On Sat, 14 Jun 2003 23:37:51 +0200, "Søren Reinke"
<disky@disky.ihsyd.dk> wrote:
>Nu har jeg ikke lige nærlæst hele din artikel, men det vil jeg klart gøre.
>
>Hvad har du af erfaring med at skifte fra V3 til V4 ?
>
>Giver det problemmer ?
Jeg opgraderede blot vha. en ny Debian-pakke under linux, og jeg
oplevede ingen problemer, uden at rette nogen tabeller eller scripts.
Det var dog på et site, der godt nok har en sjat databaser, men
primært er til hobby-brug.
http://www.mysql.com/doc/en/Upgrading-from-3.23.html angiver en række
ting, man bør foretage sig, men siden nævner dog: "MySQL 4.0 will work
even if you don't do the above, but you will not be able to use the
new security privileges that MySQL 4.0 and you may run into problems
when upgrading later to MySQL 4.1 or newer. The ISAM file format still
works in MySQL 4.0 but it's deprecated and will be disabled in MySQL
5.0."
Hvis man i forvejen bruger MySQL 3.23, er det ret sandsynligt, at ens
tabeller i forvejen er af typen MyISAM og ikke ISAM.
Det forekommer mig dog, at en del finder opgraderingsvejledningen
unødigt kompliceret, og har blot kørt en mysqldump, og hældt
tabellerne og dataen ind på ny. Ovenstående webside siger også, at man
let kan nedgradere fra MySQL 4.0 til 3.23.52+ - her bør man dog blot
lave mysqldump-tricket, hvis man bruger FULLTEXT-indexes, men ellers
skulle der heller ikke være nogen problemer. Så overordnet må man
siges, at det lader til at være ret konsekvensfrit.
Hvad angår query-cache'n (som jeg har angivet som én af de større
grunde til at skifte), så er funktionaliteten aktiveret pr. default,
men cache-størrelsen er ikke sat (dvs. den er på 0 bytes). Det skal
sættes i serverens konfigurationsfil (my.cnf) - fx ved blot at tilføje
følgende linje:
query_cache_size = 1048576
1MB er måske ikke meget, men det burde være nok til at opleve
forandringen. Jeg har selv sat den til 8MB, og at lure på diverse
mailinglister har forskellige folk sat den til ca. 64MB. Menaltså,
hvis resultatet fra alle ens queries ikke fylder så meget, er der
heller ingen grund til at have en stor querycache.
--
- Peter Brodersen