"Vagn Schultz" skrev d. 05-08-03 20:29 dette indlæg :
> Jeg skal til næste år have ny mast og spekulerer på om det kan lade
sig gøre
> at montere et bovspryd så jeg kan føre 2 forsejl. Der er tale om en 26
fods
> Koster (spidsgatter) med 5/8 dels Bermudarig.
> Hvilke fordele og ulemper er der.
> Ser frem til at høre fra gruppen.
Hej Vagn
Jeg har selv monteret spryd på min B31, men det var udfra et ønske om at
skabe en bedre balance i sejlplanet. B31 er desværre fra fødslen
temmelig luvgerrig, men når forsejlet bliver flyttet 80 cm frem, så får
man næsten et nyt skiv foræret.
Jeg har så desuden flyttet et forstag ind på fordækket så jeg har fået
en "kutterrig" ud af det (se evt. billeder på min hjemmeside).
Fordelen ved denne rigtype, er at man kan føre en stormfok tæt inde ved
masten, og uafhængig af den rullefok som vi har ude på sprydet.
Jeg har ikke planer om at sejle med to forsejl normalt, da jeg synes det
bliver bøvlet med alle de skøder, og noget rod ved vendinger på kryds,
og jeg ikke tror, at det er mere effektivt, end et stort forsejl.
Det du skal overveje, er efter min mening om din spidsgatter kan bære
(rent ballancemæssigt) at få rykket sejl centret fremad, eller om den
bliver ubehagelig lægerrig af det - det afhænger helt af ballancen idag
med din nuværende rig.
Istedet for at satse på flere forsejl samtidig, så kunne du nøjes med at
have en stor og let genua på det forreste stag til brug i let vejr, og
så den almindelige fok på det "gamle forstag" til kryds og friskere
vejr.
Et sidste punkt er så også, at adgangen over stævnen alt andet lige
bliver mere besværlig med et spryd, og alt andet end et rullesejl ude på
enden af sprydet kan blive en lidt ubehagelig oplevelse at bakse med i
dårligt vejr.
Held og lykke med overvejelserne.
hilsen John
www.sitecenter.dk/highfield-ranch
--
Leveret af:
http://www.kandu.dk/
"Vejen til en hurtig løsning"