"Jørgen Grandt" skrev i en meddelelse
> Ruth Nielsen skrev bl.a.:
>
>
> > "Jørgen Grandt" skrev i en meddelelse
> >
> > > Er der nogen af jer der kender noget til slægten Arvesen?
> >
> > Jeg gjorde det som var mest nærliggende. Jeg tog en tlf.bog for Købh. og
> > omegn. Der fandt jeg 16 numre på familier som hed Arvesen.
>
> Ja, dér har jeg også rådet min bror til at begynde med at kigge - så dit
råd må
> jo være et godt råd ...
Man skal i hvert fald ikke forklejne den gavn, man kan have af tlf.bøger i
forb.
med slægtsforskning. Den gamle dame som lærte mig slægtforskning for mere
end 20 år siden fandt selv en ane med navnet Couldthardt nede på Lolland.
Der
stod i kirkebogen at han var skotte.
Vi sad og talte om det sjældne navn, og hun sagde: Ja, jeg har nu aldrig
hørt
om at nogen i familien har det efternavn - måske har han aldrig fået børn.
Helt tilfældigt sagde jeg: Man kunne jo se i tlf.bogen om der er nogen der
hedder
sådan i dag. Vi slog så op og fandt navnet på nogen som boede kun få km
borte.
Nu var vi betænkelige - kunne man tillade sig at ringe helt fremmede
mennesker op+
Det endte med at hun ringede og kom til at tale med en dame der var gift med
en
englænder som hed Couldthardt.
Nåe, så må de undskylde, sagde den gamle dame, vi leder efter nogen som
kunne
nedstamme fra en skotte som kom til Danmark for flere hundrede år siden. Da
fru Couldthardt hørte det begyndte hun at fortælle noget interessant. hendes
mand var
i virkeligheden også af skotsk oprindelse, men i den egn, hvor hans forfædre
boede
blev levevilkårene ringere og ringere, så for ca 225 år siden, fortalte hun,
var en hel
del af en slægt der hed Couldthardt draget ned over den engelske grænse og
havde
bosat sig i et bestemt område i Nordengland. Her kom hendes mand fra.
Der kom en lang og hyggelig tlf.samtale ud af det, hvor vi kom til den
midlertidige
konklusion, at når en skotte var blevet ansat som slotsgartner på Lolland
for mere
end 200 år siden var det da meget sandsynligt at han var een af dem der var
draget
bort fra et sted, hvor de ikke mere syntes de kunne skaffe sig til dagen og
vejen.
Så meget kan der komme ud af at tage tlf. og ringe op.
Ruth