|
|
 | Hvorfor flyver hvepse "skævt"?
Fra : Jimmy |
Dato : 27-07-03 11:33 |
|
Hej
Hvepse flyver meget ofte skævt rundt - i mangel af bedre ord er det engelske
"erratically".
Jeg fik i går at vide, at det var fordi de havde drukket noget saft fra en
blomst, som så havde gæret i maven på dem og gjort dem fulde.
DEN mener jeg dog er så langt ude at den må forkastes.
Men har I en forklaring på deres måde at flyve på?
Mvh
Jimmy
PS. Jeg ledte efter en gruppe omkring insekter, men fandt ingen.
Hvis en anden gruppe er oplagt bedre end her, så sig til.
| |
 Kasper (27-07-2003)
| Kommentar
Fra : Kasper |
Dato : 27-07-03 13:50 |
|
> Jeg fik i går at vide, at det var fordi de havde drukket noget saft fra en
> blomst, som så havde gæret i maven på dem og gjort dem fulde.
> DEN mener jeg dog er så langt ude at den må forkastes.
.... At det er saft fra en blomst har jeg ikke hørt, men mener, at det er
"almindeligt kendt" (bevares!) at hvepsenes agressivitet skyldes de spiser
af gæret nedfaldsfrugt der også var gæret, så hvepsene altså flyver rundt
med en lille skid på!!  Jeg tror ikke du skal afvise
promille-flyvningen helt!!
Men, man siger jo også at en brombasse faktisk ikke kan flyve på grund af
dens størrelse - mon svaret på hvorfor hvepsene flyver skævt skal findes
samme sted ved jeg ikke - men det er da en mulighed.
Med venlig hilsen
Kasper
| |
Bertel Lund Hansen (27-07-2003)
| Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen |
Dato : 27-07-03 14:20 |
| | |
 ml (27-07-2003)
| Kommentar
Fra : ml |
Dato : 27-07-03 14:27 |
|
"Bertel Lund Hansen" <nospamfor@lundhansen.dk> wrote in message
news:eak7iv4nfjlgl0ea1s36nn17m0hmf01aur@news.stofanet.dk...
> >Men, man siger jo også at en brombasse faktisk ikke kan flyve på grund af
> >dens størrelse
> Nej, man gør ej.
Hvis det er en myte, hvor stammer den så fra?
--
ml
| |
Jesper Stocholm (27-07-2003)
| Kommentar
Fra : Jesper Stocholm |
Dato : 27-07-03 14:44 |
|
ml wrote :
> "Bertel Lund Hansen" <nospamfor@lundhansen.dk> wrote in message
> news:eak7iv4nfjlgl0ea1s36nn17m0hmf01aur@news.stofanet.dk...
>
>> >Men, man siger jo også at en brombasse faktisk ikke kan flyve på
>> >grund af dens størrelse
>
>> Nej, man gør ej.
>
> Hvis det er en myte, hvor stammer den så fra?
Fra dengang hvor man ikke havde vore dages teknik til at undersøge,
hvordan den rent faktisk flyver. Dengang kunne man måske kun kigge på
vægten og vingespannet (eller vingespandet?) og konkluderede så at det
"ikke kunne lade sig gøre". I dag kan man åbenbart se/påvise ting man
ikke kunne tidligere. Jeg mindes at jeg i min pure ungdom læste en
artikel i det pseudovidenskabelige blad Illustreret Videnskab, at man
endeligt havde fundet ud af, hvorfor den kan holde sig i luften.
--
Jesper Stocholm - http://stocholm.dk
www.asp-faq.dk: FAQ for dk.edb.internet.webdesign.serverside.asp
www.usenet.dk/netikette/citatteknik.html: Skriv under det du svarer på
Svar venligt til gruppen og ikke til mig privat !
| |
ML-78 (27-07-2003)
| Kommentar
Fra : ML-78 |
Dato : 27-07-03 14:46 |
|
> > >Men, man siger jo også at en brombasse faktisk ikke kan flyve på grund af
> > >dens størrelse
>
> > Nej, man gør ej.
>
> Hvis det er en myte, hvor stammer den så fra?
Det kommer af, at ud fra konventionel aerodynamik skulle bier egentlig ikke
kunne flyve - deres vingeareal er for lille i forhold til kropsvægten. Det er
dog ikke noget større mysterium, da man alligevel ikke bare kan sammenligne
aerodynamiske egenskaber af en bi og f.eks. en flyvinge. Biernes vingers hurtige
bevægelse, lille størrelse og form betyder, at flowet omkring dem er helt
anderledes. Det siges dog, at man stadig ikke har været i stand til at analysere
sådan et flow, da det simpelthen er for komplekst til at det kan anlyseres med
nuværende modeller - om det har ændret sig for nylig ved jeg ikke.
ML-78
| |
Steen Eiler Jørgense~ (27-07-2003)
| Kommentar
Fra : Steen Eiler Jørgense~ |
Dato : 27-07-03 14:52 |
| | |
ml (27-07-2003)
| Kommentar
Fra : ml |
Dato : 27-07-03 14:56 |
|
"ml" <ha!@mail.com> wrote in message
news:3f23d31b$0$32502$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
Tak til de der svareede.
--
ml
| |
Bertel Lund Hansen (27-07-2003)
| Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen |
Dato : 27-07-03 15:31 |
|
ml skrev:
>Hvis det er en myte, hvor stammer den så fra?
*Hvis* det er en myte?
Tror du *for alvor* at der overhovedet nogensinde på denne guds
grønne jord har eksisteret én eneste person der i fuldt alvor
hævdede at humlebien ikke kunne flyve?
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
| |
ml (27-07-2003)
| Kommentar
Fra : ml |
Dato : 27-07-03 15:53 |
|
"Bertel Lund Hansen" <nospamfor@lundhansen.dk> wrote in message
news:0eo7ivsiselub7is91rpkdff4utpqgdjrs@news.stofanet.dk...
> ml skrev:
>
> >Hvis det er en myte, hvor stammer den så fra?
>
> *Hvis* det er en myte?
>
> Tror du *for alvor* at der overhovedet nogensinde på denne guds
> grønne jord har eksisteret én eneste person der i fuldt alvor
> hævdede at humlebien ikke kunne flyve?
Du ved hvad jeg mener. Er det en myte at videnskaben på et tidspunkt har
ment at humlebien i teorien ikke burde kunne flyve? Det handler ikke om
hvorvidt humlebien kan flyve eller ej, men om folkets mistillid til "de
kloge".
--
ml
| |
Bertel Lund Hansen (27-07-2003)
| Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen |
Dato : 27-07-03 17:46 |
|
ml skrev:
[1]
>> Tror du *for alvor* at der overhovedet nogensinde på denne guds
>> grønne jord har eksisteret én eneste person der i fuldt alvor
>> hævdede at humlebien ikke kunne flyve?
>Du ved hvad jeg mener. Er det en myte at videnskaben på et tidspunkt har
>ment at humlebien i teorien ikke burde kunne flyve?
Se [1].
>Det handler ikke om hvorvidt humlebien kan flyve eller ej, men om folkets mistillid til "de kloge".
Ja.
Jeg kan ikke afvise at en videnskabsmand på et tidspunkt har
fundet en fejl i sine formler derved at de gav som resultat at en
humlebi ikke skulle kunne flyve.
Men jeg tror ikke på at han derefter har rejst verden rundt og
proklameret at hans formler syntes at vise at en humlebi ikke
skulle kunne flyve. Hvad i alverden skulle han dog det for? Jeg
masseposter da heller ikke alle mine fejlslagne forsøg på at lave
et program der kan addere to tal.
Den eneste forklaring der hænger sammen, er at en eller anden
tåbe der ikke fatter en hujende fis af simpel videnskab, har haft
et egobehov for at jorde videnskaben og derfor har proklameret at
der skulle have eksistsret en endnu større tåbe end ham selv som
skulle have hævdet det sludder der nu farer verden rundt.
Kun hans ligesindede kunne drømme om at kolportere det vrøvl.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
| |
Morten Klostergaard (27-07-2003)
| Kommentar
Fra : Morten Klostergaard |
Dato : 27-07-03 16:40 |
|
"Bertel Lund Hansen" <nospamfor@lundhansen.dk> wrote in message
news:0eo7ivsiselub7is91rpkdff4utpqgdjrs@news.stofanet.dk...
> ml skrev:
>
> >Hvis det er en myte, hvor stammer den så fra?
>
> *Hvis* det er en myte?
>
> Tror du *for alvor* at der overhovedet nogensinde på denne guds
> grønne jord har eksisteret én eneste person der i fuldt alvor
> hævdede at humlebien ikke kunne flyve?
Såvidt jeg husker er der stadigvæk en sæk penge på højkant til den der
kommer med en teoretisk forklaring på hvorfor de kan flyve.
Det er lidt det samme som en flyvinge, man ved at den virker, man ved hvilke
faktorer der gør den god osv., men man kan ikke give en teoretisk forklaring
på det.
(Er det luftmodstanden eller luftrykket der giver løftet?)
\MK
| |
ML-78 (27-07-2003)
| Kommentar
Fra : ML-78 |
Dato : 27-07-03 16:56 |
|
> Det er lidt det samme som en flyvinge, man ved at den virker, man ved hvilke
> faktorer der gør den god osv., men man kan ikke give en teoretisk forklaring
> på det.
Flyvingers aerodynamik er skam fuldt ud forstået.
ML-78
| |
Morten Klostergaard (27-07-2003)
| Kommentar
Fra : Morten Klostergaard |
Dato : 27-07-03 18:36 |
|
"ML-78" <dsl79866@NOSPAMvip.cybercity.dk> wrote in message
news:bg0smm$1hco$1@news.cybercity.dk...
> > Det er lidt det samme som en flyvinge, man ved at den virker, man ved
hvilke
> > faktorer der gør den god osv., men man kan ikke give en teoretisk
forklaring
> > på det.
>
> Flyvingers aerodynamik er skam fuldt ud forstået.
Kan du så forklare mig hvorfor en lille hjemme lavet flyver med flade vinger
i balsam træ kan flyve?
Luftgangen over og under vinge er her lige store?
Det kan Bernoullis teori ikke.
\MK
| |
Bjørn Jørvad (27-07-2003)
| Kommentar
Fra : Bjørn Jørvad |
Dato : 27-07-03 18:50 |
|
"Morten Klostergaard" <mgk@teraDOTdk> skrev i en meddelelse
news:3f241007$0$83057$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
KLIP
> Kan du så forklare mig hvorfor en lille hjemme lavet flyver med flade
vinger
> i balsam træ kan flyve?
Det kan den heller ikke.....med mindre du anvender balsa træ... 
--
Venlig hilsen
Hr. Bjørn
| |
Morten Klostergaard (27-07-2003)
| Kommentar
Fra : Morten Klostergaard |
Dato : 27-07-03 18:58 |
|
"Bjørn Jørvad" <hr*_FJERNDETTE_*bjoern@post.*FJERN_DETTE*tele.dk> wrote in
message news:3f2410d8$0$48897$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>
> "Morten Klostergaard" <mgk@teraDOTdk> skrev i en meddelelse
> news:3f241007$0$83057$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>
> KLIP
>
> > Kan du så forklare mig hvorfor en lille hjemme lavet flyver med flade
> vinger
> > i balsam træ kan flyve?
>
> Det kan den heller ikke.....med mindre du anvender balsa træ...
>
Så er det derfor at de ikke havde det i matas.
\MK
| |
Bjørn Jørvad (27-07-2003)
| Kommentar
Fra : Bjørn Jørvad |
Dato : 27-07-03 19:08 |
|
"Morten Klostergaard" <mgk@teraDOTdk> skrev i en meddelelse
news:3f241423$0$83046$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
KLIP
> Så er det derfor at de ikke havde det i matas.
ROFL .... LOL.
--
Venlig hilsen
Hr. Bjørn
| |
ML-78 (27-07-2003)
| Kommentar
Fra : ML-78 |
Dato : 27-07-03 18:59 |
|
> Kan du så forklare mig hvorfor en lille hjemme lavet flyver med flade vinger
> i balsam træ kan flyve?
Kan de da det? Med vinger, der ikke er vinklet i forhold til flyveretningen?
ML-78
| |
Bjørn Jørvad (27-07-2003)
| Kommentar
Fra : Bjørn Jørvad |
Dato : 27-07-03 19:01 |
|
"ML-78" <dsl79866@NOSPAMvip.cybercity.dk> skrev i en meddelelse
news:bg13sp$1pej$1@news.cybercity.dk...
KLIP
> Kan de da det? Med vinger, der ikke er vinklet i forhold til
flyveretningen?
Man kan vel med rette kalde et passende antal stykker balsatræ, der ikke er
vinklet korrekt i forhold til flyveretningen ... en bunke balsa.
--
Venlig hilsen
Hr. Bjørn
| |
Morten Klostergaard (27-07-2003)
| Kommentar
Fra : Morten Klostergaard |
Dato : 27-07-03 19:05 |
|
"ML-78" <dsl79866@NOSPAMvip.cybercity.dk> wrote in message
news:bg13sp$1pej$1@news.cybercity.dk...
> > Kan du så forklare mig hvorfor en lille hjemme lavet flyver med flade
vinger
> > i balsam træ kan flyve?
>
> Kan de da det? Med vinger, der ikke er vinklet i forhold til
flyveretningen?
>
Ja.
\MK
| |
ML-78 (27-07-2003)
| Kommentar
Fra : ML-78 |
Dato : 27-07-03 19:12 |
|
> > Kan de da det? Med vinger, der ikke er vinklet i forhold til
> flyveretningen?
>
> Ja.
Ok. Kan du vise et sted, hvor man kan se det?
En flad vinge der bevæger sig ligeud er jo udsat for symmetriske påvirkninger -
samme forhold på over- og underside. Umiddelbart lyder det som en umulighed, at
den skulle kunne flyve. Hvordan skulle vingen vide, hvad der er "op og ned"?
ML-78
| |
Bjørn Jørvad (27-07-2003)
| Kommentar
Fra : Bjørn Jørvad |
Dato : 27-07-03 19:15 |
|
"ML-78" <dsl79866@NOSPAMvip.cybercity.dk> skrev i en meddelelse
news:bg14l4$1qa1$1@news.cybercity.dk...
KLIP
> En flad vinge der bevæger sig ligeud er jo udsat for symmetriske
påvirkninger -
> samme forhold på over- og underside. Umiddelbart lyder det som en
umulighed, at
> den skulle kunne flyve. Hvordan skulle vingen vide, hvad der er "op og
ned"?
En fuldsymmetrisk vinge kan sagtens flyve og bliver da også flittigt brugt.
--
Venlig hilsen
Hr. Bjørn
| |
ML-78 (27-07-2003)
| Kommentar
Fra : ML-78 |
Dato : 27-07-03 19:30 |
|
> En fuldsymmetrisk vinge kan sagtens flyve og bliver da også flittigt brugt.
Såsom hvor?
ML-78
| |
Bjørn Jørvad (27-07-2003)
| Kommentar
Fra : Bjørn Jørvad |
Dato : 27-07-03 19:32 |
|
"ML-78" <dsl79866@NOSPAMvip.cybercity.dk> skrev i en meddelelse
news:bg15nc$1rm1$1@news.cybercity.dk...
KLIP
> Såsom hvor?
Mandbåren kunstflyvning og så sandelig også af os modelflyvere.
En fuldsymmetrisk vinge (monteret midt i flyets krop) har for os RC-piloter
nogle vigtige egenskaber ved kunstflyvning.
--
Venlig hilsen
Hr. Bjørn
| |
ML-78 (27-07-2003)
| Kommentar
Fra : ML-78 |
Dato : 27-07-03 19:39 |
|
> Mandbåren kunstflyvning og så sandelig også af os modelflyvere.
>
> En fuldsymmetrisk vinge (monteret midt i flyets krop) har for os RC-piloter
> nogle vigtige egenskaber ved kunstflyvning.
Jeg tænkte mere på en bestemt flytype, evt. et billede, med flad vinge og uden
vinkling.
ML-78
| |
Bjørn Jørvad (27-07-2003)
| Kommentar
Fra : Bjørn Jørvad |
Dato : 27-07-03 19:44 |
|
"ML-78" <dsl79866@NOSPAMvip.cybercity.dk> skrev i en meddelelse
news:bg168i$1s9m$1@news.cybercity.dk...
KLIP
> Jeg tænkte mere på en bestemt flytype, evt. et billede, med flad vinge og
uden
> vinkling.
Jeg går ud fra du tænker på mandbårne fly nu ... et sådan findes ikke .. mig
bekendt ... da et sådan "profil" ingen ønskværdig virkningsgrad har.
Sigter du der i mod på modelfly, findes der et utal af flyvende skiver,
strygebræt, trekanter (fantasien har næsten ingen grænser).
Det eneste der er vinklet, er motoren så "flyet" kan flyve vandret med fuld
motorkraft.
Man siger faktisk .. helt alvorligt og naturligvis også populært .."Alt kan
flyve, når blot motoren er stor (stærk) nok".
--
Venlig hilsen
Hr. Bjørn
| |
Bjørn Jørvad (27-07-2003)
| Kommentar
Fra : Bjørn Jørvad |
Dato : 27-07-03 19:54 |
|
"Bjørn Jørvad" <hr*_FJERNDETTE_*bjoern@post.*FJERN_DETTE*tele.dk> skrev i en
meddelelse news:3f241d82$0$48889$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
KLIP
Jeg tyggede lige lidt over nedennævnte,
> > Jeg tænkte mere på en bestemt flytype, evt. et billede, med flad vinge
og
> uden
> > vinkling.
En fuldsymmetrisk vinge behøves jo ikke at være et fladt "bræt" uden
krumning og blot en rundet forkant (leading edge og tilsvarende trailing
edge).
Vinklen mellem vinge og haleplan kan godt være 0 grader.
Her er lidt mandbårne kunstfly at kigge på:
http://www.larrylowe.com/wac/Debby.html
--
Venlig hilsen
Hr. Bjørn
| |
ML-78 (27-07-2003)
| Kommentar
Fra : ML-78 |
Dato : 27-07-03 19:59 |
|
> Jeg går ud fra du tænker på mandbårne fly nu ... et sådan findes ikke .. mig
> bekendt ... da et sådan "profil" ingen ønskværdig virkningsgrad har.
Netop min pointe. Det er ikke bare mandbårne fly, men alle fly.
> Sigter du der i mod på modelfly, findes der et utal af flyvende skiver,
> strygebræt, trekanter (fantasien har næsten ingen grænser).
>
> Det eneste der er vinklet, er motoren så "flyet" kan flyve vandret med fuld
> motorkraft.
Jamen det er jo ikke så sært, når motoren er vinklet. Det jeg sigtede efter, var
det aerodynamiske mysterium med flade uvinklede vinger, som en anden omtalte.
ML-78
| |
Bjørn Jørvad (27-07-2003)
| Kommentar
Fra : Bjørn Jørvad |
Dato : 27-07-03 20:05 |
|
"ML-78" <dsl79866@NOSPAMvip.cybercity.dk> skrev i en meddelelse
news:bg17d3$1tko$1@news.cybercity.dk...
KLIP
> Jamen det er jo ikke så sært, når motoren er vinklet. Det jeg sigtede
efter, var
> det aerodynamiske mysterium med flade uvinklede vinger, som en anden
omtalte.
For god ordens skyld kan "flyet" godt svæves ned, når blot du har "klapper"
til at gøre det med.
Uden disse ville "flyet" flade til jorden som en sten.
Det drejer sig om at tyngdepunktet er rigtigt placeret.
--
Venlig hilsen
Hr. Bjørn
| |
Herluf Holdt, 3140 (28-07-2003)
| Kommentar
Fra : Herluf Holdt, 3140 |
Dato : 28-07-03 12:56 |
|
Bjørn Jørvad skrev:
> Det eneste der er vinklet, er motoren så "flyet" kan flyve
> vandret med fuld motorkraft.
> Man siger faktisk .. helt alvorligt og naturligvis også populært
> .."Alt kan flyve, når blot motoren er stor (stærk) nok".
Det gælder nok for "Pitts" S-1 & S-2.
I mit "Civil Aircraft" directory (1996/1996) er der et billede
af en Pitts (Aviat) S-2 Special. Single and two seat
competition aerobatic biplane. Den originale prototype S-1
fløj første gang sept. 1944. Det ser ud til at kunne flyve
lige godt med hjulene opad eller med pilotens hovede opad.
Efter billedet at dømme er der ikke nogen dråbeformet
vingeprofil at se. Men man kan heller ikke rigtig se, hvad
der er af specielle flaps og lignende til den brug.
--
Med venlig hilsen Herluf Holdt
Nysgerrige Amatører - gør Verden sjovere
| |
Bjørn Jørvad (28-07-2003)
| Kommentar
Fra : Bjørn Jørvad |
Dato : 28-07-03 13:19 |
|
"Herluf Holdt, 3140" <herluf@worldonline.dk> skrev i en meddelelse
news:wg8Va.40724$Kb2.1698089@news010.worldonline.dk...
KLIP
> Det gælder nok for "Pitts" S-1 & S-2.
Dette kunstflyvningfly er blot et af mange bi-plan.
Bl.a. er den hedengangne legendariske Kermit Weeks kendt for et sådan.
Et lille link til de såkaldte "muskelfly" til brug for mandbåren
kunstflyvning:
http://www.musclebiplane.org/htmlfile/solution.htm
> I mit "Civil Aircraft" directory (1996/1996) er der et billede
> af en Pitts (Aviat) S-2 Special. Single and two seat
> competition aerobatic biplane. Den originale prototype S-1
> fløj første gang sept. 1944. Det ser ud til at kunne flyve
> lige godt med hjulene opad eller med pilotens hovede opad.
Disse kunstfly er designet til at flyve (stort set) lige godt vandret, på
højkant, på hovedet og specielt rulle meget præcist.
Igen er det et stort kompromis at anvende den rigtige vingeprofil, placering
af vingen samt indfaldsvinkler.
> Efter billedet at dømme er der ikke nogen dråbeformet
> vingeprofil at se. Men man kan heller ikke rigtig se, hvad
> der er af specielle flaps og lignende til den brug.
En Pitts har kun krængeror, højderor, sidereror samt constant speed
propeller som er drevet af en relativ kraftig motor, da en del manøvre går
lodret (eller meget stejlt op).
Stort set alle kunstfly har blot disse styringsmuligheder og flyene er for
resten ikke ret store.... mellem 5 og 6 meter i vingefang.
Hvad det værste er, de er én sædede (på nær Decathlon og Citabria der er de
eneste højvingede kunstfly) og koster fra 1 mill. kr. og opad.
PS: Prøv at stave Citabria bagfra...
--
Venlig hilsen
Hr. Bjørn
| |
ML-78 (28-07-2003)
| Kommentar
Fra : ML-78 |
Dato : 28-07-03 13:23 |
|
> Det gælder nok for "Pitts" S-1 & S-2.
>
> [...]
>
> Efter billedet at dømme er der ikke nogen dråbeformet
> vingeprofil at se. Men man kan heller ikke rigtig se, hvad
> der er af specielle flaps og lignende til den brug.
I "Encyclopedia of World Aircraft" er den tydeligt illustreret med dråbeformede
vinger. Der findes nogle fotografier her:
http://acro.harvard.edu/GEI/pitts.html
ML-78
| |
Bjørn Jørvad (28-07-2003)
| Kommentar
Fra : Bjørn Jørvad |
Dato : 28-07-03 13:26 |
|
"ML-78" <dsl79866@NOSPAMvip.cybercity.dk> skrev i en meddelelse
news:bg34is$uhc$1@news.cybercity.dk...
KLIP
> I "Encyclopedia of World Aircraft" er den tydeligt illustreret med
dråbeformede
> vinger. Der findes nogle fotografier her:
Så hut jeg visker, har en Pitts Special størt set flade vinger på
undersiden. Krumningen "ligger" på oversiden.
--
Venlig hilsen
Hr. Bjørn
| |
ML-78 (28-07-2003)
| Kommentar
Fra : ML-78 |
Dato : 28-07-03 13:30 |
|
> Så hut jeg visker, har en Pitts Special størt set flade vinger på
> undersiden. Krumningen "ligger" på oversiden.
Jep. Det er nok en mere præcis beskrivelse end dråbeformet.
ML-78
| |
Bjørn Jørvad (28-07-2003)
| Kommentar
Fra : Bjørn Jørvad |
Dato : 28-07-03 13:34 |
|
"ML-78" <dsl79866@NOSPAMvip.cybercity.dk> skrev i en meddelelse
news:bg34vm$v39$1@news.cybercity.dk...
KLIP
> Jep. Det er nok en mere præcis beskrivelse end dråbeformet.
Er du interesseret i kunstfly, skulle du prøve at følge mit tidligere
opgivne link omkring muskelfly.
Der er mange spændende oplysninger også en udregningstabel, så du kan se om
dine egne beregninger/forestillinger evt. holder stik...
--
Venlig hilsen
Hr. Bjørn
| |
Bo Warming (27-07-2003)
| Kommentar
Fra : Bo Warming |
Dato : 27-07-03 20:52 |
|
"Bjørn Jørvad" <hr*_FJERNDETTE_*bjoern@post.*FJERN_DETTE*tele.dk> wrote in
message news:3f241aa8$0$48910$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>
> Mandbåren kunstflyvning og så sandelig også af os modelflyvere.
Hvepse er på jagt efter lugt af sødt og eller af kød, samt synet af
spiselige fluer.
De har ikke behov for at flyve lige da de bare skal pløje mest mulig luftrum
indtil de finder noget spiselig(s lugt)
Interessantere er hvordan man undgår at blie stukket
Hvilket jeg kun er blevet når jeg søgte at stoppe indgangen til et hvepsebo,
eller kom til at mase en siddende hveps.
Sker det hvet tiende år eller hvert århundred at nogen spiser en hveps så
den stikker i halsen og der er kvælningsrisiko?
Vigtigt er at lære børn at ignorere og holde øje og ikke gøre kravlet til et
problem. De er mere bange for os end vi for dem - lissom bjørne!
Engang købte jeg en superlighter med blå stikflamme og når hvepse satte sig
på mad, kunne jeg lukke op for lightergas to cm fra hvepsen og så tænde
gnist og vupti var vingerne svitset af hvepsen. Det syntes mine børn var
sjovt. Blev de eller var jeg afstumpede?
Jeg tilkender hverken muslimer eller hvepse menneskerettigheder.
Vigtigste: børn kan blive meget fobiske vedr gedehams og sund ligegladhed
fra forældreside er smittende og eneste rigtigtige løsning.
| |
Bjørn Jørvad (27-07-2003)
| Kommentar
Fra : Bjørn Jørvad |
Dato : 27-07-03 21:16 |
| | |
Torben Frandsen (27-07-2003)
| Kommentar
Fra : Torben Frandsen |
Dato : 27-07-03 22:20 |
|
"Bo Warming" <ELTZNXFXSMII@spammotel.com> skrev
> Sker det hvet tiende år eller hvert århundred at nogen spiser en hveps så
> den stikker i halsen og der er kvælningsrisiko?
Aner det ikke, men langt hyppigere er det nok at folk med allergi overfor
hvepsegift dør af et anafylaktisk shock fordi de er blevet stukket et eller
andet andet vilkårligt andet sted. Derfor er vi ikke så få, som ejer en
injektionspen, så vi kan give os selv adrenalin intramuskulært.
> Vigtigt er at lære børn at ignorere og holde øje og ikke gøre kravlet til
et
> problem. De er mere bange for os end vi for dem - lissom bjørne!
Jeg kender ikke hvepsenes forhold til frygt og angst, men det er da
nærliggende at tro, at hvepsene kun kender ét middel mod noget, de ser som
en trussel. Hvis jeg har ret i det, stikker hvepsene først når de *er*
blevet lige så bange for os, som vi er for dem.
> Jeg tilkender hverken muslimer eller hvepse menneskerettigheder.
Du mener vel muslinger?
> Vigtigste: børn kan blive meget fobiske vedr gedehams og sund ligegladhed
> fra forældreside er smittende og eneste rigtigtige løsning.
Jo, men der er forskel på at lære børnene, at de ikke skal gå i panik, og at
lære dem at behandle dyrene skødesløst.
Torben
| |
Bo Warming (28-07-2003)
| Kommentar
Fra : Bo Warming |
Dato : 28-07-03 08:11 |
|
"Torben Frandsen" <frandsen@ret.så.privat.tele.dk> wrote in message
news:3f244220$0$76061$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> "Bo Warming" <ELTZNXFXSMII@spammotel.com> skrev
>
> > Sker det hvet tiende år eller hvert århundred at nogen spiser en hveps
så
> > den stikker i halsen og der er kvælningsrisiko?
>
> Aner det ikke, men langt hyppigere er det nok at folk med allergi overfor
> hvepsegift dør af et anafylaktisk shock fordi de er blevet stukket et
eller
> andet andet vilkårligt andet sted. Derfor er vi ikke så få, som ejer en
> injektionspen, så vi kan give os selv adrenalin intramuskulært.
Er nogen blevet reddet af sådan pen?
Hvordan opdager man om ens barn har allergi?
> > Vigtigt er at lære børn at ignorere og holde øje og ikke gøre kravlet
til
> et
> > problem. De er mere bange for os end vi for dem - lissom bjørne!
>
> Jeg kender ikke hvepsenes forhold til frygt og angst, men det er da
> nærliggende at tro, at hvepsene kun kender ét middel mod noget, de ser som
> en trussel. Hvis jeg har ret i det, stikker hvepsene først når de *er*
> blevet lige så bange for os, som vi er for dem.
>
> > Jeg tilkender hverken muslimer eller hvepse menneskerettigheder.
>
> Du mener vel muslinger?
Muslimer er biologisk mere beslægtet med os end gorillaer
Men sidstnævnte er udryddelsestruet og fortjener måske mere medynk.
Menneskerettighedsordet bør droppes vedr andet end de borgerlige
frihedsrettigheder om nulcensur og grundlovsforhør, som vi bør sikre her i
egen kulturkreds.
> > Vigtigste: børn kan blive meget fobiske vedr gedehams og sund
ligegladhed
> > fra forældreside er smittende og eneste rigtigtige løsning.
>
> Jo, men der er forskel på at lære børnene, at de ikke skal gå i panik, og
at
> lære dem at behandle dyrene skødesløst.
At interessere sig for naturens mangfoldighed er godt for børn.
At hvepse - og bier og humlebier - flyver skævt er interessant og bør få os
til at søge forståelse af også menneskesindets sværtforståelige, spøjse
skævheder - incl ved analogi til muslimer.
Men staten bør kun betale til hvad hindrer farlige hvepsestik og hvad
hindrer knivstik fra gadebander i Danmark.
" One must have chaos in one to give birth to a dancing star".
Nietzsche
| |
Torben Frandsen (28-07-2003)
| Kommentar
Fra : Torben Frandsen |
Dato : 28-07-03 09:16 |
|
"Bo Warming" <ELTZNXFXSMII@spammotel.com> wrote
> Er nogen blevet reddet af sådan pen?
Ja.
> Hvordan opdager man om ens barn har allergi?
Indtil en halv time efter stikket optræder et eller flere af følgende
symptomer:
Hoste, nysen, dyspnø (vejrtrækningsbesvær), cyanose (blåfarvning af hud og
slimhinder), respirationsstop, trykken for brystet, hjertebanken, tachycardi
(hæftig puls), arytmi (uregelmæssig puls), koldsved, bleghed, blodtryksfald,
hjertestop, sløret sensorium (sanseapparat), bevisthedstab, kramper, kvalme,
opkastning, kolik, ekskretafgang, hudkløe, paræstesier (unormale
fornemmelser i huden), exanthem (udslæt), urticaria (nældefeber) og ødemer
(væskeansamlinger).
Sådan en remse kan lægfolk naturligvis ikke huske på, og slet ikke i en
situation hvor man er nervøs. Derfor er det oftest tilstrækkeligt at lægge
mærke til barnets almentilstand, som kan forringes væsentligt i løbet af
minutter. Hvis det er tilfældet, bør man søge læge. Forværres tilstanden
*dramatisk*, har vi naturligvis også 112. Det er også værd at huske at
barnets angst i sig selv kan medføre visse af symptomerne, fx koldsved og
bleghed. Her hjælper 3 grandvoksne mennesker i vild panik *ikke*.
Allergi overfor hvepsegift medfører i øvrigt ikke automatisk allergi overfor
bigift - eller omvendt. Så hvis barnet har den ene allergi men ikke den
anden, er det en god anledning til at lære at se forskel på kræene.
Torben
| |
Kristian Damm Jensen (28-07-2003)
| Kommentar
Fra : Kristian Damm Jensen |
Dato : 28-07-03 20:59 |
|
Torben Frandsen wrote:
> "Bo Warming" <ELTZNXFXSMII@spammotel.com> skrev
>
>>Jeg tilkender hverken muslimer eller hvepse menneskerettigheder.
>
> Du mener vel muslinger?
Nej, jeg er faktisk alvorligt bange for at han *mener* muslimer. Men jeg
håber på, at han nu vil fortælle mig, at jeg tager fejl.
--
Kristian Damm Jensen | If you can't take the trouble to
damm (at) ofir (dot) dk | make your posting readable, I
| can't take the trouble to read it.
| |
Carsten Finn Rasmuss~ (29-07-2003)
| Kommentar
Fra : Carsten Finn Rasmuss~ |
Dato : 29-07-03 09:15 |
|
Kristian Damm Jensen wrote:
> Torben Frandsen wrote:
>> "Bo Warming" <ELTZNXFXSMII@spammotel.com> skrev
>>
>>> Jeg tilkender hverken muslimer eller hvepse menneskerettigheder.
>>
>> Du mener vel muslinger?
>
> Nej, jeg er faktisk alvorligt bange for at han *mener* muslimer. Men
> jeg håber på, at han nu vil fortælle mig, at jeg tager fejl.
I krydsposter!!!!!!!!!!!!!!!!
Hold venligst op med det, da indlæggene et Off Topic i de andre grupper.
--
Carsten (3600)
HELD er noget der indtræffer når grundige forberedelser
mødes med en gunstig lejlighed....
| |
Bo Warming (29-07-2003)
| Kommentar
Fra : Bo Warming |
Dato : 29-07-03 11:06 |
|
> I krydsposter!!!!!!!!!!!!!!!!
> Hold venligst op med det, da indlæggene et Off Topic i de andre grupper.
Interessant synspunkt.
Heldigvis kræver www.usenet.dk ikke at man følger dit forslag
Når en tråd pludselig bliver en interessant for en anden ng,
er det asocialt ikke at x-poste
Hvis du ser problem, så forklar dette. Det har ingen kunne i de sidste ti
år - det er vist et levn fra de langsomme modemmers tid
| |
Carsten Finn Rasmuss~ (29-07-2003)
| Kommentar
Fra : Carsten Finn Rasmuss~ |
Dato : 29-07-03 11:38 |
|
Bo Warming wrote:
> Interessant synspunkt.
> Heldigvis kræver www.usenet.dk ikke at man følger dit forslag
>
> Når en tråd pludselig bliver en interessant for en anden ng,
> er det asocialt ikke at x-poste
>
> Hvis du ser problem, så forklar dette. Det har ingen kunne i de
> sidste ti år - det er vist et levn fra de langsomme modemmers tid
Tråden dukkede pludseligt op i dk.kultur.mad+drikke. Jeg troede det var
et uheld, og ville bare gøre opmærksom på dette.
Hvis du vurderer at hvepsens flyvemønster er specielt relevant for netop
denne gruppe, skal jeg bestemt ikke gøre mig til dommer over dette. Det
er jo _din_ vurdering.
--
Carsten (3600)
HELD er noget der indtræffer når grundige forberedelser
mødes med en gunstig lejlighed....
| |
Bertel Lund Hansen (27-07-2003)
| Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen |
Dato : 27-07-03 19:11 |
|
Morten Klostergaard skrev:
>Kan du så forklare mig hvorfor en lille hjemme lavet flyver med flade vinger
>i balsam træ kan flyve?
Vinkelen i forhold til luftestrømmen.
>Luftgangen over og under vinge er her lige store?
>Det kan Bernoullis teori ikke.
Bernoullis teori er heller ikke nok til at forklare flyvning. Det
er der ikke noget nyt i. Alle fly kan f.eks. flyve på hovedet, og
det kommer ikke som en overraskelse for dem der beskæftiger sig
med aerodynamik.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
| |
Niels L. Ellegaard (28-07-2003)
| Kommentar
Fra : Niels L. Ellegaard |
Dato : 28-07-03 15:50 |
|
"Morten Klostergaard" <mgk@teraDOTdk> writes:
> Kan du så forklare mig hvorfor en lille hjemme lavet flyver med
> flade vinger i balsam træ kan flyve?
>
> Luftgangen over og under vinge er her lige store?
>
> Det kan Bernoullis teori ikke.
Flyvingen er ikke parallel ved flyets bevægelsesretning.
Her er to halve forklaringer på opdriften:
1) Newtons low: Det luft der befinder sig bag flyet har en
gennemsnitshastighed nedad. Ifølge Newtons lov medfører dette at
luften har ydet en kraft på flyet, der peger opdad.
2) Bernoulli: Der er trykforskelle mellem vingens overside og vingens
underside. Dette skaber en (superponeret) luftstrøm der bevæger sig
rundt om vingen: opad på vingens forside og nedad på vingens
bagside. Det betyder at luftens passagetid langs vingens overside er
kortere end luftens passagetid langs vingens underside. Med andre ord
er overfladehastigheden på oversiden af vingen er større end
overfladehastigheden på undersiden af vingen. Ifølge Bernoullis
ligning skaber dette et trykforskel mellem vingens overside og vingens
underside.
Her er en side med en god forklaring (bedre end min).
http://www.aa.washington.edu/faculty/eberhardt/lift.htm
Her er et par andre sites, der ikke er lige så gode
http://travel.howstuffworks.com/airplane.htm
http://www.geocities.com/galemcraig/
PS: Det er lidt svært at følge med i en thread hvis mange af
indlæggene kun indeholder 1 eller 2 linier.
--
Niels L Ellegaard http://dirac.ruc.dk/~gnalle/
| |
Peter Lind (27-07-2003)
| Kommentar
Fra : Peter Lind |
Dato : 27-07-03 17:32 |
|
"Morten Klostergaard" <mgk@teraDOTdk> wrote in message
news:3f23f247$0$83064$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> "Bertel Lund Hansen" <nospamfor@lundhansen.dk> wrote in message
> news:0eo7ivsiselub7is91rpkdff4utpqgdjrs@news.stofanet.dk...
> > ml skrev:
> >
> > >Hvis det er en myte, hvor stammer den så fra?
>
> Såvidt jeg husker er der stadigvæk en sæk penge på højkant til den der
> kommer med en teoretisk forklaring på hvorfor de kan flyve.
>
> Det er lidt det samme som en flyvinge, man ved at den virker, man ved
hvilke
> faktorer der gør den god osv., men man kan ikke give en teoretisk
forklaring
> på det.
Det lyder som den slags ævl, der kommer fra folk, der aldrig har taget en
naturvidenskabelig uddannelse, og mener at det af en eller anden grund gør
dem til bedre mennesker.
Mens vi er igang:
* De gamle romerske viadukter er bygget af et utroligt holdbart materiale,
som videnskaben ikke har kunnet forklare sammensætningen af.
* Elektromagnetisk stråling kan ikke umiddelbart forklares, antenner kan
ikke beregnes, men bygges og placeres på trial-n-error basis.
* Broer som f.eks Storebæltsbroen er bygget på grundlag af årtusind gamle
håndværksmæssige traditioner og lader sig ikke umiddelbart beregne
videnskabeligt.
* En fransk forsker har bygget en 'drage', som er baseret på anti-g
påvirkninger, og ingen forskere kan forklare hvordan den bærer sig ad med at
svæve.
* Uri Geller kan bøje skeer med tankens kraft, og videnskaben står magtesløs
overfor at forklare det.
Og så er vi vist ved at være derhenne, hvor de fleste kan se sammenhængen.
Når man ikke selv gider at sætte sig ind i naturvidenskaben, så er det
dejligt nemt at sige at videnskaben heller ikke formår at sætte sig ind i
den virkelige verden - det virker som et forsvar "Det kan godt være at jeg
er dum, men videnskabsfolkene er heller ikke for smarte."
Desværre passer det ikke - som omtalt i et tidligere link, så lod det sig
ikke gøre at forklare humlebiens flyvning med de konventionelle
aerodynamiske teorier, der skulle noget mere til. På samme måde som det i
sin tid ikke lod sig gøre at forklare planeternes vandring om solen vha
cirkelformede baner.
Og med hensyn til flyvinger, så ved aerodynamikere ganske udmærket hvordan
de fungerer - bare fordi *du* ikke umiddelbart forstår noget, så betyder det
ikke, at der ikke er en ganske god forklaring.
Mvh
Peter Lind
| |
Morten Klostergaard (27-07-2003)
| Kommentar
Fra : Morten Klostergaard |
Dato : 27-07-03 18:27 |
|
"Peter Lind" <peterlind@hotmail.com> wrote in message
news:bg0v06$1k15$1@news.cybercity.dk...
>
>
> Det lyder som den slags ævl, der kommer fra folk, der aldrig har taget en
> naturvidenskabelig uddannelse, og mener at det af en eller anden grund gør
> dem til bedre mennesker.
Hmmm, jeg er ingeniør.... 
> Mens vi er igang:
>
> * De gamle romerske viadukter er bygget af et utroligt holdbart materiale,
> som videnskaben ikke har kunnet forklare sammensætningen af.
Wrong.
> * Elektromagnetisk stråling kan ikke umiddelbart forklares,
Right, ikke alle faktorer er kendt.
> antenner kan
> ikke beregnes, men bygges og placeres på trial-n-error basis.
Wrong
> * Broer som f.eks Storebæltsbroen er bygget på grundlag af årtusind gamle
> håndværksmæssige traditioner og lader sig ikke umiddelbart beregne
> videnskabeligt.
Wrong
> * En fransk forsker har bygget en 'drage', som er baseret på anti-g
> påvirkninger, og ingen forskere kan forklare hvordan den bærer sig ad med
at
> svæve.
Kender den ikke.
> * Uri Geller kan bøje skeer med tankens kraft, og videnskaben står
magtesløs
> overfor at forklare det.
Han kan ikke.
(Der er dog en forsker, der har beregnet at det teoretisk burde være muligt
med ultra tynde skeer i komposit materiale.)
> Og så er vi vist ved at være derhenne, hvor de fleste kan se sammenhængen.
> Når man ikke selv gider at sætte sig ind i naturvidenskaben, så er det
> dejligt nemt at sige at videnskaben heller ikke formår at sætte sig ind i
> den virkelige verden - det virker som et forsvar "Det kan godt være at jeg
> er dum, men videnskabsfolkene er heller ikke for smarte."
> Desværre passer det ikke - som omtalt i et tidligere link, så lod det sig
> ikke gøre at forklare humlebiens flyvning med de konventionelle
> aerodynamiske teorier, der skulle noget mere til.
Du vil hermed sige at det er beskrevet 100% hvad angår teorien?
> På samme måde som det i
> sin tid ikke lod sig gøre at forklare planeternes vandring om solen vha
> cirkelformede baner.
Det er da ligeså sigende som rosinkage modellen for atomer.
> Og med hensyn til flyvinger, så ved aerodynamikere ganske udmærket hvordan
> de fungerer - bare fordi *du* ikke umiddelbart forstår noget, så betyder
det
> ikke, at der ikke er en ganske god forklaring.
Det er da pokker så klog du er?
Jeg så et interview med en designer fra Lockhead-martin for ikke så længe
siden, han sagde faktisk at ikke alle faktorer var kendt teoretisk, men at
man kendte de praktiske indvirkninger og beregnede udfra dette.
Men okay, hvorfor flyver en flyver med halv dråbeformet vinger?
luftmodstanden, vingetryks forskellen eller?
Jeg kender ikke nogen der kan komme med et 100% teoretisk svar herpå.
(Og nej, hverken Bernoulli eller VonKarman kan bruges, de er begge
modbevist.)
Mvh
MK
| |
Peter Lind (27-07-2003)
| Kommentar
Fra : Peter Lind |
Dato : 27-07-03 19:10 |
|
"Morten Klostergaard" <mgk@teraDOTdk> wrote in message
news:3f240b5c$0$83048$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> "Peter Lind" <peterlind@hotmail.com> wrote in message
> news:bg0v06$1k15$1@news.cybercity.dk...
> >
> >
> > Det lyder som den slags ævl, der kommer fra folk, der aldrig har taget
en
> > naturvidenskabelig uddannelse, og mener at det af en eller anden grund
gør
> > dem til bedre mennesker.
>
> Hmmm, jeg er ingeniør....
Det gør det jo endnu mere mærkeligt at du gider rende videre med
uunderbyggede myter, istedet for selv at undersøge hvordan tingene egentlig
hænger sammen.
> > Mens vi er igang:
> > [snip af myter om hvor lidt videnskaben ved]
>
> Wrong.
Ja, det er jo ligesom min pointe - det er myter, lidt i samme stil som den
at videnskaben har bevist at en humlebi ikke kan flyve.
> > Desværre passer det ikke - som omtalt i et tidligere link, så lod det
sig
> > ikke gøre at forklare humlebiens flyvning med de konventionelle
> > aerodynamiske teorier, der skulle noget mere til.
>
> Du vil hermed sige at det er beskrevet 100% hvad angår teorien?
Mig bekendt er man ikke i tvivl om hvordan humlebien bærer sig ad med at
flyve. Der er ikke noget mystisk i det, men det drejer sig om mere end blot
opdrift og vingefang.
> > Og med hensyn til flyvinger, så ved aerodynamikere ganske udmærket
hvordan
> > de fungerer - bare fordi *du* ikke umiddelbart forstår noget, så betyder
det
> > ikke, at der ikke er en ganske god forklaring.
>
> Det er da pokker så klog du er?
Ja, jeg overrasker også nogle gange mig selv.
I det mindste så har jeg indset at jeg ikke kan følge med i alt, og der
højst sandsynligt er en god forklaring på de fleste ting, selv om jeg ikke
selv umiddelbart kan finde den.
> Jeg så et interview med en designer fra Lockhead-martin for ikke så længe
> siden, han sagde faktisk at ikke alle faktorer var kendt teoretisk, men at
> man kendte de praktiske indvirkninger og beregnede udfra dette.
Ja, det lyder meget videnskabeligt - jeg tror ikke der er en eneste ting,
hvor alle faktorer er kendt teoretisk, men i det mindste til et niveau, hvor
man kan lave en matematisk model, der forklarer tingene tilstrækkelig
detaljeret til det aktuelle behov.
> Men okay, hvorfor flyver en flyver med halv dråbeformet vinger?
> luftmodstanden, vingetryks forskellen eller?
> Jeg kender ikke nogen der kan komme med et 100% teoretisk svar herpå.
Det gør jeg heller ikke - men på den anden side, så kender jeg ikke nogle
aerodynamikere. Jeg har dog altid opfattet det således at luften skal bevæge
sig over en længere strækning over oversiden af vingen, og derved skabes et
lille undertryk i forhold til undersiden. Er det ikke den rigtige forklaring
?
Men det er ikke noget jeg vil diskutere, for jeg ved ikke mere om det, end
som så.
Mvh
Peter Lind
| |
Bjørn Jørvad (27-07-2003)
| Kommentar
Fra : Bjørn Jørvad |
Dato : 27-07-03 19:28 |
|
"Peter Lind" <peterlind@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:bg14nm$1qc8$1@news.cybercity.dk...
KLIP
> Det gør jeg heller ikke - men på den anden side, så kender jeg ikke nogle
> aerodynamikere. Jeg har dog altid opfattet det således at luften skal
bevæge
> sig over en længere strækning over oversiden af vingen, og derved skabes
et
> lille undertryk i forhold til undersiden. Er det ikke den rigtige
forklaring
> ?
Det afhænger af, hvad du ønsker med profilet.
Der er lavet tykke bøger om vingeprofiler som er glimrende at benytte, når
man eks. skal konstruere svævefly til modelkonkurrencebrug.
Et lille link til en norsk gut, der har lavet en hjemmeside:
--
Venlig hilsen
Hr. Bjørn
| |
Bjørn Jørvad (27-07-2003)
| Kommentar
Fra : Bjørn Jørvad |
Dato : 27-07-03 19:29 |
|
"Bjørn Jørvad" <hr*_FJERNDETTE_*bjoern@post.*FJERN_DETTE*tele.dk> skrev i en
meddelelse news:3f2419a6$0$48910$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
KLIP
.... og her er så linket:
http://www.cirrus-rcfk.no/triks/profiler.htm
--
Venlig hilsen
Hr. Bjørn
| |
Morten Klostergaard (27-07-2003)
| Kommentar
Fra : Morten Klostergaard |
Dato : 27-07-03 19:28 |
|
"Peter Lind" <peterlind@hotmail.com> wrote in message
news:bg14nm$1qc8$1@news.cybercity.dk...
>
> Det gør jeg heller ikke - men på den anden side, så kender jeg ikke nogle
> aerodynamikere. Jeg har dog altid opfattet det således at luften skal
bevæge
> sig over en længere strækning over oversiden af vingen, og derved skabes
et
> lille undertryk i forhold til undersiden. Er det ikke den rigtige
forklaring
> ?
Der faldt du lige ind i Bernoullis problemet.....
Hvorfor kan sådane fly flyve på hovedet?
> Men det er ikke noget jeg vil diskutere, for jeg ved ikke mere om det, end
> som så.
\MK
| |
Per A. Hansen (28-07-2003)
| Kommentar
Fra : Per A. Hansen |
Dato : 28-07-03 11:04 |
|
"Peter Lind" <peterlind@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:bg14nm$1qc8$1@news.cybercity.dk...
>
> "Morten Klostergaard" <mgk@teraDOTdk> wrote in message
> news:3f240b5c$0$83048$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> > "Peter Lind" <peterlind@hotmail.com> wrote in message
> > news:bg0v06$1k15$1@news.cybercity.dk...
> > >
-klip-
>
> Ja, det er jo ligesom min pointe - det er myter, lidt i samme stil som den
> at videnskaben har bevist at en humlebi ikke kan flyve.
Det er en myte at det er videnskaben, der har bevist at
humlebier ikke kan flyve. Det stammer fra en fransk
ikke-videnskabsmand.
Men du har nogle interessante pointer, eller lægger op til
nogle. Alt er ikke som det ser ud til.
-klip-
> Det gør jeg heller ikke - men på den anden side, så kender jeg ikke nogle
> aerodynamikere. Jeg har dog altid opfattet det således at luften skal
bevæge
> sig over en længere strækning over oversiden af vingen, og derved skabes
et
> lille undertryk i forhold til undersiden. Er det ikke den rigtige
forklaring
Hvordan kan et fly så holde sig i luften, når det flyver "på ryggen"?
Ifølge Bernouilles lov skulle den "suges" nedad.
Nej, din forklaring er ikke den korrekte.
--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen
| |
Hans Henrik Hansen (28-07-2003)
| Kommentar
Fra : Hans Henrik Hansen |
Dato : 28-07-03 13:49 |
|
Per A. Hansen <xxper.hansen@get2net.dk> wrote:
.....
> Hvordan kan et fly så holde sig i luften, når det flyver "på ryggen"?
> Ifølge Bernouilles lov skulle den "suges" nedad.
Man kan godt skabe opdrift med et helt symmetrisk profil - men det
forudsætter en vis vinkel (indfaldsvinkel) mellem luftstrømmens retning
og profilets 'korde' (stort set = en linie fra for- til bagkant).
Når profilet placeres i luftstrømmen med en sådan (positiv)
indfaldsvinkel, vil luftpartikler, der passerer over profilet
tilbagelægge en længere strækning end de, der passerer under.
--
(fjern slet fra mail adr.)
med venlig hilsen
Hans
| |
Bjørn Jørvad (28-07-2003)
| Kommentar
Fra : Bjørn Jørvad |
Dato : 28-07-03 17:39 |
|
"Hans Henrik Hansen" <sleth2vh@webspeed.dk> skrev i en meddelelse
news:1fyta5z.12cdwok1rbaozkN%sleth2vh@webspeed.dk...
KLIP
> Man kan godt skabe opdrift med et helt symmetrisk profil - men det
> forudsætter en vis vinkel (indfaldsvinkel) mellem luftstrømmens retning
> og profilets 'korde' (stort set = en linie fra for- til bagkant).
> Når profilet placeres i luftstrømmen med en sådan (positiv)
> indfaldsvinkel, vil luftpartikler, der passerer over profilet
> tilbagelægge en længere strækning end de, der passerer under.
Helt korrekt.
Derfor kan et "bræt" godt flyve, når indfaldsvinklen, tyngdepunktet (CG) og
synkehastigheden er passende.
Til at holde det hele i balance anvendes et mikset sæt krænge- og højderor.
(Elerons)
Landingen skal foregå som et meget præcist stall.
Startfighterens største problem var landingshastigheden, da den i princippet
var en "flyvemaskineraket"..
Så vidt jeg husker, var venderadius (180 grades sving) ca. 45 kilometer ved
højeste hastighed.
--
Venlig hilsen
Hr. Bjørn
| |
Per A. Hansen (01-08-2003)
| Kommentar
Fra : Per A. Hansen |
Dato : 01-08-03 08:46 |
|
"Hans Henrik Hansen" <sleth2vh@webspeed.dk> skrev i en meddelelse
news:1fyta5z.12cdwok1rbaozkN%sleth2vh@webspeed.dk...
> Per A. Hansen <xxper.hansen@get2net.dk> wrote:
> ....
> > Hvordan kan et fly så holde sig i luften, når det flyver "på ryggen"?
> > Ifølge Bernouilles lov skulle den "suges" nedad.
>
> Man kan godt skabe opdrift med et helt symmetrisk profil - men det
> forudsætter en vis vinkel (indfaldsvinkel) mellem luftstrømmens retning
> og profilets 'korde' (stort set = en linie fra for- til bagkant).
> Når profilet placeres i luftstrømmen med en sådan (positiv)
> indfaldsvinkel, vil luftpartikler, der passerer over profilet
> tilbagelægge en længere strækning end de, der passerer under.
Humlebien får opdrift både når vingerne bevæger sig ned
og op. En god artikel om det kan ses i "ingeniørens"
artikelarkiv - måske i forkortet udgave.
--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen
| |
Bertel Lund Hansen (27-07-2003)
| Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen |
Dato : 27-07-03 19:14 |
| | |
Bjørn Jørvad (27-07-2003)
| Kommentar
Fra : Bjørn Jørvad |
Dato : 27-07-03 19:21 |
|
"Bertel Lund Hansen" <nospamfor@lundhansen.dk> skrev i en meddelelse
news:dh58ivccb4hkpbds512fhocbvl8k4vv3un@news.stofanet.dk...
KLIP
> >Men okay, hvorfor flyver en flyver med halv dråbeformet vinger?
>
> Fordi opdriften er større end tyngdekraften.
Som du tidligere selv var inde på.....folk der interessere sig for
aerodynamik og vingeprofiler ved da også, hvilke profiler skal anvendes til
givne formål.
Man kan populært sige at vingeprofiler er "hug en hæl og klip en tå" alt
efter ønsket virkning(sgrad).
--
Venlig hilsen
Hr. Bjørn
| |
Morten Klostergaard (27-07-2003)
| Kommentar
Fra : Morten Klostergaard |
Dato : 27-07-03 19:31 |
|
"Bjørn Jørvad" <hr*_FJERNDETTE_*bjoern@post.*FJERN_DETTE*tele.dk> wrote in
message news:3f241805$0$48910$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>
> Man kan populært sige at vingeprofiler er "hug en hæl og klip en tå" alt
> efter ønsket virkning(sgrad).
>
Præcist.
Ikke teori, men praktiske erfaringer er det, det hele bygger på.
\MK
| |
Peter Loumann (27-07-2003)
| Kommentar
Fra : Peter Loumann |
Dato : 27-07-03 20:02 |
|
On Sun, 27 Jul 2003 20:30:37 +0200, "Morten Klostergaard"
<mgk@teraDOTdk> wrote:
>Ikke teori, men praktiske erfaringer er det, det hele bygger på.
Øh - hvor er modsætningen? "Ikke a, men b" indeholder en forkastelse
af a.
--
hilsen pl
http://huse-i-naestved.dk
| |
Morten Klostergaard (27-07-2003)
| Kommentar
Fra : Morten Klostergaard |
Dato : 27-07-03 21:35 |
|
"Peter Loumann" <peloda@tiscali.dk> wrote in message
news:9a88iv4nf2onj11enfup1pd373h0ha4l7l@4ax.com...
> On Sun, 27 Jul 2003 20:30:37 +0200, "Morten Klostergaard"
> <mgk@teraDOTdk> wrote:
>
> >Ikke teori, men praktiske erfaringer er det, det hele bygger på.
>
> Øh - hvor er modsætningen? "Ikke a, men b" indeholder en forkastelse
> af a.
Ja, da man ikke kender A men kun B, er der ikke andet end at forkaste B hvis
muligt.
\MK
| |
Morten Klostergaard (27-07-2003)
| Kommentar
Fra : Morten Klostergaard |
Dato : 27-07-03 19:30 |
|
"Bertel Lund Hansen" <nospamfor@lundhansen.dk> wrote in message
news:dh58ivccb4hkpbds512fhocbvl8k4vv3un@news.stofanet.dk...
> Morten Klostergaard skrev:
>
> >Men okay, hvorfor flyver en flyver med halv dråbeformet vinger?
>
> Fordi opdriften er større end tyngdekraften.
>
Ja, det er det de praktiske erfaringer siger os, men der er endnu ikke noget
matematisk bevis.
\MK
| |
Peter Lind (28-07-2003)
| Kommentar
Fra : Peter Lind |
Dato : 28-07-03 10:49 |
|
"Morten Klostergaard" <mgk@teraDOTdk> wrote in message
news:3f241a2a$0$83046$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> "Bertel Lund Hansen" <nospamfor@lundhansen.dk> wrote in message
> news:dh58ivccb4hkpbds512fhocbvl8k4vv3un@news.stofanet.dk...
> > Morten Klostergaard skrev:
> >
> > >Men okay, hvorfor flyver en flyver med halv dråbeformet vinger?
> >
> > Fordi opdriften er større end tyngdekraften.
> >
> Ja, det er det de praktiske erfaringer siger os, men der er endnu ikke
noget
> matematisk bevis.
Det vil sige at det er rent held at vinger er blevet den form de er ? Man
har simpelthen konstrueret n forskellige vingetyper, og har eksperimenteret
sig frem til at den halve dråbeform er den mest effektive ? Og så har man
kasseret alle de andre udgaver ?
Eller hvordan er man kommet frem til netop den form ?
Mvh
Peter Lind
| |
Hans Henrik Hansen (28-07-2003)
| Kommentar
Fra : Hans Henrik Hansen |
Dato : 28-07-03 13:49 |
|
Peter Lind <peterlind@hotmail.com> wrote:
....
> Det vil sige at det er rent held at vinger er blevet den form de er ? Man
> har simpelthen konstrueret n forskellige vingetyper, og har eksperimenteret
> sig frem til at den halve dråbeform er den mest effektive ? Og så har man
> kasseret alle de andre udgaver ?
Næh, som ved (næsten) al ingeniørkunst baserer man sig på erfaring,
teori (her især matematiske modeller) og (vindtunnel-)forsøg.
Både tyskere og amerikanere gik ret systematisk til værks og 'målte' i
vindtunneler på et stort antal profiler - hvoraf vist kun et yderst
begrænset antal nogensinde kom 'rigtigt' op at flyve, men deres
grundlæggende, aerodynamiske egenskaber er altså kendte, således at man
kan få et godt begrundet idé om, hvor man skal starte, hvis man vil
udvikle et nyt profil.
--
(fjern slet fra mail adr.)
med venlig hilsen
Hans
| |
Preben Riis Sørensen (27-07-2003)
| Kommentar
Fra : Preben Riis Sørensen |
Dato : 27-07-03 23:36 |
|
Morten Klostergaard skrev
> Såvidt jeg husker er der stadigvæk en sæk penge på højkant til den der
> kommer med en teoretisk forklaring på hvorfor de kan flyve.
>
Lær en humlebi at tale, så kan du spørge den!
--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk
| |
Per A. Hansen (28-07-2003)
| Kommentar
Fra : Per A. Hansen |
Dato : 28-07-03 10:53 |
|
"Preben Riis Sørensen" <preben@esenet.dk> skrev i en meddelelse
news:3f2453ff$0$76163$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>
> Morten Klostergaard skrev
> > Såvidt jeg husker er der stadigvæk en sæk penge på højkant til den der
> > kommer med en teoretisk forklaring på hvorfor de kan flyve.
> >
>
> Lær en humlebi at tale, så kan du spørge den!
Det er helt nødvendigt, Preben.
Man ved ganske udmærket, hvorledes en humlebi
flyver - det fysiske grundlag er i orden.
Skrønen med humlebien stammer ikke fra videnskaksfolk,
men fra en flot bemærkning af en fransk filosof ( eller
noget i den retning.)
--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen
| |
Jimmy (28-07-2003)
| Kommentar
Fra : Jimmy |
Dato : 28-07-03 13:11 |
|
"Per A. Hansen" <xxper.hansen@get2net.dk> wrote in message
news:Ew6Va.1422$Ap.364@news.get2net.dk...
>
> "Preben Riis Sørensen" <preben@esenet.dk> skrev i en meddelelse
> news:3f2453ff$0$76163$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> >
> > Morten Klostergaard skrev
> > > Såvidt jeg husker er der stadigvæk en sæk penge på højkant til den der
> > > kommer med en teoretisk forklaring på hvorfor de kan flyve.
> > >
> >
> > Lær en humlebi at tale, så kan du spørge den!
>
> Det er helt nødvendigt, Preben.
> Man ved ganske udmærket, hvorledes en humlebi
> flyver - det fysiske grundlag er i orden.
>
> Skrønen med humlebien stammer ikke fra videnskaksfolk,
> men fra en flot bemærkning af en fransk filosof ( eller
> noget i den retning.)
Ikke ifølge dette link, som jeg fik i dk.fritid.dyr
http://www.straightdope.com/classics/a5_045.html
Mvh
Jimmy
| |
Niels L. Ellegaard (28-07-2003)
| Kommentar
Fra : Niels L. Ellegaard |
Dato : 28-07-03 12:44 |
|
"Morten Klostergaard" <mgk@teraDOTdk> writes:
> Det er lidt det samme som en flyvinge, man ved at den virker, man
> ved hvilke faktorer der gør den god osv., men man kan ikke give en
> teoretisk forklaring på det. (Er det luftmodstanden eller
> luftrykket der giver løftet?)
Jeg lidt svært ved at definere hvad det vil sige at give en god
teoretisk forklaring på opdriften på en flyvinge. Man kan regne på
nogle mere eller mindre forsimplede modeller. Man kan forsøge at løse
en model numerisk eller eksakt. Man kan få letforståelige eller
uforståelige resultater. Hvad skal der til for at man har en god
teoretisk forklaring?
Jeg er ikke ekspert på flyvinger, men jeg troede egentligt at man godt
kunne opstille en differentialligning der giver en god beskrivelse af
for luftens bevægelse omkring en flyvinge. Hvis flyvingen adlyder
Newtons lov, så bør man kunne kunne finde opdriften ved et passende
integral over vingens overflade (Det må være noget med tryk og
gnidningsmodstand)
Jeg har ikke overblik over hvor stor en computer dette kræver at få
nøjagtige resultater, men hvis jeg søger på nettet efter computational
aerodynamics, finder jeg mange links. Eksempelvis disse "APPLIED
COMPUTATIONAL AERODYNAMICS TEXT/NOTES".
http://www.aoe.vt.edu/~mason/Mason_f/CAtxtTop.html
Disse noter beskriver luftstrømmen som et potentialflow. Det troede
jeg egentlig var for simpelt, for det betyder at der ikke må være
nogen hvirvler. Men som sagt er jeg ikke ekspert i flyvinger.
Jeg er forresten lige kommer hjem fra et 4 måneders besøg på et indisk
forskningcenter. I et af laboratorierne havde de bygget et sæt
kunstige sommerfuglevinger for at undersøge "aerodynamics of insect
flight". De havde en poster med nogle meget flotte farvefotos og lilla
røg. Disse fotos ligger desværre ikke på nettet, men her er to
halvkedelige billeder fra deres vindtunnel.
http://www.jncasr.ac.in/fdu/krs/insect.htm
--
Niels L Ellegaard http://dirac.ruc.dk/~gnalle/
| |
Poul-Erik Andreasen (29-07-2003)
| Kommentar
Fra : Poul-Erik Andreasen |
Dato : 29-07-03 19:32 |
|
On Tue, 29 Jul 2003 19:37:02 +0200
Bertel Lund Hansen <nospamfor@lundhansen.dk> wrote:
> Poul-Erik Andreasen skrev:
>
> >> det er en vittighed (man må sige hvad man vil, bare man sætter en
> >> smiley efter?).
>
> >Ja, men det vil Bertel ikke have at man gør
>
> Jeg er lidt ked af at mine argumenter reduceres til et spørgsmål
> om (stædig) vilje.
>
> Hvis du kan påvise at smileyen er betydningsbærende og rimeligt
> entydig, vil jeg da gerne bøje mig, men det har ingen hidtil
> kunnet.
Glem det, jeg misforstod hennings indlæg til at starte med.
--
Poul-Erik Andreasen
| |
Kaare Fiedler Christ~ (27-07-2003)
| Kommentar
Fra : Kaare Fiedler Christ~ |
Dato : 27-07-03 19:54 |
|
"Morten Klostergaard" <mgk@teraDOTdk> writes:
> "Bjørn Jørvad" <hr*_FJERNDETTE_*bjoern@post.*FJERN_DETTE*tele.dk> wrote in
> message news:3f241805$0$48910$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>>
>> Man kan populært sige at vingeprofiler er "hug en hæl og klip en tå" alt
>> efter ønsket virkning(sgrad).
>>
>
> Præcist.
>
> Ikke teori, men praktiske erfaringer er det, det hele bygger på.
Øh... Gør alle teorier ikke det?
Teorier der udtaler sig om den fysiske verden er vel alle opstået
udfra erfaringer fra den verden de udtaler sig om.
Det er jo ikke sådan at tyngdekraften opstod fordi Newton lavede en
teori om den.
Hilsen
Kåre
--
Kaare Fiedler Christiansen fiedler@daimi.au.dk
2b|~2b == -1
| |
Morten Klostergaard (27-07-2003)
| Kommentar
Fra : Morten Klostergaard |
Dato : 27-07-03 21:34 |
|
"Kaare Fiedler Christiansen" <fiedler@daimi.au.dk> wrote in message
news:xkp1xwb94xn.fsf@horse09.daimi.au.dk...
> >
> > Ikke teori, men praktiske erfaringer er det, det hele bygger på.
>
> Øh... Gør alle teorier ikke det?
Nej, fx hvis man opfinder noget har man tit nogle teorier om hvordan tingene
er ud at kende dem.
> Teorier der udtaler sig om den fysiske verden er vel alle opstået
> udfra erfaringer fra den verden de udtaler sig om.
Det er ikke sandt.
Man havde fx teorier omkring atomer, før man kunne måle på dem,
> Det er jo ikke sådan at tyngdekraften opstod fordi Newton lavede en
> teori om den.
Nej, men Newton kunne godt have en teori om at æblet gjorde ondt, uden nogen
nogensinde havde fået et i hovedet før.
\MK
| |
Bertel Lund Hansen (27-07-2003)
| Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen |
Dato : 27-07-03 21:44 |
|
Morten Klostergaard skrev:
>Nej, fx hvis man opfinder noget har man tit nogle teorier om hvordan tingene
>er ud at kende dem.
Nul. Man har en masse grundviden om hvordan tingene hænger sammen
og bygger så nye ideer ovenpå. Hvis du havde ret, ville der
aldrig blive opfundet noget fordi 'opfinderne' ville spilde deres
tid med banale problemer.
>Man havde fx teorier omkring atomer, før man kunne måle på dem,
Tror du ikke at grækerne i forvejen havde set nogle ting gå midt
over og midt over og midt over ... og blive mindre og mindre?
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
| |
Morten Klostergaard (27-07-2003)
| Kommentar
Fra : Morten Klostergaard |
Dato : 27-07-03 22:25 |
|
"Bertel Lund Hansen" <nospamfor@lundhansen.dk> wrote in message
news:c8e8ivcf8u98rl6aucj4f7n5ksfrq16jge@news.stofanet.dk...
> Morten Klostergaard skrev:
>
> >Nej, fx hvis man opfinder noget har man tit nogle teorier om hvordan
tingene
> >er ud at kende dem.
>
> Nul. Man har en masse grundviden om hvordan tingene hænger sammen
> og bygger så nye ideer ovenpå. Hvis du havde ret, ville der
> aldrig blive opfundet noget fordi 'opfinderne' ville spilde deres
> tid med banale problemer.
>
Arghhhhh, her var jeg for hurtigt ude, selvfølgelig har du ret Bertel. 
\MK
| |
Bjørn Jørvad (27-07-2003)
| Kommentar
Fra : Bjørn Jørvad |
Dato : 27-07-03 22:29 |
|
"Morten Klostergaard" <mgk@teraDOTdk> skrev i en meddelelse
news:3f244356$0$83060$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
KLIP
> Arghhhhh, her var jeg for hurtigt ude, selvfølgelig har du ret Bertel.
Tjaeee .... hvad med G.A.L. Thorsen og hans stålvaske.
Her sagde klogskaben, man ikke kunne presse en vask ud af en sådan
stålplade, men G.A.L. Thorsen gjorde det bare...
--
Venlig hilsen
Hr. Bjørn
| |
Peter Weis (27-07-2003)
| Kommentar
Fra : Peter Weis |
Dato : 27-07-03 21:56 |
|
"Bertel Lund Hansen" <nospamfor@lundhansen.dk> wrote:
> >Man havde fx teorier omkring atomer, før man kunne måle på dem,
>
> Tror du ikke at grækerne i forvejen havde set nogle ting gå midt
> over og midt over og midt over ... og blive mindre og mindre?
Så er det da oså mystisk at de havde fået en ide om at der var en
grænse for denne neddeling.
mvh
Peter
| |
Bertel Lund Hansen (28-07-2003)
| Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen |
Dato : 28-07-03 07:36 |
|
Peter Weis skrev:
>> Tror du ikke at grækerne i forvejen havde set nogle ting gå midt
>> over og midt over og midt over ... og blive mindre og mindre?
>Så er det da oså mystisk at de havde fået en ide om at der var en
>grænse for denne neddeling.
Ja. Jeg afviser naturligvis heller ikke at nye ideer kan opstå,
men slår bare fast at de er baseret på erfaring.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
| |
Jimmy (28-07-2003)
| Kommentar
Fra : Jimmy |
Dato : 28-07-03 11:50 |
|
"Kasper" <bashful@dette-skal-slettes-wanadoo.dk> wrote in message
news:bg0i64$15fj$1@news.cybercity.dk...
> > Jeg fik i går at vide, at det var fordi de havde drukket noget saft fra
en
> > blomst, som så havde gæret i maven på dem og gjort dem fulde.
> > DEN mener jeg dog er så langt ude at den må forkastes.
>
> ... At det er saft fra en blomst har jeg ikke hørt, men mener, at det er
> "almindeligt kendt" (bevares!) at hvepsenes agressivitet skyldes de spiser
> af gæret nedfaldsfrugt der også var gæret, så hvepsene altså flyver rundt
> med en lille skid på!! Jeg tror ikke du skal afvise
> promille-flyvningen helt!!
Nej det kan godt være den ikke skal afvises helt, men samtlige hvepse jeg
nogensinde har set har fløjet på en "slingrende" måde fra side til side.
Skulle alle hvepse altid være fulde må man antage at de var blevet mere
eller mindre resistente overfor den lille mere eller mindre ens dosis
alkohol de indtager.
> Men, man siger jo også at en brombasse faktisk ikke kan flyve på grund af
> dens størrelse
Ja - det er korrekt man siger dette.
Jeg har imidlertid ikke kunnet finde kilden, men eftersom
jeg fik det at vide af mine forældre som barn og min kæreste fra Jylland
sagde det forleden, må man antage at en stor del af befolkningen har hørt
denne udtalelse.
Selvom diskussionen i høj grad er blevet on-topic ville det være super med
nogle betragtninger omkring det oprindelige spørgsmål
Mvh
Jimmy
| |
Niels L. Ellegaard (28-07-2003)
| Kommentar
Fra : Niels L. Ellegaard |
Dato : 28-07-03 13:33 |
|
"Jimmy" <nyhedsgruppe@get2net.dk> writes:
> Skulle alle hvepse altid være fulde må man antage at de var blevet
> mere eller mindre resistente overfor den lille mere eller mindre ens
> dosis alkohol de indtager.
Her er to andre bud:
1) Grunden til at mennesker har to øjne er at det hjælper os med at
bedømme afstande. Hvis man lukker det ene øje kan man stadig bedømme
afstande ved at rokke frem og tilbage med hovedet. Måske kan hvepse
opnå den samme effekt ved at flyve på en slingrende måde
2) En anden mulighed er at det er en forsvarsmekanisme. Det er sværere
for en fugl at fange en hveps hvis den slingrer.
--
Niels L Ellegaard http://dirac.ruc.dk/~gnalle/
| |
Bjørn Jørvad (28-07-2003)
| Kommentar
Fra : Bjørn Jørvad |
Dato : 28-07-03 13:35 |
|
"Niels L. Ellegaard" <gnalle@ruc.dk> skrev i en meddelelse
news:7wadayj0fi.fsf@i19.ruc.dk...
KLIP
> 2) En anden mulighed er at det er en forsvarsmekanisme. Det er sværere
> for en fugl at fange en hveps hvis den slingrer.
Denne her er jeg mest tilbøjelig til at købe...
--
Venlig hilsen
Hr. Bjørn
| |
Tomas Christiansen (28-07-2003)
| Kommentar
Fra : Tomas Christiansen |
Dato : 28-07-03 23:22 |
|
Niels L. Ellegaard skrev:
> Her er to andre bud:
Et tredie kan være at de har så dårlig hukommelse, at de hver gang tror at
det er første gang de er ude at flyve: "Se mig! Jeg flyver! Zooom - zooom -
zooom"
Bortset fra det, så bruger en hveps formentlig lygtesansen en del (rent
gæt), og man kan måske antage at den slingrende flyvning har samme virkning,
som når en sporhund sik-sakker for bedre at kunne følge et spor.
-------
Tomas
| |
Preben Mikael Bohn (28-07-2003)
| Kommentar
Fra : Preben Mikael Bohn |
Dato : 28-07-03 12:59 |
|
Kasper wrote:
> ... At det er saft fra en blomst har jeg ikke hørt, men mener, at det er
> "almindeligt kendt" (bevares!) at hvepsenes agressivitet skyldes de spiser
> af gæret nedfaldsfrugt der også var gæret, så hvepsene altså flyver rundt
> med en lille skid på!! Jeg tror ikke du skal afvise
> promille-flyvningen helt!!
Spiser hvepse ikke typisk små insekter og den slags? Men de spiser
naturligvis også andet, ellers ville de ikke altid gå efter saftevand...
> Men, man siger jo også at en brombasse faktisk ikke kan flyve på grund af
> dens størrelse - mon svaret på hvorfor hvepsene flyver skævt skal findes
> samme sted ved jeg ikke - men det er da en mulighed.
"Man" er vist ikke specielt videnskabelig, så. De fleste med
videnskabelig baggrund (måske bortset fra BW) ville ikke afvise åbenlyse
sandheder, men i stedet prøve at forklare dem.
Med venlig hilsen Preben
| |
Jimmy (28-07-2003)
| Kommentar
Fra : Jimmy |
Dato : 28-07-03 13:09 |
|
"Preben Mikael Bohn" <nospam@nospam.com> wrote in message
news:3f251014$0$76130$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> > Men, man siger jo også at en brombasse faktisk ikke kan flyve på grund
af
> > dens størrelse - mon svaret på hvorfor hvepsene flyver skævt skal findes
> > samme sted ved jeg ikke - men det er da en mulighed.
>
> "Man" er vist ikke specielt videnskabelig, så. De fleste med
> videnskabelig baggrund (måske bortset fra BW) ville ikke afvise åbenlyse
> sandheder, men i stedet prøve at forklare dem.
Hvad er din forklaring så?
Mvh
Jimmy
| |
Preben Mikael Bohn (28-07-2003)
| Kommentar
Fra : Preben Mikael Bohn |
Dato : 28-07-03 13:14 |
|
Jimmy wrote:
> "Preben Mikael Bohn" <nospam@nospam.com> wrote in message
> news:3f251014$0$76130$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>>>Men, man siger jo også at en brombasse faktisk ikke kan flyve på grund af
>>>dens størrelse
[snip]
>>"Man" er vist ikke specielt videnskabelig, så. De fleste med
>>videnskabelig baggrund (måske bortset fra BW) ville ikke afvise åbenlyse
>>sandheder, men i stedet prøve at forklare dem.
>
> Hvad er din forklaring så?
På hvad? At brombassen kan flyve?
Med venlig hilsen Preben
| |
Jimmy (28-07-2003)
| Kommentar
Fra : Jimmy |
Dato : 28-07-03 15:16 |
|
"Preben Mikael Bohn" <nospam@nospam.com> wrote in message
news:3f2513a0$0$76134$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Jimmy wrote:
> > "Preben Mikael Bohn" <nospam@nospam.com> wrote in message
> > news:3f251014$0$76130$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> >>>Men, man siger jo også at en brombasse faktisk ikke kan flyve på grund
af
> >>>dens størrelse
> [snip]
> >>"Man" er vist ikke specielt videnskabelig, så. De fleste med
> >>videnskabelig baggrund (måske bortset fra BW) ville ikke afvise åbenlyse
> >>sandheder, men i stedet prøve at forklare dem.
> >
> > Hvad er din forklaring så?
>
> På hvad? At brombassen kan flyve?
Du anfører: "De fleste med videnskabelig baggrund (måske bortset fra BW)
ville ikke afvise åbenlyse sandheder, men i stedet prøve at forklare dem."
Hvad er din forklaring på de åbenlyse sandheder, som du omtaler?
Mvh
Jimmy
| |
Preben Mikael Bohn (28-07-2003)
| Kommentar
Fra : Preben Mikael Bohn |
Dato : 28-07-03 18:20 |
|
Jimmy wrote:
> Hvad er din forklaring på de åbenlyse sandheder, som du omtaler?
Det er vist allerede beskrevet i et af flere links du allerede har fået,
men jeg kan da godt give det igen:
http://www.pbk.dk/~pbk409/Tekster-TheStrangeCaseOfBumbleBeeWhichFlew.html
Og nej, det er _ikke_ min forklaring, ikke nogen grund til at forklare
noget der allerede er forklaret...
Med venlig hilsen Preben
| |
Poul-Erik Andreasen (28-07-2003)
| Kommentar
Fra : Poul-Erik Andreasen |
Dato : 28-07-03 12:04 |
|
On Mon, 28 Jul 2003 11:52:55 +0200
"Per A. Hansen" <xxper.hansen@get2net.dk> wrote:
>
> "Preben Riis Sørensen" <preben@esenet.dk> skrev i en meddelelse
> news:3f2453ff$0$76163$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> >
> > Morten Klostergaard skrev
> > > Såvidt jeg husker er der stadigvæk en sæk penge på højkant til den der
> > > kommer med en teoretisk forklaring på hvorfor de kan flyve.
> > >
> >
> > Lær en humlebi at tale, så kan du spørge den!
>
> Det er helt nødvendigt, Preben.
> Man ved ganske udmærket, hvorledes en humlebi
> flyver - det fysiske grundlag er i orden.
Det er ikke helt rigtigt. Selv flyvningen er blevet afklaret, men det er
først noget der er sket inder for de seneste 4-5 år. Insekter ydnytter nogle
vortex-dannelser i luften til at genrere ekstra løft. Desuden er der flere forhold
der stadig ikke er fuld ud afklaret f.eks hovering, og de køllevingedes brug
af køllerne.
Se f.eks.
http://www.news.cornell.edu/releases/March00/APS_Wang.hrs.html
>
> Skrønen med humlebien stammer ikke fra videnskaksfolk,
> men fra en flot bemærkning af en fransk filosof ( eller
> noget i den retning.)
Man kan godt undre sig lidt over vidskabsfolks nærtagenhed.
Historien er blevet kaldt en myte og nu kalder du den en skrøne.
Hvad om vi kalder den ved det rigtige navn. En vittighed.
Alle her i gruppen glemmer såvidt jeg se pointen af lutter fornærmelse over
at videnskaben bliver skudt tåbelige udtalelser i skoene . Hele vittigheden
lyder sådan her:
"Videnskaben siger at humlebien ikke kan flyve, men det ved humlebien ikke
så den flyver alligevel"
Man kan så synes om den eller ikke. Det jeg finder sjovt set i sammenhæng
med denne debat, er at det som vittigheden egentlig siger at at videnskaben ikke
altid har den fulde forklaringskraft i forhold til virkeligheden, og det
egentlig det samme, som videnskaben selv siger.
Man kan sige at i lutter fornæmethed, så opfatter "videnskabsfolk" udtalelsen meget mere
konkret end den skal opfattes. Som om at videnskabsfolk er de eneste der er i stand til
at lave abstraktioner.
--
Poul-Erik Andreasen
| |
Bertel Lund Hansen (28-07-2003)
| Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen |
Dato : 28-07-03 23:44 |
| | |
Poul-Erik Andreasen (28-07-2003)
| Kommentar
Fra : Poul-Erik Andreasen |
Dato : 28-07-03 16:18 |
|
On Mon, 28 Jul 2003 13:59:18 +0200
Preben Mikael Bohn <nospam@nospam.com> wrote:
> Kasper wrote:
> > ... At det er saft fra en blomst har jeg ikke hørt, men mener, at det er
> > "almindeligt kendt" (bevares!) at hvepsenes agressivitet skyldes de spiser
> > af gæret nedfaldsfrugt der også var gæret, så hvepsene altså flyver rundt
> > med en lille skid på!! Jeg tror ikke du skal afvise
> > promille-flyvningen helt!!
>
> Spiser hvepse ikke typisk små insekter og den slags? Men de spiser
> naturligvis også andet, ellers ville de ikke altid gå efter saftevand....
Nej, hvepse spiser kun søde sager, det er rigtigt at de fanger små insekter og larver, men
det er til at fodre laverne med.
--
Poul-Erik Andreasen
| |
Poul-Erik Andreasen (28-07-2003)
| Kommentar
Fra : Poul-Erik Andreasen |
Dato : 28-07-03 16:41 |
|
On Mon, 28 Jul 2003 12:49:54 +0200
"Jimmy" <nyhedsgruppe@get2net.dk> wrote:
>
> "Kasper" <bashful@dette-skal-slettes-wanadoo.dk> wrote in message
> news:bg0i64$15fj$1@news.cybercity.dk...
> > > Jeg fik i går at vide, at det var fordi de havde drukket noget saft fra
> en
> > > blomst, som så havde gæret i maven på dem og gjort dem fulde.
> > > DEN mener jeg dog er så langt ude at den må forkastes.
> >
> > ... At det er saft fra en blomst har jeg ikke hørt, men mener, at det er
> > "almindeligt kendt" (bevares!) at hvepsenes agressivitet skyldes de spiser
> > af gæret nedfaldsfrugt der også var gæret, så hvepsene altså flyver rundt
> > med en lille skid på!! Jeg tror ikke du skal afvise
> > promille-flyvningen helt!!
>
> Nej det kan godt være den ikke skal afvises helt, men samtlige hvepse jeg
> nogensinde har set har fløjet på en "slingrende" måde fra side til side.
>
> Skulle alle hvepse altid være fulde må man antage at de var blevet mere
> eller mindre resistente overfor den lille mere eller mindre ens dosis
> alkohol de indtager.
>
> > Men, man siger jo også at en brombasse faktisk ikke kan flyve på grund af
> > dens størrelse
>
> Ja - det er korrekt man siger dette.
> Jeg har imidlertid ikke kunnet finde kilden, men eftersom
> jeg fik det at vide af mine forældre som barn og min kæreste fra Jylland
> sagde det forleden, må man antage at en stor del af befolkningen har hørt
> denne udtalelse.
>
> Selvom diskussionen i høj grad er blevet on-topic ville det være super med
> nogle betragtninger omkring det oprindelige spørgsmål
En overvejelse man kunne gøre sig er den at hvepsen rent flyveteknisk
ikke er i stand til at stå stille i luften, som f.eks svirrefluene. Måske skal den bruge lidt
fremdrift(sidedrift) for at holde sig på vingerne. Man kunne kalde det "fattigmands -hovering"
--
Poul-Erik Andreasen
| |
Poul-Erik Andreasen (29-07-2003)
| Kommentar
Fra : Poul-Erik Andreasen |
Dato : 29-07-03 00:47 |
|
On Tue, 29 Jul 2003 00:44:22 +0200
Bertel Lund Hansen <nospamfor@lundhansen.dk> wrote:
> Poul-Erik Andreasen skrev:
>
> >Man kan godt undre sig lidt over vidskabsfolks nærtagenhed.
>
> Kun hvis man ikke ved at 'vittigheden' som regel citeres i fuldt
> alvor.
Ja men det tror jeg ikke på er rigtigt. Det er en fejlfotolkning.
Folk mener ikke i fuldt alvor at videnskabsfolk hævder noget naturstridigt.
De påpeger blot på en sjov måde at videnskaben inden for området insektflyvning
har begrenset lad os sige redegørelseskraft. Og det er ikke forkert.
I øvrigt er der en lile detalje, der er forskel på:
"videnskaben siger: bla bla" og så
"videnskabsmand X siger bla bla"
Personligt har jeg aldrig brudt mig om den første formulering.
For så hvidt som at videnskaben næppe kan betrages som en
monolitisk størrelse, tværdigmod så er ueninghed, inden for visse rammer, jo
i høj grad det som driver videnskaben.
Ser vi imidlertid bort fra den seneste forskning i vortexdannelser og hvad ved
jeg, så var det eneste videnskaben var i stand til at sige om humlebiens aerodynamik
dengang historien kom frem faktisk at den ikke kunne flyve. At der som du selv påpeger
selvfølgelig ikke var nogen videnskabsmænde der gjorde det, ændrer ikke ved sagen.
Man kan selvølglig også bare gøre det at kalde simpel iagtagelse af at
humlebien flyver for videnskab. Men så kan man også kan en udtalelse, om at årsagen
til at humlebien kan flyve at det skyldes tyndgekraften, for videnskab.
Samtidig er der en ting man ikke skal glemme det er at denne vittighed
skriver sig tilbage til 30'verne, dengang var afstanden mellem
akedemikere og lægfolk en hel del større end den er i dag. Når
videnskabsfolk talte til lægfolk så var ofte patroniserende og
overbærende. Så man kan ikke undre sig over at folkviddet en gang i mellem
slog lidt tilbage.
--
Poul-Erik Andreasen
| |
Henning Makholm (29-07-2003)
| Kommentar
Fra : Henning Makholm |
Dato : 29-07-03 10:30 |
|
Scripsit Poul-Erik Andreasen <poulerik@pea.dk>
> Ser vi imidlertid bort fra den seneste forskning i vortexdannelser
> og hvad ved jeg, så var det eneste videnskaben var i stand til at
> sige om humlebiens aerodynamik dengang historien kom frem faktisk at
> den ikke kunne flyve.
Og det er noget vrøvl, ligegyldigt hvor meget du forsøger at påstå at
det er en vittighed (man må sige hvad man vil, bare man sætter en
smiley efter?).
--
Henning Makholm "Det er jo svært at vide noget når man ikke ved det, ikke?"
| |
Poul-Erik Andreasen (29-07-2003)
| Kommentar
Fra : Poul-Erik Andreasen |
Dato : 29-07-03 18:23 |
|
On 29 Jul 2003 11:30:01 +0200
Henning Makholm <henning@makholm.net> wrote:
> Scripsit Poul-Erik Andreasen <poulerik@pea.dk>
>
> > Ser vi imidlertid bort fra den seneste forskning i vortexdannelser
> > og hvad ved jeg, så var det eneste videnskaben var i stand til at
> > sige om humlebiens aerodynamik dengang historien kom frem faktisk at
> > den ikke kunne flyve.
>
> Og det er noget vrøvl, ligegyldigt hvor meget du forsøger at påstå at
> det er en vittighed (man må sige hvad man vil, bare man sætter en
> smiley efter?).
Ja, men det vil Bertel ikke have at man gør
--
Poul-Erik Andreasen
| |
Bertel Lund Hansen (29-07-2003)
| Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen |
Dato : 29-07-03 18:37 |
|
Poul-Erik Andreasen skrev:
>> det er en vittighed (man må sige hvad man vil, bare man sætter en
>> smiley efter?).
>Ja, men det vil Bertel ikke have at man gør
Jeg er lidt ked af at mine argumenter reduceres til et spørgsmål
om (stædig) vilje.
Hvis du kan påvise at smileyen er betydningsbærende og rimeligt
entydig, vil jeg da gerne bøje mig, men det har ingen hidtil
kunnet.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
| |
Poul-Erik Andreasen (29-07-2003)
| Kommentar
Fra : Poul-Erik Andreasen |
Dato : 29-07-03 19:46 |
|
On 29 Jul 2003 11:30:01 +0200
Henning Makholm <henning@makholm.net> wrote:
> Scripsit Poul-Erik Andreasen <poulerik@pea.dk>
>
> > Ser vi imidlertid bort fra den seneste forskning i vortexdannelser
> > og hvad ved jeg, så var det eneste videnskaben var i stand til at
> > sige om humlebiens aerodynamik dengang historien kom frem faktisk at
> > den ikke kunne flyve.
>
> Og det er noget vrøvl, ligegyldigt hvor meget du forsøger at påstå at
> det er en vittighed (man må sige hvad man vil, bare man sætter en
> smiley efter?).
Ja, rimeligvis, det er jo også derfor jeg netop giver Bertel ret i at
der aldrig en nogen videnskabsmand der har sagt det. Ikke desto mindre
er det ikke noget vrøvl at insektflyvning har været et noget dunkelt
område, og historien burde være kendt nok til, at alle udtalelser der referere til den
blot burde tolkes som dette og ikke andet.
Man kan så tage det moralske standpunkt at folk her i gruppen bør
undgå den slags, og udtrykke sig så rigidt som overhovedet muligt.
--
Poul-Erik Andreasen
| |
Henning Makholm (29-07-2003)
| Kommentar
Fra : Henning Makholm |
Dato : 29-07-03 20:31 |
|
Scripsit Poul-Erik Andreasen <poulerik@pea.dk>
> Henning Makholm <henning@makholm.net> wrote:
> > Scripsit Poul-Erik Andreasen <poulerik@pea.dk>
> > > Ser vi imidlertid bort fra den seneste forskning i vortexdannelser
> > > og hvad ved jeg, så var det eneste videnskaben var i stand til at
> > > sige om humlebiens aerodynamik dengang historien kom frem faktisk at
> > > den ikke kunne flyve.
> > Og det er noget vrøvl, ligegyldigt hvor meget du forsøger at påstå at
> > det er en vittighed
> Ja, rimeligvis, det er jo også derfor jeg netop giver Bertel ret i at
> der aldrig en nogen videnskabsmand der har sagt det.
I hvilken forstand mener du så at "videnskaben" har sagt det? Hvordan
kan "videnskaben" som abstrakt begreb overhovedet sige noget?
> Ikke desto mindre er det ikke noget vrøvl at insektflyvning har
> været et noget dunkelt område,
Men det *er* noget vrøvl at slutte derfra at "videnskaben" skulle
påstå at insekter ikke kan flyve.
> Man kan så tage det moralske standpunkt at folk her i gruppen bør
> undgå den slags, og udtrykke sig så rigidt som overhovedet muligt.
Det er ikke et spørgsmål om at udtrykke sig rigidt - blot om at undgå
de mest forvrøvlede usandheder.
--
Henning Makholm "Check the sprog."
| |
Poul-Erik Andreasen (29-07-2003)
| Kommentar
Fra : Poul-Erik Andreasen |
Dato : 29-07-03 22:17 |
|
On 29 Jul 2003 21:31:01 +0200
Henning Makholm <henning@makholm.net> wrote:
> Scripsit Poul-Erik Andreasen <poulerik@pea.dk>
> > Henning Makholm <henning@makholm.net> wrote:
> > > Scripsit Poul-Erik Andreasen <poulerik@pea.dk>
>
> > > > Ser vi imidlertid bort fra den seneste forskning i vortexdannelser
> > > > og hvad ved jeg, så var det eneste videnskaben var i stand til at
> > > > sige om humlebiens aerodynamik dengang historien kom frem faktisk at
> > > > den ikke kunne flyve.
>
> > > Og det er noget vrøvl, ligegyldigt hvor meget du forsøger at påstå at
> > > det er en vittighed
>
> > Ja, rimeligvis, det er jo også derfor jeg netop giver Bertel ret i at
> > der aldrig en nogen videnskabsmand der har sagt det.
>
> I hvilken forstand mener du så at "videnskaben" har sagt det? Hvordan
> kan "videnskaben" som abstrakt begreb overhovedet sige noget?
Jeg mener ikke at videnskaben som begreb overhovedet kan sige noget.
Jeg prøver bare at fortolke betydingen af det der bliver sagt lidt mere
elaboreret end at bare kalde det vrøvl.
> > Ikke desto mindre er det ikke noget vrøvl at insektflyvning har
> > været et noget dunkelt område,
>
> Men det *er* noget vrøvl at slutte derfra at "videnskaben" skulle
> påstå at insekter ikke kan flyve.
Rimeligvis, for så vidt at videnskaben ikke påstår noget som helst,
og for så hvidt som som at der ikke er nogen videnskabsmand der har sagt
det. Men det finder jeg ikke særlig interessandt at hænge sig i, specielt
ikke da der er tale om en gammel historie, essensen er stadig den samme
at insektflyvning er et noget dunkelt noget.
> > Man kan så tage det moralske standpunkt at folk her i gruppen bør
> > undgå den slags, og udtrykke sig så rigidt som overhovedet muligt.
>
> Det er ikke et spørgsmål om at udtrykke sig rigidt - blot om at undgå
> de mest forvrøvlede usandheder.
Det er jo et spørgsmål om øjene der ser: Jeg ser en vittig udtalelse om
ringe forklaringskraft inden for et bestemt felt. Du ser en tåbelig udtalelse
om videnskaben. Ikke fordi jeg er uenig i det sidste men jeg synes bare ikke
at det videre interessandt.
--
Poul-Erik Andreasen
| |
Poul-Erik Andreasen (01-08-2003)
| Kommentar
Fra : Poul-Erik Andreasen |
Dato : 01-08-03 19:04 |
|
On Fri, 1 Aug 2003 09:43:06 +0200
"Per A. Hansen" <xxper.hansen@get2net.dk> wrote:
>
> "Poul-Erik Andreasen" <poulerik@pea.dk> skrev i en meddelelse
> news:20030728130411.2a8fdd76.poulerik@pea.dk...
> On Mon, 28 Jul 2003 11:52:55 +0200
> "Per A. Hansen" <xxper.hansen@get2net.dk> wrote:
>
> >
> > "Preben Riis Sørensen" <preben@esenet.dk> skrev i en meddelelse
> > news:3f2453ff$0$76163$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> > >
>
> -klip-
> >> Det er helt nødvendigt, Preben.
> >> Man ved ganske udmærket, hvorledes en humlebi
> >> lyver - det fysiske grundlag er i orden.
>
> >Det er ikke helt rigtigt. Selv flyvningen er blevet afklaret, men det er
> >først noget der er sket inder for de seneste 4-5 år. Insekter ydnytter
> nogle
> >vortex-dannelser i luften til at genrere ekstra løft. Desuden er der flere
> forhold
> >der stadig ikke er fuld ud afklaret f.eks hovering, og de køllevingedes
> brug
> >af køllerne.
>
> >Se f.eks.
>
> > http://www.news.cornell.edu/releases/March00/APS_Wang.hrs.html
>
> Det fysiske grundlag er i orden, som også dit link viser.
> Jeg kan henvise til en mere fyldig artikel i "Ingeniøren",
> som du sikkert kan finde i deres artikelarkiv.
> ( www.ing.dk)
> Du nævner et par ligegyldige petitesser, der ikke
> rigtig har noget med det fysiske grundlag at gøre.
Det er da totalt ligegyldigt. Hele pointen er jo netop
at det fysiske grundlag kan man forvisse sig om ved
at gå ud kigge på den nærmeste humlebi.
> >> Skrønen med humlebien stammer ikke fra videnskaksfolk,
> >> men fra en flot bemærkning af en fransk filosof ( eller
> >> noget i den retning.)
>
> >Man kan godt undre sig lidt over vidskabsfolks nærtagenhed.
> >Historien er blevet kaldt en myte og nu kalder du den en skrøne.
>
> En strid om ord.
> Uanset ordene er det ikke en videnskabsmand, der
> har fostret myten/skrønen, så den med nærtagenheden
> har en forkert adresse.
> >Alle her i gruppen glemmer såvidt jeg se pointen af lutter fornærmelse over
> >at videnskaben bliver skudt tåbelige udtalelser i skoene . Hele vittigheden
> >lyder sådan her:
> >"Videnskaben siger at humlebien ikke kan flyve, men det ved humlebien ikke
> >så den flyver alligevel"
>
> Ingen er fornærmet.
Nu er jeg jo ikke tankelæser så det kan jeg ganske rigtigt ikke vide,
men der er i alt fald en del burde tage tingende lidt mindre bogstaveligt
når det drejer sig om folkelige udtalelser, om videnskab.
> Du er meget standhaftig i den forkerte påstand, at det er
> videnskaben, der har sagt det om humlebien.
Nej det er jeg ikke, det har jeg nemlig aldrig sagt. Videnskaben siger ikke noget.
Ovenstående er hvad folkeviddet siger, og det er noget ganske andet.
> Og det bliver den ikke mere rigtig af.
Rigtig????? Det er vittighed. Det der er interessandt
er om den er morsom, sgu da ikke om den er rigtig.
Alle ved at humelbier kan flyve.
> Det med at koble videnskaben på skrønen er vist
> kun et forsøg på at gøre historien lidt sjovere -
> det er såmænd da mergt uskyldigt.
>
> Mvh
> Per A. Hansen
>
>
--
Poul-Erik Andreasen
| |
|
|