Hej Bodil,
jeg har et spørgsmål om brug af de Slægtshistoriske Centre - hvoraf det ene-
det i Søborg - ligger bare 2-300 m. nede af gaden. Heldigt.
Jeg har forstået at centret kan bestille mikrofilm og sådan hjem til brug på
centret, men udover det, hvad er der så konkret PÅ centret - sådan til
"her-og-nu" brug ? Er der fx. PC´ere med internetadgang ? Er der fx.
mulighed for at søge i andre fx. amerikanske databaser som ancestry.com ? Og
amerikanske folketællinger ? Eller er den slægtsforskning man kan lave
primært rettet bagud i tid.
Jeg er klar over at jeg kunne ringe til centret og spørge, men jeg håber
du - eller en anden - alligevel svarer her på denne side.
På forhånd tak.
Ulla Marie Wig
"Bodil Grove Christensen" <grovebgc@fjerndettetdcadsl.dk> skrev i en
meddelelse news:3f297f18$0$24635$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> Som lovet kommer her et forsøg på forklaring på indholdet i Familysearch:
>
> Generelt er Familysearch en samling af oplysninger, som familiemedlemmer
> har indsendt om deres til den fælles samling, som "Genealogical
Department"
> under Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige forvalter.
> Formålet med denne indsendelse af familieoplysninger er og har været at
> forberede disse navne til udførelse af stedfortrædende arbejde i
templerne,
> yderligere information kan evt. læses på denne side:
>
http://www.familysearch.org/Eng/default.asp
> hvor man så klikker på "Why family history" - se til venstre på siden.
>
> Det siger sig selv, at nogle af disse oplysninger er nedskrevet efter
> hukommelsen,
> og er optegnet i 1800-tallet, hvor de amerikanske pionerer ikke lige kunne
> ringe hjem for at kontrollere et årstal eller stednavn. Derfor forekommer
> såvel fejl som mangler i databasen. Man kan gøre opmærksom på disse fejl
> ved at skrive til Familysearch, men det er således, at det er indsenderen
> af optegnelsen, som "ejer" oplysningerne, og derfor kan kun selve
> indsenderen
> rette oplysningerne, hvis disse skulle vise sig urigtige.
>
> De oplysninger, som medlemmerne har indsendt om deres familiemedlemmer,
> vil være at finde i "Ancestral File", hvorfra man også kan downloade
> oplysninger,
> både enkeltvis på personer og gruppevis med familier.
> I Ancestral File kan man også få oplyst indsendernes navne og adresser,
> så man selv kan henvende sig - der er dog ingen garanti for, at adresserne
> er aktuelle.
> Så vidt som jeg husker, kan der ikke længere indsendes til Ancestral File,
> men lige pt. har jeg glemt, hvortil oplysningerne så indsendes.
>
> Tidligere tiders indsendinger er også at finde i International
Genealogical
> Index,
> forkortet IGI, og her kan man så ikke søge i slægtstræer, som man kan
> i Ancestral File.
>
> I IGI findes også oplysninger fra det såkaldte "uddragningsprogram", hvor
> typisk pensionerede medlemmer har siddet og nedskrevet samtlige
oplysninger
> fra en kirkebog, og efter en anden person har kontrolleret det, er det sat
> ind
> i IGI. Det vil så fremgå af "Messages", sat nedenunder oplysningerne,
> hvor der bliver skrevet kilden til denne oplysning, f.eks. "Extracted
> records",
> hvilket er uddragne oplysninger.
>
> Der er også "Pedigree Resource File", hvilket indeholder indsendte
> oplysninger
> som har været udgivet på CD-rom for ganske få år siden, men som nu er
blevet
> overhalet indenom pga. Internettets muligheder. I Pedigree Resource File
er
> de indsendte oplysninger fuldstændigt som da de blev indsendte, og er ikke
> på nogen måde blandede med andre.
>
> Som det ses af forsiden på søgesiden, er der andre ting, som efterhånden
er
> inkluderet i Familysearch, bl.a. de amerikanske folketællinger ("Census"),
> Vital Records Index, som indeholder en samling af oplysninger fra
> forskellige
> databaser. Disse databaser er ikke komplette.
> US Social Security Death Index indeholder som navnet siger oplysninger
> om dødsfald - fra det amerikanske sygesikringssystems database.
>
> Endelig er der en hel del personer, som deler deres families oplysninger
> med andre ved at benytte sig af knappen "Share", hvor man kan
> indsende en GEDCOM-fil med sine oplysninger, som herefter opbevares
> i Rocky Mountains i store lagerhaller - dog kan man forvente, at de også
> lægges ud på nettet, så andre kan få fornøjelse af det.
> For at kunne benytte sig af "Share", skal man "Sign on", altså forklare
> hvem man er, og benytte et brugernavn og password, som man selv vælger.
>
> Under "Share" er der også muligheder for at lave emaillister, hvor
personer
> med samme genealogiske interesser kan dele oplysninger med hinanden.
>
> Man kan også få oplysninger om, hvilke kirkebøger, der allerede er
> "uddragne", men det er en længere historie, men det er under knappen
> "Library", hvor man så igen vælger "Family History Library Catalog".
>
> I det hele taget er der så mange funktioner, det har taget mig en hel del
> tid foran skærmen at lære det, jeg kan nu - så bare klø på.
>
> For medlemmer af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige er der
indbygget
> en yderligere funktion, idet de ved "Sign on" skal opgive deres
> medlemsnummer,
> som de kan få oplyst i den lokale menighed, hvis de ikke har den selv.
> Når de bruger denne funktion, kan de se dato og sted for de
stedfortrædende
> ordinancer, som har fundet sted, og dermed skrive dem ind i deres egen
> computerprogram, og derved lettere få overblik over, hvad de selv har
> muligheder for at gøre.
>
> Jeg håber, at det var forklaring nok?
> Ellers må I spørge.
>
> Mvh.Bodil.
>
>
>
>
>