> Hej NG
>
> Har nu fået rettet dato og klokkeslet på computeren *grr* Og sender så
> lige denne en gang til...
>
> Så skete det - vores Julius blev stukket af en bi...i munden
> Heldigvis har vi ferie lige nu, og vi så derfor hans jagt. Vi forsøgte
> at tage bien for næsen af ham...med det resultat, at han nappede den ind
> i munden og løb med den. (Intet menneske skal forsøge at nuppe Julius'
> bytte!)
>
> Der gik et par sekunder, så spyttede han bien ud, og der kom hvidt skum
> ud af munden på ham. Vi var ikke i tvivl om, at der var noget galt, så
> vi snuppede katten, masede ham under store protester ind i
> transportkassen og ræsede afsted til dyrlægen.
>
> Heldigvis har vi jordens dejligste dyrlæge. Hun tog Julius, lige så
> snart vi kom løbende ind ad døren, mens vi usammenhængende og i munden
> på hinanden forklarede om bier, skum og panik. Og ganske rigtigt - bare
> på det kvarter, som det havde taget os at komme til dyrlægen, var
> Julius' lille tunge begyndt at hæve.
>
> Nu er vi så vel hjemme igen. Julius er blevet en indsprøjtning med
> binyrebarkhormon og en antihistamintablet rigere - og så har han fået
> kold tun at spise
Så nu ligger han mæt og veltilfreds og sover
> ovenpå dagens strabadser.
>
> Hans menneskemor er til gengæld ikke helt kommet sig. Tænk hvis vi nu
> ikke havde været hjemme...så kunne vores Julius være død nu. *gys* Vi
> har snakket lidt om, hvad vi kan gøre, men vi kan ikke rigtig komme på
> noget, der sikrer, at der ikke kan komme bier ind. Ifølge dyrlægen har
> Julius formentlig ikke lært en hujende bønne af det her og vil også
> forsøge at æde den næste bi, han får øje på. Ud over hermetisk at
> forsegle lejligheden - hvilket hverken mennesker eller katte ville kunne
> leve med i længeden - hvad kan vi så gøre for at forbygge? Vi har
> snakket lidt om at sætte fluenet på kattesikringerne, men gad vide, om
> det holder, når 2*6 kilos katte kravler op i det?
>
> Nårh - havde bare lige brug for at fortælle...og advare om, at hvis
> katten bliver stukket i munden, så skal det altså gå stærkt!
>
> Kirstine
Hej Kirstine!
Hvor var det da godt, at I var hjemme, så Julius kunne komme hurtigt til
dyrlægen og dermed blive reddet fra sit bistik!
Og så lige en kommentar til jeres dyrlæges udsagn om, at den lille fyr
formentlig ikke har lært en bønne af sin uheldige oplevelse...tjah, den
kunne jeg godt finde på at anfægte lidt!
Sidste sommer, da Keld og jeg havde vores dengang store killing, Oscar,
med på skovtur, fandt han en humlebi i græsset, som selvfølgelig skulle
undersøges. Humlebien var dog tilsyneladende ikke i videre godt humør
den dag, for den bed stakkels Oscar i poten, så han udstødte et hyl,
humpede lidt væk og slikkede sin pote MEGET længe og grundigt. Nu er
humlebi-bid jo ikke ligefrem farlige, og da slet ikke hvis det blot er i
en pote, katten er blevet bidt, men Oscar har i hvert fald taget ved
lære af sin fejltagelse og går stadig den dag i dag LANGT udenom gnavne
humlebier!
Så det KAN altså lade sig gøre, at katten husker sin
fejltagelse og undgår det dyr/den ting, der har forvoldt den smerte -
måske gør lille Julius det også!
Mht. sikring af hjemmet, kan jeg kun liige komme i tanke om et fluenet
for vinduer og andre åbninger som en mulig løsning, men nu ved jeg jo
heller ikke lige, hvordan jeres hjem ser ud!
Med venlig hilsen
Louise Hansen
- Tøm kattebakken ved privat svar
Postet fra
http://www.dk-fritid-dyr-kat.dk