---

Hejsa,

Jorden har jo som bekendt en geostationær bane, hvor en satellit "bliver
stående" over det samme punkt på Jorden hele tiden (mener det er omkring
35.000 km.).

Mine spørgsmål lyder:

- Har alle planeter en geostationær bane?
- Kan den beregnes?
- Hvad er afstanden fra planeten til den geostationære bane for alle
solsystemet 9 planeter?
- Har Månen en geostationær bane, og hvad er afstanden fra Månen ud til den?
- Har Solen en geostationær bane, og igen afstand?


TIA,
Dan

---

> - Har alle planeter en geostationær bane?

Ja.

> - Kan den beregnes?

a er gennemsnittet mellem største og mindste afstand mellem massecentrene
(apoapsis og periapsis):

a = ( G · M · T² / (4?²) ) ^ (1/3)

G = gravitationskonstanten
M = planetens masse
T = planetens roationsperiode

> - Hvad er afstanden fra planeten til den geostationære bane for alle
> solsystemet 9 planeter?
> - Har Månen en geostationær bane, og hvad er afstanden fra Månen ud til den?
> - Har Solen en geostationær bane, og igen afstand?

Indsæt selv data i ovenstående


ML-78

---

> a = ( G · M · T² / (4?²) ) ^ (1/3)

Der gik noget galt i tegnsættet. ?-tegnet skulle være pi:

a = ( G · M · T² / (4·pi²) ) ^ (1/3)




ML-78

---

"ML-78" <dsl79866@NOSPAMvip.cybercity.dk> skrev i en meddelelse news:bg3srp$1t5g$1@news.cybercity.dk...
> > a = ( G · M · T² / (4?²) ) ^ (1/3)
>
> Der gik noget galt i tegnsættet. ?-tegnet skulle være pi:
>
> a = ( G · M · T² / (4·pi²) ) ^ (1/3)
>
Det ligner i forbløffende grad Keplers 3. lov og jeg undrer mig lidt
over den forklaring du har på a. Andre steder påstås det at a er
middelafstanden og atter andre hævder at det er den halve storakse.
Det er vist det sidste som er rigtigt. Se fx:
http://ga.randers-hf-vuc.dk/matlex/kepler.html#k3

Mvh
Martin

---

> > a = ( G · M · T² / (4·pi²) ) ^ (1/3)
> >
> Det ligner i forbløffende grad Keplers 3. lov

Det er det også.

> og jeg undrer mig lidt
> over den forklaring du har på a. Andre steder påstås det at a er
> middelafstanden og atter andre hævder at det er den halve storakse.
> Det er vist det sidste som er rigtigt. Se fx:
> http://ga.randers-hf-vuc.dk/matlex/kepler.html#k3

Forklaringen er rigtig nok. Den halve storakse er det samme som gennemsnittet
mellem periapsis og apoapsis. Det kan man nogenlunde forestille sig ved at kigge
på tegningen i dit link, og i tankerne indsætte de pågældende punkter.


ML-78

---

Scripsit "Martin Larsen" <mlarsen@post7.tele.dk>

> Det ligner i forbløffende grad Keplers 3. lov og jeg undrer mig lidt
> over den forklaring du har på a.

Det var vist bare en kompliceret måde at sige "den halve storakse" på.

--
Henning Makholm "Al lykken er i ét ord: Overvægtig!"

---

"Henning Makholm" <henning@makholm.net> skrev i en meddelelse news:yahsmoqque2.fsf@pc-043.diku.dk...
> Scripsit "Martin Larsen" <mlarsen@post7.tele.dk>
>
> > Det ligner i forbløffende grad Keplers 3. lov og jeg undrer mig lidt
> > over den forklaring du har på a.
>
> Det var vist bare en kompliceret måde at sige "den halve storakse" på.
>
Øh ja, det er klart. Men det er vanskeligere at gennemskue når nogen
taler om middelafstanden...

Nu vi taler om Keplers 3. så gælder, hvor w er omega:
w=sqrt(GM/r³) og for planetoverfladen sqrt(g/r), hvilket er samme
formel som for et pendul!

Mvh
Martin

---

Scripsit "Martin Larsen" <mlarsen@post7.tele.dk>
> "Henning Makholm" <henning@makholm.net> skrev

> > Det var vist bare en kompliceret måde at sige "den halve storakse" på.

> Øh ja, det er klart. Men det er vanskeligere at gennemskue når nogen
> taler om middelafstanden...

Det er klart. For den halve storakse *er* ikke middelafstanden (med
mindre banen er cirkulær).

--
Henning Makholm "We will discuss your youth another time."

---

Henning Makholm wrote:
>
> Scripsit "Martin Larsen" <mlarsen@post7.tele.dk>
> > "Henning Makholm" <henning@makholm.net> skrev
>
> > > Det var vist bare en kompliceret måde at sige "den halve storakse" på.
>
> > Øh ja, det er klart. Men det er vanskeligere at gennemskue når nogen
> > taler om middelafstanden...
>
> Det er klart. For den halve storakse *er* ikke middelafstanden (med
> mindre banen er cirkulær).

Nemlig. Jævnfør vores tidligere overvejelser her i gruppen:

http://www.google.dk/groups?selm=3A3A53D0.3D1F0E78%40jeppesn.dk


--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

---

"Jeppe Stig Nielsen" <mail@jeppesn.dk> skrev i en meddelelse news:3F259739.53AA6799@jeppesn.dk...
> Henning Makholm wrote:
> >
> > Scripsit "Martin Larsen" <mlarsen@post7.tele.dk>
> > > "Henning Makholm" <henning@makholm.net> skrev
> >
> > > > Det var vist bare en kompliceret måde at sige "den halve storakse" på.
> >
> > > Øh ja, det er klart. Men det er vanskeligere at gennemskue når nogen
> > > taler om middelafstanden...
> >
> > Det er klart. For den halve storakse *er* ikke middelafstanden (med
> > mindre banen er cirkulær).
>
> Nemlig. Jævnfør vores tidligere overvejelser her i gruppen:
>
> http://www.google.dk/groups?selm=3A3A53D0.3D1F0E78%40jeppesn.dk
>
Der var vist ingen konklusion på hvorledes middelafstanden skulle
defineres. Man kunne tænke sig at det var den gennemsnitlige afstand
som funktion af vinklen.

Mvh
Martin

---

"Martin Larsen" <mlarsen@post7.tele.dk> skrev i en meddelelse news:bg4auu$gam$1@sunsite.dk...
> "Jeppe Stig Nielsen" <mail@jeppesn.dk> skrev i en meddelelse news:3F259739.53AA6799@jeppesn.dk...
> > Henning Makholm wrote:
> > >
> > > Scripsit "Martin Larsen" <mlarsen@post7.tele.dk>
> > > > "Henning Makholm" <henning@makholm.net> skrev
> > >
> > > > > Det var vist bare en kompliceret måde at sige "den halve storakse" på.
> > >
> > > > Øh ja, det er klart. Men det er vanskeligere at gennemskue når nogen
> > > > taler om middelafstanden...
> > >
> > > Det er klart. For den halve storakse *er* ikke middelafstanden (med
> > > mindre banen er cirkulær).
> >
> > Nemlig. Jævnfør vores tidligere overvejelser her i gruppen:
> >
> > http://www.google.dk/groups?selm=3A3A53D0.3D1F0E78%40jeppesn.dk
> >
> Der var vist ingen konklusion på hvorledes middelafstanden skulle
> defineres. Man kunne tænke sig at det var den gennemsnitlige afstand
> som funktion af vinklen.
>
Nu har jeg så regnet lidt på det (numerisk integration) og fundet at denne
afstand er den halve lilleakse; (meget pudsigt synes jeg).

Det eneste der tilsyneladende kan redde middelafstanden er altså den
der fremkommer ved den temmelig fortænkte kurvelængdemetode.
Jeg går ud fra at astronomer må have et svar?

Mvh
Martin

---

Scripsit "Martin Larsen" <mlarsen@post7.tele.dk>

> Det eneste der tilsyneladende kan redde middelafstanden er altså den
> der fremkommer ved den temmelig fortænkte kurvelængdemetode.
> Jeg går ud fra at astronomer må have et svar?

Ifølge google var resultatet af den tråd Jeppe i sin tid startede i
sci.astronomy.research at man vælger at definere "middelafstanden" til
at betyde den halve storakse, fordi det er lettest at regne ud...

--
Henning Makholm "Larry wants to replicate all the time ... ah, no,
all I meant was that he likes to have a bang everywhere."

---

Martin Larsen wrote:
>
> Det eneste der tilsyneladende kan redde middelafstanden er altså den
> der fremkommer ved den temmelig fortænkte kurvelængdemetode.

Ja, eller ækvivalent den der fremkommer ved at tage gennemsnittet af
størsteafstanden og mindsteafstanden.

Det ærgerlige ved at kalde denne afstand for middelafstanden er natur-
ligvis at det får mange (også mere erfarne) til fejlagtigt at tro at
den halve storakse er middelafstanden *mht. tiden*.

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

---

Tusind tak for alle svarene - nu har jeg da noget at arbejde videre med.


mvh.,
Dan

---

Dan wrote:
>
> - Har Solen en geostationær bane, og igen afstand?

ML-78 har allerede givet en formel. Hvis man betragter cirkelformede
baner over planetens (Solens) ækvator, så vil omløbstiden vokse (kon-
tinuert) som funktion af banens radius a. Der vil derfor eksistere en
passende værdi af a som gør omløbstiden lig med den centrale planets
egen rotationsperiode T. Regner man på det, skal det nok passe at man
får den formel som ML-78 angiver.

Mht. Solen er der dog det problem at den ikke roterer som et fast
(stift) legeme: Ved nogle breddegrader roterer Solens materiale
hurtigere (vinkelhastighed) end ved andre. Hvis man alligevel prøver
at sætte tal for Solen ind i formlen, får man nok en radius der er
ubehageligt tæt på Solens overflade.

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

---

> ML-78 har allerede givet en formel. Hvis man betragter cirkelformede
> baner over planetens (Solens) ækvator, så vil omløbstiden vokse (kon-
> tinuert) som funktion af banens radius a. Der vil derfor eksistere en
> passende værdi af a som gør omløbstiden lig med den centrale planets
> egen rotationsperiode T. Regner man på det, skal det nok passe at man
> får den formel som ML-78 angiver.

Ligningen er bare Keplers 3. lov, som angiver sammenhængen mellem omløbstid og
afstand. Det eneste der er gjort er at sætte omløbstiden lig med
rotationsperioden T, som det jo er tilfældet for geostationære baner.


ML-78

---

ML-78 wrote:
>
> Ligningen er bare Keplers 3. lov, som angiver sammenhængen mellem omløbstid og
> afstand. Det eneste der er gjort er at sætte omløbstiden lig med
> rotationsperioden T, som det jo er tilfældet for geostationære baner.

Nå ja, det kan jeg da godt se nu: a³ = k·T² hvor k er som du angiver.

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

---

Dan wrote:

> Jorden har jo som bekendt en geostationær bane, hvor en satellit
> "bliver stående" over det samme punkt på Jorden hele tiden (mener det
> er omkring
> 35.000 km.).

35.786

> - Har alle planeter en geostationær bane?

Mnjah, principielt, så længe planetens rotationshastighed er større end 0.
Men læg mærke til, at den kan have upraktisk høje eller lave værdier. F.eks.
roterer Månen så langsomt om sig selv, at en satellit i "måne-stationært"
kredsløb langt størstedelen af tiden vil være domineret af Jordens
tyngdekraft - hvorfor den selvsagt ikke vil være i kredsløb om Månen særligt
længe

> - Kan den beregnes?

Selvfølgelig! Alt kan beregnes

Formlen er som følger:

h = [G M T²/(4?²)]^(1/3) - r

hvor
h er den planetostationære banes højde over planetens overflade,
G er gravitationskonstanten, 6,67e-11,
M er planetens masse,
T er planetens sideriske rotationsperiode, dvs. mht. fiksstjernerne og
r er planetens radius.

Sætter man f.eks. ind for Jorden:
M = 5,976e+24 kg,
T = 23*3600 + 56*60 + 4 s,
r = 6.378 km

får man h = 35.786,12 km.

> - Hvad er afstanden fra planeten til den geostationære bane for alle
> solsystemet 9 planeter?

Argh - nu skal jeg jo til at regne (Godt man har Excel)

Solen 24.585.574 km
Merkur 240.428 km
Venus 1.530.305 km
Jorden 35.786 km
Månen 86.709 km
Mars 17.028 km
Jupiter 88.497 km
Saturn 51.956 km
Uranus 57.116 km
Neptun 58.732 km
Pluto 17.402 km

> - Har Månen en geostationær bane, og hvad er afstanden fra Månen ud
> til den?
> - Har Solen en geostationær bane, og igen afstand?

Se ovenfor.

--
Steen Eiler Jørgensen
"Time has resumed its shape. All is as it was before.
Many such journeys are possible. Let me be your gateway."

---

Steen Eiler Jørgensen wrote:

> Selvfølgelig! Alt kan beregnes

....men det tager sin tid! Jeg konstaterer med en vis ærgrelse, at adskillige
er kommet mig i forkøbet med at besvare dit indlæg

--
Steen Eiler Jørgensen
"Time has resumed its shape. All is as it was before.
Many such journeys are possible. Let me be your gateway."

---

Scripsit "Steen Eiler Jørgensen" <oz1sejREMOVETHIS@get2net.dk>

> F.eks. roterer Månen så langsomt om sig selv, at en satellit i
> "måne-stationært" kredsløb langt størstedelen af tiden vil være
> domineret af Jordens tyngdekraft - hvorfor den selvsagt ikke vil
> være i kredsløb om Månen særligt længe

Man kunne jo placere den i L4 eller L5.

--
Henning Makholm "Den nyttige hjemmedatamat er og forbliver en myte.
Generelt kan der ikke peges på databehandlingsopgaver af
en sådan størrelsesorden og af en karaktér, som berettiger
forestillingerne om den nye hjemme- og husholdningsteknologi."

---

Henning Makholm wrote:

> Man kunne jo placere den i L4 eller L5.

Hm, korrekt! ...men jo kun fordi Månen har bunden rotation. Så er alle
Lagrangepunkter i Jord-Måne-systemet jo lunarosynkrone (eller hvad det nu
hedder).

--
Steen Eiler Jørgensen
"Time has resumed its shape. All is as it was before.
Many such journeys are possible. Let me be your gateway."

---

Steen Eiler Jørgensen wrote:
> Argh - nu skal jeg jo til at regne (Godt man har Excel)
> Solen 24.585.574 km
[snip]
> Pluto 17.402 km

Nu skal man ikke tage alle disse decimaler for gode varer...

Med venlig hilsen Preben

---

> > Solen 24.585.574 km
> [snip]
> > Pluto 17.402 km
>
> Nu skal man ikke tage alle disse decimaler for gode varer...

Det burde der ikke være noget i vejen for. Rotationsperioden kan bestemmes med
stor nøjagtighed. G og M er hver især vanskelige at bestemme nøjagtigt, men
produktet af de to, my = G*M, kan bestemmes med stor nøjagtighed og er ofte det
der bruges i sådanne beregninger.


ML-78

---

ML-78 wrote:
>>>Solen 24.585.574 km
>>
>>[snip]
>>
>>>Pluto 17.402 km
>>
>>Nu skal man ikke tage alle disse decimaler for gode varer...
>
> Det burde der ikke være noget i vejen for. Rotationsperioden kan bestemmes med
> stor nøjagtighed. G og M er hver især vanskelige at bestemme nøjagtigt, men
> produktet af de to, my = G*M, kan bestemmes med stor nøjagtighed og er ofte det
> der bruges i sådanne beregninger.

Jeg må jo indrømme at jeg ikke har vurderet usikkerheden, men det jeg
mener er blot at det afhænger af applikationen. Hvis man er interesseret
i et overslag af højden, er de mange decimaler blot forvirrende. Hvis
det skulle bruges til noget præcist er der alligevel så mange andre
faktorer, såsom soltryk, irregulær massefordeling, oceanernes bevægelse
(i Jorden's tilfælde , månens/månernes påvirkning, andre planeters
påvirkning, relativitets-teori, etc, der skal tages højde for, så den
ene kilometers nøjagtighed der bliver lagt op til sandsynligvis ikke er
korrekt alligevel.

my kan som du siger bestemmes meget nøjagtigt, men de andre faktorer
påvirker også en given satellit signikant, hvorfor man - som jeg ser det
- ikke bør give højden med så mange decimalers nøjagtighed (medmindre
man kan vise at de _ikke_ er signifikante). Just my two cents...

Med venlig hilsen Preben

---

In article <bg4cn1$2h6r$1@news.cybercity.dk>,
dsl79866@NOSPAMvip.cybercity.dk says...

> Det burde der ikke være noget i vejen for. Rotationsperioden kan bestemmes med
> stor nøjagtighed. G og M er hver især vanskelige at bestemme nøjagtigt, men
> produktet af de to, my = G*M, kan bestemmes med stor nøjagtighed og er ofte det
> der bruges i sådanne beregninger.

Korrekt, G er ifølge NIST bestemt til 6.673(10) x 10-11 m3 kg-1 s-2, dvs.
en relativ usikkerhed på 1,5 promille. Bedre kan vi altså ikke bestemme
himmellegemernes masse.

Med venlig hilsen Sven.

---

Preben Mikael Bohn wrote:

>> Pluto 17.402 km
>
> Nu skal man ikke tage alle disse decimaler for gode varer...

Det er ikke decimaler. Decimaler angives på dansk med et komma. Der er tale
om syttentusindefirehundredeogto km.

--
Steen Eiler Jørgensen
"Time has resumed its shape. All is as it was before.
Many such journeys are possible. Let me be your gateway."

---

Steen Eiler Jørgensen wrote:
> Preben Mikael Bohn wrote:
>>Nu skal man ikke tage alle disse decimaler for gode varer...
> Det er ikke decimaler. Decimaler angives på dansk med et komma. Der er tale
> om syttentusindefirehundredeogto km.

Det er korrekt, jeg undskylder og siger betydende cifre i stedet. Hvis
man havde brugt en anden enhed kunne det have være decimaler...

Med venlig hilsen Preben

---

Preben Mikael Bohn wrote:

> Det er korrekt, jeg undskylder og siger betydende cifre i stedet. Hvis
> man havde brugt en anden enhed kunne det have være decimaler...

Korrekt. Jeg har mine data fra
http://nssdc.gsfc.nasa.gov/planetary/factsheet/, hvor
masser generelt er angivet med 4-5 betydende cifre, rotationsperiode med 5-6
betydende cifre, og radius med 4-5 betydende cifre. Mens G naturligvis ikke
er
kendt med mere end tre betydende cifre betyder det, at det nok, for Plutos
vedkommende, ikke er helt i skoven at regne med, at afstanden fra overfladen
til den plutostationære bane er i omegnen af 17.400 km.

--
Steen Eiler Jørgensen
"Time has resumed its shape. All is as it was before.
Many such journeys are possible. Let me be your gateway."

---

In article <bg6ls2$a8i$1@sunsite.dk>, oz1sejREMOVETHIS@get2net.dk says...

> Korrekt. Jeg har mine data fra
> http://nssdc.gsfc.nasa.gov/planetary/factsheet/, hvor
> masser generelt er angivet med 4-5 betydende cifre,

Øh, har du selv kigget på siden?! Alle masser (undtaget to) er angivet
med 3 (tre) betydende cifre - i god overensstemmelse med, at det er det
bedste, man kan, givet usikkerheden på gravitationskonstanten.

Med venlig hilsen Sven.

---

Sven Nielsen wrote:

> Øh, har du selv kigget på siden?! Alle masser (undtaget to) er angivet
> med 3 (tre) betydende cifre - i god overensstemmelse med, at det er
> det bedste, man kan, givet usikkerheden på gravitationskonstanten.

Arh, undskyld. Jeg har ikke dataene fra selve siden, men hvis du klikker på
planetnavnene i den øverste række, får du en html-side pr. planet. På disse
individuelle datasider er der flere betydende cifre. Men selvfølgelig giver
det ikke megen mening, al den stund at G kun er kendt med tre decimaler.
Egentlig burde man vel tage værdien for GM, som f.eks. for Venus'
vedkommende er angivet med fire betydende cifre.

--
Steen Eiler Jørgensen
"Time has resumed its shape. All is as it was before.
Many such journeys are possible. Let me be your gateway."

---

"Steen Eiler Jørgensen" <oz1sejREMOVETHIS@get2net.dk> skrev i en meddelelse news:bg6ls2$a8i$1@sunsite.dk...
>
> Mens G naturligvis ikke er kendt med mere end tre betydende cifre
>
Der er vist løbet lidt vand i åen siden du sidst har set en måling
af denne konstant. Her fra år 2000:

G=6.67390 x 10-11 m3/kg/s2 with an uncertainty of 0.0014%
http://www.aip.org/enews/physnews/2000/split/pnu482-1.htm

Mvh
Martin

---

In article <bg8c5i$rnu$1@sunsite.dk>, mlarsen@post7.tele.dk says...

> Der er vist løbet lidt vand i åen siden du sidst har set en måling
> af denne konstant. Her fra år 2000:

Det er vist min fejl. Jeg gik ind på NIST for at finde den gældende
værdi, og antog så, at den var opdateret.

> G=6.67390 x 10-11 m3/kg/s2 with an uncertainty of 0.0014%
> http://www.aip.org/enews/physnews/2000/split/pnu482-1.htm

Det er 100 gange bedre præcision end den gamle værdi. Ikke så dårligt.

Med venlig hilsen Sven.

---

In article <MPG.1991dcd87d6f3ae1989694@news.sonofon.dk>,
sven@NO.SPAM.SPAMscientist.SPAMcom says...

> > G=6.67390 x 10-11 m3/kg/s2 with an uncertainty of 0.0014%
> > http://www.aip.org/enews/physnews/2000/split/pnu482-1.htm

> Det er 100 gange bedre præcision end den gamle værdi. Ikke så dårligt.

Og dog, på http://www.aps.org/meet/APR00/baps/vpr/layp11-03.html kan man
se, at NIST's officielle G med en usikkerhed på 0,15% fra 1998 ikke er
resultatet af en måling, men er vedtaget af CODATA. Faktisk har man i
1998 valgt at forringe præcisionen med en faktor 12 i forhold til 1997
værdien. Hvorfor, kan man så spørge? Måske modstridende bestemmelser i
litteraturen.

Derfor må det også siges, (som Gundlach og Merkowitz også gør), at deres
bestemmelse er foreløbig. Men det er dog meget lovende! Og hvad der så
er publiceret siden år 2000 om emnet, ved jeg ikke. Det ser dog ikke ud
til, at Gundlachs værdi er blevet ophøjet til "officiel" status. Jeg
tror, at man skal betragte det som et højst interessant, men dog
foreløbigt forskningsresultat.

Med venlig hilsen Sven.

---

Sven Nielsen wrote:
>
> Og dog, på http://www.aps.org/meet/APR00/baps/vpr/layp11-03.html kan man
> se, at NIST's officielle G med en usikkerhed på 0,15% fra 1998 ikke er
> resultatet af en måling, men er vedtaget af CODATA. Faktisk har man i
> 1998 valgt at forringe præcisionen med en faktor 12 i forhold til 1997
> værdien. Hvorfor, kan man så spørge? Måske modstridende bestemmelser i
> litteraturen.

Jeg fandt følgende citat:

"The current interest in measuring G was stimulated by the publication
in 1996 of a value for G that differed by 0.6% from the accepted value
given in the previous 1986 CODATA report. To take account of this, the
1998 CODATA report recommends a value for G ... with an uncertainty of
0.15%, some ten times worse than in 1986. Whereas the other fundamental
constants were more accurately known in 1998 than in 1986, the
uncertainty in G increased dramatically. The G community appeared to be
going backwards rather than forwards."
Quinn, Terry (2000) "Measuring big G." Nature 408: 919-921.

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

---

Tusind tak for et guld-svar her, Steen.
Nu kan jeg jo selv regne efter, og se om jeg kan finde ud af at bruge
formelen rigtigt
(Godt, man har Excel


mvh.,
Dan



"Steen Eiler Jørgensen" <oz1sejREMOVETHIS@get2net.dk> skrev i en meddelelse
news:bg3ur4$6jf$1@sunsite.dk...
> Dan wrote:
>
> > Jorden har jo som bekendt en geostationær bane, hvor en satellit
> > "bliver stående" over det samme punkt på Jorden hele tiden (mener det
> > er omkring
> > 35.000 km.).
>
> 35.786
>
> > - Har alle planeter en geostationær bane?
>
> Mnjah, principielt, så længe planetens rotationshastighed er større end 0.
> Men læg mærke til, at den kan have upraktisk høje eller lave værdier.
F.eks.
> roterer Månen så langsomt om sig selv, at en satellit i "måne-stationært"
> kredsløb langt størstedelen af tiden vil være domineret af Jordens
> tyngdekraft - hvorfor den selvsagt ikke vil være i kredsløb om Månen
særligt
> længe
>
> > - Kan den beregnes?
>
> Selvfølgelig! Alt kan beregnes
>
> Formlen er som følger:
>
> h = [G M T²/(4?²)]^(1/3) - r
>
> hvor
> h er den planetostationære banes højde over planetens overflade,
> G er gravitationskonstanten, 6,67e-11,
> M er planetens masse,
> T er planetens sideriske rotationsperiode, dvs. mht. fiksstjernerne og
> r er planetens radius.
>
> Sætter man f.eks. ind for Jorden:
> M = 5,976e+24 kg,
> T = 23*3600 + 56*60 + 4 s,
> r = 6.378 km
>
> får man h = 35.786,12 km.
>
> > - Hvad er afstanden fra planeten til den geostationære bane for alle
> > solsystemet 9 planeter?
>
> Argh - nu skal jeg jo til at regne (Godt man har Excel)
>
> Solen 24.585.574 km
> Merkur 240.428 km
> Venus 1.530.305 km
> Jorden 35.786 km
> Månen 86.709 km
> Mars 17.028 km
> Jupiter 88.497 km
> Saturn 51.956 km
> Uranus 57.116 km
> Neptun 58.732 km
> Pluto 17.402 km
>
> > - Har Månen en geostationær bane, og hvad er afstanden fra Månen ud
> > til den?
> > - Har Solen en geostationær bane, og igen afstand?
>
> Se ovenfor.
>
> --
> Steen Eiler Jørgensen
> "Time has resumed its shape. All is as it was before.
> Many such journeys are possible. Let me be your gateway."
>
>

---

> Solen 24.585.574 km
> Merkur 240.428 km
> Venus 1.530.305 km
> Jorden 35.786 km
> Månen 86.709 km
> Mars 17.028 km
> Jupiter 88.497 km
> Saturn 51.956 km
> Uranus 57.116 km
> Neptun 58.732 km
> Pluto 17.402 km


Hej Steen,

Jeg får ikke helt de samme tal som dig...
Det er godt nok kun nogle få km vi har i foreskel, men jeg kunne alligevel
godt tænke mig at få af vide, hvor du har dine grundtal fra?

Jeg tror, foreskellene har noget af gøre med, hvilke tal vi hver især har,
for planeternes vægt og omdrejningstid.

Her du evt. et link til, hvor man kan finde de sidste nye officielle tal
for disse?


TIA,
Dan

---

Dan wrote:

> Her du evt. et link til, hvor man kan finde de sidste nye
> officielle tal for disse?

Jeg har mine tal fra
http://nssdc.gsfc.nasa.gov/planetary/factsheet/

--
Steen Eiler Jørgensen
"Time has resumed its shape. All is as it was before.
Many such journeys are possible. Let me be your gateway."

---

Dan:

>- Har alle planeter en geostationær bane?

Nu, da du har fået et væld af svar, vil jeg tage den ordkløvendes
rolle og svare: Nej.

"Geostationær" betyder, noget der står stille i forhold til Jorden(s
overflade). Og det er der ingen andre planeter, der har.

Venlig hilsen

Niels Foldager

---

N. Foldager wrote:
>>- Har alle planeter en geostationær bane?
>
> Nu, da du har fået et væld af svar, vil jeg tage den ordkløvendes
> rolle og svare: Nej.

Det afhænger af om man taler om Solsystemets planeter eller ej. Det kan
ikke udelukkes at der findes en planet et sted i universet der har en
matematisk korrekt geostationær bane, men det er godt nok
usandsynligt... Igen afhængig af hvordan man definerer "planet" (er der
efterhånden en godkendt definition?)

> "Geostationær" betyder, noget der står stille i forhold til Jorden(s
> overflade).

Man burde måske have skrevet geosynkron, men så har man vel problemet
med at omløbstiden vil være afhængig af inklinationen (samt
geometrien/massefordelingen af planeten)...

Med venlig hilsen Preben

---

Preben Mikael Bohn skrev:
> N. Foldager wrote:
>>> - Har alle planeter en geostationær bane?

>> Nu, da du har fået et væld af svar, vil jeg tage den
>> ordkløvendes rolle og svare: Nej.
>> "Geostationær" betyder, noget der står stille i forhold til
>> Jorden(s overflade).

> Man burde måske have skrevet geosynkron, [...]

Det bliver *sprogfejlen* da ikke "rettet" af.
Man burde måske finde et andet ord end "geo-", når det gælder
andre himmellegemer. F.eks. "planetstationær", "planostationær",
"lunastationær", "heliostationær", ...

--
Med venlig hilsen Herluf Holdt
- men faget geologi skifter vel ikke
navn på Månen og på Mars?

---

Herluf Holdt, 3140 wrote:
> Preben Mikael Bohn skrev:
>>Man burde måske have skrevet geosynkron, [...]
>
> Det bliver *sprogfejlen* da ikke "rettet" af.

Nej, _det_ er korrekt, men til gengæld retter du fejlen at der ikke
findes nogen geostationære baner (idet inklinationen i alle praktiske
henseender altid vil være forskellig fra 0). Det er _lidt_ mere
sandsynligt at det er en geo-synkron bane, selvom denne stadig er
usandsynlig (da omløbstiden i alle praktisk forekommende baner altid vil
være en lille smule forskellig fra Jordens omløbstid).

Med venlig hilsen Preben

---

Preben Mikael Bohn wrote:

> Man burde måske have skrevet geosynkron, men så har man vel problemet
> med at omløbstiden vil være afhængig af inklinationen (samt
> geometrien/massefordelingen af planeten)...

Strengt taget - for at være en *rigtig* ordkløver - er en geosynkron bane
enhver bane med samme omløbsperiode som Jordens sideriske rotationsperiode,
uanset inklination. Kun ved at vælge en geosynkron bane med i = 0° opnås en
geostationær bane.

--
Steen Eiler Jørgensen
"Time has resumed its shape. All is as it was before.
Many such journeys are possible. Let me be your gateway."

---

Steen Eiler Jørgensen wrote:
> Preben Mikael Bohn wrote:
>>Man burde måske have skrevet geosynkron, men så har man vel problemet
>>med at omløbstiden vil være afhængig af inklinationen (samt
>>geometrien/massefordelingen af planeten)...
>
> Strengt taget - for at være en *rigtig* ordkløver - er en geosynkron bane
> enhver bane med samme omløbsperiode som Jordens sideriske rotationsperiode,
> uanset inklination. Kun ved at vælge en geosynkron bane med i = 0° opnås en
> geostationær bane.

Jeps, det er sådan set også mit argument. Det er mere sandsynligt at
finde en geosynkron bane end en geostationær bane (selvom det sikkert
stadig er praktisk umuligt).

Med venlig hilsen Preben

---

Scripsit Preben Mikael Bohn <nospam@nospam.com>

> Det afhænger af om man taler om Solsystemets planeter eller ej. Det kan
> ikke udelukkes at der findes en planet et sted i universet der har en
> matematisk korrekt geostationær bane, men det er godt nok
> usandsynligt...

Hvis den er længere væk end ca 25 AU, skal den bevæge sig hurtigere
end c, så det kan gå hen og blive besværligt.

--
Henning Makholm "... a specialist in the breakaway
oxidation phenomena of certain nuclear reactors."

---

Henning Makholm wrote:
> Scripsit Preben Mikael Bohn <nospam@nospam.com>
>
>>Det afhænger af om man taler om Solsystemets planeter eller ej. Det kan
>>ikke udelukkes at der findes en planet et sted i universet der har en
>>matematisk korrekt geostationær bane, men det er godt nok
>>usandsynligt...
>
> Hvis den er længere væk end ca 25 AU, skal den bevæge sig hurtigere
> end c, så det kan gå hen og blive besværligt.

Kan du ikke lige forklare dette? Anyway, min pointe var at der er
andre faktorer der gør at en matematisk korrekt geostationær bane ikke
er special sandsynlig i det virkelige liv...

Med venlig hilsen Preben

---

Scripsit Preben Mikael Bohn <nospam@nospam.com>
> Henning Makholm wrote:
> > Scripsit Preben Mikael Bohn <nospam@nospam.com>

> >>Det kan ikke udelukkes at der findes en planet et sted i
> >>universet der har en matematisk korrekt geostationær bane, men det
> >>er godt nok usandsynligt...

> > Hvis den er længere væk end ca 25 AU, skal den bevæge sig hurtigere
> > end c, så det kan gå hen og blive besværligt.

> Kan du ikke lige forklare dette?

Jeg opfatter "geostationær" som om linjen mellem den hypotetiske
planet og Jordens centrum hele tiden skal passere gennem samme steed
dom jordoverfladen. Længere væk end 25 AU (ifølge mine løse
beregninger) bevæger sådan en linje sig gennem rummet med mere end
lyshastigheden i vakuum.

--
Henning Makholm "What a hideous colour khaki is."

---

Preben Mikael Bohn skrev:

>Det afhænger af om man taler om Solsystemets planeter eller ej. Det kan
>ikke udelukkes at der findes en planet et sted i universet der har en
>matematisk korrekt geostationær bane, men det er godt nok
>usandsynligt...

Jo. Det kan det.

Venlig hilsen

Niels Foldager

---

mere ordkøveri:
- eller bare at tid ingen målestok i universet haver,
eller at vores univers er geostationært i forhold til andre
universet,
hvilket er mere end sandsynligt,
- man kan på en pudsig måde stille spørgsmålet:
er alle legemer i universet geostationære, ( flot ord i øvrigt )
i forhold til den såkaldte kanten/pereferi af universet,

hilsen,

Adam.

ps. eller omvendt:
hvor geostationært er tyngde-kraften i øvrigt
i forhold til tiden. puha...
www.sitecenter.dk/faust

---

Hej,

>- Har alle planeter en geostationær bane?

Endnu en mulighed for ikke at have en geostationær bane er de
asteroider "småplaneter" der roterer så hurtigt, at baneradius givet
ved den traditionelle formel ligger under overfladen, og dermed ikke
eksisterer.
Disse er dog ikke rigtige planeter (lidt af et defintionsspørgsmål),
da de ikke har kunnet dannes selvstændigt. De er brudstykker af et
større legeme, og har ved bruddet eller kollissioner fået en høj
rotationshastighed. Det skal være ret små legemer, så den
elektrostatiske klæbrighed overvinder den lokale centrifugalkraft.

MVH
Anton

a_norup at post dot tele dot dk

---

"Anton Norup Sørensen" wrote:
>
> Endnu en mulighed for ikke at have en geostationær bane er de
> asteroider "småplaneter" der roterer så hurtigt, at baneradius givet
> ved den traditionelle formel ligger under overfladen, og dermed ikke
> eksisterer.
> Disse er dog ikke rigtige planeter (lidt af et defintionsspørgsmål),
> da de ikke har kunnet dannes selvstændigt. De er brudstykker af et
> større legeme, og har ved bruddet eller kollissioner fået en høj
> rotationshastighed. Det skal være ret små legemer, så den
> elektrostatiske klæbrighed overvinder den lokale centrifugalkraft.

Orv, så er ens vægt opadrettet hvis man forsøger at stille sig på dem.

For småsten hvis tyngdekraft er helt ubetydelig, er det nok ikke svært
at opnå at rotationen er så stor at centrifugalkraften er større end
tyngdekraften allerede ved stenens overflade.

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)