---

Hejsa..

Jeg ved ikke rigtigt om det her er den rigtige NG.. Men ihvertfald prøver
jeg her :

Min søster fødte en dreng d. 8/7. Han har problemer med venstre
hjertekammer, så enten stod valget på en masse operationer incl. et nyt
hjerte om 3-4 år eller også den hårde vej og lade naturen gå sin gang og
give ham fred. Der kan gå fra 2 timer til 2 mdr. Allerede for 1 måned siden
fik de det at vide til en scanning, så de har haft tid til at snakke tingene
igennem både sammen og med familie og venner.

Min søster og hendes kæreste har valgt det sidste, da de ikke mener det er
rimeligt at han skal igennem så mange operationer.
Derfor blev det drop der skal "holde ham i live" fjernet i går kl 15.30,
efter min søsters datter på 4 år havde været på hospitalet og se sin
lillebror. Da hun så ham, var hun pavestolt og ville absolut ikke afsted
igen.

Datterens far og min søster gik fra hinanden for 1½ år siden, så hun har
været hos faren de sidst 2-3 uger, da min søster skulle flytte (den gamle
lejlighed var for lille til 2 børn), og de så ikke rigtigt kunne overskue at
snakke om tingene samtidig med hun er til stede.

Datteren (min niece), ved intet om lillebror skal dø, og kan ikke rigtigt
forstå hvorfor hun heletiden skal være hos sin far.
Hvordan forklarer man storesøster at hendes lillebror kan dø hvert øjeblik ?
Og hvordan får man hende fortalt at hendes mor og Brian (som virkelig holder
af min niece) stadig elsker hende, men ikke har overskud pga. lillebror ??

Hvordan tackler man de reaktioner der kommer fra min niece efter hun har
fået det at vide ?

Jeg håber der er nogen der kan give mig et godt råd...Så min niece bliver
skånet mest muligt, men samtidig er så meget med som muligt...

Mvh Flemming Hansen, som skal have niecen med i zoo i weekenden....

---

Puha, den var hård.

Jeg tror på at det værste man kan gøre er at holde pigen væk fra det hele.
Derved har hun ingen mulighed for at forholde sig til situationen. Jeg
forstår udmærket at forældrenene ikke slev har noget videre overskud, da de
selv har en enorm belastende psykisk process at gå igennem. Men jeg mener
pigen til trods for sine kun 4 år, skal deltage i forløbet. Hun er jo glad
for sin nye lillebror, men som du skriver kan hun ikke forstå hvorfor hun
bliver lukket ude. Netop i 4-års alderen hersker fantasiernes univers, og
hvis ikke man får ordentligt svar på hvad der foregår, opdigter man sin egen
forklaring, som man så arbejder videre udfra. Denne forklaring opdager
forældrene tit ikke (og slet ikke når de ikke har overskud), hvorfor det i
sidste ende kan resultere i, at pigen føler sig skyldig i situationen, og
overbeviser sig selv om at det er hende som der er noget galt med. Det må
IKKE ske.

Et forslag til hvordan man skal håndtere denne situation, er svær. Men klart
er det at pigen skal indvolveres så meget så muligt, med hensyntagen til
hvad hun kan kapere. Da forældrene ikke har overskud til hende, ville det
nok være bedst at lave en aftale om en person som får "ansvaret" for, at hun
kommer godt igennem dette. det kunne fx være pigens far, hvis han kan rumme
situationen, og der ikke er for mange gnidninger ml. pigens forældre.

Hun skal have lov til at se sin lillebror, have forklaret at lillebror er
meget syg, og at det ikke er sikkert han bliver rask. Hun behøver ikke
nødvendigvis at få at vide at han kan dø hvornår det skal være, men det er
vigtigt at hun på hendes niveau får en forståelse for situationen, som man
kan bygge videre på når lillebror dør. Da vil hun så kunne forstå at han er
død fordi han var meget syg, og ikke fordi en hel masse andre ting som hun
kan tænke.

I det hele taget er det vigtigt at være så åben som muligt omkring hele
situationen, og sørge for at pigen får mulighed for at få konkrete svar på
sine spørgsmål. Børn forstår meget mere end voksne tror.

Det var hvad jeg kunne bidrage med - håber det hjalp.

Maite
Mor til dreng på 4 og pige på 1½
"Unlimited" <-unlimited-@get2net.dk> skrev i en meddelelse
news:bejjqc$30d8$1@news.cybercity.dk...
> Hejsa..
>
> Jeg ved ikke rigtigt om det her er den rigtige NG.. Men ihvertfald prøver
> jeg her :
>
> Min søster fødte en dreng d. 8/7. Han har problemer med venstre
> hjertekammer, så enten stod valget på en masse operationer incl. et nyt
> hjerte om 3-4 år eller også den hårde vej og lade naturen gå sin gang og
> give ham fred. Der kan gå fra 2 timer til 2 mdr. Allerede for 1 måned
siden
> fik de det at vide til en scanning, så de har haft tid til at snakke
tingene
> igennem både sammen og med familie og venner.
>
> Min søster og hendes kæreste har valgt det sidste, da de ikke mener det er
> rimeligt at han skal igennem så mange operationer.
> Derfor blev det drop der skal "holde ham i live" fjernet i går kl 15.30,
> efter min søsters datter på 4 år havde været på hospitalet og se sin
> lillebror. Da hun så ham, var hun pavestolt og ville absolut ikke afsted
> igen.
>
> Datterens far og min søster gik fra hinanden for 1½ år siden, så hun har
> været hos faren de sidst 2-3 uger, da min søster skulle flytte (den gamle
> lejlighed var for lille til 2 børn), og de så ikke rigtigt kunne overskue
at
> snakke om tingene samtidig med hun er til stede.
>
> Datteren (min niece), ved intet om lillebror skal dø, og kan ikke rigtigt
> forstå hvorfor hun heletiden skal være hos sin far.
> Hvordan forklarer man storesøster at hendes lillebror kan dø hvert øjeblik
?
> Og hvordan får man hende fortalt at hendes mor og Brian (som virkelig
holder
> af min niece) stadig elsker hende, men ikke har overskud pga. lillebror ??
>
> Hvordan tackler man de reaktioner der kommer fra min niece efter hun har
> fået det at vide ?
>
> Jeg håber der er nogen der kan give mig et godt råd...Så min niece bliver
> skånet mest muligt, men samtidig er så meget med som muligt...
>
> Mvh Flemming Hansen, som skal have niecen med i zoo i weekenden....
>
>
>
>

---

"Unlimited" skrev i en meddelelse news:bejjqc$30d8$1@news.cybercity.dk...
> Jeg håber der er nogen der kan give mig et godt råd...Så min niece bliver
> skånet mest muligt, men samtidig er så meget med som muligt...

Det var da en frygtelig situation. Jeg håber på den bedste udgang, selv om
det lyder til kun at gå een vej

Jeg vil helt klart holde med Maite i det hun skriver.
Det værste ville være at holde den fireårige udenfor. På den måde vil det
også være endnu sværere at forklare hende, at lillebror pludselig ikke er
der mere alligevel. Og hvis hun bliver holdt udenfor, vil hun aldrig kunne
gå og glæde sig næste gang, din søster bliver gravid. Hun vil straks
forbinde det med, at hun vil blive tilsidesat så snart barnet kommer.

Jeg tror, det er vigtigt, at den voksen, der støtten pigen, er en voksen,
som også er med på hospitalet, som også tager del i lillebror, sådan de
sammen har noget at refererer til. Jeg husker tydeligt som barn, at uanset
hvor meget jeg synes, de voksne forsøgte at sætte sig ind i mine oplevelser,
blev det aldrig helt det samme, som hvis de selv havde været med. Ligeledes
oplever jeg den der "skuffelse" hos børnene i min dagligdag.

Få evt. forældrene eller en anden voksen som ofte henter og briger fra din
nieces institution til at snakke med dem. Nogle institutioner har en politik
omkring dødsfald i den næsteste familie til børnene. - En nødplan eller hvad
man skal kalde det. - Andre institutioner er fyldt med gode voksne, som også
kan tage hånd omkring pigen i dagligdagen og støtte familien, - for det har
og får de i hvert fald brug for.

Og husk så endelig, som bror , at selv om det føles som om det er blevet
hverdag for familien igen, så kan det netop være i den hverdag, de virkelig
har brug for din støtte. I starten efter den slags ulykker, skorter det
aldrig på hjælp fra omgivelserne, men så snart det ikke er "spændende" mere,
eller de ser det går familien ok, så trækker folk sig desværre ofte for
langt tilbage.

God tur i Zoo....

Nette

---

hej
sikke en alvorlig situation du/I står med.
barnet skal have historien om at verdens sødeste lillebror ikke kan blive
hos hende, fordi
hans hjerte ikke voksede som det skulle.
du kan starte med at tegne med hende. tegn/mal et hjerte. det første er
hendes eget,
nr. 2 er lillebrors, der er et lille hak heri, fortæl at et hjerte skal være
helt, fordi ellers vælger gud at få
lillebror tilbage, så han en dag kan få et nyt. ( det kræver at I på en
eller anden måde er lidt troende, eller duer det ikke at bruge figuren gud.)
det havde selvfølgelig været lettere at fortælle, at lillebror skulle rejse
tilbage, allerede under graviditeten,
du kan nu måske i ZOO lede efter dyr, der ikke er helt ok, og så sammenligne
med lillebror.
det var denne metode, vi brugte da vi mistede en elsket person, og børnene
forstod det så godt de kunne efter alder. (en 4- årig forstår faktisk en del
og føler en masse.) det afgørende for dem er, at vores savnede person, nu
sidder oppe på skyerne og vinker til dem, selvom vi ikke kan se ham, så kan
han se dem.
her har de et billed for sig som de kan håndtere savnet med.
jeg har oplæg til en børnebog, som jeg dsv. ikke har kunne få udgivet, så
den kan du selvfølgelig ikke bruge til noget.
men jeg skrev den, da vi mærkede døden og manglede handling overfor børnene.
netop for at man som pårørende kunne sidde og kigge/læse og samtidig
forklare barnet den nye situation, som gør så forfærdelig ondt.
håber du når at forklare pigen hvordan det står til, inden I mister den
lille, fordi det bliver meget sværere at forstå, hvis han først er væk.
alligevel en god sommer til jer alle.
"Unlimited" <-unlimited-@get2net.dk> skrev i en meddelelse
news:bejjqc$30d8$1@news.cybercity.dk...
> Hejsa..
>
> Jeg ved ikke rigtigt om det her er den rigtige NG.. Men ihvertfald prøver
> jeg her :
>
> Min søster fødte en dreng d. 8/7. Han har problemer med venstre
> hjertekammer, så enten stod valget på en masse operationer incl. et nyt
> hjerte om 3-4 år eller også den hårde vej og lade naturen gå sin gang og
> give ham fred. Der kan gå fra 2 timer til 2 mdr. Allerede for 1 måned
siden
> fik de det at vide til en scanning, så de har haft tid til at snakke
tingene
> igennem både sammen og med familie og venner.
>
> Min søster og hendes kæreste har valgt det sidste, da de ikke mener det er
> rimeligt at han skal igennem så mange operationer.
> Derfor blev det drop der skal "holde ham i live" fjernet i går kl 15.30,
> efter min søsters datter på 4 år havde været på hospitalet og se sin
> lillebror. Da hun så ham, var hun pavestolt og ville absolut ikke afsted
> igen.
>
> Datterens far og min søster gik fra hinanden for 1½ år siden, så hun har
> været hos faren de sidst 2-3 uger, da min søster skulle flytte (den gamle
> lejlighed var for lille til 2 børn), og de så ikke rigtigt kunne overskue
at
> snakke om tingene samtidig med hun er til stede.
>
> Datteren (min niece), ved intet om lillebror skal dø, og kan ikke rigtigt
> forstå hvorfor hun heletiden skal være hos sin far.
> Hvordan forklarer man storesøster at hendes lillebror kan dø hvert øjeblik
?
> Og hvordan får man hende fortalt at hendes mor og Brian (som virkelig
holder
> af min niece) stadig elsker hende, men ikke har overskud pga. lillebror ??
>
> Hvordan tackler man de reaktioner der kommer fra min niece efter hun har
> fået det at vide ?
>
> Jeg håber der er nogen der kan give mig et godt råd...Så min niece bliver
> skånet mest muligt, men samtidig er så meget med som muligt...
>
> Mvh Flemming Hansen, som skal have niecen med i zoo i weekenden....
>
>
>
>