Hej!
Det kunne godt være et jordingsproblem, men tag det lige roligt, før du
forbinder din computer til nærmeste radiator.
Først bør du finde ud af, hvor støjen kommer fra, og dér er du nødt til at
gå systematisk frem. Hvis du har en polsøger kan du jo lige starte med at gå
metaldelene på dit udstyr efter. Man kan blive overrasket! Lad være med at
læne dig op ad noget, som er jordet - tro mig, det er en dårlig idé.
Tag alle ikke-nødvendige ledninger af, så du til sidst kun har forbundet
computer, skærm, keyboard og højttalere
Hvis det stadig brummer, kan man prøve at vende ledningerne i stikdåserne
(der må gerne grines, jeg er ligeglad) og vende stikket tilbage, hvis der
ikke er en ændring til det bedre. Man skal nok lige lukke computeren før man
vender dens stik
Hvis derimod det hjælper at afkoble udstyr, kan du indkoble det eet ad
gangen og høre efter om brummet kommer tilbage. Når det gør har du fundet
synderen! Prøv at vende et eventuelt netstik til dette stykke udstyr om!
Måske er der tale om en dårlig signalledning et eller andet sted.
Jeg har selv koblet mit udstyr op på en power-skinne fra et rack, og hvor
der er almindelige apparatstik i udstyret, må der kun monteres en ledning
med jordben. Jeg har heller ikke kontakter med jord, så jord "svæver", men
det svæver ensartet på alle delene samtidig, og brum er ikke noget problem.
Desværre er meget udstyr forsynet med de irriterende små vægadaptere med kun
to ben, så dér er der ikke meget at gøre med jorden.
God jagt!
/Leif
"Thomas Rokamp" <nospam@crax.dk> wrote in message
news:3f153605$0$32441$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> Hejsa!
>
> Mine højttalere er begyndt at brumme. Jeg tror ikke de har gjort det hele
> tiden, men hvis de har, har det indtil nu kun været meget svagt. Nu er det
> irriterende.
> Jeg har hørt at det kan skyldes manglende jording af kabinettet. Er dette
> korrekt?
> I så fald - hvad gør jeg? Jeg har ingen kontaker med jord og heller ingen
> radiator i nærheden af computeren. Er der andet man kan gøre?
> Det kan godt lade sig gøre at trække en ledning fra kabinettet til en
> radiator i den anden ende af rummet, men jeg vil helst ikke gøre det, med
> mindre der er nogen der kan bekræfte at det nok vil virke...
>
> Mvh.
> Thomas Rokamp
>
>