"Torben Brøndum" wrote:
> ......ja som mit domæne ligger hos indtil jeg evt. flytter det hjem eller
> andre steder
> hen ikke ? Hvis jeg flytter såvel mail som hostning hjem og evt. senere vil
> ud i byen,
> hvem skal så lave pegningerne - er det det du mener med, at man også kan
> have en
> særskilt DNS udbyder ?
DNS servere er lidt populært sagt en slags "telefonbøger". Folk
behøver ikke huske ipnummeret til min server, de kan nøjes med at
huske
www.carftp.com og dette navn kan de så få oversat til mit
ipnummer ved at lave et DNS opslag. DNS serverne udveksler
indbyrdes informationer således at alle DNS servere i princippet
indeholder præcis de samme informationer. Det er i bund og grund
ligegyldigt på hvilken DNS server oplysningerne indtastes, blot er
det vigtigt at der er en og kun en DNS server der er "master" for
et specifikt domæne, ellers risikerer man en konflikt hvis to
DNS'er har modstridende oplysninger.
Normalt når du køber et domæne så er en del af servicen, at
firmaet du handler hos sørger for at indtaste de oplysninger du
måtte ønske i deres DNS. Nogle firmaer tager penge for
efterfølgende at rette oplysningerne, andre gør ikke. Hvis du af
en eller anden grund skulle være utilfreds med det firma hvis DNS
er "master" for dit domæne, så kan du træffe aftale med et andet
firma om at de fremover skal være "master" for dit domæne og
efterfølgende udfylde en "flytteblanket" hos
<
http://www.dk-hostmaster.dk> (som er øverste myndighed for .dk
domæner).
Du kan godt sætte din egen DNS op hvis du har lyst. Det kræver at
du lader dig registrere som zonekontakt hos dk-hostmaster. Hvis du
fx. lever af at sælge domæner til folk, så kan det være smart at
du ikke behøver kontakte andre firmaer for at få rettet i DNS
oplysningerne, men at du kan indtaste tingene direkte på din egen
server. For privatpersoner med et par domæner eller 3 mener jeg
det er totalt overkill.
En anden mulighed (hvis du selv vil pille) er at benytte en
service som <
http://www.gratisdns.dk>. Hos gratisdns får du
mulighed for selv at indtaste DNS data på deres DNS server. Hvis
du ønsker dette, skal du oprette dig selv som bruger hos
gratisdns, indtaste de relevante oplysninger og efterfølgende
udfylde formularen hos dk-hostmaster der siger at du ønsker at
flytte dit domænes "stamdata" fra din nuværende DNS udbyder til
gratisdns' DNS.
Mine domæner har "master" DNS hos moduleweb.net. Det skyldes at
jeg kender en der arbejder der og han har allerhøfligst tilbudt at
varetage den funktion for mig.
> men hvis jeg kunne får egen mailserver og lader hjemmsidehostningen blive
> der hvor jeg
> købte mit domæne så skal jeg tilbage til dem for så at få rettet DNS/MX reg.
> tilbage til dem
> hvis jeg vil forsætte hos eller evt. få dem til at rette til et andet
> mailhotel ! ?
Uanset hvor du lægger dine hjemmesider og mail så skal du altid
kontakte de mennesker der administrerer den DNS server der er
"master" for dit domæne.
> Hvis man har begge del hjemme så er man "fritstillet" ang. "næste" DNS/MX
> ændring ! ?
Nope.
> Hvis jeg køber mailbackup i byen så skal der i min MX reg. angives
> mailbackup IP -ja
> næsten for banalt spørgsmål, men jeg har ikke arbejdet med det før
Nu er jeg lidt på gyngende grund, men jeg mener kun der skal
angives navnet på mailserveren, så finder den selv ipnummeret ved
at lave en søgning på navnet.. Som sagt har jeg en nørd til at
administrere den side af sagen for mig, jeg siger hvad jeg vil
have lavet "på dansk" og Tommy oversætter det så til "DNS'sk"..
> ......hvornår og i hvilke situationer har man / bruger man særskilt DNS
> udbyder ?
Fx. hvis du har flyttet din web- og mailhosting hjem på egen
server, men ikke gider bøvlet med at drive en DNS.
> ....du har du hoster maildomaener for andre når du (også) har
> mailbackupserver ?
Jeg hoster en 4-5 maildomæner og som mailbackup bruger jeg
mailscan.moduleweb.net (efter aftale med moduleweb). Min
mailserver fungerer ikke som mailbackup for nogen, men kunne
sættes til det hvis jeg dykkede dybt nok ned i dokumentationen.
Jeg synes ikke lige jeg har tilstrækkeligt styr på det tekniske
til at jeg tør tilbyde mig som mailbackup for dig, men
princippielt er der ikke noget galt med at hjælpe hinanden på den
måde, det er udelukkende et spørgsmål om oppetid, pålidelighed og
den slags..
Det skal lige siges at en backupmailserver ikke er et must. Hvis
din primære mailserver kører stabilt så er der jo ingen ko på
isen. Selv hvis strømmen er gået et øjeblik prøver afsenderens
mailserver sandsynligvis et par gange inden den opgiver og
erklærer opgaven umulig.
Hvis du mangler en mailserver til at yde mailbackup, så prøv evt.
at checke om ikke din ISP tilbyder muligheden. En del ISP'er
stiller gratis den funktion til rådighed for deres kunder.
> > Fik jeg det hele med?
>
> Ikke helt......jeg havde jo stadig et par spørgsmål
Jamen fyr løs..
--
Hygge..
Thomas
<
http://www.carftp.com> - a library of car videos.