---

Årsaget til at jeg spørger er, at der jo er laver mange forskellige
elementarpartikler, som kun har kort levetid. Disse partikler har
formentlig gravitation, men da den er lille er det i princippet
umuligt at detektere den, hvorfor man højest kan tale om formodninger
om, at partiklerne har gravitation, fordi det har alle de stabile,
velkendte og afprøvede partikler.

Man går ud fra det man kender og forventer at det der ikke kendes til
fulde, følger de samme regler, som det man kender gør.

Har man fra videnskabeligt hold forsøgt at finde sådanne
gravitationsløse partikler? Jeg har aldrig hørt eller læst om sådanne
forsøg. Det kan jo også være, at der aldrig er gjort sådanne forsøg,
fordi man ikke forventer at kunne finde sådanne partikler, men så er
det jo, at man går ud fra det velkendte og afprøvede. Men det er vel
ikke det videnskabens folk normalt gør, eller er det?

Med venlig hilsen

Lars Kristensen

---

On 6 Jul 2003 17:33:04 -0700, lars@hjertensfryd.dk (Lars Kristensen)
wrote:

>Årsaget til at jeg spørger er, at der jo er laver mange forskellige
>elementarpartikler, som kun har kort levetid. Disse partikler har
>formentlig gravitation, men da den er lille er det i princippet
>umuligt at detektere den, hvorfor man højest kan tale om formodninger
>om, at partiklerne har gravitation, fordi det har alle de stabile,
>velkendte og afprøvede partikler.

Ja, ikke kun derfor: Ifølge den spec. relativitetsteori repræsenterer
alle partikler en eller anden formm for energi, og har dermed masse,
og påvirkes derfor af gravitationsfeltet.
Endnu mere: Ifølge den almindelige relativitetsteori skyldes det, vi
opfatter som tyngdekraft, at rum-tiden er krummet, og at denne
krumning burde påvirke alle partikler uanset partiklens natur og
levetid.

>Man går ud fra det man kender og forventer at det der ikke kendes til
>fulde, følger de samme regler, som det man kender gør.

Ja, men videnskabsfolk tester, hvis muligt, også de anerkendte
teorier, når de anvendes på nye situationer.

>Har man fra videnskabeligt hold forsøgt at finde sådanne
>gravitationsløse partikler? Jeg har aldrig hørt eller læst om sådanne
>forsøg. Det kan jo også være, at der aldrig er gjort sådanne forsøg,
>fordi man ikke forventer at kunne finde sådanne partikler, men så er
>det jo, at man går ud fra det velkendte og afprøvede. Men det er vel
>ikke det videnskabens folk normalt gør, eller er det?

Jeg mener at kunne huske, at man på et tidspunkt forsøgte at
undersøge, om positroner (elektronens anti-partikel) blev påvirket af
tyngdekraften som almindelige elektroner. (Det skulle de gøre ifølge
den alm. relativitetsteori) Uhelidgvis viste dig sig at være stort set
umuligt at måde - tyngdekraften på en positron er umådeligt lille, og
positroner har jo det med det blive annihileret af almindeligt stof,
så man kunne ikke måle hverden det ene eller det andet.

Jeg kunne forestille mig, at tilsvarende problemer ville gælde for
ustabile partikler - de henfalder førend man når at måle påvirkningen
af gravitationsfeltet.

Indirekte kan det måske lade sig gøre - man ved jo, at lys (fotoner)
afbøjes i tyngdefeltet. Måske kan man måle på levetiderne af f.eks.
myoner fra den kosmiske stråling - disse har en meget lang levetid i
forhold til almindelige myoner, og dette skyldes deres høje hastighed.
Men måske kan man konstatere Jorden styngdefelts påvirkning på disse
levetider også????

Jeg tror ikke, at fysikerne bare lader stå til og antager, at alle
partikler nok påvirkes som forventet af tyngdefeltet. Der er jo ikke
en accepteret, forenet teori for kvantemekanik og gravitation, og der
er derfor mange åbne muligheder. Faktisk ville jeg hævde, at hvis man
kunne finde en partikel, som ikke påvirkedes at tyngdefeltet, så kunne
man konstatere, at den almindelige relativitetsteori ikke holdt, og
man kunne nok også gætte på, hvem der fik den næste Nobelpris...

Kenneth

---

Lars Kristensen wrote:
> Årsaget til at jeg spørger er, at der jo er laver mange forskellige
> elementarpartikler, som kun har kort levetid.

Heisenberg giver at delta t * deltaE ~ hstrej

E=m(v)c² så levetiden af en partikkel er groft sagt invers proportional
til dens masse (afhænger også af henfaldsprocesser etc.).


> Disse partikler har formentlig gravitation

Der findes to masser: inertiel masse dvs. den fra impulsen hvis man
f.eks. kører ind i noget, og gravitationel masse, dvs. den masse
som tyngekraften vekselvirker med. Disse to masser kunne være
forskellige men er tilsyneladende præcist det samme.

Dvs. du kan blot lade to partikler støde ind i hinanden og så måle
impulsen, så kan du deducere masserne, og ved derfor hvordan
tyngdekraften vekselvirker med dem.

Man kan forøvrigt lave ultrafølsomme ure ved at lave en fontæne
af atomer der så falder frit i tyngdefeltet:
http://www.nist.gov/public_affairs/releases/n99-22.htm


> hvorfor man højest kan tale om formodninger om, at partiklerne
> har gravitation, fordi det har alle de stabile, velkendte og
> afprøvede partikler.

Jeg har hørt at man i CERN kunne måle månens position, fordi strålen
jo falder i tyngdefeltet, og derfor kunne bruges til at måle tidevands
effekter med, fordi der pumpes energi ind for at holde strålen fokuseret.


> Har man fra videnskabeligt hold forsøgt at finde sådanne
> gravitationsløse partikler?

E=m(v)c² og selv fotoner der ikke har nogen hvile masse m(v=0)
følger krumme kurver i tyngdefeltet, masse og energi er ækvivalente.
Og der er endnu ikke fundet nogle energiløse partikler, men det er
også svært at forestille sig sådanne.

--
Mvh. Carsten Svaneborg
http://www.softwarepatenter.dk

---

Scripsit Carsten Svaneborg <zqex@nowhere.on.the.net>

> Og der er endnu ikke fundet nogle energiløse partikler, men det er
> også svært at forestille sig sådanne.

I givet fald kan de jo hverken have energi eller impuls. Og hvis deres
impuls altid er 0 kan de ikke påvirke andre partikler med en kraft, så
de har heller ikke fx ladning. Alt i alt bliver det meget svært for
dem at vekselvirke med resten af verden, og i hvilken forstand skulle
de så kunne siges at eksistere?

(Jovist, hvis man forkaster SR kan meget tænkes. Men det skal der
vist ret overbevisende fordele til for at gøre.)

--
Henning Makholm "You want to know where my brain is,
spetsnaz girl? Do you? Look behind you."