssigt, og kærlighedsmæssigt og sexmæssigt
ligeværdige....... ellers vil den part af forholdet der ikke er ligeværdig
fylde for meget.......
nu ser jeg en stor helt i Dr Phil..... og i hans ord (dog modificeret til
emnet) så fylder en god økonomi 10 % i et forhold, mens en dårlig økonomi
fylder 90%.....
(de af jer der kender ham, ved han siger dette om det seksuelle forhold
partnere imellem*G*) dog mener jeg der er en ret stor sandhed i det.....
alt der påvirker forholdet negativt vil fylde alt for meget, og presser
dermed de kærlige følelser ud ;)
--
Knus Sabina
www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.
| |
Henrik Andersen (20-08-2003)
| Kommentar
Fra : Henrik Andersen |
Dato : 20-08-03 15:51 |
|
Nej da, se nedenstående....
Jeg mener, hvis min Kæreste tjener mere end mig er det da nok fordi at hun
har fortjent det, det betyder jo ikke at at jeg skal rippe og flå hende
økonomisk, vel?
Hvis man ikke selv tjener nok må man jo ændre på det...
"Bodil Grove Christensen" <grovebgc@fjerndettetdcadsl.dk> skrev i en
meddelelse news:3f427dbc$0$24665$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
>
> "Lisbeth Jacobsen" <jacobsenlisbeth@hotmail.com> skrev i en meddelelse
> news:3f427c40$1$
> > Men når det kommer til andre goder og nødvendigheder kan jeg da fint
leve
> > med, at den ene har råd til A6 og Armani, men den anden må "nøjes" med
HT
> og
> > H&M.
>
>
> Det ville ikke være et ligeværdigt forhold.
> Det er dømt til at mislykkes.
>
> Mvh.Bodil.
>
>
| |
Sabina Hertzum (20-08-2003)
| Kommentar
Fra : Sabina Hertzum |
Dato : 20-08-03 15:57 |
|
Henrik Andersen wrote:
> Nej da, se nedenstående....
>
> Jeg mener, hvis min Kæreste tjener mere end mig er det da nok fordi
> at hun har fortjent det, det betyder jo ikke at at jeg skal rippe og
> flå hende økonomisk, vel?
hvem taler om at flå hinanden??
det eneste der er tale om her er at få et ligeværdigt forhold....... det
opnår man ikke hvis man har milimeter demokrati som på månedlig basis
nedgraderer den ene partner....
> Hvis man ikke selv tjener nok må man jo ændre på det...
det kan være svært når man gerne vil have sig en uddannelse....
hvis din kæreste nu er snu så søger hun revalidering nu, og starter på
uddannelsen inden i flytter sammen, da hun så vil være berettiget til en
væsentlig højere indtægt, og ikke vil være så afhængig af dig.....
som jeg har sagt andetsteds i denne tråd, ville jeg aldrig overveje to gange
at flytte sammen med en mand der ikke er villig til at være i forholdet på
lige vilkår og hjælpe hvor det er nødvendigt.....
--
Knus Sabina
www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.
| |
Henrik Andersen (20-08-2003)
| Kommentar
Fra : Henrik Andersen |
Dato : 20-08-03 16:09 |
|
"Sabina Hertzum" <sabina@mandezonen.dk> skrev i en meddelelse
news:n%L0b.52336$Kb2.2402071@news010.worldonline.dk...
> Henrik Andersen wrote:
> > Nej da, se nedenstående....
> >
> > Jeg mener, hvis min Kæreste tjener mere end mig er det da nok fordi
> > at hun har fortjent det, det betyder jo ikke at at jeg skal rippe og
> > flå hende økonomisk, vel?
>
> hvem taler om at flå hinanden??
Det var bare et eksempel, det det egentligt handler om er vel
at tage sit økonomiske ansvar, altså nok til at man ikke balaster den anden
unødigt...
> > Hvis man ikke selv tjener nok må man jo ændre på det...
>
> det kan være svært når man gerne vil have sig en uddannelse....
> hvis din kæreste nu er snu så søger hun revalidering nu, og starter på
> uddannelsen inden i flytter sammen, da hun så vil være berettiget til en
> væsentlig højere indtægt, og ikke vil være så afhængig af dig.....
Takker for DET tip
Søger snart selv revalidering...
>
> som jeg har sagt andetsteds i denne tråd, ville jeg aldrig overveje to
gange
> at flytte sammen med en mand der ikke er villig til at være i forholdet på
> lige vilkår og hjælpe hvor det er nødvendigt.....
Man er jo i forholdet på lige vilkår, der er nogle udgifter der skal dækkes
og det må begge parter sørge for, ikke kun den ene...
Og jeg ville ikke overveje at flytte sammen med en økonomisk belastende
kvinde...
Uanset hvor meget jeg ellers elskede hende...
> --
> Knus Sabina
>
> www.MandeZonen.dk
> Danmarks førende mandeportal.
>
>
| |
Sabina Hertzum (21-08-2003)
| Kommentar
Fra : Sabina Hertzum |
Dato : 21-08-03 04:53 |
|
Henrik Andersen wrote:
>>
>> hvem taler om at flå hinanden??
>
> Det var bare et eksempel, det det egentligt handler om er vel
> at tage sit økonomiske ansvar, altså nok til at man ikke balaster den
> anden unødigt...
jamen så bør du overveje om hun kan bære at flytte sammen med dig.....
som enlig mor modtager hun jo sikkert både boligsikring, friplads samt
ekstra bidrag fordi hun er enlig forsørger..... den slags kan NEMT løbe op i
henved 3-4000 kr plus det løse....... vil du gå ind og dække den mangel i
hendes økonomi??
>>> Hvis man ikke selv tjener nok må man jo ændre på det...
>>
>> det kan være svært når man gerne vil have sig en uddannelse....
>> hvis din kæreste nu er snu så søger hun revalidering nu, og starter
>> på uddannelsen inden i flytter sammen, da hun så vil være berettiget
>> til en væsentlig højere indtægt, og ikke vil være så afhængig af
>> dig.....
>
> Takker for DET tip
> Søger snart selv revalidering...
det kan desværre være nødvendigt når man er alene med et barn (siger min
personlige erfaring ;) )
>> som jeg har sagt andetsteds i denne tråd, ville jeg aldrig overveje
>> to gange at flytte sammen med en mand der ikke er villig til at være
>> i forholdet på lige vilkår og hjælpe hvor det er nødvendigt.....
>
> Man er jo i forholdet på lige vilkår, der er nogle udgifter der skal
> dækkes og det må begge parter sørge for, ikke kun den ene...
enig...... men der er jo stadig ufattelig mange aspekter du er nødt til at
tage med i beregningen når du vil dele økonomien op..... og faktum er at i
samme øjeblik i flytter sammen så koster du hende penge hver måned.......
> Og jeg ville ikke overveje at flytte sammen med en økonomisk
> belastende kvinde...
> Uanset hvor meget jeg ellers elskede hende...
godt så ;)
--
Knus Sabina
www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.
| |
Lisbeth Jacobsen (20-08-2003)
| Kommentar
Fra : Lisbeth Jacobsen |
Dato : 20-08-03 16:23 |
|
"Bodil Grove Christensen" <grovebgc@fjerndettetdcadsl.dk> skrev i en
meddelelse news:3f427dbc$0$24665$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> Det ville ikke være et ligeværdigt forhold.
> Det er dømt til at mislykkes.
Hvorfor er det det?
I de fleste forhold ER det faktisk sådan, at manden tjener mest.
Masser af kvinder kan tydeligvis leve med, at de ikke personligt kan skaffe
sig råd til mere end HT og H&M selv om manden kan skaffe til A6 og Armani.
Mvh.
Lisbeth
| |
Sabina Hertzum (21-08-2003)
| Kommentar
Fra : Sabina Hertzum |
Dato : 21-08-03 04:46 |
|
Lisbeth Jacobsen wrote:
>> Det ville ikke være et ligeværdigt forhold.
>> Det er dømt til at mislykkes.
>
> Hvorfor er det det?
>
> I de fleste forhold ER det faktisk sådan, at manden tjener mest.
> Masser af kvinder kan tydeligvis leve med, at de ikke personligt kan
> skaffe sig råd til mere end HT og H&M selv om manden kan skaffe til
> A6 og Armani.
en ting er hvad man KAN, det er noget helt andet hvad man i praksis gør.....
--
Knus Sabina
www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.
| |
Lisbeth Jacobsen (21-08-2003)
| Kommentar
Fra : Lisbeth Jacobsen |
Dato : 21-08-03 07:05 |
|
"Sabina Hertzum" <sabina@mandezonen.dk> skrev i en meddelelse
news:ZfX0b.52545$Kb2.2433889@news010.worldonline.dk...
> en ting er hvad man KAN, det er noget helt andet hvad man i praksis
gør.....
Jeg er ikke helt med på, hvad du mener med ovenstående.
Praksis er nemlig, at mange (især kvinder) lever sammen med en mand, der
tjener betydeligt mere end de selv gør. Det er faktisk det mest normale.
Mvh. Lisbeth
| |
Sabina Hertzum (21-08-2003)
| Kommentar
Fra : Sabina Hertzum |
Dato : 21-08-03 12:56 |
|
Lisbeth Jacobsen wrote:
> "Sabina Hertzum" <sabina@mandezonen.dk> skrev i en meddelelse
> news:ZfX0b.52545$Kb2.2433889@news010.worldonline.dk...
>
>> en ting er hvad man KAN, det er noget helt andet hvad man i praksis
>> gør.....
>
> Jeg er ikke helt med på, hvad du mener med ovenstående.
>
> Praksis er nemlig, at mange (især kvinder) lever sammen med en mand,
> der tjener betydeligt mere end de selv gør. Det er faktisk det mest
> normale.
ja det er det sikkert.... men spørgsmålet er så om de alle lever med at
manden køber armani og de selv kun kan handle tøj i føtex, eller om det i
sidste ende ikke fungerer sådan i praksis at de begge har lige vilkår og
begge handler efter hvad familien kan rumme...
omformulering.... en ting er at manden KAN købe armarni, og konen kun KAN
handle i H&M, det er noget helt andet om de reelt gør det.....
--
Knus Sabina
www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.
| |
Lisbeth Jacobsen (21-08-2003)
| Kommentar
Fra : Lisbeth Jacobsen |
Dato : 21-08-03 18:04 |
|
"Sabina Hertzum" <sabina@mandezonen.dk> skrev i en meddelelse
news:nr21b.52638$Kb2.2438644@news010.worldonline.dk...
> omformulering.... en ting er at manden KAN købe armarni, og konen kun KAN
> handle i H&M, det er noget helt andet om de reelt gør det.....
Som det fremgår af denne debat, er der nogle, for hvem tanken om "din, min
og vores" økonomi er en hæslig tanke - og så er der dem, der foretrækker
"vores" hele vejen igennem.
Armani og H&M-parret findes i begge kategorier.
At man har "din, min og vores" økonomi er selvfølgelig ikke nødvendigvis
ensbetydende med, at den med lav indtægt ikke på nogen måde nyder godt af
den andens høje indtægt. Dét vil jeg faktisk tro er sjældent. Har i hvert
fald aldrig oplevet det, hos de par jeg kender med stor forskel i indtægt.
Mvh. Lisbeth
| |
Sabina Hertzum (21-08-2003)
| Kommentar
Fra : Sabina Hertzum |
Dato : 21-08-03 19:17 |
|
Lisbeth Jacobsen wrote:
> "Sabina Hertzum" <sabina@mandezonen.dk> skrev i en meddelelse
> news:nr21b.52638$Kb2.2438644@news010.worldonline.dk...
>
>> omformulering.... en ting er at manden KAN købe armarni, og konen
>> kun KAN handle i H&M, det er noget helt andet om de reelt gør
>> det.....
>
> Som det fremgår af denne debat, er der nogle, for hvem tanken om
> "din, min og vores" økonomi er en hæslig tanke - og så er der dem,
> der foretrækker "vores" hele vejen igennem.
øhhhhh er det ikke en og samme type du snakker om?
eller har du en uddybning af det der, for sådan umiddelbart må det i mine
øjne være det samme....
altså dem der synes "din, min og vores" er hæslig, er vel i grunden også dem
der foretrækker vores hele vejen igennem eller?
> Armani og H&M-parret findes i begge kategorier.
ja det gør det utvivlsomt.....
jeg har skam også levet i et sådant parforhold.... min ex er primært
skjorte/slips mand (gerne silkeslips og dyre habitter) , hvor jeg er lidt
mere poppet og afslappet......
min nuværende kæreste er også væsentlig mere mærkedyr end jeg er, men det
kompenseres (om du vil) ved at jeg har en større garderope end han har......
hvilket er nødvendigt når man står i butik, og i ens job ødelægger temmelig
meget tøj med farver og diverse.........
> At man har "din, min og vores" økonomi er selvfølgelig ikke
> nødvendigvis ensbetydende med, at den med lav indtægt ikke på nogen
> måde nyder godt af den andens høje indtægt. Dét vil jeg faktisk tro
> er sjældent. Har i hvert fald aldrig oplevet det, hos de par jeg
> kender med stor forskel i indtægt.
nej, det er jo netop min pointe....
men der findes par derude der kører det på den meget strikse adskilte måde,
det er dog meget uholdbart i længden, og hvert eneste par jeg har set på den
måde, er også gået fra hinanden før eller siden......
--
Knus Sabina
www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.
| |
Lisbeth Jacobsen (21-08-2003)
| Kommentar
Fra : Lisbeth Jacobsen |
Dato : 21-08-03 19:45 |
|
"Sabina Hertzum" <sabina@mandezonen.dk> skrev i en meddelelse
news:w081b.52753$Kb2.2444155@news010.worldonline.dk...
> øhhhhh er det ikke en og samme type du snakker om?
Nej. Jeg taler om to meget forskellige måder at dele udgifter på.
Med "din, min og fælles" økonomi mener jeg, at man har nogle udgifter
fælles - men resten af ens indtægt råder man selv over.
Alternativt kan man putte begges indtægter i en fælles kasse og dele så
ligeligt som muligt.
> men der findes par derude der kører det på den meget strikse adskilte
måde,
> det er dog meget uholdbart i længden, og hvert eneste par jeg har set på
den
> måde, er også gået fra hinanden før eller siden......
De fleste par går fra hinanden før ellers siden. Fælles økonomi eller ej.
Mvh. Lisbeth
| |
Sabina Hertzum (21-08-2003)
| Kommentar
Fra : Sabina Hertzum |
Dato : 21-08-03 20:50 |
|
Lisbeth Jacobsen wrote:
> "Sabina Hertzum" <sabina@mandezonen.dk> skrev i en meddelelse
> news:w081b.52753$Kb2.2444155@news010.worldonline.dk...
>
>> øhhhhh er det ikke en og samme type du snakker om?
>
> Nej. Jeg taler om to meget forskellige måder at dele udgifter på.
nu henviste jeg mere til din formulering.... det var den der forvirrede mig
lidt...... hvilket jeg også beskrev i følgende sætning:
altså dem der synes "din, min og vores" er hæslig, er vel i grunden også dem
er foretrækker vores hele vejen igennem eller?
> Med "din, min og fælles" økonomi mener jeg, at man har nogle udgifter
> fælles - men resten af ens indtægt råder man selv over.
>
> Alternativt kan man putte begges indtægter i en fælles kasse og dele
> så ligeligt som muligt.
så langt er jeg med, men for mig at se virkede det som om du beskrev den
samme type..... måske manglede der bare et ord eller lignende....... jeg
blev bare forvirret af din formulering, derfor spurgte jeg ind til det....
>> men der findes par derude der kører det på den meget strikse
>> adskilte måde, det er dog meget uholdbart i længden, og hvert eneste
>> par jeg har set på den måde, er også gået fra hinanden før eller
>> siden......
>
> De fleste par går fra hinanden før ellers siden. Fælles økonomi eller
> ej.
sikkert, men i min erfaring er økonomiske problemer ofte den primære årsag
til problemerne parterne imellem..... hvilket i overført betydning så gør de
økonomiske problemer til årsag for bruddet.....
--
Knus Sabina
www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.
| |
Thorbjoern Ravn Ande~ (21-08-2003)
| Kommentar
Fra : Thorbjoern Ravn Ande~ |
Dato : 21-08-03 21:42 |
|
"Lisbeth Jacobsen" <jacobsenlisbeth@hotmail.com> writes:
> Med "din, min og fælles" økonomi mener jeg, at man har nogle udgifter
> fælles - men resten af ens indtægt råder man selv over.
Det afgørende er vel om der er penge nok i kassen til at man kan lave
den slags ting uden at det skaber brødnid.
--
Thorbjørn Ravn Andersen
http://unixsnedkeren.dk/ravn
| |
Henrik Andersen (20-08-2003)
| Kommentar
Fra : Henrik Andersen |
Dato : 20-08-03 15:50 |
|
Fair nok, jeg er enig med dig....
Jeg mener, hvis min Kæreste tjener mere end mig er det da nok fordi at hun
har fortjent det,
det betyder jo ikke at at jeg skal rippe og flå hende økonomisk, vel?
Hvis man ikke selv tjener nok må man jo ændre på det...
"Lisbeth Jacobsen" <jacobsenlisbeth@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:3f427c40$1$26606$ba624c82@nntp04.dk.telia.net...
> "Jens og Jannie" <jannieogfjernjens@hansen.mail.dk> skrev i en meddelelse
> news:3f4232bd$0$32544$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
>
> > Kunne du forestille dig, at du sad og spiste en dejlig bøf, mens hun sad
> ved
> > siden af og spiste havregrød sammen med sine børn, fordi hun ikke havde
> råd
> > til andet.
>
> Man kunne jo vælge at madindkøb er en fælles udgift og sætte niveaet der,
> hvor det passer begge. Så kan alle spise det samme sammen.
>
> Men når det kommer til andre goder og nødvendigheder kan jeg da fint leve
> med, at den ene har råd til A6 og Armani, men den anden må "nøjes" med HT
og
> H&M.
>
> Mvh. Lisbeth
>
>
| |
Nette (19-08-2003)
| Kommentar
Fra : Nette |
Dato : 19-08-03 21:48 |
|
"Jens og Jannie" skrev i en meddelelse
news:3f4232bd$0$32544$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> Kunne du forestille dig, at du sad og spiste en dejlig bøf, mens hun sad
ved
> siden af og spiste havregrød sammen med sine børn, fordi hun ikke havde
råd
> til andet.
Nu kunne man jo lade madbugdettet indgå i en fast udgift, sådan man kan
spise samlet og det samme.
Hos os er det f.eks. sådan at jeg helst vil gå i noget tøj, der er noget
dyrere end min kæreste vil. Det ville være urimeligt, hvis han skulle spæde
til der.
Han er storsamler af f.eks. videobånd og ligeledes køber han meget
computerudstyr. Det ville være lige så urimeligt, hvis jeg skulle være med
til at betale det.
Når vores fælles udgifter er betalt, kan vi hver i sær vælge, hvad vores
penge skal bruges til. Så er der slet ikke de problemer med at man skal
spørge hinanden, før man køber noget.
Nette
| |
Sabina Hertzum (19-08-2003)
| Kommentar
Fra : Sabina Hertzum |
Dato : 19-08-03 22:15 |
|
Nette wrote:
> Nu kunne man jo lade madbugdettet indgå i en fast udgift, sådan man
> kan spise samlet og det samme.
dermed vil det jo stadig ende med at parten uden børn betaler mere end
parten med børn, gennemsnitligt.......
> Hos os er det f.eks. sådan at jeg helst vil gå i noget tøj, der er
> noget dyrere end min kæreste vil. Det ville være urimeligt, hvis han
> skulle spæde til der.
ville det?? har din kæreste ikke også glæde af at du glæder dig over at gå i
det tøj du ønsker og bliver glad af??
> Han er storsamler af f.eks. videobånd og ligeledes køber han meget
> computerudstyr. Det ville være lige så urimeligt, hvis jeg skulle
> være med til at betale det.
har du ikke også glæde af at se din mand bruge penge på¨noget der har hans
interesse?
> Når vores fælles udgifter er betalt, kan vi hver i sær vælge, hvad
> vores penge skal bruges til. Så er der slet ikke de problemer med at
> man skal spørge hinanden, før man køber noget.
hvordan finder i så ud af det hvis en af jer ikke tænker over at der altså
skal købes mad også sidst på måneden?
her i huset spørger vi skam heller ikke om "lov" for at købe noget........
men vi udviser respekt for hinanden, ved at gennemtænke situationen inden vi
ender i den......
dvs hvis min kæreste har lyst til at købe et grafikkort til compen der
koster 1500 kr, så overvejer han lige, om vi i fællesskab kan undvære de
1500 kr, eller om den udgift i sidste ende vil røre vores madbudget eller
tøjudgifter.....
ligesom jeg overvejer en ekstra gang om vi har råd til at jeg bruger 500 kr
på et sæt acrylnegle (+300 hvis de skal vedligeholdes).....
hvis vi ikke tænkte over det på den måde, ville vi ende med at den ene havde
brugt alle pengene, uden omtanke, og dermed skal den anden dække de
almindelige udgifter resten af måneden...... og de ekstra udgifter der evt
måtte være..... hvis den anden part da har været snu nok til at tænke så
langt, eller måske gemte pengene til en stor personlig udgift, som så måtte
udsættes pga den andens tankeløshed ;)
men hver familie må jo gøre hvad der fungerer for dem....... desværre har
jeg bare flere gange set økonomisk uligevægtige forhold gå i stykker fordi
fyren (som jo oftest tjener mere end kvinden) drager i byen hver weekend med
gutterne "fordi han har råd", hvor kæresten må sidde derhjemme foran
flimmerkassen fordi hun ikke har råd......
i de to langvarige forhold jeg har haft har vi altid haft fælles økonomi, og
og i mit nuværende startede det faktisk allerede inden vi flyttede
sammen...... forstået på den måde, at skulle jeg handle ind til min søn,
havde min kæreste ingen skrubler ved at hive pungen op og betale for de ting
jeg havde besluttet at købe.......
--
Knus Sabina
www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.
| |
Nette (20-08-2003)
| Kommentar
Fra : Nette |
Dato : 20-08-03 07:03 |
|
"Sabina Hertzum" skrev i en meddelelse
news:xrw0b.52122$Kb2.2387083@news010.worldonline.dk...
> dermed vil det jo stadig ende med at parten uden børn betaler mere end
> parten med børn, gennemsnitligt.......
Hvorfor dog det? Man kan sagtens have en kasse, hvoraf man køber ind, hvor
den ene spæder lidt mere til end den anden.
> ville det?? har din kæreste ikke også glæde af at du glæder dig over at gå
i
> det tøj du ønsker og bliver glad af??
Han er fuldstændig ligeglad med hvilket tøj jeg går i. Hvis det stod til
hans natur, så valgte jeg ligesom ham det billigste.
Det er mit ekstra forbrug, det må jeg så sandelig selv betale.
> har du ikke også glæde af at se din mand bruge penge på¨noget der har hans
> interesse?
Både og. Jeg ville godt nok brokke mig, hvis jeg gentagne gange skulle være
med til at betale hans udstyr. Hvis det havde været vores fælles kasse de
penge blev taget fra, ville jeg mene, de kunne være brugt meget bedre.
> hvordan finder i så ud af det hvis en af jer ikke tænker over at der altså
> skal købes mad også sidst på måneden?
Vi smider pengene i hver den 1. og der er altid en lille klat tilbage når
måneden er omme. Vi kan også sagtens gå ud og spise for de penge....
I starten gjorde vi det, jeg startede med at foreslå, - at gemme
regningerne, sådan vi kunne danne os et madbudget. Efter nogle måneder lå
det helt fast, hvilket beløb vi aldrig kom op over, og så satte vi os på
det.
> men hver familie må jo gøre hvad der fungerer for dem....... desværre har
> jeg bare flere gange set økonomisk uligevægtige forhold gå i stykker fordi
> fyren (som jo oftest tjener mere end kvinden) drager i byen hver weekend
med
> gutterne "fordi han har råd", hvor kæresten må sidde derhjemme foran
> flimmerkassen fordi hun ikke har råd......
Det vil jeg så aldrig kunne forestille mig kunne ske for os. Vi tjener
nogenlunde lige meget, og hvis den ene hellere vil bruge sine penge på div.
ting og sager end at f.eks. gå i byen for dem, så er det helt op til
vedkommende selv.
Nette
| |
Sabina Hertzum (20-08-2003)
| Kommentar
Fra : Sabina Hertzum |
Dato : 20-08-03 10:28 |
|
Nette wrote:
> "Sabina Hertzum" skrev i en meddelelse
> news:xrw0b.52122$Kb2.2387083@news010.worldonline.dk...
>> dermed vil det jo stadig ende med at parten uden børn betaler mere
>> end parten med børn, gennemsnitligt.......
>
> Hvorfor dog det? Man kan sagtens have en kasse, hvoraf man køber ind,
> hvor den ene spæder lidt mere til end den anden.
ja det kan man...... og det fungerer sikkert udemærket for nogle, men nu er
det udgangspunkt i denne tråd at manden uden børn tjener flest penge, og
kvinden med børn sikkert kommer på SU, hvilket jo gør det noget nær umuligt
for dem at spæde ligeligt til......
>> ville det?? har din kæreste ikke også glæde af at du glæder dig over
>> at gå i det tøj du ønsker og bliver glad af??
>
> Han er fuldstændig ligeglad med hvilket tøj jeg går i. Hvis det stod
> til hans natur, så valgte jeg ligesom ham det billigste.
> Det er mit ekstra forbrug, det må jeg så sandelig selv betale.
ok jeg er nødt til at spørge på en andem måde.....
bliver du gladere af at købe det dyrere tøj?
påvirker den glæde ikke sekundært din kæreste?
har han så ikke også glæde af at du får det tøj du gerne vil have?
>> har du ikke også glæde af at se din mand bruge penge på¨noget der
>> har hans interesse?
>
> Både og. Jeg ville godt nok brokke mig, hvis jeg gentagne gange
> skulle være med til at betale hans udstyr. Hvis det havde været vores
> fælles kasse de penge blev taget fra, ville jeg mene, de kunne være
> brugt meget bedre.
tror du ikke din kæreste ville bruge lidt mere omtanke hvis det var fra
jeres fælles kasse?
>> hvordan finder i så ud af det hvis en af jer ikke tænker over at der
>> altså skal købes mad også sidst på måneden?
>
> Vi smider pengene i hver den 1. og der er altid en lille klat tilbage
> når måneden er omme. Vi kan også sagtens gå ud og spise for de
> penge....
> I starten gjorde vi det, jeg startede med at foreslå, - at gemme
> regningerne, sådan vi kunne danne os et madbudget. Efter nogle
> måneder lå det helt fast, hvilket beløb vi aldrig kom op over, og så
> satte vi os på det.
hvilket jo også er fint nok, for nogle......
>> men hver familie må jo gøre hvad der fungerer for dem.......
>> desværre har jeg bare flere gange set økonomisk uligevægtige forhold
>> gå i stykker fordi fyren (som jo oftest tjener mere end kvinden)
>> drager i byen hver weekend med gutterne "fordi han har råd", hvor
>> kæresten må sidde derhjemme foran flimmerkassen fordi hun ikke har
>> råd......
>
> Det vil jeg så aldrig kunne forestille mig kunne ske for os. Vi tjener
> nogenlunde lige meget, og hvis den ene hellere vil bruge sine penge
> på div. ting og sager end at f.eks. gå i byen for dem, så er det helt
> op til vedkommende selv.
igen er jeg nødt til at gå tilbage til udgangspunktet...... sådan lidt bredt
set, hvordan tror du kæresten ville synes det var særligt fedt at hun skulle
sidde med sin skaldede SU og skulle betale 3/4 dele af husholdningen, når
han tjener så rigeligt til at de alle kan spise godt, og ingen behøver gå i
"hand me downs"......
--
Knus Sabina
www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.
| |
Nette (20-08-2003)
| Kommentar
Fra : Nette |
Dato : 20-08-03 18:24 |
|
"Sabina Hertzum" skrev i en meddelelse
news:baH0b.52220$Kb2.2396700@news010.worldonline.dk...
> ja det kan man...... og det fungerer sikkert udemærket for nogle, men nu
er
> det udgangspunkt i denne tråd at manden uden børn tjener flest penge, og
> kvinden med børn sikkert kommer på SU, hvilket jo gør det noget nær
umuligt
> for dem at spæde ligeligt til......
Selvfølgelig er det muligt at spæde ligeligt til til mad, husleje osv. SU er
ikke betinget af den samboendes indtægt. HVad ville hun have gjort, hvis hun
havde været alene? Så skulel hun jo selv betale maden for hende og to børn.
> ok jeg er nødt til at spørge på en andem måde.....
> bliver du gladere af at købe det dyrere tøj?
Gladere og gladere, jeg føler mig bedre tilpas...Men ved godt hvor du vil
hen.
> påvirker den glæde ikke sekundært din kæreste?
> har han så ikke også glæde af at du får det tøj du gerne vil have?
Det gør det måske, men fordi jeg har den lidenskab, skal min kæreste da slet
ike betale for at se mig "glad". Det er da MIT problem.
> tror du ikke din kæreste ville bruge lidt mere omtanke hvis det var fra
> jeres fælles kasse?
Måske, men det ville da være uretfærdig, hvis han tjente mere end mig og
skulle holde sig selv tilbage fra sin store lidenskab pga. min indtægt.
Han skal da have lov til at samle det han ved for de penge, som han selv
tjener.
> igen er jeg nødt til at gå tilbage til udgangspunktet...... sådan lidt
bredt
> set, hvordan tror du kæresten ville synes det var særligt fedt at hun
skulle
> sidde med sin skaldede SU og skulle betale 3/4 dele af husholdningen, når
> han tjener så rigeligt til at de alle kan spise godt, og ingen behøver gå
i
> "hand me downs"......
Hvis vi stod i den situation, og jeg f.eks. var på SU. Så måtte jeg jo bide
i det sure æble accepterer, at han også selv på et tidspunkt havde betalt
for sin uddannelse, og at det nu er min tur. Jeg har så bare valgt at få
børn først. Det ville aldrig kunne blive hans problem. At betale for børnene
må være et økonomisk spørgsmål imellem børnenes far og jeg. At min kæreste
så vælger at bruge sine penge på noget til ham selv, det ville jeg aldrig
nogen sinde kunne klantre ham for. Man høster som man selv sår her i livet.
Nette
| |
Sabina Hertzum (21-08-2003)
| Kommentar
Fra : Sabina Hertzum |
Dato : 21-08-03 05:00 |
|
Nette wrote:
>> ja det kan man...... og det fungerer sikkert udemærket for nogle,
>> men nu er det udgangspunkt i denne tråd at manden uden børn tjener
>> flest penge, og kvinden med børn sikkert kommer på SU, hvilket jo
>> gør det noget nær umuligt for dem at spæde ligeligt til......
>
> Selvfølgelig er det muligt at spæde ligeligt til til mad, husleje
> osv. SU er ikke betinget af den samboendes indtægt. HVad ville hun
> have gjort, hvis hun havde været alene? Så skulel hun jo selv betale
> maden for hende og to børn.
ja ligeligt måske, men ikke med en rimelig fordeling, hvis hun vel at mærke
skal dække både sig selv og sine børn......
og når det er sagt, så vil hun som enlig jo stadig have boligsikring,
fripladser samt enlig forælderydelsen at trække på...... det bortfaldet
jo......
>> ok jeg er nødt til at spørge på en andem måde.....
>> bliver du gladere af at købe det dyrere tøj?
>
> Gladere og gladere, jeg føler mig bedre tilpas...Men ved godt hvor du
> vil hen.
godt ;)
>> påvirker den glæde ikke sekundært din kæreste?
>> har han så ikke også glæde af at du får det tøj du gerne vil have?
>
> Det gør det måske, men fordi jeg har den lidenskab, skal min kæreste
> da slet ike betale for at se mig "glad". Det er da MIT problem.
uha*G* jeg gad godt nok ikke leve i et forhold, hvor min egen glæde og lykke
kun var "mit" problem, for i samme øjeblik jeg er ulykkelig vil min kæreste
automatisk blive seriøst påvirket af det ;) uanset om den slags kan betales
eller ej ;)
>> tror du ikke din kæreste ville bruge lidt mere omtanke hvis det var
>> fra jeres fælles kasse?
>
> Måske, men det ville da være uretfærdig, hvis han tjente mere end mig
> og skulle holde sig selv tilbage fra sin store lidenskab pga. min
> indtægt.
> Han skal da have lov til at samle det han ved for de penge, som han
> selv tjener.
i teorien ja, men hvis det i praksis betyder at mit barn går uden tøj der
passer og skal leve af havregrød den sidste uge i måneden, så mener jeg
bestemt ikke det bør være sådan......
>> igen er jeg nødt til at gå tilbage til udgangspunktet...... sådan
>> lidt bredt set, hvordan tror du kæresten ville synes det var særligt
>> fedt at hun skulle sidde med sin skaldede SU og skulle betale 3/4
>> dele af husholdningen, når han tjener så rigeligt til at de alle kan
>> spise godt, og ingen behøver gå i "hand me downs"......
>
> Hvis vi stod i den situation, og jeg f.eks. var på SU. Så måtte jeg
> jo bide i det sure æble accepterer, at han også selv på et tidspunkt
> havde betalt for sin uddannelse, og at det nu er min tur. Jeg har så
> bare valgt at få børn først. Det ville aldrig kunne blive hans
> problem. At betale for børnene må være et økonomisk spørgsmål imellem
> børnenes far og jeg. At min kæreste så vælger at bruge sine penge på
> noget til ham selv, det ville jeg aldrig nogen sinde kunne klantre
> ham for. Man høster som man selv sår her i livet.
ja det gør man, men jeg kan vittligt ikke se det glædelige i et forhold som
du beskriver det her...... fra mit synspunkt vil det hurtigt ende med sure
pligter, og endnu surere ansigter...... ikke ligefrem det jeg havde lyst til
at leve i, uanset om jeg selv havde høstet frugterne.....
btw, jeg tog også min uddannelse efter jeg fik barn, men det forhindrede
heldigvis ikke min kæreste i at flytte sammen med mig på lige vilkår.......
man høster som man sår, eller man spiller de kort livet giver en....... lidt
et opfattelsesspørgsmål ;)
--
Knus Sabina
www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.
| |
Lars Marquart (21-08-2003)
| Kommentar
Fra : Lars Marquart |
Dato : 21-08-03 22:11 |
|
Hejsa Nette.
Ikke fordi jeg vil blande mig i din og Sabrinas debat, men jeg kan ikke lade
være ....
Hos os er vi godt nok gift, og har et barn, som er fælles. Så problematikken
med om den ene skal betale til den andens barn er ikke eksisterende. Men
derfor har vi aligevel været diskutionen igennem om hvad der er rimeligt, og
hvad der ikke er.
Skulle jeg batale havdelen af de faste udgifter (hus, bil osv) ville der
være et minus på 2-3 tusinde på min konto hver måned. Altså vi kan slæt ikke
bo sammen, da jeg af gode grunde, hværken ville kunne få mad på bordet eller
tøj på kroppen. (min mand tenker ikke så langt når han handler "det kunne
jeg godt tenke mig, er det kvalitet?... ja, jammen det tager jeg". og det er
ligegyldigt om det er til fælles forbrug, til mig eller til ham selv, og så
forsvinder pengene jo hurtigt)
Sådan fungerer det bare ikke. Vi elsker hinanden, og hvem der har hvad at
gøre med til hvad, er irilevandt. Vi gør hvad der er nødvendigt, for at
holde på hinanden og det kalder jeg at udvise respekt.
Kræver det at jeg fx en måned er "nød til" at leve på havergrød i en uge,
for at min partner, kan få betalt den der skide regnig, jammen så gør jeg da
det, jeg dør ikke af det, (hvis det aligevel skulle gå så galt, dør vi jo
sammen, for er der ikke råd til mad til mig er der heller ikke til ham)
Vi er fælles om det hele (selgfølgelig er der en køns fordeling, men det
betydder ikke at vi ikke hjælper hinanden, hvor det er nødvendigt) og kan
man ikke finde ud af at deles, mener jeg ikke det er noget positiv at bygge
et forhold på, da det beviser at man kun kan og vil tenke på: "min min min
mine og så lige mig" hvilket der ikke ligger en skid respekt i, som er en af
de største ingridienser for at få forholdet til at køre.
Inten elsker man og er der med villig til at dø (og jeg mener vitterlig dø i
ordets engtlige betydning) for ens partner, hvis det er det der skal til.
Eller også, er man uinteraseret, og ønsker kun at skumme fløden selv.
Det overstående, er når man først er i et fast forhold, (flyttet sammen og
spitelt når der er børn indblandet)
Ind til man er sikker på hvad man vil (og det er man hvis man vælger at
blande børn ind i det, ligegyldigt om det er ens egne eller ej. Ellers skal
man holde sig VÆK) er det, det fornuftigste at lade være med at blande
tingene for meget sammen, da det kun vil gøre tingene meget indviklede, hvis
det viser sig, at kærligheden ikke lige slår til....
| |
Lisbeth Jacobsen (21-08-2003)
| Kommentar
Fra : Lisbeth Jacobsen |
Dato : 21-08-03 22:26 |
|
"Lars Marquart" <lmlm@tdcadsl.dk> skrev i en meddelelse
news:3f453626$0$97193$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
> Skulle jeg batale havdelen af de faste udgifter (hus, bil osv) ville der
> være et minus på 2-3 tusinde på min konto hver måned. Altså vi kan slæt
ikke
> bo sammen, da jeg af gode grunde, hværken ville kunne få mad på bordet
eller
> tøj på kroppen.
I har med andre ord sat jer så hårdt, at du ikke vil kunne klare udgiften,
ifald du bliver alene. Den situation har jeg altid undgået at sætte mig i.
> Sådan fungerer det bare ikke. Vi elsker hinanden, og hvem der har hvad at
> gøre med til hvad, er irilevandt.
For mig har det med økonomien intet at gøre med kærligheden.
Mvh. Lisbeth
| |
Christina Puhakka Eg~ (22-08-2003)
| Kommentar
Fra : Christina Puhakka Eg~ |
Dato : 22-08-03 08:52 |
|
"Lisbeth Jacobsen" <jacobsenlisbeth@hotmail.com> skrev...
> I har med andre ord sat jer så hårdt, at du ikke vil kunne klare
udgiften,
> ifald du bliver alene. Den situation har jeg altid undgået at sætte
mig i.
Jeg er i samme situation, eftersom jeg er studerende på SU. Men jeg er
ikke et sekund i tvivl om, at hvis jeg pludselig blev alene med vores
barn, ville jeg sagtens kunne klare det - vi kunne bare ikke blive
boende, men det gør mig heller ikke noget. Til gengæld er der ingen
risiko på nuværende tidspunkt for, at vi bliver alene, så jeg har slet
ikke bekymringen.
Min pointe er bare, at man i nogle tilfælde kan være nødt til at sætte
sig selv i den situation, du altid har undgået. Jojo, jeg kunne
selvfølgelig bare droppe studierne - men med 7 års universitetsstudier
på bagen og et afgangsbevis til næste sommer, om alt går vel, er det
ikke et reelt alternativ.
At der er forskel på vores økonomiske formåen er overhovedet ikke noget
problem her, og det er jo også kun et spørgsmål om tid, før det
udlignes, hvis man endelig skulle gå op i sådan noget.
Christina
| |
Sabina Hertzum (22-08-2003)
| Kommentar
Fra : Sabina Hertzum |
Dato : 22-08-03 09:06 |
|
Lisbeth Jacobsen wrote:
>> Skulle jeg batale havdelen af de faste udgifter (hus, bil osv) ville
>> der være et minus på 2-3 tusinde på min konto hver måned. Altså vi
>> kan slæt ikke bo sammen, da jeg af gode grunde, hværken ville kunne
>> få mad på bordet eller tøj på kroppen.
>
> I har med andre ord sat jer så hårdt, at du ikke vil kunne klare
> udgiften, ifald du bliver alene. Den situation har jeg altid undgået
> at sætte mig i.
jeg har altid været i stand til at klare mig, selvom jeg måske har sat mig
lidt hårdt i det...... skulle jeg flytte, jamen så klarede vi også det.....
og nu er jeg heldigvis af en smule nomade natur, så jeg nyder at flytte og
har sjældent boet mere end 3 år det samme sted ;)
aå en ting er om man kan klare at bo alene i den bolig man bor i sammen med
sin partner, en anden ting er om man har sat sig "for hårdt"...... det er et
fortolkningsspørgsmål hvad der er "for hårdt" jo....... jeg har personligt
aldrig siddet "for hårdt" i det på trods af lav indtægt, og alvorlig
sygdom.......
>> Sådan fungerer det bare ikke. Vi elsker hinanden, og hvem der har
>> hvad at gøre med til hvad, er irilevandt.
>
> For mig har det med økonomien intet at gøre med kærligheden.
så længe man ingen problemer har med økonomien, er det jo klart det ikke
påvirker kærligheden........
--
Knus Sabina
www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.
| |
Lisbeth Jacobsen (22-08-2003)
| Kommentar
Fra : Lisbeth Jacobsen |
Dato : 22-08-03 23:20 |
|
"Sabina Hertzum" <sabina@mandezonen.dk> skrev i en meddelelse
news:k9k1b.53401$Kb2.2455117@news010.worldonline.dk...
> jeg har altid været i stand til at klare mig, selvom jeg måske har sat mig
> lidt hårdt i det......
Jamen "klare sig" kan man vel altid på den ene eller anden måde *S*
Men der er forskel på, hvordan man klarer sig. Jeg har haft perioder i mit
liv, hvor jeg har klaret mig på et niveau, som jeg ikke mere vil nøjes med.
> skulle jeg flytte, jamen så klarede vi også det.....
I mit tilfælde har jeg af mange anre årsager end mine personlige behov,
prioriteret det højt, at kunne blive boende. Også i tilfælde af "ulykker"
såsom død, skilsmisse, arbejdsløshed.....
> så længe man ingen problemer har med økonomien, er det jo klart det ikke
> påvirker kærligheden........
Jeg har aldrig oplevet, at økonomien - hverken god eller dårlig - har
påvirket kærligheden. Og det tror jeg hænger nøje sammen med, at jeg altid
har holdt økonomi og kærlighed adskilt ved aldrig at have fælles økonomi med
min partner.
Mvh. Lisbeth
| |
Sabina Hertzum (23-08-2003)
| Kommentar
Fra : Sabina Hertzum |
Dato : 23-08-03 00:16 |
|
Lisbeth Jacobsen wrote:
>> jeg har altid været i stand til at klare mig, selvom jeg måske har
>> sat mig lidt hårdt i det......
>
> Jamen "klare sig" kan man vel altid på den ene eller anden måde *S*
netop....
> Men der er forskel på, hvordan man klarer sig. Jeg har haft perioder
> i mit liv, hvor jeg har klaret mig på et niveau, som jeg ikke mere
> vil nøjes med.
jeg har da også haft mere eller mindre heldige perioder i mit liv, men jeg
vil ikke prioritere den ene over den anden, rent økonomisk..... det eneste
der er afgørende for mig er hvordan jeg har det rent følelsesmæssigt......
>> skulle jeg flytte, jamen så klarede vi også det.....
>
> I mit tilfælde har jeg af mange anre årsager end mine personlige
> behov, prioriteret det højt, at kunne blive boende. Også i tilfælde
> af "ulykker" såsom død, skilsmisse, arbejdsløshed.....
sådan er vi så forskellige :) det er mig uendeligt ligegyldigt, så længe jeg
har tag over hovedet, og min søn har tøj på kroppen og mad på
tallerknen.....
>> så længe man ingen problemer har med økonomien, er det jo klart det
>> ikke påvirker kærligheden........
>
> Jeg har aldrig oplevet, at økonomien - hverken god eller dårlig - har
> påvirket kærligheden. Og det tror jeg hænger nøje sammen med, at jeg
> altid har holdt økonomi og kærlighed adskilt ved aldrig at have
> fælles økonomi med min partner.
det virker bare så uforståeligt på mig, men det skyldes nok at jeg er meget
følelsesmæssig, og derfor har alle aspekter i mit liv en eller anden
påvirkning...... netop derfor er følelserne også vigtigere end økonomi for
mig...... uanset om vi havde fælles eller ej.....
jeg har også i perioder tjent mere end min kæreste..... og i perioder tjent
mindre.... det har aldrig haft nogen påvirkning på vores liv sammen, netop
fordi det var _vores_ liv og ikke dit og mit.......
--
Knus Sabina
www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.
| |
Lars Marquart (22-08-2003)
| Kommentar
Fra : Lars Marquart |
Dato : 22-08-03 21:46 |
|
> I har med andre ord sat jer så hårdt, at du ikke vil kunne klare udgiften,
> ifald du bliver alene. Den situation har jeg altid undgået at sætte mig i.
Nææ vi sidder ikke spitelt hårdt, men *jeg* alene har ikke en øknomi, der
kan holde til at side i det halve af det hus vi bor i, samt det halve af
bilen.
en lille billig lejlighed, og minus bil, vil jeg godt kunne side i alene.
Lige til vores historie hører, at min partner boede i huset, da jeg "kom
til" og havde bil. Jeg havde så et valg der hed: inten elsker jeg, og lever
med at der er sat "rammer" op for de næste, par år af mit liv. Eller også,
går jeg glip af mit livs kærlighed. (Vi kunne ikke flytte ind i min et
værlset, for vi kunne ikke være der. Og det var klart lettest at det var mig
der flytted mine få timg, frem for at min partner, flyttede et helt hus)
Jeg er kun glad for at jeg valgte at flytte. Men havde min partner været en
eguistisk ....... og forlangt at jeg betalte halvdelen, ville jeg have taget
mit grej og løbe *laaaangt* væk, for så ville jeg *kun* være her for
udnyttelsens skyld, og ikke fordi der var kærlighed fra min partners side.
> For mig har det med økonomien intet at gøre med kærligheden.
Den *skulle* lige drejes Det har det bestemt for mig/os.... det at
udvise respekt, for sin partner, er meget vigtigt i et forhold, og i mine
øjne viser man minus respekt, ved at skide på den anden, hvilket man
automatiskt gør ved at sige: "Det er MINE penge, det er mig der har tjænt
dem, at du så ikke har råd til benzin, til bilen, så du kan komme på
arbejde, og tjæne DINE penge, er absolut ikke mit problem" er f... (undskyld
sproget) at være ligeglad, og elsker man, er man ikke ligeglad......
Det hele hænger sammen....fx har mad som sådan heller ikke noget med
kærlighed at gøre, og dog, for får man ikke noget at spise, så dør man, og
dør man er man jo ligesom ikke i live til at elske.
| |
Inger Pedersen (22-08-2003)
| Kommentar
Fra : Inger Pedersen |
Dato : 22-08-03 22:03 |
|
"Lars Marquart" <lmlm@tdcadsl.dk> skrev i en meddelelse
>
> > For mig har det med økonomien intet at gøre med kærligheden.
>
> Den *skulle* lige drejes Det har det bestemt for mig/os.... det at
> udvise respekt, for sin partner, er meget vigtigt i et forhold, og i mine
> øjne viser man minus respekt, ved at skide på den anden, hvilket man
> automatiskt gør ved at sige: "Det er MINE penge, det er mig der har tjænt
> dem, at du så ikke har råd til benzin, til bilen, så du kan komme på
> arbejde, og tjæne DINE penge, er absolut ikke mit problem" er f...
(undskyld
> sproget) at være ligeglad, og elsker man, er man ikke ligeglad......
>
> Det hele hænger sammen....fx har mad som sådan heller ikke noget med
> kærlighed at gøre, og dog, for får man ikke noget at spise, så dør man, og
> dør man er man jo ligesom ikke i live til at elske.
>
>
Godt brølt, løve!
Hilsen Inger
| |
Lisbeth Jacobsen (22-08-2003)
| Kommentar
Fra : Lisbeth Jacobsen |
Dato : 22-08-03 23:25 |
|
"Lars Marquart" <lmlm@tdcadsl.dk> skrev i en meddelelse
news:3f46819e$0$97263$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
> Den *skulle* lige drejes Det har det bestemt for mig/os.... det at
> udvise respekt, for sin partner, er meget vigtigt i et forhold, og i mine
> øjne viser man minus respekt, ved at skide på den anden, hvilket man
> automatiskt gør ved at sige: "Det er MINE penge, det er mig der har tjænt
> dem, at du så ikke har råd til benzin, til bilen, så du kan komme på
> arbejde, og tjæne DINE penge, er absolut ikke mit problem" er f...
(undskyld
> sproget) at være ligeglad, og elsker man, er man ikke ligeglad......
At betragte det som den enkeltes eget ansvar at kunne forsørge sig selv er
ikke lig med, at man er ligeglad, hvis partneren IKKE magter det.
Jeg vil bestemt ikke være ligeglad, hvis min partner ikke har råd til det,
der skal være råd til.
Men der er forskel på, om han ikke har råd til de daglige og nødvendige
fornødenheder - eller, om han ikke har råd til 14 dages ferie sydpå. Jeg vil
IKKE betale hans benzin til bilen, hans sko, hans busbillet etc. Men jeg
betaler derimod glad og gerne en ferie eller en tur i byen på restaurant.
Mvh. Lisbeth
| |
Sabina Hertzum (23-08-2003)
| Kommentar
Fra : Sabina Hertzum |
Dato : 23-08-03 00:20 |
|
Lisbeth Jacobsen wrote:
>> hvilket man automatiskt gør ved at sige: "Det er MINE penge, det er
>> mig der har tjænt dem, at du så ikke har råd til benzin, til bilen,
>> så du kan komme på arbejde, og tjæne DINE penge, er absolut ikke mit
>> problem" er f... (undskyld sproget) at være ligeglad, og elsker man,
>> er man ikke ligeglad......
>
> At betragte det som den enkeltes eget ansvar at kunne forsørge sig
> selv er ikke lig med, at man er ligeglad, hvis partneren IKKE magter
> det.
>
> Jeg vil bestemt ikke være ligeglad, hvis min partner ikke har råd til
> det, der skal være råd til.
>
> Men der er forskel på, om han ikke har råd til de daglige og
> nødvendige fornødenheder - eller, om han ikke har råd til 14 dages
> ferie sydpå. Jeg vil IKKE betale hans benzin til bilen, hans sko,
> hans busbillet etc. Men jeg betaler derimod glad og gerne en ferie
> eller en tur i byen på restaurant.
jeg må i dette tilfælde give Lars ret...... det virker også på mig som om du
er uendeligt ligeglad med om din partner fungerer uden for forholdet.......
bare du kan gøre med dine penge som du vil ;)
der er jo netop her tale om daglige fornødenheder, som benzin og sko og
lignende....... ikke om rejser sydpå... på mig lyder det som at du
prioriterer de _ting_ der involverer dig højere end din partner..... igen
efter min opfattelse....
--
Knus Sabina
www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.
| |
Sabina Hertzum (23-08-2003)
| Kommentar
Fra : Sabina Hertzum |
Dato : 23-08-03 00:33 |
|
Sabina Hertzum wrote:
> jeg må i dette tilfælde give Lars ret...... det virker også på mig
> som om du er uendeligt ligeglad med om din partner fungerer uden for
> forholdet....... bare du kan gøre med dine penge som du vil ;)
> der er jo netop her tale om daglige fornødenheder, som benzin og sko
> og lignende....... ikke om rejser sydpå... på mig lyder det som at du
> prioriterer de _ting_ der involverer dig højere end din partner.....
> igen efter min opfattelse....
jeg vil lige på forhånd beklage og undskylde hvis du måtte føle jeg langer
ud efter dig... det er ikke min intention, det er blot sådan jeg opfatter
det du skriver ;)
--
Knus Sabina
www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.
| |
Lisbeth Jacobsen (23-08-2003)
| Kommentar
Fra : Lisbeth Jacobsen |
Dato : 23-08-03 00:51 |
|
"Sabina Hertzum" <sabina@mandezonen.dk> skrev i en meddelelse
news:gyx1b.53719$Kb2.2469803@news010.worldonline.dk...
> jeg må i dette tilfælde give Lars ret...... det virker også på mig som om
du
> er uendeligt ligeglad med om din partner fungerer uden for
forholdet.......
> bare du kan gøre med dine penge som du vil ;)
Nej.. det er jeg bestemt ikke ligeglad med overhovedet. Tværtimodt finder
jeg det overordentligt vigtigt, at min partner fungerer uden for forholdet
også...
> der er jo netop her tale om daglige fornødenheder, som benzin og sko og
> lignende....... ikke om rejser sydpå... på mig lyder det som at du
> prioriterer de _ting_ der involverer dig højere end din partner..... igen
> efter min opfattelse....
Slet ikke. Jeg prioriterer det lige så højt, at HAN kan klare sig. Men jeg
betrager det ikke som mit ansvar, at han kan. Og det er bestemt heller
ikke hans ansvar, om jeg kan.....
Mvh. Lisbeth
| |
Sabina Hertzum (23-08-2003)
| Kommentar
Fra : Sabina Hertzum |
Dato : 23-08-03 01:09 |
|
Lisbeth Jacobsen wrote:
>> jeg må i dette tilfælde give Lars ret...... det virker også på mig
>> som om du er uendeligt ligeglad med om din partner fungerer uden for
>> forholdet....... bare du kan gøre med dine penge som du vil ;)
>
> Nej.. det er jeg bestemt ikke ligeglad med overhovedet. Tværtimodt
> finder jeg det overordentligt vigtigt, at min partner fungerer uden
> for forholdet også...
det fremgår blot ikke særligt tydeligt af dine svar her til aften ;)
>> der er jo netop her tale om daglige fornødenheder, som benzin og sko
>> og lignende....... ikke om rejser sydpå... på mig lyder det som at du
>> prioriterer de _ting_ der involverer dig højere end din partner.....
>> igen efter min opfattelse....
>
> Slet ikke. Jeg prioriterer det lige så højt, at HAN kan klare sig.
> Men jeg betrager det ikke som mit ansvar, at han kan. Og det er
> bestemt heller ikke hans ansvar, om jeg kan.....
jamen hvordan vil _du_ sikre dig at din partner kan klare sig, hvis han
pludselig ender uden job, og uden mulighed for at tjene samme løn som
hidtil, og derfor ender i et økonomisk dødvande, der gør ham ude af stand
til at opretholde den standart i har valgt sammen?
hvis han nu blev afhængig af at skulle bruge af dine penge, på den ene eller
den anden måde??
det virker komplet uforståeligt på mig at du tilsyneladende vil være
ligeglad med din partner i en sådan situation, og overlade ham til sig
selv...... det er sådan jeg opfatter det du siger i dine andre indlæg...
sådan lidt udefra kunne det tyde på at du i en sådan situation vil forlade
din partner, for at passe på dig selv og din økonomi....... kan det passe?
--
Knus Sabina
www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.
| |
Lisbeth Jacobsen (23-08-2003)
| Kommentar
Fra : Lisbeth Jacobsen |
Dato : 23-08-03 09:40 |
|
"Sabina Hertzum" <sabina@mandezonen.dk> skrev i en meddelelse
news:Qgy1b.53726$Kb2.2470523@news010.worldonline.dk...
> det fremgår blot ikke særligt tydeligt af dine svar her til aften ;)
Jeg synes faktisk det fremgår helt klokkeklart, at jeg ikke er uendeligt
ligeglad med om min partner fungerer uden for forholdet?
Hvad lægger du ellers i eksempelvis sætninger som "Jeg vil bestemt ikke være
ligeglad, hvis min partner ikke har råd til det, der skal være råd til."
> jamen hvordan vil _du_ sikre dig at din partner kan klare sig, hvis han
> pludselig ender uden job, og uden mulighed for at tjene samme løn som
> hidtil, og derfor ender i et økonomisk dødvande, der gør ham ude af stand
> til at opretholde den standart i har valgt sammen?
Det vil jeg ikke sikre at han kan. Det sikrer HAN, at han kan.
Ligesom JEG tager for givet, at han ikke skal sørge for at sikre mig, tager
jeg det for givet, at jeg ikke skal sikre ham - at han er et ansvarligt
menneske, der sørger for, at han kan klare sig.
Man kan eksempelvis melde sig i en arbejdsløshedskasse.
Man kan vælge at spare op til en krisetid frem for hele tiden at bruge hvad
man har og lidt til.
Man kan spare op til sin pension.
Man kan tegne en livsforsikring.
Der er ret meget man kan gøre for at sikre, at man kan klare sig økonomisk.
Jeg siger ikke, at man behøver gøre disse ting - eller, at man behøver gøre
det hele. Kun at man KAN gøre ret meget for at kunne klare sig.
Det handler i min øjne om at handle ansvarligt.
> hvis han nu blev afhængig af at skulle bruge af dine penge, på den ene
eller
> den anden måde??
Hvordan skulle han dog blive afhængig af at bruge MINE penge? *S*
Jeg er ikke overhovedet i stand til at forestille mig sammen med en mand,
der kan ende i den situation. Man skal opføre sig dybt uansvarligt for at
fremprovokere den situation.
> det virker komplet uforståeligt på mig at du tilsyneladende vil være
> ligeglad med din partner i en sådan situation, og overlade ham til sig
> selv......
Jeg vil ikke være komplet ligeglad med min partner og overlade ham til sig
selv. Hvordan er du egentlig nået til den konklusion?
> det er sådan jeg opfatter det du siger i dine andre indlæg...
Men det er ikke, hvad jeg skriver og ikke, hvad jeg mener *S*
> sådan lidt udefra kunne det tyde på at du i en sådan situation vil forlade
> din partner, for at passe på dig selv og din økonomi....... kan det passe?
Nej, det vil jeg da bestemt ikke.
Mvh. Lisbeth
| |
Sabina Hertzum (23-08-2003)
| Kommentar
Fra : Sabina Hertzum |
Dato : 23-08-03 10:23 |
|
Lisbeth Jacobsen wrote:
>> det fremgår blot ikke særligt tydeligt af dine svar her til aften ;)
>
> Jeg synes faktisk det fremgår helt klokkeklart, at jeg ikke er
> uendeligt ligeglad med om min partner fungerer uden for forholdet?
>
> Hvad lægger du ellers i eksempelvis sætninger som "Jeg vil bestemt
> ikke være ligeglad, hvis min partner ikke har råd til det, der skal
> være råd til."
lige den sætning, læser jeg, i lyset af dine andre indlæg i aftes, som en
retræte for at undgå den konklution jeg fornemmer der er i det du siger.....
en ting er jo hvad du siger, men noget andet hvad du gør, og jeg synes
personligt at handlinger taler tydeligere end ord......
selvom du siger du ikke er ligeglad, synes jeg at dine bevæggrunde og i
sidste ende handlinger antyder at du absolut ikke ville røre en finger for
at hjælpe din partner hvis han endte i en uheldig situation.......
at du siger at du ikke er ligeglad med om han har råd til det der skal være
råd til, lyder i mine øre som om, at du ikke er ligeglad med om han har råd
til jeres fælles udgifter (altså det der _skal_ være råd til) men derudover
kan han sejle i sin egen sø....
>> jamen hvordan vil _du_ sikre dig at din partner kan klare sig, hvis
>> han pludselig ender uden job, og uden mulighed for at tjene samme
>> løn som hidtil, og derfor ender i et økonomisk dødvande, der gør ham
>> ude af stand til at opretholde den standart i har valgt sammen?
>
> Det vil jeg ikke sikre at han kan. Det sikrer HAN, at han kan.
man kan sikre sig herfra og til jule aften, men stadig ende i en uheldig
situation.....
> Ligesom JEG tager for givet, at han ikke skal sørge for at sikre mig,
> tager jeg det for givet, at jeg ikke skal sikre ham - at han er et
> ansvarligt menneske, der sørger for, at han kan klare sig.
>
> Man kan eksempelvis melde sig i en arbejdsløshedskasse.
> Man kan vælge at spare op til en krisetid frem for hele tiden at
> bruge hvad man har og lidt til.
> Man kan spare op til sin pension.
> Man kan tegne en livsforsikring.
det kan man alt sammen, men det sikrer stadig ikke at man kan klare sig i
enhver situation........
> Der er ret meget man kan gøre for at sikre, at man kan klare sig
> økonomisk. Jeg siger ikke, at man behøver gøre disse ting - eller, at
> man behøver gøre det hele. Kun at man KAN gøre ret meget for at kunne
> klare sig.
>
> Det handler i min øjne om at handle ansvarligt.
igen, man kan handle som den mest ansvarlige person i verden og STADIG være
uheldig og ende et sted man aldrig havde forudset.........
>> hvis han nu blev afhængig af at skulle bruge af dine penge, på den
>> ene eller den anden måde??
>
> Hvordan skulle han dog blive afhængig af at bruge MINE penge? *S*
> Jeg er ikke overhovedet i stand til at forestille mig sammen med en
> mand, der kan ende i den situation. Man skal opføre sig dybt
> uansvarligt for at fremprovokere den situation.
hvem taler om at fremprovokere??
jeg taler om uheld..... uheld som at forsikringsselskabet går konkurs, eller
nægter at udbetale pga en fejl, uheld som efterlader din mand i en rullestol
på sygedagpenge eller laveste førtidspension, uheld som en kronisk
ødelæggende sygdom der ikke kan afhjælpes uanset hvor mange penge man har
lagt til side......
sådanne uheld.....
den slags uheld der sker hver eneste dag for ansvarlige mennesker.....
>> det virker komplet uforståeligt på mig at du tilsyneladende vil være
>> ligeglad med din partner i en sådan situation, og overlade ham til
>> sig selv......
>
> Jeg vil ikke være komplet ligeglad med min partner og overlade ham
> til sig selv. Hvordan er du egentlig nået til den konklusion?
det konkluderer jeg egentlig mest ud fra at du svarer på mine spørgsmål med
nye spørgsmål..... du undgår ganske enkelt at svare, hvordan skal jeg så
kunne hitte ud af hvordan du ville reagere i en given situation, når du end
ikke vil sætte dig mentalt i det sted?
>> det er sådan jeg opfatter det du siger i dine andre indlæg...
>
> Men det er ikke, hvad jeg skriver og ikke, hvad jeg mener *S*
det er hvad du antyder meget kraftigt, og hvis du ikke mener det, må du jo
forklare i _klare_ vendinger hvad det er du reelt mener......
>> sådan lidt udefra kunne det tyde på at du i en sådan situation vil
>> forlade din partner, for at passe på dig selv og din økonomi.......
>> kan det passe?
>
> Nej, det vil jeg da bestemt ikke.
ville du i givet fald hjælpe ham økonomisk hvis uheldet var ude?
--
Knus Sabina
www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.
| |
Lisbeth Jacobsen (23-08-2003)
| Kommentar
Fra : Lisbeth Jacobsen |
Dato : 23-08-03 11:06 |
|
"Sabina Hertzum" <sabina@mandezonen.dk> skrev i en meddelelse
news:CnG1b.53780$Kb2.2475115@news010.worldonline.dk...
> lige den sætning, læser jeg, i lyset af dine andre indlæg i aftes, som en
> retræte for at undgå den konklution jeg fornemmer der er i det du
siger.....
Vælger du, at du ikke vil tro på, hvad jeg fortæller dig, er det nytteløst
at spørge mig....
> en ting er jo hvad du siger, men noget andet hvad du gør, og jeg synes
> personligt at handlinger taler tydeligere end ord......
På Usenet har vi kun ordene at forholde os til.
> selvom du siger du ikke er ligeglad, synes jeg at dine bevæggrunde og i
> sidste ende handlinger antyder at du absolut ikke ville røre en finger for
> at hjælpe din partner hvis han endte i en uheldig situation.......
Jeg vil ikke være ligeglad og jeg vil gå meget langt for at hjælpe en ven og
partner i nød.
> at du siger at du ikke er ligeglad med om han har råd til det der skal
være
> råd til, lyder i mine øre som om, at du ikke er ligeglad med om han har
råd
> til jeres fælles udgifter (altså det der _skal_ være råd til) men
derudover
> kan han sejle i sin egen sø....
Det mener jeg ikke.
> man kan sikre sig herfra og til jule aften, men stadig ende i en uheldig
> situation.....
Hvilken tænker du helt konkret på?
> det kan man alt sammen, men det sikrer stadig ikke at man kan klare sig i
> enhver situation........
Ikke? Hvilken økonomisk situation kan man havne i, som man ikke kan klare
uden at partneren skal påtage sig det økonomiske ansvar?
Vi har diskuteret det tidligere i tråden og da jeg skrev, "Jamen "klare sig"
kan man vel altid på den ene eller anden måde *S*" var din reaktion at give
mig ret.
Men nu fortæller du mig så, at partneren kan ende i en situation, hvor han
ikke kan klare sig....
Og jeg spørger derfor... hvilken situation har du i tankerne?
> igen, man kan handle som den mest ansvarlige person i verden og STADIG
være
> uheldig og ende et sted man aldrig havde forudset.........
Sagtens. Men at man havner et sted man ikke har forudset betyder ikke, at
man ikke kan klare udfordringen. Og jeg forudsætter vel at mærke, at vi
taler om at klare økonomiske situationer - og ikke om at havne på bunden af
øde slugt med brækkede arme og ben.
> jeg taler om uheld..... uheld som at forsikringsselskabet går konkurs,
eller
> nægter at udbetale pga en fejl, uheld som efterlader din mand i en
rullestol
> på sygedagpenge eller laveste førtidspension, uheld som en kronisk
> ødelæggende sygdom der ikke kan afhjælpes uanset hvor mange penge man har
> lagt til side......
Folk på sygedagpenge og førtidspension klarer sig også.
> ville du i givet fald hjælpe ham økonomisk hvis uheldet var ude?
Det kommer helt og aldeles an på situationen.
Jeg har en kollega, der IKKE vil være medlem af fagforening og A-kasse.
Var det min partner, der havde den indstilling, ville jeg IKKE hjælpe ham
økonomisk, hvis han bliver fyret. Men det ville han også være klar over
længe før han står i situationen.
Min kollega ved eksempelvis også, at han ikke får hjælp fra den faglige
gruppe, han er en del af, hvis han bliver fyret.
Hvis min partner vil sige sit job op for at studere selvom han ikke er
berettiget til SU, må han selv finde løsningen på, hvordan han i mellemtiden
klarer de faste udgifter.
Hvis han får et godt tilbud på noget, han kan købe - men ikke lige her og nu
har råd til - vil jeg MÅSKE gerne hjælpe ham. Måske forærer jeg ham
pengene - måske låner han dem. (Hvilket jo forudsætter, at jeg ikke kun har
viljen men også den økonomiske evne.)
Har han ikke råd til at gå i byen i aften, betaler jeg sikkert. Medmindre
det er symptomatisk, at han ikke har råd og det i øvrigt hænger sammen med
sjusket omgang med penge.
Bliver han arbejdsløs, vil jeg ikke hjælpe ham med at betale
Armani-habitterne.
Jeg vil heller ikke betale for benzinen til hans A6 .... den kan han sælge,
hvis han kommer i krise og så købe en mere økonomisk bil.
Der er masser af andre situationer, hvor jeg meget gerne hjælper. Også
økonomisk. Og situationer, hvor jeg bestemt ikke vil hjælpe men mene, at
partneren må klare det selv.
Mvh. Lisbeth
| |
Sabina Hertzum (23-08-2003)
| Kommentar
Fra : Sabina Hertzum |
Dato : 23-08-03 11:46 |
|
Lisbeth Jacobsen wrote:
>> lige den sætning, læser jeg, i lyset af dine andre indlæg i aftes,
>> som en retræte for at undgå den konklution jeg fornemmer der er i
>> det du siger.....
>
> Vælger du, at du ikke vil tro på, hvad jeg fortæller dig, er det
> nytteløst at spørge mig....
jeg føler bare ikke du vil svare...... eller rettere, du svarer med nye
spørgsmål, som du kun selv kan svare på.....
>> en ting er jo hvad du siger, men noget andet hvad du gør, og jeg
>> synes personligt at handlinger taler tydeligere end ord......
>
> På Usenet har vi kun ordene at forholde os til.
ja. og dine ord siger mig at noget tyder på at du vægter ord over
handlinger, og derfor ender vi med denne debat igen og igen....
> Jeg vil ikke være ligeglad og jeg vil gå meget langt for at hjælpe en
> ven og partner i nød.
også økonomisk?
>> at du siger at du ikke er ligeglad med om han har råd til det der
>> skal være råd til, lyder i mine øre som om, at du ikke er ligeglad
>> med om han har råd til jeres fælles udgifter (altså det der _skal_
>> være råd til) men derudover kan han sejle i sin egen sø....
>
> Det mener jeg ikke.
så må du jo forklare hvad foskellen er....
>> man kan sikre sig herfra og til jule aften, men stadig ende i en
>> uheldig situation.....
>
> Hvilken tænker du helt konkret på?
det har jeg forklaret.....
>> det kan man alt sammen, men det sikrer stadig ikke at man kan klare
>> sig i enhver situation........
>
> Ikke? Hvilken økonomisk situation kan man havne i, som man ikke kan
> klare uden at partneren skal påtage sig det økonomiske ansvar?
det har jeg forklaret.....
> Vi har diskuteret det tidligere i tråden og da jeg skrev, "Jamen
> "klare sig" kan man vel altid på den ene eller anden måde *S*" var
> din reaktion at give mig ret.
ja, alene..... en ting er når man bliver alene og skal klare sig alene, men
noget andet er når man har økonomi sammen med en anden og skal have det til
at fungere....
> Men nu fortæller du mig så, at partneren kan ende i en situation,
> hvor han ikke kan klare sig....
> Og jeg spørger derfor... hvilken situation har du i tankerne?
det har jeg beskrevet.....
>> igen, man kan handle som den mest ansvarlige person i verden og
>> STADIG være uheldig og ende et sted man aldrig havde
>> forudset.........
>
> Sagtens. Men at man havner et sted man ikke har forudset betyder
> ikke, at man ikke kan klare udfordringen. Og jeg forudsætter vel at
> mærke, at vi taler om at klare økonomiske situationer - og ikke om at
> havne på bunden af øde slugt med brækkede arme og ben.
uheld som det du beskriver her, kan også have en væsentlig økonomisk
effekt......
eksembel, jeg havde aldrig regnet med at være syg i 3 år og sygemeldt i et
år pga min tarm, men blev det ikke desto mindre.... det havde en alvorlig
effekt på min økonomi (alvorlig nedgang i indtægt kombineret med dyr
medicin), og havde min kæreste ikke været villig til at hjælpe i
situationen, havde jeg ikke haft råd til at bo sammen med ham mere.....
>> jeg taler om uheld..... uheld som at forsikringsselskabet går
>> konkurs, eller nægter at udbetale pga en fejl, uheld som efterlader
>> din mand i en rullestol på sygedagpenge eller laveste
>> førtidspension, uheld som en kronisk ødelæggende sygdom der ikke kan
>> afhjælpes uanset hvor mange penge man har lagt til side......
>
> Folk på sygedagpenge og førtidspension klarer sig også.
ja, men er sjældent i stand til at blive i det hus de boede i da de havde et
godt lønnet job.... hvis de er alene......
>> ville du i givet fald hjælpe ham økonomisk hvis uheldet var ude?
>
> Det kommer helt og aldeles an på situationen.
> Jeg har en kollega, der IKKE vil være medlem af fagforening og
> A-kasse.
> Var det min partner, der havde den indstilling, ville jeg IKKE hjælpe
> ham økonomisk, hvis han bliver fyret. Men det ville han også være
> klar over længe før han står i situationen.
det er jo så et valg....... og egentlig ikke noget jeg personligt bekymrer
mig om....
> Min kollega ved eksempelvis også, at han ikke får hjælp fra den
> faglige gruppe, han er en del af, hvis han bliver fyret.
det er jo hans valg og hans ansvar.....
> Hvis min partner vil sige sit job op for at studere selvom han ikke er
> berettiget til SU, må han selv finde løsningen på, hvordan han i
> mellemtiden klarer de faste udgifter.
klart nok.....
> Hvis han får et godt tilbud på noget, han kan købe - men ikke lige
> her og nu har råd til - vil jeg MÅSKE gerne hjælpe ham. Måske forærer
> jeg ham
> pengene - måske låner han dem. (Hvilket jo forudsætter, at jeg ikke
> kun har viljen men også den økonomiske evne.)
det er i min verden grotesk ;) men det er så fint nok for dig åbenbart......
jeg ville ALDRIG låne penge til min partner.....
> Har han ikke råd til at gå i byen i aften, betaler jeg sikkert.
> Medmindre det er symptomatisk, at han ikke har råd og det i øvrigt
> hænger sammen med sjusket omgang med penge.
nu er det jo ikke sådanne ting jeg taler om her.....
> Bliver han arbejdsløs, vil jeg ikke hjælpe ham med at betale
> Armani-habitterne.
> Jeg vil heller ikke betale for benzinen til hans A6 .... den kan han
> sælge, hvis han kommer i krise og så købe en mere økonomisk bil.
hvilket jo også er logisk nok, medmindre du har lige så meget glæde af bilen
som han har, så er det IMO bare småligt....
> Der er masser af andre situationer, hvor jeg meget gerne hjælper. Også
> økonomisk. Og situationer, hvor jeg bestemt ikke vil hjælpe men mene,
> at partneren må klare det selv.
du forholder dig stadig ikke til de situationer jeg har beskrevet, og jeg
forventer faktisk kke at du ville gøre det, da det er ret typisk for
dig..... jeg synes blot det er trist, da det er dræbende for debatten......
--
Knus Sabina
www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.
| |
Lisbeth Jacobsen (23-08-2003)
| Kommentar
Fra : Lisbeth Jacobsen |
Dato : 23-08-03 12:30 |
|
"Sabina Hertzum" <sabina@mandezonen.dk> skrev i en meddelelse
news:wBH1b.53798$Kb2.2476002@news010.worldonline.dk...
> > Jeg vil ikke være ligeglad og jeg vil gå meget langt for at hjælpe en
> > ven og partner i nød.
>
> også økonomisk?
Ja. også økonomisk. Men ikke i enhver situation.
> > Ikke? Hvilken økonomisk situation kan man havne i, som man ikke kan
> > klare uden at partneren skal påtage sig det økonomiske ansvar?
>
> det har jeg forklaret.....
Men de situationer du har beskrevet, kan man jo godt klare selv.
> ja, alene..... en ting er når man bliver alene og skal klare sig alene,
men
> noget andet er når man har økonomi sammen med en anden og skal have det
til
> at fungere....
Jamen har man økonomi SAMMEN og mister den ene sin indtægt, så kan den anden
jo næppe klare det samme som de kunne tilsammen.
Eneste situation, hvor jeg kan forestille mig, at man som partner er NØDT
til at forsørge den anden er den, hvor eksempelvis man "importerer" en
ægtefælle og derfor ifølge loven SKAL kunne forsørge vedkommende for at
undgå udvisning.
Den situation vil jeg aldrig acceptere at være i - hverken som den ene eller
anden part i forholdet.
> eksembel, jeg havde aldrig regnet med at være syg i 3 år og sygemeldt i et
> år pga min tarm, men blev det ikke desto mindre.... det havde en alvorlig
> effekt på min økonomi (alvorlig nedgang i indtægt kombineret med dyr
> medicin), og havde min kæreste ikke været villig til at hjælpe i
> situationen, havde jeg ikke haft råd til at bo sammen med ham mere.....
Hvorfor havde du ellers ikke haft råd til at bo sammen med ham?
Hvis du havde råd til at klare dig alene, havde du vel også råd til at bo
sammen med ham?
> > Folk på sygedagpenge og førtidspension klarer sig også.
>
> ja, men er sjældent i stand til at blive i det hus de boede i da de havde
et
> godt lønnet job.... hvis de er alene......
Korrekt. Men bor de SÅ dyrt når den ene mister sin indtægt, kan den anden
næppe klare udgiften for dem begge.
> det er jo så et valg....... og egentlig ikke noget jeg personligt bekymrer
> mig om....
Jeg fortæller det ikke for at illustrere, at det er noget, der bekymrer
mig - men for at fortælle dig, at i den situation vil jeg ikke træde til som
partnerens økonomiske sikkerhedsnet.
> det er jo hans valg og hans ansvar.....
BINGO!
Lige præcis *S*
Det er HANS valg og HANS ansvar.
Også hvis han var min partner. *S*
> det er i min verden grotesk ;) men det er så fint nok for dig
åbenbart......
> jeg ville ALDRIG låne penge til min partner.....
Så har du bare ikke været i en situation, hvor du har råd til at LÅNE ham
pengene, men ikke råd til at forære ham dem.
> hvilket jo også er logisk nok, medmindre du har lige så meget glæde af
bilen
> som han har, så er det IMO bare småligt....
Jeg behøver ikke en A6 for at have glæde af bil, så jeg vil bestemt mene, at
en mindre bil vil være fornuftigt i tilfælde af økonomiske problemer. kald
du bare det småligt *S*
Mvh. Lisbeth
| |
Sabina Hertzum (23-08-2003)
| Kommentar
Fra : Sabina Hertzum |
Dato : 23-08-03 12:52 |
|
Lisbeth Jacobsen wrote:
>>> Ikke? Hvilken økonomisk situation kan man havne i, som man ikke kan
>>> klare uden at partneren skal påtage sig det økonomiske ansvar?
>>
>> det har jeg forklaret.....
>
> Men de situationer du har beskrevet, kan man jo godt klare selv.
ja, men ikke nødvendigvis klare den situation man sammen har sat sig i.....
>> ja, alene..... en ting er når man bliver alene og skal klare sig
>> alene, men noget andet er når man har økonomi sammen med en anden og
>> skal have det til at fungere....
>
> Jamen har man økonomi SAMMEN og mister den ene sin indtægt, så kan
> den anden jo næppe klare det samme som de kunne tilsammen.
man kan også miste så stor en del af sin indtægt at man ikke er i stand til
at bidrage med det man basalt set skal klare sig for......
hvilket i praksis kunne betyde at du så skulle dække det hul i økonomien der
bliver.......
> Eneste situation, hvor jeg kan forestille mig, at man som partner er
> NØDT til at forsørge den anden er den, hvor eksempelvis man
> "importerer" en ægtefælle og derfor ifølge loven SKAL kunne forsørge
> vedkommende for at undgå udvisning.
>
> Den situation vil jeg aldrig acceptere at være i - hverken som den
> ene eller anden part i forholdet.
det er en helt anden situation og sag...... vi snakker ikke om at forsørge,
men om at hjælpe....
>> eksembel, jeg havde aldrig regnet med at være syg i 3 år og
>> sygemeldt i et år pga min tarm, men blev det ikke desto mindre....
>> det havde en alvorlig effekt på min økonomi (alvorlig nedgang i
>> indtægt kombineret med dyr medicin), og havde min kæreste ikke været
>> villig til at hjælpe i situationen, havde jeg ikke haft råd til at
>> bo sammen med ham mere.....
>
> Hvorfor havde du ellers ikke haft råd til at bo sammen med ham?
> Hvis du havde råd til at klare dig alene, havde du vel også råd til
> at bo sammen med ham?
fordi vi inden jeg blev alvorligt syg valgte at flytte til sjælland for at
følge hans job..... havde min kæreste ikke været villig til at hjælpe med at
betale en del af min del af udgifterne til hjem og mad, havde jeg været
tvunget til at flytte tilbage til jylland med min søn...
der er væsentlig forskel på priser på acceptable boliger i jylland og på
sjælland......
så nej, jeg havde ikke råd til at bo sammen med ham på sjælland, men kunne
sagtens klare mig alene i jylland......
>>> Folk på sygedagpenge og førtidspension klarer sig også.
>>
>> ja, men er sjældent i stand til at blive i det hus de boede i da de
>> havde et godt lønnet job.... hvis de er alene......
>
> Korrekt. Men bor de SÅ dyrt når den ene mister sin indtægt, kan den
> anden næppe klare udgiften for dem begge.
netop........
>> det er jo hans valg og hans ansvar.....
>
> BINGO!
> Lige præcis *S*
>
> Det er HANS valg og HANS ansvar.
> Også hvis han var min partner. *S*
jeg troede vi snakkede om din kollega??
>> det er i min verden grotesk ;) men det er så fint nok for dig
>> åbenbart...... jeg ville ALDRIG låne penge til min partner.....
>
> Så har du bare ikke været i en situation, hvor du har råd til at LÅNE
> ham pengene, men ikke råd til at forære ham dem.
jo jeg har..... op til flere gange, jeg har blot valgt at vi deler livet på
godt og ondt, og dermed er der ikke noget der hedder at "låne" mellem
ligeværdige partnere...... lige som min partner heller aldrig har "lånt" mig
penge......
>> hvilket jo også er logisk nok, medmindre du har lige så meget glæde
>> af bilen som han har, så er det IMO bare småligt....
>
> Jeg behøver ikke en A6 for at have glæde af bil, så jeg vil bestemt
> mene, at en mindre bil vil være fornuftigt i tilfælde af økonomiske
> problemer. kald du bare det småligt *S*
jeg er egentlig ligeglad med om der er tale om en A6 eller om der er tale om
en gammel fiat..... hvis du har glæde af bilen (uanset størrelse) vil jeg
betragte det som småligt hvis du ikke vil deltage i betalingen til den......
--
Knus Sabina
www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.
| |
Lisbeth Jacobsen (23-08-2003)
| Kommentar
Fra : Lisbeth Jacobsen |
Dato : 23-08-03 13:37 |
|
"Sabina Hertzum" <sabina@mandezonen.dk> skrev i en meddelelse
news:2AI1b.53816$Kb2.2476772@news010.worldonline.dk...
> man kan også miste så stor en del af sin indtægt at man ikke er i stand
til
> at bidrage med det man basalt set skal klare sig for......
Det vil jeg nu nok mene, man kan.
Altså bidrage med det, man basalt set skal have for at klare sig.
> hvilket i praksis kunne betyde at du så skulle dække det hul i økonomien
der
> bliver.......
Jeg er ikke i stand til at forestille mig, at den situation, vil være
realistisk for mig.
Sikkert fordi jeg foretrækker at holde de faste og urokkelige udgifter på et
relativt lavt niveau - for at have råd til luksus og sjov af den slags, man
snildt kan undvære, hvis man ikke har råd.
> så nej, jeg havde ikke råd til at bo sammen med ham på sjælland, men kunne
> sagtens klare mig alene i jylland......
Så han skulle med andre ord bare betale mere til huslejen.
Jeg har tidligere i denne tråd forklaret, at jeg ikke mener, at man behøver
betale 50/50 ...... og at jeg har prøvet at betale mere og mindre til de
fælles udgifter end partneren.
Men det er fortsat afgørende for mig, hvad der er årsag til, at jeg skal
betale mere end ham. Er det fordi han spiller pengene op, får han ikke hjælp
fra mig til det basale.
> jo jeg har..... op til flere gange, jeg har blot valgt at vi deler livet
på
> godt og ondt, og dermed er der ikke noget der hedder at "låne" mellem
> ligeværdige partnere...... lige som min partner heller aldrig har "lånt"
mig
> penge......
Jeg har lige nu en hulens masse penge på kontoen. De penge skal senere
betales til skattevæsenet. Jeg kan derfor snildt låne en hulens masse penge
ud en begrænset tid - men jeg vil ikke kunne forære dem væk. Så i min verden
kan man både forære og låne hinanden penge afhængig af, hvordan situationen
er.
> jeg er egentlig ligeglad med om der er tale om en A6 eller om der er tale
om
> en gammel fiat..... hvis du har glæde af bilen (uanset størrelse) vil jeg
> betragte det som småligt hvis du ikke vil deltage i betalingen til
den......
Jeg vil gerne betale til den. Men ikke mere, end hvad det vil koste mig at
have en andel i bil til fornuftig pris. En gammel Fiat vil jeg dog ikke
deltage i *G*
Mvh.Lisbeth
| |
Sabina Hertzum (23-08-2003)
| Kommentar
Fra : Sabina Hertzum |
Dato : 23-08-03 14:56 |
|
Lisbeth Jacobsen wrote:
> "Sabina Hertzum" <sabina@mandezonen.dk> skrev i en meddelelse
> news:2AI1b.53816$Kb2.2476772@news010.worldonline.dk...
>
>> man kan også miste så stor en del af sin indtægt at man ikke er i
>> stand til at bidrage med det man basalt set skal klare sig for......
>
> Det vil jeg nu nok mene, man kan.
> Altså bidrage med det, man basalt set skal have for at klare sig.
kommer jo an på hvor og hvordan man bor...... det er feks væsentligt nemmere
i jylland end på sjælland....
>> hvilket i praksis kunne betyde at du så skulle dække det hul i
>> økonomien der bliver.......
>
> Jeg er ikke i stand til at forestille mig, at den situation, vil være
> realistisk for mig.
ville den feks være det for andre, eller er du ikke i stand til at prøve at
sætte dig ud over hvad der vil være realistisk for andre end dig?
>> så nej, jeg havde ikke råd til at bo sammen med ham på sjælland, men
>> kunne sagtens klare mig alene i jylland......
>
> Så han skulle med andre ord bare betale mere til huslejen.
og mad og tøj og almindelige fornødenheder.....
> Jeg har tidligere i denne tråd forklaret, at jeg ikke mener, at man
> behøver betale 50/50 ...... og at jeg har prøvet at betale mere og
> mindre til de fælles udgifter end partneren.
det er så heller ikke det jeg længere taler om......
> Men det er fortsat afgørende for mig, hvad der er årsag til, at jeg
> skal betale mere end ham. Er det fordi han spiller pengene op, får
> han ikke hjælp fra mig til det basale.
nu er årsagen jo allerede etableret i de eksembler jeg har brugt.... jeg har
på intet tidspunkt talt om selvpåførte muligheder.... udelukkende uheld....
>> jo jeg har..... op til flere gange, jeg har blot valgt at vi deler
>> livet på godt og ondt, og dermed er der ikke noget der hedder at
>> "låne" mellem ligeværdige partnere...... lige som min partner heller
>> aldrig har "lånt" mig penge......
>
> Jeg har lige nu en hulens masse penge på kontoen. De penge skal senere
> betales til skattevæsenet. Jeg kan derfor snildt låne en hulens masse
> penge ud en begrænset tid - men jeg vil ikke kunne forære dem væk. Så
> i min verden kan man både forære og låne hinanden penge afhængig af,
> hvordan situationen er.
taler vi om at låne ud til venner, eller låne ud til partneren?
jeg ville ikke have noget problem med at låne ud til venner, men ville ikke
låne til min partner på de præmisser....... skulle pengene findes, ville jeg
hjælpe med at finde dem, men ordet "lån" ville aldrig blive nævnt....
>> jeg er egentlig ligeglad med om der er tale om en A6 eller om der er
>> tale om en gammel fiat..... hvis du har glæde af bilen (uanset
>> størrelse) vil jeg betragte det som småligt hvis du ikke vil deltage
>> i betalingen til den......
>
> Jeg vil gerne betale til den. Men ikke mere, end hvad det vil koste
> mig at have en andel i bil til fornuftig pris. En gammel Fiat vil jeg
> dog ikke deltage i *G*
undskyld jeg kan altså ikke lade være med at grine lidt.....
du vil ikke betale til en A6 men du vil ikke deltage i en gammel fiat......
heller ikke hvis det var det eneste din kæreste havde råd til?
--
Knus Sabina
www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.
| |
Lisbeth Jacobsen (23-08-2003)
| Kommentar
Fra : Lisbeth Jacobsen |
Dato : 23-08-03 17:14 |
|
"Sabina Hertzum" <sabina@mandezonen.dk> skrev i en meddelelse
news:FnK1b.53850$Kb2.2478170@news010.worldonline.dk...
> ville den feks være det for andre, eller er du ikke i stand til at prøve
at
> sætte dig ud over hvad der vil være realistisk for andre end dig?
Du spurgte, hvordan JEG ville reagere... Og jeg tror ikke overhovedet det er
realistisk for mig at ende i en situation, hvor jeg skal påtage mig det
økonomiske ansvar for min kærestes udgifter.
Jeg kan sagtens forestille mig, hvad der er realistisk for andre - og jeg
kan også sagtens forestille mig, at andre kan havne med et meget stort
økonomisk ansvar for et andet menneske. Min kollega, der ikke er medlem af
akasse og fagforening, er eksempelvis gift med en kvinde, der meget nemt kan
ende i den situation. De har nemlig fælles gæld diverse, og ejer i
fællesskab et stort hus.
> og mad og tøj og almindelige fornødenheder.....
Jeg er ikke før stødt på et menneske, der ikke selv kan forsørge sig med
mad, tøj og almindelige fornødenheder. Den situation ville jeg ikke sætte
mig i - det er ikke, hvad jeg betragter som lig med at kunne klare sig selv.
> taler vi om at låne ud til venner, eller låne ud til partneren?
Både og... om nødvendigt.
> undskyld jeg kan altså ikke lade være med at grine lidt.....
> du vil ikke betale til en A6 men du vil ikke deltage i en gammel
fiat......
> heller ikke hvis det var det eneste din kæreste havde råd til?
Korrekt.
Mvh. Lisbeth
| |
Sabina Hertzum (23-08-2003)
| Kommentar
Fra : Sabina Hertzum |
Dato : 23-08-03 18:12 |
|
Lisbeth Jacobsen wrote:
>> og mad og tøj og almindelige fornødenheder.....
>
> Jeg er ikke før stødt på et menneske, der ikke selv kan forsørge sig
> med mad, tøj og almindelige fornødenheder. Den situation ville jeg
> ikke sætte mig i - det er ikke, hvad jeg betragter som lig med at
> kunne klare sig selv.
ikke desto mindre er det muligt at man som par sætter sig i boligforhold der
gør at man sagtens kan klare sig mens begge parter er i deres nuværende job,
og når uheldet så er ude, kan den ene udelukkende lige klare termin og andre
udgifter i forbindelse med huset..... så er mani en situation hvor det kan
være nødvendigt at ty til at hjælpe hinanden for at kunne blive
sammen.......
og at du ikke er stødt på dem, er ikke ensbetydende med at de ikke
eksisterer....... jeg har mødt flere der er endt i økonomisk dødvande pga
udenomsomstændigheder de ingen kontrol havde over, og ikke havde nogen
mulighed for at få kontrol over......
denne debat mellem os synes jeg viser med al tydelighed _hvorfor_ et par bør
have samme indgangsvinkel til økonomi og livet sammen, inden de flytter i
den samme bolig......
--
Knus Sabina
www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.
| |
Lisbeth Jacobsen (23-08-2003)
| Kommentar
Fra : Lisbeth Jacobsen |
Dato : 23-08-03 18:24 |
|
"Sabina Hertzum" <sabina@mandezonen.dk> skrev i en meddelelse
news:ufN1b.53904$Kb2.2480825@news010.worldonline.dk...
> ikke desto mindre er det muligt at man som par sætter sig i boligforhold
der
> gør at man sagtens kan klare sig mens begge parter er i deres nuværende
job,
> og når uheldet så er ude, kan den ene udelukkende lige klare termin og
andre
> udgifter i forbindelse med huset..... så er mani en situation hvor det kan
> være nødvendigt at ty til at hjælpe hinanden for at kunne blive
> sammen.......
> og at du ikke er stødt på dem, er ikke ensbetydende med at de ikke
> eksisterer.......
Den situation kender jeg adskillige der er i. Men JEG har aldrig været i den
og kan ikke forestille mig at jeg ender i den. Jeg prioriterer helt
anderledes.
Mvh. Lisbeth
| |
Stina Hofmann (24-08-2003)
| Kommentar
Fra : Stina Hofmann |
Dato : 24-08-03 23:06 |
|
Lisbeth Jacobsen skrev i dk.familie.barn at:
>Jeg vil gerne betale til den. Men ikke mere, end hvad det vil koste mig at
>have en andel i bil til fornuftig pris. En gammel Fiat vil jeg dog ikke
>deltage i *G*
Pokkers! Nu overvejede jeg ellers lige at udstykke Cinquecentoen i
anparter.
| |
Lisbeth Jacobsen (25-08-2003)
| Kommentar
Fra : Lisbeth Jacobsen |
Dato : 25-08-03 08:29 |
|
"Stina Hofmann" <spam@detteerIKKEengyldigURL.dk> skrev i en meddelelse
news:1kdikv0fvkqfoqgmarngt0lvugfbo1058g@news.cybercity.dk...
> Pokkers! Nu overvejede jeg ellers lige at udstykke Cinquecentoen i
> anparter.
*LOL*
Men uhadada.... den vil jeg ikke engang køre i *S*
Er det dig, der kører i en af slagsen med mærkatet "Mor til fem børn"
klistret bagpå?
Cinquecento fik kun en halv stjerne i den berømte crash-test... laveste
resultat af alle biler. Det er ikke en bil for mødre og børn, der vil
beholde hinanden. 
Mvh. Lisbeth
| |
Stina Hofmann (25-08-2003)
| Kommentar
Fra : Stina Hofmann |
Dato : 25-08-03 14:52 |
|
Lisbeth Jacobsen skrev i dk.familie.barn at:
>Men uhadada.... den vil jeg ikke engang køre i *S*
Ah, den kører ellers stærkt
>Er det dig, der kører i en af slagsen med mærkatet "Mor til fem børn"
>klistret bagpå?
Det vil være synd at sige og det ville være en sandhed med
modifikationer. Jeg tror at det tætteste jeg kan komme er "Gudmor til
et barn", men den sticker har jeg ikke set endnu.
>Cinquecento fik kun en halv stjerne i den berømte crash-test... laveste
>resultat af alle biler. Det er ikke en bil for mødre og børn, der vil
>beholde hinanden.
Nemlig. Den skal også skiftes ud før familien skal udvides. Det er
udpræget en en-personers bil. Jeg undrer mig altid når jeg ser et
barnesæde i den slags biler. For det første det mest oplagte: Hvordan
får de plads til det? For det andet - og mere alvorlige - Der er
ingen (INGEN!) beskyttelse ved påkørsel fra siden. Jeg fatter ikke at
folk tør. Så længe det kun er mig selv der er i betragtning tager jeg
det ret stille og roligt. Skal jeg se lidt galgenhumoristisk på det er
jeg ikke i fare for at blive en grøntsag ved et sammenstød - jeg dør
på stedet.
Men i det hele taget undres jeg til stadighed i trafikken. I går på
motorvejen sidder der pludselig en ca. 2-årig og vinker til mig i den
forankørende bil. Hun tumler rundt og er slet ikke spændt fast. Bilens
hastighed er ca. 160 km/t (Jylland!). Jeg overvejede at køre ind til
siden og ringe til politiet, for i min bog er det at sætte andres liv
i fare på linje med spirituskørsel. Jeg er dog ikke overbevist om at
politiet ser det på samme måde. Mine tanker blev dog afledt af at der
pludselig gik en mand på kørebanen og da jeg kom til mig selv var
bilen (og nummerpladen) væk, så jeg fik ikke efterprøvet min tese.
| |
Kevin & Tina (25-08-2003)
| Kommentar
Fra : Kevin & Tina |
Dato : 25-08-03 15:13 |
|
d. 25/08/03 15:52 ytrede Stina Hofmann
> Jeg overvejede at køre ind til
> siden og ringe til politiet, for i min bog er det at sætte andres liv
> i fare på linje med spirituskørsel. Jeg er dog ikke overbevist om at
> politiet ser det på samme måde. Mine tanker blev dog afledt af at der
> pludselig gik en mand på kørebanen og da jeg kom til mig selv var
> bilen (og nummerpladen) væk, så jeg fik ikke efterprøvet min tese.
Jeg læste i politiken at en kvinde i USA havde anket en dom (Bøde hvisnok)
for at køre på motorvejen med ca 120 skifte ble og tale i mobiltelefon
samtidig, fordi hun mente at den krænkede hendes frihed i f t konstitionelle
rettigheder, du ved størst mulig frihed, så blev hun dømt til fængselsstraf
i 30 dage for at sætte sit barns liv på spil.
Jo der sker noget
VH Kevin
--
Fjern nospam ved privat svar
| |
Tine Andersen (25-08-2003)
| Kommentar
Fra : Tine Andersen |
Dato : 25-08-03 18:15 |
|
"Kevin & Tina" <tike@privat.dk> skrev i en meddelelse
news:BB6FE618.1427F%tike@privat.dk...
> d. 25/08/03 15:52 ytrede Stina Hofmann
>
> > Jeg overvejede at køre ind til
> > siden og ringe til politiet, for i min bog er det at sætte andres liv
> > i fare på linje med spirituskørsel. Jeg er dog ikke overbevist om at
> > politiet ser det på samme måde. Mine tanker blev dog afledt af at der
> > pludselig gik en mand på kørebanen og da jeg kom til mig selv var
> > bilen (og nummerpladen) væk, så jeg fik ikke efterprøvet min tese.
>
> Jeg læste i politiken at en kvinde i USA havde anket en dom (Bøde hvisnok)
> for at køre på motorvejen med ca 120 skifte ble og tale i mobiltelefon
> samtidig, fordi hun mente at den krænkede hendes frihed i f t
konstitionelle
> rettigheder, du ved størst mulig frihed, så blev hun dømt til
fængselsstraf
> i 30 dage for at sætte sit barns liv på spil.
Jeg mener, at hun ammede, men ellers er historien vist rigtig nok
Tine
| |
Lisbeth Jacobsen (25-08-2003)
| Kommentar
Fra : Lisbeth Jacobsen |
Dato : 25-08-03 16:27 |
|
"Stina Hofmann" <spam@detteerIKKEengyldigURL.dk> skrev i en meddelelse
news:gm4kkv8ihjd51fvf93kgk7cti80ei0lsbm@news.cybercity.dk...
> Men i det hele taget undres jeg til stadighed i trafikken. I går på
> motorvejen sidder der pludselig en ca. 2-årig og vinker til mig i den
> forankørende bil.
Uf.. jeg har set det samme. I min bliver den 2-årige dælme spændt fast (på
bagsædet) - og jeg kører ellers i den bil, der har fået topkarakter i
tidligere omtalte crashtest. *S*
> Hun tumler rundt og er slet ikke spændt fast. Bilens
> hastighed er ca. 160 km/t (Jylland!).
Det går lidt stærkt herovre til tider *S*
Så er der mere ro på, på de sjællandske motorveje *S*
Mvh. Lisbeth
| |
Henrik Andersen (28-08-2003)
| Kommentar
Fra : Henrik Andersen |
Dato : 28-08-03 14:31 |
|
Lisbeth, jeg syn's helhjertet at du burde skrive en bog om hvordan man
håndterer økonomi i et parforhold.
Der er grupper der 'Taber' og grupper der 'Vinder',
ved at man kører økonomi som man gør nu, Fælles og alt i en kasse.
'Tabere'
1. De enlige mødre der ikke kan 'fange' en mand pga økonomien.
2. De mænd der ikke har råd til at fungere på den måde med fælles økonomi.
Eks. sammen med en enlig mor.
3. De sociale myndigheder, der betaler (det vil sige ALLE der betaler skat
her i landet.)
Til de enlige mødre som fortsat er enlige.
'Vindere'
1. De kvinder der mener at man har da fælles økonomi, når det lykkes dem at
fange en Mand med evner og penge.
2. De mænd der mener at man har da fælles økonomi, når det lykkes dem at
fange en Kvinde med evner og penge.
Jeg taler af egen dyrt indkøbte erfaring....
Jeg var en periode selvstændig, og jeg har ALDRIG i HELE mit liv været SÅ
omsværmet
af Kvinder der mente at vi skulle flytte sammen OG 'selvfølgelig' ha' fælles
økonomi.
Eller endnu værre, jeg skulle være en rigtig mand og forsørge hende....
Der med ikke sagt at jeg ikke vil tage ansvar, for det vil jeg og det gør
jeg...
Men dermed sagt at jeg vil ikke malkes / udnyttes...
Men bare ha glæde i et fair forhold, et forhold hvor jeg er sikker på at jeg
har en
partner der kan og vil tage ansvar på sig selv og på sin del og ikke har
taget mig
for de penge jeg evner at tjene...
Mvh Henrik
"Lisbeth Jacobsen" <jacobsenlisbeth@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:3f474053$0$7799$ba624c82@nntp03.dk.telia.net...
> "Sabina Hertzum" <sabina@mandezonen.dk> skrev i en meddelelse
> news:CnG1b.53780$Kb2.2475115@news010.worldonline.dk...
>
> > lige den sætning, læser jeg, i lyset af dine andre indlæg i aftes, som
en
> > retræte for at undgå den konklution jeg fornemmer der er i det du
> siger.....
>
> Vælger du, at du ikke vil tro på, hvad jeg fortæller dig, er det nytteløst
> at spørge mig....
>
> > en ting er jo hvad du siger, men noget andet hvad du gør, og jeg synes
> > personligt at handlinger taler tydeligere end ord......
>
> På Usenet har vi kun ordene at forholde os til.
>
> > selvom du siger du ikke er ligeglad, synes jeg at dine bevæggrunde og i
> > sidste ende handlinger antyder at du absolut ikke ville røre en finger
for
> > at hjælpe din partner hvis han endte i en uheldig situation.......
>
> Jeg vil ikke være ligeglad og jeg vil gå meget langt for at hjælpe en ven
og
> partner i nød.
>
> > at du siger at du ikke er ligeglad med om han har råd til det der skal
> være
> > råd til, lyder i mine øre som om, at du ikke er ligeglad med om han har
> råd
> > til jeres fælles udgifter (altså det der _skal_ være råd til) men
> derudover
> > kan han sejle i sin egen sø....
>
> Det mener jeg ikke.
>
> > man kan sikre sig herfra og til jule aften, men stadig ende i en uheldig
> > situation.....
>
> Hvilken tænker du helt konkret på?
>
> > det kan man alt sammen, men det sikrer stadig ikke at man kan klare sig
i
> > enhver situation........
>
> Ikke? Hvilken økonomisk situation kan man havne i, som man ikke kan klare
> uden at partneren skal påtage sig det økonomiske ansvar?
>
> Vi har diskuteret det tidligere i tråden og da jeg skrev, "Jamen "klare
sig"
> kan man vel altid på den ene eller anden måde *S*" var din reaktion at
give
> mig ret.
>
> Men nu fortæller du mig så, at partneren kan ende i en situation, hvor han
> ikke kan klare sig....
>
> Og jeg spørger derfor... hvilken situation har du i tankerne?
>
> > igen, man kan handle som den mest ansvarlige person i verden og STADIG
> være
> > uheldig og ende et sted man aldrig havde forudset.........
>
> Sagtens. Men at man havner et sted man ikke har forudset betyder ikke, at
> man ikke kan klare udfordringen. Og jeg forudsætter vel at mærke, at vi
> taler om at klare økonomiske situationer - og ikke om at havne på bunden
af
> øde slugt med brækkede arme og ben.
>
> > jeg taler om uheld..... uheld som at forsikringsselskabet går konkurs,
> eller
> > nægter at udbetale pga en fejl, uheld som efterlader din mand i en
> rullestol
> > på sygedagpenge eller laveste førtidspension, uheld som en kronisk
> > ødelæggende sygdom der ikke kan afhjælpes uanset hvor mange penge man
har
> > lagt til side......
>
> Folk på sygedagpenge og førtidspension klarer sig også.
>
> > ville du i givet fald hjælpe ham økonomisk hvis uheldet var ude?
>
> Det kommer helt og aldeles an på situationen.
> Jeg har en kollega, der IKKE vil være medlem af fagforening og A-kasse.
> Var det min partner, der havde den indstilling, ville jeg IKKE hjælpe ham
> økonomisk, hvis han bliver fyret. Men det ville han også være klar over
> længe før han står i situationen.
>
> Min kollega ved eksempelvis også, at han ikke får hjælp fra den faglige
> gruppe, han er en del af, hvis han bliver fyret.
>
> Hvis min partner vil sige sit job op for at studere selvom han ikke er
> berettiget til SU, må han selv finde løsningen på, hvordan han i
mellemtiden
> klarer de faste udgifter.
>
> Hvis han får et godt tilbud på noget, han kan købe - men ikke lige her og
nu
> har råd til - vil jeg MÅSKE gerne hjælpe ham. Måske forærer jeg ham
> pengene - måske låner han dem. (Hvilket jo forudsætter, at jeg ikke kun
har
> viljen men også den økonomiske evne.)
>
> Har han ikke råd til at gå i byen i aften, betaler jeg sikkert. Medmindre
> det er symptomatisk, at han ikke har råd og det i øvrigt hænger sammen med
> sjusket omgang med penge.
>
> Bliver han arbejdsløs, vil jeg ikke hjælpe ham med at betale
> Armani-habitterne.
> Jeg vil heller ikke betale for benzinen til hans A6 .... den kan han
sælge,
> hvis han kommer i krise og så købe en mere økonomisk bil.
>
> Der er masser af andre situationer, hvor jeg meget gerne hjælper. Også
> økonomisk. Og situationer, hvor jeg bestemt ikke vil hjælpe men mene, at
> partneren må klare det selv.
>
> Mvh. Lisbeth
>
>
| |
Sabina Hertzum (28-08-2003)
| Kommentar
Fra : Sabina Hertzum |
Dato : 28-08-03 16:50 |
|
Henrik Andersen wrote:
> Jeg var en periode selvstændig, og jeg har ALDRIG i HELE mit liv
> været SÅ omsværmet
> af Kvinder der mente at vi skulle flytte sammen OG 'selvfølgelig' ha'
> fælles økonomi.
> Eller endnu værre, jeg skulle være en rigtig mand og forsørge
> hende....
har du overvejet at det måske skyldes at du i den periode havde en
udstråling der sagde du havde styr på dit liv, og det i sig selv er en
tiltrækkende karakter??
selvtillid er en tiltrækkende kvalitet, og hvis der er noget der booster en
mands selvtillid så er det at sidde med benene under eget bord.......
personligt har jobmæssig status aldrig betydet noget for mig......
selvtillid har derimod ;)
> Der med ikke sagt at jeg ikke vil tage ansvar, for det vil jeg og det
> gør jeg...
>
> Men dermed sagt at jeg vil ikke malkes / udnyttes...
hvis du stoler så meget på din kæsreste som du gør, hvordan kan du så gå ind
i et forhold med en forventning om at blive malket?
> Men bare ha glæde i et fair forhold, et forhold hvor jeg er sikker på
> at jeg har en
> partner der kan og vil tage ansvar på sig selv og på sin del og ikke
> har taget mig for de penge jeg evner at tjene...
igen spørger jeg, hvis du forventer at din kæreste er den type, hvorfor så
overhovedet overveje forholdet?
--
Knus Sabina
www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.
| |
Papfaderen (28-08-2003)
| Kommentar
Fra : Papfaderen |
Dato : 28-08-03 16:57 |
|
Kig under "Sikkerhedsele"
Mvh Henrik
"Sabina Hertzum" <sabina@mandezonen.dk> skrev i en meddelelse
news:Bwp3b.62022$Kb2.2655876@news010.worldonline.dk...
> Henrik Andersen wrote:
> > Jeg var en periode selvstændig, og jeg har ALDRIG i HELE mit liv
> > været SÅ omsværmet
> > af Kvinder der mente at vi skulle flytte sammen OG 'selvfølgelig' ha'
> > fælles økonomi.
> > Eller endnu værre, jeg skulle være en rigtig mand og forsørge
> > hende....
>
> har du overvejet at det måske skyldes at du i den periode havde en
> udstråling der sagde du havde styr på dit liv, og det i sig selv er en
> tiltrækkende karakter??
> selvtillid er en tiltrækkende kvalitet, og hvis der er noget der booster
en
> mands selvtillid så er det at sidde med benene under eget bord.......
> personligt har jobmæssig status aldrig betydet noget for mig......
> selvtillid har derimod ;)
>
> > Der med ikke sagt at jeg ikke vil tage ansvar, for det vil jeg og det
> > gør jeg...
> >
> > Men dermed sagt at jeg vil ikke malkes / udnyttes...
>
> hvis du stoler så meget på din kæsreste som du gør, hvordan kan du så gå
ind
> i et forhold med en forventning om at blive malket?
>
> > Men bare ha glæde i et fair forhold, et forhold hvor jeg er sikker på
> > at jeg har en
> > partner der kan og vil tage ansvar på sig selv og på sin del og ikke
> > har taget mig for de penge jeg evner at tjene...
>
> igen spørger jeg, hvis du forventer at din kæreste er den type, hvorfor så
> overhovedet overveje forholdet?
> --
> Knus Sabina
>
> www.MandeZonen.dk
> Danmarks førende mandeportal.
>
>
| |
Lisbeth Jacobsen (28-08-2003)
| Kommentar
Fra : Lisbeth Jacobsen |
Dato : 28-08-03 16:39 |
|
"Henrik Andersen" <dk8008REMOVETHIS@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:Jun3b.61633$Kb2.2652382@news010.worldonline.dk...
> Lisbeth, jeg syn's helhjertet at du burde skrive en bog om hvordan man
> håndterer økonomi i et parforhold.
Takker for tilliden, men økonomi er faktisk ikke min stærke side *LOL*
Og så har jeg under alle omstændigheder en anden bog, der skal skrives først
*S*
> Der er grupper der 'Taber' og grupper der 'Vinder',
Og så er der en teori, der handler om at kommunikere, forhandle og aftale
sig frem til, at "Alle vinder" *S*
Mvh. Lisbeth
| |
Henrik Andersen (28-08-2003)
| Kommentar
Fra : Henrik Andersen |
Dato : 28-08-03 18:34 |
|
> > Lisbeth, jeg syn's helhjertet at du burde skrive en bog om hvordan man
> > håndterer økonomi i et parforhold.
>
> Takker for tilliden, men økonomi er faktisk ikke min stærke side *LOL*
> Og så har jeg under alle omstændigheder en anden bog, der skal skrives
først
> *S*
Ok, nu er jeg nysgerrig
>
> > Der er grupper der 'Taber' og grupper der 'Vinder',
>
> Og så er der en teori, der handler om at kommunikere, forhandle og aftale
> sig frem til, at "Alle vinder" *S*
Ja, det kunne der skrives bøger om
Mvh Henrik
> Mvh. Lisbeth
>
>
| |
Lisbeth Jacobsen (28-08-2003)
| Kommentar
Fra : Lisbeth Jacobsen |
Dato : 28-08-03 22:01 |
|
"Henrik Andersen" <dk8008REMOVETHIS@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:l2r3b.62071$Kb2.2659348@news010.worldonline.dk...
> > Og så er der en teori, der handler om at kommunikere, forhandle og
aftale
> > sig frem til, at "Alle vinder" *S*
>
> Ja, det kunne der skrives bøger om
Ja.. og det er der også skrevet bøger om *S*
Mvh. Lisbeth
| |
Henrik Andersen (28-08-2003)
| Kommentar
Fra : Henrik Andersen |
Dato : 28-08-03 22:16 |
|
Ok, kan du anbefale nogen specielt?????
Mvh Henrik
"Lisbeth Jacobsen" <jacobsenlisbeth@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:3f4e6ffa$2$26587$ba624c82@nntp04.dk.telia.net...
> "Henrik Andersen" <dk8008REMOVETHIS@hotmail.com> skrev i en meddelelse
> news:l2r3b.62071$Kb2.2659348@news010.worldonline.dk...
>
> > > Og så er der en teori, der handler om at kommunikere, forhandle og
> aftale
> > > sig frem til, at "Alle vinder" *S*
> >
> > Ja, det kunne der skrives bøger om
>
> Ja.. og det er der også skrevet bøger om *S*
>
> Mvh. Lisbeth
>
>
>
| |
Lisbeth Jacobsen (28-08-2003)
| Kommentar
Fra : Lisbeth Jacobsen |
Dato : 28-08-03 23:26 |
|
"Henrik Andersen" <dk8008REMOVETHIS@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:4iu3b.62185$Kb2.2667754@news010.worldonline.dk...
> Ok, kan du anbefale nogen specielt?????
Bøger om at kommunikere godt og konstruktivt findes der masser af.
Spørgsmålet er, hvad du vil bruge det til. Hvilken situation.
Der er forskel på, om du vil kommunikere med dit barn, din kæreste eller din
chef.
Mvh. Lisbeth
| |
Henrik Andersen (29-08-2003)
| Kommentar
Fra : Henrik Andersen |
Dato : 29-08-03 09:47 |
|
> Bøger om at kommunikere godt og konstruktivt findes der masser af.
> Spørgsmålet er, hvad du vil bruge det til. Hvilken situation.
> Der er forskel på, om du vil kommunikere med dit barn, din kæreste eller
din
> chef.
Jeg men er selv at jeg kommunikerer tilfredsstillende, tænkte mere på
hvordan man forhandler og aftaler ting og situationer til alles bedste...
Mvh Henrik
| |
Lisbeth Jacobsen (29-08-2003)
| Kommentar
Fra : Lisbeth Jacobsen |
Dato : 29-08-03 14:17 |
|
"Henrik Andersen" <dk8008REMOVETHIS@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:4tE3b.62331$Kb2.2680168@news010.worldonline.dk...
> > Bøger om at kommunikere godt og konstruktivt findes der masser af.
> > Spørgsmålet er, hvad du vil bruge det til. Hvilken situation.
> > Der er forskel på, om du vil kommunikere med dit barn, din kæreste eller
> din
> > chef.
>
> Jeg men er selv at jeg kommunikerer tilfredsstillende, tænkte mere på
> hvordan man forhandler og aftaler ting og situationer til alles bedste...
Lad os starte der, hvor det er aktuelt for denne gruppe.... når man skal
lave aftaler med børn og forhandle med dem. De er benhårde forhandlere, så
det er ikke noget dårligt sted at begynde at øve sig! *S*
http://www.borgen.dk/titler/foraeldreuddannelse.htm
Thomas Gordons bog "Forældre-uddannelse - Problemer - konflikter -
løsninger" koster sølle 99 kroner. Den kan jeg varmt anbefale til forældre,
der vil lære aktiv lytning, at sende klare "jeg-budskaber" og at løse
konflikter, så begge parter vinder.
Og vil man føre det lidt videre ud i livet, er det eksempelvis denne:
Keld Jensens "Kommunikativ kompetence. Personlig gennemslagskraft gennem
effektiv kommunikation" Udgivet af JP Bøger. 251 sider. 318 kr.. ISBN
8790959426. Find den på www.jpboger.dk
Keld Jensens bog - og andre bøger om kommunikation - kan du desuden læse om
på denne side:
http://www.steenhildebrandt.dk/Default.asp?ID=141
Anne Dickson's "Og jeg mener, hvad jeg siger" er en klassiker om assertiv
kommunikation. Kan bruges i forhold til børn, partner men også på en lang
række andre områder.
http://www.hansreitzel.dk/boeger/Psykologi/DicksonOg.htm
Og så kan man jo - uf hvor ækelt - manipulere sig til sin vilje. Eller bare
lære, hvordan man undgår at lade sig manipulere. *S* Læs Klaus Kjøllers bog
"Manipulation"
http://www.kjoeller.dk/mani.htm
Og så en af de helt gode - mest for kvinder, men sørme også lærerig for
mænd:
Solveig Schmidts "Lønforhandling for kvinder", 184 sider, 169,00 kr,
Rosinante
http://www.rosinante.dk/Bogtitler/Schmidt,%20Loenforhandling.htm
Og så er der Marshall B. Rosenbergs "Ikkevoldelig kommunikation: Girafsprog"
213 sider, 269 kr., Borgens forlag.
http://www.borgen.dk/titler/ikkevoldelig_kommunikation.htm
Den er sørme også god i forhold til både børn og partner.
Så har du da vist læsestof nok til denne weekend. *S*
Det er nogle af de bedste jeg kender om kommunikation.
Mvh. Lisbeth
| |
Henrik Andersen (30-08-2003)
| Kommentar
Fra : Henrik Andersen |
Dato : 30-08-03 09:29 |
|
Ok, så vil jeg bare sige TAK!!!
Mvh Henrik
> Lad os starte der, hvor det er aktuelt for denne gruppe.... når man skal
> lave aftaler med børn og forhandle med dem. De er benhårde forhandlere, så
> det er ikke noget dårligt sted at begynde at øve sig! *S*
>
> http://www.borgen.dk/titler/foraeldreuddannelse.htm
>
> Thomas Gordons bog "Forældre-uddannelse - Problemer - konflikter -
> løsninger" koster sølle 99 kroner. Den kan jeg varmt anbefale til
forældre,
> der vil lære aktiv lytning, at sende klare "jeg-budskaber" og at løse
> konflikter, så begge parter vinder.
>
> Og vil man føre det lidt videre ud i livet, er det eksempelvis denne:
>
> Keld Jensens "Kommunikativ kompetence. Personlig gennemslagskraft gennem
> effektiv kommunikation" Udgivet af JP Bøger. 251 sider. 318 kr.. ISBN
> 8790959426. Find den på www.jpboger.dk
>
> Keld Jensens bog - og andre bøger om kommunikation - kan du desuden læse
om
> på denne side:
> http://www.steenhildebrandt.dk/Default.asp?ID=141
>
> Anne Dickson's "Og jeg mener, hvad jeg siger" er en klassiker om assertiv
> kommunikation. Kan bruges i forhold til børn, partner men også på en lang
> række andre områder.
> http://www.hansreitzel.dk/boeger/Psykologi/DicksonOg.htm
>
> Og så kan man jo - uf hvor ækelt - manipulere sig til sin vilje. Eller
bare
> lære, hvordan man undgår at lade sig manipulere. *S* Læs Klaus Kjøllers
bog
> "Manipulation"
> http://www.kjoeller.dk/mani.htm
>
> Og så en af de helt gode - mest for kvinder, men sørme også lærerig for
> mænd:
> Solveig Schmidts "Lønforhandling for kvinder", 184 sider, 169,00 kr,
> Rosinante
> http://www.rosinante.dk/Bogtitler/Schmidt,%20Loenforhandling.htm
>
> Og så er der Marshall B. Rosenbergs "Ikkevoldelig kommunikation:
Girafsprog"
> 213 sider, 269 kr., Borgens forlag.
> http://www.borgen.dk/titler/ikkevoldelig_kommunikation.htm
> Den er sørme også god i forhold til både børn og partner.
>
> Så har du da vist læsestof nok til denne weekend. *S*
>
> Det er nogle af de bedste jeg kender om kommunikation.
>
>
> Mvh. Lisbeth
>
>
>
| |
Lisbeth Jacobsen (30-08-2003)
| Kommentar
Fra : Lisbeth Jacobsen |
Dato : 30-08-03 11:47 |
|
"Henrik Andersen" <dk8008REMOVETHIS@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:KeZ3b.62657$Kb2.2719951@news010.worldonline.dk...
> Ok, så vil jeg bare sige TAK!!!
Jamen selvtak.
Jeg ville nu hellere have, at du lærer ikke at medtage hele den mail du
reagerer på - så jeg (og alle andre) ikke skal hente mit indlæg flere gange.
*S*
Prøv engang at hoppe ind på http://www.usenet.dk/netikette/citatteknik.html
og læs *S* Der er fordelene udmærket beskrevet.
Mvh. Lisbeth
| |
Henrik Andersen (28-08-2003)
| Kommentar
Fra : Henrik Andersen |
Dato : 28-08-03 13:56 |
|
> > det fremgår blot ikke særligt tydeligt af dine svar her til aften ;)
>
> Jeg synes faktisk det fremgår helt klokkeklart, at jeg ikke er uendeligt
> ligeglad med om min partner fungerer uden for forholdet?
>
> Hvad lægger du ellers i eksempelvis sætninger som "Jeg vil bestemt ikke
være
> ligeglad, hvis min partner ikke har råd til det, der skal være råd til."
Det er da ellers tydeligt? Eller???
>
> > jamen hvordan vil _du_ sikre dig at din partner kan klare sig, hvis han
> > pludselig ender uden job, og uden mulighed for at tjene samme løn som
> > hidtil, og derfor ender i et økonomisk dødvande, der gør ham ude af
stand
> > til at opretholde den standart i har valgt sammen?
>
> Det vil jeg ikke sikre at han kan. Det sikrer HAN, at han kan.
Ja, ansvar er en personlig ting.
>
> Ligesom JEG tager for givet, at han ikke skal sørge for at sikre mig,
tager
> jeg det for givet, at jeg ikke skal sikre ham - at han er et ansvarligt
> menneske, der sørger for, at han kan klare sig.
Igen, ansvar er en personlig ting.
>
> Man kan eksempelvis melde sig i en arbejdsløshedskasse.
> Man kan vælge at spare op til en krisetid frem for hele tiden at bruge
hvad
> man har og lidt til.
> Man kan spare op til sin pension.
> Man kan tegne en livsforsikring.
Ja, enig.
>
> Der er ret meget man kan gøre for at sikre, at man kan klare sig
økonomisk.
> Jeg siger ikke, at man behøver gøre disse ting - eller, at man behøver
gøre
> det hele. Kun at man KAN gøre ret meget for at kunne klare sig.
Ja ansvar er et personlig valg.
>
> Det handler i min øjne om at handle ansvarligt.
>
> > hvis han nu blev afhængig af at skulle bruge af dine penge, på den ene
> eller
> > den anden måde??
Ja, det sker jo nok ikke når man tager ansvar for hinanden og ikke at
forglemme, sig selv.
>
> Hvordan skulle han dog blive afhængig af at bruge MINE penge? *S*
> Jeg er ikke overhovedet i stand til at forestille mig sammen med en mand,
> der kan ende i den situation. Man skal opføre sig dybt uansvarligt for at
> fremprovokere den situation.
Eller endnu værre, med overlæg....
>
> > det virker komplet uforståeligt på mig at du tilsyneladende vil være
> > ligeglad med din partner i en sådan situation, og overlade ham til sig
> > selv......
>
> Jeg vil ikke være komplet ligeglad med min partner og overlade ham til sig
> selv. Hvordan er du egentlig nået til den konklusion?
>
> > det er sådan jeg opfatter det du siger i dine andre indlæg...
>
> Men det er ikke, hvad jeg skriver og ikke, hvad jeg mener *S*
>
> > sådan lidt udefra kunne det tyde på at du i en sådan situation vil
forlade
> > din partner, for at passe på dig selv og din økonomi....... kan det
passe?
>
> Nej, det vil jeg da bestemt ikke.
>
> Mvh. Lisbeth
Ok, rart at vide at der er andre mennesker der tænker som jeg
Mvh Henrik
>
>
| |
Henrik Andersen (28-08-2003)
| Kommentar
Fra : Henrik Andersen |
Dato : 28-08-03 13:49 |
|
"Lisbeth Jacobsen" <jacobsenlisbeth@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:3f46acd4$0$19347$ba624c82@nntp05.dk.telia.net...
> "Sabina Hertzum" <sabina@mandezonen.dk> skrev i en meddelelse
> news:gyx1b.53719$Kb2.2469803@news010.worldonline.dk...
>
> > jeg må i dette tilfælde give Lars ret...... det virker også på mig som
om
> du
> > er uendeligt ligeglad med om din partner fungerer uden for
> forholdet.......
> > bare du kan gøre med dine penge som du vil ;)
>
> Nej.. det er jeg bestemt ikke ligeglad med overhovedet. Tværtimodt finder
> jeg det overordentligt vigtigt, at min partner fungerer uden for forholdet
> også...
>
> > der er jo netop her tale om daglige fornødenheder, som benzin og sko og
> > lignende....... ikke om rejser sydpå... på mig lyder det som at du
> > prioriterer de _ting_ der involverer dig højere end din partner.....
igen
> > efter min opfattelse....
>
> Slet ikke. Jeg prioriterer det lige så højt, at HAN kan klare sig. Men jeg
> betrager det ikke som mit ansvar, at han kan. Og det er bestemt heller
> ikke hans ansvar, om jeg kan.....
200% enig
Mvh Henrik
>
> Mvh. Lisbeth
>
>
>
| |
Henrik Andersen (28-08-2003)
| Kommentar
Fra : Henrik Andersen |
Dato : 28-08-03 13:48 |
|
> > Den *skulle* lige drejes Det har det bestemt for mig/os.... det at
> > udvise respekt, for sin partner, er meget vigtigt i et forhold, og i
mine
> > øjne viser man minus respekt, ved at skide på den anden, hvilket man
> > automatiskt gør ved at sige: "Det er MINE penge, det er mig der har
tjænt
> > dem, at du så ikke har råd til benzin, til bilen, så du kan komme på
> > arbejde, og tjæne DINE penge, er absolut ikke mit problem" er f...
> (undskyld
> > sproget) at være ligeglad, og elsker man, er man ikke ligeglad......
>
> At betragte det som den enkeltes eget ansvar at kunne forsørge sig selv er
> ikke lig med, at man er ligeglad, hvis partneren IKKE magter det.
Det var faktisk det samme jeg sad og tænkte.... Og jeg er enig...
>
> Jeg vil bestemt ikke være ligeglad, hvis min partner ikke har råd til det,
> der skal være råd til.
Samme herfra...
>
> Men der er forskel på, om han ikke har råd til de daglige og nødvendige
> fornødenheder - eller, om han ikke har råd til 14 dages ferie sydpå. Jeg
vil
> IKKE betale hans benzin til bilen, hans sko, hans busbillet etc. Men jeg
> betaler derimod glad og gerne en ferie eller en tur i byen på restaurant.
Ja, der ER forskel....
Det er noget andet når man SELV vælger at glæde den anden end
at man kronisk skal spæde til en der ikke kan / vil selv...
Mvh Henrik
>
> Mvh. Lisbeth
>
>
>
>
>
| |
Henrik Andersen (20-08-2003)
| Kommentar
Fra : Henrik Andersen |
Dato : 20-08-03 15:59 |
|
"Nette" <nettesnetpost@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:3f430f05$0$97231$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
>
> "Sabina Hertzum" skrev i en meddelelse
> news:xrw0b.52122$Kb2.2387083@news010.worldonline.dk...
> > dermed vil det jo stadig ende med at parten uden børn betaler mere end
> > parten med børn, gennemsnitligt.......
>
> Hvorfor dog det? Man kan sagtens have en kasse, hvoraf man køber ind, hvor
> den ene spæder lidt mere til end den anden.
Ja, selvfølgeligt....
>
> > ville det?? har din kæreste ikke også glæde af at du glæder dig over at
gå
> i
> > det tøj du ønsker og bliver glad af??
>
> Han er fuldstændig ligeglad med hvilket tøj jeg går i. Hvis det stod til
> hans natur, så valgte jeg ligesom ham det billigste.
> Det er mit ekstra forbrug, det må jeg så sandelig selv betale.
Fair nok, allerhelst så jeg at min kæreste kun havde tøj på UDENFOR
hjemmet...
>
> > har du ikke også glæde af at se din mand bruge penge på¨noget der har
hans
> > interesse?
>
> Både og. Jeg ville godt nok brokke mig, hvis jeg gentagne gange skulle
være
> med til at betale hans udstyr.
Det kan jeg godt forstå...
Hvis det havde været vores fælles kasse de
> penge blev taget fra, ville jeg mene, de kunne være brugt meget bedre.
Samme her....
>
> > hvordan finder i så ud af det hvis en af jer ikke tænker over at der
altså
> > skal købes mad også sidst på måneden?
>
> Vi smider pengene i hver den 1. og der er altid en lille klat tilbage når
> måneden er omme. Vi kan også sagtens gå ud og spise for de penge....
> I starten gjorde vi det, jeg startede med at foreslå, - at gemme
> regningerne, sådan vi kunne danne os et madbudget. Efter nogle måneder lå
> det helt fast, hvilket beløb vi aldrig kom op over, og så satte vi os på
> det.
Det lyder som noget der virker...
>
> > men hver familie må jo gøre hvad der fungerer for dem....... desværre
har
> > jeg bare flere gange set økonomisk uligevægtige forhold gå i stykker
fordi
> > fyren (som jo oftest tjener mere end kvinden) drager i byen hver weekend
> med
> > gutterne "fordi han har råd", hvor kæresten må sidde derhjemme foran
> > flimmerkassen fordi hun ikke har råd......
>
> Det vil jeg så aldrig kunne forestille mig kunne ske for os.
Heller ikke her....
Vi tjener
> nogenlunde lige meget, og hvis den ene hellere vil bruge sine penge på
div.
> ting og sager end at f.eks. gå i byen for dem, så er det helt op til
> vedkommende selv.
Enig...
>
> Nette
>
>
| |
SE (20-08-2003)
| Kommentar
Fra : SE |
Dato : 20-08-03 14:05 |
|
> men hver familie må jo gøre hvad der fungerer for dem....... desværre har
> jeg bare flere gange set økonomisk uligevægtige forhold gå i stykker fordi
> fyren (som jo oftest tjener mere end kvinden) drager i byen hver weekend
med
> gutterne "fordi han har råd", hvor kæresten må sidde derhjemme foran
> flimmerkassen fordi hun ikke har råd......
Det lyder som min søsters nuværende forhold........ Hun er på SU og han er
voksenlærling, og tjener altså en del mere end hende. De har boet sammen i
over 3 år, og deler alle faste udgifter lige over, samt lægger 1000 kr. hver
til mad/toiletartikler/el-pærer o.s.v. pr. måned. Når det er gjort, har min
søster ikke meget tilbage til sig selv, med det resultat at hun må låne af
sin kæreste. Og jeg mener seriøst at pengene skal betales tilbage den 1.
Vi ville på et tidspunkt i biografen på en double-date og det var sidst på
måneden og min søster mente ikke hun havde råd, hvorefter kæresten tilbød
hende at LÅNE pengene til biografbilletten. Så har de et fint regnskab
hjemme på køleskabet, hvor min søster kan se hvor meget hun skylder sin
kæreste til den 1.
Det er for mig at se et forhold dømt til at mislykkes før eller siden. Hvad
så hvis de får børn........ Hvem skal så betale deres tøj? Skal det også
tages fra en fælles pulje?
Millimeterdemokrati hører IKKE hjemme i et fast parforhold efter min mening.
/se
| |
Sabina Hertzum (20-08-2003)
| Kommentar
Fra : Sabina Hertzum |
Dato : 20-08-03 14:16 |
|
SE wrote:
> Vi ville på et tidspunkt i biografen på en double-date og det var
> sidst på måneden og min søster mente ikke hun havde råd, hvorefter
> kæresten tilbød hende at LÅNE pengene til biografbilletten. Så har de
> et fint regnskab hjemme på køleskabet, hvor min søster kan se hvor
> meget hun skylder sin kæreste til den 1.
>
> Det er for mig at se et forhold dømt til at mislykkes før eller
> siden. Hvad så hvis de får børn........ Hvem skal så betale deres
> tøj? Skal det også tages fra en fælles pulje?
>
> Millimeterdemokrati hører IKKE hjemme i et fast parforhold efter min
> mening.
HØRT! og tak for en god beskrivelse af hvad jeg er enig med dig i, et
forhold der er dømt til at mislykkedes.......
--
Knus Sabina
www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.
| |
Henrik Andersen (20-08-2003)
| Kommentar
Fra : Henrik Andersen |
Dato : 20-08-03 16:01 |
|
Har hun et job der kan supplere hendes SU???
"SE" <blabla@plidderpladder.dk> skrev i en meddelelse
news:KlK0b.67259$zL.345@news1.bredband.com...
>
> > men hver familie må jo gøre hvad der fungerer for dem....... desværre
har
> > jeg bare flere gange set økonomisk uligevægtige forhold gå i stykker
fordi
> > fyren (som jo oftest tjener mere end kvinden) drager i byen hver weekend
> med
> > gutterne "fordi han har råd", hvor kæresten må sidde derhjemme foran
> > flimmerkassen fordi hun ikke har råd......
>
> Det lyder som min søsters nuværende forhold........ Hun er på SU og han er
> voksenlærling, og tjener altså en del mere end hende. De har boet sammen i
> over 3 år, og deler alle faste udgifter lige over, samt lægger 1000 kr.
hver
> til mad/toiletartikler/el-pærer o.s.v. pr. måned. Når det er gjort, har
min
> søster ikke meget tilbage til sig selv, med det resultat at hun må låne af
> sin kæreste. Og jeg mener seriøst at pengene skal betales tilbage den 1.
> Vi ville på et tidspunkt i biografen på en double-date og det var sidst
på
> måneden og min søster mente ikke hun havde råd, hvorefter kæresten tilbød
> hende at LÅNE pengene til biografbilletten. Så har de et fint regnskab
> hjemme på køleskabet, hvor min søster kan se hvor meget hun skylder sin
> kæreste til den 1.
>
> Det er for mig at se et forhold dømt til at mislykkes før eller siden.
Hvad
> så hvis de får børn........ Hvem skal så betale deres tøj? Skal det også
> tages fra en fælles pulje?
>
> Millimeterdemokrati hører IKKE hjemme i et fast parforhold efter min
mening.
>
> /se
>
>
| |
Henrik Andersen (20-08-2003)
| Kommentar
Fra : Henrik Andersen |
Dato : 20-08-03 15:57 |
|
> > Nu kunne man jo lade madbugdettet indgå i en fast udgift, sådan man
> > kan spise samlet og det samme.
>
> dermed vil det jo stadig ende med at parten uden børn betaler mere end
> parten med børn, gennemsnitligt.......
Ikke hvis jeg har forstået det rigtigt...
Man betaler det samme, men at der er forskel på hvad man tjener er jo en
helt anden ting...
>
> > Hos os er det f.eks. sådan at jeg helst vil gå i noget tøj, der er
> > noget dyrere end min kæreste vil. Det ville være urimeligt, hvis han
> > skulle spæde til der.
>
> > Han er storsamler af f.eks. videobånd og ligeledes køber han meget
> > computerudstyr. Det ville være lige så urimeligt, hvis jeg skulle
> > være med til at betale det.
100% enig...
> > Når vores fælles udgifter er betalt, kan vi hver i sær vælge, hvad
> > vores penge skal bruges til. Så er der slet ikke de problemer med at
> > man skal spørge hinanden, før man køber noget.
Ja, det er vigtigt at få en funktionabel ordning på det,
det er grund til megen bekymring i mange forhold....
>
> hvordan finder i så ud af det hvis en af jer ikke tænker over at der altså
> skal købes mad også sidst på måneden?
>
> men hver familie må jo gøre hvad der fungerer for dem.......
Enig....
>
> www.MandeZonen.dk
> Danmarks førende mandeportal.
>
>
| |
Sabina Hertzum (20-08-2003)
| Kommentar
Fra : Sabina Hertzum |
Dato : 20-08-03 16:00 |
|
Henrik Andersen wrote:
>>> Nu kunne man jo lade madbugdettet indgå i en fast udgift, sådan man
>>> kan spise samlet og det samme.
>>
>> dermed vil det jo stadig ende med at parten uden børn betaler mere
>> end parten med børn, gennemsnitligt.......
>
> Ikke hvis jeg har forstået det rigtigt...
> Man betaler det samme, men at der er forskel på hvad man tjener er jo
> en helt anden ting...
hvis du og din kæreste begge to putter X antal kroner i en fælles kasse,
uafhængigt af at din kæreste tjener Y og du tjener K, så vil det STADIG
blive dig der betaler mere i helheden, da din kæreste jo har to børn med i
forholdet, som du så hjælper med at brødføde......
skal det fordeles ligeligt efter antal mennesker i familien vil fordelingen
hedde 3 dele til din kæreste og 1 del til dig........
>>> Når vores fælles udgifter er betalt, kan vi hver i sær vælge, hvad
>>> vores penge skal bruges til. Så er der slet ikke de problemer med at
>>> man skal spørge hinanden, før man køber noget.
>
> Ja, det er vigtigt at få en funktionabel ordning på det,
> det er grund til megen bekymring i mange forhold....
kun hvis man tillader det at blive det......
--
Knus Sabina
www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.
| |
Henrik Andersen (20-08-2003)
| Kommentar
Fra : Henrik Andersen |
Dato : 20-08-03 16:04 |
|
"Sabina Hertzum" <sabina@mandezonen.dk> skrev i en meddelelse
news:H1M0b.52339$Kb2.2402154@news010.worldonline.dk...
> Henrik Andersen wrote:
> >>> Nu kunne man jo lade madbugdettet indgå i en fast udgift, sådan man
> >>> kan spise samlet og det samme.
> >>
> >> dermed vil det jo stadig ende med at parten uden børn betaler mere
> >> end parten med børn, gennemsnitligt.......
> >
> > Ikke hvis jeg har forstået det rigtigt...
> > Man betaler det samme, men at der er forskel på hvad man tjener er jo
> > en helt anden ting...
>
> hvis du og din kæreste begge to putter X antal kroner i en fælles kasse,
> uafhængigt af at din kæreste tjener Y og du tjener K, så vil det STADIG
> blive dig der betaler mere i helheden, da din kæreste jo har to børn med i
> forholdet, som du så hjælper med at brødføde......
> skal det fordeles ligeligt efter antal mennesker i familien vil
fordelingen
> hedde 3 dele til din kæreste og 1 del til dig........
Ok, du har fat i noget der....
>
> >>> Når vores fælles udgifter er betalt, kan vi hver i sær vælge, hvad
> >>> vores penge skal bruges til. Så er der slet ikke de problemer med at
> >>> man skal spørge hinanden, før man køber noget.
> >
> > Ja, det er vigtigt at få en funktionabel ordning på det,
> > det er grund til megen bekymring i mange forhold....
>
> kun hvis man tillader det at blive det......
Nemlig, derfor denne tråd...
>
> --
> Knus Sabina
>
> www.MandeZonen.dk
> Danmarks førende mandeportal.
>
>
| |
Henrik Andersen (20-08-2003)
| Kommentar
Fra : Henrik Andersen |
Dato : 20-08-03 15:52 |
|
100% enig....
Takker for inputtet...
"Nette" <nettesnetpost@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:3f428d05$0$5161$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>
> "Jens og Jannie" skrev i en meddelelse
> news:3f4232bd$0$32544$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> > Kunne du forestille dig, at du sad og spiste en dejlig bøf, mens hun sad
> ved
> > siden af og spiste havregrød sammen med sine børn, fordi hun ikke havde
> råd
> > til andet.
>
> Nu kunne man jo lade madbugdettet indgå i en fast udgift, sådan man kan
> spise samlet og det samme.
> Hos os er det f.eks. sådan at jeg helst vil gå i noget tøj, der er noget
> dyrere end min kæreste vil. Det ville være urimeligt, hvis han skulle
spæde
> til der.
> Han er storsamler af f.eks. videobånd og ligeledes køber han meget
> computerudstyr. Det ville være lige så urimeligt, hvis jeg skulle være med
> til at betale det.
> Når vores fælles udgifter er betalt, kan vi hver i sær vælge, hvad vores
> penge skal bruges til. Så er der slet ikke de problemer med at man skal
> spørge hinanden, før man køber noget.
>
> Nette
>
>
| |
Lisbeth Jacobsen (19-08-2003)
| Kommentar
Fra : Lisbeth Jacobsen |
Dato : 19-08-03 20:29 |
|
"Papfaderen" <dk8008REMOVETHIS@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:T520b.51617$Kb2.2338876@news010.worldonline.dk...
> Hvad og hvordan gør i andre derude når / hvis i flytter sammen
> med en der har to børn og i ikke selv har børn???
>
> Jeg mener Økonomisk, har i fælles økonomi eller delt op, som eks. sådan
her:
Jeg har aldrig prøvet andet end at have "din", "min" og en "fælles" økonomi.
Og jeg har aldrig oplevet problemer med ordningen.
Min valg er derfor, at man finder ud af, hvad de fælles udgifter løber op i
og spytter hver især det beløb i den fælles kasse. Resten tilhører den, der
har tjent pengene. Og det er selvfølgelig vedkommendes eget valg, om de skal
bruges på computerspil, fælles rejser, middag i byen, modetøj, ny
mobiltelefon, ugeblade, biografture.....
Mvh. Lisbeth
| |
Henrik Andersen (20-08-2003)
| Kommentar
Fra : Henrik Andersen |
Dato : 20-08-03 16:02 |
|
"Lisbeth Jacobsen" <jacobsenlisbeth@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:3f427c40$0$26606$ba624c82@nntp04.dk.telia.net...
> "Papfaderen" <dk8008REMOVETHIS@hotmail.com> skrev i en meddelelse
> news:T520b.51617$Kb2.2338876@news010.worldonline.dk...
>
> > Hvad og hvordan gør i andre derude når / hvis i flytter sammen
> > med en der har to børn og i ikke selv har børn???
> >
> > Jeg mener Økonomisk, har i fælles økonomi eller delt op, som eks. sådan
> her:
>
> Jeg har aldrig prøvet andet end at have "din", "min" og en "fælles"
økonomi.
> Og jeg har aldrig oplevet problemer med ordningen.
Det er dejligt at høre for det er sådan jeg ser på det...
>
> Min valg er derfor, at man finder ud af, hvad de fælles udgifter løber op
i
> og spytter hver især det beløb i den fælles kasse. Resten tilhører den,
der
> har tjent pengene.
Og det må da siges at være fair...
Og det er selvfølgelig vedkommendes eget valg, om de skal
> bruges på computerspil, fælles rejser, middag i byen, modetøj, ny
> mobiltelefon, ugeblade, biografture.....
Det er jo det det er...
>
> Mvh. Lisbeth
>
>
>
>
| |
Uffe Bærentsen (20-08-2003)
| Kommentar
Fra : Uffe Bærentsen |
Dato : 20-08-03 10:07 |
|
"Papfaderen" <dk8008REMOVETHIS@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:T520b.51617$Kb2.2338876@news010.worldonline.dk...
> Hej der ude!
>
> Hvad og hvordan gør i andre derude når / hvis i flytter sammen
> med en der har to børn og i ikke selv har børn???
Flyttede sammen med en der havde 2 børn.
Jeg havde selv 1 fra tidligere forhold.
> Jeg mener Økonomisk, har i fælles økonomi eller delt op, som eks. sådan
her:
>
> 1. Ved at ALLE de penge der tjenes i husstanden lægges i en pulje og
> det der evt. måtte være til overs deles lige over.... Eller
>
> 2. Ved at der er 3 budgetter, Hendes, Hans og det fælles budget.
> Hvor man hver måned hver især lægger et fast beløb til den fælles
> husførelse og så ellers hører resten ind under personligt forbrug,
> hvis der er noget tilbage.
>
> Eller en hel 3'je løsning?
Det blev 'En helt 3. model'
> Jeg spørger fordi at jeg står i denne situation....
>
> Jeg har mødt kvinden i mit liv, vi mødte hinanden lidt sent så
> hun havde nået at få 2 børn inden vi mødtes.
>
> Jeg elsker hende og begge hendes børn.
>
> Men så kommer vi til økonomien:
>
> Lige nu bor jeg på et lejet værelse og hun bor sammen med
> børnene på samme måde som inden vi mødtes.
> Og det fungerer fint.
Jeg boede på et lejet værelse, men flyttede kort efter ind ved kæresten (på
det tidspunkt) og ungerne.
> MEN når / hvis vi flytter sammen snakker hun om at starte på
> en uddannelse der varer 3 ½ år, og det er på SU.
>
> Det ville så i praksis sige at HVIS vi flyttede sammen inden
> hun påbegyndte sin uddannelse ville jeg stå for at tjene
> en masse penge til hende og hendes børn som
> - uanset hvor meget jeg elsker dem og omvendt -
> stadigt ikke er mine børn.
>
> Når hun så bliver færdig med uddannelsen er det hendes plan at
> arbejde 30 timer om ugen, med andre ord ville det være
> - i mine øjne - unfair over for mig hvis det blev
> version 1. som beskrevet ovenfor.
Vi havde begge taget en uddannelse.
Jeg havde studiegæld, hun ingen.
> Hvor imod jeg selv hælder mere til version 2.
> da den jo - igen i mine øjne - ville være mere fair.
>
> Man kan fortolke det på flere måder, en kunne være at
> hvis hun insisterer på version 1. at hun så godtager at jeg 'køber'
> mig fri af mit ansvar, og det er jeg ikke enig i, for jeg tager
> og skal nok tage mit ansvar for de nuværende og evt kommende
> børn. Eks. er det mig der er med på første skoledag etc.
>
> Og jeg er også indforstået med at betale fælles husleje, vand,
> el, varme og madbudget.
> Det er når vi kommer til resten at jeg er i tvivl hvad der fair.
Modellen blev i vores tilfælde som følger:
Alle pengene kom i en fælles kasse.
Det skal lige bemærkes at vi siden er gået hen og blevet gift.
Har købt hus sammen.
Fået 1 fælles barn.
Vi har stadig separate konti, men kun af praktiske hensyn.
Alle udgifter bliver fordelt, om det bliver fordelt ligeligt eller ej ved
jeg faktisk ikke.
Det skal lige bemærkes at mange af vores faste udgifter kører over PBS, fra
separate konti.
Det overskud der er der når måneden er omme kommer på en opsparing, der
bliver ikke kigget på hvor meget der komme fra hvilken konto.
Vi spørger faktisk sjældent hinanden om jeg eller hun må købe den eller den
ting.
Forklaringen på dette er nok at vi begge føler et ansvar for at det lagte
budget skal holde (det er hende der styrer regnskabet).
Jeg er meget godt tilfreds med den model vi har valgt (jeg slipper for
regnskabet).
mvh Uffe Bærentsen
| |
Christina Puhakka Eg~ (20-08-2003)
| Kommentar
Fra : Christina Puhakka Eg~ |
Dato : 20-08-03 20:13 |
|
"Papfaderen" skrev...
> Og jeg er også indforstået med at betale fælles husleje, vand,
> el, varme og madbudget.
> Det er når vi kommer til resten at jeg er i tvivl hvad der fair.
Du har gjort mig nysgerrig efterhånden. Hvad siger din kæreste selv til
alt dette med økonomi?
Christina
| |
Henrik Andersen (22-08-2003)
| Kommentar
Fra : Henrik Andersen |
Dato : 22-08-03 17:27 |
|
Hun mener at alt skal lægges i en pulje og at det så skal fordeles ligeligt
efter de faste udgifter...
Det mener jeg jo så ikke, og det er der flere grunde til....
1. Hun kommer ind i et forhold med 2 børn.
2. Jeg mener at man beholder de penge man har evnet at (for)tjent(e).
3. Jeg mener begge parter bør tage et økonomisk ansvar,
under de omstændigheder der nu er, og ikke belaste den anden.
Jeg forestiller mig det lidt som et slags kollektiv hvor man forpligter sig
til at hjælpe til og spæde
økonomisk til så alt der skal køre, kører godt.
Det efter mener jeg ikke der er grund til at forpligte sig til at putte
flere penge i den kasse,
det skal dog ikke afholde nogen fra at spæde ekstraordinært til, som eks. en
by tur, eller
en tur i Tovoli eller hvad man nu føler for. Men da det er for ens egen
penge skal man
selv tage initiativ til det.
Mvh Henrik
"Christina Puhakka Egholm" <find.adressen@andetsteds.dk> skrev i en
meddelelse news:bi0hb8$7pc$1@sunsite.dk...
> "Papfaderen" skrev...
>
> > Og jeg er også indforstået med at betale fælles husleje, vand,
> > el, varme og madbudget.
> > Det er når vi kommer til resten at jeg er i tvivl hvad der fair.
>
> Du har gjort mig nysgerrig efterhånden. Hvad siger din kæreste selv til
> alt dette med økonomi?
>
> Christina
>
| |
Sabina Hertzum (22-08-2003)
| Kommentar
Fra : Sabina Hertzum |
Dato : 22-08-03 17:45 |
|
Henrik Andersen wrote:
> Hun mener at alt skal lægges i en pulje og at det så skal fordeles
> ligeligt efter de faste udgifter...
hivlket på mig lyder til at hun er villig til at tage det sure med det søde,
og gå ind i forholdet 100%
jeg har lige nogle kommentarer til det du skrive rherunder ;)
> Det mener jeg jo så ikke, og det er der flere grunde til....
> 1. Hun kommer ind i et forhold med 2 børn.
ja, men bliver de ikke også delvist dit ansvar ( om ikke andet så
personligt, hvis ikke økonomisk?)?
> 2. Jeg mener at man beholder de penge man har evnet at (for)tjent(e).
gælder det også for de penge du kommer til at koste hende ved
sammenflytningen?
i det hun flytter sammen med dig vil hun jo pr automatik miste en del af sin
indtægt pga dig.......
> 3. Jeg mener begge parter bør tage et økonomisk ansvar,
> under de omstændigheder der nu er, og ikke belaste den anden.
IMO kommer du til at belaste din kæreste økonomisk når i flytter sammen....
har hun prøvet at regne de tilskud sammen hun modtager??
og her taler jeg ikke om udelukkende penge i kassen, men også de fripladser
med mere hun evt har.....
det burde iøvrigt være rimeligt nemt.....
> Jeg forestiller mig det lidt som et slags kollektiv hvor man
> forpligter sig til at hjælpe til og spæde
> økonomisk til så alt der skal køre, kører godt.
så er det jo et spørgsmål om hvorvidt i er enige om hvad der skal køre??
hvis hun nu mener det er nødvendigt at børnene får nyt tøj hver 3 md eller
efter behov, vil du så hjælpe der, eller trække dig tilbage med armene
overkors og sige "det er ikke mit ansvar"??
> Det efter mener jeg ikke der er grund til at forpligte sig til at
> putte flere penge i den kasse,
hvorfor ikke, når det nu koster hende som absolut minimum 2000 kr hver anden
måned, plus fripladser og boligsikring..... dermed forringer du hendes
situation....
> det skal dog ikke afholde nogen fra at spæde ekstraordinært til, som
> eks. en by tur, eller
> en tur i Tovoli eller hvad man nu føler for. Men da det er for ens
> egen penge skal man selv tage initiativ til det.
undskyld jeg siger det, men på mig lyder det faktisk som om du ikke er
villig til at gå 100% ind i det forhold..... du vil have alle goderne, men
ikke rigtig noget af ansvaret...... eller sådan lyder det på mig.....
hvad skal du ofre for hende, når hun nu skal ofre sin økonomiske frihed for
dig?
--
Knus Sabina
www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.
| |
SE (22-08-2003)
| Kommentar
Fra : SE |
Dato : 22-08-03 21:36 |
|
> undskyld jeg siger det, men på mig lyder det faktisk som om du ikke er
> villig til at gå 100% ind i det forhold..... du vil have alle goderne, men
> ikke rigtig noget af ansvaret...... eller sådan lyder det på mig.....
> hvad skal du ofre for hende, når hun nu skal ofre sin økonomiske frihed
for
> dig?
Præcis det samme jeg tænkte - jeg formulerede mig bare ikke så godt. Hvis
det var mig der var kæresten, så ville jeg nok tænke mig om en ekstra gang
(hvis hun altså er klar over spørgerens holdning). Lidt hårdt sagt, så
virker det umiddelbart som om han gerne vil have en samlever som så kan
hjælpe med det praktiske (oprydning o.s.v.) men helst uden de store
økonomiske forpligtelser, så ungkarlelivet med alle fornøjelserne stadig kan
holdes ved lige.
Godt det ikke er min kæreste der har den holdning..... så havde han aldrig
fået lov at flytte ind (og i vores tilfælde er det altså ham der har
børnene, men alligevel......) Ikke tale om at jeg skulle være "gratis
underholdning".
/se
| |
Lisbeth Jacobsen (22-08-2003)
| Kommentar
Fra : Lisbeth Jacobsen |
Dato : 22-08-03 23:37 |
|
"SE" <blabla@plidderpladder.dk> skrev i en meddelelse
news:W8v1b.87009$GK.216@news2.bredband.com...
> Præcis det samme jeg tænkte - jeg formulerede mig bare ikke så godt. Hvis
> det var mig der var kæresten, så ville jeg nok tænke mig om en ekstra gang
> (hvis hun altså er klar over spørgerens holdning).
Jeg forstår Henriks indstilling og er 100% enig med ham.
Vil ens partner give en tur i byen eller en god middag på restaurant, er det
dejligt. Men de daglige udgifter - herunder udgifterne til ens barn/børn -
er da ens eget ansvar. Det skal partneren da ikke lastes med.
Mvh. Lisbeth
| |
Henrik Andersen (28-08-2003)
| Kommentar
Fra : Henrik Andersen |
Dato : 28-08-03 15:35 |
|
Takker
Mvh henrik
"Lisbeth Jacobsen" <jacobsenlisbeth@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:3f46a09a$1$19362$ba624c82@nntp05.dk.telia.net...
> "SE" <blabla@plidderpladder.dk> skrev i en meddelelse
> news:W8v1b.87009$GK.216@news2.bredband.com...
>
> > Præcis det samme jeg tænkte - jeg formulerede mig bare ikke så godt.
Hvis
> > det var mig der var kæresten, så ville jeg nok tænke mig om en ekstra
gang
> > (hvis hun altså er klar over spørgerens holdning).
>
> Jeg forstår Henriks indstilling og er 100% enig med ham.
>
> Vil ens partner give en tur i byen eller en god middag på restaurant, er
det
> dejligt. Men de daglige udgifter - herunder udgifterne til ens barn/børn -
> er da ens eget ansvar. Det skal partneren da ikke lastes med.
>
> Mvh. Lisbeth
>
>
| |
Henrik Andersen (28-08-2003)
| Kommentar
Fra : Henrik Andersen |
Dato : 28-08-03 15:35 |
|
Det er altså til evig forundring SÅ misfortolket jeg bliver, formulerer
jeg mig virkeligt SÅ dårligt??
Eller er det for kort og præcist, jeg forstår det ikke....
Hjælp mig lidt på vej...
Mvh Henrik
"SE" <blabla@plidderpladder.dk> skrev i en meddelelse
news:W8v1b.87009$GK.216@news2.bredband.com...
>
> > undskyld jeg siger det, men på mig lyder det faktisk som om du ikke er
> > villig til at gå 100% ind i det forhold..... du vil have alle goderne,
men
> > ikke rigtig noget af ansvaret...... eller sådan lyder det på mig.....
> > hvad skal du ofre for hende, når hun nu skal ofre sin økonomiske frihed
> for
> > dig?
>
> Præcis det samme jeg tænkte - jeg formulerede mig bare ikke så godt. Hvis
> det var mig der var kæresten, så ville jeg nok tænke mig om en ekstra gang
> (hvis hun altså er klar over spørgerens holdning). Lidt hårdt sagt, så
> virker det umiddelbart som om han gerne vil have en samlever som så kan
> hjælpe med det praktiske (oprydning o.s.v.) men helst uden de store
> økonomiske forpligtelser, så ungkarlelivet med alle fornøjelserne stadig
kan
> holdes ved lige.
>
> Godt det ikke er min kæreste der har den holdning..... så havde han aldrig
> fået lov at flytte ind (og i vores tilfælde er det altså ham der har
> børnene, men alligevel......) Ikke tale om at jeg skulle være "gratis
> underholdning".
>
> /se
>
>
| |
Christina Puhakka Eg~ (22-08-2003)
| Kommentar
Fra : Christina Puhakka Eg~ |
Dato : 22-08-03 23:43 |
|
"Henrik Andersen" <dk8008REMOVETHIS@hotmail.com> skrev...
> Hun mener at alt skal lægges i en pulje og at det så skal fordeles
ligeligt
> efter de faste udgifter...
>
> Det mener jeg jo så ikke, og det er der flere grunde til....
<snip>
Tak for svaret, Henrik.
Man kan sige og mene meget om din situation (som tråden her så tydeligt
viser , men det skal i hvert fald også siges, at det er klogt af dig
at bruge tid på at overveje mulighederne, når du nu har selverkendelse
nok til at vide, at dette emne vejer tungt for dig i et forhold. Engang
havde jeg det på samme måde - havde en udpræget tendens til at "føle mig
snydt" - og fandt da sammen med en partner, der havde det lige sådan.
Men lige børn leger ikke altid bedst, som nogle ellers har foreslået her
i tråden. I hvert fald gik vores nok så retfærdige fordeling ikke op i
den højere enhed, den var tænkt - den bredte sig tværtimod til alle
andre områder såsom tøjvask, madlavning, indkøb, opvask osv.
(afkrydsningssystemer for alt og kontant afregning ved månedens
slutning, hvis man ikke havde ydet lige meget). Det gik altså helt i
kage for os, men dermed ikke sagt at det ville gøre det for alle.
Det regnskab, vi havde, var i øvrigt sat ind i et regneark, hvor vores
indtægter og udgifter blev gjort op i procent, så vi hver især betalte
en lige stor del af vores respektive indkomster - vi betalte altså ikke
samme beløb, men betalte eksempelvis begge 60% af det, vi havde tjent,
og resten havde vi til os selv hver for sig. Det var i hvert fald
retfærdigt, hvis altså det ikke lige havde kørt sådan af sporet. Vi var
nok ikke heeeelt gamle, kloge og kærlige nok til at få ordningen til at
fungere.
Jeg kan ikke gennemskue om noget sådant kunne være relevant for jer. Der
er jo både børn at tage hensyn til, meget forskellige indtægter - og så
de tilskud, fripladser osv. (som andre har gjort opmærksom på) din
kæreste ville skulle undvære.
Men I skal i hvert fald have held og lykke. Hvis I virkelig vil hinanden
og livet sammen, er jeg ikke i tvivl om, at I nok skal finde en egnet
løsning.
Mvh.
Christina
| |
Sabina Hertzum (23-08-2003)
| Kommentar
Fra : Sabina Hertzum |
Dato : 23-08-03 01:18 |
|
Christina Puhakka Egholm wrote:
Hej Christina....
> I hvert fald gik vores nok
> så retfærdige fordeling ikke op i den højere enhed, den var tænkt -
> den bredte sig tværtimod til alle andre områder såsom tøjvask,
> madlavning, indkøb, opvask osv. (afkrydsningssystemer for alt og
> kontant afregning ved månedens slutning, hvis man ikke havde ydet
> lige meget). Det gik altså helt i kage for os, men dermed ikke sagt
> at det ville gøre det for alle.
puha.... det er godt nok trist når det ender sådan..... så ryger kærligheden
og nærheden ligesom fløjten....
> Det regnskab, vi havde, var i øvrigt sat ind i et regneark, hvor vores
> indtægter og udgifter blev gjort op i procent, så vi hver især betalte
> en lige stor del af vores respektive indkomster - vi betalte altså
> ikke samme beløb, men betalte eksempelvis begge 60% af det, vi havde
> tjent, og resten havde vi til os selv hver for sig. Det var i hvert
> fald retfærdigt, hvis altså det ikke lige havde kørt sådan af sporet.
> Vi var nok ikke heeeelt gamle, kloge og kærlige nok til at få
> ordningen til at fungere.
umiddelbart lyder det til at være den mest retfærdige løsning jeg har set
hidtil..... :)
> Jeg kan ikke gennemskue om noget sådant kunne være relevant for jer.
> Der er jo både børn at tage hensyn til, meget forskellige indtægter -
> og så de tilskud, fripladser osv. (som andre har gjort opmærksom på)
> din kæreste ville skulle undvære.
netop derfor kan det være et helvede at skulle sætte sig ned og lave et
"dit, mit og vores" budget, for man er nødt til at tage ufatteligt mange
ting i betragtning.......
> Men I skal i hvert fald have held og lykke. Hvis I virkelig vil
> hinanden og livet sammen, er jeg ikke i tvivl om, at I nok skal finde
> en egnet løsning.
Hørt!
--
Knus Sabina
www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.
| |
Henrik Andersen (28-08-2003)
| Kommentar
Fra : Henrik Andersen |
Dato : 28-08-03 15:42 |
|
Takker for dine tanker, ja, det er noget der vejer i et forhold....
Der var en der sagde (husker ikke hvem) at
i et forhold der økonomien kører godt vejer den 10 %,
og i et forhold hvor den ikke gør vejer den 90%...
Jeg ved hvad der menes, og der er jo netop DERFOR at
jeg har startet denne tråd....
Nu hvor jeg har fundet Kvinden i mit liv og hvor hun har fundet mig
mener jeg nemlig ikke at der er plads til at lege / eksperimentere og
andet der kan ryge mere af sporet end det kan rettes op...
Det er vel det der kaldes KÆRLIGHED, i denne form hedder den
BETÆNKSOMHED....
Mvh Henrik
"Christina Puhakka Egholm" <find.adressen@andetsteds.dk> skrev i en
meddelelse news:bi669t$9dr$1@sunsite.dk...
> "Henrik Andersen" <dk8008REMOVETHIS@hotmail.com> skrev...
>
> > Hun mener at alt skal lægges i en pulje og at det så skal fordeles
> ligeligt
> > efter de faste udgifter...
> >
> > Det mener jeg jo så ikke, og det er der flere grunde til....
> <snip>
>
> Tak for svaret, Henrik.
> Man kan sige og mene meget om din situation (som tråden her så tydeligt
> viser , men det skal i hvert fald også siges, at det er klogt af dig
> at bruge tid på at overveje mulighederne, når du nu har selverkendelse
> nok til at vide, at dette emne vejer tungt for dig i et forhold. Engang
> havde jeg det på samme måde - havde en udpræget tendens til at "føle mig
> snydt" - og fandt da sammen med en partner, der havde det lige sådan.
> Men lige børn leger ikke altid bedst, som nogle ellers har foreslået her
> i tråden. I hvert fald gik vores nok så retfærdige fordeling ikke op i
> den højere enhed, den var tænkt - den bredte sig tværtimod til alle
> andre områder såsom tøjvask, madlavning, indkøb, opvask osv.
> (afkrydsningssystemer for alt og kontant afregning ved månedens
> slutning, hvis man ikke havde ydet lige meget). Det gik altså helt i
> kage for os, men dermed ikke sagt at det ville gøre det for alle.
>
> Det regnskab, vi havde, var i øvrigt sat ind i et regneark, hvor vores
> indtægter og udgifter blev gjort op i procent, så vi hver især betalte
> en lige stor del af vores respektive indkomster - vi betalte altså ikke
> samme beløb, men betalte eksempelvis begge 60% af det, vi havde tjent,
> og resten havde vi til os selv hver for sig. Det var i hvert fald
> retfærdigt, hvis altså det ikke lige havde kørt sådan af sporet. Vi var
> nok ikke heeeelt gamle, kloge og kærlige nok til at få ordningen til at
> fungere.
>
> Jeg kan ikke gennemskue om noget sådant kunne være relevant for jer. Der
> er jo både børn at tage hensyn til, meget forskellige indtægter - og så
> de tilskud, fripladser osv. (som andre har gjort opmærksom på) din
> kæreste ville skulle undvære.
>
> Men I skal i hvert fald have held og lykke. Hvis I virkelig vil hinanden
> og livet sammen, er jeg ikke i tvivl om, at I nok skal finde en egnet
> løsning.
>
> Mvh.
> Christina
>
| |
Sabina Hertzum (28-08-2003)
| Kommentar
Fra : Sabina Hertzum |
Dato : 28-08-03 16:46 |
|
Henrik Andersen wrote:
> Takker for dine tanker, ja, det er noget der vejer i et forhold....
>
> Der var en der sagde (husker ikke hvem) at
> i et forhold der økonomien kører godt vejer den 10 %,
> og i et forhold hvor den ikke gør vejer den 90%...
det var faktisk mig ;)
> Jeg ved hvad der menes, og der er jo netop DERFOR at
> jeg har startet denne tråd....
> Nu hvor jeg har fundet Kvinden i mit liv og hvor hun har fundet mig
> mener jeg nemlig ikke at der er plads til at lege / eksperimentere og
> andet der kan ryge mere af sporet end det kan rettes op...
nej netop........
> Det er vel det der kaldes KÆRLIGHED, i denne form hedder den
> BETÆNKSOMHED....
bør man så ikke også betænke hvor ligeværdigt man ønsker et forhold skal
være parterne imellem ;)
--
Knus Sabina
www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.
| |
Papfaderen (28-08-2003)
| Kommentar
Fra : Papfaderen |
Dato : 28-08-03 16:59 |
|
"Sabina Hertzum" <sabina@mandezonen.dk> skrev i en meddelelse
news:zsp3b.62019$Kb2.2655927@news010.worldonline.dk...
> Henrik Andersen wrote:
> > Takker for dine tanker, ja, det er noget der vejer i et forhold....
> >
> > Der var en der sagde (husker ikke hvem) at
> > i et forhold der økonomien kører godt vejer den 10 %,
> > og i et forhold hvor den ikke gør vejer den 90%...
>
> det var faktisk mig ;)
Ok
>
> > Jeg ved hvad der menes, og der er jo netop DERFOR at
> > jeg har startet denne tråd....
> > Nu hvor jeg har fundet Kvinden i mit liv og hvor hun har fundet mig
> > mener jeg nemlig ikke at der er plads til at lege / eksperimentere og
> > andet der kan ryge mere af sporet end det kan rettes op...
>
> nej netop........
>
> > Det er vel det der kaldes KÆRLIGHED, i denne form hedder den
> > BETÆNKSOMHED....
>
> bør man så ikke også betænke hvor ligeværdigt man ønsker et forhold skal
> være parterne imellem ;)
Hvor kommer det der 'ligeværdige' fra???
Man går vel ind i et forhold som man er, og gør hvad der skal til for at det
går godt??????
Mvh Henrik
> --
> Knus Sabina
>
> www.MandeZonen.dk
> Danmarks førende mandeportal.
>
>
| |
Lisbeth Jacobsen (28-08-2003)
| Kommentar
Fra : Lisbeth Jacobsen |
Dato : 28-08-03 18:20 |
|
"Sabina Hertzum" <sabina@mandezonen.dk> skrev i en meddelelse
news:zsp3b.62019$Kb2.2655927@news010.worldonline.dk...
> bør man så ikke også betænke hvor ligeværdigt man ønsker et forhold skal
> være parterne imellem ;)
Er det ikke et ret uligeværdigt forhold, hvor den ene part forsørger den
anden?
Jeg ville i hvert fald føle mig særdeles mindreværdig ved at lade mig
forsørge af kæreste/mand.
Mvh. Lisbeth
| |
Henrik Andersen (28-08-2003)
| Kommentar
Fra : Henrik Andersen |
Dato : 28-08-03 18:35 |
|
Der må jeg tilslutte mig, det ville jeg ikke kunne leve med...
Mvh Henrik
"Lisbeth Jacobsen" <jacobsenlisbeth@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:3f4e3ac3$0$26605$ba624c82@nntp04.dk.telia.net...
> "Sabina Hertzum" <sabina@mandezonen.dk> skrev i en meddelelse
> news:zsp3b.62019$Kb2.2655927@news010.worldonline.dk...
>
> > bør man så ikke også betænke hvor ligeværdigt man ønsker et forhold skal
> > være parterne imellem ;)
>
> Er det ikke et ret uligeværdigt forhold, hvor den ene part forsørger den
> anden?
> Jeg ville i hvert fald føle mig særdeles mindreværdig ved at lade mig
> forsørge af kæreste/mand.
>
> Mvh. Lisbeth
>
>
| |
Sabina Hertzum (28-08-2003)
| Kommentar
Fra : Sabina Hertzum |
Dato : 28-08-03 20:49 |
|
Lisbeth Jacobsen wrote:
> Er det ikke et ret uligeværdigt forhold, hvor den ene part forsørger
> den anden?
> Jeg ville i hvert fald føle mig særdeles mindreværdig ved at lade mig
> forsørge af kæreste/mand.
personligt ville jeg føle det langt mere ydmygende og nedværdigende hvis jeg
skulle spørge efter penge til almindelige ting som mad og tøj til ungerne
sidst på måneden....
jeg snakker jo ikke om at blive forsørget, men om at være enige om hvad der
fungerer......
for os fungerer 100% fælles, for jer gør det ikke, og det er fair nok.....
bare så længe man er _enige_....... hvilket henrik og hans kæreste
tilsyneladende ikke er.......
--
Knus Sabina
www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.
| |
Henrik Andersen (28-08-2003)
| Kommentar
Fra : Henrik Andersen |
Dato : 28-08-03 21:30 |
|
> bare så længe man er _enige_....... hvilket henrik og hans kæreste
> tilsyneladende ikke er.......
Nu ved jeg godt du siger tilsyneladende, men jeg husker ikke at ha skrevet
det....
> Knus Sabina
>
> www.MandeZonen.dk
> Danmarks førende mandeportal.
>
>
| |
Sabina Hertzum (28-08-2003)
| Kommentar
Fra : Sabina Hertzum |
Dato : 28-08-03 21:38 |
|
Henrik Andersen wrote:
>> bare så længe man er _enige_....... hvilket henrik og hans kæreste
>> tilsyneladende ikke er.......
>
> Nu ved jeg godt du siger tilsyneladende, men jeg husker ikke at ha
> skrevet det....
citat fra news:Cvr1b.53571$Kb2.2461417@news010.worldonline.dk
Hun mener at alt skal lægges i en pulje og at det så skal fordeles ligeligt
efter de faste udgifter...
Det mener jeg jo så ikke, og det er der flere grunde til....
citat slut
--
Knus Sabina
www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.
| |
Henrik Andersen (28-08-2003)
| Kommentar
Fra : Henrik Andersen |
Dato : 28-08-03 22:17 |
|
Ok, nu er jeg med hvad du mener....
Henrik
"Sabina Hertzum" <sabina@mandezonen.dk> skrev i en meddelelse
news:yKt3b.62170$Kb2.2666143@news010.worldonline.dk...
> Henrik Andersen wrote:
> >> bare så længe man er _enige_....... hvilket henrik og hans kæreste
> >> tilsyneladende ikke er.......
> >
> > Nu ved jeg godt du siger tilsyneladende, men jeg husker ikke at ha
> > skrevet det....
>
> citat fra news:Cvr1b.53571$Kb2.2461417@news010.worldonline.dk
>
> Hun mener at alt skal lægges i en pulje og at det så skal fordeles
ligeligt
> efter de faste udgifter...
>
> Det mener jeg jo så ikke, og det er der flere grunde til....
> citat slut
> --
> Knus Sabina
>
> www.MandeZonen.dk
> Danmarks førende mandeportal.
>
>
| |
Lisbeth Jacobsen (28-08-2003)
| Kommentar
Fra : Lisbeth Jacobsen |
Dato : 28-08-03 21:51 |
|
"Sabina Hertzum" <sabina@mandezonen.dk> skrev i en meddelelse
news:S0t3b.62136$Kb2.2664911@news010.worldonline.dk...
> personligt ville jeg føle det langt mere ydmygende og nedværdigende hvis
jeg
> skulle spørge efter penge til almindelige ting som mad og tøj til ungerne
> sidst på måneden....
Ja. Men hvorfor i alverden skulle du dog også gøre det?
Du opridser en situation, som ingen ufrivilligt behøver sætte sig i.
> jeg snakker jo ikke om at blive forsørget, men om at være enige om hvad
der
> fungerer......
Du taler om at tigge kæresten om penge til almindelige ting som mad og
tøj....
Mvh. Lisbeth
| |
Sabina Hertzum (28-08-2003)
| Kommentar
Fra : Sabina Hertzum |
Dato : 28-08-03 23:12 |
|
Lisbeth Jacobsen wrote:
> "Sabina Hertzum" <sabina@mandezonen.dk> skrev i en meddelelse
> news:S0t3b.62136$Kb2.2664911@news010.worldonline.dk...
>
>> personligt ville jeg føle det langt mere ydmygende og nedværdigende
>> hvis jeg skulle spørge efter penge til almindelige ting som mad og
>> tøj til ungerne sidst på måneden....
>
> Ja. Men hvorfor i alverden skulle du dog også gøre det?
> Du opridser en situation, som ingen ufrivilligt behøver sætte sig i.
meget muligt, men det er stadig noget der bør tages i betragtning som en
mulig situation......
det _sker_ jo nu engang at ungerne kommer til at ødelægge noget tøj og skal
have nyt sidst på måneden når der er lavvande i kassen..... det sker også at
man personligt har en uventet udgift, som gør at man lever på pumperne
resten af måneden....
jeg har heldigvis aldrig haft behov for at spørge min kæreste efter
penge..... netop pga vores fælles økonomi.... jeg har altid vidst præcis
hvor meget vi havde at gøre med, og kunne derfor disponere som
nødvendigt.....
>> jeg snakker jo ikke om at blive forsørget, men om at være enige om
>> hvad der fungerer......
>
> Du taler om at tigge kæresten om penge til almindelige ting som mad og
> tøj....
ja sidst på måneden når "mine penge" er brugt op og der stadig skal handles
ind, eller ungerne er uheldige og ødelægger noget tøj, som en flyverdragt
eller støvler eller lign..... så er man jo nødt til at spørge "dine penge"
om lov....... og netop den situation finde jeg ydmygende.......
--
Knus Sabina
www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.
| |
Lisbeth Jacobsen (28-08-2003)
| Kommentar
Fra : Lisbeth Jacobsen |
Dato : 28-08-03 23:33 |
|
"Sabina Hertzum" <sabina@mandezonen.dk> skrev i en meddelelse
news:t6v3b.62220$Kb2.2670142@news010.worldonline.dk...
> meget muligt, men det er stadig noget der bør tages i betragtning som en
> mulig situation......
Hvorfor er man nødt til at overveje, at man kan blive nødt til at spørge
kæresten om penge?
Hvorfor ikke bare vælge, at den situation vil man ikke sætte sig og kæresten
i.
> det _sker_ jo nu engang at ungerne kommer til at ødelægge noget tøj og
skal
> have nyt sidst på måneden når der er lavvande i kassen..... det sker også
at
> man personligt har en uventet udgift, som gør at man lever på pumperne
> resten af måneden....
Hvad gør man i den situation, hvis man IKKE har en kæreste?
> ja sidst på måneden når "mine penge" er brugt op og der stadig skal
handles
> ind, eller ungerne er uheldige og ødelægger noget tøj, som en flyverdragt
> eller støvler eller lign..... så er man jo nødt til at spørge "dine penge"
> om lov....... og netop den situation finde jeg ydmygende.......
Jeg beklager.... men jeg forstår ikke, hvordan man kan blive nødt til at
spørge efter HANS penge.
Mvh. Lisbeth
| |
Sabina Hertzum (29-08-2003)
| Kommentar
Fra : Sabina Hertzum |
Dato : 29-08-03 06:29 |
|
Lisbeth Jacobsen wrote:
>
>> meget muligt, men det er stadig noget der bør tages i betragtning
>> som en mulig situation......
>
> Hvorfor er man nødt til at overveje, at man kan blive nødt til at
> spørge kæresten om penge?
fordi det meget vel kan ske, når man lever på SU med to børn......
> Hvorfor ikke bare vælge, at den situation vil man ikke sætte sig og
> kæresten i.
fordi man ikke altid har et valg når det handler om børn....
>> det _sker_ jo nu engang at ungerne kommer til at ødelægge noget tøj
>> og skal have nyt sidst på måneden når der er lavvande i kassen.....
>> det sker også at man personligt har en uventet udgift, som gør at
>> man lever på pumperne resten af måneden....
>
> Hvad gør man i den situation, hvis man IKKE har en kæreste?
så må man jo spørge andre omkring en..... som forældre eller venner....
>> ja sidst på måneden når "mine penge" er brugt op og der stadig skal
>> handles ind, eller ungerne er uheldige og ødelægger noget tøj, som
>> en flyverdragt eller støvler eller lign..... så er man jo nødt til
>> at spørge "dine penge" om lov....... og netop den situation finde
>> jeg ydmygende.......
>
> Jeg beklager.... men jeg forstår ikke, hvordan man kan blive nødt til
> at spørge efter HANS penge.
nej det undrer mig ike.....
--
Knus Sabina
www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.
| |
Lisbeth Jacobsen (29-08-2003)
| Kommentar
Fra : Lisbeth Jacobsen |
Dato : 29-08-03 07:56 |
|
"Sabina Hertzum" <sabina@mandezonen.dk> skrev i en meddelelse
news:KwB3b.62287$Kb2.2677513@news010.worldonline.dk...
> > Hvorfor er man nødt til at overveje, at man kan blive nødt til at
> > spørge kæresten om penge?
>
> fordi det meget vel kan ske, når man lever på SU med to børn......
Hvordan kan det, at man er på SU med to børn føre til, at man kan blive
tvunget til at spørge kæresten om penge? Og taler vi i øvrigt børnenes far -
eller taler vi om en forhold, hvor den ene har to medbragte børn?
Kan man overhovedet klare sig (selv) på SU og have to børn?
Jeg må erkende, at jeg ikke har styr på, hvor meget man kan få i SU.
> fordi man ikke altid har et valg når det handler om børn....
Selvom man har børn, er det vel ikke en hindring for at vælge, at man vil
kunne forsørge sit selv og sine børn.
> > Hvad gør man i den situation, hvis man IKKE har en kæreste?
>
> så må man jo spørge andre omkring en..... som forældre eller venner....
Ja det vil jeg jo også mene. Men kan man så ikke vælge at spørge dem, når
krisen kradser på? Man er med andre ord ikke tvunget til at tigge kæresten?
> > Jeg beklager.... men jeg forstår ikke, hvordan man kan blive nødt til
> > at spørge efter HANS penge.
>
> nej det undrer mig ike.....
Hvis det ikke undrer dig, at jeg ikke forstår det, må du have en viden om
situationen, som jeg ikke har. Hvad med at dele ud af din viden og fortælle,
hvordan det er muligt ligefrem at tvinge sin kæreste til at tigge en om
penge.
Mvh. Lisbeth
| |
Sabina Hertzum (29-08-2003)
| Kommentar
Fra : Sabina Hertzum |
Dato : 29-08-03 08:15 |
|
Lisbeth Jacobsen wrote:
>> fordi det meget vel kan ske, når man lever på SU med to børn......
>
> Hvordan kan det, at man er på SU med to børn føre til, at man kan
> blive tvunget til at spørge kæresten om penge? Og taler vi i øvrigt
> børnenes far - eller taler vi om en forhold, hvor den ene har to
> medbragte børn?
vi snakker vel om det oprindelige forhold som hele denne debat handler om...
> Kan man overhovedet klare sig (selv) på SU og have to børn?
> Jeg må erkende, at jeg ikke har styr på, hvor meget man kan få i SU.
man kan godt, men oftest betyder der at tage SU lån og søge legater......
hvilket man jo ofte ikke er helt så berettiget til når man har en
medforsørger til børnene......
jeg har heldigvis aldrig haft behovet for at have børn på SU, men kender
flere der har... og tro mig, det er hamrende svært alene....
>> fordi man ikke altid har et valg når det handler om børn....
>
> Selvom man har børn, er det vel ikke en hindring for at vælge, at man
> vil kunne forsørge sit selv og sine børn.
nej men uheld sker nu engang i den virkelige verden, og alt går ikke altid
som man planlægger og gerne vil have det til....
>>> Hvad gør man i den situation, hvis man IKKE har en kæreste?
>>
>> så må man jo spørge andre omkring en..... som forældre eller
>> venner....
>
> Ja det vil jeg jo også mene. Men kan man så ikke vælge at spørge dem,
> når krisen kradser på? Man er med andre ord ikke tvunget til at tigge
> kæresten?
jo det kan man, men for manges vedkommende vil det også kunne betragtes som
tillidsbrud hvis man går uden om partneren......
>>> Jeg beklager.... men jeg forstår ikke, hvordan man kan blive nødt
>>> til at spørge efter HANS penge.
>>
>> nej det undrer mig ike.....
>
> Hvis det ikke undrer dig, at jeg ikke forstår det, må du have en
> viden om situationen, som jeg ikke har. Hvad med at dele ud af din
> viden og fortælle, hvordan det er muligt ligefrem at tvinge sin
> kæreste til at tigge en om penge.
af samme grund som du ikke gider beskrive din viden om kommunikation......
jeg har forsøgt at forklare dig det, men du vil ikke forstå, derfor svarer
jeg nu kun på det jeg finder relevant....
--
Knus Sabina
www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.
| |
Lisbeth Jacobsen (29-08-2003)
| Kommentar
Fra : Lisbeth Jacobsen |
Dato : 29-08-03 09:19 |
|
"Sabina Hertzum" <sabina@mandezonen.dk> skrev i en meddelelse
news:g4D3b.62308$Kb2.2679217@news010.worldonline.dk...
> man kan godt, men oftest betyder der at tage SU lån og søge legater......
> hvilket man jo ofte ikke er helt så berettiget til når man har en
> medforsørger til børnene......
Jeg har lige kastet et blik på SU-taksterne. Det forekommer mig at være ret
umuligt at klare sig på nutidig SU og lån, hvis man har to børn eller flere.
Der skal i givet fald andre indtægter til.
Men det var nu også nødvendigt, da jeg var enlig mor på SU og lån. Jeg måtte
arbejde i sommerferierne for at få det til at løbe rundt - og leje et
værelse ud i den lille omend billige treværelses lejlighed jeg boede i. Til
gengæld behøvede jeg ikke tigge kæresten om penge til hverken dit eller dat.
(Vi boede i øvrigt ikke sammen.)
> nej men uheld sker nu engang i den virkelige verden, og alt går ikke altid
> som man planlægger og gerne vil have det til....
Nejda. Men ikke engang uforudsete uheld er lig med, at man ikke har flere
valgmuligheder.
> jo det kan man, men for manges vedkommende vil det også kunne betragtes
som
> tillidsbrud hvis man går uden om partneren......
Så er vi da også så langt ude, at man bør vælge at droppe partneren! En
kæreste, der opfatter det som tillidsbrud, hvis man viser evne til at klare
sig uden at tigge HAM om penge har et seriøst lavt selvværd. Den type er
ofte særdeles farlige for ens psykiske og fysiske helbred
> jeg har forsøgt at forklare dig det, men du vil ikke forstå, derfor svarer
> jeg nu kun på det jeg finder relevant....
Jeg kan ikke finde et eneste indlæg, i hvilket du så meget som forsøger at
forklare, hvordan man kan tvinge en kæreste til at tigge om penge til mad og
tøj.
Allerførste gang jeg bad dig forklare det reagerede du med at fortælle, at
det ville jeg alligevel ikke forstå, så det ville du ikke forklare...... og
det har du så gentaget lige siden.
Nu er jeg blevet overbevist om, at du ikke KAN forklare det. Og det forstår
jeg godt, at du ikke kan.
MVh. Lisbeth
| |
Sabina Hertzum (29-08-2003)
| Kommentar
Fra : Sabina Hertzum |
Dato : 29-08-03 11:20 |
|
Lisbeth Jacobsen wrote:
>> man kan godt, men oftest betyder der at tage SU lån og søge
>> legater...... hvilket man jo ofte ikke er helt så berettiget til når
>> man har en medforsørger til børnene......
>
> Jeg har lige kastet et blik på SU-taksterne. Det forekommer mig at
> være ret umuligt at klare sig på nutidig SU og lån, hvis man har to
> børn eller flere. Der skal i givet fald andre indtægter til.
netop....
> Men det var nu også nødvendigt, da jeg var enlig mor på SU og lån.
> Jeg måtte arbejde i sommerferierne for at få det til at løbe rundt -
> og leje et værelse ud i den lille omend billige treværelses lejlighed
> jeg boede i. Til gengæld behøvede jeg ikke tigge kæresten om penge
> til hverken dit eller dat. (Vi boede i øvrigt ikke sammen.)
der er jo også væsentlig forskel på et forhold hvor man bor sammen og et
hvor man ikke bor sammen......
>> nej men uheld sker nu engang i den virkelige verden, og alt går ikke
>> altid som man planlægger og gerne vil have det til....
>
> Nejda. Men ikke engang uforudsete uheld er lig med, at man ikke har
> flere valgmuligheder.
nej, men for langt de fleste almindelige mennesker holder man nu engang så
meget som muligt i den nære familie.......
>> jo det kan man, men for manges vedkommende vil det også kunne
>> betragtes som tillidsbrud hvis man går uden om partneren......
>
> Så er vi da også så langt ude, at man bør vælge at droppe partneren!
> En kæreste, der opfatter det som tillidsbrud, hvis man viser evne til
> at klare sig uden at tigge HAM om penge har et seriøst lavt selvværd.
> Den type er ofte særdeles farlige for ens psykiske og fysiske helbred
>
hvilket er præcist hvad jeg vil frem til........
>> jeg har forsøgt at forklare dig det, men du vil ikke forstå, derfor
>> svarer jeg nu kun på det jeg finder relevant....
>
> Jeg kan ikke finde et eneste indlæg, i hvilket du så meget som
> forsøger at forklare, hvordan man kan tvinge en kæreste til at tigge
> om penge til mad og tøj.
>
> Allerførste gang jeg bad dig forklare det reagerede du med at
> fortælle, at det ville jeg alligevel ikke forstå, så det ville du
> ikke forklare...... og det har du så gentaget lige siden.
jeg mener jo så jeg HAR forsøgt at forklare det op til flere gange, men at
du ikke vil se forklaringerne,eller acceptere dem......
> Nu er jeg blevet overbevist om, at du ikke KAN forklare det. Og det
> forstår jeg godt, at du ikke kan.
igen, jeg har forsøgt, men du vil ikke forsåt, hvilket også er grunden til
at jeg en gang tidligere har foreslået vi skulle droppe dette og blot være
enige oma t være uenige......
--
Knus Sabina
www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.
| |
Lisbeth Jacobsen (29-08-2003)
| Kommentar
Fra : Lisbeth Jacobsen |
Dato : 29-08-03 14:51 |
|
"Sabina Hertzum" <sabina@mandezonen.dk> skrev i en meddelelse
news:zNF3b.62371$Kb2.2681898@news010.worldonline.dk...
> der er jo også væsentlig forskel på et forhold hvor man bor sammen og et
> hvor man ikke bor sammen......
Ja bestemt. Det er væsentligt dyrere for en enlig at bo alene - end at bo
sammen med en mand.
> jeg mener jo så jeg HAR forsøgt at forklare det op til flere gange, men at
> du ikke vil se forklaringerne,eller acceptere dem......
Kunne du så ikke være så venlig lige gengive din forklaring på, hvordan en
mand kan tvinge sin kæreste til at tigge ham om penge til mad og tøj. Bare
en copy-paste eller et link til det indlæg, hvori du forklarer det.
Mvh. Lisbeth
| |
Sabina Hertzum (29-08-2003)
| Kommentar
Fra : Sabina Hertzum |
Dato : 29-08-03 15:01 |
|
Lisbeth Jacobsen wrote:
> "Sabina Hertzum" <sabina@mandezonen.dk> skrev i en meddelelse
> news:zNF3b.62371$Kb2.2681898@news010.worldonline.dk...
>
>> der er jo også væsentlig forskel på et forhold hvor man bor sammen
>> og et hvor man ikke bor sammen......
>
> Ja bestemt. Det er væsentligt dyrere for en enlig at bo alene - end
> at bo sammen med en mand.
det er jeg dog ike enig i at det er dyrere at bo alene end at bo sammen med
en.... men det kan måske skyldes at jeg har oplevet et par gange hvor det
var dyrere at bo sammen med den mand jeg elskede, end det var at bo alene
med min søn....... det er nok et spørgsmål om indtægter og valgte
udgifter....
>> jeg mener jo så jeg HAR forsøgt at forklare det op til flere gange,
>> men at du ikke vil se forklaringerne,eller acceptere dem......
>
> Kunne du så ikke være så venlig lige gengive din forklaring på,
> hvordan en mand kan tvinge sin kæreste til at tigge ham om penge til
> mad og tøj. Bare en copy-paste eller et link til det indlæg, hvori du
> forklarer det.
det er lige så nemt for dig at læse tilbage som det er for mig..... hvorfor
skal jeg spilde mere tid på det?
--
Knus Sabina
www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.
| |
Lisbeth Jacobsen (29-08-2003)
| Kommentar
Fra : Lisbeth Jacobsen |
Dato : 29-08-03 16:53 |
|
"Sabina Hertzum" <sabina@mandezonen.dk> skrev i en meddelelse
news:M0J3b.62451$Kb2.2685191@news010.worldonline.dk...
> det er lige så nemt for dig at læse tilbage som det er for mig.....
hvorfor
> skal jeg spilde mere tid på det?
Jeg kan ikke se din forklaring noget sted. Hvornår og hvorfor skulle du også
være kommet med den, når du utallige gange har forklaret, hvorfor du IKKE
vil forklare din påstand?
Mvh. Lisbeth
| |
Jan Allan Andersen (21-08-2003)
| Kommentar
Fra : Jan Allan Andersen |
Dato : 21-08-03 00:41 |
|
"Papfaderen" <dk8008REMOVETHIS@hotmail.com> wrote in
news:T520b.51617$Kb2.2338876@news010.worldonline.dk:
> 1. Ved at ALLE de penge der tjenes i husstanden lægges i en pulje og
> det der evt. måtte være til overs deles lige over.... Eller
Kan godt se at du har fået en hel del kommentarer allerede, men har
alligevel lyst til at give dig en med på vejen.
Jeg sad for 5 år siden i den omvendte situation af din. Havde mødt en
dejlig pige på det studie hvor vi begge læste, og efter at have været
kærester i godt ½ år, besluttede vi at flytte sammen.
Jeg var på det tidspunkt på revalidering, alenefar med 2 børn samt 1 barn
der boede hos deres mor. Samtidig havde jeg noget gæld jeg gik og betalte
af på.
Hun var på SU og havde en lille opsparing hun gik og brugte af.
Da vi så skulle flytte sammen, var jeg meget opsat på at hun ikke skulle
betale for mine personlige udgifter, dvs. børnepenge og gæld. Derfor
prøvede jeg at udregne en model, hvori de udgifter og indtægter blev
friholdt, samtidig med at der jo også var fællesudgifter hun ikke skulle
betale lige så meget til som jeg skulle. Men det slog mig så også, at jeg
jo rent faktisk mistede noget boligsikring, noget børnetilskud samt noget
friplads i institution - Skal en sådan beregning være retfærdig den ene
vej, så skal den jo også være retfærdig den anden vej.
Enden på det blev for vores vedkommende, at jeg synes det var alt for
besværligt at skulle indregne alle de ovenstående ting i en sådan økonomisk
model, og derfor endte vi alligevel med at have fælles økonomi, endda også
omkring de penge der var tilbage efter alle udgifter var betalt.
Vi kunne selvfølgelig godt have kørt en model, hvor vi hver især lagde et
lige stort beløb i kassen til fællesudgifter, hvorefter vi så beholdt hvad
der måtte være tilbage af vores særskilte indtægter, men hvis man også
ville prøve at indregne boligsikring mv. i modellen (og det må man jo
skulle, for man skal vel tilstræbe fuld retfærdighed og ikke på forhånd
nøjes med ½ retfærdighed), så ville det vist nok være endt med, at hun
ville havde haft mindre tilbage end før vi flyttede sammen og jeg vist
ville have mere. Det syntes jeg heller ikke kunne være retfærdigt, for hun
havde ikke specielt meget tilbage i forvejen.
Alt dette for at fortælle dig, at hvis du vil prøve at lave en "retfærdig"
økonomisk model for fordelingen af den økonomiske byrde mellem dig og din
kæreste, så skal du jo huske at inddrage ALLE relevante aspekter, såsom
boligsikring osv., og ikke kun nogle af aspekterne - Og hvis det
overhovedet kan lade sig gøre, på den måde at inddrage alle aspekter, så er
det ikke sikkert at det nødvendigvis ender med at blive et, om jeg så må
sige, plus for dig.
Endeligt vil jeg sige til dig, at helt personligt mener jeg det er noget
pjat at gå SÅ meget op i de økonomiske aspekter.
Hvis man elsker hinanden, og sørger for at der er til fælles udgifter (så
dét ikke kan blive et problem), så synes jeg altså det er at gå i alt for
små sko, hvis alting skal deles op i dit, mit og vores.
Kan godt se den ekstra lille krølle på halen, at hun gerne vil studere (på
SU) efter I er flyttet sammen. Men efter min mening må det jo så være en
fælles vurdering af, om jeres økonomi i fællesskab (hvad enten den så er
fælles eller delt op) kan bære det. Og som en anden har skrevet i tråden,
så kunne det nok være værd at se på, om hun evt. kunne komme igang med
uddannelsen (som pædagog? er bare nysgerrig) på revalidering allerede før I
flytter sammen.
Mvh. Jan
| |
Sabina Hertzum (21-08-2003)
| Kommentar
Fra : Sabina Hertzum |
Dato : 21-08-03 05:35 |
|
Jan Allan Andersen wrote:
Hej Jan....
> - Skal en sådan beregning være retfærdig den ene vej, så
> skal den jo også være retfærdig den anden vej.
heh, jeg vidste der var noget jeg havde glemt*G*
> Enden på det blev for vores vedkommende, at jeg synes det var alt for
> besværligt at skulle indregne alle de ovenstående ting i en sådan
> økonomisk model, og derfor endte vi alligevel med at have fælles
> økonomi, endda også omkring de penge der var tilbage efter alle
> udgifter var betalt.
langt den nemmeste løsning, og IMO den mest retfærdige for børnene ;)
> Alt dette for at fortælle dig, at hvis du vil prøve at lave en
> "retfærdig" økonomisk model for fordelingen af den økonomiske byrde
> mellem dig og din kæreste, så skal du jo huske at inddrage ALLE
> relevante aspekter, såsom boligsikring osv., og ikke kun nogle af
> aspekterne - Og hvis det overhovedet kan lade sig gøre, på den måde
> at inddrage alle aspekter, så er det ikke sikkert at det nødvendigvis
> ender med at blive et, om jeg så må sige, plus for dig.
netop ;)
> Endeligt vil jeg sige til dig, at helt personligt mener jeg det er
> noget pjat at gå SÅ meget op i de økonomiske aspekter.
> Hvis man elsker hinanden, og sørger for at der er til fælles udgifter
> (så dét ikke kan blive et problem), så synes jeg altså det er at gå i
> alt for små sko, hvis alting skal deles op i dit, mit og vores.
Hørt!!
> Kan godt se den ekstra lille krølle på halen, at hun gerne vil
> studere (på SU) efter I er flyttet sammen. Men efter min mening må
> det jo så være en fælles vurdering af, om jeres økonomi i fællesskab
> (hvad enten den så er fælles eller delt op) kan bære det. Og som en
> anden har skrevet i tråden, så kunne det nok være værd at se på, om
> hun evt. kunne komme igang med uddannelsen (som pædagog? er bare
> nysgerrig) på revalidering allerede før I flytter sammen.
det er netop en mulighed, hvis hun da er revalideringsberettiget..... for
6-7 år siden var det nemlig muligt at få revalidering af sociale årsager (
som enlig mor uden nogen reel uddannelse), jeg ved dog ikke om reglerne er
strammet op i dag.....
--
Knus Sabina
www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.
| |
Lisbeth Jacobsen (21-08-2003)
| Kommentar
Fra : Lisbeth Jacobsen |
Dato : 21-08-03 07:38 |
|
"Jan Allan Andersen" <nospam_akker@ishoejby.dk> skrev i en meddelelse
news:Xns93DE11983BD08akkerishoejbydk@130.226.1.34...
> Men det slog mig så også, at jeg
> jo rent faktisk mistede noget boligsikring, noget børnetilskud samt noget
> friplads i institution - Skal en sådan beregning være retfærdig den ene
> vej, så skal den jo også være retfærdig den anden vej.
Man kunne jo tilføje, at ved at flytte sammen får den enlige mor/far /også
den anden part!) nogle økonomiske fordele, der måske ligefrem udligner, hvad
man mister (i tilskud)på at flytte sammen. Der kan være rigtig mange penge
at spare ved at være to om dele husleje, varme, forsikring, avis, licens,
telefonabb. etc.
Frem for at hænge sig i alle detaljer om, hvad man eventuelt måtte miste i
offentligt tilskud, kunne man jo slet og ret nøjes med at kigge på, der er
af fælles udgifter (for så at dele dem) og efterfølgende sige, at resten
råder man selv over... og jo mere man tjener, jo mere har man at råde over.
Det er måske ikke retfærdigt, men det er nemt. Og det er løsningen for folk,
der netop ikke gider sidde og høvle i detaljer om hinandens indtægter og
udgifter.
I øvrigt er det jo ikke sådan, at bare fordi man er enlig mor/far, så er man
inde i en gaveregn af tilskud til dit og dat fra offentlige i form af
boligsikring, friplads etc. Så det er kun i nogle tilfælde, at den slags er
aktuelt.
> Enden på det blev for vores vedkommende, at jeg synes det var alt for
> besværligt at skulle indregne alle de ovenstående ting i en sådan
økonomisk
> model,
Det vil jeg da også mene, at det er. Så jeg ville bare kigge på, hvad der er
af fælles udgift, dele den og lade resten ligge uden at overveje spørgsmål
om retfærdighed etc.
> (og det må man jo skulle, for man skal vel tilstræbe fuld retfærdighed og
ikke på
> forhånd nøjes med ½ retfærdighed),
Jamen hvad med slet og ret og lade være med at gå op i, om dit eller dat er
retfærdigt?
Der er fælles udgifter og der er dine og mine indtægter. Indtægter tildeles
jo heller ikke efter, hvad der er "retfærdigt". Udgifter heller ikke for
den sags skyld.
Det er eksempelvis så uretfærdigt, at det er dyrere at bo i Kbh. og Århus
end i resten af landet. Flytter den enlige mor sammen med en mand, der har
4-værelses ejerlejlighed i Kbh. vil hendes andel af huslejen blive
væsentligt forhøjet, hvis hun før boede i en 2- værelses lejlighed i
Bjerringbro. Og hvordan regner man det med... hvis man går op i, om det er
"retfærdigt"?
> Alt dette for at fortælle dig, at hvis du vil prøve at lave en "retfærdig"
> økonomisk model for fordelingen af den økonomiske byrde mellem dig og din
> kæreste, så skal du jo huske at inddrage ALLE relevante aspekter, såsom
> boligsikring osv., og ikke kun nogle af aspekterne
Man behøver ikke gå op i, om det er retfærdigt. Man behøver ikke hænge sig i
alle disse detaljer. Gør man det, ville jeg også mene, at det er langt
nemmere at dele det hele lige over. Indtægt og udgift. Det hele fælles.
Spørgsmålet er så..... sikrer dét en retfærdig fordeling? Jeg vil jo mene,
at det netop vil være en af de MEST uretfærdige løsninger.
Nogle par har det bedst med at kunne sige "vi" konstant - og så skal man nok
vælge at så meget som mulig er "vores" ... vores indtægter og vores
udgifter, vores ulemper og vore fordele.
Andre har behov for at markere, at det er dig og mig og vi to - og det er
nok især den type, der vil kunne trives med at sige det samme om økonomien i
forholdet.
> Endeligt vil jeg sige til dig, at helt personligt mener jeg det er noget
> pjat at gå SÅ meget op i de økonomiske aspekter.
Enig.
> Hvis man elsker hinanden, og sørger for at der er til fælles udgifter (så
> dét ikke kan blive et problem), så synes jeg altså det er at gå i alt for
> små sko, hvis alting skal deles op i dit, mit og vores.
Man skal bare huske, at når skilsmissen står for døren, SKAL man til at gå
op i dit, mit og vores. Og så kan det godt være, at man ikke mere synes,
fordelingen har været "retfærdig". Specielt ikke, hvis man er ugift og TROR
at man har været fælles om det hele - og det så ved bodeling viser sig, at
der er HAM der købte bilen, hvidevarerne, stereoanlægget, computerne,
designermøblerne - og hende der betalte forbruget af dagligvarer.
Mvh. Lisbeth
| |
Tine Andersen (21-08-2003)
| Kommentar
Fra : Tine Andersen |
Dato : 21-08-03 10:11 |
|
"Lisbeth Jacobsen" <jacobsenlisbeth@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:3f446a42$1$26589$ba624c82@nntp04.dk.telia.net...
> "Jan Allan Andersen" <nospam_akker@ishoejby.dk> skrev i en meddelelse
> news:Xns93DE11983BD08akkerishoejbydk@130.226.1.34...
>
> > Men det slog mig så også, at jeg
> > jo rent faktisk mistede noget boligsikring, noget børnetilskud samt
noget
> > friplads i institution - Skal en sådan beregning være retfærdig den ene
> > vej, så skal den jo også være retfærdig den anden vej.
>
> Man kunne jo tilføje, at ved at flytte sammen får den enlige mor/far /også
> den anden part!) nogle økonomiske fordele, der måske ligefrem udligner,
hvad
> man mister (i tilskud)på at flytte sammen. Der kan være rigtig mange penge
> at spare ved at være to om dele husleje, varme, forsikring, avis, licens,
> telefonabb. etc.
Det er jo faktisk derfor, at man får tilskuddene, kan man sige......
Tine
| |
Sabina Hertzum (21-08-2003)
| Kommentar
Fra : Sabina Hertzum |
Dato : 21-08-03 12:54 |
|
Lisbeth Jacobsen wrote:
> Man kunne jo tilføje, at ved at flytte sammen får den enlige mor/far
> /også den anden part!) nogle økonomiske fordele, der måske ligefrem
> udligner, hvad man mister (i tilskud)på at flytte sammen. Der kan
> være rigtig mange penge at spare ved at være to om dele husleje,
> varme, forsikring, avis, licens, telefonabb. etc.
efter at have stået i situationen kan jeg fortælle at det absolut IKKE har
været en fordel for mig rent økonomisk a flytte sammen med min kæreste.....
uanset om vi boede i jylland eller på sjælland, har det betydet at vi
generelt set har færre penge mellem hænderne....
det man mister får man jo ikke igen, og ofte ved en løsning hvor man lægger
udgifterne sammen, vil det kæresten lægger i, kun knapt dække det beløb man
mistede....
> Frem for at hænge sig i alle detaljer om, hvad man eventuelt måtte
> miste i offentligt tilskud, kunne man jo slet og ret nøjes med at
> kigge på, der er af fælles udgifter (for så at dele dem) og
> efterfølgende sige, at resten råder man selv over... og jo mere man
> tjener, jo mere har man at råde over.
hvorfor bør man netop ikke hænge sig i detaljerne??
hvis man skal flytte sammen bør man kigge på alle aspekter inden man
beslutter sig... jeg synes det er naivt kun at ville se på fordelen fra et
synspunkt, så tallene taler tydeligt for sig selv..... hvis der var så mange
fordele ved at bo sammen ville der jo nok næppe være så mange der bor sammen
med en mand uden at oplyse det.....
> Det er måske ikke retfærdigt, men det er nemt. Og det er løsningen
> for folk, der netop ikke gider sidde og høvle i detaljer om hinandens
> indtægter og udgifter.
der er IMO to muligheder hvis det skal være retfærdigt på en eller anden
vis....... 100% fælles økonomi, eller en 100% adskilt økonomi der tager
hensyn til alle aspekter, også den nedgang i indtægt forældreren får...
> I øvrigt er det jo ikke sådan, at bare fordi man er enlig mor/far, så
> er man inde i en gaveregn af tilskud til dit og dat fra offentlige i
> form af boligsikring, friplads etc. Så det er kun i nogle tilfælde,
> at den slags er aktuelt.
det kommer jo klart an på hvor man står i sit liv, men faktum er at alle
enlige forældre ihvertfald modtager ca 2000 kr hver 3 md, derudover er der
boligsikring, der er fastsat efter indtægt, kvadratmeter, husleje og antal
personer i beboelsen..... og friplads der ligledes er fastsat efter
indtægt.....
det er min opfattelse at hvis man IKKE modtager disse ting, ville denne
debat være totalt unødvendigt, da det ofte vil betyde at moderen har en
indtægt der jo ihvertfald gør at hun ikke er beretttiget til disse
ydelser.....
>> Enden på det blev for vores vedkommende, at jeg synes det var alt for
>> besværligt at skulle indregne alle de ovenstående ting i en sådan
>> økonomisk model,
>
> Det vil jeg da også mene, at det er. Så jeg ville bare kigge på, hvad
> der er af fælles udgift, dele den og lade resten ligge uden at
> overveje spørgsmål om retfærdighed etc.
igen, hvori ligger det fair i det, når den ene part kommer med tre individer
i forholdet, og den anden kun en..... så bør den jo i reglen ikke deles
50/50......
>> (og det må man jo skulle, for man skal vel tilstræbe fuld
>> retfærdighed og ikke på forhånd nøjes med ½ retfærdighed),
>
> Jamen hvad med slet og ret og lade være med at gå op i, om dit eller
> dat er retfærdigt?
man kan altså ikke både blæse og have mel i munden når der er børn
involveret.....
> Der er fælles udgifter og der er dine og mine indtægter. Indtægter
> tildeles jo heller ikke efter, hvad der er "retfærdigt". Udgifter
> heller ikke for den sags skyld.
når der er børn med er der jo også børnenes udgifter, skal de bare skubbes
ind under fælles eller er det moderens private udgifter?
> Det er eksempelvis så uretfærdigt, at det er dyrere at bo i Kbh. og
> Århus end i resten af landet. Flytter den enlige mor sammen med en
> mand, der har 4-værelses ejerlejlighed i Kbh. vil hendes andel af
> huslejen blive væsentligt forhøjet, hvis hun før boede i en 2-
> værelses lejlighed i Bjerringbro. Og hvordan regner man det med...
> hvis man går op i, om det er "retfærdigt"?
så bør man måske træde lidt uden for.... hvis den enlige mor bor i en 2
værelse i bjerringbro har det sansyneligvis en af to årsager.... enten har
hun ikke haft mulighed for at få andet, ellers har hun ikke råd til
andet......
og hvis manden bor i en 4 værelses i københavn er det jo tydeligvis fordi
han har pengene til det....
bør man så stille et krav om 50/50 deling, hvis hun jo klart bliver stilt
tydeligt dårligere end før?
>> Alt dette for at fortælle dig, at hvis du vil prøve at lave en
>> "retfærdig" økonomisk model for fordelingen af den økonomiske byrde
>> mellem dig og din kæreste, så skal du jo huske at inddrage ALLE
>> relevante aspekter, såsom boligsikring osv., og ikke kun nogle af
>> aspekterne
>
> Man behøver ikke gå op i, om det er retfærdigt. Man behøver ikke
> hænge sig i alle disse detaljer. Gør man det, ville jeg også mene, at
> det er langt nemmere at dele det hele lige over. Indtægt og udgift.
> Det hele fælles.
netop......
> Spørgsmålet er så..... sikrer dét en retfærdig fordeling? Jeg vil jo
> mene, at det netop vil være en af de MEST uretfærdige løsninger.
for hvem? hvem ville du tage mest hensyn til?
> Nogle par har det bedst med at kunne sige "vi" konstant - og så skal
> man nok vælge at så meget som mulig er "vores" ... vores indtægter og
> vores udgifter, vores ulemper og vore fordele.
>
> Andre har behov for at markere, at det er dig og mig og vi to - og
> det er nok især den type, der vil kunne trives med at sige det samme
> om økonomien i forholdet.
man kan sagtens markere dig og mig og vi to, uden at skulle gøre det
økonomisk...
>> Hvis man elsker hinanden, og sørger for at der er til fælles
>> udgifter (så dét ikke kan blive et problem), så synes jeg altså det
>> er at gå i alt for små sko, hvis alting skal deles op i dit, mit og
>> vores.
>
> Man skal bare huske, at når skilsmissen står for døren, SKAL man til
> at gå op i dit, mit og vores. Og så kan det godt være, at man ikke
> mere synes, fordelingen har været "retfærdig". Specielt ikke, hvis
> man er ugift og TROR at man har været fælles om det hele - og det så
> ved bodeling viser sig, at der er HAM der købte bilen, hvidevarerne,
> stereoanlægget, computerne, designermøblerne - og hende der betalte
> forbruget af dagligvarer.
er det ikke en smule "dommedagsprofeti"agtigt at gå ind i et forhold og
straks tænke på skilsmissen?? jeg foretrækker at gå ind i et forhold og
tænke på fremtiden sammen......
--
Knus Sabina
www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.
| |
Nette (21-08-2003)
| Kommentar
Fra : Nette |
Dato : 21-08-03 16:49 |
|
"Sabina Hertzum" skrev i en meddelelse
news:Bp21b.52637$Kb2.2438660@news010.worldonline.dk...
>
> er det ikke en smule "dommedagsprofeti"agtigt at gå ind i et forhold og
> straks tænke på skilsmissen?? jeg foretrækker at gå ind i et forhold og
> tænke på fremtiden sammen......
Søde Sabina.
Jeg bliver altså nød til endnu engang at være omvendt dig.
Det er lige præcis ofte det der sker, - Folk glemmer at sikre sig, hvis det
skulle gå galt.
Hvis man enten lever sammen papirløst eller har særeje i et ægteskab, er man
nød til at sikre sig på visse punkter, for intet i denne verden er sikkert.
Selvfølgelig skal man tænke på fremtiden og ikke mindst nutiden, når man går
ind i et forhold, men hvis man ikke tager sine forholdsregler, enden man
altså med at stå med håret i postkassen, hvis uheldet er ude.
Og hvis han ejer det hele og du intet, så kan det give store problemer ved
et eventuelt brud, hvor parterne jo ofte, selv om de aldrig selv troede det,
kan komme nok så meget op at tottes om tingene.
Min veninde har taget disse forholdsregler. Han ejer bolig, bil og
sommerhus. Hun ejer intet og betaler i stedet det daglige foder, regninger
osv.... MEN hun gør også det, at hun hver måned sætter 250 kr. ind på en
konto, som en sikkerhed, sådan at hun, hvis det skulle gå galt, har råd til
flyttebil, indskud, maling og opstart på et nyt liv. Det er ikke at være
pesimistisk, det er at være sikker. Se det på samme måde som en
ulykkesforsikring,- Det er da også pesimistisk at satse på en ulykke, men
sker den, så ER du sikret.
Min moster gjorde lige så. De har nu været gift i 30 år, har hævet nogle af
pengene sammen og er taget på en jordomrejse. Så set i det perspektiv, så er
det da en dejlig gave at få, når man fylder 55 år.
Nette
| |
Sabina Hertzum (21-08-2003)
| Kommentar
Fra : Sabina Hertzum |
Dato : 21-08-03 18:23 |
|
Nette wrote:
> Søde Sabina.
>
> Jeg bliver altså nød til endnu engang at være omvendt dig.
det er jo ikke noget nyt*G* mon ikke vi begge overlever??
> Det er lige præcis ofte det der sker, - Folk glemmer at sikre sig,
> hvis det skulle gå galt.
> Hvis man enten lever sammen papirløst eller har særeje i et ægteskab,
> er man nød til at sikre sig på visse punkter, for intet i denne
> verden er sikkert. Selvfølgelig skal man tænke på fremtiden og ikke
> mindst nutiden, når man går ind i et forhold, men hvis man ikke tager
> sine forholdsregler, enden man altså med at stå med håret i
> postkassen, hvis uheldet er ude.
jeg har stået i uheldet en gang.... i et hjem hvor det primære af tingene og
især de dyre ting var noget min ex havde betalt.......
heldigvis var min ex så reel at han ikke havde nogen intentioner om at rippe
mig, så han tog stue møblerne og bilen, resten fik jeg.....
dermed også sagt at han tog bilgælden 100%.... og jeg faktisk stod rimeligt
godt da jeg belv alene....... det eneste jeg skulle ud og købe igen var en
sofa, en reol og et sofabord, og den eneste grund til at han tog disse ting
var at det var noget vi havde fået forærene af hans forældre....
> Og hvis han ejer det hele og du intet, så kan det give store
> problemer ved et eventuelt brud, hvor parterne jo ofte, selv om de
> aldrig selv troede det, kan komme nok så meget op at tottes om
> tingene.
måske, måske ikke.... hvis man går uhyggeligt meget op i dit og mit, så er
det ret sansyneligt at det ender sådan, men i de forhold jeg har levet i,
hvor vi har kørt 100% fælles økonomi har det aldrig været et issue om dit og
mit....
de eneste ting der ikke skulle deles ligeligt var de møbler vi hver især har
arvet eller fået af vores familie.... resten var vores og blev delt
50/50..... uanset hvis konto det blev betalt fra eller hvor meget man hver
især har lagt i en bestemt ting....
mht at tottes om tingene, så er der IMO langt vigtigere ting at tottes om
end møbler....
jeg ved det ikke... måske har jeg været heldig og har mødt nogle gode mænd
der har samme indstilling til den slags som jeg....
> Min veninde har taget disse forholdsregler. Han ejer bolig, bil og
> sommerhus. Hun ejer intet og betaler i stedet det daglige foder,
> regninger osv.... MEN hun gør også det, at hun hver måned sætter 250
> kr. ind på en konto, som en sikkerhed, sådan at hun, hvis det skulle
> gå galt, har råd til flyttebil, indskud, maling og opstart på et nyt
> liv. Det er ikke at være pesimistisk, det er at være sikker. Se det
> på samme måde som en ulykkesforsikring,- Det er da også pesimistisk
> at satse på en ulykke, men sker den, så ER du sikret.
ja men en forsikring kommer immervæk også ens familie til gode hvis man
kradser af...... det er ikke udelukkende til at sikre en selv for at blive
fri for at kæmpe, som jeg synes den opsparing til skilsmisse er..........
det er måske hårdt skåret ud, men det er min klare opfattelse at hvis man
lægger penge til side til en dårlig dag, så skal den dårlige dag nok
komme..... hvis man derimod investerer sin energi i at få det til at fungere
i stedet for at bare give op, fordi man nu har pengene til at klare det, så
er det langt sundere i længden....... både for en selv og for ens børn.....
dermed ikke sagt at man skal kæmpe for enhver pris, men det er da ligesom at
bede om problemer at løse, når man på den måde sætter penge til side til en
skilsmisse.... for mig er det et tydeligt tegn på at man ikke stoler på sig
selv eller sin partner..... eller på forholdet i det hele taget......
der er jeg personligt mere til modellen hvor man klarer problemerne når man
står i dem, istedet for at planlægge til noget der måske ikke sker.....
> Min moster gjorde lige så. De har nu været gift i 30 år, har hævet
> nogle af pengene sammen og er taget på en jordomrejse. Så set i det
> perspektiv, så er det da en dejlig gave at få, når man fylder 55 år.
jamen det er da meget muligt, men jeg kender også ægtepar der er gået fra
hinanden efter 31 år sammen....
din moster ville nok blive lidt ærgelig hvis hun havde givet sin mand en
jordomrejse, kun for at vågne op 4 uger efter og han har pakket sine
ting......
hvor er pointen så i at spare op til skilsmissen? ;)
--
Knus Sabina
www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.
| |
Lisbeth Jacobsen (21-08-2003)
| Kommentar
Fra : Lisbeth Jacobsen |
Dato : 21-08-03 18:50 |
|
"Nette" <nettesnetpost@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:3f44e9d8$0$97214$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
> Min veninde har taget disse forholdsregler. Han ejer bolig, bil og
> sommerhus. Hun ejer intet og betaler i stedet det daglige foder, regninger
> osv.... MEN hun gør også det, at hun hver måned sætter 250 kr. ind på en
> konto, som en sikkerhed, sådan at hun, hvis det skulle gå galt, har råd
til
> flyttebil, indskud, maling og opstart på et nyt liv.
Der findes kulturer, hvor kvinderne ofte går rundt overlæsset med dyre
guldsmykker. Historien bag de mange smykker er lige præcis, at kvinder
dermed er sikret, at hun kan klare sig, ifald hun bliver alene. Hun bærer så
at sige konstant rundt på sin økonomiske sikkerhed.
Klog veninde du har i øvrigt!
Mvh. Lisbeth
| |
Henrik Andersen (28-08-2003)
| Kommentar
Fra : Henrik Andersen |
Dato : 28-08-03 15:55 |
|
Ja, faktisk Enig...
Mvh Henrik
"Lisbeth Jacobsen" <jacobsenlisbeth@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:3f4506d1$0$26604$ba624c82@nntp04.dk.telia.net...
> "Nette" <nettesnetpost@hotmail.com> skrev i en meddelelse
> news:3f44e9d8$0$97214$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
>
> > Min veninde har taget disse forholdsregler. Han ejer bolig, bil og
> > sommerhus. Hun ejer intet og betaler i stedet det daglige foder,
regninger
> > osv.... MEN hun gør også det, at hun hver måned sætter 250 kr. ind på en
> > konto, som en sikkerhed, sådan at hun, hvis det skulle gå galt, har råd
> til
> > flyttebil, indskud, maling og opstart på et nyt liv.
>
> Der findes kulturer, hvor kvinderne ofte går rundt overlæsset med dyre
> guldsmykker. Historien bag de mange smykker er lige præcis, at kvinder
> dermed er sikret, at hun kan klare sig, ifald hun bliver alene. Hun bærer
så
> at sige konstant rundt på sin økonomiske sikkerhed.
>
> Klog veninde du har i øvrigt!
>
> Mvh. Lisbeth
>
>
| |
Henrik Andersen (28-08-2003)
| Kommentar
Fra : Henrik Andersen |
Dato : 28-08-03 15:54 |
|
Helt enig...
Hvem tager sikkerhedsselen på FORDI man tror man ville køre galt???
Det gør man ikke, man kører OG sikrer sig....
Hvis man rent faktisk troede at man ville køre galt var de fleste nok blevet
hjemme eller??
Mvh Henrik
"Nette" <nettesnetpost@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:3f44e9d8$0$97214$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
>
> "Sabina Hertzum" skrev i en meddelelse
> news:Bp21b.52637$Kb2.2438660@news010.worldonline.dk...
> >
> > er det ikke en smule "dommedagsprofeti"agtigt at gå ind i et forhold og
> > straks tænke på skilsmissen?? jeg foretrækker at gå ind i et forhold og
> > tænke på fremtiden sammen......
>
>
> Søde Sabina.
>
> Jeg bliver altså nød til endnu engang at være omvendt dig.
>
> Det er lige præcis ofte det der sker, - Folk glemmer at sikre sig, hvis
det
> skulle gå galt.
> Hvis man enten lever sammen papirløst eller har særeje i et ægteskab, er
man
> nød til at sikre sig på visse punkter, for intet i denne verden er
sikkert.
> Selvfølgelig skal man tænke på fremtiden og ikke mindst nutiden, når man
går
> ind i et forhold, men hvis man ikke tager sine forholdsregler, enden man
> altså med at stå med håret i postkassen, hvis uheldet er ude.
>
> Og hvis han ejer det hele og du intet, så kan det give store problemer ved
> et eventuelt brud, hvor parterne jo ofte, selv om de aldrig selv troede
det,
> kan komme nok så meget op at tottes om tingene.
> Min veninde har taget disse forholdsregler. Han ejer bolig, bil og
> sommerhus. Hun ejer intet og betaler i stedet det daglige foder, regninger
> osv.... MEN hun gør også det, at hun hver måned sætter 250 kr. ind på en
> konto, som en sikkerhed, sådan at hun, hvis det skulle gå galt, har råd
til
> flyttebil, indskud, maling og opstart på et nyt liv. Det er ikke at være
> pesimistisk, det er at være sikker. Se det på samme måde som en
> ulykkesforsikring,- Det er da også pesimistisk at satse på en ulykke, men
> sker den, så ER du sikret.
>
> Min moster gjorde lige så. De har nu været gift i 30 år, har hævet nogle
af
> pengene sammen og er taget på en jordomrejse. Så set i det perspektiv, så
er
> det da en dejlig gave at få, når man fylder 55 år.
>
> Nette
>
>
| |
Lisbeth Jacobsen (21-08-2003)
| Kommentar
Fra : Lisbeth Jacobsen |
Dato : 21-08-03 18:47 |
|
"Sabina Hertzum" <sabina@mandezonen.dk> skrev i en meddelelse
news:Bp21b.52637$Kb2.2438660@news010.worldonline.dk...
> efter at have stået i situationen kan jeg fortælle at det absolut IKKE har
> været en fordel for mig rent økonomisk a flytte sammen med min
kæreste.....
> uanset om vi boede i jylland eller på sjælland, har det betydet at vi
> generelt set har færre penge mellem hænderne....
Nu er det altså langtfra alle enlige forældre, der er på off. tilskud udover
børnetilskud - og derfor er der en del, for hvem det at flytte sammen med en
anden ikke er lig med at miste tilskud af betydning.
> > Frem for at hænge sig i alle detaljer om, hvad man eventuelt måtte
> > miste i offentligt tilskud, kunne man jo slet og ret nøjes med at
> > kigge på, der er af fælles udgifter (for så at dele dem) og
> > efterfølgende sige, at resten råder man selv over... og jo mere man
> > tjener, jo mere har man at råde over.
>
> hvorfor bør man netop ikke hænge sig i detaljerne??
Jeg skriver ikke, at man ikke bør. Men at man kan vælge at lade være.
> hvis man skal flytte sammen bør man kigge på alle aspekter inden man
> beslutter sig...
Hvorfor bør man det?
> der er IMO to muligheder hvis det skal være retfærdigt på en eller anden
> vis....... 100% fælles økonomi, eller en 100% adskilt økonomi der tager
> hensyn til alle aspekter, også den nedgang i indtægt forældreren får...
Der er andre muligheder end de to. *S*
Men der findes næppe en, der er helt retfærdig.
> det kommer jo klart an på hvor man står i sit liv, men faktum er at alle
> enlige forældre ihvertfald modtager ca 2000 kr hver 3 md,
Ja.. 2037 kr. er det vist endda
> derudover er der boligsikring, der er fastsat efter indtægt, kvadratmeter,
husleje og
> antal personer i beboelsen..... og friplads der ligledes er fastsat efter
> indtægt.....
Tjah.. det har jeg aldrig fået. Så for mig har det at "flytte sammen med"
kun handlet om at miste 679 kr om måneden i børnetilskud og ekstra
børnetilskud. Jeg vil dog mene, at der kan spares langt mere ved at bo flere
under samme tag.
> igen, hvori ligger det fair i det, når den ene part kommer med tre
individer
> i forholdet, og den anden kun en..... så bør den jo i reglen ikke deles
> 50/50......
Jeg er aldrig gået op i, om det er fair eller ej.
Jeg er gået op i at betale min andel af de fælles udgifter - og selv råde
over de penge, jeg har tilbage, når den andel er betalt. Og da det er mig,
der har bragt barn ind i et forhold, har jeg også udgiften til barnet.
> > Jamen hvad med slet og ret og lade være med at gå op i, om dit eller
> > dat er retfærdigt?
>
> man kan altså ikke både blæse og have mel i munden når der er børn
> involveret.....
Hvis du kalder dét at lade være med at hænge sig i, om det er retfærdigt
eller ej for at blæse og have mel i munden, så har jeg praktiseret det uden
problemer.
> når der er børn med er der jo også børnenes udgifter, skal de bare skubbes
> ind under fælles eller er det moderens private udgifter?
Der behøver ikke være noget problem i, at udgiften til barn/børn er
morens/farens/forældrenes og ikke andres.
> så bør man måske træde lidt uden for.... hvis den enlige mor bor i en 2
> værelse i bjerringbro har det sansyneligvis en af to årsager.... enten har
> hun ikke haft mulighed for at få andet, ellers har hun ikke råd til
> andet......
Hvis man bor i en to-værelses med barn, så ER det selvfølgelig - med
overvejende stor sandsynlighed - fordi man ikke har råd til andet. Jeg har
selv prøvet det *S*
Men det ændrer jo ikke på det, der var pointen *S*
> bør man så stille et krav om 50/50 deling, hvis hun jo klart bliver stilt
> tydeligt dårligere end før?
Nej, man BØR ikke stille krav om det. *S*
Man vælger selv.
Og bor den ene part i en ejerlejlighed, vil det under alle omstændigheder
være urimeligt at dele udgiften ligeligt. Det vil være mere retfærdigt at
betale en husleje, som man aftaler sig frem til. Og den vil afgjort være
langt under halvdelen af udgiften til ejerlejligheden.
> for hvem? hvem ville du tage mest hensyn til?
Jeg vil ikke primært bekymre mig om at "tage hensyn".
Jeg vil finde et acceptabelt fælles udgiftsniveau - og betale min andel
deraf. (Husleje, mad, abonnementer, forsikring, varme, vand, el etc.)
> man kan sagtens markere dig og mig og vi to, uden at skulle gøre det
> økonomisk...
Jamen man kan vælge at gøre præcis som man synes *S*
Der er mere end én rigtig løsning på sagen.
Og hvad der er rigtigt for den ene er jo tydeligvis totalt uforståeligt for
andre.
> er det ikke en smule "dommedagsprofeti"agtigt at gå ind i et forhold og
> straks tænke på skilsmissen?? jeg foretrækker at gå ind i et forhold og
> tænke på fremtiden sammen......
Det ene udelukker efter min mening ikke det andet. Man kan godt opføre sig
fornuftigt/praktisk og alligevel tænke på en fremtid sammen.
Men mange går ind i et forhold uden at vove at tænke den
dommedagsprofeti-tanke, at partneren kan forsvinde - på grund af dødsfald
eller skilsmisse.
Der findes utallige rædselseksempler på enker med flere børn, der har
måttet forlade "hus og hjem" fordi de kun har tænkt på en "fremtid sammen".
Og der findes massevis af historier om folk, der lidt for sent har erfaret,
at det havde været klogt ikke at handle, som om det ville vare for evigt.
Mvh. Lisbeth
| |
Sabina Hertzum (21-08-2003)
| Kommentar
Fra : Sabina Hertzum |
Dato : 21-08-03 19:38 |
|
Lisbeth Jacobsen wrote:
> Nu er det altså langtfra alle enlige forældre, der er på off. tilskud
> udover børnetilskud - og derfor er der en del, for hvem det at flytte
> sammen med en anden ikke er lig med at miste tilskud af betydning.
som jeg har pointeret før, men som du jo har klippet ud, skyldes det jo nok
at man har en indtægt der gør det muligt at undvære disse tilskud..... ikke
noget man ofte ser når vi taler om u-uddannede kvinder med to børn i dag,
som jo reelt set er udgangspunktet her ;)
>> hvorfor bør man netop ikke hænge sig i detaljerne??
>
> Jeg skriver ikke, at man ikke bør. Men at man kan vælge at lade være.
ja, men med hvilke konsekvenser?
>> hvis man skal flytte sammen bør man kigge på alle aspekter inden man
>> beslutter sig...
>
> Hvorfor bør man det?
for at undgå overraskelser...... og for at gå ind i situationen med åbne
øjne og ikke kaste sig blindt ud i det.....
>> der er IMO to muligheder hvis det skal være retfærdigt på en eller
>> anden vis.......
>
> Der er andre muligheder end de to. *S*
> Men der findes næppe en, der er helt retfærdig.
kun i det tilfælde hvor begge parter kommer med et barn, har præcist den
samme indtægt og de samme udgifter, kommer vi i nærheden af noget
retfærdigt, men igen er vi nødt til at tage ibetragtning hvem det skal være
retfærdigt overfor......
> Ja.. 2037 kr. er det vist endda
sikkert, det er ved at være længe siden jeg har modtaget det, så jeg kunne
ikke lige huske det konkrete beløb.....
> Tjah.. det har jeg aldrig fået. Så for mig har det at "flytte sammen
> med" kun handlet om at miste 679 kr om måneden i børnetilskud og
> ekstra børnetilskud. Jeg vil dog mene, at der kan spares langt mere
> ved at bo flere under samme tag.
igen, det ses sjældent i u-uddannede enlige mødre til to børn.... derfor har
jeg en smule svært ved at sluge det som et eksembel der er brugbart i denne
situation.....
>> igen, hvori ligger det fair i det, når den ene part kommer med tre
>> individer i forholdet, og den anden kun en..... så bør den jo i
>> reglen ikke deles 50/50......
>
> Jeg er aldrig gået op i, om det er fair eller ej.
det var udgangspunktet i Jans indlæg, og dermed også det jeg forholder mig
til ;)
> Jeg er gået op i at betale min andel af de fælles udgifter - og selv
> råde over de penge, jeg har tilbage, når den andel er betalt. Og da
> det er mig, der har bragt barn ind i et forhold, har jeg også
> udgiften til barnet.
se det har jeg aldrig bekymret mig så meget om....... min primære bekymring
går på om ungerne har det tøj de skal bruge, om de får mad hver dag, og om
vi alle er glade i vores familie..... hvem der råder over de resterende
penge og hvorfor og hvordan, er for mig uendeligt ligegyldigt, så længe de
andre aspekter er i orden....
> Hvis du kalder dét at lade være med at hænge sig i, om det er
> retfærdigt eller ej for at blæse og have mel i munden, så har jeg
> praktiseret det uden problemer.
jeg kan ikke helt finde hovede og hale i dine udsagn.... på den ene side
siger du at du ikke bekymrer dig om retfærdighed, men på den anden side går
du tilsyneladende meget op i om du har de penge der tilkommer dig og dine???
det er det jeg mener.....
>> når der er børn med er der jo også børnenes udgifter, skal de bare
>> skubbes ind under fælles eller er det moderens private udgifter?
>
> Der behøver ikke være noget problem i, at udgiften til barn/børn er
> morens/farens/forældrenes og ikke andres.
det kan det hurtigt gå hen og blive hvis moderen er på SU og mor og børn
derfor nærmest går i laser, mens manden i huset dagligt går i armani
habitter....
eller mener du ikke at en stedfar har samme forpligtelser overfor børnene
som enhver anden samboende forælderfigur?? personlige som økonomiske?
>> så bør man måske træde lidt uden for.... hvis den enlige mor bor i
>> en 2 værelse i bjerringbro har det sansyneligvis en af to
>> årsager.... enten har hun ikke haft mulighed for at få andet, ellers
>> har hun ikke råd til andet......
>
> Hvis man bor i en to-værelses med barn, så ER det selvfølgelig - med
> overvejende stor sandsynlighed - fordi man ikke har råd til andet.
> Jeg har selv prøvet det *S*
>
> Men det ændrer jo ikke på det, der var pointen *S*
jo det synes jeg at det gør, for du forsøger at komme ind på at ikke alle
får diverse ydelser, men overser det faktum at langt de fleste enlige
forældre i dag faktisk får de ydelser, fordi de ikke har resurcerne til at
få den uddannelse der skal sikre deres økonomi......
>> bør man så stille et krav om 50/50 deling, hvis hun jo klart bliver
>> stilt tydeligt dårligere end før?
>
> Nej, man BØR ikke stille krav om det. *S*
> Man vælger selv.
ja, men er formålet med denne debat ikke at give et mere tydeligt billede af
hvordan det påvirker økonomien at flytte sammen?
> Og bor den ene part i en ejerlejlighed, vil det under alle
> omstændigheder være urimeligt at dele udgiften ligeligt. Det vil være
> mere retfærdigt at betale en husleje, som man aftaler sig frem til.
> Og den vil afgjort være langt under halvdelen af udgiften til
> ejerlejligheden.
ja, men det kan stadig være at den ejerlejlighed i kbh har en husleje der
ligger på over det doppelte af hendes gamle lejlighed i bjerringbro..... (
det er faktisk ret sansyneligt), og det vil dermed stille hende ret meget
dårligere i sidste ende....
>> for hvem? hvem ville du tage mest hensyn til?
>
> Jeg vil ikke primært bekymre mig om at "tage hensyn".
heller ike til børnene der her er fanget i midten?
> Jeg vil finde et acceptabelt fælles udgiftsniveau - og betale min
> andel deraf. (Husleje, mad, abonnementer, forsikring, varme, vand, el
> etc.)
igen hvad er acceptabelt når der er to indtægter der ligger måske 6-7000 kr
fra hinanden, og den der har den laveste indtægt også er den der bringer
flest udgifter ind i husholdningen??
>> man kan sagtens markere dig og mig og vi to, uden at skulle gøre det
>> økonomisk...
>
> Jamen man kan vælge at gøre præcis som man synes *S*
> Der er mere end én rigtig løsning på sagen.
> Og hvad der er rigtigt for den ene er jo tydeligvis totalt
> uforståeligt for andre.
ja åbenbart ;)
>> er det ikke en smule "dommedagsprofeti"agtigt at gå ind i et forhold
>> og straks tænke på skilsmissen?? jeg foretrækker at gå ind i et
>> forhold og tænke på fremtiden sammen......
>
> Det ene udelukker efter min mening ikke det andet. Man kan godt
> opføre sig fornuftigt/praktisk og alligevel tænke på en fremtid
> sammen.
det kan man sikkert, men hvis det gøres på en måde der underminerer ens
partner, så synes jeg vi er ude på et sidespor....
> Men mange går ind i et forhold uden at vove at tænke den
> dommedagsprofeti-tanke, at partneren kan forsvinde - på grund af
> dødsfald eller skilsmisse.
enig.... men der er forskel på at sikre hinanden og børnene, og så på at
sikre sig selv......
> Der findes utallige rædselseksempler på enker med flere børn, der har
> måttet forlade "hus og hjem" fordi de kun har tænkt på en "fremtid
> sammen".
enig..... men igen..... der er forskel på at sikre hinanden og børnene og så
på at sikre sig selv.....
> Og der findes massevis af historier om folk, der lidt for sent har
> erfaret, at det havde været klogt ikke at handle, som om det ville
> vare for evigt.
uden tvivl...... men den tanke bør man overveje inden man kaster sig ud i en
situation.... som feks hvis man køber hus sammen, eller bil sammen.... ikke
fordi man frygter at man en dag ikke længere kan holde på manden........
--
Knus Sabina
www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.
| |
Lisbeth Jacobsen (21-08-2003)
| Kommentar
Fra : Lisbeth Jacobsen |
Dato : 21-08-03 20:20 |
|
"Sabina Hertzum" <sabina@mandezonen.dk> skrev i en meddelelse
news:ak81b.52761$Kb2.2444483@news010.worldonline.dk...
> som jeg har pointeret før, men som du jo har klippet ud, skyldes det jo
nok
> at man har en indtægt der gør det muligt at undvære disse tilskud.....
Jeg er enig.
Forsøger såmænd bare at dreje debatten til OGSÅ at handle om andre
parforhold end dem, hvor den ene er enlig forælder med "masser" af
offentlige tilskud. Det er heldigvis de færreste forhold, der består af den
konstellation.
> ja, men med hvilke konsekvenser?
Det vil være meget individuelt, hvilke konsekvenser det har ikke at hænge
sig i detaljer *S*
> igen, det ses sjældent i u-uddannede enlige mødre til to børn.... derfor
har
> jeg en smule svært ved at sluge det som et eksembel der er brugbart i
denne
> situation.....
En del af debatten er generel og handler ikke kun om, hvad man skal gøre,
når den ene er enlig mor med to børn.
> jeg kan ikke helt finde hovede og hale i dine udsagn.... på den ene side
> siger du at du ikke bekymrer dig om retfærdighed, men på den anden side
går
> du tilsyneladende meget op i om du har de penge der tilkommer dig og
dine???
> det er det jeg mener.....
Jeg går ikke op i, om hans og min indtægt er fordelt "retfærdigt".
Jeg går såmænd heller ikke op i, om de fælles udgifter er retfærdigt
fordelt. Det behøver de da ikke nødvendigvis være.
Jeg har været i en situation, hvor jeg valgte at betale mere til de fælles
madudgifter end han - fordi jeg ikke ville nøjes med det beskedne budget han
kunne/ville bidrage til.
Hvad den enkelte har tilbage, har heller ikke været fordelt med henblik på
at være retfærdig.
Jeg har i øvrigt samme forhold til veninderne. Vi går heller ikke op i, om
café-regningen og den fælles ferietur ender med præcis ligeligt fordelt
udgift.
> eller mener du ikke at en stedfar har samme forpligtelser overfor børnene
> som enhver anden samboende forælderfigur?? personlige som økonomiske?
Nej, jeg mener ikke, at en stedfar har samme forpligtelser. Tvært imod. Jeg
har været vant til, at den rigtige far SKAL deltage, mens stedfar KAN i det
omfang han har lyst.
> jo det synes jeg at det gør, for du forsøger at komme ind på at ikke alle
> får diverse ydelser, men overser det faktum at langt de fleste enlige
> forældre i dag faktisk får de ydelser, fordi de ikke har resurcerne til at
> få den uddannelse der skal sikre deres økonomi......
Nu er det jo ikke nogen naturlov, at det at være enlig forælder er lig med,
at man ikke har en uddannelse eller en ordentlig økonomi.
> ja, men det kan stadig være at den ejerlejlighed i kbh har en husleje der
> ligger på over det doppelte af hendes gamle lejlighed i bjerringbro..... (
> det er faktisk ret sansyneligt), og det vil dermed stille hende ret meget
> dårligere i sidste ende....
Der er jo ingen der siger, at hun skal betale mere til huslejen i Kbh. end
hun gjorde i Bjerringbro.
> heller ike til børnene der her er fanget i midten?
Jeg vil som enlig forælder altid sikre mig, at jeg kan forsørge mit barn -
og at jeg kan det uanset jeg er alene eller har en partner.
> igen hvad er acceptabelt når der er to indtægter der ligger måske 6-7000
kr
> fra hinanden, og den der har den laveste indtægt også er den der bringer
> flest udgifter ind i husholdningen??
Det aftaler man.
> det kan man sikkert, men hvis det gøres på en måde der underminerer ens
> partner, så synes jeg vi er ude på et sidespor....
Jeg ved ikke hvad du mener med at "underminere ens partner" i denne
sammenhæng.
> enig.... men der er forskel på at sikre hinanden og børnene, og så på at
> sikre sig selv......
Ja det er der da. Nogle vælger eksempelvis at sikre sin fremtid ved hver
måned at indbetale et stort beløb til min pension. Partneren vælger ikke
nødvendigvis at gøre det samme.
> enig..... men igen..... der er forskel på at sikre hinanden og børnene og
så
> på at sikre sig selv.....
Ja... men nogle har et større behov for at sikre sig end andre.
Som enlig forsørger har man eksempelvis et større behov for at sikre, at der
også sidst på måneden er penge til ordentlig mad. Den form for sikkerhed er
barnløse ikke altid bekymrede for.
Man kan snildt være i en situation, hvor man ikke har samme krav til, i
hvilket omfang man skal sikre sig.
Mvh. Lisbeth
| |
Sabina Hertzum (21-08-2003)
| Kommentar
Fra : Sabina Hertzum |
Dato : 21-08-03 21:17 |
|
Lisbeth Jacobsen wrote:
> Jeg er enig.
>
> Forsøger såmænd bare at dreje debatten til OGSÅ at handle om andre
> parforhold end dem, hvor den ene er enlig forælder med "masser" af
> offentlige tilskud. Det er heldigvis de færreste forhold, der består
> af den konstellation.
du må da vel indrømme at det gør det væsentligt nemmere at forholde sig til
den forhåndværende situation..... og ikke blande de tusinder af andre
muligheder der er ind i det.......
rent praktisk set, er der ret stor sansynelighed for at kvinden i det
oprindelige indlæg modtager disse ekstra ydelser, og derfor vil miste dem
når hun flytter sammen med kæresten..... derfor foretrækker jeg at forholde
mig til den side af sagen.....
>> ja, men med hvilke konsekvenser?
>
> Det vil være meget individuelt, hvilke konsekvenser det har ikke at
> hænge sig i detaljer *S*
enig, men for nogle kan disse manglende detaljer kun være skyld i nogle
ubetydelige diskutioner (sansyneligvis hvis begge har en forholdsvis god løn
og samme indgangsvinkel til det), i værste fald kan det betyde at de går fra
hinanden inden for få måneder, fordi de ikke havde gennemtænkt
situationen.......
jeg formoder at parret vi her taler om vil have størst glæde af at få
tingene på det rene inden de flytter sammen, ud fra de oplysninger der er
kommet undervejs.....
>> igen, det ses sjældent i u-uddannede enlige mødre til to børn....
>> derfor har jeg en smule svært ved at sluge det som et eksembel der
>> er brugbart i denne situation.....
>
> En del af debatten er generel og handler ikke kun om, hvad man skal
> gøre, når den ene er enlig mor med to børn.
enig, men det er nu engang den side af debatten jeg forholder mig
til......... det håber jeg du vil respektere ;)
>> jeg kan ikke helt finde hovede og hale i dine udsagn.... på den ene
>> side siger du at du ikke bekymrer dig om retfærdighed, men på den
>> anden side går du tilsyneladende meget op i om du har de penge der
>> tilkommer dig og dine??? det er det jeg mener.....
>
> Jeg går ikke op i, om hans og min indtægt er fordelt "retfærdigt".
>
> Jeg går såmænd heller ikke op i, om de fælles udgifter er retfærdigt
> fordelt. Det behøver de da ikke nødvendigvis være.
>
> Jeg har været i en situation, hvor jeg valgte at betale mere til de
> fælles madudgifter end han - fordi jeg ikke ville nøjes med det
> beskedne budget han kunne/ville bidrage til.
>
> Hvad den enkelte har tilbage, har heller ikke været fordelt med
> henblik på at være retfærdig.
>
> Jeg har i øvrigt samme forhold til veninderne. Vi går heller ikke op
> i, om café-regningen og den fælles ferietur ender med præcis ligeligt
> fordelt udgift.
så er det jo egentlig ikke så forskellig en situation vi sidder i....... jeg
kunne formode at det et eller andet sted er afgørende for dig at have dine
penge, og så disponere derfra........ det er det så ikke for mig ;)
>> eller mener du ikke at en stedfar har samme forpligtelser overfor
>> børnene som enhver anden samboende forælderfigur?? personlige som
>> økonomiske?
>
> Nej, jeg mener ikke, at en stedfar har samme forpligtelser. Tvært
> imod. Jeg har været vant til, at den rigtige far SKAL deltage, mens
> stedfar KAN i det omfang han har lyst.
det er jo fint nok hvis faderen er nærværende og har muligheden for at
deltage.....
nu bor min søns far på den anden side af de to bælter, så han kan ikke
deltage i samme omfang, hverken i opdragelse, eller skolearrangementer......
den plads tager min kæreste så gerne, og fylder flot ud, uden at overtræde
grænsen til hvor far hører hjemme......
i min verden har alle en forpligtelse overfor dem selv til at sætte de
grænser de har behov for, både overfor min søn og overfor alle andre......
det betyder i praksis at alle der er en del af vores liv som udgangspunkt
får at vide at de selv skal sige fra..... vi kan ikke læse tanker, men har
jo også vores egne grænser, det er dog ikke altid de stemmer overens med
andres..... det handler om respekt.....
på sin vis kan man sige at alle der kommer i berøring med et barn er med til
opdrage og påvirke dem ;)
> Nu er det jo ikke nogen naturlov, at det at være enlig forælder er
> lig med, at man ikke har en uddannelse eller en ordentlig økonomi.
nej, men igen er det den situation jeg forholder mig til.... nok især fordi
jeg selv har stået i den ;)
men iøvrigt vil jeg lige sige at bare fordi man ikke har en uddannelse, og
måske ikke tjener så meget, så er det ikke ens betydende med at man ikke har
en velfungerende økonomi...... der skal blot ikke helt så meget itl at vælte
den.....
>> ja, men det kan stadig være at den ejerlejlighed i kbh har en
>> husleje der ligger på over det doppelte af hendes gamle lejlighed i
>> bjerringbro..... ( det er faktisk ret sansyneligt), og det vil
>> dermed stille hende ret meget dårligere i sidste ende....
>
> Der er jo ingen der siger, at hun skal betale mere til huslejen i
> Kbh. end hun gjorde i Bjerringbro.
næ, men det er det der bliver antydet, når vi snakker 50/50 løsninger...
>> heller ike til børnene der her er fanget i midten?
>
> Jeg vil som enlig forælder altid sikre mig, at jeg kan forsørge mit
> barn - og at jeg kan det uanset jeg er alene eller har en partner.
naturligvis, men du forholder dig ikke til situationen vi snakker om......
kun til den situation du selv har stået i.... eller det er ihvertfald sådan
jeg umiddelbart opfatter det....
>> det kan man sikkert, men hvis det gøres på en måde der underminerer
>> ens partner, så synes jeg vi er ude på et sidespor....
>
> Jeg ved ikke hvad du mener med at "underminere ens partner" i denne
> sammenhæng.
hvis man feks selv sætter 250 kr til side hver måned, uden at informere
partneren om det....
>> enig.... men der er forskel på at sikre hinanden og børnene, og så
>> på at sikre sig selv......
>
> Ja det er der da. Nogle vælger eksempelvis at sikre sin fremtid ved
> hver måned at indbetale et stort beløb til min pension. Partneren
> vælger ikke nødvendigvis at gøre det samme.
nu kan jeg ikke umiddelbart huske reglerne, men er det ikke noget med at ens
ægtefælle eller børn arver de penge hvis man falder væk.....
>> enig..... men igen..... der er forskel på at sikre hinanden og
>> børnene og så på at sikre sig selv.....
>
> Ja... men nogle har et større behov for at sikre sig end andre.
> Som enlig forsørger har man eksempelvis et større behov for at sikre,
> at der også sidst på måneden er penge til ordentlig mad. Den form for
> sikkerhed er barnløse ikke altid bekymrede for.
nemlig.....
> Man kan snildt være i en situation, hvor man ikke har samme krav til,
> i hvilket omfang man skal sikre sig.
ja enig....... personligt har jeg kun en personlig forsikring, og en indbo
forsikring.... de går dog af min og kærestens fælles økonomi, dog går min
personlige forsikring til min søn hvis jeg skulle falde væk.......
af andre typer sikringer, kan man tale om at man feks laver aftaler om hvad
der skal ske med børnene i tilfælde af uheld og lignende....... den slags
sikringer har jeg også taget mig.... i samråd med min kæreste og min
ex...... ligesom min mor og min søns gudmor er informeret herom....
mht økonomisk sikring, der er jeg mere i retningen af "live in the
moment"..... jeg nyder livet mens det er her, og bekymrer mig om problemerne
når de opstår ;)
--
Knus Sabina
www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.
| |
Lisbeth Jacobsen (21-08-2003)
| Kommentar
Fra : Lisbeth Jacobsen |
Dato : 21-08-03 22:51 |
|
"Sabina Hertzum" <sabina@mandezonen.dk> skrev i en meddelelse
news:EM91b.52801$Kb2.2447036@news010.worldonline.dk...
> du må da vel indrømme at det gør det væsentligt nemmere at forholde sig
til
> den forhåndværende situation..... og ikke blande de tusinder af andre
> muligheder der er ind i det.......
Jeg synes ikke det er nemmere at forholde sig til et bestemt pars konkrete
situation frem for at snakke om det i bredere perspektiver.
> så er det jo egentlig ikke så forskellig en situation vi sidder i.......
jeg
> kunne formode at det et eller andet sted er afgørende for dig at have dine
> penge, og så disponere derfra........ det er det så ikke for mig ;)
Det er afgørende for mig er, at BEGGE parter råder over egne penge. Og har
egne penge at råde over.
> nej, men igen er det den situation jeg forholder mig til.... nok især
fordi
> jeg selv har stået i den ;)
Me to.
> næ, men det er det der bliver antydet, når vi snakker 50/50 løsninger...
Jeg går ikke ind for 50/50 løsninger frem for andre løsninger.
At man har nogle udgifter, man vælger at være fælles om, behøver ikke
betyde, at man betaler lige meget. Det kan være det ender med 25/75
> naturligvis, men du forholder dig ikke til situationen vi snakker om......
Jeg forholder mig ikke (kun) til et konkret pars situation.
> kun til den situation du selv har stået i.... eller det er ihvertfald
sådan
> jeg umiddelbart opfatter det....
Nej. Forholder mig lige så meget til situationer, jeg IKKE overhovedet har
været i *S*
> hvis man feks selv sætter 250 kr til side hver måned, uden at informere
> partneren om det....
Det kommer ikke min partner ved, hvad jeg sætter til side og hvad jeg bruger
og på hvad. Tilsvarende kommer det selvfølgelig heller ikke mig ved, om han
sparer op eller klatter alle sine penge væk. Ham om det.
> mht økonomisk sikring, der er jeg mere i retningen af "live in the
> moment"..... jeg nyder livet mens det er her, og bekymrer mig om
problemerne
> når de opstår ;)
Det er - for at tage et enkelt eksempel - for sent at vente med at bekymre
sig om økonomien som pensionist til du bliver pensioneret. Hvis du altså vil
have en nogenlunde god økonomi til den tid.
Mvh. Lisbeth
| |
Sabina Hertzum (21-08-2003)
| Kommentar
Fra : Sabina Hertzum |
Dato : 21-08-03 23:04 |
|
Lisbeth Jacobsen wrote:
>> du må da vel indrømme at det gør det væsentligt nemmere at forholde
>> sig til den forhåndværende situation..... og ikke blande de tusinder
>> af andre muligheder der er ind i det.......
>
> Jeg synes ikke det er nemmere at forholde sig til et bestemt pars
> konkrete situation frem for at snakke om det i bredere perspektiver.
det er vi så uenige i.... jeg vil gerne fortsat forholde mig til den
indledende situation, da det er deri mit udgangspunkt for denne debat
ligger.... det er forplumrende at blande andre irelevante ting ind i det :)
>> så er det jo egentlig ikke så forskellig en situation vi sidder
>> i....... jeg kunne formode at det et eller andet sted er afgørende
>> for dig at have dine penge, og så disponere derfra........ det er
>> det så ikke for mig ;)
>
> Det er afgørende for mig er, at BEGGE parter råder over egne penge.
> Og har egne penge at råde over.
nøjagtig det samme, blot med andre ord ;)
og egentlig ikke så forskellig fra den situation jeg lever i..... med den
lille forskel at vi altså udviser respekt for hinanden inden vi køber ting,
der kun er til glæde for den ene....
>> nej, men igen er det den situation jeg forholder mig til.... nok
>> især fordi jeg selv har stået i den ;)
>
> Me to.
har du?? for det lyder unægtelig ikke som om du har stået uden uddannelse
som enlig mor, og har måtte kæmpe dig til din uddannelse alene..... men det
kan da godt være..... det fremgår bare overhovedet ikke....
>> næ, men det er det der bliver antydet, når vi snakker 50/50
>> løsninger...
>
> Jeg går ikke ind for 50/50 løsninger frem for andre løsninger.
> At man har nogle udgifter, man vælger at være fælles om, behøver ikke
> betyde, at man betaler lige meget. Det kan være det ender med 25/75
så må du forklare mig hvad forskellen så reelt set er?
>> naturligvis, men du forholder dig ikke til situationen vi snakker
>> om......
>
> Jeg forholder mig ikke (kun) til et konkret pars situation.
det forsøger jeg så på.....
>> hvis man feks selv sætter 250 kr til side hver måned, uden at
>> informere partneren om det....
>
> Det kommer ikke min partner ved, hvad jeg sætter til side og hvad jeg
> bruger og på hvad. Tilsvarende kommer det selvfølgelig heller ikke
> mig ved, om han sparer op eller klatter alle sine penge væk. Ham om
> det.
det ville jeg personligt betragte som den største disrespekt min partner
kunne udvise mig...... selvom det måske i praksis ikke vedkommer partneren,
så kan jeg ikke tolerere nogen form for løgn eller bedrag..... heller ikke
selvom det måske kun er skaldede 250 kr i måneden....
>> mht økonomisk sikring, der er jeg mere i retningen af "live in the
>> moment"..... jeg nyder livet mens det er her, og bekymrer mig om
>> problemerne når de opstår ;)
>
> Det er - for at tage et enkelt eksempel - for sent at vente med at
> bekymre sig om økonomien som pensionist til du bliver pensioneret.
> Hvis du altså vil have en nogenlunde god økonomi til den tid.
det er jeg ikke overbevist om er nogen fordel for mig....... jeg føler mig
overbevist om at jeg til den tid vil leve præcist som jeg gør nu...... og få
det meste ud af det jeg har ;)
jeg gider ikke spilde mine kræfter på at bekymre mig om i morgen, når der er
rigeligt at bekymre sig om i dag ;) og hvem ved iøvrigt om der overhovedet
er imorgen???
--
Knus Sabina
www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.
| |
Lisbeth Jacobsen (22-08-2003)
| Kommentar
Fra : Lisbeth Jacobsen |
Dato : 22-08-03 00:02 |
|
"Sabina Hertzum" <sabina@mandezonen.dk> skrev i en meddelelse
news:tlb1b.52839$Kb2.2450219@news010.worldonline.dk...
> nøjagtig det samme, blot med andre ord ;)
> og egentlig ikke så forskellig fra den situation jeg lever i..... med den
> lille forskel at vi altså udviser respekt for hinanden inden vi køber
ting,
> der kun er til glæde for den ene....
Tjah.. jeg opfatter det ikke som lig med at vise mig respekt at manden
involverer mig i indkøb for hans egne penge.
> har du?? for det lyder unægtelig ikke som om du har stået uden uddannelse
> som enlig mor, og har måtte kæmpe dig til din uddannelse alene..... men
det
> kan da godt være..... det fremgår bare overhovedet ikke....
Jamen så ved du det nu... at jeg har været enlig mor uden uddannelse. *S*
Men den der med at have "kæmpet mig" til uddannelse, kan du godt sløjfe. Jeg
opfatter min studietid som en dejlig periode i mit liv - selvom økonomien
ikke var til store udskejelser. Men med arbejde i de lange sommerferier gik
det nu meget godt.
> så må du forklare mig hvad forskellen så reelt set er?
At man betaler en eller anden aftalt del til husholdningen og andre faste
fælles udgifter.
Og selv råder 100% over resten.
> det ville jeg personligt betragte som den største disrespekt min partner
> kunne udvise mig...... selvom det måske i praksis ikke vedkommer
partneren,
> så kan jeg ikke tolerere nogen form for løgn eller bedrag..... heller ikke
> selvom det måske kun er skaldede 250 kr i måneden....
Der er nu ikke tale om hverken disrespekt, løgn eller bedrag. *S*
> jeg gider ikke spilde mine kræfter på at bekymre mig om i morgen, når der
er
> rigeligt at bekymre sig om i dag ;) og hvem ved iøvrigt om der overhovedet
> er imorgen???
Jeg bekymrer mig ikke det fjerneste om i morgen. Min pensionsparing er
eksempelvis ikke noget jeg går og tænker på overhovedet. Det kører helt
automatisk og har gjort det siden starten. Jeg betaler en del af opsparingen
og min arbejdsgiver betaler en anden del.
Ved altid at have sikret mig, at jeg kan forsørge mig selv og mit barn -
partner eller ej - har jeg heller ikke bekymret mig det fjerneste om den
kortsigtede fremtid.
Det er med andre ord ikke lig med løgn, bedrag, disrespekt og bekymringer at
gøre det anderledes end du og din kæreste *S*
Mvh. Lisbeth
| |
Sabina Hertzum (22-08-2003)
| Kommentar
Fra : Sabina Hertzum |
Dato : 22-08-03 01:22 |
|
Lisbeth Jacobsen wrote:
>> med den lille forskel at vi altså udviser respekt for hinanden inden
>> vi køber ting, der kun er til glæde for den ene....
>
> Tjah.. jeg opfatter det ikke som lig med at vise mig respekt at manden
> involverer mig i indkøb for hans egne penge.
det gør jeg på sin vis heller ikke..... men jeg opfatter det som disrespekt
hvis min partner bevidst lyver eller tilbageholder noget fra mig.....
eksembelvis hvis min kæreste købte en ny computer uden at delagtiggøre mig i
processen...... heldigvis er det ikke noget min kæreste ville gøre, så på
det punkt har jeg ikke noget at frygte ;)
>> så må du forklare mig hvad forskellen så reelt set er?
>
> At man betaler en eller anden aftalt del til husholdningen og andre
> faste fælles udgifter.
> Og selv råder 100% over resten.
du fik lige klippet lidt for meget væk.....
jeg har stadig lidt svært ved at se hvori forskellen ligger..... og hvordan
man udregner hvad der er en fair del af husholdningen.........
går man ud fra at begge parter skal have et forholdsvis ens rådighedsbeløb,
eller går man ud fra at begge parter skal betale nogenlunde lige meget,
eller hvad??
>> det ville jeg personligt betragte som den største disrespekt min
>> partner kunne udvise mig...... selvom det måske i praksis ikke
>> vedkommer partneren, så kan jeg ikke tolerere nogen form for løgn
>> eller bedrag..... heller ikke selvom det måske kun er skaldede 250
>> kr i måneden....
>
> Der er nu ikke tale om hverken disrespekt, løgn eller bedrag. *S*
sådan ville jeg opfatte det..... men det skyldes jo nok at jeg tidligere har
oplevet personligt bedrag, og derfor er ret følsom i den retning......
>> jeg gider ikke spilde mine kræfter på at bekymre mig om i morgen,
>> når der er rigeligt at bekymre sig om i dag ;) og hvem ved iøvrigt
>> om der overhovedet er imorgen???
>
> Jeg bekymrer mig ikke det fjerneste om i morgen. Min pensionsparing er
> eksempelvis ikke noget jeg går og tænker på overhovedet. Det kører
> helt automatisk og har gjort det siden starten. Jeg betaler en del af
> opsparingen og min arbejdsgiver betaler en anden del.
du har stadig på et tidspunkt skulle tage beslutningen eller er det blevet
dig påduttet?
> Ved altid at have sikret mig, at jeg kan forsørge mig selv og mit
> barn - partner eller ej - har jeg heller ikke bekymret mig det
> fjerneste om den kortsigtede fremtid.
jeg har ingen frygt for at jeg ikke vil kunne forsørge mig selv eller mit
barn.... det ved jeg at jeg fuldt ud vil være i stand til, uanset om jeg har
sikret mig for fremtiden eller ej.....
> Det er med andre ord ikke lig med løgn, bedrag, disrespekt og
> bekymringer at gøre det anderledes end du og din kæreste *S*
det har jeg bestemt heller ikke hverken sagt eller antydet...... jeg har
hele tiden sagt at sådan ville JEG opfatte det, hvis min partner gjorde
noget bag min ryg, uanset hvor lille et beløb vi taler om.... at du blander
de to begreber sammen, er vist tegn på at det er ved at være sengetid ;)
--
Knus Sabina
www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.
| |
Lisbeth Jacobsen (22-08-2003)
| Kommentar
Fra : Lisbeth Jacobsen |
Dato : 22-08-03 07:49 |
|
"Sabina Hertzum" <sabina@mandezonen.dk> skrev i en meddelelse
news:1nd1b.52867$Kb2.2452840@news010.worldonline.dk...
> jeg har stadig lidt svært ved at se hvori forskellen ligger..... og
hvordan
> man udregner hvad der er en fair del af husholdningen.........
Jeg tror ikke man man lave en udregning, der er helt og totalt fair. Som jeg
tidligere har skrevet forstår jeg heller ikke, at man går op i, om det er
helt fair. Det er meget lidt her i livet, der er retfærdigt tildelt.
At man ikke kan gøre det 100% retfærdigt burde ikke forhindre, at man kan
kan aftale, hvad man hver især bidrager med. Ellers skal man nok lade være
med at flytte sammen.
> går man ud fra at begge parter skal have et forholdsvis ens
rådighedsbeløb,
Skal de da det?
Hvis jeg tjener dobbelt så meget som min partner, fïnder jeg det helt
naturligt, at jeg også har meget mere til rådighed end han har. Det omvendte
gælder naturligvis også. Og jeg har i øvrigt aldrig prøvet andet, end at
have meget forskellige rådighedsbeløb. Forskellen har været helt oppe på, at
den ene part havde fire-fem gange så stor indtægt som den anden.
> eller går man ud fra at begge parter skal betale nogenlunde lige meget,
> eller hvad??
Det betemmer parterne selv.
> du har stadig på et tidspunkt skulle tage beslutningen eller er det blevet
> dig påduttet?
Både og. Bortset fra, at pensionsopsparingen ikke ligefrem er blevet mig
påduttet, men dog var en normal ordning i min stilling og at jeg derfor helt
naturligt tog stilling til sagen ved min ansættelse. *S*
> det har jeg bestemt heller ikke hverken sagt eller antydet...... jeg har
> hele tiden sagt at sådan ville JEG opfatte det, hvis min partner gjorde
> noget bag min ryg, uanset hvor lille et beløb vi taler om.... at du
blander
> de to begreber sammen, er vist tegn på at det er ved at være sengetid ;)
Jeg er godt klar over, at du taler om, hvad du FØLER i den nævnte situation.
Men jeg talte om, hvordan tingene reelt er. Jeg synes med andre ord det kan
være meget godt at lade være med at mixe sådanne ting... specielt hvis man
føler grund til at være krænket over at partneren gør noget, der ikke reelt
har noget at gøre med, om han viser en respekt eller ej.
Mvh. Lisbeth
| |
Sabina Hertzum (22-08-2003)
| Kommentar
Fra : Sabina Hertzum |
Dato : 22-08-03 09:24 |
|
Lisbeth Jacobsen wrote:
>> jeg har stadig lidt svært ved at se hvori forskellen ligger..... og
>> hvordan man udregner hvad der er en fair del af
>> husholdningen.........
>
> Jeg tror ikke man man lave en udregning, der er helt og totalt fair.
> Som jeg tidligere har skrevet forstår jeg heller ikke, at man går op
> i, om det er helt fair. Det er meget lidt her i livet, der er
> retfærdigt tildelt.
>
> At man ikke kan gøre det 100% retfærdigt burde ikke forhindre, at man
> kan kan aftale, hvad man hver især bidrager med. Ellers skal man nok
> lade være med at flytte sammen.
enig..... men så kan jeg ikke rigtig se hvad forskellen på den løsning og så
den løsning vi praktiserer er??
eneste forskel er jo, så vidt jeg kan se, at man ikke taler sammen om hvad
man ellers bruger "sine" penge til.......
>> går man ud fra at begge parter skal have et forholdsvis ens
>> rådighedsbeløb,
>
> Skal de da det?
det er det jeg spørger om......
> Hvis jeg tjener dobbelt så meget som min partner, fïnder jeg det helt
> naturligt, at jeg også har meget mere til rådighed end han har. Det
> omvendte gælder naturligvis også. Og jeg har i øvrigt aldrig prøvet
> andet, end at have meget forskellige rådighedsbeløb. Forskellen har
> været helt oppe på, at den ene part havde fire-fem gange så stor
> indtægt som den anden.
som jeg har sagt før, hvis man har en rimelig høj indtægt, betyder det
væsentligt mindre, end hvis man lever på sultegrænsen ;)
>> eller går man ud fra at begge parter skal betale nogenlunde lige
>> meget, eller hvad??
>
> Det betemmer parterne selv.
hvad gjorde du? ( for eksemblets skyld??)
>> du har stadig på et tidspunkt skulle tage beslutningen eller er det
>> blevet dig påduttet?
>
> Både og. Bortset fra, at pensionsopsparingen ikke ligefrem er blevet
> mig påduttet, men dog var en normal ordning i min stilling og at jeg
> derfor helt naturligt tog stilling til sagen ved min ansættelse. *S*
det er det jo med mange stillinger, men bliver man fyret og kommer i et
andet job, der ikke har den samme ordning, kan det jo reelt være ligemeget
:) så står man med valget.. om man skal hæve dem og betale 60% i skat, eller
bare lade dem ligge.....
>> det har jeg bestemt heller ikke hverken sagt eller antydet...... jeg
>> har hele tiden sagt at sådan ville JEG opfatte det, hvis min partner
>> gjorde noget bag min ryg, uanset hvor lille et beløb vi taler om....
>> at du blander de to begreber sammen, er vist tegn på at det er ved
>> at være sengetid ;)
>
> Jeg er godt klar over, at du taler om, hvad du FØLER i den nævnte
> situation. Men jeg talte om, hvordan tingene reelt er.
en meget klog mand har ofte sagt
"there is no truth, just perception".....
dermed sagt at din sandhed ikke nødvendigvis er min sandhed.....
> Jeg synes med
> andre ord det kan være meget godt at lade være med at mixe sådanne
> ting... specielt hvis man føler grund til at være krænket over at
> partneren gør noget, der ikke reelt har noget at gøre med, om han
> viser en respekt eller ej.
hvem er det der skal afgøre hvad der er respekt for en person? er det ikke
rimeligt at det er personen selv?
og hvad du måske ikke ville opfatte som disrespekt, ville jeg måske opfatte
som den værste fornærmelse ever.....
prøv engang at tænke over hvis sandhed der er altafgørende..... man kan ikke
sige at noget er entydigt sandt, når vi taler om opfattelser og
holdninger....
vi kan sige det om former som firkanter og cirkler, vi kan endda sige det om
farver...... men holdninger og opfattelser er ike en statisk ting, og derfor
ikke noget man kan erklære som endegyldig sandhed.....
forklaret på en anden måde.....
din opfattelse: du får et hårdt skub i ryggen....
hans opfattelse: han kom til at vælte ind i dig og rakte instinktivt
hænderne ud for at afbøde faldet....
hvis umiddelbare opfattelse er korrekt?
--
Knus Sabina
www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.
| |
Inger Pedersen (22-08-2003)
| Kommentar
Fra : Inger Pedersen |
Dato : 22-08-03 09:37 |
|
"Sabina Hertzum" <sabina@mandezonen.dk> skrev i en meddelelse >
>
> en meget klog mand har ofte sagt
> "there is no truth, just perception".....
> dermed sagt at din sandhed ikke nødvendigvis er min sandhed.....
Netop - og er det egentlig ikke det, hele denne tråd handler om, nåpr det
kommer til stykket?
Troen/holdningerne til individualitet eller fællesskab?
Og troen/holdningerne til, om man kan adskille følelser og økonomi?
Hilsen Inger
| |
Henrik Andersen (28-08-2003)
| Kommentar
Fra : Henrik Andersen |
Dato : 28-08-03 09:45 |
|
100% enig med dig Inger...
Og jeg ved det, for det var mig der startede denne tråd....HELT fra
begyndelsen...
Mvh Henrik
"Inger Pedersen" <inger@pedersen.tdcadsl.dk> skrev i en meddelelse
news:bi4kni$t0g$1@sunsite.dk...
>
> "Sabina Hertzum" <sabina@mandezonen.dk> skrev i en meddelelse >
> >
> > en meget klog mand har ofte sagt
> > "there is no truth, just perception".....
> > dermed sagt at din sandhed ikke nødvendigvis er min sandhed.....
>
> Netop - og er det egentlig ikke det, hele denne tråd handler om, nåpr det
> kommer til stykket?
> Troen/holdningerne til individualitet eller fællesskab?
> Og troen/holdningerne til, om man kan adskille følelser og økonomi?
>
> Hilsen Inger
>
>
| |
Lisbeth Jacobsen (22-08-2003)
| Kommentar
Fra : Lisbeth Jacobsen |
Dato : 22-08-03 23:56 |
|
"Sabina Hertzum" <sabina@mandezonen.dk> skrev i en meddelelse
news:Csk1b.53406$Kb2.2455411@news010.worldonline.dk...
> hvad gjorde du? ( for eksemblets skyld??)
Jeg har i et tilfælde betalt mindre end partneren.
Og i et andet betalt mere.
> dermed sagt at din sandhed ikke nødvendigvis er min sandhed.....
Korrekt.
Og talte vi nu om, hvad du og jeg føler, så er det korrekt, at vi kan føle
vidt forskelligt i præcis samme situation. At vi kan opleve det samme vidt
forskelligt. At vi kan reagere forskelligt på det samme ting.
Og ja... i sådanne tilfælde er der tale om forskellige sandheder.
Men der er andre virkeligheder og andre måder at vurdere situationer på, end
at vurdere dem efter ens eget følelsesmæssige barometer.
> hvem er det der skal afgøre hvad der er respekt for en person? er det ikke
> rimeligt at det er personen selv?
Joeeee *S*
Men at DU oplever en handling som mangel på respekt for dig, behøver ikke
betyde, at personen rent faktisk mangler respekt for dig.
Mvh. Lisbeth
| |
Sabina Hertzum (23-08-2003)
| Kommentar
Fra : Sabina Hertzum |
Dato : 23-08-03 00:12 |
|
Lisbeth Jacobsen wrote:
>> dermed sagt at din sandhed ikke nødvendigvis er min sandhed.....
>
> Korrekt.
>
> Og talte vi nu om, hvad du og jeg føler, så er det korrekt, at vi kan
> føle vidt forskelligt i præcis samme situation. At vi kan opleve det
> samme vidt forskelligt. At vi kan reagere forskelligt på det samme
> ting.
>
> Og ja... i sådanne tilfælde er der tale om forskellige sandheder.
>
> Men der er andre virkeligheder og andre måder at vurdere situationer
> på, end at vurdere dem efter ens eget følelsesmæssige barometer.
det er der sikkert, men hvordan vil du afgøre noget, når alt dette er
baseret i følelser og ikke rationalitet?
man kan IMO ikke rationalisere sig frem til en fair løsning om fælles
økonomi uanset ( hvilket du også har erkendt) og derfor vil følelser altid
spille ind i disse situationer.....
det kan godt være du mener du kan skille følelserne fra, men det tillader
jeg mig så at tvivle på ;)
>> hvem er det der skal afgøre hvad der er respekt for en person? er
>> det ikke rimeligt at det er personen selv?
>
> Joeeee *S*
>
> Men at DU oplever en handling som mangel på respekt for dig, behøver
> ikke betyde, at personen rent faktisk mangler respekt for dig.
igen er jeg nødt til at spørge, hvem skal afgøre hvad der er respektfuldt og
hvad der ikke er?
jeg er overbevist om at hvis du gik op til dronningen og sagde "Yo bitch,
hvordan går det sååååå", ville det uden tvivl blive betragtet som
disrespekt, hvorimod hvis det bliver ytret i en natclub til en helt ung pige
af lettere vild natur, ville det være at udvise respekt......
uanset intentionen bag.......
det må være 100% personen der er modtageren, der afgører hvad der er respekt
og hvad der ikke er..... ikke de usagte intentioner bag......
--
Knus Sabina
www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.
| |
Lisbeth Jacobsen (23-08-2003)
| Kommentar
Fra : Lisbeth Jacobsen |
Dato : 23-08-03 00:33 |
|
"Sabina Hertzum" <sabina@mandezonen.dk> skrev i en meddelelse
news:Kqx1b.53716$Kb2.2469616@news010.worldonline.dk...
> det er der sikkert, men hvordan vil du afgøre noget, når alt dette er
> baseret i følelser og ikke rationalitet?
Jeg bestræber mig på at skelne mellem, hvad JEG føler og hvad der er andres
motiv. Somme tider er det nemmere end andre, vil jeg lige pointere.
> igen er jeg nødt til at spørge, hvem skal afgøre hvad der er respektfuldt
og
> hvad der ikke er?
DU afgør kun, hvad du FØLER.
Og dine følelser er ikke nødvendigvis din partners motiv.
Det er derfor ikke så enkelt, at du kan sige: "JEG mener, du opfører dig
respektløst - og det er derfor MIG, der afgør det."
> det må være 100% personen der er modtageren, der afgører hvad der er
respekt
> og hvad der ikke er..... ikke de usagte intentioner bag......
Det er vi helt uenige i.
Du afgør ene og alene, hvad der er DIN følelse.
DIN følelse er dit eget ansvar og ikke noget, du kan laste andre for.
Mvh. Lisbeth
| |
Sabina Hertzum (23-08-2003)
| Kommentar
Fra : Sabina Hertzum |
Dato : 23-08-03 00:50 |
|
Lisbeth Jacobsen wrote:
>> det er der sikkert, men hvordan vil du afgøre noget, når alt dette er
>> baseret i følelser og ikke rationalitet?
>
> Jeg bestræber mig på at skelne mellem, hvad JEG føler og hvad der er
> andres motiv. Somme tider er det nemmere end andre, vil jeg lige
> pointere.
det kan man som ofte først efter et stykke tid... jeg taler om umiddelbart
efter en handling..... de umiddelbare følelser......
hvis din mand gik ud og bollede med en anden kvinde, og bagefter forklarede
at hans motiv ikke var at være dig utro, men blot at få lettet trykket,
ville det så også være hans motiv der var det vigtigste?
en ting er hvad man bagefter rationaliserer sig frem til, og forhandler sig
frem til, noget helt andet er hvordan de oprindelige følelser er..... og det
er faktisk dem jeg taler om her......
>> igen er jeg nødt til at spørge, hvem skal afgøre hvad der er
>> respektfuldt og hvad der ikke er?
>
> DU afgør kun, hvad du FØLER.
enig....
> Og dine følelser er ikke nødvendigvis din partners motiv.
det er meget muligt, men min partner bør stadig tage mine følelser i
betragtning inden han gør noget, ellers er det IMO ikke længere et
forhold....... hvis man ikke tænker over sin partners følelser, hvad skal
man så i forholdet?
> Det er derfor ikke så enkelt, at du kan sige: "JEG mener, du opfører
> dig respektløst - og det er derfor MIG, der afgør det."
jeg opfatter det mere som "jeg FØLER du opfører dig respektløst når du gør
sådan og sådan, hvordan får vi løst op for den situation?"
>> det må være 100% personen der er modtageren, der afgører hvad der er
>> respekt og hvad der ikke er..... ikke de usagte intentioner
>> bag......
>
> Det er vi helt uenige i.
åbenbart......
> Du afgør ene og alene, hvad der er DIN følelse.
> DIN følelse er dit eget ansvar og ikke noget, du kan laste andre for.
måske ikke, men igen,. vi taler om en person man deler sit liv med og en
person der påståeligt elsker en... det kan godt være det er naivt, men jeg
mener den slags kommer med en indbygget respekt for de følelser ens partner
har......
hvis det ikke gjorde det, så ville der ikke være noget der hed utroskab.....
så ville alle jo være lykkelige og glade uden monogami og moral......
hvilket imo er nogle af basis stenene til vores samfund i dag....
--
Knus Sabina
www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.
| |
Lisbeth Jacobsen (23-08-2003)
| Kommentar
Fra : Lisbeth Jacobsen |
Dato : 23-08-03 10:02 |
|
"Sabina Hertzum" <sabina@mandezonen.dk> skrev i en meddelelse
news:s_x1b.53724$Kb2.2470304@news010.worldonline.dk...
> hvis din mand gik ud og bollede med en anden kvinde, og bagefter
> forklarede at hans motiv ikke var at være dig utro, men blot at få lettet
trykket,
> ville det så også være hans motiv der var det vigtigste?
Hans motiv ville være ligegyldigt for mig.
At bolle udenom ER iøvrigt lig med at være utro - man kan derfor ikke sige,
at motivet til at bolle udenom ikke er at være utro. Men det kan godt være,
at han gik i byen den aften uden at hans motiv var at være utro.
> jeg opfatter det mere som "jeg FØLER du opfører dig respektløst når du gør
> sådan og sådan, hvordan får vi løst op for den situation?"
Du skriver godt nok "jeg føler" men dog uden at give udtryk for dine
følelser.....
Der er stof til et helt kursus i kommunikation i din sætning, som er et
glimrende eksempel på det nogle kalder "ulvesprog". Modsætningen til
"ulvesprog" kaldes "girafsprog". Men det er vist et helt andet emne, der
primært hører hjemme i en helt anden gruppe.... selvom man kan få rigtig
meget ud af at lære både sig selv og sine børn om "girafsprog" og
"ulvesprog".
Faktisk er metoden, udviklet af amerikaneren Marshall Rosenberg, ganske
glimrende også i børneopdragelse.
Mvh. Lisbeth
| |
Sabina Hertzum (23-08-2003)
| Kommentar
Fra : Sabina Hertzum |
Dato : 23-08-03 10:32 |
|
Lisbeth Jacobsen wrote:
>> hvis din mand gik ud og bollede med en anden kvinde, og bagefter
>> forklarede at hans motiv ikke var at være dig utro, men blot at få
>> lettet trykket, ville det så også være hans motiv der var det
>> vigtigste?
>
> Hans motiv ville være ligegyldigt for mig.
øhhh nå..... jamen du sagde jo lige at du bestræber dig på at adskille motiv
og følelser???
> At bolle udenom ER iøvrigt lig med at være utro - man kan derfor ikke
> sige, at motivet til at bolle udenom ikke er at være utro. Men det
> kan godt være, at han gik i byen den aften uden at hans motiv var at
> være utro.
at bolle uden om er _for dig_ lig med at være utro..... det er det ikke
nødvendigvis for din mand.......
hvis hans motiv blot var at få lettet trykket uden at involvere følelser, så
burde din følelse af at han var utro jo ikke have noget at sige......
ok, nu sætter jeg hårdt mod hårdt, men du forsøger at beskrive at motiv
tæller over følelser, jeg forsøger at beskrive at det gør de ikke.....
>> jeg opfatter det mere som "jeg FØLER du opfører dig respektløst når
>> du gør sådan og sådan, hvordan får vi løst op for den situation?"
>
> Du skriver godt nok "jeg føler" men dog uden at give udtryk for dine
> følelser.....
det er jeg så uenig i.... og jeg henviser til at der igen er tale om en
person man bor sammen med og som gerne skulle elske én...
> Faktisk er metoden, udviklet af amerikaneren Marshall Rosenberg,
> ganske glimrende også i børneopdragelse.
det er meget muligt, men nu taler vi ikke om opdragelse, og mine
kommunikations former...... du springer bevidst over nogle ting i mit indlæg
som jeg derfor gerne vil fremhæve igen....
vi taler om en person man deler sit liv med og en person der påståeligt
elsker en... det kan godt være det er naivt, men jeg mener den slags kommer
med en indbygget respekt for de følelser ens partner har......
vil du mene det udsagn er rimeligt?
er der en grad af sandhed i det?
eller mener du at man bør ignorere andres følelser og blot handle som man
selv finder moralsk og respektfuldt?
--
Knus Sabina
www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.
| |
Lisbeth Jacobsen (23-08-2003)
| Kommentar
Fra : Lisbeth Jacobsen |
Dato : 23-08-03 11:19 |
|
"Sabina Hertzum" <sabina@mandezonen.dk> skrev i en meddelelse
news:uwG1b.53782$Kb2.2475150@news010.worldonline.dk...
> øhhh nå..... jamen du sagde jo lige at du bestræber dig på at adskille
motiv
> og følelser???
Ja. Lige præcis. *S*
Og der er hans motiv ligegyldigt.
> at bolle uden om er _for dig_ lig med at være utro..... det er det ikke
> nødvendigvis for din mand.......
At bolle udenom ER at være utro. *S*
Hvordan man følelsesmæssigt har det med utroskab er en helt anden ting.
> hvis hans motiv blot var at få lettet trykket uden at involvere følelser,
så
> burde din følelse af at han var utro jo ikke have noget at sige......
Hvad jeg føler, hvis han er utro er en sag for sig.
At sige "jeg føler du er utro" er noget sprogligt vrøvl der svarer til at
skrive, at jeg føler du er frisør.
> ok, nu sætter jeg hårdt mod hårdt, men du forsøger at beskrive at motiv
> tæller over følelser, jeg forsøger at beskrive at det gør de ikke.....
Øhhh... jeg ved ikke hvad du mener med, at motiv tæller over følelser.
Og jeg har ikke bestemt ikke forsøgt at beskrive, at "motiv tæller over
følelser".
> det er jeg så uenig i....
OK.. du synes du udtrykker en følelser, kan jeg så forstå.
Hvilken følelse synes du da, du udtrykker, når du skriver "jeg FØLER du
opfører dig respektløst når du gør sådan og sådan, hvordan får vi løst op
for den situation?"
Jeg kan nemlig ikke få øje på en eneste udtrykt følelse i sætningen.
> vi taler om en person man deler sit liv med og en person der påståeligt
> elsker en... det kan godt være det er naivt, men jeg mener den slags
kommer
> med en indbygget respekt for de følelser ens partner har......
>
> vil du mene det udsagn er rimeligt?
Jeg beklager, men jeg forstår ikke, hvad du mener med det.
> er der en grad af sandhed i det?
Det ved jeg ikke, eftersom jeg ikke forstår hvad du mener.
> eller mener du at man bør ignorere andres følelser og blot handle som man
> selv finder moralsk og respektfuldt?
Jeg mener afgjort ikke, at man skal ignorere andres følelser. Men jeg mener
ikke, at man nødvendigvis og til enhver tid skal indrette sig efter, hvad
andre føler. Har man eksempelvis en stærkt jaloux partner, der ikke kan
tåle, at man tager alene til fest, vil jeg ikke ignorere vedkommendes
følelse. Men jeg vil bestemt ikke undlade at tage til fest på grund af hans
følelse.
Mvh. Lisbeth
| |
Sabina Hertzum (23-08-2003)
| Kommentar
Fra : Sabina Hertzum |
Dato : 23-08-03 11:57 |
|
Lisbeth Jacobsen wrote:
>
>> øhhh nå..... jamen du sagde jo lige at du bestræber dig på at
>> adskille motiv og følelser???
>
> Ja. Lige præcis. *S*
> Og der er hans motiv ligegyldigt.
hvornår er det så ikke ligegyldigt??
>> at bolle uden om er _for dig_ lig med at være utro..... det er det
>> ikke nødvendigvis for din mand.......
>
> At bolle udenom ER at være utro. *S*
nej ikke nødvendigvis...... der _ER_ situationer og personer hvor det ikke
betragtes som utroskab..... igen må jeg minde dig om at "there is no truth,
just perception"...
det er KUN utroskab hvis man har en klar aftale om monogami........ og det
er jo ikke alle der har det....
> Hvordan man følelsesmæssigt har det med utroskab er en helt anden
> ting.
enig.....
>> hvis hans motiv blot var at få lettet trykket uden at involvere
>> følelser, så burde din følelse af at han var utro jo ikke have noget
>> at sige......
>
> Hvad jeg føler, hvis han er utro er en sag for sig.
ikke i min bog.....
> At sige "jeg føler du er utro" er noget sprogligt vrøvl der svarer
> til at skrive, at jeg føler du er frisør.
hvilket har en alvorlig grad af sandhed i sig...... jeg føler også jeg er
mor, kæreste, kvinde, elskerinde, datter og alt muligt andet..... det er for
mig ikke udelukkende betegnelser, da der er mange følelser involveret i alle
betegnelserne......
>> ok, nu sætter jeg hårdt mod hårdt, men du forsøger at beskrive at
>> motiv tæller over følelser, jeg forsøger at beskrive at det gør de
>> ikke.....
>
> Øhhh... jeg ved ikke hvad du mener med, at motiv tæller over følelser.
> Og jeg har ikke bestemt ikke forsøgt at beskrive, at "motiv tæller
> over følelser".
blandt andet med denne sætning: Men der er andre virkeligheder og andre
måder at vurdere situationer på, end at vurdere dem efter ens eget
følelsesmæssige barometer. og : Jeg bestræber mig på at skelne mellem, hvad
JEG føler og hvad der er andres motiv.
og så det faktum at du ikke har svaret på dette spørgsmål:
din opfattelse: du får et hårdt skub i ryggen....
hans opfattelse: han kom til at vælte ind i dig og rakte instinktivt
hænderne ud for at afbøde faldet....
hvis umiddelbare opfattelse er korrekt?
>> det er jeg så uenig i....
>
> OK.. du synes du udtrykker en følelser, kan jeg så forstå.
> Hvilken følelse synes du da, du udtrykker, når du skriver "jeg FØLER
> du opfører dig respektløst når du gør sådan og sådan, hvordan får vi
> løst op for den situation?"
>
> Jeg kan nemlig ikke få øje på en eneste udtrykt følelse i sætningen.
hvilket jo nok skyldes at jeg er et følelsemenneske og du ikke er......
>> vi taler om en person man deler sit liv med og en person der
>> påståeligt elsker en... det kan godt være det er naivt, men jeg
>> mener den slags kommer med en indbygget respekt for de følelser ens
>> partner har......
>>
>> vil du mene det udsagn er rimeligt?
>
> Jeg beklager, men jeg forstår ikke, hvad du mener med det.
er det rimeligt eller ikke rimeligt at antage at ens partner bør have
respekt for ens følelser......
>> er der en grad af sandhed i det?
>
> Det ved jeg ikke, eftersom jeg ikke forstår hvad du mener.
det er ellers ret klart udtrykt......
>> eller mener du at man bør ignorere andres følelser og blot handle
>> som man selv finder moralsk og respektfuldt?
>
> Jeg mener afgjort ikke, at man skal ignorere andres følelser. Men jeg
> mener ikke, at man nødvendigvis og til enhver tid skal indrette sig
> efter, hvad andre føler. Har man eksempelvis en stærkt jaloux
> partner, der ikke kan tåle, at man tager alene til fest, vil jeg ikke
> ignorere vedkommendes følelse. Men jeg vil bestemt ikke undlade at
> tage til fest på grund af hans følelse.
altså du vil både blæse og have mel i munden??
jeg er enig i at der er grader af situationer, men nu taler vi om en konkret
situation hvor den ene part i et forhold bevidst gør noget som vedkommende
ved den anden part betragter som disrespekt og bedrag..... så er jeg
egentlig ligeglad med om vi taler om utroskab, økonomi eller bare
venskaber....
er det eller er det ikke rimeligt at forvente at ens partner viser en grad
af hensyn for ens følelser?
--
Knus Sabina
www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.
| |
Lisbeth Jacobsen (23-08-2003)
| Kommentar
Fra : Lisbeth Jacobsen |
Dato : 23-08-03 13:51 |
|
"Sabina Hertzum" <sabina@mandezonen.dk> skrev i en meddelelse
news:QLH1b.53803$Kb2.2476146@news010.worldonline.dk...
> hvornår er det så ikke ligegyldigt??
Hvornår motiver er ligegyldige, kan der vist ikke gives en firkantet og
entydig definition af.
Der er forskel på, om man kører et barn ihjel ved et uheld - eller om man
gør det fordi man vil af med naboens møgunge. Der er med andre ord
situationer, hvor personens motiv er afgørende for, hvad jeg mener om
handlingen og hvad jeg føler i situationen.
> nej ikke nødvendigvis...... der _ER_ situationer og personer hvor det
> ikke betragtes som utroskab..... igen må jeg minde dig om at "there
> is no truth, just perception"...
Når jeg bruger ordet utroskab taler jeg helt nøgternt om at have sex med en
anden end sin partner. Er det aftalt og accepteret har det helt andre
følelsesmæssige konsekvenser, end når det ikke er et. Det kan være parterne
har aftalt, at det skal prøves.
Men jeg kalder det i alle tilfælde utroskab. Altså også når det er aftalt,
at det er OK. Vi kunne også i stedet kalde det "sidespring" som vi måske
opfatter på samme neutrale måde?
> og så det faktum at du ikke har svaret på dette spørgsmål:
> din opfattelse: du får et hårdt skub i ryggen....
> hans opfattelse: han kom til at vælte ind i dig og rakte instinktivt
> hænderne ud for at afbøde faldet....
> hvis umiddelbare opfattelse er korrekt?
Jamen de har da begge ret - medmindre den væltende part lyver.
> hvilket jo nok skyldes at jeg er et følelsemenneske og du ikke er......
Tror ikke vi kender hinanden godt nok til at afgøre, om den ene er mere
følelsesmenneske end den anden. *S*
Vil du ikkr prøve at fortælle, hvilke følelser du taler om, når du skriver,
at "jeg FØLER du
opfører dig respektløst når du gør sådan og sådan, hvordan får vi løst op
for den situation?" For som sagt kan jeg ikke se i dine ord, HVILKE følelser
det drejer sig om - men kun se, at du vist føler et eller andet.
Hvad føler du, hvis din partner opfører sig på en måde, du opfatter som
respektløs?
> er det rimeligt eller ikke rimeligt at antage at ens partner bør have
> respekt for ens følelser......
Det kommer helt an på, hvad du lægger i det at "have respekt" for følelser.
Taler du om, at partneren skal indrette sig efter dine følelser? Og skal han
i givet fald gøre det helt uanset hvilke følelser der er tale om?
> altså du vil både blæse og have mel i munden??
Jeg mener ikke, at man behøver indrette sig efter folks følelser for at
respektere dem.
Så ja... jeg mener faktisk, at man kan respektere folks følelse uden
nødvendigvis at indrette sig efter, hvad de føler.
Er min partner ekstremt jaloux, vil jeg ikke blive hjemme fra firmaets
julefrokost, for at han kan undgå at føle sig jaloux.
> jeg er enig i at der er grader af situationer, men nu taler vi om en
konkret
> situation hvor den ene part i et forhold bevidst gør noget som vedkommende
> ved den anden part betragter som disrespekt og bedrag..... så er jeg
> egentlig ligeglad med om vi taler om utroskab, økonomi eller bare
> venskaber....
> er det eller er det ikke rimeligt at forvente at ens partner viser en grad
> af hensyn for ens følelser?
Det er bestemt rimeligt, at ens partner viser hensyn til ens følelser.
Men det behøver ikke indebære, at man skal opføre sig, som partnerens
følelser kræver.
Mvh. Lisbeth
| |
Sabina Hertzum (23-08-2003)
| Kommentar
Fra : Sabina Hertzum |
Dato : 23-08-03 15:11 |
|
Lisbeth Jacobsen wrote:
> "Sabina Hertzum" <sabina@mandezonen.dk> skrev i en meddelelse
> news:QLH1b.53803$Kb2.2476146@news010.worldonline.dk...
>
>> hvornår er det så ikke ligegyldigt??
>
> Hvornår motiver er ligegyldige, kan der vist ikke gives en firkantet
> og entydig definition af.
nu spurgte jeg dig specifikt ind til den nævnte situation....
>> nej ikke nødvendigvis...... der _ER_ situationer og personer hvor
>> det ikke betragtes som utroskab..... igen må jeg minde dig om at
>> "there
>> is no truth, just perception"...
>
> Når jeg bruger ordet utroskab taler jeg helt nøgternt om at have sex
> med en anden end sin partner. Er det aftalt og accepteret har det
> helt andre følelsesmæssige konsekvenser, end når det ikke er et. Det
> kan være parterne har aftalt, at det skal prøves.
>
> Men jeg kalder det i alle tilfælde utroskab. Altså også når det er
> aftalt, at det er OK. Vi kunne også i stedet kalde det "sidespring"
> som vi måske opfatter på samme neutrale måde?
næ.... sidespring er for mig det samme som utroskab.... nok fordi jeg har et
ret klart forhold til hvad utroskab er.....
det eneste jeg ville frem til var at i eksemblet vra det ikke sikkert at du
og din partner havde samme opfattelse af utroskab, og det ville give
problemer i forhold til motiv og følelse......
>> og så det faktum at du ikke har svaret på dette spørgsmål:
>> din opfattelse: du får et hårdt skub i ryggen....
>> hans opfattelse: han kom til at vælte ind i dig og rakte instinktivt
>> hænderne ud for at afbøde faldet....
>> hvis umiddelbare opfattelse er korrekt?
>
> Jamen de har da begge ret - medmindre den væltende part lyver.
det var ikke det jeg spurgte om.....
>> hvilket jo nok skyldes at jeg er et følelsemenneske og du ikke
>> er......
>
> Tror ikke vi kender hinanden godt nok til at afgøre, om den ene er
> mere følelsesmenneske end den anden. *S*
det er da egentligt ret simpelt.... for mig er følelser altafgørende, det er
det ikke for dig...... er det ikke rigtigt?
> Vil du ikkr prøve at fortælle, hvilke følelser du taler om, når du
> skriver, at "jeg FØLER du
> opfører dig respektløst når du gør sådan og sådan, hvordan får vi
> løst op for den situation?" For som sagt kan jeg ikke se i dine ord,
> HVILKE følelser det drejer sig om - men kun se, at du vist føler et
> eller andet.
kan du give mig en god grund til at jeg skal uddybe mine svar når du ikke
uddyber dine?
det var et forsøg på at vise dig hvor dræbende for debatten det kan være
hvis man ikke svarer...
> Hvad føler du, hvis din partner opfører sig på en måde, du opfatter
> som respektløs?
der vil være et utal af følelser der spiller ind....
forurettethed, sorg, smerte, frygt, manglende tillids, trist, ubehag...
sådanne ting i forskellig grad....
>> er det rimeligt eller ikke rimeligt at antage at ens partner bør have
>> respekt for ens følelser......
>
> Det kommer helt an på, hvad du lægger i det at "have respekt" for
> følelser. Taler du om, at partneren skal indrette sig efter dine
> følelser? Og skal han i givet fald gøre det helt uanset hvilke
> følelser der er tale om?
jeg taler om at have respekt for.... altså overveje hvordan partneren vil
reagerer på den handling man udfører.....
jeg snakker ike om at man skal indrette sig, men at man bør have sin partner
og dennes følelser ibaghovedet inden man bevidst gør noget for at ødelægge
tilliden....
>> altså du vil både blæse og have mel i munden??
>
> Jeg mener ikke, at man behøver indrette sig efter folks følelser for
> at respektere dem.
det har jeg heller ikke sagt...
> Så ja... jeg mener faktisk, at man kan respektere folks følelse uden
> nødvendigvis at indrette sig efter, hvad de føler.
du forholder dig stadig ikke til de nævnte eksembler...
> Er min partner ekstremt jaloux, vil jeg ikke blive hjemme fra firmaets
> julefrokost, for at han kan undgå at føle sig jaloux.
ville du gøre noget for at få ham til at føle sig mere afslappet?
som feks at tjekke ind eller lignende.....
>> jeg er enig i at der er grader af situationer, men nu taler vi om en
>> konkret situation hvor den ene part i et forhold bevidst gør noget
>> som vedkommende ved den anden part betragter som disrespekt og
>> bedrag..... så er jeg egentlig ligeglad med om vi taler om utroskab,
>> økonomi eller bare venskaber....
>> er det eller er det ikke rimeligt at forvente at ens partner viser
>> en grad af hensyn for ens følelser?
>
> Det er bestemt rimeligt, at ens partner viser hensyn til ens følelser.
> Men det behøver ikke indebære, at man skal opføre sig, som partnerens
> følelser kræver.
har jeg heller ikke sagt, men i det pågældende eksembel taler vi om at
respektere partnerens følelse af at løgn eller tilbageholdte oplysninger er
respektløst og en "dealbreaker".... mere end selve handlingen ville
være.....
hvis din partner feks i klare vendinger forklarede at det var løgnen der var
afgørende for tillidsbruddet, og ikke så meget handlingen.... ville du så
stadig være ligeglad og tilbageholde oplysninger?
--
Knus Sabina
www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.
| |
Lisbeth Jacobsen (23-08-2003)
| Kommentar
Fra : Lisbeth Jacobsen |
Dato : 23-08-03 17:38 |
|
"Sabina Hertzum" <sabina@mandezonen.dk> skrev i en meddelelse
news:bCK1b.53856$Kb2.2478289@news010.worldonline.dk...
> nu spurgte jeg dig specifikt ind til den nævnte situation....
Og i den situation er motivet helt ligegyldigt for mine følelser.
> det var ikke det jeg spurgte om.....
Du spurgte "hvis umiddelbare opfattelse er korrekt" og mit svar på dét
spørgsmål er, at det er begges.
> det er da egentligt ret simpelt.... for mig er følelser altafgørende, det
er
> det ikke for dig...... er det ikke rigtigt?
Hvis det at være et følelsesmenneske afgøres af, om følelser ligefrem er
altafgørende, så er jeg bestemt ikke et følelsesmenneske. *S*
> kan du give mig en god grund til at jeg skal uddybe mine svar når du ikke
> uddyber dine?
Det er helt i orden, hvis du ikke kan eller ikke vil forklare et eller
andet! Og mine svar - eller mangel på samme - har intet overhovedet at gøre
med, om der er noget du ikke svarer på.
> det var et forsøg på at vise dig hvor dræbende for debatten det kan være
> hvis man ikke svarer...
For mig er det helt naturligt, at man nøjes med at svare på det, man mener
er relevant og rimeligt at svare på.
> jeg taler om at have respekt for.... altså overveje hvordan partneren vil
> reagerer på den handling man udfører.....
Jeg forstår ikke, hvad DU mener en partner skal gøre, for at vise respekt
for dine følelser.
> ville du gøre noget for at få ham til at føle sig mere afslappet?
> som feks at tjekke ind eller lignende.....
Jeg vil forsøge at overbevise ham om, at han ikke har grund til at være
jaloux.
Men følelser er irrationelle og lader sig sjældent fjerne med rationel
fornuft og forklaringer.
Hvad mener du med "Tjekke ind"? Taler du om at ringe hjem i aftenens/dagens
løb for at berolige den jaloux... det ville jeg ikke love at gøre. Jeg er
vant til at man kan rejse væk i dagevis uden at man skal melde sig
telefonisk på hjemmebanen med beroligende kontroltjek.
> har jeg heller ikke sagt, men i det pågældende eksembel taler vi om at
> respektere partnerens følelse af at løgn eller tilbageholdte oplysninger
er
> respektløst og en "dealbreaker".... mere end selve handlingen ville
> være.....
Beklager, jeg forstår det ikke.
> hvis din partner feks i klare vendinger forklarede at det var løgnen der
var
> afgørende for tillidsbruddet, og ikke så meget handlingen.... ville du så
> stadig være ligeglad og tilbageholde oplysninger?
Jeg lyver som udgangspunkt ikke for min partner. Men jeg er kun et menneske,
så det vil nok være utopisk at hævde, at det aldrig ER sket og at det aldrig
vil ske. Men i givet fald er der da ikke tvivl, om at jeg selv vil opfatte
løgnen som et tillidsbrud.
Mvh. Lisbeth
| |
Sabina Hertzum (23-08-2003)
| Kommentar
Fra : Sabina Hertzum |
Dato : 23-08-03 18:18 |
|
Lisbeth Jacobsen wrote:
> "Sabina Hertzum" <sabina@mandezonen.dk> skrev i en meddelelse
> news:bCK1b.53856$Kb2.2478289@news010.worldonline.dk...
>
>> nu spurgte jeg dig specifikt ind til den nævnte situation....
>
> Og i den situation er motivet helt ligegyldigt for mine følelser.
og jeg spørger jo så, hvornår i den givne situation ville motivet så ikke
være ligegyldigt? det kræver en smule kreativ tanke ;)
>> det er da egentligt ret simpelt.... for mig er følelser
>> altafgørende, det er det ikke for dig...... er det ikke rigtigt?
>
> Hvis det at være et følelsesmenneske afgøres af, om følelser ligefrem
> er altafgørende, så er jeg bestemt ikke et følelsesmenneske. *S*
I rest my case......
>> det var et forsøg på at vise dig hvor dræbende for debatten det kan
>> være hvis man ikke svarer...
>
> For mig er det helt naturligt, at man nøjes med at svare på det, man
> mener er relevant og rimeligt at svare på.
så er det igen din afgørelse af hvad der er relevant og rimeligt der er
afgørende..... hvorfor er det så ikke afgørende hvad en forurettet person
føler er rimeligt i henhold til respekt?
>> jeg taler om at have respekt for.... altså overveje hvordan
>> partneren vil reagerer på den handling man udfører.....
>
> Jeg forstår ikke, hvad DU mener en partner skal gøre, for at vise
> respekt for dine følelser.
jeg har ellers forklaret det i ret klare vendinger op til flere gange.....
>> ville du gøre noget for at få ham til at føle sig mere afslappet?
>> som feks at tjekke ind eller lignende.....
>
> Jeg vil forsøge at overbevise ham om, at han ikke har grund til at
> være jaloux.
> Men følelser er irrationelle og lader sig sjældent fjerne med rationel
> fornuft og forklaringer.
netop......
> Hvad mener du med "Tjekke ind"? Taler du om at ringe hjem i
> aftenens/dagens løb for at berolige den jaloux... det ville jeg ikke
> love at gøre. Jeg er vant til at man kan rejse væk i dagevis uden at
> man skal melde sig telefonisk på hjemmebanen med beroligende
> kontroltjek. '
at "tjekke ind" kan også i nogle tilfælde være at sende en sms når man lige
er på toilettet..... at ringe og sige godnat... der er mange muligheder det
behæver ikke ligefrem være at ringe hjem for at berolige......
og hvad du er vant til i denne situation er faktisk irelevant, da det intet
har med spørgsmålet at gøre.......
>> har jeg heller ikke sagt, men i det pågældende eksembel taler vi om
>> at respektere partnerens følelse af at løgn eller tilbageholdte
>> oplysninger er respektløst og en "dealbreaker".... mere end selve
>> handlingen ville være.....
>
> Beklager, jeg forstår det ikke.
det er ellers ret simpelt......
>> hvis din partner feks i klare vendinger forklarede at det var løgnen
>> der var afgørende for tillidsbruddet, og ikke så meget
>> handlingen.... ville du så stadig være ligeglad og tilbageholde
>> oplysninger?
>
> Jeg lyver som udgangspunkt ikke for min partner. Men jeg er kun et
> menneske, så det vil nok være utopisk at hævde, at det aldrig ER sket
> og at det aldrig vil ske. Men i givet fald er der da ikke tvivl, om
> at jeg selv vil opfatte løgnen som et tillidsbrud.
se du forstod det jo godt.......
--
Knus Sabina
www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.
| |
Lisbeth Jacobsen (23-08-2003)
| Kommentar
Fra : Lisbeth Jacobsen |
Dato : 23-08-03 18:37 |
|
"Sabina Hertzum" <sabina@mandezonen.dk> skrev i en meddelelse
news:VkN1b.53908$Kb2.2480864@news010.worldonline.dk...
> og jeg spørger jo så, hvornår i den givne situation ville motivet så ikke
> være ligegyldigt? det kræver en smule kreativ tanke ;)
Hvis du fortsat taler om utroskab, vil motivet altid være helt ligegyldigt
for mig.
> så er det igen din afgørelse af hvad der er relevant og rimeligt der er
> afgørende.....
Ja.. det er bestemt afgørende for MIN reaktion, om jeg finder det relevant
og rimeligt at svare på et spørgsmål.
OM jeg svarer kan jo også være et spørgsmål om at prioritere sin tid. Og om
spørgsmålets relevans. Om min evne til at svare...... Der er rigtig mange
faktorer, der bidrager til at afgøre, om jeg svarer.
> hvorfor er det så ikke afgørende hvad en forurettet person
> føler er rimeligt i henhold til respekt?
Det er ikke uvæsentligt, hvad den anden føler.
Men afgørende for, om jeg svarer er i overvejende grad, om JEG finder det
relevant og passende.
Jeg kan godt ende i situationer, hvor jeg er pisket til at svare mod min
vilje *S*
> at "tjekke ind" kan også i nogle tilfælde være at sende en sms når man
lige
> er på toilettet..... at ringe og sige godnat... der er mange muligheder
det
> behæver ikke ligefrem være at ringe hjem for at berolige......
Jeg vil ikke "tjekke ind" for at berolige en jaloux partner.
Situationen er i øvrigt svær for mig at forholde mig til, da jeg ikke kan
forestille mig, at et forhold til en seriøst jaloux partner vil vare ret
længe. Er der tale om momentan jalousi er det noget andet.
Mvh. Lisbeth
| |
Sabina Hertzum (23-08-2003)
| Kommentar
Fra : Sabina Hertzum |
Dato : 23-08-03 18:57 |
|
Lisbeth Jacobsen wrote:
>> at "tjekke ind" kan også i nogle tilfælde være at sende en sms når
>> man lige er på toilettet..... at ringe og sige godnat... der er
>> mange muligheder det behæver ikke ligefrem være at ringe hjem for at
>> berolige......
>
> Jeg vil ikke "tjekke ind" for at berolige en jaloux partner.
> Situationen er i øvrigt svær for mig at forholde mig til, da jeg ikke
> kan forestille mig, at et forhold til en seriøst jaloux partner vil
> vare ret længe. Er der tale om momentan jalousi er det noget andet.
hvad mener du en seriøst jaloux partner er??
altså gerne eksembler på reaktionsmønstre fra en sådan.....
for mig kan jalousi være en alsidig ting..... det grønøjede uhyre kan dukke
op i de mest uvante situationer, og over de mest uvante ting.....
jeg taler ikke om en partner der er konstant jaloux og krævende og dræbende
for forholdet, for en sådan partner ville heller ikke nå ret langt med
mig.....
det kan feks være en situation hvor du skulle til en firmafest og din
partner selv har oplevet du havde en helt speciel kemi med en specifik
mandlig kollega som måske oven i købet lige er "din type"....... ville en
smule jalousi være berettiget der? normalt i hverdagen vil din mand ikke
skænke det en tanke, men fordi festen foregår under afslappede former,
opstår der en svag angst for at du bliver fristet over evne..... ville du i
denne situation lige sende en kærlig sms til din mand, eller ville du være
ligeglad med hans følelser og bare ignorere ham?
--
Knus Sabina
www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.
| |
Lisbeth Jacobsen (23-08-2003)
| Kommentar
Fra : Lisbeth Jacobsen |
Dato : 23-08-03 19:24 |
|
"Sabina Hertzum" <sabina@mandezonen.dk> skrev i en meddelelse
news:RVN1b.53919$Kb2.2481678@news010.worldonline.dk...
> hvad mener du en seriøst jaloux partner er??
Seriøs jalousi kan vise sig på mange måder.
Jalousi kan være et problem for den, der ER det - men også for den, der har
et forhold til vedkommende. Og er det et problem for den ene eller anden...
så er det seriøst.
> altså gerne eksembler på reaktionsmønstre fra en sådan.....
Havde engang en overbo, hvis mor var så jaloux, at når hun og manden kom på
besøg om sommeren, blev kvinderne i opgangen bedt om ikke at tage solbad i
haven. Det ville nemlig forårsage scener fra moren, der i ekstrem grad
forsøgte at hindre sin mand i at kigge på andre kvinder.
> det kan feks være en situation hvor du skulle til en firmafest og din
> partner selv har oplevet du havde en helt speciel kemi med en specifik
> mandlig kollega som måske oven i købet lige er "din type"....... ville en
> smule jalousi være berettiget der?
Det er helt OK at være jaloux.
Det er bare ikke OK at andre skal indrette sig efter jalousi.
> normalt i hverdagen vil din mand ikke
> skænke det en tanke, men fordi festen foregår under afslappede former,
> opstår der en svag angst for at du bliver fristet over evne..... ville du
i
> denne situation lige sende en kærlig sms til din mand, eller ville du være
> ligeglad med hans følelser og bare ignorere ham?
Jeg slukker for mobiltelefonen, hvis jeg er til fest.
I mange tilfælde har jeg den slet ikke med.
I øvrigt har jeg ikke prøvet at have en jaloux mand.
Og jeg har heller ikke prøvet at have en mand, der har haft den mindste
grund til at være jaloux. *S*
Mvh. Lisbeth
| |
Sabina Hertzum (23-08-2003)
| Kommentar
Fra : Sabina Hertzum |
Dato : 23-08-03 20:19 |
|
Lisbeth Jacobsen wrote:
>> altså gerne eksembler på reaktionsmønstre fra en sådan.....
>
> Havde engang en overbo, hvis mor var så jaloux, at når hun og manden
> kom på besøg om sommeren, blev kvinderne i opgangen bedt om ikke at
> tage solbad i haven. Det ville nemlig forårsage scener fra moren, der
> i ekstrem grad forsøgte at hindre sin mand i at kigge på andre
> kvinder.
ubehageligt...
>> det kan feks være en situation hvor du skulle til en firmafest og din
>> partner selv har oplevet du havde en helt speciel kemi med en
>> specifik mandlig kollega som måske oven i købet lige er "din
>> type"....... ville en smule jalousi være berettiget der?
>
> Det er helt OK at være jaloux.
> Det er bare ikke OK at andre skal indrette sig efter jalousi.
hvad betragter du som at "indrette sig"?
>> normalt i hverdagen vil din mand ikke
>> skænke det en tanke, men fordi festen foregår under afslappede
>> former, opstår der en svag angst for at du bliver fristet over
>> evne..... ville du i denne situation lige sende en kærlig sms til
>> din mand, eller ville du være ligeglad med hans følelser og bare
>> ignorere ham?
>
> Jeg slukker for mobiltelefonen, hvis jeg er til fest.
> I mange tilfælde har jeg den slet ikke med.
du svarer ikke på mit spørgsmål.....
> I øvrigt har jeg ikke prøvet at have en jaloux mand.
> Og jeg har heller ikke prøvet at have en mand, der har haft den
> mindste grund til at være jaloux. *S*
det er irelevant i forhold til eksemblet jeg gav......
--
Knus Sabina
www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.
| |
Lisbeth Jacobsen (23-08-2003)
| Kommentar
Fra : Lisbeth Jacobsen |
Dato : 23-08-03 21:02 |
|
"Sabina Hertzum" <sabina@mandezonen.dk> skrev i en meddelelse
news:s6P1b.53944$Kb2.2483097@news010.worldonline.dk...
> hvad betragter du som at "indrette sig"?
At jeg gør noget andet, end jeg ville gøre, hvis manden IKKE var jaloux.
> > Jeg slukker for mobiltelefonen, hvis jeg er til fest.
> > I mange tilfælde har jeg den slet ikke med.
>
> du svarer ikke på mit spørgsmål.....
Jo. Det ER svaret på dit spørgsmål. *S*
Når jeg slukker for en mobiltelefon, hvis jeg overhovedet har den med til
fest er det indlysende logisk, at jeg ikke sender SMS til en (jaloux)
kæreste under en festen.
Mvh. Lisbeth
| |
Sabina Hertzum (23-08-2003)
| Kommentar
Fra : Sabina Hertzum |
Dato : 23-08-03 21:15 |
|
Lisbeth Jacobsen wrote:
> "Sabina Hertzum" <sabina@mandezonen.dk> skrev i en meddelelse
> news:s6P1b.53944$Kb2.2483097@news010.worldonline.dk...
>
>> hvad betragter du som at "indrette sig"?
>
> At jeg gør noget andet, end jeg ville gøre, hvis manden IKKE var
> jaloux.
hmmmm
>>> Jeg slukker for mobiltelefonen, hvis jeg er til fest.
>>> I mange tilfælde har jeg den slet ikke med.
>>
>> du svarer ikke på mit spørgsmål.....
>
> Jo. Det ER svaret på dit spørgsmål. *S*
>
> Når jeg slukker for en mobiltelefon, hvis jeg overhovedet har den med
> til fest er det indlysende logisk, at jeg ikke sender SMS til en
> (jaloux) kæreste under en festen.
hvorfor ikke svare klart med det samme......?
--
Knus Sabina
www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.
| |
Lisbeth Jacobsen (24-08-2003)
| Kommentar
Fra : Lisbeth Jacobsen |
Dato : 24-08-03 09:20 |
|
"Sabina Hertzum" <sabina@mandezonen.dk> skrev i en meddelelse
news:8XP1b.53955$Kb2.2483296@news010.worldonline.dk...
> > Når jeg slukker for en mobiltelefon, hvis jeg overhovedet har den med
> > til fest er det indlysende logisk, at jeg ikke sender SMS til en
> > (jaloux) kæreste under en festen.
>
> hvorfor ikke svare klart med det samme......?
For mig var det et helt klart svar med flere væsentlige nuancer, end hvis
jeg blot havde svaret, at jeg ikke sender SMS til en jaloux kæreste.
Men 2+2 =4
Ingen telefon med til fest = ingen SMS
Altså .... ingen SMS til en jaloux kæreste under en fest.
MEN....
Der er i mine øjne stor forskel på, om en jaloux kæreste er en af de få, jeg
ikke vil kommunikere med under festen - mens telefonen godt kan bruges til
andre
formål. Og sådan er det ikke.
Når jeg er til fest, møde, på café m.m., så bruger jeg ikke mobiltelefon på
NOGEN - hverken chefen, veninderne, børnene, mor .... og altså derfor heller
ikke kæresten. *S*
Mvh. Lisbeth
| |
Sabina Hertzum (24-08-2003)
| Kommentar
Fra : Sabina Hertzum |
Dato : 24-08-03 18:13 |
|
Lisbeth Jacobsen wrote:
>> hvorfor ikke svare klart med det samme......?
>
> For mig var det et helt klart svar med flere væsentlige nuancer, end
> hvis jeg blot havde svaret, at jeg ikke sender SMS til en jaloux
> kæreste.
det synes jeg faktisk havde været mere klart.......
> Men 2+2 =4
> Ingen telefon med til fest = ingen SMS
>
> Altså .... ingen SMS til en jaloux kæreste under en fest.
nu sagde du altså at din fon var SLUKKET når du var til fest og at i de
fleste tilfælde havde du den ikke med...... og så er det jeg tænker at det
at du slukker din telefon under fest, er jo ikke ensbetydende med at du ikke
kunne finde på at tænde den i et privat øjeblik og lige sende en hilsen til
din elskede.... det ene udelukker IMO ikke det andet, det kan godt være det
gør det for dig, men det kan jeg jo ikke læse ud af 2+2=4 vel?
> MEN....
>
> Der er i mine øjne stor forskel på, om en jaloux kæreste er en af de
> få, jeg ikke vil kommunikere med under festen - mens telefonen godt
> kan bruges til andre
> formål. Og sådan er det ikke.
>
> Når jeg er til fest, møde, på café m.m., så bruger jeg ikke
> mobiltelefon på NOGEN - hverken chefen, veninderne, børnene, mor ....
> og altså derfor heller ikke kæresten. *S*
sådan er der jo nogen der har et... og så er der dem der har deres fon tændt
24/7.... det er svært at gennemskue, og netop derfor kan jeg ikke forstå at
du ikke svarede 100% klart første gang...... men sådan er der så
meget.......
--
Knus Sabina
www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.
| |
Lisbeth Jacobsen (23-08-2003)
| Kommentar
Fra : Lisbeth Jacobsen |
Dato : 23-08-03 18:20 |
|
"Sabina Hertzum" <sabina@mandezonen.dk> skrev i en meddelelse
news:bCK1b.53856$Kb2.2478289@news010.worldonline.dk...
> jeg taler om at have respekt for.... altså overveje hvordan partneren vil
> reagerer på den handling man udfører.....
Ved nærmere eftertanke forstår jeg det måske alligevel....
Mener du, at man (altid) skal overveje, hvordan ens partner vil reagere på
det man foretager sig og så vidt muligt indrette sig på, hvad partneren
føler?
Det vil ligge mig fjernt at opføre mig sådan.
Og jeg vil nødigt have en partner, der overvejende opfører sig på den måde.
Jeg vil foretrække en partner, der primært er, hvad man kan kalde "internt
refererende".
En partner, der overvejende er "eksternt referende" og altså overvejende
opmærksom på,
hvad andre (jeg) føler, ville jeg hurtigt blive forbandet træt af at leve
sammen
med.
Allerbedst er selvfølgelig, hvis man kan finde balancepunktet. Hælder han
for meget til det "eksternt" refererende ville jeg begynde at overveje, om
jeg skal behandles som et råddent æg.
Mvh. Lisbeth
| |
Sabina Hertzum (23-08-2003)
| Kommentar
Fra : Sabina Hertzum |
Dato : 23-08-03 18:48 |
|
Lisbeth Jacobsen wrote:
> "Sabina Hertzum" <sabina@mandezonen.dk> skrev i en meddelelse
> news:bCK1b.53856$Kb2.2478289@news010.worldonline.dk...
>
>> jeg taler om at have respekt for.... altså overveje hvordan
>> partneren vil reagerer på den handling man udfører.....
>
> Ved nærmere eftertanke forstår jeg det måske alligevel....
det kan jeg så sige at det gør du ikke ;)
> Mener du, at man (altid) skal overveje, hvordan ens partner vil
> reagere på det man foretager sig og så vidt muligt indrette sig på,
> hvad partneren føler?
nej.... man skal ikke indrette sig efter sin partner, men man bør overveje
konsekvenserne af det man gør inden man gør det.....
altså ikke i retningen af at man hver gang man tager et skridt skal tænke
"hvordan påvirker dette min partner" og så føre en lang indre dialog med sig
selv, men i retningen af at man kender sin partner godt nok til at vide at
hvis man lyver så ender det sansyneligvis i et mega skænderi, og så tager
man sine forholdsregler.... i dette tilfælde at komme skænderiet i forvejen
og på den måde afværge det.....
> Det vil ligge mig fjernt at opføre mig sådan.
> Og jeg vil nødigt have en partner, der overvejende opfører sig på den
> måde.
>
> Jeg vil foretrække en partner, der primært er, hvad man kan kalde
> "internt refererende".
forstået på den måde en partner der tager vare på No 1.?
eller forstået på den måde en partner der primært har tankerne i retningen
af "hvordan påvirker denne sitation mig i sidste ende?"
> En partner, der overvejende er "eksternt referende" og altså
> overvejende opmærksom på,
> hvad andre (jeg) føler, ville jeg hurtigt blive forbandet træt af at
> leve sammen med.
det kan jeg godt forstå..... og det er absolut heller ikke det jeg
mener.....
jeg taler om gensidig respekt...... at man holder nok af hinanden til at
respektere de klare grænser der er....
i de fleste tilfælde er det jo nemt nok da det ofte er ret simple ting.....
som feks at man ikke lyver, ikke er utro, fortæller de ting partneren kunne
mene var relevant for hende og så videre og så videre....
feks er jeg ret overbevist om at min kæreste vil være hamrende ligeglad med
om jeg havde 3 mandlige kunder på en dag der lagde an på mig, men han ville
bestemt ikke være ligeglad hvis jeg var blevet overfaldet i forretningen og
pengekassen røvet....... get it?
> Allerbedst er selvfølgelig, hvis man kan finde balancepunktet. Hælder
> han for meget til det "eksternt" refererende ville jeg begynde at
> overveje, om jeg skal behandles som et råddent æg.
det jeg taler om er netop den gensidige respekt..... den hvor balancepunktet
er i orden......
altså for at bruge jalousi eksemblet igen...
han er jaloux (læs: bange for at miste hende), men hun afhjælper hans angst
ved at sende en sød sms til ham selvom hun er på en glad aften med
veninderne.....
han respekterer hendes behov for at være med veninderne og svarer
udelukkende på den sms hun sender, og lader hende derefter nyde aftenen.....
get it?
--
Knus Sabina
www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.
| |
Lisbeth Jacobsen (23-08-2003)
| Kommentar
Fra : Lisbeth Jacobsen |
Dato : 23-08-03 19:34 |
|
"Sabina Hertzum" <sabina@mandezonen.dk> skrev i en meddelelse
news:zNN1b.53914$Kb2.2481362@news010.worldonline.dk...
> nej.... man skal ikke indrette sig efter sin partner, men man bør overveje
> konsekvenserne af det man gør inden man gør det.....
Hvorfor skal man overveje konsekvenserne, hvis man ikke skal indrette sig
efter dem?
> jeg taler om gensidig respekt...... at man holder nok af hinanden til at
> respektere de klare grænser der er....
Om man kan respektere grænserne afhænger vel altid af, om grænserne er
acceptable.
> feks er jeg ret overbevist om at min kæreste vil være hamrende ligeglad
med
> om jeg havde 3 mandlige kunder på en dag der lagde an på mig, men han
ville
> bestemt ikke være ligeglad hvis jeg var blevet overfaldet i forretningen
og
> pengekassen røvet....... get it?
Jojo... jeg er med på, at sådan har din kæreste det *S*
> han er jaloux (læs: bange for at miste hende), men hun afhjælper hans
angst
> ved at sende en sød sms til ham selvom hun er på en glad aften med
> veninderne.....
> han respekterer hendes behov for at være med veninderne og svarer
> udelukkende på den sms hun sender, og lader hende derefter nyde
aftenen.....
>
> get it?
Hvis du spørger, om jeg betragter det som passende at være i byen og bekymre
sig om og indrette sig efter, at kæresten er jaloux, er svaret, at det synes
jeg ikke det er.
Mvh. Lisbeth
| |
Sabina Hertzum (23-08-2003)
| Kommentar
Fra : Sabina Hertzum |
Dato : 23-08-03 20:21 |
|
Lisbeth Jacobsen wrote:
> "Sabina Hertzum" <sabina@mandezonen.dk> skrev i en meddelelse
> news:zNN1b.53914$Kb2.2481362@news010.worldonline.dk...
>
>> nej.... man skal ikke indrette sig efter sin partner, men man bør
>> overveje konsekvenserne af det man gør inden man gør det.....
>
> Hvorfor skal man overveje konsekvenserne, hvis man ikke skal indrette
> sig efter dem?
igen hvad betragter du som at "indrette sig"...... og er der i din verden
forskel på at vise hensyn og på at indrette sig?
>> jeg taler om gensidig respekt...... at man holder nok af hinanden
>> til at respektere de klare grænser der er....
>
> Om man kan respektere grænserne afhænger vel altid af, om grænserne er
> acceptable.
for hvem?
>> han er jaloux (læs: bange for at miste hende), men hun afhjælper
>> hans angst ved at sende en sød sms til ham selvom hun er på en glad
>> aften med veninderne.....
>> han respekterer hendes behov for at være med veninderne og svarer
>> udelukkende på den sms hun sender, og lader hende derefter nyde
>> aftenen.....
>
> Hvis du spørger, om jeg betragter det som passende at være i byen og
> bekymre sig om og indrette sig efter, at kæresten er jaloux, er
> svaret, at det synes jeg ikke det er.
hvornår er det hensyn og hvornår er det "at indrette sig"...... kan man ikke
vise hensyn til sin partner uden at indrette sig efter ham, eller skal det
hele være sort/hvidt?
--
Knus Sabina
www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.
| |
Lisbeth Jacobsen (23-08-2003)
| Kommentar
Fra : Lisbeth Jacobsen |
Dato : 23-08-03 20:52 |
|
"Sabina Hertzum" <sabina@mandezonen.dk> skrev i en meddelelse
news:w8P1b.53946$Kb2.2483103@news010.worldonline.dk...
> igen hvad betragter du som at "indrette sig"...... og er der i din verden
> forskel på at vise hensyn og på at indrette sig?
At indrette sig efter er vist præcis set det samme som at vise hensyn til.
> > Om man kan respektere grænserne afhænger vel altid af, om grænserne er
> > acceptable.
>
> for hvem?
For den, der skal indordne sig.
> hvornår er det hensyn og hvornår er det "at indrette sig"...... kan man
ikke
> vise hensyn til sin partner uden at indrette sig efter ham, eller skal det
> hele være sort/hvidt?
Jeg kan ikke umiddelbart komme i tanke om en situation, hvor man viser
hensyn til sin partner uden at indrette sig. Medmindre ens opførsel under
alle omstændigheder er, som partneren foretrækker.
Mvh. Lisbeth
| |
Sabina Hertzum (23-08-2003)
| Kommentar
Fra : Sabina Hertzum |
Dato : 23-08-03 23:10 |
|
Lisbeth Jacobsen wrote:
> "Sabina Hertzum" <sabina@mandezonen.dk> skrev i en meddelelse
> news:w8P1b.53946$Kb2.2483103@news010.worldonline.dk...
>
>> igen hvad betragter du som at "indrette sig"...... og er der i din
>> verden forskel på at vise hensyn og på at indrette sig?
>
> At indrette sig efter er vist præcis set det samme som at vise hensyn
> til.
så vidt jeg kan tolke er definitionerne ikke helt så klokkeklare som du her
antyder...
hensyn :
det at man indretter sine handlinger efter forskellige forhold, fx sådan at
de tilgodeser andres
følelser el. behov · tage hensyn til omstændighederne · i denne sag er der
mange hensyn at tage · tage hensyn til de svage trafikanter · tage hensyn
til andres følelser · gøre det alligevel, uden hensyn til følgerne ·
tilsidesætte alle hensyn · vise hensyn over for de ældre · personlige
ambitioner tæller mere end hensynet til familien · hun gjorde det af hensyn
til børnene · hensynsfuld · hensynsløs · hensyntagen · miljøhensyn
indrette sig :
ordne det sådan at man fungerer bedst muligt · med en
arbejdstid mellem 9 og 21 lærer man at indrette sig
indrette sig efter ng(t) tilpasse sig nogen el. noget · man kan ikke altid
indrette sig efter andres ønsker
indrette sig på ngt indstille sig på noget ·chefen bad medarbejderne
indrette sig på at det kunne ende med massefyringer
man kunne tolke det på den måde at det er en og samme ting, men der er for
mig at se den væsentlige forskel i at tage hensyn og at indrette sig, at man
ved at tage hensyn stadig har mulighed for at tage hensyn til sine egne
følelser undervejs.....
sagt på en anden måde; at tage hensyn er frivilligt, at indrette sig er
ikke.....
derfor mener jeg stadig at man kan tage hensyn til andre, uden at indrette
sig efter dem......
>> hvornår er det hensyn og hvornår er det "at indrette sig"...... kan
>> man ikke vise hensyn til sin partner uden at indrette sig efter ham,
>> eller skal det hele være sort/hvidt?
>
> Jeg kan ikke umiddelbart komme i tanke om en situation, hvor man viser
> hensyn til sin partner uden at indrette sig. Medmindre ens opførsel
> under alle omstændigheder er, som partneren foretrækker.
det kan jeg så godt......
--
Knus Sabina
www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.
| |
Lisbeth Jacobsen (24-08-2003)
| Kommentar
Fra : Lisbeth Jacobsen |
Dato : 24-08-03 08:42 |
|
"Sabina Hertzum" <sabina@mandezonen.dk> skrev i en meddelelse
news:%CR1b.53976$Kb2.2483779@news010.worldonline.dk...
> så vidt jeg kan tolke er definitionerne ikke helt så klokkeklare som du
her
> antyder...
Jeg har ikke "antydet" en klokkeklar definition *S*
Jeg skrev, at det vist er det samme - at tage hensyn og indrette sig efter
partnerens følelser.
Jeg bruger ikke det usikre ord "vist" når jeg mener at have et klokkeklart
svar *S*
Pil ordet "vist" ud af sætningen og betydningen bliver en helt anden.
> man kunne tolke det på den måde at det er en og samme ting, men der er for
> mig at se den væsentlige forskel i at tage hensyn og at indrette sig, at
man
> ved at tage hensyn stadig har mulighed for at tage hensyn til sine egne
> følelser undervejs.....
Uanset man tager hensyn eller indretter sig, kan man tage hensyn til sine
egne følelser/behov også. Kunsten er at finde balancen. Og nogle gange
vælger man totalt at tilsidesætte egne behov for at gøre noget for en anden.
> sagt på en anden måde; at tage hensyn er frivilligt, at indrette sig er
> ikke.....
At tage hensyn og/eller indrette sig kan ske frivilligt, under tvang,
modstræbende eller af lyst.
> derfor mener jeg stadig at man kan tage hensyn til andre, uden at indrette
> sig efter dem......
Da jeg fredag aften havde en diabetiker på besøg, tog jeg hensyn til hans
sygdom og indrettede menuen derefter. Jeg har svært ved at se, at jeg kunne
have taget hensyn til hans sygdom UDEN at indrette menuen derefter.
Jeg har i det hele taget svært ved at forestille mig et eksempel på, at man
kun tager hensyn, men ikke indretter sig efter det behov, man tager hensyn
til.
Du kan komme i tanke om en sådan situation, skriver du. Kan du give et
konkret eksempel?
Mvh. Lisbeth
| |
Sabina Hertzum (24-08-2003)
| Kommentar
Fra : Sabina Hertzum |
Dato : 24-08-03 18:20 |
|
Lisbeth Jacobsen wrote:
>> så vidt jeg kan tolke er definitionerne ikke helt så klokkeklare som
>> du her antyder...
>
> Jeg har ikke "antydet" en klokkeklar definition *S*
> Jeg skrev, at det vist er det samme - at tage hensyn og indrette sig
> efter partnerens følelser.
>
> Jeg bruger ikke det usikre ord "vist" når jeg mener at have et
> klokkeklart svar *S*
hvor skulle jeg vide det fra? det er jo normalt dig der har tjek på det med
kommunikation???
> Pil ordet "vist" ud af sætningen og betydningen bliver en helt anden.
enig, men når vi nu taler om dig, så er det jo underforstået det meste af
tiden at du har tjek på det med kommunikation, og det har jeg ikke.... ;)
derfor må det vel være naturligt at formode at du har tjek på definitionerne
;)
>> sagt på en anden måde; at tage hensyn er frivilligt, at indrette sig
>> er ikke.....
>
> At tage hensyn og/eller indrette sig kan ske frivilligt, under tvang,
> modstræbende eller af lyst.
ja og nej.... man kan tage hensyn til andre uden at disse mennesker behøver
opdage hensynet, mens jeg sjældent oplever at dem man indretter sig efter,
ikke bemærker det....
>> derfor mener jeg stadig at man kan tage hensyn til andre, uden at
>> indrette sig efter dem......
>
> Da jeg fredag aften havde en diabetiker på besøg, tog jeg hensyn til
> hans sygdom og indrettede menuen derefter. Jeg har svært ved at se,
> at jeg kunne have taget hensyn til hans sygdom UDEN at indrette
> menuen derefter.
det kan man nu sagtens.... i min familie får min moster, der også er
diabetiker, lavet en portion af samme ret, som passer til hendes tilstand,
mens vi andre får en normal menu....
> Jeg har i det hele taget svært ved at forestille mig et eksempel på,
> at man kun tager hensyn, men ikke indretter sig efter det behov, man
> tager hensyn til.
at indrette sig, er som du beskriver at lave hele menuen om..... at tage
hensyn er at feks at sørge for at der er minarine til de sukkerfri boller
man har købt til lejligheden..... at sørge for at have sødetabeletter
hjemme, og evt en juice på køl, i fald diabetikeren skulle gå i
insulinchok......
små ting, som ikke ødelægger noget i ens øvrige planlægning, men viser at
man tænker over at den person kommer.... det er hensyn....
> Du kan komme i tanke om en sådan situation, skriver du. Kan du give et
> konkret eksempel?
det har jeg så gjort......
--
Knus Sabina
www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.
| |
Lisbeth Jacobsen (24-08-2003)
| Kommentar
Fra : Lisbeth Jacobsen |
Dato : 24-08-03 19:02 |
|
"Sabina Hertzum" <sabina@mandezonen.dk> skrev i en meddelelse
news:ot62b.56421$Kb2.2510442@news010.worldonline.dk...
> > Jeg bruger ikke det usikre ord "vist" når jeg mener at have et
> > klokkeklart svar *S*
>
> hvor skulle jeg vide det fra? det er jo normalt dig der har tjek på det
med
> kommunikation???
Ordet "vist" er jo ikke et svært fremmedord. *S*
Og hvis en person siger til dig, at "bussen kommer vist kl. 13" så er du
vist klar over, at personen er usikker på, om den kommer klokken 13.
> det kan man nu sagtens.... i min familie får min moster, der også er
> diabetiker, lavet en portion af samme ret, som passer til hendes tilstand,
> mens vi andre får en normal menu....
Det skete også fredag *S*
Menuen var indrettet på, at en diabetiker deltog i festen og der var derfor
også diabetiker-egnet mad på menuen *S*
> at indrette sig, er som du beskriver at lave hele menuen om.....
Det er vi så ikke enige om. Man kan sagtens både tage hensyn og indrette sig
uden at lave hele menuen om.
> at tage hensyn er at feks at sørge for at der er minarine til de sukkerfri
boller
> man har købt til lejligheden..... at sørge for at have sødetabeletter
> hjemme, og evt en juice på køl, i fald diabetikeren skulle gå i
> insulinchok......
Det er altsammen lig med at indrette sig på, at der kommer en diabetiker til
middag. *S*
Mvh. Lisbeth
| |
Henrik Andersen (28-08-2003)
| Kommentar
Fra : Henrik Andersen |
Dato : 28-08-03 09:42 |
|
Hej Sabina
> Henrik Andersen wrote:
> > Hun mener at alt skal lægges i en pulje og at det så skal fordeles
> > ligeligt efter de faste udgifter...
>
> hivlket på mig lyder til at hun er villig til at tage det sure med det
søde,
> og gå ind i forholdet 100%
Det ved jeg så ikke, hun ved at hun vil på deltid, hun ved at hun vil
på seminariet og er på SU i mens.... Hun ved at jeg er godt til at tjene
penge....
>
> jeg har lige nogle kommentarer til det du skrive rherunder ;)
>
> > Det mener jeg jo så ikke, og det er der flere grunde til....
> > 1. Hun kommer ind i et forhold med 2 børn.
>
> ja, men bliver de ikke også delvist dit ansvar ( om ikke andet så
> personligt, hvis ikke økonomisk?)?
Jo da, jeg tager ca lige så meget ansvar som en far (og det er en HEL del
mere
end deres far), og økonomisk tager jeg ansvar til at hun er glad og tilfreds
og til
at jeg selv har det godt med det.
>
> > 2. Jeg mener at man beholder de penge man har evnet at (for)tjent(e).
>
> gælder det også for de penge du kommer til at koste hende ved
> sammenflytningen?
??? Lige nu får hun Boligsikring, når vi flytter sammen betaler jeg ½
husleje,
og det er mere end boligsikringen er på nu...
> i det hun flytter sammen med dig vil hun jo pr automatik miste en del af
sin
> indtægt pga dig.......
Nej da
>
> > 3. Jeg mener begge parter bør tage et økonomisk ansvar,
> > under de omstændigheder der nu er, og ikke belaste den anden.
>
> IMO kommer du til at belaste din kæreste økonomisk når i flytter
sammen....
Stadigt, nej da
> har hun prøvet at regne de tilskud sammen hun modtager??
> og her taler jeg ikke om udelukkende penge i kassen, men også de
fripladser
> med mere hun evt har.....
> det burde iøvrigt være rimeligt nemt.....
Det er det også, huslejen kan du se ovenfor....
Pengene fra Faderen er og bliver de samme før og efter vi flytter sammen....
Der er fra næste sommer ingen institutionsplads da begge børn kommer i
skole....
Så der er kun de forhøjede børnepenge, og det skal jeg nok supplere rigeligt
op....
Hvad mangler jeg?
>
> > Jeg forestiller mig det lidt som et slags kollektiv hvor man
> > forpligter sig til at hjælpe til og spæde
> > økonomisk til så alt der skal køre, kører godt.
>
> så er det jo et spørgsmål om hvorvidt i er enige om hvad der skal køre??
Det er jo liiiige det....
> hvis hun nu mener det er nødvendigt at børnene får nyt tøj hver 3 md eller
> efter behov, vil du så hjælpe der, eller trække dig tilbage med armene
> overkors og sige "det er ikke mit ansvar"??
Jeg ville gøre som jeg ville gøre hvis det var mine børn, give dem nyt tøj
når
der ikke var mulighed for at finde noget pænt brugt....
>
> > det skal dog ikke afholde nogen fra at spæde ekstraordinært til, som
> > eks. en by tur, eller
> > en tur i Tovoli eller hvad man nu føler for. Men da det er for ens
> > egen penge skal man selv tage initiativ til det.
>
> undskyld jeg siger det, men på mig lyder det faktisk som om du ikke er
> villig til at gå 100% ind i det forhold.....
Jo da, men hvorfor forære sine penge væk???
du vil have alle goderne, men
> ikke rigtig noget af ansvaret...... eller sådan lyder det på mig.....
Det er jo det det gør
> hvad skal du ofre for hende, når hun nu skal ofre sin økonomiske frihed
for
> dig?
Hvilken økonomisk frihed, hun er konstant afhængig af kommunen og deres
lune....
Hvis hun skal have betalt en tandlæge regning skal hun kæmpe for det i
flere måneder....
Det var bare det jeg ville sige... Hej....
Henrik
| |
Sabina Hertzum (28-08-2003)
| Kommentar
Fra : Sabina Hertzum |
Dato : 28-08-03 12:29 |
|
Henrik Andersen wrote:
> Hej Sabina
>> hivlket på mig lyder til at hun er villig til at tage det sure med
>> det søde, og gå ind i forholdet 100%
> Det ved jeg så ikke, hun ved at hun vil på deltid, hun ved at hun vil
> på seminariet og er på SU i mens.... Hun ved at jeg er godt til at
> tjene penge....
og du ved hun har de planer.... er de planer opstået i forbindelse med jeres
sammenflytning, eller havde hun også dem inden i snakkede om det?
i spiller jo forhåbentlig begge med åbne kort...
>> ja, men bliver de ikke også delvist dit ansvar ( om ikke andet så
>> personligt, hvis ikke økonomisk?)?
> Jo da, jeg tager ca lige så meget ansvar som en far (og det er en HEL
> del mere
> end deres far), og økonomisk tager jeg ansvar til at hun er glad og
> tilfreds og til at jeg selv har det godt med det.
godt så.....
>> gælder det også for de penge du kommer til at koste hende ved
>> sammenflytningen?
> ??? Lige nu får hun Boligsikring, når vi flytter sammen betaler jeg ½
> husleje, og det er mere end boligsikringen er på nu...
ok fint nok.....
>> i det hun flytter sammen med dig vil hun jo pr automatik miste en
>> del af sin indtægt pga dig.......
> Nej da
hvad med hendes enlige forældre ydelse, og hendes fripladser i
institutionerne??
>>> 3. Jeg mener begge parter bør tage et økonomisk ansvar,
>>> under de omstændigheder der nu er, og ikke belaste den anden.
>>
>> IMO kommer du til at belaste din kæreste økonomisk når i flytter
> sammen....
> Stadigt, nej da
jeg gentager, hvad med enlig forældre ydelse, og fripladser......
>> har hun prøvet at regne de tilskud sammen hun modtager??
>> og her taler jeg ikke om udelukkende penge i kassen, men også de
>> fripladser med mere hun evt har.....
>> det burde iøvrigt være rimeligt nemt.....
> Det er det også, huslejen kan du se ovenfor....
> Pengene fra Faderen er og bliver de samme før og efter vi flytter
> sammen.... Der er fra næste sommer ingen institutionsplads da begge
> børn kommer i skole....
der er stadig institutioner når ungerne har fri fra skolen..... jeg betaler
feks 1333 kr i SFO plads til min søn hver måned......
et barn i børnehaveklassen går jo kun i skole 4 timer om dagen, og selvom
din kæreste studerer kan hun ikke være hjemme til at passe børnene hver
eneste dag kl 12....
> Så der er kun de forhøjede børnepenge, og det skal jeg nok supplere
> rigeligt op....
> Hvad mangler jeg?
you tell me ;)
>> så er det jo et spørgsmål om hvorvidt i er enige om hvad der skal
>> køre?? Det er jo liiiige det....
>
>> hvis hun nu mener det er nødvendigt at børnene får nyt tøj hver 3 md
>> eller efter behov, vil du så hjælpe der, eller trække dig tilbage
>> med armene overkors og sige "det er ikke mit ansvar"??
> Jeg ville gøre som jeg ville gøre hvis det var mine børn, give dem
> nyt tøj når der ikke var mulighed for at finde noget pænt brugt....
hmmm pænt brugt*G* det er faktisk næsten lige så billigt at købe smart tøj i
føtex eller lignende, som det er at handle på genbrug, hvor al tøjet jo
somregel er fra for 2-4 år siden, hvis ikke ældre...... selvom det er "pænt"
er det jo ikke sikkert det passer til den ide man har om at ungerne også
gerne må komme smart klædt, når de går i skole..... og tro mig... ungerne
der udelukkende kommer i genbrug, skalnok få det at høre før eller
siden.....
>> undskyld jeg siger det, men på mig lyder det faktisk som om du ikke
>> er villig til at gå 100% ind i det forhold.....
> Jo da, men hvorfor forære sine penge væk???
det er jo netop det jeg forsøger at forklare dig........ et forhold er 100%
ligeværdigt... eller bør imo være det..... og hvor er det ligeværdige i dine
og mine penge? hvor er det ligeværdige i at mere eller mindre tvinge din
kæreste til at tigge om penge til hendes børn hvis de har behov for noget?
>> hvad skal du ofre for hende, når hun nu skal ofre sin økonomiske
>> frihed for dig?
> Hvilken økonomisk frihed, hun er konstant afhængig af kommunen og
> deres lune....
> Hvis hun skal have betalt en tandlæge regning skal hun kæmpe for det i
> flere måneder....
den økonomiske frihed hun har i ikke at skulle tigge dig for penge ;)
at hun nu er afhængig af kommunen er jo reelt set ikke dit problem, og jeg
kan ikke lade være med at tænke på at du jo ender med at gøre nøjagtig det
samme ved hende som kommunen, hvis i flytter sammen....
hvori ligger fordelen så?
--
Knus Sabina
www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.
| |
Henrik Andersen (28-08-2003)
| Kommentar
Fra : Henrik Andersen |
Dato : 28-08-03 13:13 |
|
"Sabina Hertzum" <sabina@mandezonen.dk> skrev i en meddelelse
news:IHl3b.61598$Kb2.2650646@news010.worldonline.dk...
> Henrik Andersen wrote:
> > Hej Sabina
>
> >> hivlket på mig lyder til at hun er villig til at tage det sure med
> >> det søde, og gå ind i forholdet 100%
>
> > Det ved jeg så ikke, hun ved at hun vil på deltid, hun ved at hun vil
> > på seminariet og er på SU i mens.... Hun ved at jeg er godt til at
> > tjene penge....
>
> og du ved hun har de planer.... er de planer opstået i forbindelse med
jeres
> sammenflytning, eller havde hun også dem inden i snakkede om det?
> i spiller jo forhåbentlig begge med åbne kort...
Ja, det skulle jeg da mene at vi begge gør....
Hun luftede det første gang da vi snakkede om at flytte sammen,
men hun er ikke sikker på at hun vil på Seminariet....
Men hun er ret sikker på at hun vil på deltid...
>
> >> ja, men bliver de ikke også delvist dit ansvar ( om ikke andet så
> >> personligt, hvis ikke økonomisk?)?
>
> > Jo da, jeg tager ca lige så meget ansvar som en far (og det er en HEL
> > del mere
> > end deres far), og økonomisk tager jeg ansvar til at hun er glad og
> > tilfreds og til at jeg selv har det godt med det.
>
> godt så.....
Ja, ikke
>
> >> gælder det også for de penge du kommer til at koste hende ved
> >> sammenflytningen?
>
> > ??? Lige nu får hun Boligsikring, når vi flytter sammen betaler jeg ½
> > husleje, og det er mere end boligsikringen er på nu...
>
> ok fint nok.....
Jep
>
> >> i det hun flytter sammen med dig vil hun jo pr automatik miste en
> >> del af sin indtægt pga dig.......
>
> > Nej da
>
> hvad med hendes enlige forældre ydelse, og hendes fripladser i
> institutionerne??
Den skal jeg lige tænke lidt mere over...
>
> >>> 3. Jeg mener begge parter bør tage et økonomisk ansvar,
> >>> under de omstændigheder der nu er, og ikke belaste den anden.
> >>
> >> IMO kommer du til at belaste din kæreste økonomisk når i flytter
> > sammen....
>
> > Stadigt, nej da
>
> jeg gentager, hvad med enlig forældre ydelse, og fripladser......
Har hørt det...
>
> >> har hun prøvet at regne de tilskud sammen hun modtager??
> >> og her taler jeg ikke om udelukkende penge i kassen, men også de
> >> fripladser med mere hun evt har.....
> >> det burde iøvrigt være rimeligt nemt.....
>
> > Det er det også, huslejen kan du se ovenfor....
> > Pengene fra Faderen er og bliver de samme før og efter vi flytter
> > sammen.... Der er fra næste sommer ingen institutionsplads da begge
> > børn kommer i skole....
>
> der er stadig institutioner når ungerne har fri fra skolen..... jeg
betaler
> feks 1333 kr i SFO plads til min søn hver måned......
> et barn i børnehaveklassen går jo kun i skole 4 timer om dagen, og selvom
> din kæreste studerer kan hun ikke være hjemme til at passe børnene hver
> eneste dag kl 12....
Ja.....
>
> > Så der er kun de forhøjede børnepenge, og det skal jeg nok supplere
> > rigeligt op....
> > Hvad mangler jeg?
>
> you tell me ;)
Tror det var det...
>
> >> så er det jo et spørgsmål om hvorvidt i er enige om hvad der skal
> >> køre?? Det er jo liiiige det....
> >
> >> hvis hun nu mener det er nødvendigt at børnene får nyt tøj hver 3 md
> >> eller efter behov, vil du så hjælpe der, eller trække dig tilbage
> >> med armene overkors og sige "det er ikke mit ansvar"??
>
> > Jeg ville gøre som jeg ville gøre hvis det var mine børn, give dem
> > nyt tøj når der ikke var mulighed for at finde noget pænt brugt....
>
> hmmm pænt brugt*G* det er faktisk næsten lige så billigt at købe smart tøj
i
> føtex eller lignende, som det er at handle på genbrug, hvor al tøjet jo
> somregel er fra for 2-4 år siden, hvis ikke ældre...... selvom det er
"pænt"
> er det jo ikke sikkert det passer til den ide man har om at ungerne også
> gerne må komme smart klædt, når de går i skole..... og tro mig... ungerne
> der udelukkende kommer i genbrug, skalnok få det at høre før eller
> siden.....
Nu snakker jeg ikke om at KØBE men om at tøjet roterer som det allerede gør
nu,
hun har en del veninder og venner der har børn, både større og mindre.
Så det børnene ikke længere kan passe giver hun videre til dem der har børn
der er
mindre. Det hun får får hun fra nogle der skifter tøjet inden man kan se på
det at det er brugt.
Jeg syns det er en god ordning, da børnene jo vokser
Desuden får de jo også nyt tøj fra diverse bedsteforældre og famile, også
min familie.
>
> >> undskyld jeg siger det, men på mig lyder det faktisk som om du ikke
> >> er villig til at gå 100% ind i det forhold.....
>
> > Jo da, men hvorfor forære sine penge væk???
>
> det er jo netop det jeg forsøger at forklare dig........ et forhold er
100%
> ligeværdigt... eller bør imo være det..... og hvor er det ligeværdige i
dine
> og mine penge? hvor er det ligeværdige i at mere eller mindre tvinge din
> kæreste til at tigge om penge til hendes børn hvis de har behov for noget?
Hun har aldrig tigget om noget og kommer heller ikke til det....
Jeg hjælper hende og børnene det der er nødvendigt...
Og ja, faktisk lidt til...
Et forhold er et forhold og penge er penge...
Jeg har nu aldrig rigtig været rød
>
> >> hvad skal du ofre for hende, når hun nu skal ofre sin økonomiske
> >> frihed for dig?
>
> > Hvilken økonomisk frihed, hun er konstant afhængig af kommunen og
> > deres lune....
> > Hvis hun skal have betalt en tandlæge regning skal hun kæmpe for det i
> > flere måneder....
>
> den økonomiske frihed hun har i ikke at skulle tigge dig for penge ;)
> at hun nu er afhængig af kommunen er jo reelt set ikke dit problem, og jeg
> kan ikke lade være med at tænke på at du jo ender med at gøre nøjagtig det
> samme ved hende som kommunen, hvis i flytter sammen....
> hvori ligger fordelen så?
Hun skal da ikke være afhængig af mig, vi sørger begge for at yde vores, og
så går det hele faktisk temmeligt godt...
Henrik
>
> --
> Knus Sabina
>
> www.MandeZonen.dk
> Danmarks førende mandeportal.
>
>
| |
Lisbeth Jacobsen (28-08-2003)
| Kommentar
Fra : Lisbeth Jacobsen |
Dato : 28-08-03 16:36 |
|
"Sabina Hertzum" <sabina@mandezonen.dk> skrev i en meddelelse
news:IHl3b.61598$Kb2.2650646@news010.worldonline.dk...
> hvor er det ligeværdige i at mere eller mindre tvinge din
> kæreste til at tigge om penge til hendes børn hvis de har behov for noget?
Hvordan bærer man sig egentlig ad med at tvinge en kæreste ind i den
situation?
Mvh. Lisbeth
| |
Henrik Andersen (28-08-2003)
| Kommentar
Fra : Henrik Andersen |
Dato : 28-08-03 18:36 |
|
Jeg mener---- at dét kan man ikke...
Mvh Henrik
"Lisbeth Jacobsen" <jacobsenlisbeth@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:3f4e3ac2$0$26605$ba624c82@nntp04.dk.telia.net...
> "Sabina Hertzum" <sabina@mandezonen.dk> skrev i en meddelelse
> news:IHl3b.61598$Kb2.2650646@news010.worldonline.dk...
>
> > hvor er det ligeværdige i at mere eller mindre tvinge din
> > kæreste til at tigge om penge til hendes børn hvis de har behov for
noget?
>
> Hvordan bærer man sig egentlig ad med at tvinge en kæreste ind i den
> situation?
>
> Mvh. Lisbeth
>
>
>
| |
Sabina Hertzum (28-08-2003)
| Kommentar
Fra : Sabina Hertzum |
Dato : 28-08-03 20:51 |
|
Lisbeth Jacobsen wrote:
> "Sabina Hertzum" <sabina@mandezonen.dk> skrev i en meddelelse
> news:IHl3b.61598$Kb2.2650646@news010.worldonline.dk...
>
>> hvor er det ligeværdige i at mere eller mindre tvinge din
>> kæreste til at tigge om penge til hendes børn hvis de har behov for
>> noget?
>
> Hvordan bærer man sig egentlig ad med at tvinge en kæreste ind i den
> situation?
ved at insistere på at man har sine egne penge, og dem bør man kunne klare
sig for.......
og derved tvinger man partneren med færre penge til at spørge efter penge
til mad og lign....... og opnår på den måde en magtsituation...... men det
er naturligvis også fordelagtigt ;)
--
Knus Sabina
www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.
| |
Sabina Hertzum (28-08-2003)
| Kommentar
Fra : Sabina Hertzum |
Dato : 28-08-03 21:03 |
|
Henrik Andersen wrote:
>> og du ved hun har de planer.... er de planer opstået i forbindelse
>> med jeres sammenflytning, eller havde hun også dem inden i snakkede
>> om det?
>> i spiller jo forhåbentlig begge med åbne kort...
> Ja, det skulle jeg da mene at vi begge gør....
> Hun luftede det første gang da vi snakkede om at flytte sammen,
> men hun er ikke sikker på at hun vil på Seminariet....
> Men hun er ret sikker på at hun vil på deltid...
kan det være hun har nævnt det for at spille med åbne kort inden i tager
beslutningen 100%?
og ikke for at rippe dig for penge som du tilsyneladende tror??
>> hvad med hendes enlige forældre ydelse, og hendes fripladser i
>> institutionerne??
> Den skal jeg lige tænke lidt mere over...
hvad med at regne på det i stedet for at tænke over det...... de fleste
kommuner i dag har et site hvor man kan gå ind ig finde ud af hvilke ydelser
der giver hvor meget..... din kæreste kan oplyse dig om hvor meget hun
betaler i institution, og så et hurtigt kik på hjemmesiden kan fortælle dig
hvor meget hun får i tilskud til hvert barn......
>> der er stadig institutioner når ungerne har fri fra skolen..... jeg
>> betaler feks 1333 kr i SFO plads til min søn hver måned......
>> et barn i børnehaveklassen går jo kun i skole 4 timer om dagen, og
>> selvom din kæreste studerer kan hun ikke være hjemme til at passe
>> børnene hver eneste dag kl 12....
> Ja.....
hviklet jo så betyder at hun ikke kommer til at spare noget på institution,
da SFO ikke er voldsomt meget billigere end børnehaver i dag...... når de
kommer i 4. klasse og skal starte i klub er det straks en andne pris.....
> Nu snakker jeg ikke om at KØBE men om at tøjet roterer som det
> allerede gør nu,
> hun har en del veninder og venner der har børn, både større og mindre.
> Så det børnene ikke længere kan passe giver hun videre til dem der
> har børn der er
> mindre. Det hun får får hun fra nogle der skifter tøjet inden man kan
> se på det at det er brugt.
> Jeg syns det er en god ordning, da børnene jo vokser
> Desuden får de jo også nyt tøj fra diverse bedsteforældre og famile,
> også min familie.
ja, men du skal også huske at jo ældre børn bliver jo hurtigere slides deres
tøj, og dermed bliver rotationen væsentlig mindre...... blandt andet er det
så nær umuligt for mig at sende noget af min søns tøj rundt, da han slider
det op inden han vokser ud af det......
naturligvis slider drenge mere på deres tøj end piger ( sådan generelt set)
men det er faktisk meget meget sjældent man finder tøj i størrelse 5-6 år og
opefter...... også selvom det roterer vennerne imellem.....
>> det er jo netop det jeg forsøger at forklare dig........ et forhold
>> er 100% ligeværdigt... eller bør imo være det..... og hvor er det
>> ligeværdige i dine og mine penge? hvor er det ligeværdige i at mere
>> eller mindre tvinge din kæreste til at tigge om penge til hendes
>> børn hvis de har behov for noget?
> Hun har aldrig tigget om noget og kommer heller ikke til det....
> Jeg hjælper hende og børnene det der er nødvendigt...
> Og ja, faktisk lidt til...
> Et forhold er et forhold og penge er penge...
så må jeg gentage, en god økonomi (dermed sagt en økonomi man er enig om og
fungerer) fylder 10% i et forhold, hvor dårlig økonomi (der ikke skaber
enighed og fungerer for begge parter) fylder 90%.......
selvom forhold er forhold og penge penge, så er det integreret når man bor
sammen, ligesom børneopdragelse, rengøring og alle de andre aspekter af et
almindeligt familieliv.......
> Jeg har nu aldrig rigtig været rød
jeg må nok erklære mig totalt forvirret med hensyn til hvad du mener med den
bemærkning ;)
> Hun skal da ikke være afhængig af mig, vi sørger begge for at yde
> vores, og så går det hele faktisk temmeligt godt...
hvad er problemet så??
--
Knus Sabina
www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.
| |
Lisbeth Jacobsen (28-08-2003)
| Kommentar
Fra : Lisbeth Jacobsen |
Dato : 28-08-03 21:48 |
|
"Sabina Hertzum" <sabina@mandezonen.dk> skrev i en meddelelse
news:B2t3b.62139$Kb2.2665033@news010.worldonline.dk...
> ved at insistere på at man har sine egne penge, og dem bør man kunne klare
> sig for.......
> og derved tvinger man partneren med færre penge til at spørge efter penge
> til mad og lign....... og opnår på den måde en magtsituation...... men det
> er naturligvis også fordelagtigt ;)
Jeg forstår det stadig ikke overhovedet. At jeg har en kæreste, der mener,
at jeg skal kunne klare mig for mine egne penge, tvinger ikke mig til at
tigge ham eller andre om penge.
Godt nok er jeg ikke mere studerende på S.U. - men selv da jeg var og levede
for et absolut minium, var jeg ikke tvunget til at tigge kæresten eller
andre om penge.
Og jeg har aldrig opfattet mig som uligeværdig eller mindreværdig selv om
jeg tjent væsentligt mindre end kæresten.
Så helt seriøst. Jeg forstår ikke overhovedet, hvordan i alverden man kan
tvinge sin kæreste til at tigge om penge. Og jeg forstår endnu mindre,
hvordan du dog kan opleve det som fordelagtigt for nogen, at have en
kæreste, der er så ussel, uansvarlig og uselvstændig, at vedkommende tigger
en om penge til mad i stedet for at forsørge sig selv.
Mvh. Lisbeth
| |
Henrik Andersen (28-08-2003)
| Kommentar
Fra : Henrik Andersen |
Dato : 28-08-03 22:18 |
|
Hørt!!!
Mvh Henrik
"Lisbeth Jacobsen" <jacobsenlisbeth@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:3f4e6ffa$0$26587$ba624c82@nntp04.dk.telia.net...
> "Sabina Hertzum" <sabina@mandezonen.dk> skrev i en meddelelse
> news:B2t3b.62139$Kb2.2665033@news010.worldonline.dk...
>
> > ved at insistere på at man har sine egne penge, og dem bør man kunne
klare
> > sig for.......
> > og derved tvinger man partneren med færre penge til at spørge efter
penge
> > til mad og lign....... og opnår på den måde en magtsituation...... men
det
> > er naturligvis også fordelagtigt ;)
>
> Jeg forstår det stadig ikke overhovedet. At jeg har en kæreste, der mener,
> at jeg skal kunne klare mig for mine egne penge, tvinger ikke mig til at
> tigge ham eller andre om penge.
>
> Godt nok er jeg ikke mere studerende på S.U. - men selv da jeg var og
levede
> for et absolut minium, var jeg ikke tvunget til at tigge kæresten eller
> andre om penge.
>
> Og jeg har aldrig opfattet mig som uligeværdig eller mindreværdig selv om
> jeg tjent væsentligt mindre end kæresten.
>
> Så helt seriøst. Jeg forstår ikke overhovedet, hvordan i alverden man kan
> tvinge sin kæreste til at tigge om penge. Og jeg forstår endnu mindre,
> hvordan du dog kan opleve det som fordelagtigt for nogen, at have en
> kæreste, der er så ussel, uansvarlig og uselvstændig, at vedkommende
tigger
> en om penge til mad i stedet for at forsørge sig selv.
>
> Mvh. Lisbeth
>
>
>
| |
Sabina Hertzum (28-08-2003)
| Kommentar
Fra : Sabina Hertzum |
Dato : 28-08-03 22:24 |
|
Lisbeth Jacobsen wrote:
> Så helt seriøst. Jeg forstår ikke overhovedet, hvordan i alverden man
> kan tvinge sin kæreste til at tigge om penge. Og jeg forstår endnu
> mindre, hvordan du dog kan opleve det som fordelagtigt for nogen, at
> have en kæreste, der er så ussel, uansvarlig og uselvstændig, at
> vedkommende tigger en om penge til mad i stedet for at forsørge sig
> selv.
igen gentager jeg, din sandhed er ikke nødvendigvis min sandhed, og at du
har været så heldig aldrig at have behov for at søge hjælp andre steder,
betyder ikke at andre har været så heldige...
jeg vælger i dette tilfælde at tro at du ganske enkelt ikke vil sætte dig i
en anden situation end den du selv kender, så skal vi ikke bare blive enige
om at være uenige og så droppe dette?
--
Knus Sabina
www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.
| |
Lisbeth Jacobsen (28-08-2003)
| Kommentar
Fra : Lisbeth Jacobsen |
Dato : 28-08-03 23:24 |
|
"Sabina Hertzum" <sabina@mandezonen.dk> skrev i en meddelelse
news:gqu3b.62198$Kb2.2668215@news010.worldonline.dk...
> igen gentager jeg, din sandhed er ikke nødvendigvis min sandhed, og at du
> har været så heldig aldrig at have behov for at søge hjælp andre steder,
> betyder ikke at andre har været så heldige...
Jeg har ikke skrevet, at jeg har været så heldig, at jeg ikke har behøvet at
søge hjælp andre steder.
> jeg vælger i dette tilfælde at tro at du ganske enkelt ikke vil sætte dig
i
> en anden situation end den du selv kender, så skal vi ikke bare blive
enige
> om at være uenige og så droppe dette?
Nej - jeg har aldrig været i den situation, at jeg har været nødt til at
tigge en kæreste om at forsørge mig. Og nej - jeg er heller ikke i stand til
at mig, at man kan blive tvunget til at gøre det.
Jeg spørger derfor til dine erfaringer med, at man ligefrem - som du skrev -
kan blive tvunget af en partner til at spørge efter penge til mad og lign.
Hvordan bærer man sig ad med at tvinge nogen på den måde?
Mvh. Lisbeth
| |
Sabina Hertzum (29-08-2003)
| Kommentar
Fra : Sabina Hertzum |
Dato : 29-08-03 06:33 |
|
Lisbeth Jacobsen wrote:
>> jeg vælger i dette tilfælde at tro at du ganske enkelt ikke vil
>> sætte dig i en anden situation end den du selv kender, så skal vi
>> ikke bare blive enige om at være uenige og så droppe dette?
>
> Nej - jeg har aldrig været i den situation, at jeg har været nødt til
> at tigge en kæreste om at forsørge mig. Og nej - jeg er heller ikke i
> stand til at mig, at man kan blive tvunget til at gøre det.
>
> Jeg spørger derfor til dine erfaringer med, at man ligefrem - som du
> skrev - kan blive tvunget af en partner til at spørge efter penge til
> mad og lign. Hvordan bærer man sig ad med at tvinge nogen på den måde?
jeg kan forklare det herfra og til juleaften men du _vil_ ikke forsøge at
forstå, så jeg finder det formålsløst at blive ved med at forsøge..... kan
jo kun sige at jeg har set situationen flere gange, og ganske som jeg har
beskrevet før, så ender disse situationer med et brud parterne imellem......
netop fordi den "fattige" part føler det ydmygende at være tvunget til at
spørge partneren....... ofte er det jo også sådan at spørger man en andne,
bliverpartneren fornærmet over det også.......
jeg må indrømme at den måde du beskriver dit forhold og jeres økonomi på
ikke er hvad jeg ser som stereotypt for de forhold jeg kender...... netop
fordi de gange jeg har oplevet det har forholdet ikke holdt ;)
--
Knus Sabina
www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.
| |
Lisbeth Jacobsen (29-08-2003)
| Kommentar
Fra : Lisbeth Jacobsen |
Dato : 29-08-03 07:39 |
|
"Sabina Hertzum" <sabina@mandezonen.dk> skrev i en meddelelse
news:rCB3b.62288$Kb2.2677948@news010.worldonline.dk...
> jeg kan forklare det herfra og til juleaften men du _vil_ ikke forsøge at
> forstå, så jeg finder det formålsløst at blive ved med at forsøge.....
Hvad får dig til at tro, at jeg ikke vil forsøge at forstå det?
Jeg indrømmer ærligt, at jeg ikke forstår, at en man kan tvinge et andet
menneske til at tigge om penge til mad og tøj....
Men det er bestemt ikke lig med, at jeg ikke vil forsøge at forstå, hvordan
det er muligt, som du påstod, at "ved at insistere på at man har sine egne
penge, og dem bør man kunne klare sig for....... og derved tvinger man
partneren med færre penge til at spørge efter penge til mad og lign.......
og opnår på den måde en magtsituation...... men det er naturligvis også
fordelagtigt ;)"
Når jeg beder dig forklare det, er det faktisk fordi jeg meget gerne vil
forsøge at forstå det, jeg ikke forstår. Så lad mig høre dit bud på, hvordan
det er muligt.
> jo kun sige at jeg har set situationen flere gange, og ganske som jeg har
> beskrevet før, så ender disse situationer med et brud parterne
imellem......
Jeg tror gerne, at du kender situationer, hvor den ene har tigget den anden
om penge til mad og tøj! Sådanne forhold findes der sandsynligvis mange af.
Men er vedkommende ligefrem blev tvunget til det? Og hvordan?
Hvordan bærer man sig ad for at tvinge et menneske til at tigge sig om penge
til basale livsnødvendigheder?
> netop fordi den "fattige" part føler det ydmygende at være tvunget til at
> spørge partneren....... ofte er det jo også sådan at spørger man en andne,
> bliverpartneren fornærmet over det også.......
Jeg ville også føle det særdeles ydmygende at tigge en partner om penge til
mad og tøj.
Mvh. Lisbeth
| |
Sabina Hertzum (29-08-2003)
| Kommentar
Fra : Sabina Hertzum |
Dato : 29-08-03 08:19 |
|
Lisbeth Jacobsen wrote:
> Når jeg beder dig forklare det, er det faktisk fordi jeg meget gerne
> vil forsøge at forstå det, jeg ikke forstår. Så lad mig høre dit bud
> på, hvordan det er muligt.
hvorfor, jeg har forsøgt at forklare det op til flere gange, men du stiller
blot samme spørgsmål igen og igen.......
jeg kan virkelig ikke se noget formål i at blive ved med at svare bare fordi
du ikke kan/vil forstå de svar der allerede er kommet......
--
Knus Sabina
www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.
| |
Jens (29-08-2003)
| Kommentar
Fra : Jens |
Dato : 29-08-03 09:21 |
|
Sabina Hertzum wrote:
> Lisbeth Jacobsen wrote:
> > Hvordan bærer man sig egentlig ad med at tvinge en kæreste ind i den
> > situation?
>
> ved at insistere på at man har sine egne penge, og dem bør man kunne klare
> sig for.......
> og derved tvinger man partneren med færre penge til at spørge efter penge
> til mad og lign.......
Nej. Partneren med færre penge er ikke tvunget til det. Har man viljen til
ikke at bringe sig selv i den situation, vil det heller ikke ske. Man har
muligheden for ikke at acceptere høje boligudgifter. Her i Danmark har alle
tillige muligheden for at vælge en indkomst der er højere end SU.
Jens
| |
Lisbeth Jacobsen (29-08-2003)
| Kommentar
Fra : Lisbeth Jacobsen |
Dato : 29-08-03 09:21 |
|
"Sabina Hertzum" <sabina@mandezonen.dk> skrev i en meddelelse
news:i7D3b.62310$Kb2.2679268@news010.worldonline.dk...
> hvorfor, jeg har forsøgt at forklare det op til flere gange, men du
stiller
> blot samme spørgsmål igen og igen.......
Ikke i et eneste af dine indlæg har du så meget som forsøgt at forklare,
hvordan man efter din mening kan blive tvunget til at tigge sin kæreste om
penge til mad og tøj.
Mvh. Lisbeth
| |
Henrik Andersen (29-08-2003)
| Kommentar
Fra : Henrik Andersen |
Dato : 29-08-03 09:39 |
|
> jeg kan forklare det herfra og til juleaften men du _vil_ ikke forsøge at
> forstå, så jeg finder det formålsløst at blive ved med at forsøge..... kan
> jo kun sige at jeg har set situationen flere gange, og ganske som jeg har
> beskrevet før, så ender disse situationer med et brud parterne
imellem......
Nu jeg tænker over det kan jeg heller ikke komme på en ordentligt
helhjertet forklaring nogetsteds, er det mig der har overset den???
> netop fordi den "fattige" part
Fattige??? Jeg har i hele mit liv tjent de penge jeg ville (og men jeg er
ikke
særligt højtuddannet, men beslutsom og målrettet), eller alternativt
ikke tjent ret meget men så haft tid til andre ting i mit liv der betyder
noget.
Gad vide om ikke Rig og Fattig er et valg som det meste andet her i livet???
føler det ydmygende at være tvunget til at
> spørge partneren.......
For det første bliver man aldrig nød til at spørge partneren, hvis man da
ellers har taget
ordentligt højde for de uheld der dumper ned i skødet på én gennem livet....
Opret en kassekredit, men brug den først når 'det brænder', eller læg lidt
til side når der er
mulighed for det.... Det er i øvrigt en god idé alligevel... For (det gør
jeg i al fald) det kan jo
hænde at der dukker et super godt tilbud op, har eks. lige købt en udemærket
bil til 2000 Kr )
Eller tænk tanken: Hvad havde jeg gjort hvis jeg ikke havde Kæresten, der er
svar derude
ofte er det jo også sådan at spørger man en andne,
> bliverpartneren fornærmet over det også.......
Tror du ikke du skulle til at overveje dit forhold hvis han ikke respekterer
dit valg
af eks. hvem de vil låne penge af???
Hvad bliver han ellers fornærmet over???
> jeg må indrømme at den måde du beskriver dit forhold og jeres økonomi på
> ikke er hvad jeg ser som stereotypt for de forhold jeg kender...... netop
> fordi de gange jeg har oplevet det har forholdet ikke holdt ;)
Vender tilbage når jeg har mere erfaring med det....
Mvh Henrik
> Knus Sabina
>
> www.MandeZonen.dk
> Danmarks førende mandeportal.
>
>
| |
Henrik Andersen (29-08-2003)
| Kommentar
Fra : Henrik Andersen |
Dato : 29-08-03 09:43 |
|
> > Når jeg beder dig forklare det, er det faktisk fordi jeg meget gerne
> > vil forsøge at forstå det, jeg ikke forstår. Så lad mig høre dit bud
> > på, hvordan det er muligt.
>
> hvorfor, jeg har forsøgt at forklare det op til flere gange, men du
stiller
> blot samme spørgsmål igen og igen.......
Det kunne jo være fordi at hun rent faktisk VIL forsøge at forstå det...
Eller??
> jeg kan virkelig ikke se noget formål i at blive ved med at svare bare
fordi
> du ikke kan/vil forstå de svar der allerede er kommet......
Ok, men jeg vil altså også gerne forstå det, om ikke andet så man kan undgå
det...
Men jeg KAN altså ikke se en ordentlig forklaring noget steds...
Det virker mere som noget du mener, ikke som en forklaring...???
Har jeg misforstået noget??
Mvh Henrik
> Knus Sabina
>
> www.MandeZonen.dk
> Danmarks førende mandeportal.
>
>
| |
Henrik Andersen (29-08-2003)
| Kommentar
Fra : Henrik Andersen |
Dato : 29-08-03 09:44 |
|
>
> Nej. Partneren med færre penge er ikke tvunget til det. Har man viljen til
> ikke at bringe sig selv i den situation, vil det heller ikke ske. Man har
> muligheden for ikke at acceptere høje boligudgifter. Her i Danmark har
alle
> tillige muligheden for at vælge en indkomst der er højere end SU.
>
> Jens
Ja, det skulle jeg da også mene?!
Mvh Henrik
| |
Sabina Hertzum (29-08-2003)
| Kommentar
Fra : Sabina Hertzum |
Dato : 29-08-03 11:28 |
|
Henrik Andersen wrote:
>> jeg kan forklare det herfra og til juleaften men du _vil_ ikke
>> forsøge at forstå, så jeg finder det formålsløst at blive ved med at
>> forsøge..... kan jo kun sige at jeg har set situationen flere gange,
>> og ganske som jeg har beskrevet før, så ender disse situationer med
>> et brud parterne imellem......
>
> Nu jeg tænker over det kan jeg heller ikke komme på en ordentligt
> helhjertet forklaring nogetsteds, er det mig der har overset den???
ellers er det samme problem, at man ikke vil se at der kan være et problem,
når parterne ikke er enige om hvordan det bør fungere.......
jeg har udelukkende fremsagt mulige udfald når man står i en situation hvor
uenighed om hvordan økonomien bør køre, kan skabe alvorlige problemer i
forholdet......
og hvad er en helhjertet forklaring?
det kan være du helhjertet kan forklare mig hvorfor en situation som den
beskrevede IKKE kan være et problem?
>> netop fordi den "fattige" part
>
> Fattige??? Jeg har i hele mit liv tjent de penge jeg ville (og men
> jeg er ikke
> særligt højtuddannet, men beslutsom og målrettet), eller alternativt
> ikke tjent ret meget men så haft tid til andre ting i mit liv der
> betyder noget.
> Gad vide om ikke Rig og Fattig er et valg som det meste andet her i
> livet???
læs lige sætningen igen...... "fattig" i gåseøjne..... er møntet på den
person i forholdet der tjener mindst...... er det svært at forstå?
> føler det ydmygende at være tvunget til at
>> spørge partneren.......
>
> For det første bliver man aldrig nød til at spørge partneren, hvis
> man da ellers har taget
> ordentligt højde for de uheld der dumper ned i skødet på én gennem
> livet.... Opret en kassekredit, men brug den først når 'det brænder',
> eller læg lidt til side når der er
> mulighed for det.... Det er i øvrigt en god idé alligevel... For (det
> gør jeg i al fald) det kan jo
> hænde at der dukker et super godt tilbud op, har eks. lige købt en
> udemærket bil til 2000 Kr )
> Eller tænk tanken: Hvad havde jeg gjort hvis jeg ikke havde Kæresten,
> der er svar derude
det har jeg svaret på....... og desuden snakker vi om fornødenheder som mad
og tøj til børnene.... hvis man har så lav en indtægt kan det være enddog
meget svært at overbevise banken om at man kan håndtere en kassekredit......
> ofte er det jo også sådan at spørger man en andne,
>> bliverpartneren fornærmet over det også.......
>
> Tror du ikke du skulle til at overveje dit forhold hvis han ikke
> respekterer dit valg
> af eks. hvem de vil låne penge af???
> Hvad bliver han ellers fornærmet over???
mit forhold er intet problem her, men jeg fortæller ud fra de forhold jeg
har været vidne til igennem tiden......... i min bog er det netop tid at
overveje at skifte partneren ud hvis han ike er villig til at hjælpe uden at
man skal låne af ham, eller hvis han insisterer på at der er "dine og mine"
penge....... det er netop oftere end ikke, tegn på at partneren ikke er
villig til at være 100% i forholdet, og vil beholde sin selvstændighed
økonomisk, således at når forholdet en dag keder ham/hende er det nemmere at
smutte..... ikke ligefrem en opskrift til et varigt forhold synes jeg......
>> jeg må indrømme at den måde du beskriver dit forhold og jeres
>> økonomi på ikke er hvad jeg ser som stereotypt for de forhold jeg
>> kender...... netop fordi de gange jeg har oplevet det har forholdet
>> ikke holdt ;)
>
> Vender tilbage når jeg har mere erfaring med det....
spændende....
--
Knus Sabina
www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.
| |
Sabina Hertzum (29-08-2003)
| Kommentar
Fra : Sabina Hertzum |
Dato : 29-08-03 11:31 |
|
Jens wrote:
>> ved at insistere på at man har sine egne penge, og dem bør man kunne
>> klare sig for.......
>> og derved tvinger man partneren med færre penge til at spørge efter
>> penge til mad og lign.......
>
> Nej. Partneren med færre penge er ikke tvunget til det. Har man
> viljen til ikke at bringe sig selv i den situation, vil det heller
> ikke ske. Man har muligheden for ikke at acceptere høje
> boligudgifter. Her i Danmark har alle tillige muligheden for at vælge
> en indkomst der er højere end SU.
jamen det er vi enige om, men når vi nu taler om en kvinde med to børn på
SU.... er det så ikke den situation man bør forholde sig til istedet for
konstant at snakke om at man da bare kan vælge at lade være?
og i fald man bor sammen med en person bestemmer man jo ikke selv 100% hvor
høje ens boligudgifter er......
jeg synes det er sjovt som svarene her i tråden peger på at det "kan man
bare lade være med" men der er altså nogle ting man ikke "bare" kan lade
være med..... og en af dem er faktisk at købe mad og tøj til sine børn......
--
Knus Sabina
www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.
| |
Jens (29-08-2003)
| Kommentar
Fra : Jens |
Dato : 29-08-03 12:43 |
|
Sabina Hertzum wrote:
> Jens wrote:
> >> ved at insistere på at man har sine egne penge, og dem bør man kunne
> >> klare sig for.......
> >> og derved tvinger man partneren med færre penge til at spørge efter
> >> penge til mad og lign.......
> >
> > Nej. Partneren med færre penge er ikke tvunget til det. Har man
> > viljen til ikke at bringe sig selv i den situation, vil det heller
> > ikke ske. Man har muligheden for ikke at acceptere høje
> > boligudgifter. Her i Danmark har alle tillige muligheden for at vælge
> > en indkomst der er højere end SU.
>
> jamen det er vi enige om, men når vi nu taler om en kvinde med to børn på
> SU.... er det så ikke den situation man bør forholde sig til istedet for
> konstant at snakke om at man da bare kan vælge at lade være?
Når du siger, at man er tvunget til at spørge partneren om penge til mad,
går jeg ud fra, at der ligger i din brug af ordet tvang, at man ikke har
andre muligheder. Når jeg så påpeger en anden mulighed, eksempelvis at lade
være med at være studerende og SU-modtager, hvis man ikke har råd til det,
så antyder du at forslaget er irrelevant. Men du vil vel ikke nægte, at det
reelt er en mulighed, og at der derved ikke kan være tale om tvang.
> og i fald man bor sammen med en person bestemmer man jo ikke selv 100%
hvor
> høje ens boligudgifter er......
Kræver kæresten man flytter sammen med, at man betaler halvdelen af
boligudgifterne, og man dermed ikke får råd til mad og tøj til børnene, skal
man ikke acceptere det. Men det kan være man kan finde en løsning så man kan
få råd. F.eks. at finde en billigere bolig at flytte sammen i. Eller at den
ene betaler en større del af boligudgifterne end den anden (uden at det
dermed nødvendigvis behøver at være 100% fællesøkonomi).
> der er altså nogle ting man ikke "bare" kan lade
> være med..... og en af dem er faktisk at købe mad og tøj til sine
børn......
Enig. Men der er mange andre ting man kan lade være med, hvis man ikke har
råd.
Jens
| |
Sabina Hertzum (29-08-2003)
| Kommentar
Fra : Sabina Hertzum |
Dato : 29-08-03 14:36 |
|
Jens wrote:
>> jamen det er vi enige om, men når vi nu taler om en kvinde med to
>> børn på SU.... er det så ikke den situation man bør forholde sig til
>> istedet for konstant at snakke om at man da bare kan vælge at lade
>> være?
>
> Når du siger, at man er tvunget til at spørge partneren om penge til
> mad, går jeg ud fra, at der ligger i din brug af ordet tvang, at man
> ikke har andre muligheder. Når jeg så påpeger en anden mulighed,
> eksempelvis at lade være med at være studerende og SU-modtager, hvis
> man ikke har råd til det, så antyder du at forslaget er irrelevant.
> Men du vil vel ikke nægte, at det reelt er en mulighed, og at der
> derved ikke kan være tale om tvang.
ja klart, men igen er udgangspunktet at man er studerende på SU med to
børn..... man kan vælge at lade være, men manges motiv for at få en
uddannelse er jo mere komplekst end som så..... feks var et af mine motiver
ikke at stå i samme situation som min mor, og at vise mit barn at man kan
hvad man vil....... at der derudover var tale om en drømmeuddannelse og
lignende er naturligvis også relevant, jeg var dog så heldig at jeg kunne
søge revalidering da jeg skulle uddannes, ellers havde jeg forsøgt andre
veje, som den fri ungdomsuddannelse eller lignende.... jeg havde IKKE været
i stand til at få min uddannelse og forsørge mit barn, hvis jeg havde skulle
ned på en lærlingeløn, og slet ikke i lyset af hvor svært det i forvejen var
at få en læreplads...... netop fordi jeg havde et barn, uanset om jeg havde
en mand eller ej.....
i sidste ende var det min forkortede uddannelsestid og naturtalent der
reddede mig jobbet, men inden jeg stod i den situation havde jeg arbejdet
målrettet på det i omkring 2 år..... og uddannelsen i sig selv tager
4.......
mit mål var, udover at få uddannelsen, at bevise at det kunne lade sig
gøre..... primært overfor mig selv...... at bygge en bedre fremtid for mig
selv og mit barn, og ultimativt engang blive selvstændig...... at vise min
mor at jeg ikke var som hende, og at vise mit barn at uddannelse ikke
nødvendigvis er noget man kan gøre når man er ung, hvis man ikke ved hvad
man vil endnu.....
havde jeg IKKE gjort det dengang, havde jeg utvivlsomt den dag i dag stået
enten på en produktionslinie eller lignende, ikke at der er noget galt med
det, men mit kreative sind kræver mere end samlebåndsarbejde.....
*G* nå, tilbage til emnet.... jo det er da klart en mulighed at vælge
uddannelse fra eller vælge en anden vej, men når man nu har undersøgt sine
muligheder og gerne vil skabe en bedre fremtid på den ene eller anden vis,
kan man blive tvunget tila t spille de kort livet tildeler en........
>> og i fald man bor sammen med en person bestemmer man jo ikke selv
>> 100% hvor høje ens boligudgifter er......
>
> Kræver kæresten man flytter sammen med, at man betaler halvdelen af
> boligudgifterne, og man dermed ikke får råd til mad og tøj til
> børnene, skal man ikke acceptere det. Men det kan være man kan finde
> en løsning så man kan få råd. F.eks. at finde en billigere bolig at
> flytte sammen i. Eller at den ene betaler en større del af
> boligudgifterne end den anden (uden at det dermed nødvendigvis
> behøver at være 100% fællesøkonomi).
der skal vel også tages højde for børnene..... når der er tale om en enlig
mor med to børn har hun nemmere ved at bo i en lille toværelses hvor ungerne
deler værelset, og hun sover på en sofa i stuen, det er straks lidt sværere
når der kommer en ny person ind i familien der jo også gerne vil have lidt
privat space.....
>> der er altså nogle ting man ikke "bare" kan lade
>> være med..... og en af dem er faktisk at købe mad og tøj til sine
>> børn......
>
> Enig. Men der er mange andre ting man kan lade være med, hvis man
> ikke har råd.
ja klart, men igen er der mange motiver for at vælge som man gør...... men
man kan da klart vælge selv at handle på genbrug, man kan vælge at handle i
netto og aldi frem for føtex, man kan vælge at købe en brugt cykel på en
politiauktion og så videre og så videre, men man er stadig nødt til at kigge
på motivet..... hvis motivet blot er at gøre livet surere for kæresten ved
at tjene mindre penge, bør man overveje det igen, hvis motivet derimod er at
kunne skabe en bedre fremtid for allei familien, så bør man støtte hinanden
alt man overhovedet kan.... synes jeg...... også selvom det betyder
sammenlagt økonomi i en periode......
--
Knus Sabina
www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.
| |
Lisbeth Jacobsen (29-08-2003)
| Kommentar
Fra : Lisbeth Jacobsen |
Dato : 29-08-03 14:26 |
|
"Sabina Hertzum" <sabina@mandezonen.dk> skrev i en meddelelse
news:SXF3b.62375$Kb2.2682143@news010.worldonline.dk...
> jamen det er vi enige om, men når vi nu taler om en kvinde med to børn på
> SU.... er det så ikke den situation man bør forholde sig til istedet for
> konstant at snakke om at man da bare kan vælge at lade være?
Forhold du dig bare til den konkrete situation. Mener du da, at den
pågældende kvindes partner vil kunne tvinge hende til at tigge ham om penge
til mad og tøj?
For god ordens skyld.. jeg tror ikke Henrik har planer eller ønske om at
tvinge hende til noget sådant!
Men ville han kunne, hvis han ville?
Og ville han kunne, hvis hun ikke vil?
> jeg synes det er sjovt som svarene her i tråden peger på at det "kan man
> bare lade være med" men der er altså nogle ting man ikke "bare" kan lade
> være med..... og en af dem er faktisk at købe mad og tøj til sine
børn......
At man ikke kan lade være med at købe tøj til sine børn er ikke ensbetydende
med, at man er tvunget til at tigge en kæreste om at betale for mad og tøj.
Mvh. Lisbeth
| |
Sabina Hertzum (29-08-2003)
| Kommentar
Fra : Sabina Hertzum |
Dato : 29-08-03 15:03 |
|
Lisbeth Jacobsen wrote:
>> jamen det er vi enige om, men når vi nu taler om en kvinde med to
>> børn på SU.... er det så ikke den situation man bør forholde sig til
>> istedet for konstant at snakke om at man da bare kan vælge at lade
>> være?
>
> Forhold du dig bare til den konkrete situation. Mener du da, at den
> pågældende kvindes partner vil kunne tvinge hende til at tigge ham om
> penge til mad og tøj?
i den rette uheldige situation, ja......
> For god ordens skyld.. jeg tror ikke Henrik har planer eller ønske om
> at tvinge hende til noget sådant!
det håber jeg da såsandelig du har ret i........
> Men ville han kunne, hvis han ville?
ja, det tror jeg....
> Og ville han kunne, hvis hun ikke vil?
forhåbentlig ikke.......
>> jeg synes det er sjovt som svarene her i tråden peger på at det "kan
>> man bare lade være med" men der er altså nogle ting man ikke "bare"
>> kan lade være med..... og en af dem er faktisk at købe mad og tøj
>> til sine børn......
>
> At man ikke kan lade være med at købe tøj til sine børn er ikke
> ensbetydende med, at man er tvunget til at tigge en kæreste om at
> betale for mad og tøj.
what ever...
--
Knus Sabina
www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.
| |
Lisbeth Jacobsen (29-08-2003)
| Kommentar
Fra : Lisbeth Jacobsen |
Dato : 29-08-03 20:09 |
|
"Sabina Hertzum" <sabina@mandezonen.dk> skrev i en meddelelse
news:w2J3b.62452$Kb2.2685273@news010.worldonline.dk...
> > Forhold du dig bare til den konkrete situation. Mener du da, at den
> > pågældende kvindes partner vil kunne tvinge hende til at tigge ham om
> > penge til mad og tøj?
>
> i den rette uheldige situation, ja......
Hvordan kan han det?
> > Men ville han kunne, hvis han ville?
>
> ja, det tror jeg....
Hvordan?
Mvh. Lisbeth
| |
Henrik Andersen (31-08-2003)
| Kommentar
Fra : Henrik Andersen |
Dato : 31-08-03 13:28 |
|
> Forhold du dig bare til den konkrete situation. Mener du da, at den
> pågældende kvindes partner vil kunne tvinge hende til at tigge ham om
penge
> til mad og tøj?
>
> For god ordens skyld.. jeg tror ikke Henrik har planer eller ønske om at
> tvinge hende til noget sådant!
Nej, jeg er grundlæggende til valg og ikke tvang, om det så gælder
andre eller mig selv er helt underordnet....
> Men ville han kunne, hvis han ville?
Jeg har valgt en stærk Kvinde, hun er selvstændig, jeg er selvstændig.
For mig en forudsætning for at man kan ha' et forhold.
Og jeg ville aldrig forsøge at sætte hende i en situation hvor hun
'var nødt til' at 'tigge' mig om penge.
For det første er situationen så fjern.....
For det andet er jeg ikke i stand til at forstå motivet bag noget sådant.
For det tredje er vi selvstændige nok til at det ikke sker...
Og for det fjerde er det sådan at når hun løber tør for penge, hjælper jeg
da gerne,
(og omvendt) det har vi gjort så langt tilbage som vi har kendt hinanden....
Bare fordi man elsker hinadne betyder det vil ikke at man ikke kan hjælpe
hinanden???
> Og ville han kunne, hvis hun ikke vil?
Svaret er selvfølgeligt nej da....
> > jeg synes det er sjovt som svarene her i tråden peger på at det "kan man
> > bare lade være med" men der er altså nogle ting man ikke "bare" kan lade
> > være med..... og en af dem er faktisk at købe mad og tøj til sine
> børn......
>
> At man ikke kan lade være med at købe tøj til sine børn er ikke
ensbetydende
> med, at man er tvunget til at tigge en kæreste om at betale for mad og
tøj.
Næe, man ved jo at det er noget der skal til længe inden det sker...
De fleste ved også at deres børn spiser hver dag....
Mvh Henrik
> Mvh. Lisbeth
>
>
| |
Henrik Andersen (31-08-2003)
| Kommentar
Fra : Henrik Andersen |
Dato : 31-08-03 13:40 |
|
>
> Forhold du dig bare til den konkrete situation. Mener du da, at den
> pågældende kvindes partner vil kunne tvinge hende til at tigge ham om
penge
> til mad og tøj?
P.S. Jeg mener ikke at det kan lade sig gøre at 'tigge' sin kæreste om
noget,
hvis man har gjort hvad man selv kan er det jo reelt nok at bede om
hjælp....
Det har intet med 'tiggeri' at gøre....
Jeg ville selvfølgeligt spørge noget i denne stil: 'Hvordan løser du det så
det ikke gentager
sig mere end nødvendigt?' (Kræve at personen tager ansvar....)
_____________________________________________________________________
Tiggeri / nasseri er for mig hvis man har ødslet alle sine penge væk, eller
bare ikke sørget
for at tjene nok til de ting man ved man har som udgifter + det løse
'uforudsigelige'....
Et eksempel: En mand skylder en masse penge væk til nogle hårde drenge,
han bliver truet på livet for at betale.Han betaler så, og er derefter flad
økonomisk....
Det jeg mener er at han VIDSTE godt at det var de hårde drenge han lånte
penge af,
og de fleste ved jo hvordan det fungerer...
Det var en HELT anden situation HVIS han var blevet røvet på vej hjem,
så ville han jo spørge om hjælp og ikke 'tigge / nasse'...
Han spørger sin kone / kæreste om penge...
Hvis dette er noget der gentager sig vil jeg kalde det at 'Tigge', jeg synes
hun bør
hjælpe ham med mad, men ikke med penge, måske undtaget at låne ham penge til
transport
for at komme på job.....
P.S. Ja, jeg er en af den der spørger: 'Hvor mange job har du søgt?' Til dem
der på eks. hovedbanegården
spørger efter penge.....
Det er bare hvad jeg mener.....
Mvh Henrik
| |
Henrik Andersen (31-08-2003)
| Kommentar
Fra : Henrik Andersen |
Dato : 31-08-03 13:41 |
|
> > i den rette uheldige situation, ja......
>
> Hvordan kan han det?
Ja, det vil jeg også gerne høre...???
> > > Men ville han kunne, hvis han ville?
> >
> > ja, det tror jeg....
Ok, det var ikke just en tillidserklæring, hvis ellers jeg tolkede det
ret...
Forklar, forklar...
Mvh Henrik
| |
Sabina Hertzum (31-08-2003)
| Kommentar
Fra : Sabina Hertzum |
Dato : 31-08-03 13:42 |
|
Henrik Andersen wrote:
> Og jeg ville aldrig forsøge at sætte hende i en situation hvor hun
> 'var nødt til' at 'tigge' mig om penge.
> For det første er situationen så fjern.....
bare fordi du ikke ville forsøge det, eller overhovedet kunne gøre det
bevidst, er ikke ensbetydende med at din kvinde ikke vil føle det som at
tigge dig, uanset at du måske gerne hjælper.... har du overvejet det?
> For det andet er jeg ikke i stand til at forstå motivet bag noget
> sådant. For det tredje er vi selvstændige nok til at det ikke sker...
> Og for det fjerde er det sådan at når hun løber tør for penge,
> hjælper jeg da gerne,
> (og omvendt) det har vi gjort så langt tilbage som vi har kendt
> hinanden.... Bare fordi man elsker hinadne betyder det vil ikke at
> man ikke kan hjælpe hinanden???
hvor er forskellen så på "din/min/vores"økonomi i jeres tilfælde, og 100%
fælles økonomi??
hvis pengene alligevel er til fælles afbenyttelse, er det så ikke bare et
spørgsmål om at du ønsker en vis kontrol?
>> At man ikke kan lade være med at købe tøj til sine børn er ikke
>> ensbetydende med, at man er tvunget til at tigge en kæreste om at
>> betale for mad og tøj.
>
> Næe, man ved jo at det er noget der skal til længe inden det sker...
nååå ja...... man kan også nemt lige vide om barnet river en stor flænge i
flyverdragten sidst på måneden i årets koldeste måned.........
man kan også vide det på forhånd om barnet træder i en stor tjærepyt på
årets varmeste dag, så sandalerne er totalt ødelagte....
der er nogle ting man kan vide på forhånd, men visse andre man altså ikke
kan gardere sig imod.....
> De fleste ved også at deres børn spiser hver dag....
ja, men igen. kommer der en uventet personlig udgift der SKAL betales ( som
feks en ny flyverdragt fordi den anden er ødelagt) så er det jo ikke altid
man kan forudse det hele, og så er det et spørgsmål om at vælge mellem pest
eller kolera........
--
Knus Sabina
www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.
| |
Sabina Hertzum (31-08-2003)
| Kommentar
Fra : Sabina Hertzum |
Dato : 31-08-03 13:45 |
|
Henrik Andersen wrote:
>>>> Men ville han kunne, hvis han ville?
>>>
>>> ja, det tror jeg....
>
> Ok, det var ikke just en tillidserklæring, hvis ellers jeg tolkede det
> ret...
> Forklar, forklar...
det har intet med tillid at gøre, men et spørgsmål om at se på situationerne
fra en anden vinkel.......
jeg synes det er fint at du ikke mener du ville gøre det bevidst eller
ubevidst, men jeg siger så bare, at uanset _kan_ det sagtens være at din
kæreste, som den selvstændige person hun er, vil _føle_ at hun tigger dig om
penge, hvis hun står i en situation hvor hun føler sig presset til at spørge
dig......
--
Knus Sabina
www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.
| |
Henrik Andersen (31-08-2003)
| Kommentar
Fra : Henrik Andersen |
Dato : 31-08-03 14:07 |
|
> det har intet med tillid at gøre, men et spørgsmål om at se på
situationerne
> fra en anden vinkel.......
> jeg synes det er fint at du ikke mener du ville gøre det bevidst eller
> ubevidst, men jeg siger så bare, at uanset _kan_ det sagtens være at din
> kæreste, som den selvstændige person hun er, vil _føle_ at hun tigger dig
om
> penge, hvis hun står i en situation hvor hun føler sig presset til at
spørge
> dig......
> --
> Knus Sabina
>
> www.MandeZonen.dk
> Danmarks førende mandeportal.
>
Så ville jeg mene at hun skulle forholde sig til dén følelse....
Mvh Henrik
| |
Henrik Andersen (31-08-2003)
| Kommentar
Fra : Henrik Andersen |
Dato : 31-08-03 14:12 |
|
> bare fordi du ikke ville forsøge det, eller overhovedet kunne gøre det
> bevidst, er ikke ensbetydende med at din kvinde ikke vil føle det som at
> tigge dig, uanset at du måske gerne hjælper.... har du overvejet det?
Ja da. Så må hun forholde sig til dén følelse.
> > For det andet er jeg ikke i stand til at forstå motivet bag noget
> > sådant. For det tredje er vi selvstændige nok til at det ikke sker...
> > Og for det fjerde er det sådan at når hun løber tør for penge,
> > hjælper jeg da gerne,
> > (og omvendt) det har vi gjort så langt tilbage som vi har kendt
> > hinanden.... Bare fordi man elsker hinadne betyder det vil ikke at
> > man ikke kan hjælpe hinanden???
>
> hvor er forskellen så på "din/min/vores"økonomi i jeres tilfælde, og 100%
> fælles økonomi??
Den er stor... Forholdet er en DEL af mit liv... Ikke alt....
> hvis pengene alligevel er til fælles afbenyttelse, er det så ikke bare et
> spørgsmål om at du ønsker en vis kontrol?
Det er de jo netop ikke, uanset hvilken model der vælges herfra.
Jeg ønsker selvfølgeligt kontrol hvad mine penge bruges til...
> >> At man ikke kan lade være med at købe tøj til sine børn er ikke
> >> ensbetydende med, at man er tvunget til at tigge en kæreste om at
> >> betale for mad og tøj.
> >
> > Næe, man ved jo at det er noget der skal til længe inden det sker...
>
> nååå ja...... man kan også nemt lige vide om barnet river en stor flænge i
> flyverdragten sidst på måneden i årets koldeste måned.........
Som du selv antyder, det KAN ske, så ha' en pose penge et eller andet sted
til
sådanne situationer....
> man kan også vide det på forhånd om barnet træder i en stor tjærepyt på
> årets varmeste dag, så sandalerne er totalt ødelagte....
> der er nogle ting man kan vide på forhånd, men visse andre man altså ikke
> kan gardere sig imod.....
Igen: Som du selv antyder, det KAN ske, så ha' en pose penge et eller andet
sted til
sådanne situationer....
> > De fleste ved også at deres børn spiser hver dag....
>
> ja, men igen. kommer der en uventet personlig udgift der SKAL betales (
som
> feks en ny flyverdragt fordi den anden er ødelagt) så er det jo ikke altid
> man kan forudse det hele, og så er det et spørgsmål om at vælge mellem
pest
> eller kolera........
Ja, kinin spager ikke godt så jeg vælger pesten...
Igen: Som du selv antyder, det KAN ske, så ha' en pose penge et eller andet
sted til
sådanne situationer....
> Knus Sabina
>
> www.MandeZonen.dk
> Danmarks førende mandeportal.
>
Mvh Henrik
| |
Sabina Hertzum (31-08-2003)
| Kommentar
Fra : Sabina Hertzum |
Dato : 31-08-03 14:25 |
|
Henrik Andersen wrote:
>> bare fordi du ikke ville forsøge det, eller overhovedet kunne gøre
>> det bevidst, er ikke ensbetydende med at din kvinde ikke vil føle
>> det som at tigge dig, uanset at du måske gerne hjælper.... har du
>> overvejet det?
>
> Ja da. Så må hun forholde sig til dén følelse.
enig, men du mener måske ikke du har delansvar i din partners følelsesliv?
>> hvor er forskellen så på "din/min/vores"økonomi i jeres tilfælde, og
>> 100% fælles økonomi??
>
> Den er stor... Forholdet er en DEL af mit liv... Ikke alt....
forklar...... hvordan deler du dit liv op?
når der er tale om et forhold hvor man bor sammen, så vil hele den del af
ens liv stadig dække langt størstedelen af ens liv, kun afbrudt af
jobbet....... det hele hænger sammen i en stor pærevælling eller hvad?
>> hvis pengene alligevel er til fælles afbenyttelse, er det så ikke
>> bare et spørgsmål om at du ønsker en vis kontrol?
>
> Det er de jo netop ikke, uanset hvilken model der vælges herfra.
> Jeg ønsker selvfølgeligt kontrol hvad mine penge bruges til...
se nu kommer sandheden frem ;)
>> nååå ja...... man kan også nemt lige vide om barnet river en stor
>> flænge i flyverdragten sidst på måneden i årets koldeste
>> måned.........
>
> Som du selv antyder, det KAN ske, så ha' en pose penge et eller andet
> sted til sådanne situationer....
aha, dvs du vil ikke hjælpe til i den slags situationer?
nu er det jo temmelig svært at have penge at ligge til side når man er på SU
ik?
>> man kan også vide det på forhånd om barnet træder i en stor tjærepyt
>> på årets varmeste dag, så sandalerne er totalt ødelagte....
>> der er nogle ting man kan vide på forhånd, men visse andre man altså
>> ikke kan gardere sig imod.....
>
> Igen: Som du selv antyder, det KAN ske, så ha' en pose penge et eller
> andet sted til sådanne situationer....
aha, dvs du vil ikke hjælpe til i den slags situationer?
nu er det jo temmelig svært at have penge at ligge til side når man er på SU
ik?
>> ja, men igen. kommer der en uventet personlig udgift der SKAL
>> betales ( som feks en ny flyverdragt fordi den anden er ødelagt) så
>> er det jo ikke altid man kan forudse det hele, og så er det et
>> spørgsmål om at vælge mellem pest eller kolera........
>
> Ja, kinin spager ikke godt så jeg vælger pesten...
> Igen: Som du selv antyder, det KAN ske, så ha' en pose penge et eller
> andet sted til sådanne situationer....
dvs du vil skubbe din andel af forholdet og det fælleskab du gerne vil bygge
med din kæreste, fra dig bare fordi et uheld sker?
--
Knus Sabina
www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.
| |
Henrik Andersen (31-08-2003)
| Kommentar
Fra : Henrik Andersen |
Dato : 31-08-03 14:38 |
|
> > Ja da. Så må hun forholde sig til dén følelse.
>
> enig, men du mener måske ikke du har delansvar i din partners følelsesliv?
Det er helt op til hende hvordan HUN forrholder sig til det.
Og jo, jeg gør hvad jeg kan for at hun har det godt....
> >> hvor er forskellen så på "din/min/vores"økonomi i jeres tilfælde, og
> >> 100% fælles økonomi??
> >
> > Den er stor... Forholdet er en DEL af mit liv... Ikke alt....
>
> forklar...... hvordan deler du dit liv op?
Det er jo jo det jeg vil finde ud af....
> >> hvis pengene alligevel er til fælles afbenyttelse, er det så ikke
> >> bare et spørgsmål om at du ønsker en vis kontrol?
> >
> > Det er de jo netop ikke, uanset hvilken model der vælges herfra.
> > Jeg ønsker selvfølgeligt kontrol hvad mine penge bruges til...
>
> se nu kommer sandheden frem ;)
Er det SÅ slemt at jeg vil have indflydelse på mine penge??
> >> nååå ja...... man kan også nemt lige vide om barnet river en stor
> >> flænge i flyverdragten sidst på måneden i årets koldeste
> >> måned.........
> >
> > Som du selv antyder, det KAN ske, så ha' en pose penge et eller andet
> > sted til sådanne situationer....
>
> aha, dvs du vil ikke hjælpe til i den slags situationer?
Hvor har jeg skrevet det??
> nu er det jo temmelig svært at have penge at ligge til side når man er på
SU
> ik?
Det kræver at man er så kreativ som situationen kræver...
Eller på udenlansk: Rise to the Accation....
> >> man kan også vide det på forhånd om barnet træder i en stor tjærepyt
> >> på årets varmeste dag, så sandalerne er totalt ødelagte....
> >> der er nogle ting man kan vide på forhånd, men visse andre man altså
> >> ikke kan gardere sig imod.....
> >
> > Igen: Som du selv antyder, det KAN ske, så ha' en pose penge et eller
> > andet sted til sådanne situationer....
>
> aha, dvs du vil ikke hjælpe til i den slags situationer?
Hvor var det liiiige jeg skrev det??
> nu er det jo temmelig svært at have penge at ligge til side når man er på
SU
> ik?
Det kræver at man er så kreativ som situationen kræver...
Eller på udenlansk: Rise to the Accation....
> >> ja, men igen. kommer der en uventet personlig udgift der SKAL
> >> betales ( som feks en ny flyverdragt fordi den anden er ødelagt) så
> >> er det jo ikke altid man kan forudse det hele, og så er det et
> >> spørgsmål om at vælge mellem pest eller kolera........
> >
> > Ja, kinin spager ikke godt så jeg vælger pesten...
> > Igen: Som du selv antyder, det KAN ske, så ha' en pose penge et eller
> > andet sted til sådanne situationer....
>
> dvs du vil skubbe din andel af forholdet og det fælleskab du gerne vil
bygge
> med din kæreste, fra dig bare fordi et uheld sker?
Hvor var det liiiiiiiiiiige at jeg skrev det???
Nogle gange bliver jeg nervøs for dig....
Hvordan bærer du dig ad med at se SÅ sort på verdenen omkring dig???
Mvh Henrik
> Knus Sabina
>
> www.MandeZonen.dk
> Danmarks førende mandeportal.
>
>
| |
Sabina Hertzum (31-08-2003)
| Kommentar
Fra : Sabina Hertzum |
Dato : 31-08-03 17:19 |
|
Henrik Andersen wrote:
>>> Ja da. Så må hun forholde sig til dén følelse.
>>
>> enig, men du mener måske ikke du har delansvar i din partners
>> følelsesliv?
>
> Det er helt op til hende hvordan HUN forrholder sig til det.
> Og jo, jeg gør hvad jeg kan for at hun har det godt....
hvad vil du så gøre hvis hun en dag fortæller dig at din måde at ville køre
din økonomi på er medårsag til at hun har det dårligt psykisk, fordi hun
føler sig nedvurderet?
eller, gud forbyde det, hendes psykilog fortæller dig det......
>>> Den er stor... Forholdet er en DEL af mit liv... Ikke alt....
>>
>> forklar...... hvordan deler du dit liv op?
>
> Det er jo jo det jeg vil finde ud af....
jamen du siger jo lige at det kun er en del af dit liv..... hvordan deler du
det op? det må du jo have en klar ide om, siden du kan sige det på den
måde....
>>> Jeg ønsker selvfølgeligt kontrol hvad mine penge bruges til...
>>
>> se nu kommer sandheden frem ;)
>
> Er det SÅ slemt at jeg vil have indflydelse på mine penge??
næææ det er det såmænd ikke, men jeg synes det er trist at du ikke kan indse
at det kan du sagtens have selvom i havde fælles økonomi...
og på samme tid vise din kæreste en enorm tillid ved at dele dit liv 100%
med hende.....
>> aha, dvs du vil ikke hjælpe til i den slags situationer?
>
> Hvor har jeg skrevet det??
jeg spørger.....
>> nu er det jo temmelig svært at have penge at ligge til side når man
>> er på SU ik?
>
> Det kræver at man er så kreativ som situationen kræver...
> Eller på udenlansk: Rise to the Accation....
har du nogensinde skulle klare dig på SU med to børn??
>>> Ja, kinin spager ikke godt så jeg vælger pesten...
>>> Igen: Som du selv antyder, det KAN ske, så ha' en pose penge et
>>> eller andet sted til sådanne situationer....
>>
>> dvs du vil skubbe din andel af forholdet og det fælleskab du gerne
>> vil bygge med din kæreste, fra dig bare fordi et uheld sker?
>
> Hvor var det liiiiiiiiiiige at jeg skrev det???
jeg spørger........
> Nogle gange bliver jeg nervøs for dig....
> Hvordan bærer du dig ad med at se SÅ sort på verdenen omkring dig???
hvordan bærer du dig ad med at undgå at se nogle af de faldgruber du ligger
for dig selv?
der er skam ingen grund til at være nervøs for mig, for jeg har præcis det
liv jeg gerne vil have, og har heldigvis en partner der deler samme
opfattelse som jeg..... desvære har jeg alt for mange gange været vidne til
forhold hvor det ikke var tilfældet, og hvor de økonomiske problemer som
udgangspunkt blot var et symptom på at forholdet i forvejen var på vej i
grøften.....
er det virkelig så slemt for dig at jeg gerne vil prøve at advare dig og
give dig en smule indsigt?
man kan sagtens vælge at se rosenrødt på det og tro at man kan få et forhold
til at fungere med to fundamentalt forskellige indgangsvinkler til livet of
parforholdet.... men desværre får man ofte en "rude awakening", og står en
dag og undrer sig over hvor det gik galt.....
igen er jeg nødt til at pointere at det handler om at være enige...... ikke
så meget om hvordan økonomien fungerer....
--
Knus Sabina
www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.
| |
Lisbeth Jacobsen (31-08-2003)
| Kommentar
Fra : Lisbeth Jacobsen |
Dato : 31-08-03 21:23 |
|
"Sabina Hertzum" <sabina@mandezonen.dk> skrev i en meddelelse
news:Pdp4b.63122$Kb2.2790369@news010.worldonline.dk...
> hvad vil du så gøre hvis hun en dag fortæller dig at din måde at ville
køre
> din økonomi på er medårsag til at hun har det dårligt psykisk, fordi hun
> føler sig nedvurderet?
Man er selv ansvarlig for sine følelser.
> eller, gud forbyde det, hendes psykilog fortæller dig det......
En psykolog kunne ikke drømme om at sige sådan noget sludder.
Mvh. Lisbeth
| |
Sabina Hertzum (31-08-2003)
| Kommentar
Fra : Sabina Hertzum |
Dato : 31-08-03 21:31 |
|
Lisbeth Jacobsen wrote:
> "Sabina Hertzum" <sabina@mandezonen.dk> skrev i en meddelelse
> news:Pdp4b.63122$Kb2.2790369@news010.worldonline.dk...
>
>> hvad vil du så gøre hvis hun en dag fortæller dig at din måde at
>> ville køre din økonomi på er medårsag til at hun har det dårligt
>> psykisk, fordi hun føler sig nedvurderet?
>
> Man er selv ansvarlig for sine følelser.
er man?
>> eller, gud forbyde det, hendes psykilog fortæller dig det......
>
> En psykolog kunne ikke drømme om at sige sådan noget sludder.
jeg formoder du har det fra en ordentlig kilde?
--
Knus Sabina
www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.
| |
Lisbeth Jacobsen (31-08-2003)
| Kommentar
Fra : Lisbeth Jacobsen |
Dato : 31-08-03 22:39 |
|
"Sabina Hertzum" <sabina@mandezonen.dk> skrev i en meddelelse
news:4Ws4b.63233$Kb2.2803427@news010.worldonline.dk...
> er man?
Andre mennesker er ikke årsag til ens følelser, og de er ikke ansvarlig for
dem heller. Du kan læse kloge ord om at være ansvarlig for egne og andres
følelser på denne side:
http://www.k3.dk/artikler/klovn.htm
Der er masser af bøger etc. der siger det samme på andre måder. At jeg lige
netop henviser dig til den side skyldes kun, at sidens indehaver udtrykker
det ganske enkelt og ligetil. Men det er ikke noget hun har fundet på.
På denne side er det også udtrykt i et ganske ligetil sprog:
http://www.oestrogen.dk/visArtikel.asp?PageID=5777
> > En psykolog kunne ikke drømme om at sige sådan noget sludder.
> jeg formoder du har det fra en ordentlig kilde?
Jeg har ikke én bestemt kilde i form af et link, jeg kan stikke dig. Jeg er
heller ikke i stand til at henvise til en kilde, der dokumenterer, at
julemanden IKKE findes...
Men prøv du at finde en psykolog, der kunne drømme om at sige til en mand,
at "din måde at ville køre din økonomi på er medårsag til at hun har det
dårligt psykisk, fordi hun føler sig nedvurderet".
Mvh. Lisbeth
| |
Henrik Andersen (01-09-2003)
| Kommentar
Fra : Henrik Andersen |
Dato : 01-09-03 08:34 |
|
> hvad vil du så gøre hvis hun en dag fortæller dig at din måde at ville
køre
> din økonomi på er medårsag til at hun har det dårligt psykisk, fordi hun
> føler sig nedvurderet?
Tjae, jeg kunne aldrig finde på at vælge en kvinde af den slags....
> eller, gud forbyde det, hendes psykilog fortæller dig det......
Er det ikke LIDT voldsomt at blande GUD (den gamle paranoide alkoholiker)
ind i det...?
Ej heller kunne jeg tænke mig kvinde der havde behov for en psykolog...
> >>> Jeg ønsker selvfølgeligt kontrol hvad mine penge bruges til...
> >>
> >> se nu kommer sandheden frem ;)
> >
> > Er det SÅ slemt at jeg vil have indflydelse på mine penge??
>
> næææ det er det såmænd ikke, men jeg synes det er trist at du ikke kan
indse
> at det kan du sagtens have selvom i havde fælles økonomi...
Det er jo netop det jeg ikke mener, hvor er suvereniteten henne?
> har du nogensinde skulle klare dig på SU med to børn??
Jeg mener at jeg har skrevet at jeg IKKE har børn, så kan du nok gætte dig
til resten
> > Nogle gange bliver jeg nervøs for dig....
> > Hvordan bærer du dig ad med at se SÅ sort på verdenen omkring dig???
> hvordan bærer du dig ad med at undgå at se nogle af de faldgruber du
ligger
> for dig selv?
Sandsynligtvis fordi de ikke er der
Eller hvis jeg mener at der er mulighed for at de er der, tænker jeg
grundigt over det eller
spørger andre der har vist evner indenfor området til råds....
> man kan sagtens vælge at se rosenrødt på det og tro at man kan få et
forhold
> til at fungere med to fundamentalt forskellige indgangsvinkler til livet
of
> parforholdet.... men desværre får man ofte en "rude awakening", og står en
> dag og undrer sig over hvor det gik galt.....
Ikke hvis man tænker grundigt over det eller
spørger andre der har vist evner indenfor området til råds....
> igen er jeg nødt til at pointere at det handler om at være enige......
ikke
> så meget om hvordan økonomien fungerer....
Helt enig, men nu er det økonomien jeg spørger til da det er én af de ting
man bør være enige om....
Mvh Henrik
> Knus Sabina
>
> www.MandeZonen.dk
> Danmarks førende mandeportal.
>
>
| |
Henrik Andersen (01-09-2003)
| Kommentar
Fra : Henrik Andersen |
Dato : 01-09-03 08:35 |
|
> Man er selv ansvarlig for sine følelser.
Ja da, hvem ellers???
Mvh Henrik
> Mvh. Lisbeth
>
>
| |
Sabina Hertzum (01-09-2003)
| Kommentar
Fra : Sabina Hertzum |
Dato : 01-09-03 08:55 |
|
Henrik Andersen wrote:
>> hvad vil du så gøre hvis hun en dag fortæller dig at din måde at
>> ville køre din økonomi på er medårsag til at hun har det dårligt
>> psykisk, fordi hun føler sig nedvurderet?
>
> Tjae, jeg kunne aldrig finde på at vælge en kvinde af den slags....
"en kvinde af den slags"....... ??
> Er det ikke LIDT voldsomt at blande GUD (den gamle paranoide
> alkoholiker) ind i det...?
det va rnu bare en talemåde.....
> Ej heller kunne jeg tænke mig kvinde der havde behov for en
> psykolog...
indimellem har man ikke rigtigt et valg....... at have behov for en psykolog
er ikke noget man vælger (håber jeg da ikke) men ikke desto mindre er der
mange der har behovet alligevel, og først opdager det når der sker noget
traumatisk.....
alle kan på et eller andet tidspunkt få brug for hjælp.......
>>> Er det SÅ slemt at jeg vil have indflydelse på mine penge??
>>
>> næææ det er det såmænd ikke, men jeg synes det er trist at du ikke
>> kan indse at det kan du sagtens have selvom i havde fælles økonomi...
>
> Det er jo netop det jeg ikke mener, hvor er suvereniteten henne?
hvorfor er det et behov for suverænitet??
jeg troede jo netop du gerne ville have et ligeværdigt forhold......
>> hvordan bærer du dig ad med at undgå at se nogle af de faldgruber du
>> ligger for dig selv?
>
> Sandsynligtvis fordi de ikke er der
det er jeg så uenig i....... faldgruber er der altid, uanset om man vil se
dem eller ej..... de er dog nemmere at spotte hvis man ved hvad man skal
være opmærksom på.....
> Eller hvis jeg mener at der er mulighed for at de er der, tænker jeg
> grundigt over det eller
> spørger andre der har vist evner indenfor området til råds....
hvad kategoriseres som "har vist evner"?
jeg har en svag mistanke til at det drejer sig om mennesker der naturligvis
kun tænker som du.......
>> man kan sagtens vælge at se rosenrødt på det og tro at man kan få et
>> forhold til at fungere med to fundamentalt forskellige
>> indgangsvinkler til livet of parforholdet.... men desværre får man
>> ofte en "rude awakening", og står en dag og undrer sig over hvor det
>> gik galt.....
>
> Ikke hvis man tænker grundigt over det eller
> spørger andre der har vist evner indenfor området til råds....
hvis man nægter at lytte til andre muligheder end dem man selv tror på, så
lærer man aldrig noget.......
>> igen er jeg nødt til at pointere at det handler om at være
>> enige...... ikke så meget om hvordan økonomien fungerer....
>
> Helt enig, men nu er det økonomien jeg spørger til da det er én af de
> ting man bør være enige om....
netop........... er i efterhånden det?
--
Knus Sabina
www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.
| |
Inger Marie Jakobsen (01-09-2003)
| Kommentar
Fra : Inger Marie Jakobsen |
Dato : 01-09-03 09:02 |
|
"Lisbeth Jacobsen" <jacobsenlisbeth@hotmail.com> wrote in
news:3f526c7f$0$6806$ba624c82@nntp02.dk.telia.net:
> "Sabina Hertzum" <sabina@mandezonen.dk> skrev i en meddelelse
> news:4Ws4b.63233$Kb2.2803427@news010.worldonline.dk...
>
>> er man?
>
> Andre mennesker er ikke årsag til ens følelser, og de er ikke
> ansvarlig for dem heller. Du kan læse kloge ord om at være ansvarlig
> for egne og andres følelser på denne side:
>
> http://www.k3.dk/artikler/klovn.htm
Det lyder som et oplæg til at man kan opføre sig som man har lyst til.
Uden at man behøver tage hensyn til andre menneskers følelser.
Der er også en god portion opøvelse af selvdisciplin og selvværd i at
have mantraen: Andre mennesker er ikke ansvarlig for mine følelser... Men
det betyder ikke at man ikke selv er ansvarlig for andres følelser. Det
betyder ikke at Henrik kan opstille hvad han synes er fair regler (og som
objektivs set måske også er fair) uden hensyntagen til hans
kones/kærestes følelser i den sag.
_Naturligvis_ er man ansvarlig for andre menneskers følelser. Jeg forstår
slet ikke man kan have en anden holdning. Vi er alle ansvarlige for
hinanden, vi burde alle passe på hinanden, både fysisk og
følelsesmæssigt. Det er faktisk et af de to bud som Jesus gav ("Du skal
elske din næste") hvis man ellers tillægger det nogen værdi.
Hvis jeg ser en person på gaden som har et skævt hovede eller en kæmpe
næse, så kan jeg da ikke bare tillade mig at pege fingre og grine højt,
kan jeg? Ligegyldig hvor sjov personen ser ud...
Der er en sandhed i at 100 forskellige mennesker vil reagere på 100
forskellige måder når de får den samme grove besked (i artiklen: "Din røv
er kæmpestor"). Men man ved jo godt at de mennesker for hvem sætningen
har en sandhedsværdi eller som er usikre på sig selv, så kan sætningen
godt såre dem ganske meget. Sat (lidt) på spidsen: Har man ikke et ansvar
hvis man går og gokker andre oven i hovedet med en kæp og så kommer til
at give een person hjernerystelse fordi vedkommende altså ikke kunne tåle
at blive dunket lige så hårdt oven i hovedet som andre? Han kunne da bare
have taget styrthjelm på når han nu vidste at hans hovede var svagere end
andres?
Iøvrigt kan det være en rigtig god idé at tage hensyn til hinandens
følelser. For de hvis følelser bliver såret kan da godt finde på at
reagere med at prøve at såre tilbage. Og der er vel ingen der er helt
usårlige.
Jeg vil medgive at nogle mennesker, de som er opdraget i "flinkeskolen"
tager for meget hensyn til andres følelser. Der skal også stadig være
plads til ens egne følelser. Hvis man får serveret noget man ikke kan
lide så er der da alverden til forskel mellem: "Det smager af lort" og
"Jeg kan godt smage at du har gjort dig umage, men jeg bryder mig altså
ikke om rosenkål. Det kunne du ikke vide". I begge tilfælde får man givet
den samme besked men den ene tager ikke speciel meget hensyn til
madlaverens følelser.
--ingermarie
| |
Inger Marie Jakobsen (01-09-2003)
| Kommentar
Fra : Inger Marie Jakobsen |
Dato : 01-09-03 09:04 |
|
"Henrik Andersen" <dk8008REMOVETHIS@hotmail.com> wrote in
news:tpm4b.63018$Kb2.2781112@news010.worldonline.dk:
>> det har intet med tillid at gøre, men et spørgsmål om at se på
> situationerne
>> fra en anden vinkel.......
>> jeg synes det er fint at du ikke mener du ville gøre det bevidst
>> eller ubevidst, men jeg siger så bare, at uanset _kan_ det sagtens
>> være at din kæreste, som den selvstændige person hun er, vil _føle_
>> at hun tigger dig
> om
>> penge, hvis hun står i en situation hvor hun føler sig presset til at
> spørge
>> dig......
>> --
>> Knus Sabina
>>
>>
>
> Så ville jeg mene at hun skulle forholde sig til dén følelse....
>
Hvordan forholde sig til den? Det lyder lidt som om at du synes det kun er
hendes problem...
Men hvis du mener at så må hun sige det til dig så I kan lave en anden
finansiel ordning, så er det jo en anden historie.
--ingermarie
| |
Henrik Andersen (01-09-2003)
| Kommentar
Fra : Henrik Andersen |
Dato : 01-09-03 10:11 |
|
> Hvordan forholde sig til den? Det lyder lidt som om at du synes det kun er
> hendes problem...
Det er hendes ansvar og der er forskel
> Men hvis du mener at så må hun sige det til dig så I kan lave en anden
> finansiel ordning, så er det jo en anden historie.
Ja
Mvh Henrik
> --ingermarie
| |
Henrik Andersen (01-09-2003)
| Kommentar
Fra : Henrik Andersen |
Dato : 01-09-03 10:18 |
|
> >
> > http://www.k3.dk/artikler/klovn.htm
>
> Det lyder som et oplæg til at man kan opføre sig som man har lyst til.
> Uden at man behøver tage hensyn til andre menneskers følelser.
Det lyder meget som du ikke har læst eller i al fald ikke forstået det der
er
beskrevet på siden...
> Der er også en god portion opøvelse af selvdisciplin og selvværd i at
> have mantraen: Andre mennesker er ikke ansvarlig for mine følelser... Men
> det betyder ikke at man ikke selv er ansvarlig for andres følelser. Det
> betyder ikke at Henrik kan opstille hvad han synes er fair regler (og som
> objektivs set måske også er fair) uden hensyntagen til hans
> kones/kærestes følelser i den sag.
Altså, mine følelser er mit ansvar... Dine er dit etc...
Jeg vil da hellere ha' en kollega der eks. fortalte mig at han / hun ikke
ku' li mig og
hvorfor så jeg evt.kunne gøre noget ved det, end en der bare virkede
modvillig altid eller
svinede mig til uden mit vidende.......
> Hvis jeg ser en person på gaden som har et skævt hovede eller en kæmpe
> næse, så kan jeg da ikke bare tillade mig at pege fingre og grine højt,
> kan jeg? Ligegyldig hvor sjov personen ser ud...
Æh, er du ikke ude på et sidespor?
> Der er en sandhed i at 100 forskellige mennesker vil reagere på 100
> forskellige måder når de får den samme grove besked (i artiklen: "Din røv
> er kæmpestor"). Men man ved jo godt at de mennesker for hvem sætningen
> har en sandhedsværdi eller som er usikre på sig selv, så kan sætningen
> godt såre dem ganske meget. Sat (lidt) på spidsen: Har man ikke et ansvar
> hvis man går og gokker andre oven i hovedet med en kæp og så kommer til
> at give een person hjernerystelse fordi vedkommende altså ikke kunne tåle
> at blive dunket lige så hårdt oven i hovedet som andre? Han kunne da bare
> have taget styrthjelm på når han nu vidste at hans hovede var svagere end
> andres?
Du ER røget i grøften...
> Jeg vil medgive at nogle mennesker, de som er opdraget i "flinkeskolen"
> tager for meget hensyn til andres følelser.
Netop!
Der skal også stadig være
> plads til ens egne følelser.
Ja da...
Hvis man får serveret noget man ikke kan
> lide så er der da alverden til forskel mellem: "Det smager af lort" og
> "Jeg kan godt smage at du har gjort dig umage, men jeg bryder mig altså
> ikke om rosenkål. Det kunne du ikke vide".
Jep, men det er jo også to forskellige ting der siges i dit eksempel...
I begge tilfælde får man givet
> den samme besked men den ene tager ikke speciel meget hensyn til
> madlaverens følelser.
Nej, det er to forskellige beskeder...
Mvh Henrik
>
> --ingermarie
>
| |
Sabina Hertzum (01-09-2003)
| Kommentar
Fra : Sabina Hertzum |
Dato : 01-09-03 10:31 |
|
Henrik Andersen wrote:
>>> http://www.k3.dk/artikler/klovn.htm
>>
>> Det lyder som et oplæg til at man kan opføre sig som man har lyst
>> til. Uden at man behøver tage hensyn til andre menneskers følelser.
>
> Det lyder meget som du ikke har læst eller i al fald ikke forstået
> det der er beskrevet på siden...
jeg tror snarere du ikke forstår hvad det er Inger Marie forsøger at
sige.....
>> Det betyder ikke at Henrik kan opstille hvad han
>> synes er fair regler (og som objektivs set måske også er fair) uden
>> hensyntagen til hans kones/kærestes følelser i den sag.
>
> Altså, mine følelser er mit ansvar... Dine er dit etc...
er de nu også det når man har valgt at leve sammen på godt og ondt???
hvis din kærestes følelser ikke er dit ansvar, vil du så tillade dig at være
hende utro under undskyldningen af at du jo ikke kan tage dig af hvad hun
føler?
> Jeg vil da hellere ha' en kollega der eks. fortalte mig at han / hun
> ikke ku' li mig og
> hvorfor så jeg evt.kunne gøre noget ved det, end en der bare virkede
> modvillig altid eller
> svinede mig til uden mit vidende.......
nu er der jo tale om to personer der har valgt at bo sammen på godt og
ondt...... ikke folk man tilfældigt møder på gaden... du mener ikke der bør
være en forskel?
> > Hvis jeg ser en person på gaden som har et skævt hovede eller en
> kæmpe
>> næse, så kan jeg da ikke bare tillade mig at pege fingre og grine
>> højt, kan jeg? Ligegyldig hvor sjov personen ser ud...
>
> Æh, er du ikke ude på et sidespor?
sjovt, det synes jeg netop ikke hun er..... snarere tværtimod......
>> Har man ikke et ansvar hvis man går og gokker andre oven i hovedet
>> med en kæp og så kommer til at give een person hjernerystelse fordi
>> vedkommende altså ikke kunne tåle at blive dunket lige så hårdt oven
>> i hovedet som andre? Han kunne da bare have taget styrthjelm på når
>> han nu vidste at hans hovede var svagere end andres?
>
> Du ER røget i grøften...
du forstår bare ikke meningen.........
> Hvis man får serveret noget man ikke kan
>> lide så er der da alverden til forskel mellem: "Det smager af lort"
>> og "Jeg kan godt smage at du har gjort dig umage, men jeg bryder mig
>> altså ikke om rosenkål. Det kunne du ikke vide".
>
> Jep, men det er jo også to forskellige ting der siges i dit
> eksempel...
ikke 100% enig...... der kan sagtens ligge samme betydning bag ordene, blot
sagt af to forskellige mennesker eller til to forskelllige mennesker.......
feks vil en teenager sagtens kunne sige "det smager af lort" til en
jævnaldrene, uden at den jævnaldrene ville blive stødt...... samme teenager
vil måske vælge den anden version ( eler en afløber af den) som respons til
mormor eller mor, når vi taler om samme madvare.....
rosenkål synes jeg faktisk også smager af Bæ... men jeg kunne ikke drømme om
at fortælle den holdning, på den måde, til en person som jeg ved ville blive
såret over det.....
> I begge tilfælde får man givet
>> den samme besked men den ene tager ikke speciel meget hensyn til
>> madlaverens følelser.
>
> Nej, det er to forskellige beskeder...
er du sikker på at du ikke er Lisbeths forsvundne tvilling?
--
Knus Sabina
www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.
| |
Stina Hofmann (01-09-2003)
| Kommentar
Fra : Stina Hofmann |
Dato : 01-09-03 12:37 |
|
Sabina Hertzum skrev i dk.familie.barn at:
>> Altså, mine følelser er mit ansvar... Dine er dit etc...
>
>er de nu også det når man har valgt at leve sammen på godt og ondt???
>hvis din kærestes følelser ikke er dit ansvar, vil du så tillade dig at være
>hende utro under undskyldningen af at du jo ikke kan tage dig af hvad hun
>føler?
Selvfølgelig. Hvis jeg skulle stå i en situation hvor jeg har
muligheden for at være utro og så sige pænt "nej tak" med partnerens
følelser i tankerne, er der da først noget galt.
Man skulle da gerne undlade at være partneren utro af hensyn til sine
*egne* følelser for partneren!
| |
Lisbeth Jacobsen (01-09-2003)
| Kommentar
Fra : Lisbeth Jacobsen |
Dato : 01-09-03 15:55 |
|
"Inger Marie Jakobsen" <im_nospam@brunsgaard.dk> skrev i en meddelelse
news:Xns93E9665A6CDBDimnospambrunsgaarddk@62.243.74.162...
> Det lyder som et oplæg til at man kan opføre sig som man har lyst til.
> Uden at man behøver tage hensyn til andre menneskers følelser.
Bestemt ikke. For DIN opførsel er DIT ansvar.
> Der er også en god portion opøvelse af selvdisciplin og selvværd i at
> have mantraen: Andre mennesker er ikke ansvarlig for mine følelser... Men
> det betyder ikke at man ikke selv er ansvarlig for andres følelser.
Man er ikke ansvarlig for andres følelser. Men du kan bestemt være anledning
til at andre har eller får det skidt.
> Det betyder ikke at Henrik kan opstille hvad han synes er fair regler (og
som
> objektivs set måske også er fair) uden hensyntagen til hans
> kones/kærestes følelser i den sag.
Det kan han godt. Kæresten kan jo tilsvarende vælge, om hun kan acceptere de
regler. Og hun kan komme med sine, om hun finder behov for det.
> _Naturligvis_ er man ansvarlig for andre menneskers følelser.
Naturligvis er man ikke det. Alene det banale faktum, at hvad den ene bliver
afsindigt såret over, vil den anden grine af eller bare være ligeglad med,
gør det totalt umuligt for andre at påtage sig et sådant ansvar.
Visse mennesker foretrækker at se sig selv i offerrollen frem for selv at
påtage sig ansvaret for egne følelser og handlinger: "Se nu, hvad du fik mig
til (at føle)" Sådanne mennesker bryder sig naturligt nok ikke om at høre,
at de ikke kan pådutte andre end sig selv ansvaret for deres følelser og
reaktioner.
At en kone har gjort sin mand vred retfærdiggør ikke, at han tæver hende.
Det er ikke hendes ansvar, at han er blevet vred. Det er hans eget ansvar
helt og holdent!
> Jeg forstår slet ikke man kan have en anden holdning. Vi er alle
ansvarlige for
> hinanden, vi burde alle passe på hinanden, både fysisk og
> følelsesmæssigt.
At man ikke har ansvaret for andres følelser betyder bestemt ikke, at du
bare kan blæse på andres følelser.
Jeg har ikke ansvaret for den ømme ligtorn på din tå. Det betyder
selvfølgelig ikke, at jeg frit kan træde dig over tæerne!
> Hvis jeg ser en person på gaden som har et skævt hovede eller en kæmpe
> næse, så kan jeg da ikke bare tillade mig at pege fingre og grine højt,
> kan jeg? Ligegyldig hvor sjov personen ser ud...
Nej bestemt kan du ikke.
Men nogle mennesker med en totalt skæv næse vil blive såret - andre vil
kigge på dig og mene, at DU har et seriøst problem. Og du er ikke ansvarlig
for hverken den ene eller anden måde at reagere på i den situation. Men du
er anledningen til den reaktion, din hensynsløshed i sådanne tilfælde
afstedkommer.
> Der er en sandhed i at 100 forskellige mennesker vil reagere på 100
> forskellige måder når de får den samme grove besked (i artiklen: "Din røv
> er kæmpestor"). Men man ved jo godt at de mennesker for hvem sætningen
> har en sandhedsværdi eller som er usikre på sig selv, så kan sætningen
> godt såre dem ganske meget.
Forkert. Pointen er jo netop, at det ikke afhænger af, om det er sandt eller
ej.
Nogle har en stor røv. Og siger du det til dem, vil de blot give dig ret.
Andre vil græde over at høre det - heriblandt også nogle af dem, der har en
lillebitte mås.
> Iøvrigt kan det være en rigtig god idé at tage hensyn til hinandens
> følelser.
Ja bestemt!!!!
Men du er ikke *ansvarlig* for deres følelser.
Mvh. Lisbeth
| |
Inger Marie Jakobsen (02-09-2003)
| Kommentar
Fra : Inger Marie Jakobsen |
Dato : 02-09-03 13:06 |
|
Jeg tror ikke helt jeg har forstået hvorfor der skelnes mellem at være
anledning til andre folks sårede følelser (feks hvis jeg griner åbenlyst
af en mand med en stor næse) og så på at være ansvarlig for at han får
det skidt.
Reaktionen på følelserne - den handling som manden med den store næse
udfører (alt fra selvmord til næsejob) er hans eget ansvar (i hvert
tilfælde inden for normal omgang med hinanden).
>> Det lyder som et oplæg til at man kan opføre sig som man har lyst
>> til. Uden at man behøver tage hensyn til andre menneskers følelser.
>
> Bestemt ikke. For DIN opførsel er DIT ansvar.
Men hvis jeg ikke er ansvarlig for andres menneskers følelser, hvad er
der så galt i ikke at tage hensyn til andres følelser? Jeg forstår ikke
denne skelnen.
>> _Naturligvis_ er man ansvarlig for andre menneskers følelser.
>
> Naturligvis er man ikke det. Alene det banale faktum, at hvad den ene
> bliver afsindigt såret over, vil den anden grine af eller bare være
> ligeglad med, gør det totalt umuligt for andre at påtage sig et sådant
> ansvar.
Jeg forstår ikke argumentet. Det vil svare til det eksempel jeg gav
tidligere: Jeg går rundt og gokker vilkårlige folk oven i hovedet med en
kæp. Nogen mærker intet mens andre får hjernerystelse. Er jeg så ikke
ansvarlig for at nogen får hjernerystelse blot fordi andre ikke får mén?
Vi er ansvarlige for hinandens følelser fordi vi er sociale *og* tænkende
væsner. Fordi jeg godt *ved* at jeg kan såre en person ved at fortælle
dem at de har en stor røv, så har jeg da også skylden hvis det sker.
Visse personer er ude af stand til at forudse andre personers reaktioner.
De har ingen social forståelse eller indlevningsevne. Disse personer kan
man ikke i samme grad holde til ansvar for hvordan de påvirker mennesker
omkring dem.
> Visse mennesker foretrækker at se sig selv i offerrollen frem for selv
> at påtage sig ansvaret for egne følelser og handlinger: "Se nu, hvad
> du fik mig til (at føle)" Sådanne mennesker bryder sig naturligt nok
> ikke om at høre, at de ikke kan pådutte andre end sig selv ansvaret
> for deres følelser og reaktioner.
Er det mig du hentyder til? Jeg skal da gerne indrømme at andre
mennesker, selv vildfremmede, kan have ganske stor betydning for mit
følelsesliv. Og jeg giver da også gerne andre skylden for hvis jeg har en
dårlig eller en god dag. Men jeg kunne da aldrig drømme om at give andre
skylden for mine reaktioner, altså mine handlinger.
Vi er ikke i fuld kontrol over vore følelser (mange er i hvert tilfælde
ikke). Men vi er i fuld kontrol over vore handlinger (eller burde i hvert
tilfælde være).
> At en kone har gjort sin mand vred retfærdiggør ikke, at han tæver
> hende. Det er ikke hendes ansvar, at han er blevet vred. Det er hans
> eget ansvar helt og holdent!
Det kommer da an på hvor skide irriterende hun er. Men hans reaktion med
at tæve hende på han selv tage på sig.
>
>> Jeg forstår slet ikke man kan have en anden holdning. Vi er alle
> ansvarlige for
>> hinanden, vi burde alle passe på hinanden, både fysisk og
>> følelsesmæssigt.
>
> At man ikke har ansvaret for andres følelser betyder bestemt ikke, at
> du bare kan blæse på andres følelser.
Hvorfor ikke? Jeg har jo ikke noget ansvar.
>
> Jeg har ikke ansvaret for den ømme ligtorn på din tå. Det betyder
> selvfølgelig ikke, at jeg frit kan træde dig over tæerne!
Hm... Det er ikke sådan jeg ser det vi diskuterer. Så vidt jeg kan se så
kommer jeg her med en tå som godt nok er lidt øm men jeg kan holde det
ud. Så træder du på den og giver mig akutte smerter hvorefter du siger:
"Jeg er da ikke ansvarlig for dine smerter"
Måske er det præcis her vi har roden til vores uenighed?
Men lad os tage dit billede. Hvis du ikke har ansvaret for den smerte du
forvolder ved at træde mig over min ømme ligtorn, hvorfor kan du så ikke
tillade dig at gøre det?
>
>> Hvis jeg ser en person på gaden som har et skævt hovede eller en
>> kæmpe næse, så kan jeg da ikke bare tillade mig at pege fingre og
>> grine højt, kan jeg? Ligegyldig hvor sjov personen ser ud...
>
> Nej bestemt kan du ikke.
>
> Men nogle mennesker med en totalt skæv næse vil blive såret - andre
> vil kigge på dig og mene, at DU har et seriøst problem. Og du er ikke
> ansvarlig for hverken den ene eller anden måde at reagere på i den
> situation. Men du er anledningen til den reaktion, din hensynsløshed i
> sådanne tilfælde afstedkommer.
Igen.. hvis jeg ikke har nogen ansvar eller skyld, så forstår jeg ikke
hvorfor jeg ikke kan tillade mig det.
>
>> Der er en sandhed i at 100 forskellige mennesker vil reagere på 100
>> forskellige måder når de får den samme grove besked (i artiklen: "Din
>> røv er kæmpestor"). Men man ved jo godt at de mennesker for hvem
>> sætningen har en sandhedsværdi eller som er usikre på sig selv, så
>> kan sætningen godt såre dem ganske meget.
>
> Forkert. Pointen er jo netop, at det ikke afhænger af, om det er sandt
> eller ej.
> Nogle har en stor røv. Og siger du det til dem, vil de blot give dig
> ret. Andre vil græde over at høre det - heriblandt også nogle af dem,
> der har en lillebitte mås.
Naturligvis. Det var bare dårlig formuleret. Men min pointe er at du på
forhånd ved at du ville kunne såre nogle pesoner ved sådan en udtalelse.
Så alene af den grund har man en skyld, når det sker.
>
>> Iøvrigt kan det være en rigtig god idé at tage hensyn til hinandens
>> følelser.
>
> Ja bestemt!!!!
>
> Men du er ikke *ansvarlig* for deres følelser.
>
Jo du er. Men du er ikke ansvarlig for deres reaktioner og handlinger.
--ingermarie
| |
Lisbeth Jacobsen (04-09-2003)
| Kommentar
Fra : Lisbeth Jacobsen |
Dato : 04-09-03 19:02 |
|
"Inger Marie Jakobsen" <im_nospam@brunsgaard.dk> skrev i en meddelelse
news:Xns93EA8FB6B10A8imnospambrunsgaarddk@62.243.74.162...
> Jeg tror ikke helt jeg har forstået hvorfor der skelnes mellem at være
> anledning til andre folks sårede følelser (feks hvis jeg griner åbenlyst
> af en mand med en stor næse) og så på at være ansvarlig for at han får
> det skidt.
Du kan godt være anledning til, at han får det skidt.
Men du er ikke *ansvarlig* for, hvordan han får det og hvordan han reagerer.
Bliver jeg vred eller glad over det, du fortæller mig - det kan du ikke
nødvendigvis vide og det er derfor helt umuligt for dig at påtage dig
ansvaret for mine reaktioner.
> Men hvis jeg ikke er ansvarlig for andres menneskers følelser, hvad er
> der så galt i ikke at tage hensyn til andres følelser? Jeg forstår ikke
> denne skelnen.
Du er ikke ansvarlig for den ligtorn, jeg har på min ene fod.
Den ligtorn er MIT ansvar.
Men derfor kan du godt være så venlig at tage hensyn til den... ifald du
kender den.
Der er dog følelser, som jeg ikke for enhver pris ville tage hensyn til.
Kender du ikke nogle mennesker, der har helt ekstreme reaktioner på ting,
som andre næppe løfter et øjebryn over? Der findes familier, hvor bestemte
emner ikke må nævnes, fordi et familiemedlem får det dårligt med det.
Sådanne mennesker har et problem - som forårsager voldsomme reaktioner. Og
man kan med god ret mene, at de bør gøre noget ved deres problem - så andre
ikke behøver behandle dem som rådne æg.
Balancen er ikke altid ligetil at finde. Hvornår skal man tage hensyn og
hvornår ikke.
Jeg har haft en overbo og veninde, hvis mor var sygeligt jaloux. Ekstremt
jaloux.
Når hun og manden kom på besøg i vores ejendom, fik alle kvinder i huset
instruktion om ikke at klæde sig for sommerligt og afdækket..... fordi
hendes mors sygelige jalousi så ville slå ud. Hun ville ikke kunne tåle, at
hendes mand havde mulighed for at se halvnøgne kvinder i haven og ville lave
et værre cirkus, ifald det forekom.
SKAL man tage hensyn til sådan noget?
Er det andres ansvar, at den kone er sygeligt jaloux?
> Jeg forstår ikke argumentet. Det vil svare til det eksempel jeg gav
> tidligere: Jeg går rundt og gokker vilkårlige folk oven i hovedet med en
> kæp.
Det er ulovligt at skade andre fysisk.
Det er ikke ulovligt at tale grimt om folks næse.
> Nogen mærker intet mens andre får hjernerystelse. Er jeg så ikke
> ansvarlig for at nogen får hjernerystelse blot fordi andre ikke får mén?
Jo bestemt er du ansvarlig for hjernerystelsen.
Folk har ikke selv nogen indflydelse på, om en kæp i hovedet giver dem
hjernerystelse eller ej.
Folk har selv indflydelse på, om en bemærkning ryster dem eller ej.
> Vi er ansvarlige for hinandens følelser fordi vi er sociale *og* tænkende
> væsner.
Nej. *S*
Vi KAN IKKE være ansvarlige for andres følelser! Hvor gerne du en vil, kan
du ganske enkelt ikke påtage dig ansvaret for mine eller andres følelser.
Men vi kan med rimelighed tage hensyn til hinandens følelser - i det omfang,
det er muligt og rimeligt at gøre det.
> Fordi jeg godt *ved* at jeg kan såre en person ved at fortælle
> dem at de har en stor røv, så har jeg da også skylden hvis det sker.
Du kan være årsag til at de får de dårligt. Men at de overhovedet får det
dårligt over sådan en bemærkning, er deres eget ansvar.
> Visse personer er ude af stand til at forudse andre personers reaktioner.
Visses reaktioner ER umulige at forudse.
> De har ingen social forståelse eller indlevningsevne. Disse personer kan
> man ikke i samme grad holde til ansvar for hvordan de påvirker mennesker
> omkring dem.
Dumhed er ikke en acceptabel undskyldning.
Man har ansvaret for, hvad man GØR - dum eller ej.
> Er det mig du hentyder til?
Nej. Jeg ved ikke, om du er typen, der påtager dig ansvaret for dine egne
følelser eller ej, så det er ikke dig eller nogen bestemt jeg hentyder til.
> Og jeg giver da også gerne andre skylden for hvis jeg har en
> dårlig eller en god dag.
Det er ikke andres skyld. Du bestemmer selv, om du vil lade andre ødelægge
din dag.
> Vi er ikke i fuld kontrol over vore følelser
Nej. Men du kan lære at tackle din følelser bedre.
> Det kommer da an på hvor skide irriterende hun er.
Nej gu gør det ej *G*
Hvis hun er skideirriterende, er det måske forståeligt, at han vapper hende
en på lampen. Men han kunne have valgt at gå sin vej fordi hun er
skideirriterende. Han kunne have valgt at gå i samme øjeblik han mærkede
optræk til at lade sig irritere.
> > At man ikke har ansvaret for andres følelser betyder bestemt ikke, at
> > du bare kan blæse på andres følelser.
>
> Hvorfor ikke? Jeg har jo ikke noget ansvar.
Fordi du godt kan være et hensynsfuldt og omsorgsfuldt menneske uden at have
ansvaret.
Jeg behandler også de børn pænt, som ikke er MIT ansvar.
Og selvom det ikke er MIT ansvar, at gamle damer får deres tunge kuffert op
i nettet over pladsen i toget, udelukker det ikke, at jeg er et hjælpsomt
menneske.
> Hm... Det er ikke sådan jeg ser det vi diskuterer. Så vidt jeg kan se så
> kommer jeg her med en tå som godt nok er lidt øm men jeg kan holde det
> ud. Så træder du på den og giver mig akutte smerter hvorefter du siger:
> "Jeg er da ikke ansvarlig for dine smerter"
Nej... jeg er ikke ansvarlig for dem - men anledning til dem.
> Måske er det præcis her vi har roden til vores uenighed?
Jeg tror problemet skyldes uenighed om ordene "anledning til" og "ansvar
for".
Der er en forskel, som du ikke ser? Som du ikke vil se? Som du ikke kan se?
> Men lad os tage dit billede. Hvis du ikke har ansvaret for den smerte du
> forvolder ved at træde mig over min ømme ligtorn, hvorfor kan du så ikke
> tillade dig at gøre det?
Hvis jeg VED, at det vil gøre ondt, at træde dig over tæerne - og gør jeg
det med vilje - er jeg et ondt og hensynsløst menneske. Men jeg er ikke af
den grund ansvarlig for din ligtorn.
> Igen.. hvis jeg ikke har nogen ansvar eller skyld, så forstår jeg ikke
> hvorfor jeg ikke kan tillade mig det.
Uhadada... det er slemt, vil jeg mene, hvis du mener, at du kan tillade dig
hvad som helst *S*
Men det ved jeg, at du ikke mener.
Men hvorfor mener du mon, at det er dit ansvar.
Hvorfor er du så opsat på at påtage dig ansvaret for noget, du ikke KAN
påtage dig ansvaret for? *S*
> Naturligvis. Det var bare dårlig formuleret. Men min pointe er at du på
> forhånd ved at du ville kunne såre nogle pesoner ved sådan en udtalelse.
> Så alene af den grund har man en skyld, når det sker.
Så skal man helt holde sin mund.
For stort set alt du siger, kan såre.
I går stod jeg og en veninde sammen med en mand, der fortalte forarget om et
af de navne, hans kone have ønsket at give deres nyfødte datter. I hans øjne
var det et aldeles hæsligt navn, som man kun kunne tillade sig at give en
ko. Han udbredte sig meget længe, meget grundigt og meget højlydt om dette
hæslige navn, som hans datter var blevet skånet for......
Vi lod ham tale færdig. Og fortalte ham først da, at det hæslige navn er det
navn, jeg har givet MIN datter. *LOL*
Det kunne han jo ikke vide *S*
Han kunne have såret mig grusomt med sin ringeagtende omtale af min datters
navn *S*
Der skal imidlertid mere til at gøre mig ked af det. Jeg morede mig over, at
han blev voldsomt forlegen, da det gik op for ham, hvordan tingene hang
sammen. Det var ganske underholdende at se ham forsøge at forklare sig ud af
det igen *G*
Det er ikke HAM, der er ansvarlig for, at jeg tog det fra den lette og
underholdende side!
Og det havde heller ikke været hans ansvar, hvis jeg var blevet dybt såret.
Mvh. Lisbeth
| |
Inger Marie Jakobsen (04-09-2003)
| Kommentar
Fra : Inger Marie Jakobsen |
Dato : 04-09-03 21:02 |
|
"Lisbeth Jacobsen" <jacobsenlisbeth@hotmail.com> wrote in
news:3f578238$1$86$ba624c82@nntp05.dk.telia.net:
> "Inger Marie Jakobsen" <im_nospam@brunsgaard.dk> skrev i en meddelelse
> news:Xns93EA8FB6B10A8imnospambrunsgaarddk@62.243.74.162...
>
>> Jeg tror ikke helt jeg har forstået hvorfor der skelnes mellem at
>> være anledning til andre folks sårede følelser (feks hvis jeg griner
>> åbenlyst af en mand med en stor næse) og så på at være ansvarlig for
>> at han får det skidt.
>
> Du kan godt være anledning til, at han får det skidt.
> Men du er ikke *ansvarlig* for, hvordan han får det og hvordan han
> reagerer.
Du må meget undskylde, men jeg synes bare du gentager et argument som jeg
ikke mener holder. Jeg forstår stadig ikke hvorfor jeg ikke har ansvaret
for at nogen får det skidt hvis jeg ved at vise lidt hensyn kunne have
undgået at være anledning til det.
>
> Bliver jeg vred eller glad over det, du fortæller mig - det kan du
> ikke nødvendigvis vide og det er derfor helt umuligt for dig at påtage
> dig ansvaret for mine reaktioner.
>
>> Men hvis jeg ikke er ansvarlig for andres menneskers følelser, hvad
>> er der så galt i ikke at tage hensyn til andres følelser? Jeg forstår
>> ikke denne skelnen.
>
> Du er ikke ansvarlig for den ligtorn, jeg har på min ene fod.
> Den ligtorn er MIT ansvar.
> Men derfor kan du godt være så venlig at tage hensyn til den... ifald
> du kender den.
Jeg er da ansvarlig for at du får ondt i din ligtorn hvis jeg har held af
at træde på den.
I øvrigt tror jeg vi er ude i ordkløveri. Du mener at man bør tage så meget
hensyn til hinanden at man ikke mere eller mindre tilsigtet kommer til at
såre hinandens følelser (indenfor rimelighedens grænser) og jeg mener at
man som hinandens medmennesker må tage så meget ansvar for hinanden at man
man ikke mere eller mindre tilsigtet kommer til at såre hinandens følelser
(indenfor rimelighedens grænser). Det er vel på bundlinien det samme.
>
> Der er dog følelser, som jeg ikke for enhver pris ville tage hensyn
> til. Kender du ikke nogle mennesker, der har helt ekstreme reaktioner
> på ting, som andre næppe løfter et øjebryn over? Der findes familier,
> hvor bestemte emner ikke må nævnes, fordi et familiemedlem får det
> dårligt med det.
>
> Sådanne mennesker har et problem - som forårsager voldsomme
> reaktioner. Og man kan med god ret mene, at de bør gøre noget ved
> deres problem - så andre ikke behøver behandle dem som rådne æg.
>
> Balancen er ikke altid ligetil at finde. Hvornår skal man tage hensyn
> og hvornår ikke.
Det kender jeg godt. Jeg mener stadig at jeg har ansvaret hvis jeg ved
hvilke emner der er tabu for mit medmenneske og at jeg alligevel kommer ind
på emnet. Men ethvert ansvar har også sine grænser. Det ansvar man har
overfor sine medmennesker betyder ikke at man skal fuldstændig opgive sine
egne krav og ønsker.
>
> Jeg har haft en overbo og veninde, hvis mor var sygeligt jaloux.
> Ekstremt jaloux.
>
> Når hun og manden kom på besøg i vores ejendom, fik alle kvinder i
> huset instruktion om ikke at klæde sig for sommerligt og afdækket.....
> fordi hendes mors sygelige jalousi så ville slå ud. Hun ville ikke
> kunne tåle, at hendes mand havde mulighed for at se halvnøgne kvinder
> i haven og ville lave et værre cirkus, ifald det forekom.
>
> SKAL man tage hensyn til sådan noget?
> Er det andres ansvar, at den kone er sygeligt jaloux?
Nej, man *skal* ikke tage hensyn til sådan noget. Man skal vægte
modstridende hensyn og ansvar op mod hinanden. Er hendes følelse af jalousi
mere vigtig end alle de andre folks ret til at klæde sig som de vil så
længe de ikke bryder politivedtægten? Nej den er ej.
Du må også huske at den måde hun vælger at reagere på, at hun vælger at
lave en værre cirkus - det er hendes valg og hendes ansvar.
Iøvrigt lyder det for mig som om at man er mere bekymret over hendes
reaktion mht cirkuset end over hendes følelser. Og det var hendes reaktion
der blev taget hensyn til - af egoistiske grunde.
>> Jeg forstår ikke argumentet. Det vil svare til det eksempel jeg gav
>> tidligere: Jeg går rundt og gokker vilkårlige folk oven i hovedet med
>> en kæp.
>
> Det er ulovligt at skade andre fysisk.
> Det er ikke ulovligt at tale grimt om folks næse.
Ansvar er ikke nødvendigvis kun et begreb i loven. Det var aldrig den
fortolkning som jeg har diskuteret. Jeg taler om moralsk ansvar.
>
>> Nogen mærker intet mens andre får hjernerystelse. Er jeg så ikke
>> ansvarlig for at nogen får hjernerystelse blot fordi andre ikke får
>> mén?
>
> Jo bestemt er du ansvarlig for hjernerystelsen.
Nej, nej. Jeg er bare *anledning* til den. Ansvaret på personen med det
svage kranium og ingen styrthjelm da selv tage
>
> Folk har ikke selv nogen indflydelse på, om en kæp i hovedet giver dem
> hjernerystelse eller ej.
> Folk har selv indflydelse på, om en bemærkning ryster dem eller ej.
>
>> Vi er ansvarlige for hinandens følelser fordi vi er sociale *og*
>> tænkende væsner.
>
> Nej. *S*
> Vi KAN IKKE være ansvarlige for andres følelser! Hvor gerne du en vil,
> kan du ganske enkelt ikke påtage dig ansvaret for mine eller andres
> følelser.
Jeg har ikke ansvaret for dine følelser.. ikke sådan uden videre. Men jeg
har ansvaret hvis jeg er anledning til dem og jeg - før jeg bliver
anledningen - godt er klar over at sådan kan det gå og jeg alligevel vælger
at blive anledningen.
Hvordan har du det med sætningen: "Vi har alle et ansvar for vore
medmennesker" ?
>> Fordi jeg godt *ved* at jeg kan såre en person ved at fortælle
>> dem at de har en stor røv, så har jeg da også skylden hvis det sker.
>
> Du kan være årsag til at de får de dårligt. Men at de overhovedet får
> det dårligt over sådan en bemærkning, er deres eget ansvar.
Som sagt, du gentager dine argumenter. Men jeg synes ikke argumenterne
holder. Du bliver vist nødt til at gøre dig mere umage hvis du skal
overbevise mig
>
>> Visse personer er ude af stand til at forudse andre personers
>> reaktioner.
>
> Visses reaktioner ER umulige at forudse.
Naturligvis. Og i de tilfælde så har man naturligvis heller ikke ansvaret.
>
>> De har ingen social forståelse eller indlevningsevne. Disse personer
>> kan man ikke i samme grad holde til ansvar for hvordan de påvirker
>> mennesker omkring dem.
>
> Dumhed er ikke en acceptabel undskyldning.
> Man har ansvaret for, hvad man GØR - dum eller ej.
Det er ikke normal dumhed eller dovenskab jeg taler om. Jeg taler om folk
med kromosomfejl der gør at de simpelthen ikke *kan* forudse andres
følelsesmæssige reaktion. Jeg husker ikke pt den medicinske betegnelse.
Børn kommer i høj grad ind under den samme kategori. De er nemlig endnu
ikke fuldt socialt udviklede og kan derfor ikke forventes at kunne sætte
sig ind i andre folks følelser - især ikke voksnes følelser.
> Hvis hun er skideirriterende, er det måske forståeligt, at han vapper
> hende en på lampen. Men han kunne have valgt at gå sin vej fordi hun
> er skideirriterende. Han kunne have valgt at gå i samme øjeblik han
> mærkede optræk til at lade sig irritere.
Det er netop min pointe. Han kan ikke gøre for at han bliver sur over
hendes måde at være på. Men han kan gøre for at han reagere ved at slå
hende.
Det er naturligvis ofte sådan i forhold hvor den ene tæver den anden at
ofret for tæv faktisk ikke har nogen mulighed for at undgå at gøre den
anden sur. Den faktiske grund til at han blev sur er sandsynligvis at han
har haft en træls dag på arbejde og hun ville have fået tærsk ligegyldig
hvad hun havde gjort. Og så kan man naturligvis ikke tillægge hende nogen
skyld eller ansvar.
>
>> > At man ikke har ansvaret for andres følelser betyder bestemt ikke,
>> > at du bare kan blæse på andres følelser.
>>
>> Hvorfor ikke? Jeg har jo ikke noget ansvar.
>
> Fordi du godt kan være et hensynsfuldt og omsorgsfuldt menneske uden
> at have ansvaret.
Hm.... Det kommer vist an på udgangspunktet. (nu kommer der noget som er
lidt svært at formulere)
Mit udgangspunkt er at vi har ansvar for hinanden. Så er det jo ikke noget
faktastisk og flot at vise hensyn til hinanden. Det er bare den måde vi er
ment til at skulle være. Det er ret svært at opføre sig specielt godt (det
kræver virkelig en indsats). Men det er nemt at forfalde til at opføre sig
skidt.
Et andet udgangspunkt kunne være (og det fortolker jeg så som dit
udgangspunkt): Vi har alle kun ansvaret for os selv. Når man så rækker ud
over sin egen private interessesfære og viser hensyn så er det flot og
fantastisk. Men man skylder ikke hinanden noget og man har ikke noget
ansvar i forhold til hinanden. Her er det ret nemt at opføre sig godt.
(Bemærk venligst at jeg med vilje holder loven ude af denne debat. Jeg
snakker om moralsk ansvar og skyld)
>
>> Måske er det præcis her vi har roden til vores uenighed?
>
> Jeg tror problemet skyldes uenighed om ordene "anledning til" og
> "ansvar for".
>
> Der er en forskel, som du ikke ser? Som du ikke vil se? Som du ikke
> kan se?
Jeg forstår godt forskellen på ordene som sådan. Men jeg mener blot at
"anledning til" kombineret med "kendskab til" eller "erfaring for" fører
til et ansvar.
>
>> Men lad os tage dit billede. Hvis du ikke har ansvaret for den smerte
>> du forvolder ved at træde mig over min ømme ligtorn, hvorfor kan du
>> så ikke tillade dig at gøre det?
>
> Hvis jeg VED, at det vil gøre ondt, at træde dig over tæerne - og gør
> jeg det med vilje - er jeg et ondt og hensynsløst menneske. Men jeg er
> ikke af den grund ansvarlig for din ligtorn.
Naturligvis ikke. Men du er da ansvarlig for at den gør ondt.. hvilket
modsvarer at man får ondt i følelserne (f.eks. bliver ked af det).
Min modreaktion er så at råbe "Av" og så hive en pistol frem og skyde løs
på tilfældig forbipasserende... det kan du ikke tage ansvaret for.
Men mine smerter, dem har du altså ansvaret for uanset om du vil have det
eller ej.
>
> Men hvorfor mener du mon, at det er dit ansvar.
> Hvorfor er du så opsat på at påtage dig ansvaret for noget, du ikke
> KAN påtage dig ansvaret for? *S*
Og jeg forstår ikke hvorfor du har så travlt med at fralægge dig det ansvar
du må påtage dig for dine medmennesker.
>
>> Naturligvis. Det var bare dårlig formuleret. Men min pointe er at du
>> på forhånd ved at du ville kunne såre nogle pesoner ved sådan en
>> udtalelse. Så alene af den grund har man en skyld, når det sker.
>
> Så skal man helt holde sin mund.
> For stort set alt du siger, kan såre.
Når man har et ansvar betyder det ikke at det er det eneste hensyn man skal
tage. Det er ikke nogen eksakt videnskab det her.
Har du nogen sinde været så sur på een du kender godt, at du har sagt ting
som du *vidste* ville såre? Du kender personen så godt at du ved lige
nøjagtig hvad du skal sige for at såre mest muligt. Og du er så vred at du
gør det selvom alle røde lamper tænder og du ved at du vil fortryde det.
Hvis det sker, har man så ikke skylden for at denne person bliver såret?
>
> I går stod jeg og en veninde sammen med en mand, der fortalte forarget
> om et af de navne, hans kone have ønsket at give deres nyfødte datter.
> I hans øjne var det et aldeles hæsligt navn, som man kun kunne tillade
> sig at give en ko. Han udbredte sig meget længe, meget grundigt og
> meget højlydt om dette hæslige navn, som hans datter var blevet skånet
> for......
>
> Vi lod ham tale færdig. Og fortalte ham først da, at det hæslige navn
> er det navn, jeg har givet MIN datter. *LOL*
>
> Det kunne han jo ikke vide *S*
>
> Han kunne have såret mig grusomt med sin ringeagtende omtale af min
> datters navn *S*
>
> Der skal imidlertid mere til at gøre mig ked af det. Jeg morede mig
> over, at han blev voldsomt forlegen, da det gik op for ham, hvordan
> tingene hang sammen. Det var ganske underholdende at se ham forsøge at
> forklare sig ud af det igen *G*
>
> Det er ikke HAM, der er ansvarlig for, at jeg tog det fra den lette og
> underholdende side!
> Og det havde heller ikke været hans ansvar, hvis jeg var blevet dybt
> såret.
Nej, for han kunne da slet ikke vide det.
Men hvad hvis han havde kendt din datters navn?
PS. Hvad hedder din datter?
--ingermarie
| |
Lisbeth Jacobsen (05-09-2003)
| Kommentar
Fra : Lisbeth Jacobsen |
Dato : 05-09-03 08:29 |
|
"Inger Marie Jakobsen" <im_nospam@brunsgaard.dk> skrev i en meddelelse
news:Xns93ECE08A1C7E3imnospambrunsgaarddk@62.243.74.162...
> Du må meget undskylde, men jeg synes bare du gentager et argument som jeg
> ikke mener holder.
OK.. men så prøv at forklare mig en ting...
Jeg fortalte dig historien om ham, der rakkede ned på et navn uden at vide,
at det er min datters navn. Forestil dig bare, at han vidste, at det var min
datters navn!
Jeg kunne blive dybt krænket over hans mening - vred, såret og ked af det.
Jeg kunne blive hidsig og brokke mig. Jeg kunne begynde at græde......
Eller jeg kunne trække på skulderen og tænke - DU kan ikke lide det, men JEG
synes det er et dejligt navn.
Er han ansvarlig for, hvordan jeg i den givne situation reagerer? Eller er
det ikke MIT ansvar?
Jeg vil mene, det er mit!
> Jeg forstår stadig ikke hvorfor jeg ikke har ansvaret
> for at nogen får det skidt hvis jeg ved at vise lidt hensyn kunne have
> undgået at være anledning til det.
Jamen tag dog hensyn når du kan og vil *S*
Behøver det ligefrem være dit ansvar, hvordan folk har det?
> I øvrigt tror jeg vi er ude i ordkløveri.
Det vil jeg godt nok mene at vi ikke (kun) er. Der er tale om noget meget
essentielt, som mange mennesker efter min mening tager fejl af. Med uheldige
konsekvenser for dem selv især.
Jeg mener det er ganske uheldogt og ulideligt at fralægge sig ansvaret for
egne følelser og mene, at "de andre" har skylden og ansvaret for, om man er
vred eller glad.
> Du mener at man bør tage så meget
> hensyn til hinanden at man ikke mere eller mindre tilsigtet kommer til at
> såre hinandens følelser (indenfor rimelighedens grænser)
Ja bestemt.
> og jeg mener at man som hinandens medmennesker må tage så meget
> ansvar for hinanden at man man ikke mere eller mindre tilsigtet
> kommer til at såre hinandens følelser
> (indenfor rimelighedens grænser). Det er vel på bundlinien det samme.
Tjah.... jeg kan ikke påtage mig ansvaret for, at andre har det godt. Jeg ka
n i bedste fald hjælpe dem et stykke på vej - men ansvaret må de selv tage.
Jeg KAN ikke.
> Det kender jeg godt. Jeg mener stadig at jeg har ansvaret hvis jeg ved
> hvilke emner der er tabu for mit medmenneske og at jeg alligevel kommer
ind
> på emnet.
Det er jeg så ikke enig i. Hvis emnet ellers er relevant eller nødvendigt at
tage op, så må den, der har et særligt problem med emnet, tackle sit
problem.
> Men ethvert ansvar har også sine grænser. Det ansvar man har
> overfor sine medmennesker betyder ikke at man skal fuldstændig opgive sine
> egne krav og ønsker.
Enig.
> Du må også huske at den måde hun vælger at reagere på, at hun vælger at
> lave en værre cirkus - det er hendes valg og hendes ansvar.
Hendes jalousi er bestemt også hendes ansvar.
Ikke kun måden hun reagerer på.
Familien forsøgte at få hende til at gå i terapi med problemet - men hun
mente seriøst, at hendes reaktion var den sunde og normale. Det var hendes
mindre jaloux døtre, der var syge og forkert på den. Så hun valgte med andre
ord at leve med jalousien. Og det er jo hendes ret og hendes ansvar.
> Iøvrigt lyder det for mig som om at man er mere bekymret over hendes
> reaktion mht cirkuset end over hendes følelser. Og det var hendes reaktion
> der blev taget hensyn til - af egoistiske grunde.
Jeg tror det var en blanding. Men man gad heller ikke det evindelige
cirkus - så det har overvejende været for fredens skyld. Og altså for deres
egen skyld.
> Ansvar er ikke nødvendigvis kun et begreb i loven. Det var aldrig den
> fortolkning som jeg har diskuteret. Jeg taler om moralsk ansvar.
Men at tale om folks næse ER noget helt andet end at gokke dem i nøden med
en kæp. Også i moralsk forstand. Og da afgjort i juridisk *S*
> Nej, nej. Jeg er bare *anledning* til den. Ansvaret på personen med det
> svage kranium og ingen styrthjelm da selv tage
Ikke enig. Folk har ikke selv nogen indflydelse på, OM en kæp i hovedet
giver dem smerter.
Om de reagerer med vrede eller et skuldertræk i situationen har de derimod
stor indflydelse på og ansvar for.
> Jeg har ikke ansvaret for dine følelser.. ikke sådan uden videre. Men jeg
> har ansvaret hvis jeg er anledning til dem og jeg - før jeg bliver
> anledningen - godt er klar over at sådan kan det gå og jeg alligevel
vælger
> at blive anledningen.
Jeg foretrækker nu, at JEG har ansvaret - og ikke du eller andre *S*
> Hvordan har du det med sætningen: "Vi har alle et ansvar for vore
> medmennesker" ?
Jeg synes det er noget vrøvl. Man KAN IKKE have et sådant ansvar.
> Du bliver vist nødt til at gøre dig mere umage hvis du skal
> overbevise mig
Jeg vil ikke overbevise dig *S*
Det er helt op til dig selv, om du vil have ansvaret for dine egne
følelser - eller du vil agere som et offer, der ikke selv evner at bestemme,
hvordan du vil have det i forskellige situationer.
Jeg har valgt, at MINE følelser er MIT ansvar. Og jeg vil gerne forklare
dig, hvorfor det er sådan.
Men ønsker du at fralægge dig ansvaret og lade andre kontrollere dine
følelsesmæssige reaktioner, er det ok med mig.
> Naturligvis. Og i de tilfælde så har man naturligvis heller ikke ansvaret.
Ikke? *S*
Så det er kun når man VED at folk bliver vrede, at man har ansvaret for
deres vrede?
Så det er med andre ord MIT ansvar, at min ekstremt koleriske kollega hidser
sig op, når jeg til tider afviser at hjælpe ham i det minut han ønsker det?
Fordi jeg tilfældigvis ved, at han er kolerisk.
Det ansvar vil jeg godt nok ikke påtage mig. *S*
Han får det samme høflige svar, som kolleger med et mindre kolerisk
temperament.
Flertallet at mine kolleger reagerer tålmodigt og siger "Du gør det bare,
når du har tid". Og det er bestemt ikke MIT ansvar, at de er så tålmodige?
Det er deres - det er jo fordi de er sunde, velfungerende og
velafbalancerede mennesker.
Det er ikke MIG, der har ansvaret for hverken den ene eller anden reaktion.
> Det er netop min pointe. Han kan ikke gøre for at han bliver sur over
> hendes måde at være på.
Gu kan han da gøre for det! *S*
Han kan jo eksempelvis lære sig at håndtere sin vrede på en fornuftig måde -
det er faktisk muligt! At han ikke har gjort det, er hans ansvar.
> Men han kan gøre for at han reagere ved at slå
> hende.
Også det.
> Mit udgangspunkt er at vi har ansvar for hinanden.
Ikke enig.
Jeg har ansvaret for mine børn til de kan klare sig selv. Ingen andre. Og
ikke længere.
> Så er det jo ikke noget faktastisk og flot at vise hensyn til hinanden.
Det er fantastisk og flot at være hjælpsom, omsorgsfuld m.m. netop fordi du
IKKE er forpligtet til det, men gør det alligevel.
> Det er bare den måde vi er ment til at skulle være.
Det er helt OK at passere drukkenbolten på gaden og mene, at hans liv og
velvære er hans eget ansvar. Du er ikke forpligtet til at tage ansvaret på
dig. Og jeg tror ikke nogen har haft til hensigt, at vi konstant skal rende
rundt og påtage os ansvaret for andre - frem for at påtage os ansvaret for
os selv!
> Men det er nemt at forfalde til at opføre sig skidt.
Tjah.. kommer jo an på, hvad du mener er at opføre sig skidt.
Jeg mener eksempelvis ikke, at jeg opfører mig skidt overhovedet ved at lade
drukkenbolten ligge på bænken og sove rusen ud indtil han vågner og drikker
sig endnu tættere på døden.
> Et andet udgangspunkt kunne være (og det fortolker jeg så som dit
> udgangspunkt): Vi har alle kun ansvaret for os selv.
Ikke kun...
Vi har også ansvaret for de børn, vi sætter i verden.
> Og jeg forstår ikke hvorfor du har så travlt med at fralægge dig det
ansvar
> du må påtage dig for dine medmennesker.
Jeg fralægger mig det ikke.
Jeg har aldrig haft det, aldrig påtaget mig det.
Jeg er dog et meget hjælpsomt og omsorgsfuldt menneske med en velpudset
glorie *S*
Men jeg gør det at lyst og overskud - og ikke fordi jeg mener, det er min
pligt eller mit ansvar.
> Har du nogen sinde været så sur på een du kender godt, at du har sagt ting
> som du *vidste* ville såre?
Jada.
> Du kender personen så godt at du ved lige
> nøjagtig hvad du skal sige for at såre mest muligt. Og du er så vred at du
> gør det selvom alle røde lamper tænder og du ved at du vil fortryde det.
Jada.
> Hvis det sker, har man så ikke skylden for at denne person bliver såret?
Nejda.
Men behandler nogen mig på den måde, vil jeg mene, at det er mit ansvar,
hvordan jeg reagerer - men hensynsløst af dem, at udnytte min sårbarhed med
vilje.
> Nej, for han kunne da slet ikke vide det.
> Men hvad hvis han havde kendt din datters navn?
Så havde min reaktion været præcis den samme. Jeg ville ikke blive vred
over, at han synes min datters navn er hæsligt. Jeg bryder mig ikke om det
navn HAN har valgt til sin datter *S*
Det havde ikke været hans ansvar - men mit selvfølgelig - om jeg var blevet
mopset og krænket. Eller jeg havde trukket på skulderen.
For mig er det en hæslig tanke at overlade ansvaret for mine følelser og
reaktioner til andre mennesker. Så ville jeg jo blive ked af det i langt
større omfang, end jeg bliver.
Det føles rart at vide, at man selv bestemmer, om andre skal have lov til at
ødelægge ens dag og humør.
Mvh. Lisbeth
| |
Inger Marie Jakobsen (06-09-2003)
| Kommentar
Fra : Inger Marie Jakobsen |
Dato : 06-09-03 08:13 |
|
Jeg vil tillade mig at lade være med at svare på de enkelte ting i dit
indlæg og nøjes med at konstatere at det er mere et spørgsmål i uenighed
omkring ord end et spørgsmål i uenighed omkring hvordan man bør opføre
sig. Og i sidste ende er det jo hvordan man opfører sig som påvirker
andre menneskers føleleser.
Vi er jo enige om at man ikke bare kan sige og gøre ting uden hensyntagen
til andre mennesker. Men også i at der skal være en grænse for denne
tagen hensyn.
--ingermarie
"Lisbeth Jacobsen" <jacobsenlisbeth@hotmail.com> wrote in
news:3f583bf0$0$77$ba624c82@nntp05.dk.telia.net:
> "Inger Marie Jakobsen" <im_nospam@brunsgaard.dk> skrev i en meddelelse
> news:Xns93ECE08A1C7E3imnospambrunsgaarddk@62.243.74.162...
>
>> Du må meget undskylde, men jeg synes bare du gentager et argument som
>> jeg ikke mener holder.
>
> OK.. men så prøv at forklare mig en ting...
>
> Jeg fortalte dig historien om ham, der rakkede ned på et navn uden at
> vide, at det er min datters navn. Forestil dig bare, at han vidste, at
> det var min datters navn!
>
> Jeg kunne blive dybt krænket over hans mening - vred, såret og ked af
> det. Jeg kunne blive hidsig og brokke mig. Jeg kunne begynde at
> græde......
>
> Eller jeg kunne trække på skulderen og tænke - DU kan ikke lide det,
> men JEG synes det er et dejligt navn.
>
> Er han ansvarlig for, hvordan jeg i den givne situation reagerer?
> Eller er det ikke MIT ansvar?
>
> Jeg vil mene, det er mit!
>
| |
Lisbeth Jacobsen (06-09-2003)
| Kommentar
Fra : Lisbeth Jacobsen |
Dato : 06-09-03 12:14 |
|
"Inger Marie Jakobsen" <im_nospam@brunsgaard.dk> skrev i en meddelelse
news:Xns93EE5E1769CD0imnospambrunsgaarddk@62.243.74.162...
> Jeg vil tillade mig at lade være med at svare på de enkelte ting i dit
> indlæg og nøjes med at konstatere at det er mere et spørgsmål i uenighed
> omkring ord end et spørgsmål i uenighed omkring hvordan man bør opføre
> sig.
Jeg tror ikke vi er eller på noget tidspunkt har været uenige om, hvordan
man skal behandle andre mennesker. Men i begyndelsen troede du vist, at min
holdning var grønt lys til at blæse på andres følelser. Og sådan er det jo
absolut ikke ment.
Mvh. Lisbeth
| |
Inger Marie Jakobsen (07-09-2003)
| Kommentar
Fra : Inger Marie Jakobsen |
Dato : 07-09-03 18:11 |
|
"Lisbeth Jacobsen" <jacobsenlisbeth@hotmail.com> wrote in
news:3f59c32b$0$28615$ba624c82@nntp03.dk.telia.net:
> "Inger Marie Jakobsen" <im_nospam@brunsgaard.dk> skrev i en meddelelse
> news:Xns93EE5E1769CD0imnospambrunsgaarddk@62.243.74.162...
>
>> Jeg vil tillade mig at lade være med at svare på de enkelte ting i
>> dit indlæg og nøjes med at konstatere at det er mere et spørgsmål i
>> uenighed omkring ord end et spørgsmål i uenighed omkring hvordan man
>> bør opføre sig.
>
> Jeg tror ikke vi er eller på noget tidspunkt har været uenige om,
> hvordan man skal behandle andre mennesker. Men i begyndelsen troede du
> vist, at min holdning var grønt lys til at blæse på andres følelser.
> Og sådan er det jo absolut ikke ment.
>
Det forstår jeg - og det var egentligt heller ikke det jeg troede. Jeg
kunne bare ikke forstå hvordan du kunne mene at man ikke har et ansvar for
andre menneskers følelsesliv og samtidigt mene at man burde tage hensyn.
Jeg vil tro at for dig så lyder det som når kristne beskylder ateister for
at være selvcentrerede eller det som er værre fordi de ikke har Guds ord
til at vejlede dem eller troen på himmel/helvede til at få dem til at
handle rigtigt. Det er jo også en værre omgang vrøvl ;)
PS. Jeg har dog ikke skiftet mening om at vi har et ansvar overfor hinanden
--ingermarie
| |
Lisbeth Jacobsen (08-09-2003)
| Kommentar
Fra : Lisbeth Jacobsen |
Dato : 08-09-03 08:05 |
|
"Inger Marie Jakobsen" <im_nospam@brunsgaard.dk> skrev i en meddelelse
news:Xns93EFC38DFC256imnospambrunsgaarddk@62.243.74.162...
> PS. Jeg har dog ikke skiftet mening om at vi har et ansvar overfor
hinanden
Hvem har vi så et ansvar for? Alle?
Narkomanen jeg møder på gaden? Alkoholikeren på bænken i parken? Min gamle
underbo? Min kværulante nabo?
I hvilken udstrækning gælder det ansvar?
Og har jeg et aktivt ansvar eller bare et passivt. Altså er jeg forpligtet
til aktivt at gøre noget for, at de får det godt? Eller er det nok, hvis jeg
bare sørger for ikke at krænke dem bevidst?
Og så vil jeg også gerne vide.... hvem har ansvaret for mig? *S*
Det ansvar har jeg troet, at jeg alene havde, så jeg vil gerne vide, hvem
jeg kan stille til ansvar for mit ve og vel.
Hvad betyder det for mit eget ansvar for mig selv, at andre har ansvar for
mig?
Og hvis det er andres ansvar, om jeg i dag får en god eller dårlig dag,
behøver jeg vel egentlig ikke gøre så meget selv?
Er det helt legalt, at jeg bliver tosset i dagens løb, hvis nogen gør noget,
der ikke stemmer overens med mine følelser og behov? Hvis det er deres
ansvar, at jeg har det godt, må der være nogen, jeg kan stille krav til.....
Mvh. Lisbeth
PS: den med ateisterne og de kristne forstår jeg ikke helt, så den lader jeg
ligge.
| |
Inger Marie Jakobsen (10-09-2003)
| Kommentar
Fra : Inger Marie Jakobsen |
Dato : 10-09-03 21:48 |
|
"Lisbeth Jacobsen" <jacobsenlisbeth@hotmail.com> wrote in
news:3f5c2b33$0$62$ba624c82@nntp05.dk.telia.net:
> "Inger Marie Jakobsen" <im_nospam@brunsgaard.dk> skrev i en meddelelse
> news:Xns93EFC38DFC256imnospambrunsgaarddk@62.243.74.162...
>
>> PS. Jeg har dog ikke skiftet mening om at vi har et ansvar overfor
> hinanden
>
> Hvem har vi så et ansvar for? Alle?
> Narkomanen jeg møder på gaden? Alkoholikeren på bænken i parken? Min
> gamle underbo? Min kværulante nabo?
Ja, i videste udstrækning. Jeg var meget uenig med Søren Krarup da han
mente at ordet "næste" er et synonym for "nabo". I min ordbog betyder
"næste" simpelthen "medmenneske".
> I hvilken udstrækning gælder det ansvar?
>
> Og har jeg et aktivt ansvar eller bare et passivt. Altså er jeg
> forpligtet til aktivt at gøre noget for, at de får det godt? Eller er
> det nok, hvis jeg bare sørger for ikke at krænke dem bevidst?
Du er ikke forpligtet til at begynde at trække dine leveregler ned over
deres liv. De er ikke umyndige.
Jeg er ked af det, men jeg må nok igen over i biblen for at finde et
billede der er alment kendt. Kan du huske den barmhjertige sameritaner?
Han gik altså ikke rundt og hjalp eller frelste jøder sådan generelt. Men
da han så een med at akut behov, så hjalp han.
>
> Og så vil jeg også gerne vide.... hvem har ansvaret for mig? *S*
> Det ansvar har jeg troet, at jeg alene havde, så jeg vil gerne vide,
> hvem jeg kan stille til ansvar for mit ve og vel.
Haha.. nice try. Sådan virker det da ikke. Man har i høj grad også
ansvaret for sig selv. Den mister man da ikke bare fordi andre også har
ansvar. Se i øvrigt to paragraffer nedenunder.
Jeg taler som nævnt om moralsk ansvar. Et ansvar man kan og bør påtage
sig selv, men ikke i samme grad pålægge andre.
>
> Hvad betyder det for mit eget ansvar for mig selv, at andre har ansvar
> for mig?
Ingenting. Hvorfor skulle det betyde noget?
> Og hvis det er andres ansvar, om jeg i dag får en god eller dårlig
> dag, behøver jeg vel egentlig ikke gøre så meget selv?
Tja.. måske, måske ikke. Men du glemmer at du også har ansvaret for alle
dine medmennesker og for at de får en god dag.
>
> Er det helt legalt, at jeg bliver tosset i dagens løb, hvis nogen gør
> noget, der ikke stemmer overens med mine følelser og behov? Hvis det
> er deres ansvar, at jeg har det godt, må der være nogen, jeg kan
> stille krav til.....
>
Nej. Dine handlinger må du vel ligesom selv stå til ansvar for.
Andres ansvar gælder indenfor rimelighedens grænser. Hvis de ikke med
rimelighed kunne vide at hvad de gjorde ville gøre dig ked af det,
skuffet eller vred så kunne de heller ikke have undgået det.
>
> PS: den med ateisterne og de kristne forstår jeg ikke helt, så den
> lader jeg ligge.
>
Den var vist også lidt intern Jeg oplevede for nogle år siden i en
nyhedsgruppe at en erklæret kristen person mente at ateister måtte være
mennesker uden moral. Grunden skulle være at for ateisterne var der ingen
Gud eller Bibel til at holde dem på dydens smalle sti.
Da jeg skrev det, så sad jeg faktisk og overvejede om jeg ikke havde haft
den samme umiddelbare reaktion overfor dig, som denne kristne person
havde. Jeg er i hvert tilfælde ret sikker på at det måtte have føles
sådan for dig. Så.. du kan anse det for at være en sær undskyldning
Jeg vil tro at min lille teori om ansvar overfor hinanden bygger på
tanken om at hvis vi alle bare var søde og rare mod hinanden så ville
verden være bedre at leve i. Det er sikkert bare utopi.
Men jeg mener altså stadig at personligt for mig selv at jeg har ansvaret
for at jeg ikke med vilje sårer andre på deres følelser - indenfor
rimelighedens grænser, naturligvis. Og det samme ansvar vil jeg
naturligvis tillægge alle andre normalt fungerende og nogenlunde
inteligente mennesker ;)
Så hvis nogen sårer mig, og de burde have vidst det ville såre, så
tillægger jeg dem skylden. Sådan er jeg så indrettet.
--ingermarie
| |
Lisbeth Jacobsen (10-09-2003)
| Kommentar
Fra : Lisbeth Jacobsen |
Dato : 10-09-03 22:12 |
|
"Inger Marie Jakobsen" <im_nospam@brunsgaard.dk> skrev i en meddelelse
news:Xns93F2E834036E0imnospambrunsgaarddk@62.243.74.162...
> Ja, i videste udstrækning. Jeg var meget uenig med Søren Krarup da han
> mente at ordet "næste" er et synonym for "nabo". I min ordbog betyder
> "næste" simpelthen "medmenneske".
Jeg mener ikke, det er praktisk muligt for mig at have ansvaret for alle de
mennesker du synes at mene jeg har ansvar for.
> Du er ikke forpligtet til at begynde at trække dine leveregler ned over
> deres liv. De er ikke umyndige.
Nej.. det er vi enige om. Men er jeg forpligtet til at tage mig af dem - og
hvornår, hvorfor og hvordan?
> Jeg er ked af det, men jeg må nok igen over i biblen for at finde et
> billede der er alment kendt. Kan du huske den barmhjertige sameritaner?
Jeg er ikke kristen, så jeg ved ikke, hvad du taler om.
> Han gik altså ikke rundt og hjalp eller frelste jøder sådan generelt. Men
> da han så een med at akut behov, så hjalp han.
Jeg ser mange, som - set med mine øjne - har et akut behov.
Men jeg griber ikke ind. Og vil også gerne være fri for, at tilfældige
mennesker griber ind mit liv bare fordi de mener, at jeg har et akut behov
*S*
> Haha.. nice try.
*S*
> Sådan virker det da ikke. Man har i høj grad også
> ansvaret for sig selv. Den mister man da ikke bare fordi andre også har
> ansvar. Se i øvrigt to paragraffer nedenunder.
jamen hvis andre også har ansvar, så kan jeg godt slække lidt *S*
> > Hvad betyder det for mit eget ansvar for mig selv, at andre har ansvar
> > for mig?
>
> Ingenting. Hvorfor skulle det betyde noget?
Så regner jeg ikke det ansvar for noget!
> > Og hvis det er andres ansvar, om jeg i dag får en god eller dårlig
> > dag, behøver jeg vel egentlig ikke gøre så meget selv?
>
> Tja.. måske, måske ikke. Men du glemmer at du også har ansvaret for alle
Jeg har ikke ansvaret.
Men jeg lover dig, at jeg hver eneste dag bidrager til, at mange får en god
dag *S*
> > Er det helt legalt, at jeg bliver tosset i dagens løb, hvis nogen gør
> > noget, der ikke stemmer overens med mine følelser og behov? Hvis det
> > er deres ansvar, at jeg har det godt, må der være nogen, jeg kan
> > stille krav til.....
> >
>
> Nej. Dine handlinger må du vel ligesom selv stå til ansvar for.
Jamen det er da de andres ansvar, at jeg får det godt......
Og at blive sur og tosset er ikke nødvendigvis en handling... det er en
følelse.
> Grunden skulle være at for ateisterne var der ingen
> Gud eller Bibel til at holde dem på dydens smalle sti.
Det er vel rigtigt nok *S*
Jeg er ikke kristen og holder mig ikke på det, der defineres som dydens
smalle sti.
> Da jeg skrev det, så sad jeg faktisk og overvejede om jeg ikke havde haft
> den samme umiddelbare reaktion overfor dig, som denne kristne person
> havde. Jeg er i hvert tilfælde ret sikker på at det måtte have føles
> sådan for dig. Så.. du kan anse det for at være en sær undskyldning
Ohh.. men jeg synes ikke du behøver undskylde.
Det har været ganske tankevækkende at debattere emnet med dig! *S*
> Jeg vil tro at min lille teori om ansvar overfor hinanden bygger på
> tanken om at hvis vi alle bare var søde og rare mod hinanden så ville
> verden være bedre at leve i. Det er sikkert bare utopi.
Men JEG mener jo, at man sagtens kan - og at man tillige bør! - være søde og
rare selvom man ikke har ansvaret for hinanden.
Mvh. Lisbeth
| |
Inger Marie Jakobsen (11-09-2003)
| Kommentar
Fra : Inger Marie Jakobsen |
Dato : 11-09-03 08:35 |
|
Du fortalte selv at du synes man burde hjælpe en gammel dame i toget med
at få hendes bagage op i nettet. Du fortalte også at man ikke burde grine
højlydt af en mand på gaden med et skævt hovede. Ikke fordi man havde et
ansvar overfor disse mennesker men fordi man bør opføre sig ordentligt og
tage hensyn til andre.
Er det ikke sandt? Du siger at man bør tage hensyn, mens jeg bruger et
ord som åbenbart virker stærkere på dig, nemlig ansvar. I det store hele
er vi enige om hvordan man bør opføre sig.
Men det ansvar jeg taler om er ikke det eneste hensyn man har. Folk kan
opføre sig så tåbeligt at det ansvar bortfalder og andre hensyn og ansvar
kan blive prioriteret højere.
Med det i mente, så lad mig lige svare på nogle udvalgte spørgsmål:
"Lisbeth Jacobsen" <jacobsenlisbeth@hotmail.com> wrote in
news:3f5f942e$1$23495$ba624c82@nntp04.dk.telia.net:
> "Inger Marie Jakobsen" <im_nospam@brunsgaard.dk> skrev i en meddelelse
> news:Xns93F2E834036E0imnospambrunsgaarddk@62.243.74.162...
>
>> Ja, i videste udstrækning. Jeg var meget uenig med Søren Krarup da
>> han mente at ordet "næste" er et synonym for "nabo". I min ordbog
>> betyder "næste" simpelthen "medmenneske".
>
> Jeg mener ikke, det er praktisk muligt for mig at have ansvaret for
> alle de mennesker du synes at mene jeg har ansvar for.
Ikke desto mindre mener du vel også at man bør udvise hensyn til andre,
selv fremmede mennesker af en anden baggrund (kulturel, social mv), ikke
sandt?
Når du siger "bør udvise hensyn" så siger jeg "have ansvar".
>
>> Du er ikke forpligtet til at begynde at trække dine leveregler ned
>> over deres liv. De er ikke umyndige.
>
> Nej.. det er vi enige om. Men er jeg forpligtet til at tage mig af dem
> - og hvornår, hvorfor og hvordan?
Hvad synes du selv?
>
>> Jeg er ked af det, men jeg må nok igen over i biblen for at finde et
>> billede der er alment kendt. Kan du huske den barmhjertige
>> sameritaner?
>
> Jeg er ikke kristen, så jeg ved ikke, hvad du taler om.
Det fleste mennesker i Danmark kender i een eller anden forstand mange
billeder fra biblen fordi de ikke bare er kristne billeder men også en
integreret del af dansk kultur. Lignelsen om den barmhjertige sameritaner
er et af de billeder som er bedst kendt, vil jeg tro.
Jeg er heller ikke græker og tror heller ikke på de græske myter og sagn.
Men når een siger at "det er et værre sisyfos arbejde", så ved jeg
nøjagtigt hvad han mener.
Jeg gik ud fra at du kendte fortællingen om den barmhjertige sameritaner.
>> > Hvad betyder det for mit eget ansvar for mig selv, at andre har
>> > ansvar for mig?
>>
>> Ingenting. Hvorfor skulle det betyde noget?
>
> Så regner jeg ikke det ansvar for noget!
Hvorfor ikke?
Vi taler her om delt ansvar - ligesom delt forældreansvar. Med den lille
forskel at jo mere voksen og myndig du bliver desto større ansvar har du
for dig selv. Men det betyder bestemt ikke at andre ikke har ansvar.
Ligesom een forælder ikke kan slække på ansvaret bare fordi den anden
forælder også har ansvaret.
> en god dag *S*
>
>> > Er det helt legalt, at jeg bliver tosset i dagens løb, hvis nogen
>> > gør noget, der ikke stemmer overens med mine følelser og behov?
>> > Hvis det er deres ansvar, at jeg har det godt, må der være nogen,
>> > jeg kan stille krav til.....
>> >
>>
>> Nej. Dine handlinger må du vel ligesom selv stå til ansvar for.
>
> Jamen det er da de andres ansvar, at jeg får det godt......
Nej. Det er andres ansvar at de ikke - inden for rimelighedens grænser -
betyder at du får det skidt. De har i øvrigt også andre ansvar at tage
hensyn til så dine følelser kan godt blive nedprioriteret.
>
> Men JEG mener jo, at man sagtens kan - og at man tillige bør! - være
> søde og rare selvom man ikke har ansvaret for hinanden.
>
Som sagt, jeg tror det er en uenighed om ord, ikke om hvordan man bør
opføre sig.
--ingermarie
| |
Lisbeth Jacobsen (11-09-2003)
| Kommentar
Fra : Lisbeth Jacobsen |
Dato : 11-09-03 16:52 |
|
"Inger Marie Jakobsen" <im_nospam@brunsgaard.dk> skrev i en meddelelse
news:Xns93F361C95C563imnospambrunsgaarddk@62.243.74.162...
> Er det ikke sandt? Du siger at man bør tage hensyn, mens jeg bruger et
> ord som åbenbart virker stærkere på dig, nemlig ansvar. I det store hele
> er vi enige om hvordan man bør opføre sig.
Ordet "ansvar" virker ikke stærkere på mig.
Der er bare i mine øjne tale om helt forskellige ting.
Det er ikke mit ansvar at købe ind til mine forældres aftensmad. Men smutter
jeg hjem en tur, kan jeg finde på at købe ind til aftensmaden.
Det ER IKKE mit ansvar, at damen får sin taske op i nettet - men jeg hjælper
hende formodentlig gerne. Medmindre hun - måske blandt andet fordi hun er
vant til at blive hjulpet med sådanne ting - har pakket den langt tungere
end jeg ville gøre.
Jeg ville hjælpe fordi jeg er flink. Ikke fordi jeg føler mig ansvarlig på
nogen måde.
> Ikke desto mindre mener du vel også at man bør udvise hensyn til andre,
> selv fremmede mennesker af en anden baggrund (kulturel, social mv), ikke
> sandt?
Jooooo..... ikke altid. Ikke for enhver pris. Det kommer sørme helt og
aldeles an på, hvad de har behov for, jeg skal tage hensyn til.
> Når du siger "bør udvise hensyn" så siger jeg "have ansvar".
Og jeg mener det er helt forskellige ting. *S*
> > Nej.. det er vi enige om. Men er jeg forpligtet til at tage mig af dem
> > - og hvornår, hvorfor og hvordan?
>
> Hvad synes du selv?
Jeg synes ikke, at man er forpligtet overhovedet til at tage sig af andre
end sine børn - og kun indtil de kan/bør forsørge sig selv.
> Det fleste mennesker i Danmark kender i een eller anden forstand mange
> billeder fra biblen fordi de ikke bare er kristne billeder men også en
> integreret del af dansk kultur. Lignelsen om den barmhjertige sameritaner
> er et af de billeder som er bedst kendt, vil jeg tro.
Jeg kender det som sagt ikke.
> Hvorfor ikke?
Hvis andres ansvar for mig ikke ændrer på MIT ansvar for mig, er det mig,
der har det fulde og totale ansvar. Og sådan synes jeg det rimeligvis skal
være. I hvert fald så længe jeg må formodes at være i stand til at påtage
mig ansvaret for mig selv.
> Vi taler her om delt ansvar - ligesom delt forældreansvar. Med den lille
> forskel at jo mere voksen og myndig du bliver desto større ansvar har du
> for dig selv. Men det betyder bestemt ikke at andre ikke har ansvar.
Jeg mener helt seriøst, at jeg alene har ansvaret for mig - så længe jeg
rent faktisk kan påtage mig det.
Og hvis jeg af en eller anden grund ikke kan, så mener jeg, at samfundet må
påtage sig ansvaret. (Det er dét, jeg i årevis har betalt skat for - og uden
at brokke mig over det.)
> Ligesom een forælder ikke kan slække på ansvaret bare fordi den anden
> forælder også har ansvaret.
Det kan de godt. Forældre deler sædvanligvis ansvaret mellem sig: du sørger
for at hente, så bringer jeg. Du sørger for tøjkøb så sørger jeg for at
lappe cyklen. Etc.
Men et barn er jo netop andres ansvar. Og derfor kan det være delt på flere.
Jeg er ikke andres ansvar. Jeg KAN selv så jeg har ansvaret alene - hvad
andre voksne også har.
> Nej. Det er andres ansvar at de ikke - inden for rimelighedens grænser -
> betyder at du får det skidt.
Tænk... det ansvar påtager jeg mig altså også selv.
> Som sagt, jeg tror det er en uenighed om ord, ikke om hvordan man bør
> opføre sig.
En ting er, hvordan man vælger at opføre sig. Noget andet er, hvad man bør.
Hvad man skal. Hvad man behøver. Og hvad man gør, selvom man hverken skal
eller behøver.
Mvh. Lisbeth
| |
Inger Marie Jakobsen (12-09-2003)
| Kommentar
Fra : Inger Marie Jakobsen |
Dato : 12-09-03 19:44 |
|
"Lisbeth Jacobsen" <jacobsenlisbeth@hotmail.com> wrote in
news:3f60afee$0$23488$ba624c82@nntp04.dk.telia.net:
> "Inger Marie Jakobsen" <im_nospam@brunsgaard.dk> skrev i en meddelelse
> news:Xns93F361C95C563imnospambrunsgaarddk@62.243.74.162...
>
>> Er det ikke sandt? Du siger at man bør tage hensyn, mens jeg bruger
>> et ord som åbenbart virker stærkere på dig, nemlig ansvar. I det
>> store hele er vi enige om hvordan man bør opføre sig.
>
> Ordet "ansvar" virker ikke stærkere på mig.
> Der er bare i mine øjne tale om helt forskellige ting.
Eh... Ok. Ordet ansvar virker ikke stærkere på dig end den gør på mig.
Det gider jeg da ikke diskutere
>> Når du siger "bør udvise hensyn" så siger jeg "have ansvar".
>
> Og jeg mener det er helt forskellige ting. *S*
Det er det naturligvis også. I og for sig. På en måde. Og så alligevel
ikke. Hvorfra kommer order "bør"? Der er vel en grund til at du ikke
skrev: "Man kan udvise hensyn" men at "man bør udvise hensyn". Forskellen
ligger i at man på een eller anden måde har et ansvar i et eller andet
omfang - mener jeg altså.
> Jeg synes ikke, at man er forpligtet overhovedet til at tage sig af
> andre end sine børn - og kun indtil de kan/bør forsørge sig selv.
Jeg kan se at jeg har måske formuleret mig klodset helt fra starten. Hvad
hvis jeg i stedet for skrev: "Man har ansvar for at man indenfor
rimelighedens grænser opfører sig således at man ikke på grund af
tankeløshed eller med vilje skader andre eller sætter dem i forlegenhed
eller sårer deres følelser."?
> Hvis andres ansvar for mig ikke ændrer på MIT ansvar for mig, er det
> mig, der har det fulde og totale ansvar. Og sådan synes jeg det
> rimeligvis skal være. I hvert fald så længe jeg må formodes at være i
> stand til at påtage mig ansvaret for mig selv.
>
>> Vi taler her om delt ansvar - ligesom delt forældreansvar. Med den
>> lille forskel at jo mere voksen og myndig du bliver desto større
>> ansvar har du for dig selv. Men det betyder bestemt ikke at andre
>> ikke har ansvar.
>
> Jeg mener helt seriøst, at jeg alene har ansvaret for mig - så længe
> jeg rent faktisk kan påtage mig det.
Det ved jeg. Men du spurgte til min holdning og den forsøgte jeg så at
forklare.
>
>> Ligesom een forælder ikke kan slække på ansvaret bare fordi den anden
>> forælder også har ansvaret.
>
> Det kan de godt. Forældre deler sædvanligvis ansvaret mellem sig: du
> sørger for at hente, så bringer jeg. Du sørger for tøjkøb så sørger
> jeg for at lappe cyklen. Etc.
Det er at dele de praktiske gøremål mellem sig. Ikke ansvaret.
>
>> Som sagt, jeg tror det er en uenighed om ord, ikke om hvordan man bør
>> opføre sig.
>
> En ting er, hvordan man vælger at opføre sig. Noget andet er, hvad man
> bør. Hvad man skal. Hvad man behøver. Og hvad man gør, selvom man
> hverken skal eller behøver.
Hvilken sætning passer så bedst på din holdning (find evt selv på flere
:
1. Man skal vise hensyn over for sine medmenneskers følelser.
2. Man bør vise hensyn over for sine medmenneskers følelser.
2. Man kan vise hensyn over for sine medmenneskers følelser.
--ingermarie
| |
Lisbeth Jacobsen (12-09-2003)
| Kommentar
Fra : Lisbeth Jacobsen |
Dato : 12-09-03 20:12 |
|
"Inger Marie Jakobsen" <im_nospam@brunsgaard.dk> skrev i en meddelelse
news:Xns93F4D3576D9ECimnospambrunsgaarddk@62.243.74.162...
> Det er det naturligvis også. I og for sig. På en måde. Og så alligevel
> ikke. Hvorfra kommer order "bør"? Der er vel en grund til at du ikke
> skrev: "Man kan udvise hensyn" men at "man bør udvise hensyn". Forskellen
Skarpt set! *S*
Ja.. der er en grund til, at jeg skriver BØR - for jeg mener man bør. Så
vidt muligt.... inden for rimelighedens og fornuftens grænse.
> ligger i at man på een eller anden måde har et ansvar i et eller andet
> omfang - mener jeg altså.
Jeg er helt enig.
Man har masser af ansvar. Og man bør være ansvarlig.
Man har blandt andet ansvar for at være et ordentlig menneske, der behandler
andre mennesker rimeligt.
Men for at vende tilbage til det, der var udgangspunktet: jeg mener ikke,
man hverken har, kan have eller bør have ansvaret for andres FØLELSER!
> Hvad hvis jeg i stedet for skrev: "Man har ansvar for at man indenfor
> rimelighedens grænser opfører sig således at man ikke på grund af
> tankeløshed eller med vilje skader andre eller sætter dem i forlegenhed
> eller sårer deres følelser."?
Det er vi helt enige i *S*
Men det er i mine øjne noget andet end at være ansvarlig for den andens
følelser.
> Hvilken sætning passer så bedst på din holdning (find evt selv på flere
> :
> 1. Man skal vise hensyn over for sine medmenneskers følelser.
> 2. Man bør vise hensyn over for sine medmenneskers følelser.
> 2. Man kan vise hensyn over for sine medmenneskers følelser.
De to sidste passer mig bedst *S*
Den første er jeg uenig i.
Det giver jo sig selv, at der altid er undtagelser, der bekræfter reglen.
Mvh. Lisbeth
| |
Inger Marie Jakobsen (13-09-2003)
| Kommentar
Fra : Inger Marie Jakobsen |
Dato : 13-09-03 20:57 |
|
"Lisbeth Jacobsen" <jacobsenlisbeth@hotmail.com> wrote in
news:3f621c21$0$23480$ba624c82@nntp04.dk.telia.net:
> "Inger Marie Jakobsen" <im_nospam@brunsgaard.dk> skrev i en meddelelse
> news:Xns93F4D3576D9ECimnospambrunsgaarddk@62.243.74.162...
>
> Men for at vende tilbage til det, der var udgangspunktet: jeg mener
> ikke, man hverken har, kan have eller bør have ansvaret for andres
> FØLELSER!
Ja, så må jeg vel give dig ret. Ikke fordi at jeg ikke har ret, men fordi
jeg formulerede mig upræcist. Det var bare lidt hurtigere at skrive at man
har ansvar for hinanden end at skrive den nedenstående, citerede smøre.
>
>> Hvad hvis jeg i stedet for skrev: "Man har ansvar for at man indenfor
>> rimelighedens grænser opfører sig således at man ikke på grund af
>> tankeløshed eller med vilje skader andre eller sætter dem i
>> forlegenhed eller sårer deres følelser."?
>
> Det er vi helt enige i *S*
Godt så. Så er der vel heller ikke noget at sige til at hvis man opfører
sig uansvarligt og altså kommer til at såre en anden person hvor man med
rimelighed kunne forvente at personen bliver såret og at personen ikke selv
har provokeret dette... <trække-vejret-puha> ja så er der god grund til at
denne person kan give een skylden for at vedkommende er blevet såret.
>
> Det giver jo sig selv, at der altid er undtagelser, der bekræfter
> reglen.
Jeps, og dem har vi ikke - fordi vi er seriøse debatører - draget med
ind i diskussionen fordi dette handler om normale mennesker i normale, men
lidt trælse situationer.
--ingermarie
| |
Henrik Andersen (21-10-2003)
| Kommentar
Fra : Henrik Andersen |
Dato : 21-10-03 08:34 |
|
100 % enig i alt Lisbeth her skriver
Mvh Henrik
"Lisbeth Jacobsen" <jacobsenlisbeth@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:3f583bf0$0$77$ba624c82@nntp05.dk.telia.net...
> "Inger Marie Jakobsen" <im_nospam@brunsgaard.dk> skrev i en meddelelse
> news:Xns93ECE08A1C7E3imnospambrunsgaarddk@62.243.74.162...
>
> > Du må meget undskylde, men jeg synes bare du gentager et argument som
jeg
> > ikke mener holder.
>
> OK.. men så prøv at forklare mig en ting...
>
> Jeg fortalte dig historien om ham, der rakkede ned på et navn uden at
vide,
> at det er min datters navn. Forestil dig bare, at han vidste, at det var
min
> datters navn!
>
> Jeg kunne blive dybt krænket over hans mening - vred, såret og ked af det.
> Jeg kunne blive hidsig og brokke mig. Jeg kunne begynde at græde......
>
> Eller jeg kunne trække på skulderen og tænke - DU kan ikke lide det, men
JEG
> synes det er et dejligt navn.
>
> Er han ansvarlig for, hvordan jeg i den givne situation reagerer? Eller er
> det ikke MIT ansvar?
>
> Jeg vil mene, det er mit!
>
> > Jeg forstår stadig ikke hvorfor jeg ikke har ansvaret
> > for at nogen får det skidt hvis jeg ved at vise lidt hensyn kunne have
> > undgået at være anledning til det.
>
> Jamen tag dog hensyn når du kan og vil *S*
> Behøver det ligefrem være dit ansvar, hvordan folk har det?
>
> > I øvrigt tror jeg vi er ude i ordkløveri.
>
> Det vil jeg godt nok mene at vi ikke (kun) er. Der er tale om noget meget
> essentielt, som mange mennesker efter min mening tager fejl af. Med
uheldige
> konsekvenser for dem selv især.
> Jeg mener det er ganske uheldogt og ulideligt at fralægge sig ansvaret for
> egne følelser og mene, at "de andre" har skylden og ansvaret for, om man
er
> vred eller glad.
>
> > Du mener at man bør tage så meget
> > hensyn til hinanden at man ikke mere eller mindre tilsigtet kommer til
at
> > såre hinandens følelser (indenfor rimelighedens grænser)
>
> Ja bestemt.
>
> > og jeg mener at man som hinandens medmennesker må tage så meget
> > ansvar for hinanden at man man ikke mere eller mindre tilsigtet
> > kommer til at såre hinandens følelser
> > (indenfor rimelighedens grænser). Det er vel på bundlinien det samme.
>
> Tjah.... jeg kan ikke påtage mig ansvaret for, at andre har det godt. Jeg
ka
> n i bedste fald hjælpe dem et stykke på vej - men ansvaret må de selv
tage.
> Jeg KAN ikke.
>
> > Det kender jeg godt. Jeg mener stadig at jeg har ansvaret hvis jeg ved
> > hvilke emner der er tabu for mit medmenneske og at jeg alligevel kommer
> ind
> > på emnet.
>
> Det er jeg så ikke enig i. Hvis emnet ellers er relevant eller nødvendigt
at
> tage op, så må den, der har et særligt problem med emnet, tackle sit
> problem.
>
> > Men ethvert ansvar har også sine grænser. Det ansvar man har
> > overfor sine medmennesker betyder ikke at man skal fuldstændig opgive
sine
> > egne krav og ønsker.
>
> Enig.
>
> > Du må også huske at den måde hun vælger at reagere på, at hun vælger at
> > lave en værre cirkus - det er hendes valg og hendes ansvar.
>
> Hendes jalousi er bestemt også hendes ansvar.
> Ikke kun måden hun reagerer på.
>
> Familien forsøgte at få hende til at gå i terapi med problemet - men hun
> mente seriøst, at hendes reaktion var den sunde og normale. Det var hendes
> mindre jaloux døtre, der var syge og forkert på den. Så hun valgte med
andre
> ord at leve med jalousien. Og det er jo hendes ret og hendes ansvar.
>
> > Iøvrigt lyder det for mig som om at man er mere bekymret over hendes
> > reaktion mht cirkuset end over hendes følelser. Og det var hendes
reaktion
> > der blev taget hensyn til - af egoistiske grunde.
>
> Jeg tror det var en blanding. Men man gad heller ikke det evindelige
> cirkus - så det har overvejende været for fredens skyld. Og altså for
deres
> egen skyld.
>
> > Ansvar er ikke nødvendigvis kun et begreb i loven. Det var aldrig den
> > fortolkning som jeg har diskuteret. Jeg taler om moralsk ansvar.
>
> Men at tale om folks næse ER noget helt andet end at gokke dem i nøden med
> en kæp. Også i moralsk forstand. Og da afgjort i juridisk *S*
>
> > Nej, nej. Jeg er bare *anledning* til den. Ansvaret på personen med det
> > svage kranium og ingen styrthjelm da selv tage
>
> Ikke enig. Folk har ikke selv nogen indflydelse på, OM en kæp i hovedet
> giver dem smerter.
> Om de reagerer med vrede eller et skuldertræk i situationen har de derimod
> stor indflydelse på og ansvar for.
>
> > Jeg har ikke ansvaret for dine følelser.. ikke sådan uden videre. Men
jeg
> > har ansvaret hvis jeg er anledning til dem og jeg - før jeg bliver
> > anledningen - godt er klar over at sådan kan det gå og jeg alligevel
> vælger
> > at blive anledningen.
>
> Jeg foretrækker nu, at JEG har ansvaret - og ikke du eller andre *S*
>
> > Hvordan har du det med sætningen: "Vi har alle et ansvar for vore
> > medmennesker" ?
>
> Jeg synes det er noget vrøvl. Man KAN IKKE have et sådant ansvar.
>
> > Du bliver vist nødt til at gøre dig mere umage hvis du skal
> > overbevise mig
>
> Jeg vil ikke overbevise dig *S*
>
> Det er helt op til dig selv, om du vil have ansvaret for dine egne
> følelser - eller du vil agere som et offer, der ikke selv evner at
bestemme,
> hvordan du vil have det i forskellige situationer.
>
> Jeg har valgt, at MINE følelser er MIT ansvar. Og jeg vil gerne forklare
> dig, hvorfor det er sådan.
> Men ønsker du at fralægge dig ansvaret og lade andre kontrollere dine
> følelsesmæssige reaktioner, er det ok med mig.
>
> > Naturligvis. Og i de tilfælde så har man naturligvis heller ikke
ansvaret.
>
> Ikke? *S*
>
> Så det er kun når man VED at folk bliver vrede, at man har ansvaret for
> deres vrede?
>
> Så det er med andre ord MIT ansvar, at min ekstremt koleriske kollega
hidser
> sig op, når jeg til tider afviser at hjælpe ham i det minut han ønsker
det?
> Fordi jeg tilfældigvis ved, at han er kolerisk.
>
> Det ansvar vil jeg godt nok ikke påtage mig. *S*
> Han får det samme høflige svar, som kolleger med et mindre kolerisk
> temperament.
>
> Flertallet at mine kolleger reagerer tålmodigt og siger "Du gør det bare,
> når du har tid". Og det er bestemt ikke MIT ansvar, at de er så tålmodige?
> Det er deres - det er jo fordi de er sunde, velfungerende og
> velafbalancerede mennesker.
>
> Det er ikke MIG, der har ansvaret for hverken den ene eller anden
reaktion.
>
> > Det er netop min pointe. Han kan ikke gøre for at han bliver sur over
> > hendes måde at være på.
>
> Gu kan han da gøre for det! *S*
>
> Han kan jo eksempelvis lære sig at håndtere sin vrede på en fornuftig
måde -
> det er faktisk muligt! At han ikke har gjort det, er hans ansvar.
>
> > Men han kan gøre for at han reagere ved at slå
> > hende.
>
> Også det.
>
> > Mit udgangspunkt er at vi har ansvar for hinanden.
>
> Ikke enig.
>
> Jeg har ansvaret for mine børn til de kan klare sig selv. Ingen andre. Og
> ikke længere.
>
> > Så er det jo ikke noget faktastisk og flot at vise hensyn til hinanden.
>
> Det er fantastisk og flot at være hjælpsom, omsorgsfuld m.m. netop fordi
du
> IKKE er forpligtet til det, men gør det alligevel.
>
> > Det er bare den måde vi er ment til at skulle være.
>
> Det er helt OK at passere drukkenbolten på gaden og mene, at hans liv og
> velvære er hans eget ansvar. Du er ikke forpligtet til at tage ansvaret på
> dig. Og jeg tror ikke nogen har haft til hensigt, at vi konstant skal
rende
> rundt og påtage os ansvaret for andre - frem for at påtage os ansvaret for
> os selv!
>
> > Men det er nemt at forfalde til at opføre sig skidt.
>
> Tjah.. kommer jo an på, hvad du mener er at opføre sig skidt.
> Jeg mener eksempelvis ikke, at jeg opfører mig skidt overhovedet ved at
lade
> drukkenbolten ligge på bænken og sove rusen ud indtil han vågner og
drikker
> sig endnu tættere på døden.
>
> > Et andet udgangspunkt kunne være (og det fortolker jeg så som dit
> > udgangspunkt): Vi har alle kun ansvaret for os selv.
>
> Ikke kun...
>
> Vi har også ansvaret for de børn, vi sætter i verden.
>
> > Og jeg forstår ikke hvorfor du har så travlt med at fralægge dig det
> ansvar
> > du må påtage dig for dine medmennesker.
>
> Jeg fralægger mig det ikke.
> Jeg har aldrig haft det, aldrig påtaget mig det.
>
> Jeg er dog et meget hjælpsomt og omsorgsfuldt menneske med en velpudset
> glorie *S*
> Men jeg gør det at lyst og overskud - og ikke fordi jeg mener, det er min
> pligt eller mit ansvar.
>
> > Har du nogen sinde været så sur på een du kender godt, at du har sagt
ting
> > som du *vidste* ville såre?
>
> Jada.
>
> > Du kender personen så godt at du ved lige
> > nøjagtig hvad du skal sige for at såre mest muligt. Og du er så vred at
du
> > gør det selvom alle røde lamper tænder og du ved at du vil fortryde det.
>
> Jada.
>
> > Hvis det sker, har man så ikke skylden for at denne person bliver såret?
>
> Nejda.
>
> Men behandler nogen mig på den måde, vil jeg mene, at det er mit ansvar,
> hvordan jeg reagerer - men hensynsløst af dem, at udnytte min sårbarhed
med
> vilje.
>
> > Nej, for han kunne da slet ikke vide det.
> > Men hvad hvis han havde kendt din datters navn?
>
> Så havde min reaktion været præcis den samme. Jeg ville ikke blive vred
> over, at han synes min datters navn er hæsligt. Jeg bryder mig ikke om det
> navn HAN har valgt til sin datter *S*
>
> Det havde ikke været hans ansvar - men mit selvfølgelig - om jeg var
blevet
> mopset og krænket. Eller jeg havde trukket på skulderen.
>
> For mig er det en hæslig tanke at overlade ansvaret for mine følelser og
> reaktioner til andre mennesker. Så ville jeg jo blive ked af det i langt
> større omfang, end jeg bliver.
>
> Det føles rart at vide, at man selv bestemmer, om andre skal have lov til
at
> ødelægge ens dag og humør.
>
> Mvh. Lisbeth
>
>
>
>
>
| |
Lars Fischer (21-10-2003)
| Kommentar
Fra : Lars Fischer |
Dato : 21-10-03 10:07 |
|
"Henrik Andersen" <dk8008REMOVETHIS@hotmail.com> wrote
> 100 % enig i alt Lisbeth her skriver
>
Ok - men behøvede du virkelig at gentage *alle* 290 linier for at sige
det?
Slet venligst i det du citerer - og skriv under det du citerer. Tak.
/Lars (FUT)
| |
Nette (21-08-2003)
| Kommentar
Fra : Nette |
Dato : 21-08-03 23:45 |
|
"Sabina Hertzum" skrev i en meddelelse
news:ak81b.52761$Kb2.2444483@news010.worldonline.dk...
> det kan det hurtigt gå hen og blive hvis moderen er på SU og mor og børn
> derfor nærmest går i laser, mens manden i huset dagligt går i armani
> habitter....
Jeg skal nok svare på dit andet indlæg senere, eller rettere i morgen, min
koncentration er næsten lig nul på dette tidspunkt, men min "tilstand" gør
at jeg ingen døgnrytme har...
Efter at have læst overstående afsnit, kom jeg til at tænke på et gammelt
ordsprog, så kan man jo selv bedømme, om det passer eller ej......
"Lige børn leget bedst"....
Godnat med jer
Nette
| |
Lisbeth Jacobsen (22-08-2003)
| Kommentar
Fra : Lisbeth Jacobsen |
Dato : 22-08-03 07:49 |
|
"Nette" <nettesnetpost@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:3f454b4d$0$24634$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> "Lige børn leget bedst"....
Hvis det også gælder på det økonomiske plan, er der mange, der må lege ret
dårligt. *S*
Mvh. Lisbeth
| |
Henrik Andersen (28-08-2003)
| Kommentar
Fra : Henrik Andersen |
Dato : 28-08-03 15:51 |
|
> Der er fælles udgifter og der er dine og mine indtægter. Indtægter
tildeles
> jo heller ikke efter, hvad der er "retfærdigt". Udgifter heller ikke for
> den sags skyld.
>
> Det er eksempelvis så uretfærdigt, at det er dyrere at bo i Kbh. og Århus
> end i resten af landet. Flytter den enlige mor sammen med en mand, der har
> 4-værelses ejerlejlighed i Kbh. vil hendes andel af huslejen blive
> væsentligt forhøjet, hvis hun før boede i en 2- værelses lejlighed i
> Bjerringbro. Og hvordan regner man det med... hvis man går op i, om det er
> "retfærdigt"?
Ja, den er ikke nødvendigtvis nem...
>
> Man behøver ikke gå op i, om det er retfærdigt. Man behøver ikke hænge sig
i
> alle disse detaljer. Gør man det, ville jeg også mene, at det er langt
> nemmere at dele det hele lige over. Indtægt og udgift. Det hele fælles.
>
> Spørgsmålet er så..... sikrer dét en retfærdig fordeling? Jeg vil jo mene,
> at det netop vil være en af de MEST uretfærdige løsninger.
Det er også det jeg er kommet frem til....
> Andre har behov for at markere, at det er dig og mig og vi to - og det er
> nok især den type, der vil kunne trives med at sige det samme om økonomien
i
> forholdet.
Ja, det er jeg enig med dig i.
> Man skal bare huske, at når skilsmissen står for døren, SKAL man til at gå
> op i dit, mit og vores. Og så kan det godt være, at man ikke mere synes,
> fordelingen har været "retfærdig". Specielt ikke, hvis man er ugift og
TROR
> at man har været fælles om det hele - og det så ved bodeling viser sig, at
> der er HAM der købte bilen, hvidevarerne, stereoanlægget, computerne,
> designermøblerne - og hende der betalte forbruget af dagligvarer.
Denne forstår jeg 100%, det var den ordning mine forældre kørte med,
det endte RIGTIGT galt....
Mvh Henrik
> Mvh. Lisbeth
>
>
| |
Torben Borre Larsen (21-08-2003)
| Kommentar
Fra : Torben Borre Larsen |
Dato : 21-08-03 17:34 |
|
"Papfaderen" <dk8008REMOVETHIS@hotmail.com> skriver:
>Jeg har mødt kvinden i mit liv, vi mødte hinanden lidt sent så
>hun havde nået at få 2 børn inden vi mødtes.
>
>Jeg elsker hende og begge hendes børn.
>
>Men så kommer vi til økonomien:
Jeg har læst alle svarene til dit indlæg, og må sige, at der er nok at
tage fat på af overvejelser. Men alligevel vil jeg gerne bidrage med et
indlæg.
Du skriver, ad du elsker kvinden og hendes dejlige børn. Dermed er min
slutning at I skal arbejde på en så fælles økonomi som muligt - også selv
om det er dig der tjener mest.
Du skriver, at kvinden i dit liv måske skal til at læse 3-4 år - uden
indkomst ud over SU. I de
3-4 år kommer du til at betale MEGET mens kvinden ikke betaler så meget.
Og fint med det, for uddannelsen er vigtig.
Imidlertid så kan det være en idé at lave et regnestykke på, hvad jeres
"husholdning m.v." koster årligt mens kvinden i dit liv studerer. Lav så
en kontrakt sammen og lad en advokat kigge på det. Kontrakten skal gå på,
at hvis forholdet går i stykker efter et vist antal måneder efter kvinden
har færdiggjort uddannelsen, ja så skal hun betale dig et månedligt
pengebeløb i x-antal måneder. Hvis forholdet derimod fortsætter, så skal
du sammen med kvinden og børnene glæde dig over at kvinden fik den ønskede
uddannelse og at I fortsat har det godt alle sammen....
Jeg kender et par, der har gennemført denne model med stor tilfredshed.
Held og lykke!
--
Venlig hilsen
Torben Borre Larsen
[torben@dui.dk] [ www.dui.dk]
| |
SE (21-08-2003)
| Kommentar
Fra : SE |
Dato : 21-08-03 23:09 |
|
"Papfaderen" <dk8008REMOVETHIS@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:T520b.51617$Kb2.2338876@news010.worldonline.dk...
> Hej der ude!
>
> Hvad og hvordan gør i andre derude når / hvis i flytter sammen
> med en der har to børn og i ikke selv har børn???
>
> Jeg mener Økonomisk, har i fælles økonomi eller delt op, som eks. sådan
her:
Da jeg mødte min mand havde han ikke noget sted at bo, og det var derfor
meget naturligt at han flyttede ind til mig fra dag 1. Han har 3 børn som vi
har hveranden weekend + betaler bidrag til.
Der har ikke på noget tidspunkt været tale om "dine og mine penge", men vi
har været fælles om det hele fra starten. Lige da jeg havde mødt ham, blev
han arbejdsløs og der var en del bøvl før han kunne få dagpenge. I den
periode levede vi af min (udmærkede) løn og det var det vi havde til deling.
Senere kom jeg på SU og så var det ham der tjente mest. Vi har ikke på noget
tidspunkt spekuleret over hvem der tjente hvad, men hos os hedder det at VI
tjener så og så meget. Den der har penge på sig betaler når vi handler og
vil den ene ud og shoppe, så tager man enten fra de penge man nu
tilfældigvis har liggende, eller man hæver på den ene af bankkontiene. Vi
har hver vores konto, da PBS trækker fra mig, men vi har fuldmagt og
hævekort til begge konti og fuld tillid til at vi spenderer med respekt for
hinanden og børnene.
Jeg har ikke på noget tidspunkt tænkt over at JEG betaler til HANS
børn....... Jeg bidrager til den fælles indtægt, hvoraf der så går x antal
kroner til børnene hver måned.
Hvis du allerede nu spekulerer i millimeterdemokrati mht. hendes børn og
jeres udgifter, så burde du efter min mening vente med at flytte sammen med
hende.
Hvis min mand og jeg skulle gå fra hinanden i morgen, så ville jeg ikke et
øjeblik ærgre mig over at jeg har betalt til HANS børn. Jeg har fået nogle
dejlige år sammen med dem allesammen (hvilket forhåbentlig fortsætter) og
jeg har nydt mit liv sammen med min mand, både med god og dårlig økonomi.
Hvis du elsker din kæreste, så må du sætte det over alt andet - ellers er
forholdet dømt til fiasko fra starten, da der uvægerligt vil blive
uoverensstemmelser mht det økonomiske.
/se
| |
nicolehh (22-08-2003)
| Kommentar
Fra : nicolehh |
Dato : 22-08-03 13:02 |
|
"Papfaderen" skrev d. 18-08-03 11:44 dette indlæg :
> Hej der ude!
>
> Hvad og hvordan gør i andre derude når / hvis i flytter sammen
> med en der har to børn og i ikke selv har børn???
>
> Jeg mener Økonomisk, har i fælles økonomi eller delt op,
>
> Jeg spørger fordi at jeg står i denne situation....
>
> Jeg har mødt kvinden i mit liv, vi mødte hinanden lidt sent så
> hun havde nået at få 2 børn inden vi mødtes.
>
> Jeg elsker hende og begge hendes børn.
>
> Men så kommer vi til økonomien:
>
> Lige nu bor jeg på et lejet værelse og hun bor sammen med
> børnene på samme måde som inden vi mødtes.
> Og det fungerer fint.
>
> MEN når / hvis vi flytter sammen snakker hun om at starte på
> en uddannelse der varer 3 ½ år, og det er på SU.
>
> Det ville så i praksis sige at HVIS vi flyttede sammen inden
> hun påbegyndte sin uddannelse ville jeg stå for at tjene
> en masse penge til hende og hendes børn som
> - uanset hvor meget jeg elsker dem og omvendt -
> stadigt ikke er mine børn.
>
> Når hun så bliver færdig med uddannelsen er det hendes plan at
> arbejde 30 timer om ugen, med andre ord ville det være
> - i mine øjne - unfair over for mig hvis det blev
> version 1. som beskrevet ovenfor.
>
> Hvor imod jeg selv hælder mere til version 2.
> da den jo - igen i mine øjne - ville være mere fair.
>
> Man kan fortolke det på flere måder, en kunne være at
> hvis hun insisterer på version 1. at hun så godtager at jeg 'køber'
> mig fri af mit ansvar, og det er jeg ikke enig i, for jeg tager
> og skal nok tage mit ansvar for de nuværende og evt kommende
> børn. Eks. er det mig der er med på første skoledag etc.
>
> Og jeg er også indforstået med at betale fælles husleje, vand,
> el, varme og madbudget.
> Det er når vi kommer til resten at jeg er i tvivl hvad der fair.
>
> Mvh En Betænksom Stedfader
>
>
Jeg har nu læst de tidligere svar, og vil bare gerne tilføje hvad jeg
har oplevet...
1. vi havde delvis fælles økonomi... 1/2 husleje, 1/2 forsikringer, 1/2
telefon osv.
MEN - de udgifter der var forbundet med hans biler og gamel gæld var
HANS udgifter, de udgifter der var forbundet med min gamle gæld var MINE
udgifter.
så vi havde delt fortid, og fælles nu/fremtid...
han tjente meget mere end mig, men havde han penge havde jeg penge og
omvendt, selv om vi havde hver vores konti...
den fælles gæld vi stifftede blev "delt op" så den del jeg købte for
(møbler) afdragede jeg på, den del han købte for (biler) afdragede han
på... osv.
Da det gik i stykker, som vi aldrig regnede med ville ske, var det nemt
at dele tingene, mine møbler hans biler... Og det der var købt fælles
delte vi mellem os...
Ingen børn!
2. vi har særskilt økonomi - han har ingen fast indtægt (tidligere
selvstændig, nu vikariatjobs), så han betaler reelt set halv husleje og
noget til kost, har han ingen penge en tid, har han stadig mad på bordet
og tag over hovet, men har han en stor indtjening en tid har jeg flere
penge til mig selv, får så også lidt af ham, når han har højvande i
kassen...
Det fungere perfekt, og der er ingen der føler sig snydt, vi sætter
simpelthen bare nydelse efter ydelse, og har så også en fælles datter,
der altid kommer i 1. række...
3. hvis dette forhold skulle gå i vasken og jeg fandt en ny, og han ikke
ville være med på at dele alle udgifter mellem os, så var det ud af
klappen inden han nåede døren...
Selvfølgelig skulle han ikke betalt ALT til min datter, men hvis der er
kærlighed til mig er der også til min datter, og så er der også fornuft
til at se, at hun altid vil være nr. 1 i mit liv...
Det vil jo altid være en besparelse at flytte sammen, én husleje, 1 x
forsikringer, én telefon mm.
Så jeg vil lige sige at hvis du ikke vil betale til hendes børn, så find
dig en uden børn, og hvis du ikke vil hjælpe hende når hun har lavvande,
så hold dig fra hende, for så er hun bedre tjent uden dig...
Undskyld, hvis det var hårdt sagt, men penge er ikke alt, kærlighed gør
lykkelig, det gør penge ikke...
Håber at du er blevet klogere af alle de versioner du har læst om
herinde, syntes jeg kan læse ud fra det du har skrevet tidligere at du
er ved at ændre din holdning en smule, hvilket jeg syntes er et godt
tegn, hvis i skal få et godt liv sammen, penge er en sur ting at skændes
over...
--
Leveret af:
http://www.kandu.dk/
"Vejen til en hurtig løsning"
| |
Jens (28-08-2003)
| Kommentar
Fra : Jens |
Dato : 28-08-03 15:06 |
|
Jeg har ikke været i din situation, men her er alligevel et par kommentarer.
Om jeg ville gå med til den ene eller anden type familieøkonomi afhænger
bl.a. af, hvor længe jeg havde kendt hende, og hvor tæt jeg følte mig
knyttet til hende og hendes børn. Jeg kunne godt forestille mig at starte
med delvis fællesøkonomi, hvor begge betalte til en fælles kasse og stak
resten af egen indtægt i egen lomme. Jeg kunne sikkert også acceptere at vi
ikke betalte lige meget til den fælles kasse, uden at det dermed blev rigtig
fællesøkonomi.
Under alle omstændigheder, hvis vi skulle have "rigtig" 100% fællesøkonomi,
ville beslutningen om, om hun skulle studere og på SU være en fælles
beslutning. Det kan jeg ikke garantere jeg ville gå med til. Når man har to
børn at forsørge, er der ikke noget odiøst i, at man må overveje nøje om man
har råd til at studere. Havde I kun delvis fællesøkonomi, kunne hun jo
selvfølgelig gøre hvad hun ville og kunne financiere.
Jeg kan godt forstå hvis du føler dig som skaffedyr hvis hun går på SU og du
stort set betaler hele gildet. Omvendt kan jeg også godt forstå hvis du går
med til hendes model og betaler med glæde. Folk er forskellige og der er
ingen facitliste. Jeg anerkender, at man kan have forskellig holdning til
disse ting, men jeg accepterer ikke Sabinas og andres synspunkt, at den ene
løsning er den eneste rigtige for alle par.
Hvad I gør er op til jer, men lykkes det ikke at blive enige, kan I jo ikke
flytte sammen.
Jeg er selv ved at flytte sammen med min barnløse kæreste. Hun vil ikke have
100% fællesøkonomi, da hun har gæld pga. tidligere overforbrug og sjusk (min
formulering), som hun gerne vil af med først. Om vi senere får fællesøkonomi
ved jeg ikke. Først skal hun lige vænne sig af med Gucci, Prada og Chanel
når dankortet er i minus. Hvis hun aldrig ændrer adfærd på det punkt, kommer
vi aldrig til at få fællesøkonomi, men det vil ikke hindre os i at få et
godt liv sammen.
Jens
| |
Henrik Andersen (28-08-2003)
| Kommentar
Fra : Henrik Andersen |
Dato : 28-08-03 16:07 |
|
Takker
Mvh Henrik
"Jens" <jensnospam@tiscali.dk> skrev i en meddelelse
news:E0o3b.235$Pf1.177@news.get2net.dk...
> Jeg har ikke været i din situation, men her er alligevel et par
kommentarer.
>
> Om jeg ville gå med til den ene eller anden type familieøkonomi afhænger
> bl.a. af, hvor længe jeg havde kendt hende, og hvor tæt jeg følte mig
> knyttet til hende og hendes børn. Jeg kunne godt forestille mig at starte
> med delvis fællesøkonomi, hvor begge betalte til en fælles kasse og stak
> resten af egen indtægt i egen lomme. Jeg kunne sikkert også acceptere at
vi
> ikke betalte lige meget til den fælles kasse, uden at det dermed blev
rigtig
> fællesøkonomi.
>
> Under alle omstændigheder, hvis vi skulle have "rigtig" 100%
fællesøkonomi,
> ville beslutningen om, om hun skulle studere og på SU være en fælles
> beslutning. Det kan jeg ikke garantere jeg ville gå med til. Når man har
to
> børn at forsørge, er der ikke noget odiøst i, at man må overveje nøje om
man
> har råd til at studere. Havde I kun delvis fællesøkonomi, kunne hun jo
> selvfølgelig gøre hvad hun ville og kunne financiere.
>
> Jeg kan godt forstå hvis du føler dig som skaffedyr hvis hun går på SU og
du
> stort set betaler hele gildet. Omvendt kan jeg også godt forstå hvis du
går
> med til hendes model og betaler med glæde. Folk er forskellige og der er
> ingen facitliste. Jeg anerkender, at man kan have forskellig holdning til
> disse ting, men jeg accepterer ikke Sabinas og andres synspunkt, at den
ene
> løsning er den eneste rigtige for alle par.
>
> Hvad I gør er op til jer, men lykkes det ikke at blive enige, kan I jo
ikke
> flytte sammen.
>
> Jeg er selv ved at flytte sammen med min barnløse kæreste. Hun vil ikke
have
> 100% fællesøkonomi, da hun har gæld pga. tidligere overforbrug og sjusk
(min
> formulering), som hun gerne vil af med først. Om vi senere får
fællesøkonomi
> ved jeg ikke. Først skal hun lige vænne sig af med Gucci, Prada og Chanel
> når dankortet er i minus. Hvis hun aldrig ændrer adfærd på det punkt,
kommer
> vi aldrig til at få fællesøkonomi, men det vil ikke hindre os i at få et
> godt liv sammen.
>
> Jens
>
>
>
| |
Sabina Hertzum (28-08-2003)
| Kommentar
Fra : Sabina Hertzum |
Dato : 28-08-03 21:52 |
|
Jens wrote:
> Jeg anerkender, at man kan
> have forskellig holdning til disse ting, men jeg accepterer ikke
> Sabinas og andres synspunkt, at den ene løsning er den eneste rigtige
> for alle par.
jeg har på ingen måde ment der kun var en løsning der var den rigtige, jeg
har blot argumenteret for hvorfor _jeg_ mener det er det mest fair.......
jeg anerkender da til fulde at der er forskellige løsninger, men mener dog
stadig at man bør som minimum være enige om hvordan det skal køre......
en af grundende til at jeg har argumenteret for mine synspunkter er blandt
andet fordi jeg fornemmer ud fra henriks beskrivelser, så har jeg og hans
kæreste forholdsvis ens synspunkter på det med økonomien......
> Hvad I gør er op til jer, men lykkes det ikke at blive enige, kan I
> jo ikke flytte sammen.
jo det kan de jo godt, men en af partnerne bliver taberen, og sansyneligvis
den der har færrest penge at gøre godt med..... eller som minimum
børnene.....
--
Knus Sabina
www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.
| |
Henrik Andersen (28-08-2003)
| Kommentar
Fra : Henrik Andersen |
Dato : 28-08-03 22:19 |
|
Svaret er NEJ....
Mvh Henrik
"Sabina Hertzum" <sabina@mandezonen.dk> skrev i en meddelelse
news:HXt3b.62177$Kb2.2666933@news010.worldonline.dk...
> Jens wrote:
> > Jeg anerkender, at man kan
> > have forskellig holdning til disse ting, men jeg accepterer ikke
> > Sabinas og andres synspunkt, at den ene løsning er den eneste rigtige
> > for alle par.
>
> jeg har på ingen måde ment der kun var en løsning der var den rigtige, jeg
> har blot argumenteret for hvorfor _jeg_ mener det er det mest fair.......
> jeg anerkender da til fulde at der er forskellige løsninger, men mener dog
> stadig at man bør som minimum være enige om hvordan det skal køre......
> en af grundende til at jeg har argumenteret for mine synspunkter er blandt
> andet fordi jeg fornemmer ud fra henriks beskrivelser, så har jeg og hans
> kæreste forholdsvis ens synspunkter på det med økonomien......
>
> > Hvad I gør er op til jer, men lykkes det ikke at blive enige, kan I
> > jo ikke flytte sammen.
>
> jo det kan de jo godt, men en af partnerne bliver taberen, og
sansyneligvis
> den der har færrest penge at gøre godt med..... eller som minimum
> børnene.....
> --
> Knus Sabina
>
> www.MandeZonen.dk
> Danmarks førende mandeportal.
>
>
| |
Sabina Hertzum (28-08-2003)
| Kommentar
Fra : Sabina Hertzum |
Dato : 28-08-03 22:26 |
|
Henrik Andersen wrote:
> Svaret er NEJ....
svaret på hvilket spørgsmål..... så vidt jeg kan se har jeg nemlig ikke
skrevet et spørgsmål i dette indlæg?????
--
Knus Sabina
www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.
| |
Lisbeth Jacobsen (28-08-2003)
| Kommentar
Fra : Lisbeth Jacobsen |
Dato : 28-08-03 23:29 |
|
"Henrik Andersen" <dk8008REMOVETHIS@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:rlu3b.62189$Kb2.2667950@news010.worldonline.dk...
> Svaret er NEJ....
Henrik... vil du ikke være flink at slette det du IKKE svarer på - og svare
UNDER det du svarer på. Det gør det nemmere at følge debatten. Og indlæggene
fylder mindre.
Du kan blive inspireret på www.usenet.dk
Mvh. Lisbeth
| |
Henrik Andersen (29-08-2003)
| Kommentar
Fra : Henrik Andersen |
Dato : 29-08-03 06:11 |
|
Yes
Mvh Henrik
>
> Henrik... vil du ikke være flink at slette det du IKKE svarer på - og
svare
> UNDER det du svarer på. Det gør det nemmere at følge debatten. Og
indlæggene
> fylder mindre.
>
> Du kan blive inspireret på www.usenet.dk
>
> Mvh. Lisbeth
>
>
| |
Jens (29-08-2003)
| Kommentar
Fra : Jens |
Dato : 29-08-03 09:46 |
|
Sabina Hertzum wrote
> Jens wrote:
> > Jeg anerkender, at man kan
> > have forskellig holdning til disse ting, men jeg accepterer ikke
> > Sabinas og andres synspunkt, at den ene løsning er den eneste rigtige
> > for alle par.
>
> jeg har på ingen måde ment der kun var en løsning der var den rigtige, jeg
> har blot argumenteret for hvorfor _jeg_ mener det er det mest fair.......
Okay, det beroliger mig. Det var sætninger som "det er i mine øjne fattigt
at flytte ind til en familie med et "dine og mine penge" synspunkt.......",
som fik mig til at tro, at du mener der er en rigtig og en forkert måde at
gøre det på.
Jeg respekterer folks ret til meninger. Men man kan ikke logisk argumentere
sig frem til, om det er mest fair, at
den ene økonomisk bidrager mere end den anden, eller
man bidrager lige meget og den ene derved har mindre til sig selv end den
anden.
> > Hvad I gør er op til jer, men lykkes det ikke at blive enige, kan I
> > jo ikke flytte sammen.
>
> jo det kan de jo godt,
Det jeg mente, men ikke fik udtrykt rigtigt, var, at hvis man ikke finder en
løsning som begge kan *acceptere*, kan man ikke flytte sammen.
> men en af partnerne bliver taberen, og sansyneligvis
> den der har færrest penge at gøre godt med..... eller som minimum
> børnene.....
Man kan nøjagtigt ligesåvel (eller ligeså skidt, om man vil) argumentere
for, at den der bidrager mest økonomisk, bliver taberen, hvis man følger din
favoritmodel.
Jens
| |
Sabina Hertzum (29-08-2003)
| Kommentar
Fra : Sabina Hertzum |
Dato : 29-08-03 11:39 |
|
Jens wrote
>> jeg har på ingen måde ment der kun var en løsning der var den
>> rigtige, jeg har blot argumenteret for hvorfor _jeg_ mener det er
>> det mest fair.......
>
> Okay, det beroliger mig. Det var sætninger som "det er i mine øjne
> fattigt at flytte ind til en familie med et "dine og mine penge"
> synspunkt.......", som fik mig til at tro, at du mener der er en
> rigtig og en forkert måde at gøre det på.
det er fordi du overser et par vigtigte ord tror jeg..... jeg skriver
"_i_mine_øjne" som klart udtrykker at jeg taler om min egen holdning til
sagen...... ;)
> Jeg respekterer folks ret til meninger. Men man kan ikke logisk
> argumentere sig frem til, om det er mest fair, at
>
> den ene økonomisk bidrager mere end den anden, eller
>
> man bidrager lige meget og den ene derved har mindre til sig selv end
> den anden.
jeg har i denne tråd kun set en løsning jeg kunne acceptere som fair, nemlig
den hvor parret betalte procentvis udfra indtægten til de fælles
udgifter.......
>>> Hvad I gør er op til jer, men lykkes det ikke at blive enige, kan I
>>> jo ikke flytte sammen.
>>
>> jo det kan de jo godt,
>
> Det jeg mente, men ikke fik udtrykt rigtigt, var, at hvis man ikke
> finder en løsning som begge kan *acceptere*, kan man ikke flytte
> sammen.
igen siger jeg at det kan man godt, hvis den ene part giver efter fordi
vedkommende er så forelsket at han/hun ikke kan forestille sig et liv uden
den anden....... det sker jo nu engang ;) ligesom det også sker at man
flytter sammen under den enes ide, men den anden part håber i smug at kunne
ændre på sagen undervejs.... begge sider er IMO uholdbare.... men bestemt
ike urealistiske.....
>> men en af partnerne bliver taberen, og sansyneligvis
>> den der har færrest penge at gøre godt med..... eller som minimum
>> børnene.....
>
> Man kan nøjagtigt ligesåvel (eller ligeså skidt, om man vil)
> argumentere for, at den der bidrager mest økonomisk, bliver taberen,
> hvis man følger din favoritmodel.
det kan man ja, men det er igen et spørgsmål om hvordan man definerer et
succesrigt forhold........
er det et forhold hvor begge parter er økonomisk uafhængige af hinanden
eller er det et forhold hvor begge er lykkelige for situationen som den
er.....
jeg kunne komme med flere eksembler ;)
i sidste ende vil det altid være et spørgsmål om hvad partnerne ønsker i et
forhold........ hvis den ene ønsker at dele hele livet, det sure med det
søde og så videre og så videre, og den anden kun ønsker at dele en del af
det, så opstår der en konflikt som på et eller andet tidspunkt skal
afgøres......
personligt definerer jeg et succerigt forhold ud fra følelserne
indvolveret....... er alle i familien glade og lykkelige størstedelen af
tiden, så er det en succes........ men hvis den ene render rundt og er
konstant bekymret så er det imo ikke........
--
Knus Sabina
www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.
| |
Lisbeth Jacobsen (29-08-2003)
| Kommentar
Fra : Lisbeth Jacobsen |
Dato : 29-08-03 14:47 |
|
"Sabina Hertzum" <sabina@mandezonen.dk> skrev i en meddelelse
news:I2G3b.62379$Kb2.2682299@news010.worldonline.dk...
> jeg har i denne tråd kun set en løsning jeg kunne acceptere som fair,
nemlig
> den hvor parret betalte procentvis udfra indtægten til de fælles
> udgifter.......
Hvilken indtægt skal bruges som grundlag? Udbetalt løn? Skattepligtig
indtægt? Hvad med formue?
Det er ikke svært - slet ikke for en mand med mange penge og revisor eller
advokat i baghånden - at få det til at se ud som om han har en lillebitte
indtægt. Det gør mange jo. Ikke nødvendigvis for at snyde konen eller
kæresten - men snarere for at slippe billigst muligt i skat.
En fordeling, der er baseret på procenter i forhold til indtægt er ikke
nødvendigvis særlig fair.
Nogle er bedre end andre til at administrere deres penge. Er det fair, at
den, der er dårligst til at administrere penge, belaster det fælles budget?
Kender du mandetypen, der ikke laver mad, hvis han er alene med ungerne...
men i stedet ringer efter familie pizzaer med cola. Eller han smutter lige
på burgerbaren med hele banden - og lejer video på vejen hjem, så han får
fred? *S* Er det fair, hvis en fattig studerende, mor til to børn og på SU,
skal betale til den slags forbrug?
Jeg har svært ved at se, at man kan fordele økonomi og andet i et forhold på
en fair måde. Der vil altid være detaljer, der udelukker, at det bliver
fair.
An so fucking what? Er det overhovedet vigtigt, om det er fair fordelt? Det
må være hæsligt at leve sammen med et menneske, der konstant forholder sig
til, om dit eller dat er fair.....
> igen siger jeg at det kan man godt, hvis den ene part giver efter fordi
> vedkommende er så forelsket at han/hun ikke kan forestille sig et liv uden
> den anden....... det sker jo nu engang ;) ligesom det også sker at man
> flytter sammen under den enes ide, men den anden part håber i smug at
kunne
> ændre på sagen undervejs.... begge sider er IMO uholdbare.... men bestemt
> ike urealistiske.....
Det er de næppe. Men som du skriver indledningsvist er der tale om at give
efter. Og det er valg, man foretager. Man kan også vælge IKKE at give efter.
> det kan man ja, men det er igen et spørgsmål om hvordan man definerer et
> succesrigt forhold........
> er det et forhold hvor begge parter er økonomisk uafhængige af hinanden
> eller er det et forhold hvor begge er lykkelige for situationen som den
> er.....
Begge forhold kan være succesfulde.
Begge forhold kan ende som katastrofer.
Man kan ligefrem være økonomisk uafhængige af hinanden og lykkelige for
situationen som den er. Ligesom man kan være økonomisk afhængige af hinanden
og være lykkelige for situationen som den er.
> i sidste ende vil det altid være et spørgsmål om hvad partnerne ønsker i
et
> forhold........ hvis den ene ønsker at dele hele livet, det sure med det
> søde og så videre og så videre, og den anden kun ønsker at dele en del af
> det, så opstår der en konflikt som på et eller andet tidspunkt skal
> afgøres......
Bingo.... dét afgørende er ikke, hvad parterne vælger - men om de er enige
om den løsning, de vælger.
Mvh. Lisbeth
| |
Sabina Hertzum (29-08-2003)
| Kommentar
Fra : Sabina Hertzum |
Dato : 29-08-03 15:29 |
|
Lisbeth Jacobsen wrote:
> "Sabina Hertzum" <sabina@mandezonen.dk> skrev i en meddelelse
> news:I2G3b.62379$Kb2.2682299@news010.worldonline.dk...
>
>> jeg har i denne tråd kun set en løsning jeg kunne acceptere som
>> fair, nemlig den hvor parret betalte procentvis udfra indtægten til
>> de fælles udgifter.......
>
> Hvilken indtægt skal bruges som grundlag? Udbetalt løn? Skattepligtig
> indtægt? Hvad med formue?
umiddelbart ville jeg mene udbetalt løn, eller som udgangspunkt det man har
i hænderne at kontanter..
> Det er ikke svært - slet ikke for en mand med mange penge og revisor
> eller advokat i baghånden - at få det til at se ud som om han har en
> lillebitte indtægt. Det gør mange jo. Ikke nødvendigvis for at snyde
> konen eller kæresten - men snarere for at slippe billigst muligt i
> skat.
ja, men hvis man ikke er ude på at snyde konen, bør udgangspunktet være at
man deler ligeligt ud fra hvad der kommer ind af kroner, uanset om der
bliver snydt med det eller ej......
> En fordeling, der er baseret på procenter i forhold til indtægt er
> ikke nødvendigvis særlig fair.
for hvem?
umiddelbart set, synes jeg den er langt mere fair end mange andre
løsninger..... bemærk iøvrigt at jeg aldrig har snakket om at det er fair at
have 100% fælles økonomi, blot at jeg synes det er langt den mest
hensigtsmæssige måde at have en familie på.....
> Nogle er bedre end andre til at administrere deres penge. Er det
> fair, at den, der er dårligst til at administrere penge, belaster det
> fælles budget?
nej da, men eftersom det er et fælles budget, og der er tale om fælles
udgifter, må man stole nok på hinanden til at vide at partneren ikke bevidst
belaster det fælles budget....
> Kender du mandetypen, der ikke laver mad, hvis han er alene med
> ungerne... men i stedet ringer efter familie pizzaer med cola. Eller
> han smutter lige på burgerbaren med hele banden - og lejer video på
> vejen hjem, så han får fred? *S* Er det fair, hvis en fattig
> studerende, mor til to børn og på SU, skal betale til den slags
> forbrug?
nej, men med 100% fælles økonomi kommer hun jo heller ikke til det......
derudover er der vel tale om faste fælles udgifter de procenter skal bruges
til.....
> Jeg har svært ved at se, at man kan fordele økonomi og andet i et
> forhold på en fair måde. Der vil altid være detaljer, der udelukker,
> at det bliver fair.
når vi snakker faste udgifter ( som husleje, vand, varme, licens og så
videre) så synes jeg faktisk at procenterne er den mest fair måde at gøre
det på, da begge parter betaler det ud af deres indtægt der er deres
andel......
> An so fucking what? Er det overhovedet vigtigt, om det er fair
> fordelt? Det må være hæsligt at leve sammen med et menneske, der
> konstant forholder sig til, om dit eller dat er fair.....
ja, so fucking what......
jeg er skam på ingen måde fortaler for en 100% fair løsning, så ville jeg jo
ikke synes at 100% fælles er den bedste løsning vel?
og ja, det må være ulideligt at leve sammen med en der vender hver 5 øre og
kigger efter fairmærket........
det eneste jeg siger er at HVIS der skal være tale om en din, min og vores
økonomi, så synes jeg personligt at procentmetoden er den mest fair
fordeling......
>> igen siger jeg at det kan man godt, hvis den ene part giver efter
>> fordi vedkommende er så forelsket at han/hun ikke kan forestille sig
>> et liv uden den anden....... det sker jo nu engang ;) ligesom det
>> også sker at man flytter sammen under den enes ide, men den anden
>> part håber i smug at kunne ændre på sagen undervejs.... begge sider
>> er IMO uholdbare.... men bestemt ike urealistiske.....
>
> Det er de næppe. Men som du skriver indledningsvist er der tale om at
> give efter. Og det er valg, man foretager. Man kan også vælge IKKE at
> give efter.
ja det kan man..... man kan også vælge at prøve at lade være med at blive
forelsket... man kan også vælge aldrig at flytte sammen..... man kan vælge
så meget..... men igen så er der følelser med i spillet, og dem kan man ikke
altid 100% vælge....
>> det kan man ja, men det er igen et spørgsmål om hvordan man
>> definerer et succesrigt forhold........
>> er det et forhold hvor begge parter er økonomisk uafhængige af
>> hinanden eller er det et forhold hvor begge er lykkelige for
>> situationen som den er.....
>
> Begge forhold kan være succesfulde.
> Begge forhold kan ende som katastrofer.
enig..... det kommer an på hvad parterne i forholdet definerer som
succes......
> Man kan ligefrem være økonomisk uafhængige af hinanden og lykkelige
> for situationen som den er. Ligesom man kan være økonomisk afhængige
> af hinanden og være lykkelige for situationen som den er.
enig......
>> i sidste ende vil det altid være et spørgsmål om hvad partnerne
>> ønsker i et forhold........ hvis den ene ønsker at dele hele livet,
>> det sure med det søde og så videre og så videre, og den anden kun
>> ønsker at dele en del af det, så opstår der en konflikt som på et
>> eller andet tidspunkt skal afgøres......
>
> Bingo.... dét afgørende er ikke, hvad parterne vælger - men om de er
> enige om den løsning, de vælger.
just my point, som jeg også har sagt flere gange ;)
--
Knus Sabina
www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.
| |
Henrik Andersen (31-08-2003)
| Kommentar
Fra : Henrik Andersen |
Dato : 31-08-03 14:04 |
|
> umiddelbart ville jeg mene udbetalt løn, eller som udgangspunkt det man
har
> i hænderne at kontanter..
Ok, hvorfor?
> for hvem?
> umiddelbart set, synes jeg den er langt mere fair end mange andre
> løsninger..... bemærk iøvrigt at jeg aldrig har snakket om at det er fair
at
> have 100% fælles økonomi, blot at jeg synes det er langt den mest
> hensigtsmæssige måde at have en familie på.....
Det er så i orden, men det er bestemt ikke min mening.
> > Nogle er bedre end andre til at administrere deres penge. Er det
> > fair, at den, der er dårligst til at administrere penge, belaster det
> > fælles budget?
>
> nej da, men eftersom det er et fælles budget, og der er tale om fælles
> udgifter, må man stole nok på hinanden til at vide at partneren ikke
bevidst
> belaster det fælles budget....
Jeg har intet mod et fælles budget, men jeg er imod 'fælles økonomi /
indkomst'...
Jeg mener, hvorfor betale udgifter der IKKE er fælles ???
Der kunne jo hurtigt gå 'Married with children' i den...
> > Kender du mandetypen, der ikke laver mad, hvis han er alene med
> > ungerne... men i stedet ringer efter familie pizzaer med cola. Eller
> > han smutter lige på burgerbaren med hele banden - og lejer video på
> > vejen hjem, så han får fred? *S* Er det fair, hvis en fattig
> > studerende, mor til to børn og på SU, skal betale til den slags
> > forbrug?
>
> nej, men med 100% fælles økonomi kommer hun jo heller ikke til det......
Det må du gerne forklare, for i mine øjne kommer hun jo klart og tydeligt
til det...
>
> når vi snakker faste udgifter ( som husleje, vand, varme, licens og så
> videre) så synes jeg faktisk at procenterne er den mest fair måde at gøre
> det på, da begge parter betaler det ud af deres indtægt der er deres
> andel......
Med andre ord, det villreelt kunne betale sig at ha' en LAV indkomst???
jeg er skam på ingen måde fortaler for en 100% fair løsning, så ville jeg
jo
> ikke synes at 100% fælles er den bedste løsning vel?
Så er vi enige
> og ja, det må være ulideligt at leve sammen med en der vender hver 5 øre
og
> kigger efter fairmærket........
Ja....
> det eneste jeg siger er at HVIS der skal være tale om en din, min og vores
> økonomi, så synes jeg personligt at procentmetoden er den mest fair
> fordeling......
%vis regnet ud i udgifter, ikke i indtægt....
Hvis det var det du mente er jeg enig...
>
> ja det kan man..... man kan også vælge at prøve at lade være med at blive
> forelsket... man kan også vælge aldrig at flytte sammen.....
Ja, det overvejer jeg netop nu, for kommer der ud af det?
man kan vælge
> så meget..... men igen så er der følelser med i spillet, og dem kan man
ikke
> altid 100% vælge....
Næe, men man kan vælge den indflydelse man lader dem have....
> enig..... det kommer an på hvad parterne i forholdet definerer som
> succes......
Ja, de bahøver ikke mene det samme, men begge parters succekriterier bør
være opfyldt...
> >> i sidste ende vil det altid være et spørgsmål om hvad partnerne
> >> ønsker i et forhold........ hvis den ene ønsker at dele hele livet,
> >> det sure med det søde og så videre og så videre, og den anden kun
> >> ønsker at dele en del af det, så opstår der en konflikt som på et
> >> eller andet tidspunkt skal afgøres......
> >
> > Bingo.... dét afgørende er ikke, hvad parterne vælger - men om de er
> > enige om den løsning, de vælger.
>
> just my point, som jeg også har sagt flere gange ;)
> --
Det ender jo med at vi alle er enige
Mvh henrik
| |
Sabina Hertzum (31-08-2003)
| Kommentar
Fra : Sabina Hertzum |
Dato : 31-08-03 14:18 |
|
Henrik Andersen wrote:
>> umiddelbart ville jeg mene udbetalt løn, eller som udgangspunkt det
>> man har i hænderne at kontanter..
>
> Ok, hvorfor?
hvorfor hvad?
som udgangspunkt må der jo være tale om at man går ud fra de penge der er at
arbejde med.....
>> nej da, men eftersom det er et fælles budget, og der er tale om
>> fælles udgifter, må man stole nok på hinanden til at vide at
>> partneren ikke bevidst belaster det fælles budget....
>
> Jeg har intet mod et fælles budget, men jeg er imod 'fælles økonomi /
> indkomst'...
hvorfor?
> Jeg mener, hvorfor betale udgifter der IKKE er fælles ???
hvilket udgifter i et 100% ligeværdigt forhold er IKE fælles??
> Der kunne jo hurtigt gå 'Married with children' i den...
er det din rollemodel??
>>> Kender du mandetypen, der ikke laver mad, hvis han er alene med
>>> ungerne... men i stedet ringer efter familie pizzaer med cola. Eller
>>> han smutter lige på burgerbaren med hele banden - og lejer video på
>>> vejen hjem, så han får fred? *S* Er det fair, hvis en fattig
>>> studerende, mor til to børn og på SU, skal betale til den slags
>>> forbrug?
>>
>> nej, men med 100% fælles økonomi kommer hun jo heller ikke til
>> det......
>
> Det må du gerne forklare, for i mine øjne kommer hun jo klart og
> tydeligt til det...
hvorfor gør hun det? eksembel....
hun tjener xx.xxx, og han tjener yyy.yyy, han har tendenser til at ville
bruge penge på cola og video, hun har ikke.... hans indtægt er stor nok til
at kunne rumme hans udskejelser, og dermed vil hendes reelt set ikke blive
påvirket.....
>> når vi snakker faste udgifter ( som husleje, vand, varme, licens og
>> så videre) så synes jeg faktisk at procenterne er den mest fair måde
>> at gøre det på, da begge parter betaler det ud af deres indtægt der
>> er deres andel......
>
> Med andre ord, det villreelt kunne betale sig at ha' en LAV
> indkomst???
hvis begge parter har en lav indtægt, ville den procentvise inddeling jo
blive forholdsmæssigt det højere for begge parter.....
>> det eneste jeg siger er at HVIS der skal være tale om en din, min og
>> vores økonomi, så synes jeg personligt at procentmetoden er den mest
>> fair fordeling......
>
> %vis regnet ud i udgifter, ikke i indtægt....
> Hvis det var det du mente er jeg enig...
har du læst de samme indlæg jeg har??
som jeg forstår den metode på så er det noget i stilen med at alle udgifter
lægges i en pulje..... udgifter bliver udregnet og lavet til et budget som
begge skal være med til at dele...... indtægterne bliver udregnet og
indpasset sådan at når man så begge parter betaler 60% af sine indtægter til
budgettet, så passer kassen...
det kan godt være at hun måske betaler xxxx og han betaler yyyy, men i
sidste ende vil de begge have 40% af deres indtægt tilbage til
solderi.......
>> ja det kan man..... man kan også vælge at prøve at lade være med at
>> blive forelsket... man kan også vælge aldrig at flytte sammen.....
>
> Ja, det overvejer jeg netop nu, for kommer der ud af det?
????
> man kan vælge
>> så meget..... men igen så er der følelser med i spillet, og dem kan
>> man ikke altid 100% vælge....
>
> Næe, men man kan vælge den indflydelse man lader dem have....
enig....
>> enig..... det kommer an på hvad parterne i forholdet definerer som
>> succes......
>
> Ja, de bahøver ikke mene det samme, men begge parters succekriterier
> bør være opfyldt...
enig.....
>>> Bingo.... dét afgørende er ikke, hvad parterne vælger - men om de er
>>> enige om den løsning, de vælger.
>>
>> just my point, som jeg også har sagt flere gange ;)
>> --
>
> Det ender jo med at vi alle er enige
*G* næppe, men en del af tingene kan vi da i det mindste blive enige om ;)
--
Knus Sabina
www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.
| |
Henrik Andersen (31-08-2003)
| Kommentar
Fra : Henrik Andersen |
Dato : 31-08-03 14:49 |
|
> som udgangspunkt må der jo være tale om at man går ud fra de penge der er
at
> arbejde med.....
Jeg mener at det er lidt meget mere logisk at arbejde ud fra de penge der
skal bruges...
> >> nej da, men eftersom det er et fælles budget, og der er tale om
> >> fælles udgifter, må man stole nok på hinanden til at vide at
> >> partneren ikke bevidst belaster det fælles budget....
> >
> > Jeg har intet mod et fælles budget, men jeg er imod 'fælles økonomi /
> > indkomst'...
>
> hvorfor?
Fordi min partner og jeg har SÅ forskellige præferencer at starte et forhold
på....
> > Jeg mener, hvorfor betale udgifter der IKKE er fælles ???
>
> hvilket udgifter i et 100% ligeværdigt forhold er IKE fælles??
Hvor kommer ligeværdigt fra og hvordan definerer DU det?
P.S. Ville du betale til eks, en B & O freak af en kæreste hvis du ikke
kunne udstå synet af B & O???
> > Der kunne jo hurtigt gå 'Married with children' i den...
>
> er det din rollemodel??
Bingo, det er jo NETOP det det ikke er
> >>> Kender du mandetypen, der ikke laver mad, hvis han er alene med
> >>> ungerne... men i stedet ringer efter familie pizzaer med cola. Eller
> >>> han smutter lige på burgerbaren med hele banden - og lejer video på
> >>> vejen hjem, så han får fred? *S* Er det fair, hvis en fattig
> >>> studerende, mor til to børn og på SU, skal betale til den slags
> >>> forbrug?
> >>
> >> nej, men med 100% fælles økonomi kommer hun jo heller ikke til
> >> det......
> >
> > Det må du gerne forklare, for i mine øjne kommer hun jo klart og
> > tydeligt til det...
>
> hvorfor gør hun det? eksembel....
> hun tjener xx.xxx, og han tjener yyy.yyy, han har tendenser til at ville
> bruge penge på cola og video, hun har ikke.... hans indtægt er stor nok
til
> at kunne rumme hans udskejelser, og dermed vil hendes reelt set ikke blive
> påvirket.....
De har ret hvis de har Individuel Økonomi, men hvis den er fælles, kommer
hun til at lide under hans måde at bruge penge på...
> >> når vi snakker faste udgifter ( som husleje, vand, varme, licens og
> >> så videre) så synes jeg faktisk at procenterne er den mest fair måde
> >> at gøre det på, da begge parter betaler det ud af deres indtægt der
> >> er deres andel......
> >
> > Med andre ord, det villreelt kunne betale sig at ha' en LAV
> > indkomst???
>
> hvis begge parter har en lav indtægt, ville den procentvise inddeling jo
> blive forholdsmæssigt det højere for begge parter.....
Det vil sige, at for at ha et ligeværdigt forhold skal BEGGE parter være
tabere?
> >> det eneste jeg siger er at HVIS der skal være tale om en din, min og
> >> vores økonomi, så synes jeg personligt at procentmetoden er den mest
> >> fair fordeling......
> >
> > %vis regnet ud i udgifter, ikke i indtægt....
> > Hvis det var det du mente er jeg enig...
>
> har du læst de samme indlæg jeg har??
> som jeg forstår den metode på så er det noget i stilen med at alle
udgifter
> lægges i en pulje..... udgifter bliver udregnet og lavet til et budget som
> begge skal være med til at dele...... indtægterne bliver udregnet og
> indpasset sådan at når man så begge parter betaler 60% af sine indtægter
til
> budgettet, så passer kassen...
Hvorfor?
> det kan godt være at hun måske betaler xxxx og han betaler yyyy, men i
> sidste ende vil de begge have 40% af deres indtægt tilbage til
> solderi.......
Logisk, men ikke enig....
> >> ja det kan man..... man kan også vælge at prøve at lade være med at
> >> blive forelsket... man kan også vælge aldrig at flytte sammen.....
> >
> > Ja, det overvejer jeg netop nu, for kommer der ud af det?
>
> ????
En smutter... HVAD kommer der ud af det?
Eks. en glad familie og en glad mig (som det er nu, hvor vi ikke bor
sammen), eller
en glad familie og en ked mig hvis vi flytter sammen... Og IKKE kan blive
enige...
> > man kan vælge
> >> så meget..... men igen så er der følelser med i spillet, og dem kan
> >> man ikke altid 100% vælge....
> >
> > Næe, men man kan vælge den indflydelse man lader dem have....
>
> enig....
>
> >> enig..... det kommer an på hvad parterne i forholdet definerer som
> >> succes......
> >
> > Ja, de bahøver ikke mene det samme, men begge parters succekriterier
> > bør være opfyldt...
>
> enig.....
>
> >>> Bingo.... dét afgørende er ikke, hvad parterne vælger - men om de er
> >>> enige om den løsning, de vælger.
> >>
> >> just my point, som jeg også har sagt flere gange ;)
> >> --
> >
> > Det ender jo med at vi alle er enige
>
> *G* næppe, men en del af tingene kan vi da i det mindste blive enige om ;)
Ja, ok
Mvh Henrik
> Knus Sabina
>
> www.MandeZonen.dk
> Danmarks førende mandeportal.
>
>
| |
Sabina Hertzum (31-08-2003)
| Kommentar
Fra : Sabina Hertzum |
Dato : 31-08-03 17:28 |
|
Henrik Andersen wrote:
>> som udgangspunkt må der jo være tale om at man går ud fra de penge
>> der er at arbejde med.....
>
> Jeg mener at det er lidt meget mere logisk at arbejde ud fra de penge
> der skal bruges...
det gøres der jo også........
>>> Jeg har intet mod et fælles budget, men jeg er imod 'fælles økonomi
>>> / indkomst'...
>>
>> hvorfor?
>
> Fordi min partner og jeg har SÅ forskellige præferencer at starte et
> forhold på....
øhhhhhh det forstår jeg ikke...... det var ikke det jeg spurgte om.....
jeg spurgte om hvorfor du har noget imod fælles økonomi.....
>>> Jeg mener, hvorfor betale udgifter der IKKE er fælles ???
>>
>> hvilket udgifter i et 100% ligeværdigt forhold er IKE fælles??
>
> Hvor kommer ligeværdigt fra og hvordan definerer DU det?
at begge har lige vægt i hvordan forholdet og livet skal fungere.......
> P.S. Ville du betale til eks, en B & O freak af en kæreste hvis du
> ikke kunne udstå synet af B & O???
det vil være noget jeg ville tage til debat med min kæreste......
jeg har faktisk en lydnørd til kæreste, og det er også ok..... han får lov
at købe de ting vores økonomi kan bære, og tager så tilgængæld hensyn til
mine sarte øjne der ikke kan fordrage synet af sådan en sort klods af et
hifi anlæg.....
>> hvorfor gør hun det? eksembel....
>> hun tjener xx.xxx, og han tjener yyy.yyy, han har tendenser til at
>> ville bruge penge på cola og video, hun har ikke.... hans indtægt er
>> stor nok til at kunne rumme hans udskejelser, og dermed vil hendes
>> reelt set ikke blive påvirket.....
>
> De har ret hvis de har Individuel Økonomi, men hvis den er fælles,
> kommer hun til at lide under hans måde at bruge penge på...
hvorfor?? det kan jeg virkelig ikke gennemskue.....
>> hvis begge parter har en lav indtægt, ville den procentvise
>> inddeling jo blive forholdsmæssigt det højere for begge parter.....
>
> Det vil sige, at for at ha et ligeværdigt forhold skal BEGGE parter
> være tabere?
hvordan definerer du tabere?? er man en taber bare fordi man i en periode
ikke tjener så meget?
>> har du læst de samme indlæg jeg har??
>> som jeg forstår den metode på så er det noget i stilen med at alle
>> udgifter lægges i en pulje..... udgifter bliver udregnet og lavet
>> til et budget som begge skal være med til at dele...... indtægterne
>> bliver udregnet og indpasset sådan at når man så begge parter
>> betaler 60% af sine indtægter til budgettet, så passer kassen...
>
> Hvorfor?
det var en beskrivelse, jeg kan ikke rigtigt forstå dit spørgsmål....
>> det kan godt være at hun måske betaler xxxx og han betaler yyyy, men
>> i sidste ende vil de begge have 40% af deres indtægt tilbage til
>> solderi.......
>
> Logisk, men ikke enig....
hvordan skulle det så køres for at du ville synes det var retfærdigt?
> En smutter... HVAD kommer der ud af det?
> Eks. en glad familie og en glad mig (som det er nu, hvor vi ikke bor
> sammen), eller
> en glad familie og en ked mig hvis vi flytter sammen... Og IKKE kan
> blive enige...
eks: en glad dig og en ulykkelig kæreste der ikke kan forstå at du ikke vil
dele livet på lige fod med hende.....
prøv engang at se på diverse facts.... din kæreste vil gerne have i kører
økonomien som jeg foretrækker...... tror du ikke at mine argumenter et eller
andet sted rammer rimelig godt ind i hvad hun tænker? eller har du en
konkret viden om hvad der foregår i hendes hovede i denne sag?
--
Knus Sabina
www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.
| |
Lars Fischer (01-09-2003)
| Kommentar
Fra : Lars Fischer |
Dato : 01-09-03 01:05 |
|
"Henrik Andersen" <dk8008REMOVETHIS@hotmail.com>
> P.S. Ville du betale til eks, en B & O freak af en kæreste hvis
> du ikke kunne udstå synet af B & O???
Hvis B&O, designermøbler eller hvad det nu er, er vigtigt for min
partner, så må det indgå i den fælles prioritering - som naturligvis
tager hensyn til begges parters behov.
Læg iøvrigt mærker til, at det ikke kun er et spørgsmål om penge.
Hvis min partner er B&O freak og jeg er til engelske rørforstærkere og
elektrostathøjttalere, så påvirker valget ikke kun økonomien, men osse
hvordan vores stuer ser ud. Det samme med designermøblerne.
I mine øjne holder det ikke i et parforhold at sige "jeg gør hvad jeg
vil for mine penge, du kan gøre hvad du vil for dine". Når man bruger
penge bruger man typisk osse andre ressourcer, f.eks. plads, tid, etc.
I et parforhold kan man ikke bruge plads, tid eller penge uden at det
påvirker partneren. Har man tænkt sig at bruge meget er det smart at
være enige om det først.
> De har ret hvis de har Individuel Økonomi, men hvis den er
> fælles, kommer hun til at lide under hans måde at bruge penge
> på...
Well - Cola og burgere i ny og næ vælter nok ikke økonomien, så det er
vel ikke *det* der skal gøre udslaget for om det skal være individuel
eller fælles økonomi. Hvis det derimod handler om cola og burgere
hver dag, så er vi pludselig ude i noget med sundhed (især når der er
børn med i spillet), og der er vi igen ovre i noget der kræver fælles
stillingtagen, uanset økonomien.
Hvis man har børn sammen er der faktisk meget lidt der *ikke* kræver
fælles beslutning.
/Lars
| |
Sabina Hertzum (01-09-2003)
| Kommentar
Fra : Sabina Hertzum |
Dato : 01-09-03 07:14 |
|
Lars Fischer wrote:
> Hvis man har børn sammen er der faktisk meget lidt der *ikke* kræver
> fælles beslutning.
jeg vil så vove den forsigtige påstand at uanset om man har børnene sammen
eller ej skal der være fælles enighed om hvordan børnene skal behandles og
omgåes......
det nytter jo ikke at den ene forælder er til baby-enzo og den anden er til
H&M hvis de begge handler ind...... ligesom det heller ikke nytter at den
ene siger ja når den anden siger nej.....
opdragelse er imo en ting man som minimum skal være enige om, uanset om man
er biologisk relateret til barnet eller ej......
--
Knus Sabina
www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.
| |
Lars Fischer (01-09-2003)
| Kommentar
Fra : Lars Fischer |
Dato : 01-09-03 10:31 |
|
"Sabina Hertzum" <sabina@mandezonen.dk>
> Lars Fischer wrote:
>> Hvis man har børn sammen er der faktisk meget lidt der *ikke*
>> kræver fælles beslutning.
>
> jeg vil så vove den forsigtige påstand at uanset om man har
> børnene sammen eller ej skal der være fælles enighed om hvordan
> børnene skal behandles og omgåes......
Sikkert - det lyder ihvertfald rimeligt nok. Jeg har ikke rigtig
nogen erfaring med bonus-børn, og har ikke tænkt særligt over, om der
er forskel. Men ideelt burde der ikke være.
/Lars
| |
Sabina Hertzum (01-09-2003)
| Kommentar
Fra : Sabina Hertzum |
Dato : 01-09-03 10:36 |
|
Lars Fischer wrote:
>> jeg vil så vove den forsigtige påstand at uanset om man har
>> børnene sammen eller ej skal der være fælles enighed om hvordan
>> børnene skal behandles og omgåes......
>
> Sikkert - det lyder ihvertfald rimeligt nok. Jeg har ikke rigtig
> nogen erfaring med bonus-børn, og har ikke tænkt særligt over, om der
> er forskel. Men ideelt burde der ikke være.
der vil nok altid være en forskel i den følelse den voksne har for
barnet.... altså vil kærligheden en bioforælder føler for et barn være
instinktiv og betingelsesløs..... hvor en bonusforælders følelser jo ofte
vil være "tillærte", altså forstået på den måde at man opbygger et kærligt
forhold og med tiden elsker det barn som var det familie......
som bonusforælder "forelsker" man sig jo ikke i barnet på helt samme måde
som en bioforælder.....
det jeg dog siger er at når man har barnet sammen i hverdagen, skal der være
en "rød tråd" i opdragelsen og behandlingen af barnet.......
--
Knus Sabina
www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.
| |
Lars Fischer (02-09-2003)
| Kommentar
Fra : Lars Fischer |
Dato : 02-09-03 11:53 |
|
"Sabina Hertzum" <sabina@mandezonen.dk>
> der vil nok altid være en forskel i den følelse den voksne har
> for barnet
Det lyder rimeligt. Som sagt: det er ikke noget jeg har erfaring med.
> det jeg dog siger er at når man har barnet sammen i hverdagen,
> skal der være en "rød tråd" i opdragelsen og behandlingen af
> barnet.......
Ja.
/Lars
| |
Kirstine (31-08-2003)
| Kommentar
Fra : Kirstine |
Dato : 31-08-03 15:44 |
|
In article <zAm4b.63025$Kb2.2781420@news010.worldonline.dk>,
sabina@mandezonen.dk says...
> Henrik Andersen wrote:
> > Jeg mener, hvorfor betale udgifter der IKKE er fælles ???
>
> hvilket udgifter i et 100% ligeværdigt forhold er IKE fælles??
At være i et ligeværdigt forhold er vel ikke det samme som, at man ikke
kan beslutte og træffe valg for sig selv? Jeg har det ting, som kun er
mig ig mit, selvom jeg lever i et parforhold, ligesom jeg træffer valg,
der er mine, selvom jeg lever i et parforhold. Vi er partnere i livet -
ikke det samme individ.
Jeg har eksempelvis valgt at starte på en videreuddannelse. Den koster
en bondegård og skal tages ved siden af mit fuldtidsjob. Jeg har da
snakket med min kæreste om det, men ultimativt er valgt mit. Ligesom
udgiften til uddannelsen er min, som jeg selv betaler af mine egne
penge, som jeg har tjent på mit job.
Vi er da fælles om langt det meste - men jeg kan ikke forstå, hvorfor
det opfattes så dårligt, hvis man også gerne vil have noget, der er ens
eget...eller det vil jeg i hvert fald gerne
Kirstine
---
http://www.minipip.dk
*Trying to do what works - trying to do what matters*
| |
Sabina Hertzum (31-08-2003)
| Kommentar
Fra : Sabina Hertzum |
Dato : 31-08-03 17:32 |
|
Kirstine wrote:
> At være i et ligeværdigt forhold er vel ikke det samme som, at man
> ikke kan beslutte og træffe valg for sig selv? Jeg har det ting, som
> kun er mig ig mit, selvom jeg lever i et parforhold, ligesom jeg
> træffer valg, der er mine, selvom jeg lever i et parforhold. Vi er
> partnere i livet - ikke det samme individ.
nej, det siger jeg såsandelig heller ikke.......
> Jeg har eksempelvis valgt at starte på en videreuddannelse. Den koster
> en bondegård og skal tages ved siden af mit fuldtidsjob. Jeg har da
> snakket med min kæreste om det, men ultimativt er valgt mit. Ligesom
> udgiften til uddannelsen er min, som jeg selv betaler af mine egne
> penge, som jeg har tjent på mit job.
jamen fint så længe i kan blive enige....... men det hjælper jo et fedt hvis
du vil uddannes i københavn og din kæreste vil flytte på landet og tilbringe
resten af livet med at passe grise.... en af jer er så nødt til at give sig,
om ikke andet så i en periode, for at forholdet kan bestå.....
> Vi er da fælles om langt det meste - men jeg kan ikke forstå, hvorfor
> det opfattes så dårligt, hvis man også gerne vil have noget, der er
> ens eget...eller det vil jeg i hvert fald gerne
det er det bestemt heller ikke, men der er visse ting som man kan dele fra
og andre ting man ikke kan....
hvad du gør med din uddannelse er primært din egen beslutning, medmindre det
feks involverer din kæreste i form af boligforhold, økonomi eller
lign....... så skal han vel som minimum gøre klart at han støtter dig eller
hvad? og hvis han ikke støtter dig er i vel nødt til at finde en eller anden
form for kompromis for at forholdet kan bestå.....
> *Trying to do what works - trying to do what matters*
nice ;)
--
Knus Sabina
www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.
| |
Kirstine (01-09-2003)
| Kommentar
Fra : Kirstine |
Dato : 01-09-03 07:06 |
|
In article <vqp4b.63136$Kb2.2791210@news010.worldonline.dk>,
sabina@mandezonen.dk says...
> Kirstine wrote:
> > At være i et ligeværdigt forhold er vel ikke det samme som, at man
> > ikke kan beslutte og træffe valg for sig selv? Jeg har det ting, som
> > kun er mig ig mit, selvom jeg lever i et parforhold, ligesom jeg
> > træffer valg, der er mine, selvom jeg lever i et parforhold. Vi er
> > partnere i livet - ikke det samme individ.
>
> nej, det siger jeg såsandelig heller ikke.......
Okay - så var det mig, der misforstod, hvad du mente med dit spørgsmål
om, hvilke udgifter i et 100% ligeværdigt forhold, der ikke var fælles.
Jeg forstod det som, at i et forhold er alt fælles...det var bare det,
jeg opponerede imod.
> > Jeg har eksempelvis valgt at starte på en videreuddannelse. Den koster
> > en bondegård og skal tages ved siden af mit fuldtidsjob. Jeg har da
> > snakket med min kæreste om det, men ultimativt er valgt mit. Ligesom
> > udgiften til uddannelsen er min, som jeg selv betaler af mine egne
> > penge, som jeg har tjent på mit job.
>
> jamen fint så længe i kan blive enige....... men det hjælper jo et fedt hvis
> du vil uddannes i københavn og din kæreste vil flytte på landet og tilbringe
> resten af livet med at passe grise.... en af jer er så nødt til at give sig,
> om ikke andet så i en periode, for at forholdet kan bestå.....
Selvfølgeligt - et parforhold består jo af mange kompromiser hen ad
vejen. I ovenstående forholdt jeg mig primært til den økonomiske side af
det.
Man er nødt til at lytte til hinanden og give hinanden plads - også til
ting, som man måske ikke altid selv finder så vigtige. Hvis man ikke kan
finde ud af det, så er forholdet måske ikke det bedste for hverken den
ene eller den anden part.
Og så ville jeg i øvrigt aldrig indlede et forhold til mand, der som
udgangspunkt drømte om et liv på landet - jeg er for glad for storbyen
og for bange for naturen til den slags
> > Vi er da fælles om langt det meste - men jeg kan ikke forstå, hvorfor
> > det opfattes så dårligt, hvis man også gerne vil have noget, der er
> > ens eget...eller det vil jeg i hvert fald gerne
>
> det er det bestemt heller ikke, men der er visse ting som man kan dele fra
> og andre ting man ikke kan....
> hvad du gør med din uddannelse er primært din egen beslutning, medmindre det
> feks involverer din kæreste i form af boligforhold, økonomi eller
> lign....... så skal han vel som minimum gøre klart at han støtter dig eller
> hvad? og hvis han ikke støtter dig er i vel nødt til at finde en eller anden
> form for kompromis for at forholdet kan bestå.....
Tjah - mit udgangspunkt er et lidt andet. Jeg ville aldrig bede min
kæreste om at flytte, skifte job eller droppe en uddannelse for min
skyld. Hvis det er *min* drøm, så må jeg også gøre arbejdet. Jeg har
klart brug for, at han vil støtte mig - men hvis han ikke vil, skal det
ikke være den eneste grund til at lade være. Og hvis han ikke vil støtte
mig i min drøm, så ville jeg nok begynde at tvivle på vores forhold.
Min uddannelse skal tages i Rorup, som ligger syd for Roskilde. Så jeg
skal pendle fra indre København til Rorup for at uddanne mig, samtidig
med at mit parforhold, mit job og mit øvrige liv skal passes. Det ville
aldrig falde mig ind at bede min kæreste om at rykke teltpælene op og
flytte, så jeg ikke skulle tage så langt, ligesom jeg ikke forlanger, at
vi anskaffer os en ekstra bil eller at han skal tage det offentlige på
job, så jeg kan bruge bilen. Jeg har bedt om hans forståelse for, at jeg
vil være mindre hjemme i perioder, og jeg har bedt om hans støtte og
feedback hen ad vejen, for ingen af os kan vide, hvordan det vil påvirke
vores liv sammen, og jeg skal selvfølgelig være lydhør for, hvordan han
oplever det.
> > *Trying to do what works - trying to do what matters*
>
> nice ;)
Thank you
Kirstine
---
http://www.minipip.dk
*Trying to do what works - trying to do what matters*
| |
Sabina Hertzum (01-09-2003)
| Kommentar
Fra : Sabina Hertzum |
Dato : 01-09-03 07:32 |
|
Kirstine wrote:
> Okay - så var det mig, der misforstod, hvad du mente med dit spørgsmål
> om, hvilke udgifter i et 100% ligeværdigt forhold, der ikke var
> fælles.
> Jeg forstod det som, at i et forhold er alt fælles...det var bare det,
> jeg opponerede imod.
det jeg prøvede på at sige er at når man først lever sammen og har et fælles
liv flyder alt efterhånden sammen og det bliver på sigt svært at skelne
mellem dit og mit...... i et ligeværdigt ( ikke udelukkende økonomisk
ligeværdige) forhold bør begge parter have noget at skulle have sagt i alle
beslutninger der påvirker familien som sådan.....
>> jamen fint så længe i kan blive enige....... men det hjælper jo et
>> fedt hvis du vil uddannes i københavn og din kæreste vil flytte på
>> landet og tilbringe resten af livet med at passe grise.... en af jer
>> er så nødt til at give sig, om ikke andet så i en periode, for at
>> forholdet kan bestå.....
>
> Selvfølgeligt - et parforhold består jo af mange kompromiser hen ad
> vejen. I ovenstående forholdt jeg mig primært til den økonomiske side
> af det.
jamen fint nok, men nu er der jo samtidig tale om en privat drøm der i
realiteten betyder mest for dig, men også på sigt kan betyde noget for den
familie du har valgt at leve i.....
> Man er nødt til at lytte til hinanden og give hinanden plads - også
> til
> ting, som man måske ikke altid selv finder så vigtige. Hvis man ikke
> kan finde ud af det, så er forholdet måske ikke det bedste for
> hverken den ene eller den anden part.
netop ;)
> Og så ville jeg i øvrigt aldrig indlede et forhold til mand, der som
> udgangspunkt drømte om et liv på landet - jeg er for glad for storbyen
> og for bange for naturen til den slags
*G* sådan er vi jo så forskellige...... jeg har selv en drøm om en dag at
flytte på landet i et lille nedlagt landbrug og få en lille stald med et par
heste....... min kæreste har samme drøm, hvor stalden blot er byttet ud med
et lille værksted til hans bil........ ;)
>> det er det bestemt heller ikke, men der er visse ting som man kan
>> dele fra og andre ting man ikke kan....
>> hvad du gør med din uddannelse er primært din egen beslutning,
>> medmindre det feks involverer din kæreste i form af boligforhold,
>> økonomi eller lign....... så skal han vel som minimum gøre klart at
>> han støtter dig eller hvad? og hvis han ikke støtter dig er i vel
>> nødt til at finde en eller anden form for kompromis for at forholdet
>> kan bestå.....
>
> Tjah - mit udgangspunkt er et lidt andet. Jeg ville aldrig bede min
> kæreste om at flytte, skifte job eller droppe en uddannelse for min
> skyld. Hvis det er *min* drøm, så må jeg også gøre arbejdet.
enig, men igen, hvis din drøm påvirker hele familien, så skal der jo et
eller andet sted et alvorligt kompromis til hvis din kæreste ikke deler din
drøm....
> Jeg har
> klart brug for, at han vil støtte mig - men hvis han ikke vil, skal
> det
> ikke være den eneste grund til at lade være. Og hvis han ikke vil
> støtte
> mig i min drøm, så ville jeg nok begynde at tvivle på vores forhold.
just my point ;)
> Min uddannelse skal tages i Rorup, som ligger syd for Roskilde. Så jeg
> skal pendle fra indre København til Rorup for at uddanne mig, samtidig
> med at mit parforhold, mit job og mit øvrige liv skal passes. Det
> ville aldrig falde mig ind at bede min kæreste om at rykke teltpælene
> op og
> flytte, så jeg ikke skulle tage så langt, ligesom jeg ikke forlanger,
> at
> vi anskaffer os en ekstra bil eller at han skal tage det offentlige på
> job, så jeg kan bruge bilen. Jeg har bedt om hans forståelse for, at
> jeg
> vil være mindre hjemme i perioder, og jeg har bedt om hans støtte og
> feedback hen ad vejen, for ingen af os kan vide, hvordan det vil
> påvirke vores liv sammen, og jeg skal selvfølgelig være lydhør for,
> hvordan han oplever det.
din kæreste lyder dejlig, og hvis det på sigt påvirker jeres familie så
meget som du måske forventer, skulle det ikke undre mig at han selv tilbyder
at du kan få bilen i stedet for ham, hvis det så betyder at han ser mere til
dig ;)
jeg vil så også sige at mht at rykke teltpælene op så længe muligheden for
at pendle er der, så er det lidt ligegyldigt.....
men for at tage et eksembel i mit eget liv..... jeg var netop færdig med min
uddannelse da min kæreste fik hvad vi troede var drømmejobbet i
københavn..... det første halve år pendlede han, og havde et værelse hvor
han kunne crashe de dage hvor han ikke kom hjem..... men vi taler om en
daglig rejse på 2½ time hver vej, og på sigt fungerede det bare ikke......
jeg havde et job i en salon og fungerede fint der.......
jeg valgte så at sige at jeg følte selv jeg ville kunne få job og have det
fint på sjælland, så vi fandt en bolig og har nu været bosat herovre i snart
2 år..... jeg har desværre ikke haft heldet med mig, da jeg umiddelbart
efter vores flytning blev alvorligt syg og måtte jo så opereres 3 gange
inden for de næste 9 mdr.... hvilket i praksis betyder at min job situation
er forholdsvis svær....
jeg kunne dengang have valgt den nemme løsning og sige at jeg ikke ville
flytte af forskellige årsager, men jobbet betød mere for min kæreste end mit
liv generelt set i jylland betød for mig, så valget var egentligt ikke
svært......
dertil skal siges at min kæreste dengang ikke spurgte om jeg ville
flytte..... vi talte om det, ja, men valget var i sidste ende mit, fordi det
ville betyde mest for mig og min søn at flytte.........
--
Knus Sabina
www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.
| |
Lisbeth Jacobsen (01-09-2003)
| Kommentar
Fra : Lisbeth Jacobsen |
Dato : 01-09-03 16:00 |
|
"Sabina Hertzum" <sabina@mandezonen.dk> skrev i en meddelelse
news:QJB4b.63338$Kb2.2814242@news010.worldonline.dk...
> det jeg prøvede på at sige er at når man først lever sammen og har et
fælles
> liv flyder alt efterhånden sammen og det bliver på sigt svært at skelne
> mellem dit og mit......
Sådan behøver det ikke være *S*
Mvh. Lisbeth
| |
Sabina Hertzum (01-09-2003)
| Kommentar
Fra : Sabina Hertzum |
Dato : 01-09-03 16:21 |
|
Lisbeth Jacobsen wrote:
> "Sabina Hertzum" <sabina@mandezonen.dk> skrev i en meddelelse
> news:QJB4b.63338$Kb2.2814242@news010.worldonline.dk...
>
>> det jeg prøvede på at sige er at når man først lever sammen og har
>> et fælles liv flyder alt efterhånden sammen og det bliver på sigt
>> svært at skelne mellem dit og mit......
>
> Sådan behøver det ikke være *S*
sikkert ikke, men det må da være et trist samliv hvis man hele tiden har en
finger på hvor dit liv starter og mit slutter.....
--
Knus Sabina
www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.
| |
Lisbeth Jacobsen (01-09-2003)
| Kommentar
Fra : Lisbeth Jacobsen |
Dato : 01-09-03 18:24 |
|
"Sabina Hertzum" <sabina@mandezonen.dk> skrev i en meddelelse
news:otJ4b.63497$Kb2.2825134@news010.worldonline.dk...
> sikkert ikke, men det må da være et trist samliv hvis man hele tiden
> har en finger på hvor dit liv starter og mit slutter.....
Det kan sagtens være sådan, at tingene ikke flyder totalt sammen - uden at
man af den grund hele tiden har en finger på, hvor dit og mit slutter.
Tro det eller ej. For nogle mennesker kan det ligefrem være megatrist og
ulideligt, hvis alt efterhånden flyder så meget sammen, at det er svært at
skelne mellem dit og mit i forholdet.
Mvh. Lisbeth
| |
Sabina Hertzum (01-09-2003)
| Kommentar
Fra : Sabina Hertzum |
Dato : 01-09-03 19:15 |
|
Lisbeth Jacobsen wrote:
> "Sabina Hertzum" <sabina@mandezonen.dk> skrev i en meddelelse
> news:otJ4b.63497$Kb2.2825134@news010.worldonline.dk...
>
>> sikkert ikke, men det må da være et trist samliv hvis man hele tiden
>> har en finger på hvor dit liv starter og mit slutter.....
>
> Det kan sagtens være sådan, at tingene ikke flyder totalt sammen -
> uden at man af den grund hele tiden har en finger på, hvor dit og mit
> slutter.
>
> Tro det eller ej. For nogle mennesker kan det ligefrem være megatrist
> og ulideligt, hvis alt efterhånden flyder så meget sammen, at det er
> svært at skelne mellem dit og mit i forholdet.
skal vi ikke bare blive enige om at en gylden mellemvej er den bedste
løsning?
--
Knus Sabina
www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.
| |
Lisbeth Jacobsen (01-09-2003)
| Kommentar
Fra : Lisbeth Jacobsen |
Dato : 01-09-03 22:15 |
|
"Sabina Hertzum" <sabina@mandezonen.dk> skrev i en meddelelse
news:I2M4b.63579$Kb2.2833015@news010.worldonline.dk...
> skal vi ikke bare blive enige om at en gylden mellemvej er den bedste
> løsning?
Det kan vi ikke blive enige om.
For nogle er det paradis med et forhold, hvor de gør mest muligt i
fælleskab, har de samme drømme og mål etc. For andre er forskellighed og
individualitet både et mål, en styrke og lykken. For visse er det den gyldne
mellemvej, der er det rette.
Jeg tror folk er så forskellige, at det også er forskelligt, hvad der er
bedst.
Tænk.. jeg tror endda, at man med tiden og årene kan erfare, at hvad der var
bedst, da man var i 20'erne ikke nødvendigvis er det, når man er i 30'erne.
Og jeg kan snildt forestille mig, at mine krav til et parforhold har
forandret sig om 20 år.
Bare det, om man har børn (sammen) eller ej kan kan have en ganske radikal
indflydelse på, hvordan man foretrækker at organisere sin hverdag og sit
familieliv.
Mvh. Lisbeth
| |
Sabina Hertzum (01-09-2003)
| Kommentar
Fra : Sabina Hertzum |
Dato : 01-09-03 22:34 |
|
Lisbeth Jacobsen wrote:
>
> Det kan vi ikke blive enige om.
>
> For nogle er det paradis med et forhold, hvor de gør mest muligt i
> fælleskab, har de samme drømme og mål etc. For andre er forskellighed
> og individualitet både et mål, en styrke og lykken. For visse er det
> den gyldne mellemvej, der er det rette.
hvordan definerer du så "en gylden mellemvej"?
for mig er det når begge parter er enige om hvad der fungerer for dem.......
uanset om det er den ene eller anden løsning......
er vi stadig uenige?
> Jeg tror folk er så forskellige, at det også er forskelligt, hvad der
> er bedst.
>
> Tænk.. jeg tror endda, at man med tiden og årene kan erfare, at hvad
> der var bedst, da man var i 20'erne ikke nødvendigvis er det, når man
> er i 30'erne. Og jeg kan snildt forestille mig, at mine krav til et
> parforhold har forandret sig om 20 år.
forhåbentlig da ;)
> Bare det, om man har børn (sammen) eller ej kan kan have en ganske
> radikal indflydelse på, hvordan man foretrækker at organisere sin
> hverdag og sit familieliv.
absolut...... men som sagt.... for mig at se er "en gylden mellemvej" et
punkt der bliver nået gennem enighed mellem parterne der er involveret......
uanset om det så er individualistens ønskedrøm, eller fælleskabets
forkæmper.......
--
Knus Sabina
www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.
| |
Lisbeth Jacobsen (04-09-2003)
| Kommentar
Fra : Lisbeth Jacobsen |
Dato : 04-09-03 19:14 |
|
"Sabina Hertzum" <sabina@mandezonen.dk> skrev i en meddelelse
news:ZWO4b.63684$Kb2.2845712@news010.worldonline.dk...
> hvordan definerer du så "en gylden mellemvej"?
> for mig er det når begge parter er enige om hvad der fungerer for
> dem.......
> uanset om det er den ene eller anden løsning......
> er vi stadig uenige?
En gylden mellemvej er vel noget, der befinder sig mellem to meninger, der
ligger i en eller anden - ofte stor - afstand mellem hinanden.
Og midtpunktet er så "den gyldne mellemvej"
Der skal nok være nogle, der finder og trives med en gylden mellemvej.
Andre er bare enige om, hvordan det skal gøres og behøver derfor ikke finde
"den gyldne mellemvej" mellem yderligtgående meninger.
Jeg ved ikke, om jeg tror den gyldne mellemvej er godt. Det er den nok ikke
altid.
Hvis parterne som udgangspunkt befinder sig langt fra hinanden er det måske
bedre at skilles end gå voldsomt på kompromis.
> absolut...... men som sagt.... for mig at se er "en gylden mellemvej" et
> punkt der bliver nået gennem enighed mellem parterne der er
> involveret......
Ja enig.. hvis de som udgangspunkt har meninger, der er forskellige. Er de
enige som udgangspunkt, er "den gyldne mellemvej" slet ikke nødvendig. Men
den kan være løsningen, ifald man meningsmæssigt befinder sig langt fra
hinanden og er nødt til at gå på kompromis.
Mvh.Lisbeth
| |
Lars Fischer (05-09-2003)
| Kommentar
Fra : Lars Fischer |
Dato : 05-09-03 00:03 |
|
"Sabina Hertzum" <sabina@mandezonen.dk> wrote
> hvordan definerer du så "en gylden mellemvej"?
> for mig er det når begge parter er enige om hvad der fungerer for
> dem....... uanset om det er den ene eller anden løsning......
Nej - det har ikke noget med en gylden mellemvej at gøre.
At vælge en gylden mellemvej betyder, at man vælger et kompromis, som
ligger et sted midt mellem de to (ofte radikale) forslag man startede
med. Den gyldne mellemvej er netop *ikke* den ene eller den anden
løsning - den er et kompromis mid imellem de to.
/Lars
| |
Sabina Hertzum (05-09-2003)
| Kommentar
Fra : Sabina Hertzum |
Dato : 05-09-03 06:31 |
|
Lars Fischer wrote:
> "Sabina Hertzum" <sabina@mandezonen.dk> wrote
>
>> hvordan definerer du så "en gylden mellemvej"?
>> for mig er det når begge parter er enige om hvad der fungerer for
>> dem....... uanset om det er den ene eller anden løsning......
>
> Nej - det har ikke noget med en gylden mellemvej at gøre.
> At vælge en gylden mellemvej betyder, at man vælger et kompromis, som
> ligger et sted midt mellem de to (ofte radikale) forslag man startede
> med. Den gyldne mellemvej er netop *ikke* den ene eller den anden
> løsning - den er et kompromis mid imellem de to.
men er et kompromis ikke også noget begge parter er enige om kan fungere for
dem??
ergo kompromis = gylden mellemvej.....
man behøver vel ikke have radikale holdninger, for at have behov for et
kompromis..... som jeg opfatter det så er det et kompromis i samme øjeblik
en person giver lidt af sine holdninger til fordel for et ordentligt
samarbejde.....
hvor står det iøvrigt at det er noget der skal ligge midt imellem de to?
--
Knus Sabina
www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.
| |
Kirstine (01-09-2003)
| Kommentar
Fra : Kirstine |
Dato : 01-09-03 16:52 |
|
In article <QJB4b.63338$Kb2.2814242@news010.worldonline.dk>,
sabina@mandezonen.dk says...
> Kirstine wrote:
> det jeg prøvede på at sige er at når man først lever sammen og har et fælles
> liv flyder alt efterhånden sammen og det bliver på sigt svært at skelne
> mellem dit og mit...... i et ligeværdigt ( ikke udelukkende økonomisk
> ligeværdige) forhold bør begge parter have noget at skulle have sagt i alle
> beslutninger der påvirker familien som sådan.....
Det er jeg bestemt helt enig med dig i. Her i huset foregår mange ting
ud fra devisen : To ja'er - kun ét nej...jeg ved ikke, om vi så bare er
ustyrligt heldige at ville i samme retning med så mange ting, for vi har
endnu ikke stået i en situation, hvor vi ikke kunne blive enige om en
måde, der førte til, at vi begge gik ind for det.
> > Selvfølgeligt - et parforhold består jo af mange kompromiser hen ad
> > vejen. I ovenstående forholdt jeg mig primært til den økonomiske side
> > af det.
>
> jamen fint nok, men nu er der jo samtidig tale om en privat drøm der i
> realiteten betyder mest for dig, men også på sigt kan betyde noget for den
> familie du har valgt at leve i.....
Du har helt ret i, at drømmen er min og selve uddannelsen og det, som
den forhåbentligt fører med sig af muligheder, betyder absolut mest for
mig lige nu. Alligevel tror jeg på, at drømmen betyder mindst lige så
meget for min kæreste, men måske bare på en anden måde - fordi det gør
mig glad at forfølge min drøm, og når jeg er glad, har det en positiv
effekt på vores forhold.
> din kæreste lyder dejlig, og hvis det på sigt påvirker jeres familie så
> meget som du måske forventer, skulle det ikke undre mig at han selv tilbyder
> at du kan få bilen i stedet for ham, hvis det så betyder at han ser mere til
> dig ;)
Jeg var ved at dø af grin, da jeg læste dit svar her, for på vej hjem
fra dyrlægen idag sagde han, at han i øvrigt syntes, at jeg skulle have
bilen de dage, hvor jeg skulle i skole - han havde ikke noget imod at
tage toget, for han ville hellere have mig hurtigt hjem *G* Sig mig lige
- kender I to hinanden?!
> jeg kunne dengang have valgt den nemme løsning og sige at jeg ikke ville
> flytte af forskellige årsager, men jobbet betød mere for min kæreste end mit
> liv generelt set i jylland betød for mig, så valget var egentligt ikke
> svært......
Og det er jo netop det, man IMO bør gøre i et parforhold.
> dertil skal siges at min kæreste dengang ikke spurgte om jeg ville
> flytte..... vi talte om det, ja, men valget var i sidste ende mit, fordi det
> ville betyde mest for mig og min søn at flytte.........
Han lyder nu heller ikke så tosset
Kirstine
---
http://www.minipip.dk
*Trying to do what works - trying to do what matters*
| |
Sabina Hertzum (01-09-2003)
| Kommentar
Fra : Sabina Hertzum |
Dato : 01-09-03 17:09 |
|
Kirstine wrote:
>
> Det er jeg bestemt helt enig med dig i. Her i huset foregår mange ting
> ud fra devisen : To ja'er - kun ét nej...jeg ved ikke, om vi så bare
> er ustyrligt heldige at ville i samme retning med så mange ting, for
> vi har endnu ikke stået i en situation, hvor vi ikke kunne blive
> enige om en
> måde, der førte til, at vi begge gik ind for det.
netop ;) vi har det på samme måde, menmed en lille tilføjelse*G* er der et
nej og et ja, skal jasigeren have en mulighed for at argumentere for sin sag
;) og så tages det op til fornyet debat ;)
vi er også heldige i den retning..... vi har meget de samme drømme om
hvordan vores liv skal være, og hvad vi generelt set ønsker os sammen, og
det gør da absolut hverdagen ufattelig meget nemmere ;)
> Alligevel tror jeg på, at drømmen betyder mindst lige så
> meget for min kæreste, men måske bare på en anden måde - fordi det gør
> mig glad at forfølge min drøm, og når jeg er glad, har det en positiv
> effekt på vores forhold.
netop ;) sådan er det forhåbentlig i mange forhold..... nemlig at man gerne
går en smule på kompromis med sine egne behov/ønsker, for at se partneren
glad......
>> din kæreste lyder dejlig, og hvis det på sigt påvirker jeres familie
>> så meget som du måske forventer, skulle det ikke undre mig at han
>> selv tilbyder at du kan få bilen i stedet for ham, hvis det så
>> betyder at han ser mere til dig ;)
>
> Jeg var ved at dø af grin, da jeg læste dit svar her, for på vej hjem
> fra dyrlægen idag sagde han, at han i øvrigt syntes, at jeg skulle
> have
> bilen de dage, hvor jeg skulle i skole - han havde ikke noget imod at
> tage toget, for han ville hellere have mig hurtigt hjem *G* Sig mig
> lige
> - kender I to hinanden?!
næææææ *G* men et eller andet tyder på at bølgelængden rammer rimelig ens ;)
mit motiv for at skrive det opsumeres nemlig fra mit eget forhold, hvor både
min kæreste og jeg tænker på den måde ;)
>> dertil skal siges at min kæreste dengang ikke spurgte om jeg ville
>> flytte..... vi talte om det, ja, men valget var i sidste ende mit,
>> fordi det ville betyde mest for mig og min søn at flytte.........
>
> Han lyder nu heller ikke så tosset
er han bestemt heller ikke ;)
--
Knus Sabina
www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.
| |
Christina Puhakka Eg~ (31-08-2003)
| Kommentar
Fra : Christina Puhakka Eg~ |
Dato : 31-08-03 23:10 |
|
"Sabina Hertzum" <sabina@mandezonen.dk> skrev...
> som jeg forstår den metode på så er det noget i stilen med at alle
udgifter
> lægges i en pulje..... udgifter bliver udregnet og lavet til et budget
som
> begge skal være med til at dele...... indtægterne bliver udregnet og
> indpasset sådan at når man så begge parter betaler 60% af sine
indtægter til
> budgettet, så passer kassen...
> det kan godt være at hun måske betaler xxxx og han betaler yyyy, men i
> sidste ende vil de begge have 40% af deres indtægt tilbage til
> solderi.......
Præcis. Det var sådan, det grundlæggende fungerede for os (jeps, der var
mig, der skrev om "procent-systemet"). Der blev altså taget udgangspunkt
i udgifterne i forhold til hvor meget vi hver især tjente. Det var ikke
en decideret fælles økonomi, kun en fælles udgiftskasse, hvor vi så ikke
betalte det samme beløb, men derimod den samme procentdel af vores
indtægt. Hvad der var til overs, var egne penge - den, der tjente mest,
havde følgeligt også mest til overs, selv om vi procentmæssigt havde
samme del af vores indtægt tilbage efter betalte udgifter.
Men der var heller ingen sjove "krummelurer" med i beregningerne. Det
var det udbetalte beløb, der blev beregnet ud fra, og ingen af os lavede
numre med tallene. Er man ude i den slags, som Lisbeth andetsteds
foreslår muligheden af, har man intet at gøre i et forhold.
Christina
| |
Lisbeth Jacobsen (01-09-2003)
| Kommentar
Fra : Lisbeth Jacobsen |
Dato : 01-09-03 08:34 |
|
"Christina Puhakka Egholm" <find.adressen@andetsteds.dk> skrev i en
meddelelse news:bitroj$9o$1@sunsite.dk...
> Men der var heller ingen sjove "krummelurer" med i beregningerne. Det
> var det udbetalte beløb, der blev beregnet ud fra, og ingen af os lavede
> numre med tallene. Er man ude i den slags, som Lisbeth andetsteds
> foreslår muligheden af, har man intet at gøre i et forhold.
For god ordens skyld.. jeg har ikke foreslået, at man laver sådanne numre
med tallene. Er ikke helt sikker på, om du har opfattet det sådan?
Er i øvrig ikke enig med dig i, at man ikke har noget at gøre i et forhold,
HVIS man laver sådanne numre.
Der kan laves rigtig mange helt legale numre med indtægter, hvis man
eksempelvis er selvstændig erhvervsdrivende. Andre kan såmænd også.
Formålet behøver ikke være (slet ikke i første omgang) at snyde partneren,
men derimod at få mest muligt ud af sine penge - til glæde for begge, så
længe forholdet varer.
Men sådanne numre med tallene KAN i mange tilfælde medføre, at den
PERSONLIGE indtægt er relativt lav - og at den personlige indtægt derfor er
et dårligt udgangspunkt, hvis man vil dele efter retfærdighedsprincipper.
Iøvrigt er det som regel først ved skilsmissen, at mænd (oftest dem, der har
store indtægter i et forhold) med hjælp fra advokat og revisor laver de
uetiske numre med tallene og "skjuler" en væsentlig del af formuen, så der
er mindst muligt at dele med hende, der er på vej ud af forholdet.
Mvh. Lisbeth
| |
Christina Puhakka Eg~ (01-09-2003)
| Kommentar
Fra : Christina Puhakka Eg~ |
Dato : 01-09-03 08:42 |
|
"Lisbeth Jacobsen" <jacobsenlisbeth@hotmail.com> skrev...
> For god ordens skyld.. jeg har ikke foreslået, at man laver sådanne
numre
> med tallene. Er ikke helt sikker på, om du har opfattet det sådan?
Nej nej, bare rolig!
Jeg mente blot, at du foreslog muligheden af, at nogle ville være så
udspekulerede også i forhold til deres partner.
> Er i øvrig ikke enig med dig i, at man ikke har noget at gøre i et
forhold,
> HVIS man laver sådanne numre.
>
> Der kan laves rigtig mange helt legale numre med indtægter, hvis man
> eksempelvis er selvstændig erhvervsdrivende. Andre kan såmænd også.
Man har stadig ikke noget at gøre i et forhold, hvis man forsøger at
snyde sin partner. Har man lavet numre i forhold til skattefar eller
andre, må man (i et godt forhold, i det mindste) så sørge for, at det
ikke går ud over partneren, hvis det er den form for økonomi
(procentfordelingen), man har valgt.
Christina
| |
Lars Fischer (01-09-2003)
| Kommentar
Fra : Lars Fischer |
Dato : 01-09-03 00:53 |
|
"Henrik Andersen" <dk8008REMOVETHIS@hotmail.com>
> Jeg mener, hvorfor betale udgifter der IKKE er fælles ???
Fordi man har valgt at være et par? Fordi at det alligevel jævner sig
ud over 30-40-50 år? Fordi når man har valgt hinanden, så deler man
osse prioriteringen af ressourcer (herunder de financielle)? Fordi
det i længden er håbløst upraktisk at dele bohave i dit og mit? Fordi
det ikke tjener noget formål at skelne, når man alligevel bor sammen
og deler alting.
Se på det på denher måde: hvorfor vælge at dele set liv med et
menneske, man ikke engang kan få sig til at dele noget så ligegyldigt
som penge med?
> Der kunne jo hurtigt gå 'Married with children' i den...
Jeg ser ikke den slags, så jeg ved ikke hvad du mener med det.
/Lars
| |
Kirstine (30-08-2003)
| Kommentar
Fra : Kirstine |
Dato : 30-08-03 12:01 |
|
In article <3f4f5ae4$0$19362$ba624c82@nntp05.dk.telia.net>,
jacobsenlisbeth@hotmail.com says...
> Jeg har svært ved at se, at man kan fordele økonomi og andet i et forhold på
> en fair måde. Der vil altid være detaljer, der udelukker, at det bliver
> fair.
>
> An so fucking what? Er det overhovedet vigtigt, om det er fair fordelt? Det
> må være hæsligt at leve sammen med et menneske, der konstant forholder sig
> til, om dit eller dat er fair.....
Jeg kunne bare ikke være mere enig! Livet er sq ikke fair - og det
vigtigste i et forhold må IMO være, at man støtter, hjælper, opmuntrer
og gør muligt for sin partner at udvikle sig og være lykkelig.
Kirstine
---
http://www.minipip.dk
*Trying to do what works - trying to do what matters*
| |
Henrik Andersen (31-08-2003)
| Kommentar
Fra : Henrik Andersen |
Dato : 31-08-03 14:05 |
|
> Jeg kunne bare ikke være mere enig! Livet er sq ikke fair - og det
> vigtigste i et forhold må IMO være, at man støtter, hjælper, opmuntrer
> og gør muligt for sin partner at udvikle sig og være lykkelig.
>
> Kirstine
> ---
> http://www.minipip.dk
> *Trying to do what works - trying to do what matters*
Helt enig....
Mvh Henrik
| |
Henrik Andersen (31-08-2003)
| Kommentar
Fra : Henrik Andersen |
Dato : 31-08-03 13:53 |
|
> > jeg har i denne tråd kun set en løsning jeg kunne acceptere som fair,
> nemlig
> > den hvor parret betalte procentvis udfra indtægten til de fælles
> > udgifter.......
>
> Hvilken indtægt skal bruges som grundlag? Udbetalt løn? Skattepligtig
> indtægt? Hvad med formue?
Jeg mener at det er mere simpelt OG fair, at man deles %vis om udgifterne,
eks. 60 / 40 eller.... hvad man nu mener er fair...
> Det er ikke svært - slet ikke for en mand med mange penge og revisor eller
> advokat i baghånden - at få det til at se ud som om han har en lillebitte
> indtægt. Det gør mange jo. Ikke nødvendigvis for at snyde konen eller
> kæresten - men snarere for at slippe billigst muligt i skat.
> En fordeling, der er baseret på procenter i forhold til indtægt er ikke
> nødvendigvis særlig fair.
Næe, det skal man nok være rød for at forstå....
> Nogle er bedre end andre til at administrere deres penge. Er det fair, at
> den, der er dårligst til at administrere penge, belaster det fælles
budget?
Not IMHO....
> Kender du mandetypen, der ikke laver mad, hvis han er alene med ungerne...
> men i stedet ringer efter familie pizzaer med cola. Eller han smutter lige
> på burgerbaren med hele banden - og lejer video på vejen hjem, så han får
> fred? *S* Er det fair, hvis en fattig studerende, mor til to børn og på
SU,
> skal betale til den slags forbrug?
Nej da Men det lyder som de hygger sig...
> An so fucking what? Er det overhovedet vigtigt, om det er fair fordelt?
Det
> må være hæsligt at leve sammen med et menneske, der konstant forholder sig
> til, om dit eller dat er fair.....
Ja, det er sgu nærmest dødsdømt, om ikke andet så fordi vedkommende
sandsynligvis
har problemer med at tage ansvar IMHO....
> Det er de næppe. Men som du skriver indledningsvist er der tale om at give
> efter. Og det er valg, man foretager. Man kan også vælge IKKE at give
efter.
Det er eks. det jeg her forsøger...
> > det kan man ja, men det er igen et spørgsmål om hvordan man definerer et
> > succesrigt forhold........
> > er det et forhold hvor begge parter er økonomisk uafhængige af hinanden
> > eller er det et forhold hvor begge er lykkelige for situationen som den
> > er.....
>
> Begge forhold kan være succesfulde.
> Begge forhold kan ende som katastrofer.
Ja da for der er mange andre og IMHO vigtigere ting i et forhold....
> > i sidste ende vil det altid være et spørgsmål om hvad partnerne ønsker i
> et
> > forhold........ hvis den ene ønsker at dele hele livet, det sure med det
> > søde og så videre og så videre, og den anden kun ønsker at dele en del
af
> > det, så opstår der en konflikt som på et eller andet tidspunkt skal
> > afgøres......
Hvis du har ret, så gerne i god tid....
> Bingo.... dét afgørende er ikke, hvad parterne vælger - men om de er enige
> om den løsning, de vælger.
Yes....
Mvh Henrik
| |
Inger Marie Jakobsen (01-09-2003)
| Kommentar
Fra : Inger Marie Jakobsen |
Dato : 01-09-03 09:31 |
|
"Henrik Andersen" <dk8008REMOVETHIS@hotmail.com> wrote in
news:Ncm4b.63005$Kb2.2780720@news010.worldonline.dk:
>> > jeg har i denne tråd kun set en løsning jeg kunne acceptere som
>> > fair,
>> nemlig
>> > den hvor parret betalte procentvis udfra indtægten til de fælles
>> > udgifter.......
>>
>> Hvilken indtægt skal bruges som grundlag? Udbetalt løn? Skattepligtig
>> indtægt? Hvad med formue?
>
> Jeg mener at det er mere simpelt OG fair, at man deles %vis om
> udgifterne, eks. 60 / 40 eller.... hvad man nu mener er fair...
Jeg havde en kæreste som var i arbejde mens jeg var på SU. Vores ordning
var at vi betalte en vis %-del af vores indtægt til fælleskassen - og det
var nok også til at lave en lille opsparing til uforudsete udgifter. Så
betalte vi relativt lige meget (vi havde ingen børn). Desuden betalte han
normalt for restaurantbesøg og biografture så vi fik lidt luksus på hans
regning. Det virkede fint for mig dengang, men jeg tror ikke jeg ville
kunne leve med det idag.
Hvis dig og din kæreste aftaler en fordeling at betale ind til en
fælleskasse på, og hvis I begge er glade for ordningen så er alt jo fint.
Du skal nok bare ikke blive overrasket hvis hun på et tidspunkt ønsker at
ændre ordningen.
Jeg ved at *jeg* ikke ville bryde mig om følgende:
1. At have mærkbart mindre penge til mig selv per måned end min kæreste.
Jeg bryder mig ikke om at høre min partner spekulere over hver måned hvad
han nu skal bruge pengene til mens jeg selv må vende hver en øre og spare
sammen til tøj.
2. At mit forbrug af fælles penge altid skulle afklares med min kæreste.
Der må være et vist frirum hvor man ikke behøver at skulle forklare eller
undskylde at man købte en "sej t-shirt" til sin søn som han egentligt
ikke behøver eller en ny læbestift selvom man har 50 andre eller hvad man
nu har lyst til at købe.
3. Gennem min kærestes lyst til at have kontrol over fælleskassen at få
følelsen af at det er hans penge og ikke fælles penge (uanset hvor stor
del af pengene der oprindeligt kom fra min indtægt).
4. Ikke at være medejer af de varrige forbrugsgoder (hus, bil, tv). Mange
mennesker er kommet ud af et forhold uden en reje på lommen mens den
anden er løbet med de varrige goder fordi ens begrænsede indtægt
udelukkende er gået til at dække de faste udgifter og så er den større
indtægt blevet brugt til at købe varrige goder for. Det kan betyde at den
med den større indtægt må leve under evne hvis vedkommende ikke vil
"forære" sin bedre halvdel penge til de løbende udgifter... det blev vist
lidt forvirret - spørg endelig hvis jeg ikke skrev det klart nok.
Jeg foretrækker faktisk den ordning jeg er i nu. Vi har en fælles kasse
som begge vore indtægter kommer ind på. Derfra går der så hver måned et
lige stort beløb ud på to kontoer som vi hver især er enerådige over.
Dette beløb bruges til hobby, hifi, og andet "legetøj som den anden ikke
har interesse i. På den måde kan vi spare sammen til ting som vi har lyst
til uden at blande den anden ind i det. Min mand kan også godt lide at
have kontrol over pengene men han er ved at lære at leve med at jeg ikke
kan leve uden impulskøb af absolut undværlige varer
--ingermarie
| |
Henrik Andersen (31-08-2003)
| Kommentar
Fra : Henrik Andersen |
Dato : 31-08-03 13:46 |
|
> >> men en af partnerne bliver taberen, og sansyneligvis
> >> den der har færrest penge at gøre godt med..... eller som minimum
> >> børnene.....
Ikke forstået, var det ikke en taber i forvejen da???
(Og ja, stakkels børn....)
> > Man kan nøjagtigt ligesåvel (eller ligeså skidt, om man vil)
> > argumentere for, at den der bidrager mest økonomisk, bliver taberen,
> > hvis man følger din favoritmodel.
Ja, det har du da helt ret i....
> det kan man ja, men det er igen et spørgsmål om hvordan man definerer et
> succesrigt forhold........
> er det et forhold hvor begge parter er økonomisk uafhængige af hinanden
> eller er det et forhold hvor begge er lykkelige for situationen som den
> er.....
Det ene udelukker vel ikke det andet...
Bortset fra at jeg er nu mere til at man skaber situationen så man er
lykkelig....
Mvh Henrik
| |
Susanne Drews (01-09-2003)
| Kommentar
Fra : Susanne Drews |
Dato : 01-09-03 09:01 |
|
Efter at have fulgt denne snart lange debat, undrer jeg mig over, at den
for mig at se mest indlysende løsning tilsyneladende endnu ikke er
foreslået:
Så usikre som tiderne desværre er, bør de faste udgifter ikke sættes
højere, end at familien i hvert fald i en periode kan klare sig, selv om
den ene for en tid mister sin lønindtægt - det være sig på grund af
arbejsløshed eller sygdom. Har dene ene eller begge gæld fra "et tidligere
liv", skal denne selvfølgelig medregnes i de faste udgifter, det samme
gælder evt. bidrag til fraskilte børn - der kan være flere poster, som man
umiddelbart kunne betragte som "et personligt problem", men som efter min
mening ikke længere er det, når vi taler om en fremtidig, fælles
husførelse.
Det er ikke særlig sandsynligt, at begge parter har nøjagtig samme
indtægt. Det havde min mand og jeg i hvert fald ikke - den overvejende del
af tiden tjente han mest. Vi havde hver sin lønkonto, men en fælles
budgetkonto, som vi indbetalte til i forhold til vores indtægt, sådan at
når hver især havde bidraget til de faste udgifter, havde vi et nogenlunde
ens rådighedsbeløb tilbage til mad, tøj, benzin, fornøjelser m.v. Dybest
set er det vel Marx' gamle tanke om at yde efter evne og nyde efter behov,
vi praktiserede .
Som udgangspunkt havde vi sat tæring efter næring, og i de 11 år, vi
levede sammen, spildte vi ikke et sekund på at skændes om økonomi. Til
gengæld rystede vi ofte på hovedet ad andre par, hvor den ene så ud, som
om han/hun havde scoret en personlig gevinst, når modparten betalte
dagligvarerne i Kvickly. Selvfølgelig har individet ret til at råde over
egne penge - men først når udgifterne til fællesskabet er betalt - syntes
vi altså!
Jeg har aldrig haft kørekort - alligevel var det for os en selvfølge, at
bilen var et fælles anliggende - sådan var der så meget...
I et senere parforhold var det i perioder mig, der tjente mest. Eftersom
manden havde egen virksomhed, havde vi af praktiske årsager ikke formelt
fælles økonomi, men vi havde det (selvfølgelig) i praksis. Jeg har mødt en
del hovedrysten, når jeg derfor i nogle måneder slet og ret gik ned og
betalte min kærestes børnebidrag, fordi jeg på det tidspunkt havde bedst
råd. Jeg syntes ellers, det var indlysende .
/Sus
| |
Sabina Hertzum (01-09-2003)
| Kommentar
Fra : Sabina Hertzum |
Dato : 01-09-03 09:28 |
|
Susanne Drews wrote:
> Efter at have fulgt denne snart lange debat, undrer jeg mig over, at
> den for mig at se mest indlysende løsning tilsyneladende endnu ikke er
> foreslået:
>
> Så usikre som tiderne desværre er, bør de faste udgifter ikke sættes
> højere, end at familien i hvert fald i en periode kan klare sig, selv
> om den ene for en tid mister sin lønindtægt - det være sig på grund af
> arbejsløshed eller sygdom. Har dene ene eller begge gæld fra "et
> tidligere liv", skal denne selvfølgelig medregnes i de faste
> udgifter, det samme gælder evt. bidrag til fraskilte børn - der kan
> være flere poster, som man umiddelbart kunne betragte som "et
> personligt problem", men som efter min mening ikke længere er det,
> når vi taler om en fremtidig, fælles husførelse.
[snip]
> fordi jeg på det tidspunkt havde bedst råd. Jeg syntes ellers, det
> var indlysende .
se, jeg er så ikke enig i at det du skriver her ikke er foreslået.... det er
jo netop sådan vi har vores økonomi.......
ud fra devisen "den der har råd betaler" og vi begge er med til at skabe
vores liv sammen, så får vi det til at fungere og tænker ikke over hvorfor
og hvordan....
min kæreste og jeg har hverken fælles konto (hverken løn eller budget) men
vores penge er fælles og har altid været det......
vi kører hvert sit budget, hvor jeg dækker en del af udgifterne, og min
kæreste en anden del.... de penge der er tilbage er vores fælles, som vi
bruger efter behov og ud fra en enighed om at vi har en respekt for hinanden
så vi ikke sætter partneren i en ubehagelig situation rent økonomisk......
jeg har gæld fra tidligere, det samme har min kæreste..... derudover betaler
min kæreste også til hans barn fra et tidligere forhold... disse ting kører
fra hver vores konto, men vi betragter det stadig som fælles udgift, og
skulle den ene af os stå i en situation hvor der ikke var penge nok, så
dækker den anden naturligvis det underskud........
det er et spørgsmål om indstilling...... der er ingen steder det står
skrevet at bare fordi man har fælles økonomi så skal man også have fælles
kontoer.... hvorfor skulle man dog det?
--
Knus Sabina
www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.
| |
Susanne Drews (01-09-2003)
| Kommentar
Fra : Susanne Drews |
Dato : 01-09-03 10:39 |
|
"Lisbeth Jacobsen" <jacobsenlisbeth@hotmail.com> skriver:
>Formålet behøver ikke være (slet ikke i første omgang) at snyde partneren,
>men derimod at få mest muligt ud af sine penge - til glæde for begge, så
>længe forholdet varer.
Præcis min pointe i, at jeg ikke havde fælles økonomi med samlever nr. 2,
som var selvstændigt erhvervsdrivende. For selvfølgelig var det absolut
også til min fordel, at en del af de faste udgifter til f.eks. husleje, el
og telefon kørte under hans "virksomhedsskatteordning". Derudover var det
et fælles mål at få virksomheden til at vokse, så i stedet for bare at
trække kontanter ud af den, faldt det helt naturligt, at vi i et stort
omfang brugte min løn til udgifter, der var det "projekt" uvedkommende.
Jeg har aldrig følt, at der gik noget fra mig ved at bruge "mine penge" på
hans regninger - i sidste ende handlede det om et fællesskab. Og jeg har
aldrig troet på millimeterdemokrati på nogen som helst af tilværelsens
områder.
>
>
>Men sådanne numre med tallene KAN i mange tilfælde medføre, at den
>PERSONLIGE indtægt er relativt lav - og at den personlige indtægt derfor
>er
>et dårligt udgangspunkt, hvis man vil dele efter retfærdighedsprincipper.
Hvis man vil have millimeterdemokrati i et parforhold, tror jeg parterne
er bedre tjent med ikke at flytte sammen!
Venligst
Sus
>
| |
|
|