---

Hej,

Ved ikke om dette er OT (i så fald vil jeg gerne henvises til en mere
relevant gruppe).

Jeg står og skal til eksamen i fysik på mandag og jeg er ikke vant til at
forberede mig til eksaminer - dog er det nu gået gonnok indtil nu.

Men nu er jeg begyndt at blive lidt nervøs.

Kan nogen komme med nogle gode forberedelses metoder til fysikeksamen for
Fysik-A?

Jeg vil også gerne modtage noter/formelsamlinger/lign. fra folk i følgende
områder:

EKSAMENSOPGIVELSER



a) Teoretiske emner



1. Frit fald
14 sider

Konstant acceleration. Luftmodstand (v2-loven).

Orbit 3 side 66-73, 86m-88, 99m-102


2. Jævn cirkelbevægelse
11 sider

Centripetalacceleration. Anvendelser (Keplers 3. lov,
e/m og polarlys).

Orbit 3 side 104-106, 149-151 og 35-36, 39-40 og

avisartiklen "Atmosfæren som en sufflé"



3. Gravitation
13 sider

Newtons gravitationslov. Mekanisk energi.
Undvigelsesfart.

Orbit 3 side 136-148


4. Banebevægelse i et centralt tyngdefelt

14 sider

Keplers love. Baneberegning. Roche-grænsen.

Orbit 3 side 149-156, Universets melodi side 148-149
og
artiklerne fra Sky & Telescope og aktuel Astronomi



5. Magnetiske og elektriske felter
12 sider

Feltlinier og feltstyrke. Elektromagnetisme (Ørsted).

Orbit 3 side 14-21, 203-207ø


6. Ladede partiklers bevægelse i magnetiske og elektriske
felter
11 sider

Laplaces lov. En ladet partikel i et B-felt.
Anvendelser.

Orbit 3 side 24-25, 30-32, 35-36, 39-40, 42, 206


7. Kernefysik
14 sider

Kernereaktioner. Bevarelseslove. Masse og energi.

Orbit 3 side 164-177



8. Grundstofomdannelse i stjernerne
13 sider

Fusionsprocesser (pp, 3-alfa, CNO). Stjerneudvikling.
Supernovaer.

Orbit 3 side 178-190


9. Stråling og stof
12 sider

Fotoelektrisk effekt. Partikler og bølger. Stoffets
opbygning.

Orbit 3 side 246-251, 255, 258-262


Der er enkelte tilfælde af overlap af hensyn til sammenhængen i læsestoffet.

Det samlede antal opgivne sider er derfor
i alt 106 sider







b) Eksperimentelle emner



Følgende elevøvelser med individuelle rapporter opgives i fuldt omfang:



1. Frit fald med luftmodstand
(papirkageforme, Pasco bevægelsescensor)

5. Jupiters måner
(CLEA simulation, Jupiters masse vha. Keplers 3. lov)

6. Lang lige leder
(B/Bjord målinger)

7. Flad spole = tangensboussolen
(B/Bjord målinger)

8. Laplaces lov
(strømkraftvægt metoden)

9. Elektronens e/m
(Helmholtz spole)

10. Elektrondiffraktion
(Teltron rør)



samt øvelsen Afstandsmåling i Universet med rapport på basis af ESA/ESO
materialet, der som nævnt senere består af 24 sider.







Mvh

Thomas

---

>Jeg står og skal til eksamen i fysik på mandag og jeg er ikke vant til at
>forberede mig til eksaminer - dog er det nu gået gonnok indtil nu.
>Men nu er jeg begyndt at blive lidt nervøs.
>
>Kan nogen komme med nogle gode forberedelses metoder til fysikeksamen for
>Fysik-A?
[...]

Det har virket godt for mig, blot at løse forskellige opgaver og,
undervejs, forsøge at forklare mig selv - på almindelig dansk - hvad
det er, der gør sig gældende. Kan det ikke lade sig gøre, dykker man
ned i sin bog et øjeblik, og prøver igen. Til sidst kan du hele pensum
udenad, både forfra og bagfra.
Og husk at lade være med at gøre tingene mere komplicerede, end de er.
Naturen er simpel. :)

Måske kan du bruge nogle af de multiple choice opgaver på nettet, som
hører til bogen "Sears and Zemansky's University Physics" ?
url:http://occawlonline.pearsoned.com/bookbind/pubbooks/young_awl/chapter1/deluxe.html

Jeg har godt nok aldrig selv prøvet dem - kun kigget.

>Jeg vil også gerne modtage noter/formelsamlinger/lign. fra folk i følgende
>områder:
[...]

Dem har du forhåbentlig selv? Hvis du har mere eller mindre konkrete
spørgsmål til pensum, vil jeg gerne prøve at hjælpe.


Henrik

---

Thomas D skrev:

>Ved ikke om dette er OT (i så fald vil jeg gerne henvises til en mere
>relevant gruppe).

Det er udmærket her.

>Jeg står og skal til eksamen i fysik på mandag og jeg er ikke vant til at
>forberede mig til eksaminer - dog er det nu gået gonnok indtil nu.

>Men nu er jeg begyndt at blive lidt nervøs.

Jeg dropper det faglige. Det kan andre sikkert hjælpe udmærket
med.

Hvis du får nerver på når du skal ind, så tag 5 minutter til
sidst i forberedelsen hvor du lukker øjnene, trækker vejret
langsomt og lukker al påvirkning og alle tanker ude. Det kan give
én lidt ro på.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

> Hvis du får nerver på når du skal ind, så tag 5 minutter til
> sidst i forberedelsen hvor du lukker øjnene, trækker vejret
> langsomt og lukker al påvirkning og alle tanker ude. Det kan give
> én lidt ro på.

Ja eller miste 1/6 forberedelsestid ;)


Brian

---

Brian Lund skrev:

>> langsomt og lukker al påvirkning og alle tanker ude. Det kan give
>> én lidt ro på.

>Ja eller miste 1/6 forberedelsestid ;)

Nej, man mister ikke noget. Den 'forberedelse' man laver i
hektisk nervøsitet er værre end en tanketom pause, og den ro man
vinder, bidrager til en bedre karakter. Men hvis 5 minutter er
for meget, så nøjes med 2.

Desuden har det den virkning at man ikke bliver afbrudt midt i et
vigtigt notat af lærerens "Værsgo", men at man mentalt er klar
til at han kalder én ind til eksamination.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

Bertel Lund Hansen <nospamfor@lundhansen.dk> writes:

> Brian Lund skrev:
>
>>> langsomt og lukker al påvirkning og alle tanker ude. Det kan give
>>> én lidt ro på.
>
>>Ja eller miste 1/6 forberedelsestid ;)
>
> Nej, man mister ikke noget. Den 'forberedelse' man laver i
> hektisk nervøsitet er værre end en tanketom pause, og den ro man
> vinder, bidrager til en bedre karakter. Men hvis 5 minutter er
> for meget, så nøjes med 2.
>
> Desuden har det den virkning at man ikke bliver afbrudt midt i et
> vigtigt notat af lærerens "Værsgo", men at man mentalt er klar
> til at han kalder én ind til eksamination.

Jeg hørte at en forelæser her på universitetet var kommet til at holde
en voldsomt lang frokost, og endte med at hente den studerende der
skulle have været til forberedelse i 30 minutter efter næsten 5
kvarter. Staklen var et rent nervevrag efter den behandling, og kunne
absolut intet.

Hilsen
Kåre

--
Kaare Fiedler Christiansen fiedler@daimi.au.dk

2b|~2b == -1

---

Kaare Fiedler Christiansen skrev:

>Jeg hørte at en forelæser her på universitetet var kommet til at holde
>en voldsomt lang frokost, og endte med at hente den studerende der
>skulle have været til forberedelse i 30 minutter efter næsten 5
>kvarter. Staklen var et rent nervevrag efter den behandling, og kunne
>absolut intet.

Den slags kan man jo ikke tage højde for. Hvilken metode mener du
i øvrigt at det er et argument for (eller imod) - hvis du altså
mener det?

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

On Mon, 16 Jun 2003 13:57:54 +0200, Bertel Lund Hansen wrote:

> Kaare Fiedler Christiansen skrev:
>
>>Jeg hørte at en forelæser her på universitetet var kommet til at holde
>>en voldsomt lang frokost, og endte med at hente den studerende der
>>skulle have været til forberedelse i 30 minutter efter næsten 5
>>kvarter. Staklen var et rent nervevrag efter den behandling, og kunne
>>absolut intet.
>
> Den slags kan man jo ikke tage højde for. Hvilken metode mener du
> i øvrigt at det er et argument for (eller imod) - hvis du altså
> mener det?

Har jeg selv prøvet - hvilket gav mig et gevaldigt løft i den endelige
karakter da jeg savde tid til at forberede nogle flere eksempler til at
fylde tiden ud med


--
Med venlig hilsen

Lars Bo Wassini
http://www.wassini.dk

---

Kaare Fiedler Christiansen wrote:
>
> Jeg hørte at en forelæser her på universitetet var kommet til at holde
> en voldsomt lang frokost, og endte med at hente den studerende der
> skulle have været til forberedelse i 30 minutter efter næsten 5
> kvarter. Staklen var et rent nervevrag efter den behandling, og kunne
> absolut intet.

Han kunne nemt få medhold hvis han klagede.

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

---

Jeppe Stig Nielsen wrote:

> Han kunne nemt få medhold hvis han klagede.

Hm, jeg har fulgt denne tråd lidt mere end jeg ellers ville, måske
for at få et indblik i, hvad der lige nu er eksamenstress, da det
ikke ligner mine eksaminationer ved Landbohøjskolen i 68-73.

Og det eneste jeg mangler er vist lærerens "highpoints", det hed
det ikke dengang, men det læreren troede at han vidste noget om,
det er der, hvis ellers censor ved noget mere end lærer, en del at hente.

Hm, svjh 2 trin i meteroligi, og det har jeg fortsat aldrig forstået..

--
Med venlig hilsen Erik G. Christensen
Rådgiver for flere danske svinebønder.
Søhøjlandets Landboforening tlf 8682 2666

---

Erik G. Christensen wrote:


> Og det eneste jeg mangler er vist lærerens "highpoints", det hed
> det ikke dengang, men det læreren troede at han vidste noget om,
> det er der, hvis ellers censor ved noget mere end lærer, en del at hente.

Den skal jeg lige have igen.

--
Jens Axel Søgaard

---

Bertel Lund Hansen <nospamfor@lundhansen.dk> writes:

> Kaare Fiedler Christiansen skrev:
>
>>Jeg hørte at en forelæser her på universitetet var kommet til at holde
>>en voldsomt lang frokost, og endte med at hente den studerende der
>>skulle have været til forberedelse i 30 minutter efter næsten 5
>>kvarter. Staklen var et rent nervevrag efter den behandling, og kunne
>>absolut intet.
>
> Den slags kan man jo ikke tage højde for. Hvilken metode mener du
> i øvrigt at det er et argument for (eller imod) - hvis du altså
> mener det?

Det var egentlig bare en lille anekdote, det var ikke et argument
hverken for eller imod noget, jeg kom bare til at tænke på
historien.

Jeg har også altid selv, som du opfrodrer til, praktiseret at være
færdig _før_ eksaminator kom og hentede mig, det stresser mig for
meget hvis jeg bliver ved med at lave noget og bliver afbrudt når han
kommer. Jeg tror også jeg ville gå i spåner hvis han lod mig vente 5
kvarter.

Hilsen
Kåre

--
Kaare Fiedler Christiansen fiedler@daimi.au.dk

2b|~2b == -1

---

Til eksamen trækker du et emne og må selv udvælge, hvad du vil tale om inden
for emnet. Det gør forberedelsen ganske simpel, idet der kun er EN måde:

Forbered en 15-minutters tale for hver af de 9 emner, hvor du kommer omkring
alt væsentligt. Du skal memorere de relevante formler, så du kan ryste dem
ud af ærmet uden tøven.

Det væsentlige i emnet og rækkefølgen du skal redegøre for det, kan du
"stjæle" fra den måde, tingene er beskrevet i din bog. Start med at forklar
grundformlerne og en vis mængde grundviden, og begynd dernæst at anvende den
viden.

Til sidst skal du øve dig ved at holde talerne i praksis. Dette er yderst
vigtigt og kan gøre en forskel på 1 eller 2 karakterer!

Vedr. eksamensangst, så findes der utallige husråd. Der er dog INTET der
hjælper, som når man træder ind i forberedelseslokalet og ved, at man på
forhånd har indøvet sin 15-minutters tale fra ende til anden! Forberedelsen
bruges bare til at skimme de mest komplicerede formler og ellers filosofere
lidt. Jeg plejer at kede mig i forberedelseslokalet.

Jeg havde i øvrigt samme pensum og samme bog, da jeg tog fysik A. Dog ikke
samme eksperimentelle emner.

Mvh,

Lasse





"Thomas D" <dinadur@hotmail.com> wrote in message
news:3eea1dc2$0$76061$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Hej,
>
> Ved ikke om dette er OT (i så fald vil jeg gerne henvises til en mere
> relevant gruppe).
>
> Jeg står og skal til eksamen i fysik på mandag og jeg er ikke vant til at
> forberede mig til eksaminer - dog er det nu gået gonnok indtil nu.
>
> Men nu er jeg begyndt at blive lidt nervøs.
>
> Kan nogen komme med nogle gode forberedelses metoder til fysikeksamen for
> Fysik-A?
>
> Jeg vil også gerne modtage noter/formelsamlinger/lign. fra folk i følgende
> områder:
>
> EKSAMENSOPGIVELSER
>
>
>
> a) Teoretiske emner
>
>
>
> 1. Frit fald
> 14 sider
>
> Konstant acceleration. Luftmodstand (v2-loven).
>
> Orbit 3 side 66-73, 86m-88, 99m-102
>
>
> 2. Jævn cirkelbevægelse
> 11 sider
>
> Centripetalacceleration. Anvendelser (Keplers 3.
lov,
> e/m og polarlys).
>
> Orbit 3 side 104-106, 149-151 og 35-36, 39-40 og
>
> avisartiklen "Atmosfæren som en sufflé"
>
>
>
> 3. Gravitation
> 13 sider
>
> Newtons gravitationslov. Mekanisk energi.
> Undvigelsesfart.
>
> Orbit 3 side 136-148
>
>
> 4. Banebevægelse i et centralt tyngdefelt
>
> 14 sider
>
> Keplers love. Baneberegning. Roche-grænsen.
>
> Orbit 3 side 149-156, Universets melodi side
148-149
> og
> artiklerne fra Sky & Telescope og aktuel Astronomi
>
>
>
> 5. Magnetiske og elektriske felter
> 12 sider
>
> Feltlinier og feltstyrke. Elektromagnetisme
(Ørsted).
>
> Orbit 3 side 14-21, 203-207ø
>
>
> 6. Ladede partiklers bevægelse i magnetiske og
elektriske
> felter
> 11 sider
>
> Laplaces lov. En ladet partikel i et B-felt.
> Anvendelser.
>
> Orbit 3 side 24-25, 30-32, 35-36, 39-40, 42, 206
>
>
> 7. Kernefysik
> 14 sider
>
> Kernereaktioner. Bevarelseslove. Masse og energi.
>
> Orbit 3 side 164-177
>
>
>
> 8. Grundstofomdannelse i stjernerne
> 13 sider
>
> Fusionsprocesser (pp, 3-alfa, CNO).
Stjerneudvikling.
> Supernovaer.
>
> Orbit 3 side 178-190
>
>
> 9. Stråling og stof
> 12 sider
>
> Fotoelektrisk effekt. Partikler og bølger. Stoffets
> opbygning.
>
> Orbit 3 side 246-251, 255, 258-262
>
>
> Der er enkelte tilfælde af overlap af hensyn til sammenhængen i
læsestoffet.
>
> Det samlede antal opgivne sider er derfor
> i alt 106 sider
>
>
>
>
>
>
>
> b) Eksperimentelle emner
>
>
>
> Følgende elevøvelser med individuelle rapporter opgives i fuldt omfang:
>
>
>
> 1. Frit fald med luftmodstand
> (papirkageforme, Pasco bevægelsescensor)
>
> 5. Jupiters måner
> (CLEA simulation, Jupiters masse vha. Keplers 3. lov)
>
> 6. Lang lige leder
> (B/Bjord målinger)
>
> 7. Flad spole = tangensboussolen
> (B/Bjord målinger)
>
> 8. Laplaces lov
> (strømkraftvægt metoden)
>
> 9. Elektronens e/m
> (Helmholtz spole)
>
> 10. Elektrondiffraktion
> (Teltron rør)
>
>
>
> samt øvelsen Afstandsmåling i Universet med rapport på basis af ESA/ESO
> materialet, der som nævnt senere består af 24 sider.
>
>
>
>
>
>
>
> Mvh
>
> Thomas
>
>

---

"LR" <lar@tdcadsl.dk> wrote in message news:bcdkae$vh$1@sunsite.dk...
> Til eksamen trækker du et emne og må selv udvælge, hvad du vil tale om
inden
> for emnet. Det gør forberedelsen ganske simpel, idet der kun er EN måde:
>
> Forbered en 15-minutters tale for hver af de 9 emner, hvor du kommer
omkring
> alt væsentligt. Du skal memorere de relevante formler, så du kan ryste dem
> ud af ærmet uden tøven.

Jeg har selv haft fordel af at lave et enkelt formel-ark for hver af de 9
emner, et ark, der ville kunne bruges som overhead, hvis man selv skulle
undervise i emnet. Jeg har sjældent brugt dem til eksamerne, men bare det at
lave dem har banket tingene godt på plads i mit hovede, og har fået mig til
at overveje hvilken rækkefølge jeg ville sige tingene i.

> Til sidst skal du øve dig ved at holde talerne i praksis. Dette er yderst
> vigtigt og kan gøre en forskel på 1 eller 2 karakterer!

Det er en fordel hvis man er to eller flere, der kan øve sig over for
hinanden. Det kan tage lidt tid at komme sig over det fjollede i
situationen, men for dælen da, hvor giver det bare meget igen.

Mvh
Peter Lind

---

LR wrote:
> Forbered en 15-minutters tale for hver af de 9 emner, hvor du kommer
> omkring alt væsentligt. Du skal memorere de relevante formler, så du kan
> ryste dem ud af ærmet uden tøven.

Det vigtigste at memorere dispositionen således at man på forhånd
ved præcist hvad man vil sige til hvert spørgsmål, memorere formler
er sekundært, fordi der kommer ikke noget meningsfuldt ud af blot
at skrive formler, men hvis man kan forklare/udlede en formel, så
kan man også huske hvordan den ser ud.

Den måde jeg gjorde det på var at skrive en 3-5 A4 ark med notater
(ligninger, udledninger, figurer, grafer osv.) til hvert eksamensspørgsmål,
som er disposition samt det jeg ønsker at sige. Notaterne er baseret
lærebøger, men det er langt lettere at huske når man selv kondenseret
materialet skriftligt, istedet blot at læse en lærebog flere gange.

Hver dag ville jeg lave 3-4 eksamensspørgsmål, samt checke at jeg
havde memoriseret de tidligere dages eksamensspørgsmål fuldstændigt
og korrekt. Den sidste dag før eksamen holder jeg fri til at checke
om alle siderne er memoriserede, og forbereder ikke noget nyt.

Jeg har en fotografisk hukommelse, så layoutet på noterne virkede
som cue for disposition af indeholdet. Morsomt nok dagen efter en
eksamen var det totalt umuligt for mig at huske hvad jeg havde
talt om.

--
Mvh. Carsten Svaneborg
http://www.softwarepatenter.dk

---

Carsten Svaneborg wrote:
> LR wrote:
>
>>Forbered en 15-minutters tale for hver af de 9 emner, hvor du kommer
>>omkring alt væsentligt. Du skal memorere de relevante formler, så du kan
>>ryste dem ud af ærmet uden tøven.
>
>
> Det vigtigste at memorere dispositionen således at man på forhånd
> ved præcist hvad man vil sige til hvert spørgsmål, memorere formler
> er sekundært, fordi der kommer ikke noget meningsfuldt ud af blot
> at skrive formler, men hvis man kan forklare/udlede en formel, så
> kan man også huske hvordan den ser ud.
>
> Den måde jeg gjorde det på var at skrive en 3-5 A4 ark med notater
> (ligninger, udledninger, figurer, grafer osv.) til hvert eksamensspørgsmål,
> som er disposition samt det jeg ønsker at sige. Notaterne er baseret
> lærebøger, men det er langt lettere at huske når man selv kondenseret
> materialet skriftligt, istedet blot at læse en lærebog flere gange.

Det er et særdeles godt råd. Den fremgangsmåde har jeg også
haft glæde af.

> Hver dag ville jeg lave 3-4 eksamensspørgsmål, samt checke at jeg
> havde memoriseret de tidligere dages eksamensspørgsmål fuldstændigt
> og korrekt. Den sidste dag før eksamen holder jeg fri til at checke
> om alle siderne er memoriserede, og forbereder ikke noget nyt.

Jeg har aldrig tænkt over det som memorering; når man har brugt
tid til at få stoffet organiseret efter ens eget hoved, er det
som regel ikke svært at huske indholdet.

--
Jens Axel Søgaard

---

Jeg har bare et velment råd:
Husk at have styr på de forsøg i opgiver!
Det havde jeg ikke helt (slet heller ikke halvt) og fik halv-sjusset mig
igennem teorien ved et specifikt forsøg og det rev min karakter ned.
Jeg var dog så heldig at det andet jeg snakkede om havde været helt i orden
så en 10'er blev det da til, held og lykke med det.

--
Peter Risager
"Bombing in the name of peace is like
fucking in the name of virginity"

---

Peter Risager wrote:
>
> Husk at have styr på de forsøg i opgiver!

Ja!

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

---

---

Michael Vittrup skrev:

>...se pointen? Det viser at man faktisk har sat sig ind i de emner man
>snakker om, og er af nysgerrig og åben natur. Uanset om det så er sandt
>eller ej

Det er en lidt farlig idé. Hvis grundpræstationen ikke er helt i
orden, ville jeg betragte det som en skidt ting at man har spildt
tid på rygter og anekdoter frem for at lære stoffet ordentligt.

Hvis derimod man er suveræn i det grundlæggende, kan man tillade
sig den luksus.

Hvis man vil have en overraskelse, er det smartere at forberede
et lille ekstranummer som er relevant. Når eksaminator så til
sidst spørger: "Har du mere du vil sige?" så trækker man lige
endnu et guldkorn ud af ærmet.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

---

"Thomas D" <dinadur@hotmail.com> writes:

<snip>

> Kan nogen komme med nogle gode forberedelses metoder til fysikeksamen for
> Fysik-A?

Lidt udenfor spørgsmålet, men alligevel.

Mit bedste eksamensråd til at holde nerverne nede i selve
eksamenslokalet er at medbringe en kop kaffe (eller en anden
drikkevare, hvis man ikke kan lide kaffe).

Effekten af at blive stillet et spørgsmål, og så lige tager en slurk
kaffe mens man tænker, er rigtig god.
- For det første slapper man (jeg gør i hvert fald) lidt mere af, og
kan roligt tage stilling til hvad man vil svare.
- For det andet ser man ikke ud som om man står og tøver. Man tager
bare lige en slurk kaffe.

Det har jeg i hvert fald selv haft stor glæde af .JEg håber andre kan
bruge det til noget.

Hilsen
Kåre
--
Kaare Fiedler Christiansen fiedler@daimi.au.dk

2b|~2b == -1

---

Kaare Fiedler Christiansen skrev:

>Mit bedste eksamensråd til at holde nerverne nede i selve
>eksamenslokalet er at medbringe en kop kaffe (eller en anden
>drikkevare, hvis man ikke kan lide kaffe).

God idé, men tag vand selv om du kan lide kaffe. Dels er man ude
over varmeproblemerne, dels risikerer man ikke at få for meget
kaffe, og dels får man dækket sit væskebehov uden at tilføre
varme som kan være en god ting hvis man sveder af nervøsitet.

Men selve rådet er fint.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

> Effekten af at blive stillet et spørgsmål, og så lige tager en slurk
> kaffe mens man tænker, er rigtig god.
> - For det første slapper man (jeg gør i hvert fald) lidt mere af, og
> kan roligt tage stilling til hvad man vil svare.
> - For det andet ser man ikke ud som om man står og tøver. Man tager
> bare lige en slurk kaffe.

En genial ide! Mange studerende er så hurtige, nærmest febrilske, at man
kommer til at udvise stor usikkerhed. Især hvis man retter sig selv gang på
gang. Jeg har tit fået 6 eller 7 alene af den grund (jeg snakker eller
e-mailer altid med min lærer om mit eksamensforløb et par dage efter - det
har givet mig god indsigt).

Nu jeg tænker over det, har jeg set flere autoriteter og kendte bruge
kaffetricket.

Mvh,

Lasse

---

> gang. Jeg har tit fået 6 eller 7 alene af den grund (jeg snakker eller

.... hvor jeg måske kunne have fået 8 eller 9, hvis jeg havde været mere
rolig og præcis i mine svar.

Lasse

---

Kaare Fiedler Christiansen <fiedler@daimi.au.dk> writes:

> Mit bedste eksamensråd til at holde nerverne nede i selve
> eksamenslokalet er at medbringe en kop kaffe (eller en anden
> drikkevare, hvis man ikke kan lide kaffe).
>
> Effekten af at blive stillet et spørgsmål, og så lige tager en slurk
> kaffe mens man tænker, er rigtig god.
> - For det første slapper man (jeg gør i hvert fald) lidt mere af, og
> kan roligt tage stilling til hvad man vil svare.
> - For det andet ser man ikke ud som om man står og tøver. Man tager
> bare lige en slurk kaffe.

Nu drikker jeg ikke kaffe, men min vejleder gav et andet råd:
Gentag spørgsmålet.
Man skal ikke bare gentage ordret, men i stedet formulere spørgsmålet
med sine egne ord. Det har to formål. Det første er at vinde tid, lige
som med kaffen. Det andet er at undgå misforståelser. Ikke alle spørgsmål
er stillet lige præcist, og ved selv at præcissere det, så gør man det også
klart hvad man vil svare på.

Nogle gange kan en censor (eller en tilhører til et foredrag) finde på
at gå i selvsving og lave en længere monolog uden et klart spørgsmål.
Hvis man ikke opdager det og begynder at svare, så går det uværgerligt
galt. Her er et godt svar "Tak for det. Var der et spørgsmål?".

(Og husk at trække vejret. Det lyder banalt, men nervøsitet kan få en
til at glemme det, eller i det mindste ikke gøre det nok. Hvis man er
stakåndet af nervøsitet, så slap af og tag et par dybe indåndinger. :)
/L
--
Lasse Reichstein Nielsen - lrn@hotpop.com
Art D'HTML: <URL:http://www.infimum.dk/HTML/randomArtSplit.html>
'Faith without judgement merely degrades the spirit divine.'

---

Jeg vil bare sige tak for de mange svar!

Jeg var oppe i dag og fik et 10tal, så det var ok

Mvh
Thomas

---

Thomas D skrev:

>Jeg var oppe i dag og fik et 10tal, så det var ok

Fedt! Tillykke.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

---

---