"Peter Hindsgaul" <peter@pfhjienrdnsdgeatutle.dk> skrev i en meddelelse
news:3eff1df7$0$48913$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>
> Jeg husker kun svagt din "debat", men jeg kan da forsikre dig om at skulle
> jeg have givet udtryk for at det var bedst du forlod gruppen igen (hvad
jeg
> ikke mindes, jeg kan muligvis have problematiseret indholdet i dine
indlæg,
> jeg kan også have hævdet at jeg mente det var noget vrøvl du skrev, men
> igen: jeg husker det faktisk ikke) må jeg have formuleret mig dårligt.
Så hjælper jeg lige hukommelsen på vej:
i news:3dafcbdf$0$97623$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk
skrev jeg
Citat:
"> Debatten om folkeskolens fundament har trange kår i dette forum. Det er
> vanskeligt at holde engagere sig i en debat på et sagligt niveau, når
> ethvert udsagn fra fornuftige ikke-lærere mødes med uargumenterede
> synspunkter, grove, afstumpede, personlige fornærmelser og argumentation
på
> lavt niveau.
>
> Jeg har med jævne mellemrum forsøgt i et par år, men det bliver ikke til
> mere end, at jeg gentagne gange må tage stilling til hovedløse og usaglige
> fordrejninger af mine synspunkter, mens en debat om synspunkternes
egentlige
> substans udebliver.
Således forudsagde jeg for ni dage siden, det ville gå, og således gik det.
Jeg har endnu ikke - i dette forum - set kvalificerede synspunkter om
kronikkens tema, og kronikkens fire hovedpræmisser er endnu ikke på saglig
vis betvivlet. Det burde ellers være en simpel opgave for dén, der ikke er
enig:
1. At processen er vigtigere end resultatet fremgår fx af, at der i mange år
har været udfoldet store bestræbelser for at udarbejde læseplaner, men meget
lidt for at klargøre, hvad disse planer skulle have som resultat. 'Klare
Mål' har hjulpet lidt på vej til at ændre på dette, men jeg erindrer stadig,
hvordan indførelsen af 'Klare Mål' var en uoverkommelig udfordring for mange
skolelærere i august 2000, selv om de da havde haft hele fire måneder til at
forberede sig. Mange krævede endda efteruddannelse i at sætte sig mål. Det
må være simpelt at modbevise denne præmis ved at vise, at folkeskolen i
mange år har koncentreret sig om at holde opmærksomheden på nogle konkrete
mål. Dette modbevis eksisterer ikke.
2. At enhedsskolen anses for at være eneste rigtige skoleform fremgår af
enkelt nok af skoledebatten fra faglig side. Det må være simpelt at
modbevise, eller i det mindste betvivle, denne præmis gennem
eksemplificering. Det er i hvert fald betydeligt simplere at modbevise end
at dokumentere denne præmis.
3. At sociale kompetencer er vigtigere end faglige fremgår også af
folkeskoledebatten. Når skolens faglige niveau kritiseres, fremføres uden
selvkritik påstanden om, at skolen producerer "selvstændige" individer, der
har store evner for at "samarbejde". I kronikken peger jeg på, at disse
tillærte færdigheders udtryk ikke helt passer til samfundets og den unges
egne behov. Desuden går det betydeligt lettere med at forstå
Folkeskolelovens §1 i lyset af dette dogme, end af dogmets diametrale
modsætning. Det er næppe simpelt at modbevise denne præmis, lige som det
næppe er simpelt at bevise den. Dog må det være simpelt - gennem eksempler -
at så tvivl om præmissen, såfremt man reelt ønsker at betvivle den.
4. At "kvalitet hænger entydigt sammen med flere ressourcer" er et
ubestrideligt dogme i folkeskolen kan let bevises, nemlig således: ER DER
NOGEN HERINDE, DER MENER DET MODSATTE? Hvis ikke, så holder præmissen lidt
endnu.
Hvis blot ét af præmisserne kan modbevises, falder store dele - eller måske
endda hele - argumentationskæden. Skal kronikkens substans debatteres, skal
kronikkens hovedteser / præmisser eller argumentation derfor debatteres.
Dette er endnu ikke sket.
Derimod er jeg i en parallel diskussion blevet afkrævet dokumentation for,
at enhedsskolen skaber tabere, og at det er 68ernes skyld. Det er kronikkens
konklusion, baseret på præmisserne og argumentationen, at det første udsagn
er tilfældet. Det andet udsagn er en sidebemærkning, der tjener til at sætte
tingene i perspektiv. Kravet om dokumentation på disse områder er ikke værd
at beskæftige sig med, for det vil begynde en ny diskussion, der ligger
fjernt fra kronikkens tema - nemlig en diskussion om dokumentationen af
nogle inferiøre forhold. Denne interesse har andre - jeg deler den ikke.
Der er blevet stillet spørgsmål ved, hvordan det kan være, at de relativt få
68ere fik så megen magt til at ødelægge niveauet. Det er sådan set den samme
mekanisme, som ses i dette forum: et mindretal kæfter uartikuleret op,
bruger grimme ord og forvansker, omfortolker og afsporer selve debatten. Det
var, hvad der skete i 1970erne, hvor "det tavse flertal" ikke turde tage
ordet.
Således ses det også i denne gruppe: der dukker fra tid til anden
forskellige mennesker op, mange meget fornuftige, og mange vælger den
konfliktsky holdning enten at holde lav profil, eller gør som den stakkels
lærerstuderende, Nina Mayer, der hovedrystende vendte jer ryggen. Hun havde
nemlig behov for inspiration. Se selv:
Message-ID: <news:Dxer9.113597$Qk5.4940011@news010.worldonline.dk>
"Den der tier, samtykker", siger et gammelt ord. Alle I, der ikke har taget
ordet i denne sag, er enten enige med det allerallerallerkløgtigste
synspunkt, der er fremkommet fra lærerkredse i denne debat, nemlig at jeg er
en reaktionær satan, eller også tør I ikke tage ordet af frygt for at blive
udsat for tilsvarende svineri. Ingen af delene kan jeg respektere.
Nu får I samtlige, skriftlige reaktioner, jeg har modtaget fra verden
udenfor folkeskolen. Af mundtlige reaktioner er der modtaget endnu flere, og
ikke én eneste har været negativ. Ikke én. Og så kan I jo fundere lidt over,
om I selv er tjent med det niveau, I holder folkeskoledebatten på. Uanset om
jeg har ret eller ej (det har jeg), så er mine synspunkter alment gældende
ude i den rigtige verden, og det indebærer, at I er nødt til at tage
dialogen - og at gøre det på samfundets præmisser.
"Velskrevet og godt og logisk godt argumenteret! Er helt enig i dine
betragtninger - flot dødsattest." (E-mail)
"Jeg har lige læst din kronik, det er bare så rigtigt, det bliver spændene
at se reaktionerne, der må komme en masse!!" (E-mail)
"Hej Svend, jeg har læst din artikel (du har nogle talenter i den retning)
og som indehaver af 4 skolebørn kan jeg kun nikke genkendene til mange af de
holdninger og situationer du skriver om. Det ser ud som om der er lidt
opbrud på nogle af områderne, i hvertfald på Maglegårds-skolen hvor mine
børn går. Men der er lang vej endnu !" (E-mail)
"Det var herlig klar tale i Svend Pedersens kronik 9. oktober. Tænk hvis
Ulla Tørnæs kunne have udtrykt sig lige så forståeligt og bramfrit nederst
på siden." (læserbrev 15/10).
Man kan ikke generalisere ud fra enkelttilfælde, men omverdens reaktioner
tyder på, at der er en debat, der skal tages. Men jeg kan også se, at det
ikke er i dette forum, at debatten kan løftes. Det er trist for demokratiet
og ytringsfriheden, for netop dette forum er sådan et sted, hvor I har
mulighed for at påvirke folk som mig.
Hvilket I ikke gør ved at brovtende at bøvse "ærkereaktionær satan", og
forholde jer tavst til, at andre gør det. Den der tier samtykker.
Jeg fik i øvrigt også en reaktion fra en folketingsmand. Han forholdt sig
klogeligt ikke til selve kronikken, men det fremgik, at kronikken var blevet
bemærket på Christiansborgpolitisk plan. Selv om konklusionerne næppe
skrives ind i det kommende folkeskoleforlig, så vil jeg gætte på, at den har
styrket de reaktionære sataners argumentation i forhandlingssammenhæng, og
så kan I jo hver især vurdere, om dét lige gavnede sagen....
Nu vil jeg (for himlen ved hvilken gang) hovedrystende vende jer ryggen og
bruge min tid andetsteds. Kortsigtstænkende mennesker vil se dét som en
sejr, mens mere åndfulde mennesker vil se, at det nok havde været bedre, om
I var indgået i en dialog.
Det er nu op til jer at få debatten i denne gruppe op på sporet igen, og så
hører I fra mig om nogle måneder igen. Guds fred så længe.
Svend P
Citat slut
Hvortil du svarede
"Ingen protester fra min side hvis der går længere tid
vh
Peter Hindsgaul"
hvilket var din eneste kommentar til dén diskussion.
> Der er ikke noget specielt nyt i, at man kan affyre en bredside mod
> folkeskolen, og blive bakket op fra venstre og højre. Sådan har det været
i
> hvert fald de sidste 20 år. Hvis du er i tvivl om dette, kan du prøve at
> følge med i pressen de sidste par uger af juli. Det skulle undre meget, om
> ikke der blev lidt gang i gaden.
Ja - for et par år siden blev I jo vældigt fortørnede over, at
Undervisningsministeriet i april havde lanceret begrebet "Klare Mål", og at
I nu lige pludseligt kun havde en uges tid til at sætte jer ind i
materialet, og I havde endnu ikke været på kursus osv osv.
(Sandt at sige var der også et par fornuftige lærere fremme, der tog afstand
fra al klynkeriet og sagde, at det nok skulle gå - det var vist nogle yngre,
så vidt jeg erindrer).
> > > Som lærer føler jeg mig ret stødt over din generalisering.
> >
> > Godt. Da den er sand, ligger problemet hos jer. Løs det venligst - man
> lærer
> > jo for livet, ikke for skolen.
>
> Det er indtil videre kun dig der påstår din generalisering er sand. Du
giver
> et eksempel, der faktisk ikke siger noget som helst om noget som helst.
Nu kan man jo per definition aldrig slutte fra erfaringer til viden (det
påviste allerede David Hume i 1700-tallet), så i princippet er det mere
rigtigt at modbevise min påstand med et par gode eksempler. De findes
heldigvis også. Hvad jeg beskriver er en generel opfattelse hos alle, der
ønsker at debattere folkeskole på elevernes og samfundets præmisser, snarere
end på lærernes fagpolitiske ditto.
Bemærk, at jeg IKKE ønsker at debattere pædagogik, ligesom jeg heller ikke
ønsker at belære min slagter om hans fag. Imidlertid har jeg en holdning
til, hvilket kød jeg ønsker, og hvordan det skal skæres ud - og jeg bliver
gal når slagteren så vender mig ryggen idet han fortæller mig, at det jo er
ham der er slagter og ved bedst.