[9400]Omikron wrote in <bcijci$g9p$1@news.cybercity.dk>:
> Hej, jeg har et 60L akvarium og vil gerne spørge hvilke maller
> der ville være gode at købe. Det er et selskabs akvarie og
> mallerne skal kunne gå sammen med mine 2 kuhliål.
Jeg går ikke ud fra at du har specielle ønsker om at holde
exotiske maller siden du spørger her. Jeg vil anbefale dig at du
køber nogen Ancictrus maller. Det er nok dem, som forekommer
hyppigst i handlen, og de bliver ikke mere end ca. 10 cm og
passer derfor fint i et lille akvarium. Desuden vil du have
mulighed for at opleve at de yngler, hvilket jo er meget sjovt.
Hvis du måtte have andre ønsker til maller kan du prøve at se på
<URL:
http://planetcatfish.com/> hvor du kan finde billeder og
beskrivelser af rigtigt mange forskellige.
> Jeg vil også
> gerne vide hvilket lysstof-rør der ville være godt.
Det er noget af en religion. Jeg sværger ikke selv til noget
specielt mærke, men køber blot almindelige lysrør med en farve
som nogenlunde rammer dagslys. Det er absolut billigst ikke at
købe rørene hos en dyrehandel. Hvis du har plas til flere rør
kan det være godt at vælge nogen med lidt forskellige farver.