/ Forside / Karriere / Uddannelse / Højere uddannelser / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Højere uddannelser
#NavnPoint
Nordsted1 1588
erling_l 1224
ans 1150
dova 895
gert_h 800
molokyle 661
berpox 610
creamygirl 610
3773 570
10  jomfruane 570
Høj- og lavvande
Fra : Rasmus Villemoes


Dato : 16-07-03 12:57

Hvorfor er der egentlig høj- og lavvande to gange om dagen, når Jorden
kun roterer om sig selv en gang om dagen? Umiddelbart siger min
intuition mig, at der er højvande når DK er tættest på Månen, og
lavvande når Månen er 'på den anden side' af Jorden (set fra
os). Selvfølgelig er der mange andre faktorer (kystlinjers forløb,
havbunden, småøer etc.) som er bestemmende for hvornår høj- og
lavvande indtræffer, da der jo er tale om ret betragtelige mængder
vand der skal flyttes. Men det bringer mig ikke tættere på en
forklaring.

Vh Rasmus

--

 
 
Christian B. Andrese~ (16-07-2003)
Kommentar
Fra : Christian B. Andrese~


Dato : 16-07-03 13:03


"Rasmus Villemoes" <burner+usenet@imf.au.dk> wrote in message
news:u0ln0fe65wa.fsf@imf.au.dk...
> Hvorfor er der egentlig høj- og lavvande to gange om dagen, når Jorden
> kun roterer om sig selv en gang om dagen? Umiddelbart siger min
> intuition mig, at der er højvande når DK er tættest på Månen, og
> lavvande når Månen er 'på den anden side' af Jorden (set fra
> os). Selvfølgelig er der mange andre faktorer (kystlinjers forløb,
> havbunden, småøer etc.) som er bestemmende for hvornår høj- og
> lavvande indtræffer, da der jo er tale om ret betragtelige mængder
> vand der skal flyttes. Men det bringer mig ikke tættere på en
> forklaring.

http://www.dmi.dk/nyt/stormfloder/tidevand.htm

Dette giver 4 skift, 2 x høj og 2 x lav vande.


--
mvh/rg. Christian



Rasmus Villemoes (16-07-2003)
Kommentar
Fra : Rasmus Villemoes


Dato : 16-07-03 13:08

"Christian B. Andresen" <nobody@domain.country> writes:

> "Rasmus Villemoes" <burner+usenet@imf.au.dk> wrote in message
> news:u0ln0fe65wa.fsf@imf.au.dk...
>> Hvorfor er der egentlig høj- og lavvande to gange om dagen, når Jorden
>> kun roterer om sig selv en gang om dagen? Umiddelbart siger min
>> intuition mig, at der er højvande når DK er tættest på Månen, og
>> lavvande når Månen er 'på den anden side' af Jorden (set fra
>> os). Selvfølgelig er der mange andre faktorer (kystlinjers forløb,
>> havbunden, småøer etc.) som er bestemmende for hvornår høj- og
>> lavvande indtræffer, da der jo er tale om ret betragtelige mængder
>> vand der skal flyttes. Men det bringer mig ikke tættere på en
>> forklaring.
>
> http://www.dmi.dk/nyt/stormfloder/tidevand.htm
>
> Dette giver 4 skift, 2 x høj og 2 x lav vande.
>

Tak. Så faldt der lige et par brikker på plads.

Vh Rasmus

--

ML-78 (16-07-2003)
Kommentar
Fra : ML-78


Dato : 16-07-03 13:06

> Hvorfor er der egentlig høj- og lavvande to gange om dagen, når Jorden
> kun roterer om sig selv en gang om dagen? Umiddelbart siger min
> intuition mig, at der er højvande når DK er tættest på Månen, og
> lavvande når Månen er 'på den anden side' af Jorden (set fra
> os). Selvfølgelig er der mange andre faktorer (kystlinjers forløb,
> havbunden, småøer etc.) som er bestemmende for hvornår høj- og
> lavvande indtræffer, da der jo er tale om ret betragtelige mængder
> vand der skal flyttes. Men det bringer mig ikke tættere på en
> forklaring.

Vandet står højt på den side af Jorden, der vender mod Månen - og også højt på
den modsatte side. Se f.eks. figuren halvvejs nede på denne side:

http://k12science.ati.stevens-tech.edu/curriculum/tide.html


ML-78



Villy Kruse (16-07-2003)
Kommentar
Fra : Villy Kruse


Dato : 16-07-03 16:17

On Wed, 16 Jul 2003 14:06:28 +0200,
ML-78 <dsl79866@NOSPAMvip.cybercity.dk> wrote:


>> Hvorfor er der egentlig høj- og lavvande to gange om dagen, når Jorden
>> kun roterer om sig selv en gang om dagen? Umiddelbart siger min
>> intuition mig, at der er højvande når DK er tættest på Månen, og
>> lavvande når Månen er 'på den anden side' af Jorden (set fra
>> os). Selvfølgelig er der mange andre faktorer (kystlinjers forløb,
>> havbunden, småøer etc.) som er bestemmende for hvornår høj- og
>> lavvande indtræffer, da der jo er tale om ret betragtelige mængder
>> vand der skal flyttes. Men det bringer mig ikke tættere på en
>> forklaring.
>
>Vandet står højt på den side af Jorden, der vender mod Månen - og også højt på
>den modsatte side. Se f.eks. figuren halvvejs nede på denne side:
>

Det forklarer jo ikke rigtigt hvorfor det er sådan. At det er sådan er
rimeligt nemt at konstatere.

Hvis man tænker sig at månen står i horisonten vil månen tiltrække
jorden med en hvis kraft. Kraften ved jordens centrum og kraften ved
jordoverfladen er dog ikke parallel, ved joroverfladen vil man få en
komponent der peger ind mod centrum og en component parallel med kraften
i centrum. Derved trykkes vanded ind mod centrum. Står månen derimod
højt på himlen vil kraften ved centrum og ved overfladen være parallel
og der vil derfor ikke være nogen komponent der peger ind mod centrum,
og vandet kan derfor få lov til at bule ud. Kraften nærmest månen vil
være en anelse kraftigere end kraften i centrum som igen vil være
en anelse kraftigere end kraften på det punkt på jordens overflade længst borte
fra månen. Det vil medvirke til at trække centrum af jorden bort fra
jordens (vandets) overflade modsat månen, og tilsvarende trække vandet
bort på jordens overflade nærmest månen fra centrum af jorden.

Tyngdekraften fra solen er meget kraftiger end kraften fra månen, men
da solen er meget længere borte vil forkellen i vinklen fra centrum til
solen og vinklen fra jordens overflade til solen (med solen i horisonten)
være meget mindere, og tidevandseffekten fra solens tyngdekraft derfor
meget mindre.



Villy

ML-78 (16-07-2003)
Kommentar
Fra : ML-78


Dato : 16-07-03 16:35

> >Vandet står højt på den side af Jorden, der vender mod Månen - og også højt

> >den modsatte side. Se f.eks. figuren halvvejs nede på denne side:
>
> Det forklarer jo ikke rigtigt hvorfor det er sådan. At det er sådan er
> rimeligt nemt at konstatere.

Ja, men det var netop det der blev spurgt efter. Figuren viser to punkter (eller
områder) med højvande, diametralt modsat hinanden på Jorden - pga. Jordens
rotation vil en lokation passere hvert af disse områder (eller tæt på) på et
døgn.

> Hvis man tænker sig at månen står i horisonten vil månen tiltrække
> jorden med en hvis kraft. Kraften ved jordens centrum og kraften ved
> jordoverfladen er dog ikke parallel, ved joroverfladen vil man få en
> komponent der peger ind mod centrum og en component parallel med kraften
> i centrum. Derved trykkes vanded ind mod centrum. Står månen derimod
> højt på himlen vil kraften ved centrum og ved overfladen være parallel
> og der vil derfor ikke være nogen komponent der peger ind mod centrum,
> og vandet kan derfor få lov til at bule ud. Kraften nærmest månen vil
> være en anelse kraftigere end kraften i centrum som igen vil være
> en anelse kraftigere end kraften på det punkt på jordens overflade længst
borte
> fra månen. Det vil medvirke til at trække centrum af jorden bort fra
> jordens (vandets) overflade modsat månen, og tilsvarende trække vandet
> bort på jordens overflade nærmest månen fra centrum af jorden.
>
> Tyngdekraften fra solen er meget kraftiger end kraften fra månen, men
> da solen er meget længere borte vil forkellen i vinklen fra centrum til
> solen og vinklen fra jordens overflade til solen (med solen i horisonten)
> være meget mindere, og tidevandseffekten fra solens tyngdekraft derfor
> meget mindre.

Tja, den smøre synes jeg så slet ikke forklarede noget som helst.


ML-78



Preben Riis Sørensen (16-07-2003)
Kommentar
Fra : Preben Riis Sørensen


Dato : 16-07-03 22:56


ML-78 <dsl79866@NOSPAMvip.cybercity.dk> skrev
......> > Tyngdekraften fra solen er meget kraftiger end kraften fra månen,
men
> > da solen er meget længere borte vil forkellen i vinklen fra centrum til
> > solen og vinklen fra jordens overflade til solen (med solen i
horisonten)
> > være meget mindere, og tidevandseffekten fra solens tyngdekraft derfor
> > meget mindre.
>
> Tja, den smøre synes jeg så slet ikke forklarede noget som helst.
>
>
> ML-78
>
>

Solens bidrag til tidevandet giver nip- og spring-flod-fænomenet.
--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177552
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408849
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste