/ Forside / Teknologi / Hardware / Andet hardware / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Andet hardware
#NavnPoint
tedd 22408
refi 21484
Klaudi 14878
o.v.n. 12736
severino 10876
Fijala 9709
peet49 7935
Gambrinus 7284
emesen 6789
10  pallebhan.. 6757
BIOS opdatering ASUS
Fra : Erik


Dato : 12-07-03 00:56

Jeg har købt en ny harddisk på 80 GB som min pc ikke vil kendes ved og det
eneste jeg endnu ikke har forsøgt er en bios opdatering, som jeg tror kan
løse problemet.
Men...er der nogen her der kan forklare mig skridt for skridt hvordan jeg
gør ?
Det skal siges at jeg overhovedet ingen viden har omkring bios, så jeg er
noget utryg ved situationen og har brug for en detailleret beskrivelse af
fremgangsmåden.

Bundkortet er et ASUS P2B ACPI
Biosreversion 1005

Jeg har nu lavet mig en bootdiskette ved hjælp af dos A:\ sys som skulle
være hvad jeg har brug for.

Jeg har så på Asuscom.de fundet den fil der skal kunne styre opdatering
"Aflash.exe" som jeg har lagt ind på disketten.
Så er spørgsmålet hvilken fil skal jeg downloade for opdatering ? Jeg har
fundet frem til 2 muligheder, men hvilken skal jeg vælge og er det
overhovedet nogen af de 2 der kan bruges ?
Bx2i1012.zip eller bxnh1011.zip
Hvis ingen af de to kan bruges, hvad gør jeg så.
Når den rigtige fil er downloaded, hvordan kommer jeg så videre uden at
smadre min BIOS?

Håber der er nogen specialister der kan hjælpe mig, for det er
brandirriterende at have en ny harddisk liggende som jeg ikke kan bruge.

Tak på forhånd
Erik



 
 
Preben Andersen (12-07-2003)
Kommentar
Fra : Preben Andersen


Dato : 12-07-03 01:16


"Erik" <Erik_Kildahl@tagvæk.mail.tele.dk> wrote in message
news:3f0f4f18$0$48887$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...

> Jeg har så på Asuscom.de fundet den fil der skal kunne styre opdatering
> "Aflash.exe" som jeg har lagt ind på disketten.
> Så er spørgsmålet hvilken fil skal jeg downloade for opdatering ? Jeg har
> fundet frem til 2 muligheder, men hvilken skal jeg vælge og er det
> overhovedet nogen af de 2 der kan bruges ?
> Bx2i1012.zip eller bxnh1011.zip
> Hvis ingen af de to kan bruges, hvad gør jeg så.
> Når den rigtige fil er downloaded, hvordan kommer jeg så videre uden at
> smadre min BIOS?
>
> Håber der er nogen specialister der kan hjælpe mig, for det er
> brandirriterende at have en ny harddisk liggende som jeg ikke kan bruge.

Du skal bruge en binær fil (.bin). Den findes måske i én af .zip filerne,
hvis du pakker dem ud.

mvh
Preben



Michael Rasmussen (12-07-2003)
Kommentar
Fra : Michael Rasmussen


Dato : 12-07-03 06:10

"Erik" <Erik_Kildahl@tagvæk.mail.tele.dk> wrote:

>Jeg har købt en ny harddisk på 80 GB som min pc ikke vil kendes ved og det
>eneste jeg endnu ikke har forsøgt er en bios opdatering, som jeg tror kan
>løse problemet.

Det er i hvert fald en nærliggende løsning

>Det skal siges at jeg overhovedet ingen viden har omkring bios, så jeg er
>noget utryg ved situationen og har brug for en detailleret beskrivelse af
>fremgangsmåden.
>
>Bundkortet er et ASUS P2B ACPI
>Biosreversion 1005

Du skal bruge en BIOS til dit bundkort - Jeg kan finde 12 forskellige
ASUS P2B bundkort, men ikke et P2B ACPI ?!?!

Kom tilbage med lidt flere oplysninger om dit bundkort, så vi kan
finde den rigtige BIOS.

<mlr>



Erik (13-07-2003)
Kommentar
Fra : Erik


Dato : 13-07-03 22:57

klip
>> Bundkortet er et ASUS P2B ACPI
>> Biosreversion 1005
>
> Du skal bruge en BIOS til dit bundkort - Jeg kan finde 12 forskellige
> ASUS P2B bundkort, men ikke et P2B ACPI ?!?!
>
> Kom tilbage med lidt flere oplysninger om dit bundkort, så vi kan
> finde den rigtige BIOS.
>
> <mlr>
Tak for svarene så vidt....
Ja der er jo nogen forskellige P2B´ere, men så vidt jeg kan se er mit et
"rent" P2B.
Det jeg umiddelbart kan se på kortet er at det hedder P2B Rev. 1.02

Er det nok til at finde den rigtige BIOS opdatering ?

mvh
Erik



Michael Rasmussen (14-07-2003)
Kommentar
Fra : Michael Rasmussen


Dato : 14-07-03 14:19

Jeg prøver lige igen da mit tidligere indlæg ikke kommer frem i
gruppen ?!?!

"Erik" <Erik_Kildahl@tagvæk.mail.tele.dk> wrote:

>Ja der er jo nogen forskellige P2B´ere, men så vidt jeg kan se er mit et
>"rent" P2B.
>Det jeg umiddelbart kan se på kortet er at det hedder P2B Rev. 1.02

Det lyder som et rent P2B motherboard. I så fald kan Flash program og
BIOS hentes på:

http://www.asus.com.tw/support/download/item.aspx?ModelName=P2B

Check også Uset Manualen fra samme sted at det virkelig drejer sig om
dit MB.

Vejledning til hvordan du flasher findes på:

http://www.asus.com.tw/support/english/techref/bios/index.aspx

Der er altid en risiko ved BIOS opdatering.

Største risiko er nok at strømmen går under de 20 sekunder maskinen
flasher BIOS. I så fald står du med et helt dødt MB. Problemet er dog
ikke større end at en tekniker mod gode ord og ringe betaling kan
'flashe' BIOS påny.

Jeg vedlægger også et link der fortæller lidt om problemerne med ældre
maskiner og store diske. Da den nye BIOS er dateret aug 2002 er der
store chancer for at din maskine vil acceptere din 80 GB disk efter
opdatering.

http://wdc.custhelp.com/cgi-bin/wdc.cfg/php/enduser/std_adp.php?p_sid=vqiBKbOg&p_lva=&p_faqid=936&p_created=1049500809&p_sp=cF9zcmNoPSZwX2dyaWRzb3J0PSZwX3Jvd19jbnQ9MjgmcF9jYXRfbHZsMT04MCZwX3BhZ2U9MQ**&p_li=

<mlr>






Erik (15-07-2003)
Kommentar
Fra : Erik


Dato : 15-07-03 00:14

klip
>
> Det lyder som et rent P2B motherboard. I så fald kan Flash program og
> BIOS hentes på:
>
> http://www.asus.com.tw/support/download/item.aspx?ModelName=P2B
>

Hej Michael,
under ovennævnte finder jeg så disse to muligheder, Bx2i1012.zip og
bxnh1011.zip, hvoraf den sidstnævnte er "without Harware Monitor" hvad er
forskellen og hvilken skal jeg vælge ?


snip
>

>
http://wdc.custhelp.com/cgi-bin/wdc.cfg/php/enduser/std_adp.php?p_sid=vqiBKb
Og&p_lva=&p_faqid=936&p_created=1049500809&p_sp=cF9zcmNoPSZwX2dyaWRzb3J0PSZw
X3Jvd19jbnQ9MjgmcF9jYXRfbHZsMT04MCZwX3BhZ2U9MQ**&p_li=
>
Tak for dette link, jeg er nu helt overbevist om at det er nødvendigt at
opdatere BIOS, så jeg håber du kan svare på ovenstående - derefter tager jeg
chancen.

mvh
Erik



Michael Rasmussen (15-07-2003)
Kommentar
Fra : Michael Rasmussen


Dato : 15-07-03 17:21

"Erik" <Erik_Kildahl@tagvæk.mail.tele.dk> wrote:

>Hej Michael,
>under ovennævnte finder jeg så disse to muligheder, Bx2i1012.zip og
>bxnh1011.zip, hvoraf den sidstnævnte er "without Harware Monitor" hvad er
>forskellen og hvilken skal jeg vælge ?

Der er åbenbart 2 versioner af bundkortet - med og uden 'hardware
monitor' som ifølge manualen omfatter en lille IC kreds på kortet.

Igen, check manualen og vær 100% sikker på at det er rette bundkort
inden du begynder af opgradere BIOS.

Hvis du kan genfinde omtalte hardware monitor kreds bruger du version
1012 ellers version 1011.

<MLR>

Erik (15-07-2003)
Kommentar
Fra : Erik


Dato : 15-07-03 23:10

Hej igen

>klip

> Der er åbenbart 2 versioner af bundkortet - med og uden 'hardware
> monitor' som ifølge manualen omfatter en lille IC kreds på kortet.
>
> klip

Tjah, Michael det er jo det med at læse manualen.....

To sidste spørgsmål inden jeg vover forsøget. Der er hardware monitor så jeg
har downloaded 1012 og unzipped og lagt den på diskette sammen med aflash,
så vidt så godt men kan det være rigtigt at filen hedder: bx2i1012.awd - det
er specielt AWD der undrer mig og når jeg ser på filen (uden at åbne den) så
betegnes den som et faxfremviserdokument ???
Hvad mener du om dette.
mvh
Erik



Erik (15-07-2003)
Kommentar
Fra : Erik


Dato : 15-07-03 23:22

Ja, nu tror jeg snart at jeg har indset at jeg skal læææse inden jeg spørger
dumt - men jeg er jo novice på bios-området. Jeg så lige en tekst hos Asus
med forklaring om opdatering og det ser i eksemplet ud til at filen skal
hedde .awd

Men "faxfremviserdokument" ? eller er det bare windows der ikke kan genkende
filen og så kalder det en faxfremviser ?

Hvad mener du om dette.
mvh
Erik



Leony (16-07-2003)
Kommentar
Fra : Leony


Dato : 16-07-03 12:26

"Erik" <Erik_Kildahl@tagvæk.mail.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:3f147bb3$0$48898$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk

> To sidste spørgsmål inden jeg vover forsøget. Der er hardware monitor
> så jeg har downloaded 1012 og unzipped og lagt den på diskette sammen
> med aflash, så vidt så godt men kan det være rigtigt at filen hedder:
> bx2i1012.awd - det er specielt AWD der undrer mig og når jeg ser på
> filen (uden at åbne den) så betegnes den som et faxfremviserdokument

Jeg er ikke Michael, men jeg håber det går.

Ja, filnavnet er rigtigt nok.
AWD er det format som Aflash læser.
At det betegnes som et faxfremviserdokument, det skal du bare se stort
på. Det betyder ikke noget.

--
mvh Leony.....Se mit Playboycasemod:
http://home.tiscali.dk/~vinci/
Mit Chieftec røntgen mod + mit nye mod "The MetallicAse".


Michael Rasmussen (16-07-2003)
Kommentar
Fra : Michael Rasmussen


Dato : 16-07-03 13:16

"Leony" <leony@REMOVETHIScyberjunkie.dk> wrote:

>Ja, filnavnet er rigtigt nok.
>AWD er det format som Aflash læser.
>At det betegnes som et faxfremviserdokument, det skal du bare se stort
>på. Det betyder ikke noget.

Leony har ret.

Du har åbenbart et fax program installeret der anvender filer med
efternavnet .awd, samme efternavn som ASUS anvender til deres AWARD
bios filer. Det kan du roligt ignorere...

Nu kender jeg ikke Aflash programmet, men flash programmer er generelt
blevet så intelligente at de nægter at fungere, hvis ikke BIOS passer
til hardwaren.

Så det er vanskeligt at lave ulykker - det er nærmest kun en
strømafbrydelse under flashprocessen der ka' gi problemer.

Håber BIOS opgraderingen løser dit problem.

<mlr>

Erik (16-07-2003)
Kommentar
Fra : Erik


Dato : 16-07-03 22:57

Michael Rasmussen wrote:
> "Leony" <leony@REMOVETHIScyberjunkie.dk> wrote:

klip en masse.....

Tak til både Leony og Michael for jeres tålmodighed. Det er dejligt at nogen
gider blive ved med at svare.
Jeg har gættet mig til en masse som jeg kunne have læst mig til - desværre
er min egen tålmodighed ikke altid så stor - f.eks. til at læse manualer og
hjælpefiler.
Som I sikkert har bemærket stod en BIOS opdatering som et skrækscenarie for
mig og jeres hjælp har fået mig til at se det lidt mere afslappet.
Jeg opdaterer på lørdag - jeg har desværre ikke tid til det før, idet det jo
ikke kun er det der skal foretages.
Den nye HD skal jo også endelig monteres, når den forhåbentlig bliver
accepteret af mit system.

mvh
Erik



Leony (12-07-2003)
Kommentar
Fra : Leony


Dato : 12-07-03 12:46

"Erik" <Erik_Kildahl@tagvæk.mail.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:3f0f4f18$0$48887$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk

> Jeg har købt en ny harddisk på 80 GB som min pc ikke vil kendes ved
> og det eneste jeg endnu ikke har forsøgt er en bios opdatering, som
> jeg tror kan løse problemet.

En opdatering af BIOS er muligvis en løsning.

Det er dog ikke umuligt at du kan klare det med et lille program fra
harddiskproducentens hjemmeside. Western Digital har inkluderet et lille
program i DataLifeguard Tools, som klarer BIOSbegrænsningen så man får
fuldt udbytte af sin disk.

Denne løsning er, efter min mening, helt klart værd at prøve - især når
man tager i betragtning at du er på gyngende grund.
Hvis en BIOS opdatering går galt, så kan det i værste fald betyde et
ubrugeligt bundkort (nogle betragter dog dette som en glimrende
undskyldning for at købe nyt).

> Bundkortet er et ASUS P2B ACPI
> Biosreversion 1005

Som Michael er inde på, så er der en del baords der hedder P2B. Du kan
se dem her (hvor du i øvrigt også finder BIOS'er til dem):
ftp://ftp.asuscom.de/pub/ASUSCOM/BIOS/Slot_I/INTEL_Chipset/i440BX/

ACPI tror jeg bare betyder at BIOS'en er ACPIkompatibel (mere om ACPI
her: http://www.acpi.info/ hvis engelsk ikke er et problem).

Oftest står der trykt på bundkortet hvilken model det er. Du finder
typisk betegnelsen mellem PCI slotsne.

--
mvh Leony.....Se mit Playboycasemod:
http://home.tiscali.dk/~vinci/
Mit Chieftec røntgen mod + mit nye mod "The MetallicAse".


Michael Rasmussen (12-07-2003)
Kommentar
Fra : Michael Rasmussen


Dato : 12-07-03 15:49

"Leony" <leony@REMOVETHIScyberjunkie.dk> wrote:

>En opdatering af BIOS er muligvis en løsning.
>
>Det er dog ikke umuligt at du kan klare det med et lille program fra
>harddiskproducentens hjemmeside. Western Digital har inkluderet et lille
>program i DataLifeguard Tools, som klarer BIOSbegrænsningen så man får
>fuldt udbytte af sin disk.
>
>Denne løsning er, efter min mening, helt klart værd at prøve - især når
>man tager i betragtning at du er på gyngende grund.
>Hvis en BIOS opdatering går galt, så kan det i værste fald betyde et
>ubrugeligt bundkort (nogle betragter dog dette som en glimrende
>undskyldning for at købe nyt).

Jeg vil nu ikke gi' Leony ret...

Man kan måske tvinge maskinen til at acceptere disken, men i så fald
nok kun som 32 GB HD.

Hvis Erik gerne vil se alle 80 GB er der kun een vej: BIOS
opgradering.

Og så farligt er den slags nu heller ikke - Man er selvfølgelig på den
hvis strømmen lige netop går i de 15 sekunder maskinen opgraderer, men
ellers går den slags gerne som en leg

<MLR>

Leony (13-07-2003)
Kommentar
Fra : Leony


Dato : 13-07-03 01:36

"Michael Rasmussen" <mic@NO_SPAMdou.dk> skrev i en meddelelse
news:ki70hvo5fvus595c0bd3a9gh6m0ecmt7m4@4ax.com

> Man kan måske tvinge maskinen til at acceptere disken, men i så fald
> nok kun som 32 GB HD.

Det er ikke hvad diverse disk managere lover.
Det påstås endda at Windows 2000/XP kan bruge en stor disk, selvom BIOS
ikke understøtter den.

> Hvis Erik gerne vil se alle 80 GB er der kun een vej: BIOS
> opgradering.

Uenig.
Man kunne måske prøve en ATA controller med PCI indstik. Disse har svjh
selvstændig BIOS.

> Og så farligt er den slags nu heller ikke

Nej, det har du ret i.
Det er ikke farligt hvis man ved hvad man laver. Umiddelbart synes jeg,
ikke for at fornærme, at det virker som om at Erik er helt dus med
processen. Når man ikke er det, så kan det godt være risikabelt, især
hvis man ikke har fat i den rigtige BIOS fra starten af.

Jeg kastede mig da i sin tid også over projektet med lykkelig uvidenhed.
Man kan lære meget ved at læse, og forstå, manualen/instruktionen osv.

--
mvh Leony.....Se mit Playboycasemod:
http://home.tiscali.dk/~vinci/
Mit Chieftec røntgen mod + mit nye mod "The MetallicAse".


Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408893
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste