/ Forside / Interesser / Familie & Relationer / Lokal historie / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Lokal historie
#NavnPoint
katekismus 2151
HelleBirg.. 2085
ans 2035
Teil 1473
leonard 898
jakjoe 737
bronno 710
poulerikd.. 620
svendgive.. 522
10  f.larsen 510
Kordilgade i Kalundborg
Fra : Bjarne Damsgaard


Dato : 20-07-03 21:02

Jeg er gerådet ud i en diskussion om hvad ordet kordil, eller Cordel
som det hed ca. år 1400, egentlig stammerr fra.

Jeg står ret alene med mit synspunkt, nemlig at Cordel er en gammel
fransk betegnelse for Fransiskanermunkene (navnet skulle hentyde til
deres karakteristiske bælter lavet af tovværk), der vistnok havde et
kloster uden for borgen. Andre synspunkter er at navnet stammer fra
rebslagere eller fra en række af soldater uden for borgen.

Har du noget bud?

med venlig hilsen

Bjarne Damsgaard
Vidensbank for slægtsforskere
http://www32.brinkster.com/sognetraef/


 
 
Herluf Holdt, 3140 (20-07-2003)
Kommentar
Fra : Herluf Holdt, 3140


Dato : 20-07-03 21:53

Bjarne Damsgaard skrev:
> Jeg er gerådet ud i en diskussion om hvad ordet kordil, eller
> Cordel som det hed ca. år 1400, egentlig stammerr fra.

NDO (fra 1982) skriver: Kordilgade, Kalundborg (1401 Cordel);
måske subst. kordel. s.d.; i så fald efter gadens snoede form.

> Jeg står ret alene med mit synspunkt, nemlig at Cordel er en
> gammel fransk betegnelse for Fransiskanermunkene (navnet
> skulle hentyde til deres karakteristiske bælter lavet af tovværk),
> der vistnok havde et kloster uden for borgen. Andre synspunkter
> er at navnet stammer fra rebslagere eller fra en række af soldater
> uden for borgen.

Ja, du har jo selv givet et godt bud om bælterne.

Franciskanermunkenes snoede bælter af tovværk, "den hvide
livssnor med de tre knuder, symboliserende kyskhed, lydighed
og fattigdom".

Men jeg synes altid at ordbøgerne bliver lidt "helgarderende",
når de skal forklare stednavne. Og etymologisk ordbog siger
ikke meget om kordel, da det er et fremmedord.

--
Med venlig hilsen Herluf Holdt
- som håber at du får nogle bedre bud.


Karsten Madsen (20-07-2003)
Kommentar
Fra : Karsten Madsen


Dato : 20-07-03 22:30

Bjarne Damsgaard wrote:
> Jeg er gerådet ud i en diskussion om hvad ordet kordil, eller Cordel
> som det hed ca. år 1400, egentlig stammerr fra.
>
> Jeg står ret alene med mit synspunkt, nemlig at Cordel er en gammel
> fransk betegnelse for Fransiskanermunkene (navnet skulle hentyde til
> deres karakteristiske bælter lavet af tovværk), der vistnok havde et
> kloster uden for borgen. Andre synspunkter er at navnet stammer fra
> rebslagere eller fra en række af soldater uden for borgen.
>
> Har du noget bud?


Pave Bonifacius 9. eftergiver alle, der sankt Jørgens dag besøger sankt
Jørgens kapel i Kordil ved Kalundborg eller rækker en hjælpende hånd til
dets bevarelse, lige så meget af deres kirkebod som dem, der besøger Vor
Frue kirke i Portiuncula 1. og 2. august, og bemyndiger præsten til at vælge
skriftefædre til at meddele syndsforladelserne.

Det fandt jeg på google. Kordil er åbenbart et sted ved Kalundborg -
desværre kun som cache

http://216.239.39.104/search?q=cache:Y0RWALGzYqcJ:www.diplomatarium.dk/html/diplomer/1-068.html+kordil+cordel&hl=da&ie=UTF-8

/karsten



Claus Bülow (28-07-2003)
Kommentar
Fra : Claus Bülow


Dato : 28-07-03 22:13

I Kalundborgs Historie, bind 1, afsnittet "Gøgeungen Kordel", skriver
forfatteren (Jørgen H. Andersen) følgende:

Navnet Kordel, i dets forskellige stavemåder, kan ikke have rod i noget
dansk ord, og forskellige gisninger har ikke kunnnet føre videre, end at
latinens oprindeligt græske ord for en streng, chorda, danner stammen. Ikke
urimeligt at antage, at hovedgadens, efter middelalderlige begreber, rette
linie forklarer forbindelsen. Omkring 1600 findes navnet ebkelte gange
gengivet "Kordellen", et ord, som samtidigt forekommer om et vist stykke
skibstovværk, men association fra andre genstande, dannet af samme stamme,
kan tænkes.


Jeg kan tilføje, at Kordilgade var "hovedgaden" i Kalundborgs Nederby" - en
forstad til det egentlige Kalundborg, højbyen. Læs evt. selv mere om byens
opdeling - og problemer/konsekvenser i forbindelse hermed - i ovennævnte
fremstilling.

M.v.h.
Claus Bülow
Kalundborg



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177459
Tips : 31964
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408185
Brugere : 218881

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste