---

Da rummet udvider sig langsommere og langsommere, kan et lysår så betragtes
som en "naturkonstant". Vil et lysår være kortere om en mio. år, idet at der
ikke er så stor en udvidelse der "hiver" i bølgerne?
Eller er jeg helt forkert på den?

Mvh. Tais

---

"Tais" <taisclaridge@hotmail.com> wrote in message
news:3f2298c5$0$32517$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> Da rummet udvider sig langsommere og langsommere, kan et lysår så
betragtes
> som en "naturkonstant". Vil et lysår være kortere om en mio. år, idet at
der
> ikke er så stor en udvidelse der "hiver" i bølgerne?
> Eller er jeg helt forkert på den?
>
> Mvh. Tais
>
>
Lysets fart er en konstant i vacuum og ændrer sig ikke med tiden. Når rummet
udvider sig betyder det bare at der bliver længere fra os til stjernerne i
andre galakser. mvh Erland

---

"Erland R. Nielsen"

> Lysets fart er en konstant i vacuum og ændrer sig ikke med tiden. Når
rummet
> udvider sig betyder det bare at der bliver længere fra os til stjernerne i
> andre galakser. mvh Erland
>
>

Jamen så burde et fænomen som rødforskydning da ikke gøre sig gældende.
Efter min opfattelse udvidet "rummet sig", selv det tomme... Eller er jeg
helt ude i nælderne?

---

"Tais" <taisclaridge@hotmail.com> wrote in message
news:3f22b347$0$32471$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
>
> "Erland R. Nielsen"
>
> > Lysets fart er en konstant i vacuum og ændrer sig ikke med tiden. Når
> rummet
> > udvider sig betyder det bare at der bliver længere fra os til stjernerne
i
> > andre galakser. mvh Erland
> >
> >
>
> Jamen så burde et fænomen som rødforskydning da ikke gøre sig gældende.
> Efter min opfattelse udvidet "rummet sig", selv det tomme... Eller er jeg
> helt ude i nælderne?
>
>
Rødforskydning opstår når lyset der udsendes fra et objekt med bevægelse væk
eller mod jorden betragtes herfra. Forskydningen har ikke noget med det rum
lyset bevæger sig igennem inden at det betragtes.
mvh Erland

---

Scripsit "Erland R. Nielsen" <erland_refling@mail1.stofanet.dk>

> Rødforskydning opstår når lyset der udsendes fra et objekt med bevægelse væk
> eller mod jorden betragtes herfra. Forskydningen har ikke noget med det rum
> lyset bevæger sig igennem inden at det betragtes.

I kosmologiske modeller baseret på GR *er* det faktisk rummets
udvidelse der giver anledning til rødforskydningen. Man er ikke meget
for at tale med fast stemme om hastigheden af afsenderobjektet i
forhold til modtagerobjektet - for et meningsfuldt tal for sådan en
hastighed ville jo netop forudsætte at man har et SR-inertialsystem
der dækker begge begivenheder. Men GR siger at inertialsystemer kun
findes lokalt.

Derfor arbejder man kosmologisk med modeller (såkaldte
Friedman/Robertson/Walker-metrikker) hvor enhver galakse(hob) "står
stille" i forhold til koordinatsystemet mens afstandsmålet vokser i
løbet af universets alder. Det betyder også at *tids*målet ændrer sig
tilsvarende, og derfor bliver stråling der bevæger sig fremad i tiden
rødforskudt - på ganske samme måde som stråling der bevæger sig op at
en tyngdebrønd rødforskydes.

--
Henning Makholm "The bread says TOAAAAAST."

---

Tais wrote:
> Da rummet udvider sig langsommere og langsommere...

Hmm afaik så udvider universet sig hurtigere og hurtigere.

--
Mvh
Thomas D
Musikere tjener penge på ulovligt kopieret software.

---

"Thomas D" skrev
> Hmm afaik så udvider universet sig hurtigere og hurtigere.

Tyngdekræfterne trækker i hele Universet.... Dog ikke nok til at undgå en
evig ekspansion; men det går da langsommere og langsommere?

---

"Tais" <taisclaridge@hotmail.com> writes:

> "Thomas D" skrev
>> Hmm afaik så udvider universet sig hurtigere og hurtigere.
>
> Tyngdekræfterne trækker i hele Universet.... Dog ikke nok til at undgå en
> evig ekspansion; men det går da langsommere og langsommere?

Universet er i en tilstand hvor det er mellem tyngdekraftens domæne,
hvor udvidelsen bliver langsommere og langsommere, og en tilstand
hvor vakuum dominerer, og udvidelseshastigheden vokser.

Udvidelseshastigheden er stigende, men det har ikke altid været sådan.

--
Palle Jørgensen, Stud.scient., BSc

E-post: pallej(at)ifa(dot)au(dot)dk
WWW: http://www.ifa.au.dk/~pallej/

---

Men igen.... Kan du besvare mit oprindelige spørgsmål?

Da rummet udvider sig langsommere og langsommere, kan et lysår så betragtes
som en "naturkonstant". Vil et lysår være kortere om en mio. år, idet at der
ikke er så stor en udvidelse der "hiver" i bølgerne?
Eller er jeg helt forkert på den?

---

Tais wrote:
> Men igen.... Kan du besvare mit oprindelige spørgsmål?
>
> Da rummet udvider sig langsommere og langsommere, kan et lysår så
> betragtes som en "naturkonstant". Vil et lysår være kortere om en
> mio. år, idet at der ikke er så stor en udvidelse der "hiver" i
> bølgerne? Eller er jeg helt forkert på den?


Du behøver jo ikke skrive spørgsmålet igen.
Hvis nogen vil svare på dit spørgsmål gør de det forhåbentligt øverst i
tråden hvor det har hjemme.


--
Mvh
Thomas D
Musikere tjener penge på ulovligt kopieret software.

---

Tais :
> Da rummet udvider sig langsommere og langsommere, kan et lysår så
betragtes
> som en "naturkonstant". Vil et lysår være kortere om en mio. år, idet at
der
> ikke er så stor en udvidelse der "hiver" i bølgerne?

Om et lysår er konstant afhænger af den præcise definition.
Hvis det blot defineres, som den afstand lyset udbreder sig på et år, er det
variabelt. Lyset er indlejret i rummets metrik, hvilket vil sige, at dets
tilsyneladende bevægelse afhænger af udvidelsen - i hvertfald hvis man
betragter situationen over større afstande. Dette fænomen ses specielt i det
tidlige univers, hvor lys udsendt mod jorden faktisk i starten bevægede sig
væk fra jorden. Senere da rummets udvidelse aftog, begyndte lyset at nærme
sig jorden med større og større hastighed. I selve modtagelsesøjeblikket er
hastigheden altid 299792,458 km/s - uafhængig af kilden og dens relative
hastighed til jorden.
Lokalt vil lyset altså altid bevæge sig en bestemt strækning i et givet
tidsrum - f.eks. 299792,458 km på et sekund. Og hvis man definerer et
lyssekund som denne afstand, afhænger det ikke af rummets udvidelse.

Det skal dog nævnes, at lys som bevæger sig gennem et tyngdefelt, får en
mindre hastighed end den nævnte.

Lysets rødforskydning forklares netop ved at, når afstanden mellem frie
objekter øges pga. rummets udvidelse, vil lysets bølgelængde også vokse.

--
Hilsen
Regnar Simonsen

---

Regnar Simonsen <6x120796@tiscali.dk> wrote:
....
> Lysets rødforskydning forklares netop ved at, når afstanden mellem frie
> objekter øges pga. rummets udvidelse, vil lysets bølgelængde også vokse.

Forholdene anskueliggøres måske enklere ved at drage en analogi til
akustisk Doppler-effekt:

At togfløjtens tonehøjde falder, når toget passerer det stationære øre,
ændrer jo intet ved lydbølgernes udbredelseshastighed i stillestående
luft.

--
(fjern slet fra mail adr.)
med venlig hilsen
Hans

---

Tais wrote:

> Da rummet udvider sig langsommere og langsommere, kan et lysår så
> betragtes som en "naturkonstant". Vil et lysår være kortere om en
> mio. år, idet at der ikke er så stor en udvidelse der "hiver" i
> bølgerne? Eller er jeg helt forkert på den?

Universet udvider sig. Den hastighed, hvormed det udvider sig, er
formodentlig næsten konstant. Tidligere har man ment, at hastigheden nok var
svagt aftagende, men nu tyder nye resultater på, at hastigheden måske er
svagt stigende.

Men hvordan universet udvider sig har ingen indflydelse på, hvor langt et
lysår er. Et lysår er den strækning lyset bevæger sig i det tomme rum i
løbet af et år. Det er uafhængigt af om universet udvider sig eller ej.

Men året ændrer sig, da Jordens rotation ikke er konstant. Således har man
måttet indføre (og gør det stadig jævnligt) såkaldte skudsekunder, da
Jordens rotationshastighed er svagt aftagende. Da året således bliver
længere, bliver lysåret også længere.

Derfor anvender professionelle astronomer da heller ikke lysåret som
afstandsgiver; man anvender i stedet en "parsec", forkortet pc. Én parsec er
den afstand, ved hvilken man ser afstanden 1 AU under en vinkel på et
buesekund. En AU (astronomical unit) er middelafstanden fra Solen til
Jorden, ca. 150 mio. km. Et buesekund er en 1/3600 grad. En parsec er
således 206265 AU eller ca. 3,26 lysår. Hvis der er 100 lysår til en stjerne
er der således 100 / 3,26 = 30,1 pc.

--
Steen Eiler Jørgensen
"Time has resumed its shape. All is as it was before.
Many such journeys are possible. Let me be your gateway."

---

Steen Eiler Jørgensen <oz1sejREMOVETHIS@get2net.dk> wrote:
.....
> Men året ændrer sig, da Jordens rotation ikke er konstant. Således har man
> måttet indføre (og gør det stadig jævnligt) såkaldte skudsekunder, da
> Jordens rotationshastighed er svagt aftagende. Da året således bliver
> længere, bliver lysåret også længere.

Men skudsekunder eller ej - 'foreløbig' er et år vel defineret som et
antal sekunder (24 * 3600 * 'gennemsnitligt antal middelsoldøgn/år')?

Så længe det er tilfældet (hvis det er?), må lysårets længde vel også
forblive konstant??

--
(fjern slet fra mail adr.)
med venlig hilsen
Hans

---

Scripsit sleth2vh@webspeed.dk (Hans Henrik Hansen)

> Men skudsekunder eller ej - 'foreløbig' er et år vel defineret som et
> antal sekunder (24 * 3600 * 'gennemsnitligt antal middelsoldøgn/år')?

Jeg tror slet ikke at et "år" er særlig veldefineret hvis vi bevæger
os udenfor det område hvor der "selvfølgelig" er tale om et
kalenderår, uanset hvordan så astronomien arter sig.

I felter hvor man har brug for at snakke om lange tidsrum (geologi,
kosmologi, andre?) er man vist normalt glad for at kunne opnå 3-4
betydende cifre i sine angivelser, og så er "sådan cirka et
kalenderår" en god nok definition.

Har man brug for at være mere præcis end som så, er det sikkert lige
så let at regne i SI-enheder (sekunder og tierpotenser af dem), og så
eventuelt konvertere til kalenderår når man populariserer resultaterne.

--
Henning Makholm "Nu kommer han. Kan du ikke høre knallerten?"

---

Steen Eiler Jørgensen
> Men hvordan universet udvider sig har ingen indflydelse på, hvor langt et
> lysår er. Et lysår er den strækning lyset bevæger sig i det tomme rum i
> løbet af et år. Det er uafhængigt af om universet udvider sig eller ej.

Nej - strækningen afhænger af rummets udvidelse.

> Derfor anvender professionelle astronomer da heller ikke lysåret som
> afstandsgiver; man anvender i stedet en "parsec", forkortet pc. Én parsec
er
> den afstand, ved hvilken man ser afstanden 1 AU under en vinkel på et
> buesekund. En AU (astronomical unit) er middelafstanden fra Solen til
> Jorden, ca. 150 mio. km. Et buesekund er en 1/3600 grad. En parsec er
> således 206265 AU eller ca. 3,26 lysår. Hvis der er 100 lysår til en
stjerne
> er der således 100 / 3,26 = 30,1 pc.

Den apparante vinkel afhænger også af rummets krumning.

--
Hilsen
Regnar Simonsen

---

Hej "Tais" <taisclaridge@hotmail.com>!

>Da rummet udvider sig langsommere og langsommere, kan et lysår så betragtes
>som en "naturkonstant". Vil et lysår være kortere om en mio. år, idet at der
>ikke er så stor en udvidelse der "hiver" i bølgerne?
> Eller er jeg helt forkert på den?

Vil det ikke være meget svært at observerer den forandring i "længden"
af tid . Det ville næsten kræve at vi stod uden for systemet med et
stopur...

Christian

---

"Christian Bruun" <christian@kollegiegaarden.dk> skrev i en meddelelse
news:8566ivs6pdf5vjv3n4iufic8kc54a6k8o2@4ax.com...
> Hej "Tais" <taisclaridge@hotmail.com>!
>
> >Da rummet udvider sig langsommere og langsommere, kan et lysår så
betragtes
> >som en "naturkonstant". Vil et lysår være kortere om en mio. år, idet at
der
> >ikke er så stor en udvidelse der "hiver" i bølgerne?
> > Eller er jeg helt forkert på den?
>
> Vil det ikke være meget svært at observerer den forandring i "længden"
> af tid . Det ville næsten kræve at vi stod uden for systemet med et
> stopur...
>
> Christian

Helt sikkert, men nu er det jo bare tankespind......