/ Forside / Teknologi / Telekommunikation / ADSL / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
ADSL
#NavnPoint
BjarneD 1827
severino 1802
pallebhan.. 1510
srhansen 1200
Per.Frede.. 1168
e.c 970
Nordsted1 720
strarup 690
ostemanden 657
10  CLAN 640
CC - 8Mb
Fra : Klaus S


Dato : 22-06-03 12:34

Hvornår kan vi forvente at se 8Mb på markedet. Jeg mener at have hørt
at TDC nu har gjort det muligt. Der må der snart komme et skred ADSL
priserne, evt. pga af 8MB indtog på markedet.
CC har da været utrolig stille, deres sommertilbud er da nærmest til
grin.


 
 
Rudi Stegen (22-06-2003)
Kommentar
Fra : Rudi Stegen


Dato : 22-06-03 13:07

Hej slet 481SJ, du skrev i dk.edb.internet.udbydere.xdsl:

> Hvornår kan vi forvente at se 8Mb på markedet.

Under ingen omstændigheder før juli.

> Jeg mener at have hørt at TDC nu har gjort det muligt.

Fra 1. juli ja.

> Der må der snart komme et skred ADSL priserne, evt. pga af 8MB
> indtog på markedet.

Mit gæt er, at det skred kun sker med linjer over 2 Mbps, og at de
bliver temmelig kostbare.

Rationalet er, at hvis folk vil have så hurtige linjer, har de sikkert
noget at bruge dem til. Den store gruppe af ADSL-brugere har relativ
lidt trafik, mens en lille gruppe har et meget voldsomt forbrug. (Jeg
tror, det var Jesper Skriver, der nævnte det engang..?)

Ingen ISP'er er interesseret i at få disse storforbrugere som kunder,
og det er formentlig dem, der i første ombæring er privatkunder til fx
8 Mbps-opkoblinger.

--
Hygge fra Århus - Rudi
Klip det væk du ikke kommenterer og skriv under det citerede

Nic (22-06-2003)
Kommentar
Fra : Nic


Dato : 22-06-03 14:57

> Ingen ISP'er er interesseret i at få disse storforbrugere som kunder,
> og det er formentlig dem, der i første ombæring er privatkunder til fx
> 8 Mbps-opkoblinger.

Så må de da i stedet prissætte derefter, isetdet for ikke at udbyde dem?



Jesper Skriver (22-06-2003)
Kommentar
Fra : Jesper Skriver


Dato : 22-06-03 14:59

On Sun, 22 Jun 2003 15:57:13 +0200, Nic wrote:
>> Ingen ISP'er er interesseret i at få disse storforbrugere som kunder,
>> og det er formentlig dem, der i første ombæring er privatkunder til fx
>> 8 Mbps-opkoblinger.
>
> Så må de da i stedet prissætte derefter, isetdet for ikke at udbyde dem?

Der er naeppe nogen (private) som har lyst til at betale hvad det
faktisk ville koste ...

--
Jesper Skriver, CCIE #5456, FreeBSD committer
Alfa Romeo 156, 2.0TS
Yamaha FZS600 Fazer

Klaus Ellegaard (22-06-2003)
Kommentar
Fra : Klaus Ellegaard


Dato : 22-06-03 15:02

"Nic" <nifonewsx@tiscali.dk> writes:

>> Ingen ISP'er er interesseret i at få disse storforbrugere som kunder,
>> og det er formentlig dem, der i første ombæring er privatkunder til fx
>> 8 Mbps-opkoblinger.

>Så må de da i stedet prissætte derefter, isetdet for ikke at udbyde dem?

Det har man jo allerede gjort:
http://erhverv.tdc.dk/artikel.php?dogtag=tdc_e_int_anden_faste

Mvh.
   Klaus.

Tobias Nielsen (22-06-2003)
Kommentar
Fra : Tobias Nielsen


Dato : 22-06-03 15:15


"Klaus Ellegaard" <klausellegaard@msn.com> skrev i en meddelelse
news:bd4csr$3ki$1@katie.ellegaard.dk...
> "Nic" <nifonewsx@tiscali.dk> writes:
>
> >> Ingen ISP'er er interesseret i at få disse storforbrugere som kunder,
> >> og det er formentlig dem, der i første ombæring er privatkunder til fx
> >> 8 Mbps-opkoblinger.
>
> >Så må de da i stedet prissætte derefter, isetdet for ikke at udbyde dem?
>
> Det har man jo allerede gjort:
> http://erhverv.tdc.dk/artikel.php?dogtag=tdc_e_int_anden_faste

Det er en fast linie, ikke ADSL


/Tobias



Klaus Ellegaard (22-06-2003)
Kommentar
Fra : Klaus Ellegaard


Dato : 22-06-03 15:44

"Tobias Nielsen" <tobias@tach.dk> writes:

>Det er en fast linie, ikke ADSL

Nu handlede tråden om behovet for 8 Mbps. Forskellen er praktisk
talt ens - det er kun "last mile", der er forskellig.

Nåja, og så kan ADSL ikke klare mere end 800 Mbps upstream.

Mvh.
   Klaus.

Rudi Stegen (22-06-2003)
Kommentar
Fra : Rudi Stegen


Dato : 22-06-03 17:28

Hej Klaus Ellegaard, du skrev i dk.edb.internet.udbydere.xdsl:

> Nåja, og så kan ADSL ikke klare mere end 800 Mbps upstream.

Ja, det er sløvt :-/

Alt mit diskindhold ville tage over 10 sekunder at smide afsted.

--
Hygge fra Århus - Rudi
<http://rudi.nerd.dk/dont_waste_space.htm>

Tobias Nielsen (22-06-2003)
Kommentar
Fra : Tobias Nielsen


Dato : 22-06-03 17:57


"Klaus Ellegaard" <klausellegaard@msn.com> skrev i en meddelelse
news:bd4fbs$625$1@katie.ellegaard.dk...
> "Tobias Nielsen" <tobias@tach.dk> writes:
>
> >Det er en fast linie, ikke ADSL
>
> Nu handlede tråden om behovet for 8 Mbps. Forskellen er praktisk
> talt ens - det er kun "last mile", der er forskellig.

Jeg vil nu stadig vove påstanden (med livet som indsats) at det er de
færreste private der har et behov for 8mbit internetadgang. (endnu)

Som Rudi skriver er bruger dette lille segment allerede så enorme mænger
trafik, at det "nye" produkt vil være svært at sidestille prismæssigt med
andre ADSL produkter da traffik jo er en dyr ting.

De kunder der har behovet for 8mbit har altså muligheden nu igennem de faste
kredsløb hvor der afregnes lidt anderledes. Jeg hørte engang en fortælle
(måske var der herinde) at vedkommende havde kontaktet en salgsafafdeling og
havde spurgt hvad en "fast linie" ville koste. Hertil havde han fået svaret,
at hvis han ikke vidste det, havde han ikke råd - Det giver jo et meget
godt billede af hvordan en 8mbit med konstant fuldt belastning skulle
prissættes...... og det er altså ikke for en privat pengepung!


VH Tobias



Klaus Ellegaard (22-06-2003)
Kommentar
Fra : Klaus Ellegaard


Dato : 22-06-03 18:27

"Tobias Nielsen" <tobias@tach.dk> writes:

>Jeg vil nu stadig vove påstanden (med livet som indsats) at det er de
>færreste private der har et behov for 8mbit internetadgang. (endnu)

Jeg er helt enig.

Mvh.
   Klaus.

Kasper Møller (22-06-2003)
Kommentar
Fra : Kasper Møller


Dato : 22-06-03 19:06


"Tobias Nielsen" <tobias@tach.dk> skrev i en meddelelse
news:3ef5dfc2$0$32515
> Jeg vil nu stadig vove påstanden (med livet som indsats) at det er de
> færreste private der har et behov for 8mbit internetadgang. (endnu)

Ja, men på den anden side kan man også sige at vist folk fik 8mbit kunne der
også blive brug for at alle havde det. Hvis alle for eksempel havde minimum
2mbit, så kunne det jo blive interessant for forretningsverdening at
investere i online filmudlejning, internet tv osv. Hvis disse så først
kommer til, så kan udbyderne også tjene penge ind derfra og derved ikke tabe
penge på at udvide nettet.



Klaus Ellegaard (22-06-2003)
Kommentar
Fra : Klaus Ellegaard


Dato : 22-06-03 19:21

"Kasper Møller" <kbmpost[nospamforme]@hotmail.com> writes:

>Ja, men på den anden side kan man også sige at vist folk fik 8mbit kunne der
>også blive brug for at alle havde det. Hvis alle for eksempel havde minimum
>2mbit, så kunne det jo blive interessant for forretningsverdening at
>investere i online filmudlejning, internet tv osv. Hvis disse så først
>kommer til, så kan udbyderne også tjene penge ind derfra og derved ikke tabe
>penge på at udvide nettet.

Den bider sig selv lidt i halen: for det første skal alle så til
at punge ud for 2 Mbps, hvilket langt fra alle har råd til (eller
lyst til at betale for).

For det andet skal content være væsentligt billigere end i dag,
hvor markedet for interaktive tjenester er meget lille (der er
ikke voldsomt gang i video on demand de steder, det findes).

For det tredje er der kapaciteten i netværket, hvis det nu går
hen og bliver en succes. Hvordan streamer man 2 Mbps ud til
1 million husstande på én gang uden at bekoste udstyr for en
formue?

For det fjerde skal man så bare slås endnu mere mod piratkopier
- denne gang af DVD'er i stedet for (S)VCD'er og DivX'er.

Det er en MEGET risikabel businessplan.

Mvh.
   Klaus.

Kasper Møller (22-06-2003)
Kommentar
Fra : Kasper Møller


Dato : 22-06-03 22:20


"Klaus Ellegaard" <klausellegaard@msn.com> skrev i en meddelelse
> Den bider sig selv lidt i halen: for det første skal alle så til
> at punge ud for 2 Mbps, hvilket langt fra alle har råd til (eller
> lyst til at betale for).

Jo det er jeg helt enig i, men jeg mente så også at det skulle være hvis
månedsprisen på 2mbit blev sat ned .

> For det andet skal content være væsentligt billigere end i dag,
> hvor markedet for interaktive tjenester er meget lille (der er
> ikke voldsomt gang i video on demand de steder, det findes).

Det kræver selvfølgelig en udvikling i sammenarbejdet mellem computer og
tv/video, men kunne jo eventuelt blive en konkurrence til pay-per-view
udsendelser. F.eks. for folk som ikke har Selector eller Parabol.

> For det tredje er der kapaciteten i netværket, hvis det nu går
> hen og bliver en succes. Hvordan streamer man 2 Mbps ud til
> 1 million husstande på én gang uden at bekoste udstyr for en
> formue?

Der kan jeg godt se at der kan være en flaskehals så længe nettet ikke
bliver udviddet i Danmark. Men hvis vi nu ser bort fra tv- og filmmarkedet,
så er der jo gode muligheder for online salg af software. Desuden vil der jo
også være nok kapacitet på en alm 2mbit adsl-forbindelse at få udmærket
webcam-telefoni og almindelig telefoni for den sags skyld.

> For det fjerde skal man så bare slås endnu mere mod piratkopier
> - denne gang af DVD'er i stedet for (S)VCD'er og DivX'er.

DivX findes jo som et lovligt codec nu, så hvorfor ikke også sælge film i
DivX format? Man sælger jo allerede film på Selector. Kvaliteten er
selvfølgelig ikke så god på DivX som på DVD, men så kunne man jo sælge dem
billigere. Hvis først filmindustrien kan få sin bid i DivXhandlen, så er de
da sikker også med på den.

> Det er en MEGET risikabel businessplan.

Ja det er rigtig nok, men udvekslingen af ulovlig software/film på nettet er
jo massiv i forevejen, så spørgsmålet er om man skal hindre udbredelsen af
hurtigere forbindelser på grund af det.



Klaus Ellegaard (22-06-2003)
Kommentar
Fra : Klaus Ellegaard


Dato : 22-06-03 22:40

"Kasper Møller" <kbmpost[nospamforme]@hotmail.com> writes:

>> Den bider sig selv lidt i halen: for det første skal alle så til
>> at punge ud for 2 Mbps, hvilket langt fra alle har råd til (eller
>> lyst til at betale for).

>Jo det er jeg helt enig i, men jeg mente så også at det skulle være hvis
>månedsprisen på 2mbit blev sat ned .

Hvordan skulle den kunne blive det? Hvad er det, der er blevet
billigere i produktionen af ADSL?

>Det kræver selvfølgelig en udvikling i sammenarbejdet mellem computer og
>tv/video, men kunne jo eventuelt blive en konkurrence til pay-per-view
>udsendelser. F.eks. for folk som ikke har Selector eller Parabol.

Det kræver massive ændringer i indretningen i de fleste hjem.
Det er de færreste, der har en pc stående i nærheden af tv'et,
og en pc-løsning må praktisk talt ikke koste noget. Gør den
det, er det billigere at købe en parabol.

>Der kan jeg godt se at der kan være en flaskehals så længe nettet ikke
>bliver udviddet i Danmark. Men hvis vi nu ser bort fra tv- og filmmarkedet,
>så er der jo gode muligheder for online salg af software. Desuden vil der jo
>også være nok kapacitet på en alm 2mbit adsl-forbindelse at få udmærket
>webcam-telefoni og almindelig telefoni for den sags skyld.

Det må ikke koste mere end de eksisterende teknologier, for der er
ikke flere penge at gøre godt med, end folk bruger på telefoni i
dag. Det er yderst tvivlsomt, om det kan komme til at løbe rundt.

>DivX findes jo som et lovligt codec nu, så hvorfor ikke også sælge film i
>DivX format? Man sælger jo allerede film på Selector. Kvaliteten er
>selvfølgelig ikke så god på DivX som på DVD, men så kunne man jo sælge dem
>billigere. Hvis først filmindustrien kan få sin bid i DivXhandlen, så er de
>da sikker også med på den.

Ja, hvis det ikke koster dem penge, og hvis folk får noget nyt i
forhold til det, de har i dag.

Hvordan konkurrerer man med, at folk i dag kan downloade en film
for 0 kroner, som end ikke er kommet op i biograferne herhjemme?

Med andre ord: filmselskaberne skal nok finde sig i højst at få
5 kroner for en film, folk må gemme på deres harddisk og se igen
og igen. Det gør de nok ikke.

>> Det er en MEGET risikabel businessplan.

>Ja det er rigtig nok, men udvekslingen af ulovlig software/film på nettet er
>jo massiv i forevejen, så spørgsmålet er om man skal hindre udbredelsen af
>hurtigere forbindelser på grund af det.

Ja, hvis prisen på lovlig software er lige så billig som den
ulovlige. Ellers skal der nok andre midler til.

Husk på: folk får ikke flere penge mellem hænderne, fordi der
kommer ny teknologi til. Ergo må de nye tiltag ikke koste mere
end det, folk i forvejen betaler.

Mvh.
   Klaus.

Kasper Møller (22-06-2003)
Kommentar
Fra : Kasper Møller


Dato : 22-06-03 23:38


"Klaus Ellegaard" <klausellegaard@msn.com> skrev i en meddelelse

> >Jo det er jeg helt enig i, men jeg mente så også at det skulle være hvis
> >månedsprisen på 2mbit blev sat ned .
>
> Hvordan skulle den kunne blive det? Hvad er det, der er blevet
> billigere i produktionen af ADSL?

Vi er jo kommet et skridt på de særaftaler der opstår mellem udbyder og
forbruger. Dette kunne godt gøres lidt mere eksplicit ved for eksempel at
belønne kunder, som har været tilknyttet en udbyder i lang tid. Der skal
selvfølgelig findes en mellemvej, hvor det både bliver billigt for
forbrugeren og indbringende for udbyderen. Udbydere der tilbyder telefon og
adsl kunne jo eventuelt gøre det MEGET fordelagtigt at have begge produkter
hos dem.
Desuden routere kan fås rimelig billigt i vore dage, så den investering kan
efterhånden overlades til brugeren, det sparer udbyderen for at skulle tjene
penge ind på udstyr.
Isp'erne kunne i min mening også være mere aggressive til at gå ud og give
tilbud til boligforeninger. Om det så skulle være med almindelige
adsl-forbindelser til hver lejlighed ville jo ikke gøre noget hvis de derved
får 50 nye kunder.

> >Det kræver selvfølgelig en udvikling i sammenarbejdet mellem computer og
> >tv/video, men kunne jo eventuelt blive en konkurrence til pay-per-view
> >udsendelser. F.eks. for folk som ikke har Selector eller Parabol.
>
> Det kræver massive ændringer i indretningen i de fleste hjem.
> Det er de færreste, der har en pc stående i nærheden af tv'et,
> og en pc-løsning må praktisk talt ikke koste noget. Gør den
> det, er det billigere at købe en parabol.

Ja selvfølgelig, men der er jo også tale om en investering. Sænkning af
priser og forøgelse af hastighed vil jo åbne op for et nyt marked =>
interesse for udvikling/investering i nye teknologi. Det er ikke noget der
vil ske dag til dag, men vil da helt sikkert komme i en eller anden form.

> >Der kan jeg godt se at der kan være en flaskehals så længe nettet ikke
> >bliver udviddet i Danmark. Men hvis vi nu ser bort fra tv- og
filmmarkedet,
> >så er der jo gode muligheder for online salg af software. Desuden vil der
jo
> >også være nok kapacitet på en alm 2mbit adsl-forbindelse at få udmærket
> >webcam-telefoni og almindelig telefoni for den sags skyld.
>
> Det må ikke koste mere end de eksisterende teknologier, for der er
> ikke flere penge at gøre godt med, end folk bruger på telefoni i
> dag. Det er yderst tvivlsomt, om det kan komme til at løbe rundt.

Dette er kun spekulativt, men hvis vi bare siger at 1 eller 2mbit bliver
minimumshastighed, så kunne man jo godt forestille sig at der kom et produkt
ala isdn-telefonen. En telefon (eventuelt med indbygget cam & skærm), som
man bare koblet til hub/router og så ringer man op via ip. Derved behøver
man ikke at tænde computer eller noget lignende først.

> >DivX findes jo som et lovligt codec nu, så hvorfor ikke også sælge film i
> >DivX format? Man sælger jo allerede film på Selector. Kvaliteten er
> >selvfølgelig ikke så god på DivX som på DVD, men så kunne man jo sælge
dem
> >billigere. Hvis først filmindustrien kan få sin bid i DivXhandlen, så er
de
> >da sikker også med på den.
>
> Ja, hvis det ikke koster dem penge, og hvis folk får noget nyt i
> forhold til det, de har i dag.

> Hvordan konkurrerer man med, at folk i dag kan downloade en film
> for 0 kroner, som end ikke er kommet op i biograferne herhjemme?

Dette er jo allerede et eksisterende problem. Jeg kan ikke se hvordan lovlig
køb af DivX skulle bidrage til pirateri. Om man køber filmen eller
downloader den fra kazaa og derefter kopiere den "videre" til en anden
person gør jo ikke nogen forskel, det er samme forbrydelse.

> Med andre ord: filmselskaberne skal nok finde sig i højst at få
> 5 kroner for en film, folk må gemme på deres harddisk og se igen
> og igen. Det gør de nok ikke.

Der vil være muligheder i niche-film. Film som ikke får biografpremiere i
Danmark for eksempel. Udvalg vil også have meget at sige og kan konkurrere
med mange af de videobutikker som kun har nyere film. Ja er sikker på
brugere af dk.kultur.film ville nyde godt af at kunne få fat i ældre film
"off the shelf", når man lige sidder og snakker om dem

> >> Det er en MEGET risikabel businessplan.
>
> >Ja det er rigtig nok, men udvekslingen af ulovlig software/film på nettet
er
> >jo massiv i forevejen, så spørgsmålet er om man skal hindre udbredelsen
af
> >hurtigere forbindelser på grund af det.
>
> Ja, hvis prisen på lovlig software er lige så billig som den
> ulovlige. Ellers skal der nok andre midler til.

Der synes jeg du skulle stole lidt mere på folk. Software kan jo sælges
billigere, når man sparer indpakning, manualer osv. Hvis det er med til at
slå en del af prisen, så vil folk da gerne købe. Dette kan også ligefrem
betale sig for sælger, da antallet af kunder i princippet kan være
"uendeligt" mange.

> Husk på: folk får ikke flere penge mellem hænderne, fordi der
> kommer ny teknologi til. Ergo må de nye tiltag ikke koste mere
> end det, folk i forvejen betaler.

Nej de får ikke flere penge, men flere muligheder, hvilket igen skaber
konkurrence.



Klaus Ellegaard (23-06-2003)
Kommentar
Fra : Klaus Ellegaard


Dato : 23-06-03 09:12

"Kasper Møller" <kbmpost[nospamforme]@hotmail.com> writes:

>> Hvordan skulle den kunne blive det? Hvad er det, der er blevet
>> billigere i produktionen af ADSL?

>Vi er jo kommet et skridt på de særaftaler der opstår mellem udbyder og
>forbruger.

Det er ikke det, der koster. Det er udstyr og linjer i selve
ISPens netværk og trafik til udlandet. Det er ikke blevet en
pind billigere - det bliver faktisk ekstremt meget dyrere,
når båndbredden stiger så voldsomt, som i dette forslag.

Hvad hjælper det, at 200 nye kunder selv køber deres routere
til 3.000 kroner stykket, når ISPen skal investere 1 million
andre kroner i nyt udstyr for at dække deres behov? Så skal
kunden både købe sin egen router OG betale 5.000 kroner til
ISPen i oprettelse. Vi nærmer os en oprettelsespris på 10.000
kroner for en standard ADSL-løsning.

Har du overvejet, hvad en 8 Mbps ADSL-linje kommer til at
koste - eller hvad månedsprisen for en 2 Mpbs bliver, hvis
samtidighedsfaktoren (på grund af film i primetime om aftenen)
falder til omkring 2?

Vi snakker mindst en 10-dobling af abonnementet - eller en
kæmpeudskrivning til gigantiske caching- og streaming-servere,
der skal stilles op på praktisk talt alle centraler i landet.

>Dette kunne godt gøres lidt mere eksplicit ved for eksempel at
>belønne kunder, som har været tilknyttet en udbyder i lang tid.

Hvor skal pengene til den belønning komme fra? Bevares, man
kan da gi' kunderne 2 kroner i belønning om året, men meget
mere end det vil gøre seriøst ondt i dækningsbidraget. Det
har det i forvejen ikke alt for godt på ADSL-produkterne.

>Ja selvfølgelig, men der er jo også tale om en investering. Sænkning af
>priser og forøgelse af hastighed vil jo åbne op for et nyt marked =>
>interesse for udvikling/investering i nye teknologi. Det er ikke noget der
>vil ske dag til dag, men vil da helt sikkert komme i en eller anden form.

Ja, med lidt held vil udviklingen nok starte om 10 år. Før da
tror jeg ikke på, at pc og tv er sammensmeltet i en grad, der
gør det attraktivt at investere i markedet. Til den tid vil
indholdsleverandører nok også have afklaret, hvad de skal gøre
for ikke at blive overrendt af pirater.

Husk på at udviklingen i TV-markedet går ekstremt langsomt. Det
er 15 år siden, HDTV-teknologien blev introduceret, og man er
end ikke kommet i gang med at bruge den i praksis endnu. Det
samme vil nok ske på ADSL i TV-markedet: der går 15 år fra ADSL
introduceres, til det kommer i brug i TV-regi.

Pånær et ekstremt lille fåtal, er TV-forbrugere konservative i
stor stil. Selvom du kommer med en ny teknologi nu, vil folk
ikke skifte TV. Det vil de måske gøre om 10 år, når deres i
forvejen halvdøde fjernsyn brænder helt sammen. Til den tid
skal din komplette ADSL-baserede løsning så være lige så
billig som det billigste kræmmer-fjernsyn i Bilka. Ellers vil
den almindelige forbruger ikke være med på ideen.

Hvis du vil have fat i de velhavende, skal du have en aftale
med B&O om, at teknologien er indbygget i deres TV. For i den
ende af markedet er et B&O-fjernsyn et møbel. Det er aldeles
uacceptabelt at have en boks stående i stuen, der ikke står
B&O på, og som ikke kan monteres på autoriseret vis i B&Os
sokkel.

Det efterlader et lille marked af nørder på måske 10.000, der
kan se det smarte i teknologien. Hvordan de så skal kunne
tilbagebetale en investering på måske 10 milliarder over 3
år, har jeg lidt svært ved at se.

>Dette er kun spekulativt, men hvis vi bare siger at 1 eller 2mbit bliver
>minimumshastighed, så kunne man jo godt forestille sig at der kom et produkt
>ala isdn-telefonen. En telefon (eventuelt med indbygget cam & skærm), som
>man bare koblet til hub/router og så ringer man op via ip. Derved behøver
>man ikke at tænde computer eller noget lignende først.

De findes allerede i dag med UMTS-mobiltelefoner. Intet nyt under
solen dér. UMTS er endda trådløse og kræver ikke investering i en
ADSL-forbindelse først.

>> Hvordan konkurrerer man med, at folk i dag kan downloade en film
>> for 0 kroner, som end ikke er kommet op i biograferne herhjemme?

>Dette er jo allerede et eksisterende problem. Jeg kan ikke se hvordan lovlig
>køb af DivX skulle bidrage til pirateri. Om man køber filmen eller
>downloader den fra kazaa og derefter kopiere den "videre" til en anden
>person gør jo ikke nogen forskel, det er samme forbrydelse.

Jeg omformulerer: når folk i forvejen har en 2 eller 8 Mbps ADSL,
og nogen har fortalt dem om Kazaa, hvad er så deres incitament
til at købe en film for 200 kroner, som de stadig skal downloade?
Og som i øvrigt er i betydeligt dårligere kvalitet, end hvis de
går ned i butikken og køber DVD'en for 225 kroner?

Jeg tror ikke, filmselskaberne vil gå ret meget ned i pris. De
vil ikke udhule deres dækningsbidrag, der samtidig er det, der
skal finansiere produktionen af nye spillefilm.

Samtidig er man ikke interesseret i at gå ind i konkurrence med
Blockbuster og lignende. Dem er filmselskaberne nemlig også ret
afhængige af til de markedssegmenter, der stadig foretrækker at
leje videofilm på VHS og DVD. Ergo skal prisen på "se og slet"
via nettet være nogenlunde lige så høj som i Blockbuster. Det
er den jo også i dag på Selector's "Kiosk" pay-per-view.

>> Med andre ord: filmselskaberne skal nok finde sig i højst at få
>> 5 kroner for en film, folk må gemme på deres harddisk og se igen
>> og igen. Det gør de nok ikke.

>Der vil være muligheder i niche-film. Film som ikke får biografpremiere i
>Danmark for eksempel. Udvalg vil også have meget at sige og kan konkurrere
>med mange af de videobutikker som kun har nyere film. Ja er sikker på
>brugere af dk.kultur.film ville nyde godt af at kunne få fat i ældre film
>"off the shelf", når man lige sidder og snakker om dem

Hvis et streaming-netværk skal være effektivt, kommer det til at
koste en hulens masse milliarder. Hvor stort er markedet for niche-
film i forhold til den afskrivning, der skal foretages på serverne
og netværket?

Det kan simpelthen ikke lade sig gøre økonomisk med eksiterende
teknologi. Igen - måske er det muligt om 10 år, men jeg tvivler på,
at det bliver lige med det samme.

Mvh.
   Klaus.

Ivar Madsen (25-06-2003)
Kommentar
Fra : Ivar Madsen


Dato : 25-06-03 21:09

Klaus Ellegaard skrev Mandag den 23. juni 2003 10:12 i
dk.edb.internet.udbydere.xdsl:

>
> Husk på at udviklingen i TV-markedet går ekstremt langsomt. Det
> er 15 år siden, HDTV-teknologien blev introduceret, og man er
> end ikke kommet i gang med at bruge den i praksis endnu. Det
> samme vil nok ske på ADSL i TV-markedet: der går 15 år fra ADSL
> introduceres, til det kommer i brug i TV-regi.

http://www.computerworld.dk/default.asp?Mode=2&ArticleID=19622

--
Med venlig hilsen

Ivar Madsen

Niels Dybdahl (25-06-2003)
Kommentar
Fra : Niels Dybdahl


Dato : 25-06-03 21:55

> > der går 15 år fra ADSL introduceres, til det kommer i brug i TV-regi.
>
> http://www.computerworld.dk/default.asp?Mode=2&ArticleID=19622

Så vidt jeg husker var bredbåndsbolagets strategi at sætte en videoserver op
i hver ejendom, så videofilmene ikke skulle ud over internettet.
Begrænsningen på 100-200 film tyder på at de ikke har ændret denne strategi.
Men det er nok også en meget godt bud på hvordan video on demand kan
implementeres.

Niels Dybdahl




Ivar Madsen (25-06-2003)
Kommentar
Fra : Ivar Madsen


Dato : 25-06-03 22:33

Niels Dybdahl skrev Onsdag den 25. juni 2003 22:55 i
dk.edb.internet.udbydere.xdsl:

>> http://www.computerworld.dk/default.asp?Mode=2&ArticleID=19622
> Så vidt jeg husker var bredbåndsbolagets strategi at sætte en
> videoserver op i hver ejendom, så videofilmene ikke skulle ud over
> internettet. Begrænsningen på 100-200 film tyder på at de ikke har
> ændret denne strategi. Men det er nok også en meget godt bud på
> hvordan video on demand kan implementeres.

Jeg mener at det er ganske klart, at skal VoD blive til noget, så skal
det være sådan at man siger nej, det gider jeg ikke se, det gider jeg
ikke gøre, jeg vil bare se en god film, og det skal være nu. Dvs der
skal være tilstrækelig båndbrede til den leverende server, og den skal
have kapasitet til at kunne levere film nok i den nødvendige bitrate,
her 1Mbps. Og hvis der er for langt fra serveren til kunden, så koster
der i båndbrede, og hvis der er for mange der deler server, så koster
det i serverudstyr. Og er der for mange problemmer, så koster det
kunder,,,

Og så skal vi huske på, som Klaus E. var inde på, det er ikke til at
holde ud at se en hel film på PC skærmen, og den står et forkert sted
i hjemmet, så der skal også lige invisteres i et TV kort, og trækes et
kabel.

--
Med venlig hilsen

Ivar Madsen

Klaus Ellegaard (25-06-2003)
Kommentar
Fra : Klaus Ellegaard


Dato : 25-06-03 22:51

Ivar Madsen <news-@milli.dk> writes:

>http://www.computerworld.dk/default.asp?Mode=2&ArticleID=19622

Det glæder mig, at jeg har ret i mange af mine antagelser -
især omkring produktudbud, prisdannelse og konkurrence.

Men det er jo "let nok" at lave den slags i boligforeninger.
Det er noget helt andet at rulle det ud i large-scale netværk,
der er geografisk spredt over et stort område (læs: ADSL).

Hvis samtidighedsfaktoren ikke bliver højere end én film pr.
måned pr. abonnement (hvilket nok er højt sat - én film pr.
abonnent hvert 3. år er nok mere realistisk), så gør det jo
tingene lidt nemmere. Samtidig gør det også businessplanen
nærmest umulig at få til at løbe rundt.

Mvh.
   Klaus.

Allan Olesen (22-06-2003)
Kommentar
Fra : Allan Olesen


Dato : 22-06-03 21:34

"Kasper Møller" <kbmpost[nospamforme]@hotmail.com> wrote:

>Ja, men på den anden side kan man også sige at vist folk fik 8mbit kunne der
>også blive brug for at alle havde det. Hvis alle for eksempel havde minimum
>2mbit, så kunne det jo blive interessant for forretningsverdening at
>investere i online filmudlejning, internet tv osv. Hvis disse så først
>kommer til, så kan udbyderne også tjene penge ind derfra og derved ikke tabe
>penge på at udvide nettet.

Charbax, er det dig?


--
Allan Olesen, Lunderskov.
Danske musikere tjener penge ved ulovlig softwarekopiering.

Kasper Møller (22-06-2003)
Kommentar
Fra : Kasper Møller


Dato : 22-06-03 22:03


"Allan Olesen" <aolesen@post3.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:3ef612c0$0$76145
> Charbax, er det dig?
Hvem?



Jens Petersen (22-06-2003)
Kommentar
Fra : Jens Petersen


Dato : 22-06-03 22:09

On Sun, 22 Jun 2003 23:02:56 +0200, "Kasper Møller"
<kbmpost[nospamforme]@hotmail.com> wrote:


>> Charbax, er det dig?
>Hvem?

En fantast der går og drømmer om at se alle DR og TV2's elendige TV
serier som Video On Demand.

Søg i Google groups og lær alt om VOD

--
Jens

Ok, you've got your point. But where's the comma ?

Thomas H. (22-06-2003)
Kommentar
Fra : Thomas H.


Dato : 22-06-03 21:03

"Klaus Ellegaard" <klausellegaard@msn.com> skrev i en meddelelse
news:bd4fbs$625$1@katie.ellegaard.dk...
>
> Nåja, og så kan ADSL ikke klare mere end 800 Mbps upstream.
>
WOW sådan en forbindelse ville jeg gerne have...

Er du ikke sikker på at det er 768Kbit/s du tænker på ? 800Mbps er nok lige
lidt i overkanten.

/Thomas H.



Klaus Ellegaard (22-06-2003)
Kommentar
Fra : Klaus Ellegaard


Dato : 22-06-03 21:08

"Thomas H." <condor-9@mail.xx> writes:

>Er du ikke sikker på at det er 768Kbit/s du tænker på ? 800Mbps er nok lige
>lidt i overkanten.

Lidt i underkanten, faktisk.

Mvh.
   Klaus.

Klaus Ellegaard (22-06-2003)
Kommentar
Fra : Klaus Ellegaard


Dato : 22-06-03 21:09

Klaus Ellegaard <klausellegaard@msn.com> writes:

>>Er du ikke sikker på at det er 768Kbit/s du tænker på ? 800Mbps er nok lige
>>lidt i overkanten.

>Lidt i underkanten, faktisk.

Ah, 800 *k*bps er lidt i underkanten.

Mvh.
   Klaus.

Rudi Stegen (22-06-2003)
Kommentar
Fra : Rudi Stegen


Dato : 22-06-03 22:52

Hej Klaus Ellegaard, du skrev i dk.edb.internet.udbydere.xdsl:

[ADSL upload]

>> Lidt i underkanten, faktisk.
>
> Ah, 800 *k*bps er lidt i underkanten.

Ja, fx fortæller min router dette om router<->centralkortet:
Line capacity 8672 Kbps down; 928 Kbps up
SNR Margin 32 dB; previous 32 dB
Attenuation 19.0 dB; previous 19.0 dB

--
Hygge fra Århus - Rudi
Klip det væk du ikke kommenterer og skriv under det citerede

Simon H. Pedersen (23-06-2003)
Kommentar
Fra : Simon H. Pedersen


Dato : 23-06-03 08:03

Rudi Stegen <rudis_spamfilter.001@stegen.dk> wrote in
news:Xns93A2F2C855B0DRudiStegen@dknews.tiscali.dk:


> Ja, fx fortæller min router dette om router<->centralkortet:
> Line capacity 8672 Kbps down; 928 Kbps up
> SNR Margin 32 dB; previous 32 dB
> Attenuation 19.0 dB; previous 19.0 dB

Standarden foreskriver max 768kbps.

--
Mvh. Simon Pedersen

Klaus Ellegaard (23-06-2003)
Kommentar
Fra : Klaus Ellegaard


Dato : 23-06-03 09:13

"Simon H. Pedersen" <simon@SPAMNEJTAKemail.dk> writes:

>Standarden foreskriver max 768kbps.

Hvilken af de ekstremt mange fortolkninger og "småudvidelser" til
standarden refererer du til?

Mvh.
   Klaus.

Steen Garbers Enevol~ (23-06-2003)
Kommentar
Fra : Steen Garbers Enevol~


Dato : 23-06-03 16:46

"Simon H. Pedersen" <simon@SPAMNEJTAKemail.dk> wrote in message
news:Xns93A35C247793simonSPAMNEJTAKemail@212.242.40.196...
> Rudi Stegen <rudis_spamfilter.001@stegen.dk> wrote in
> news:Xns93A2F2C855B0DRudiStegen@dknews.tiscali.dk:
>
>
> > Ja, fx fortæller min router dette om router<->centralkortet:
> > Line capacity 8672 Kbps down; 928 Kbps up
> > SNR Margin 32 dB; previous 32 dB
> > Attenuation 19.0 dB; previous 19.0 dB
>
> Standarden foreskriver max 768kbps.
>

Nej! Faktisk foreskriver standarden (ITU-T G992.1) 640kbps som max REQUIRED
upstream bit rate (baseret på at SNR på en bin SKAL være således at der kan
være en bitloading på mindst 6 bits/bin). Bit rates højere end dette er
optional.

<Citat fra G992.1>

6.2 Transport of ATM data
An ADSL system transporting ATM shall support the single latency mode (Note
1) at all integer
multiples of 32 kbit/s up to 6.144 Mbit/s downstream and up to 640 kbit/s
upstream.

<Citat slut>

Alle chipsets understøtter idag betydeligt højere bitrates. Den teoretisk
maksimale upstream bitrate som modulationsteknologien (max=15 bit/bin) på
det givne antal subcarriers kan beregnes til 1440 kbps for annex A (ADSL
over POTS).

I praksis kan en bitloading på 15 bits per bin ikke lade sig gøre pga den
ikke-ideelle analoge frontend, og så er der i ovensående beregning ikke
taget højde for bla framing overhead.

Men alle de chipsets jeg har leget med (job: xDSL R&D engineer) understøtter
mellem 992 og 1024 kbps. Enkelte lidt højere bit rates.

Mvh Steen



Tonny Jørgensen (23-06-2003)
Kommentar
Fra : Tonny Jørgensen


Dato : 23-06-03 02:57


"Klaus Ellegaard" <klausellegaard@msn.com> wrote in message
news:bd4csr$3ki$1@katie.ellegaard.dk...
> "Nic" <nifonewsx@tiscali.dk> writes:
>
> >> Ingen ISP'er er interesseret i at få disse storforbrugere som kunder,
> >> og det er formentlig dem, der i første ombæring er privatkunder til fx
> >> 8 Mbps-opkoblinger.
>
> >Så må de da i stedet prissætte derefter, isetdet for ikke at udbyde dem?
>
> Det har man jo allerede gjort:
> http://erhverv.tdc.dk/artikel.php?dogtag=tdc_e_int_anden_faste
>
> Mvh.
> Klaus.

VPN og Faste Linjer
Der findes ingen standard pris på VPN løsninger eller Faste Linjer
(Pro@ccess Faste Kredsløb), idet prisen afhænger af den valgte løsning.
Kontakt os og få en vurdering af dine behov.

snipper fra
http://erhverv.tdc.dk/artikel.php?dogtag=tdc_e_int_anden_priser#ol_C

- Tonny, www.jegergud.dk



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177500
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408514
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste