/ Forside / Interesser / Fritid / Fritidssejlads / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Fritidssejlads
#NavnPoint
dabj 9220
trimare46 2651
pallenoc 1600
BjarneD 1560
piaskov 1180
pjk 1173
Teil 1110
emesen 1090
dova 1060
10  transor 1030
Søvejsregler - hvad er "konstant"?
Fra : Martin Sorensen[2840~


Dato : 18-08-03 10:15

Hej ng;

Vi var ude at sejle i vores Wayfarer i lørdags, fra Thurø til Strynø forbi
Rudkøbing.

Vinden var 10-12 fra V, måske 15 i bygerne, og med den sydgående strøm i
Rukøbing løb stod der en krap sø.

Vi passerede Langelandsbroen med to store (11-13m?) sejlbåde efter os, og da
vi efter broen skulle sejle bidevind luffede vi et par grader.

På det tidspunkt var bådene vel 50-70 meter bag os.

Den ene båd forsvandt hurtigt gennem læen, men den anden (som kun førte
genua) lod til at prøve at gå til luv af os (jeg var ikke sikker til at
starte med).

Skipperen virkede meget frustreret og dykkede til sidst (25m?) til læ for
os.

Der var masser af vanddybte til læ, og vi skulle til luv for at holde Strynø
bro op, samtidig med evt lavt vand ikke var så generende for os (vi skal
bruge 1.1m).

Jeg har overvejet om jeg handlede korrekt. Ifølge søvejsregler skal
overhalende båd jo vige, og den anden båd (os) holde kurs og fart.

Det konstante kan jo være svært med en jolle i megen vind med pust (hvor jeg
var nødt til at pine) men jeg gjorde hvad jeg kunne. Ydermere var det nok
svært for den anden båd at hode højde kun med genua.

Den anden båd var tysk, og muligvis med en skipper der ikke sejlede hver
uge, og som ikke havde indsigt i hvordan joller opfører sig når det blæser.

Bortset fra alt andet vil det da også være godt sømandsskab at passere en
jolle til læ under de forhold, da vindskyggen ellers kan være ret generende.

Det input jeg leder efter er dels hvornår man skal holde konstant kurs og
fart (vi havde jo lige passeret en forhindring), men også hvad man ellers
kan gøre for at signalere sine hensigter.

Skulle jeg evt have slækket ud og ladet begge både passere? Det er jo ikke
konstant fart.

mvh

Martin Sørensen

- der er klar over at det er svært at beskrive helt præcis i ord.



 
 
Jens (18-08-2003)
Kommentar
Fra : Jens


Dato : 18-08-03 10:32


>
> Skulle jeg evt have slækket ud og ladet begge både passere? Det er jo ikke
> konstant fart.
>

Hej

Sådan som jeg læser din beskrivelse, så har I handlet både iht.
søvejsreglerne og godt sømandskab. At I luffer til fuld højde umiddelbart
efter bropassagen, synes jeg lyder rimeligt nok, når de to både samtidig
befinder sig 50 - 70 m agterude - de har jo tydeligvis ikke sejlet særlig
meget hurtigere end jer, så det har vist ikke kunnet opfattes som om I
uretmæssigt luffede op foran dem.

Hvordan Søvejsreglerne så skal tolkes mht. at holde "kurs og fart" i en
sejlbåd i frisk luft kan vel nok diskuteres: Diskussionen kan gå på,
hvorvidt det er korrekt, at "tage rummerne med". Når den anden båd også går
fuld højde for sejl, så vil min udlægning nok være, at "rigtig kurs" er
"fuld højde uden at pine" - også når vinden springer - og hvis den anden
båd holder "godt klar", så vil der alligevel være plads til at spidse op til
et vindspring på nogle grader. Jeg ville dog nok være mere forsigtig med en
motorbåd, som måske ikke har en klar fornemmelse for vindspring og det at
sejle for sejl.

En anden ting er så, at jeg også synes, at det må være "godt sømandsskab" at
en så meget større båd søger gennem læen af en meget mindre jolle ,-)

Jens



Martin Sorensen[2840~ (18-08-2003)
Kommentar
Fra : Martin Sorensen[2840~


Dato : 18-08-03 12:54

> befinder sig 50 - 70 m agterude - de har jo tydeligvis ikke sejlet særlig
> meget hurtigere end jer, så det har vist ikke kunnet opfattes som om I
> uretmæssigt luffede op foran dem.
>
I lang tid (føltes sådan!) synes jeg det så ud som om han stævnede lige mod
os.

Ikke at jeg gloede hele tiden - jeg havde andet at lave :-/

Jeg er overbevist om at fartforskellen var mindre end 1 knob.

/Martin



john lundsgaard (18-08-2003)
Kommentar
Fra : john lundsgaard


Dato : 18-08-03 11:06


"Martin Sorensen[2840]" <santana.sorensen@FJERNESget2net.dk> skrev i en
meddelelse

En helt masse og

> Skulle jeg evt have slækket ud og ladet begge både passere? Det er jo ikke
> konstant fart.
>


Hej Martin

Jeg kan sagtens se situationen for mig, og jeg mener at du gjorde det helt
rigtigt.

Der er i den situation tre regler:

- Indhentende fartøj skal vige.
- Den der ikke skal vige skal holde kurs og fart.
- Den der skal vige skal gøre det så tydeligt, at den der ikke skal vige
ikke er tvivl om den der har vigepligten også har i sinde at overholde den.

Du har efter min menig overholdt din del af det til punkt og prikke.

Nummer et af de indhentende gjorde også som han skulle, og overholdt desuden
reglen om godt sømandsskab, idet han gik gennem læen af dig.

Nummer to var en spade. Han overholdt ikke reglerne, og han udviste ikke
godt sømandsskab.

Sejlbåde bør aldrig overhale andre sejlbåde til luv (ihvertfald ikke så tæt,
så vindskyggen generer den anden), og i den situation med en wayfarer i hård
vind vil det ligefrem kunne ende med en ulykke, hvis I fra hård vind
pludselig kom ind i totalt læ.

Desværre er det en form for godt sømandsskab som en del forsynder sig groft
imod, og jeg må indrømme at det irriterer mig grænseløst.

Jeg ved ikke om det er tankeløshed, eller det er rester fra kapsejladsbanen
der får folk til at kæmpe sig forbi til luv på kryds, eller "lægge" sig på
en med vinden selv om de har hele Kattegat til at vige i.

Hilsen John



Martin Sorensen[2840~ (18-08-2003)
Kommentar
Fra : Martin Sorensen[2840~


Dato : 18-08-03 11:45

> Jeg ved ikke om det er tankeløshed, eller det er rester fra
kapsejladsbanen
> der får folk til at kæmpe sig forbi til luv på kryds, eller "lægge" sig på
> en med vinden selv om de har hele Kattegat til at vige i.
>
Tak for svaret (også til Jens).

Jeg tror det i dette tilfælde kan tilskrives manglende erfaring.

Det _lignede_ en udlejningsbåd, og mange kølbådsejlere ved ikke hvordan det
er at sejle jolle i hårdt vejr.

Desuden vil de færreste erfarne vel prøve at sejle (tæt til) bidevind for
genua alene?

Det var iøvrigt et hårdt stræk fra Rudkøbing til Strynø, pga søerne var det
svært at holde fart i båden. Og jeg arbejdede så meget med storskødet at min
lillefinger stadig er kvæstet.

Farvandsudsigten var på 5-10, men det var lidt pessimistisk, vi overvejde at
gå ind til Rudkøbing. Det positive er at vi nu ved mere om hvad vi kan
klare.

På den anden side, turen fra Thurø til Rudkøbing var forrygende. Total
sejltid Thurø-Strynø ca 1 1/2 time - så vidt jeg ved er det omkring 9sm.

mvh
Martin



john lundsgaard (18-08-2003)
Kommentar
Fra : john lundsgaard


Dato : 18-08-03 12:23


"Martin Sorensen[2840]"

> Desuden vil de færreste erfarne vel prøve at sejle (tæt til) bidevind for
> genua alene?

Hej Martin

Det er et rigtigt godt spørgsmål.

Mange kølbåde sejler faktisk rigtig godt for kun en genua, og hvis det er en
rullegenua (og det er det snart i 80%) af tilfældene på turbåde, så står den
faktisk pænere og kan gå tættere til vinden når den er rullet helt ud.

Hvis det blæser for meget, så vil det være for meget at have storsejl på
også, og så har man valget mellem pest og kolera.

- en fok der ikke står optimalt sammen med et storsejl
- en genua der står optimalt, men ingen storsejl.

Hvis det så ovenikøbet var en udlejningsbåd, så har de måske ovenikøbet
gjort som de gjorde for at slippe for at komme på dækket og rode med
storsejl, og kun valgt at rulle genuaen ud.

> Det var iøvrigt et hårdt stræk fra Rudkøbing til Strynø, pga søerne var
det
> svært at holde fart i båden. Og jeg arbejdede så meget med storskødet at
min
> lillefinger stadig er kvæstet.
>
> Farvandsudsigten var på 5-10, men det var lidt pessimistisk, vi overvejde
at
> gå ind til Rudkøbing. Det positive er at vi nu ved mere om hvad vi kan
> klare.
>
> På den anden side, turen fra Thurø til Rudkøbing var forrygende. Total
> sejltid Thurø-Strynø ca 1 1/2 time - så vidt jeg ved er det omkring 9sm.

Ja den var frisk i lørdags, og navnlig med NW blæser det altid ad H.... til
ved Rudkøbing. Det første stykke indtil Rudkøbing broen er lidt i læ af
Tåsinge og Siø, men så fra broen .... jo tak. Det virker som om blæsten
bliver samlet i en tragt mellem Langeland og Tåsinge, og det plejer først at
jævne sig et godt stykke over mod Strynø.

Men det var godt, at det gik godt.


Hilsen john


--
Kig ind på
www.sitecenter.dk/highfield-ranch



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177554
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408852
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste