---

Har pædagogerne overtaget barndommen?
Eller er det staten som har?
Kan man have en barndom uden at gå i institution?
Når udvikling, socialisering, påske-, jule- og fastelavnsaktiviter foregår i
institutionen, hvad foregår der så i familien?

Spørgsmål inspireret af en forårskonference for pædagoger jeg deltager i i
disse dage.

Kom med nogle bud.
Birdy

--
Tag altid glæderne på forskud..........
....så har du haft dem!

---

Hej Birdy!
Jeg var til konferencen i onsdags, hvor bl.a. Lene Lind og John Engelbrecht
( som var hylende morsom). Det var virkeligt noget brugbart Lene Lind kom
med og jeg fik desværre bekræftet ine erfaringer med at pædagoger servicerer
forældrene, at samfundet omsorgssvigter sine børn og at nogle pædagoger ikke
burde være pædagog
Jeg håber også, at de sidste dage har været kanon gode.
Anne
"Birdy" <Birdy.hylleberg@adr.dk> wrote in message
news:_cNw6.2584$Tj4.203137@news101.telia.com...
> Har pædagogerne overtaget barndommen?
> Eller er det staten som har?
> Kan man have en barndom uden at gå i institution?
> Når udvikling, socialisering, påske-, jule- og fastelavnsaktiviter foregår
i
> institutionen, hvad foregår der så i familien?
>
> Spørgsmål inspireret af en forårskonference for pædagoger jeg deltager i i
> disse dage.
>
> Kom med nogle bud.
> Birdy
>
> --
> Tag altid glæderne på forskud..........
> ....så har du haft dem!
>
>
>

---

Gad vist om forældrene også synes at pædagogerne servicerer dem ???
Og jo, konferencen var også helt fin de to andre dage.
Jeg synes selvfølgelig at det var en spændende vinkel den med om vi som
pædagoger har overtaget barndommen.
En har skrevet til mig at man jo ikke kan finde nogen at lege med hjemme så
alene af den grund er ens børn nødt til at gå i institution.
Jeg kunne da godt ønske at flere forældre ville byde ind på mine spørgsmål:
-Har pædagogerne overtaget barndommen?
-Eller er det staten som har?
-Kan man have en barndom uden at gå i institution?
-Når udvikling, socialisering, påske-, jule- og fastelavnsaktiviter foregår
i
institutionen, hvad foregår der så i familien?

Der ligger jo, også for mig som forældre et stort ? i om det er ok at mine
børn passes af andre eller skulle jeg hellere have været mere hjemme hos dem
selv?
Hvem opdrager mine børn når de er så mange af deres vågentimer i
institution?
Og hvornår har jeg egentlig accepteret at andre skulle have så stor
indflydelse på mine børns opdragelse...........eller har jeg accepteret det?

Skal pædagogerne lave noget helt andet med børnene end det forældrene selv
kan, eller skal de være det hjem som børnene måske ikke har mere? det hjem
vi selv har kendt med duften af boller og et plaster på såret når man var
faldet ned af tæppebankerstativet?

Birdy


Anne <prinsesse*nospam*anne@hotmail.com> wrote in message
news:9a2ns3$o5m$1@sunsite.dk...
> Hej Birdy!
> Jeg var til konferencen i onsdags, hvor bl.a. Lene Lind og John
Engelbrecht
> ( som var hylende morsom). Det var virkeligt noget brugbart Lene Lind kom
> med og jeg fik desværre bekræftet ine erfaringer med at pædagoger
servicerer
> forældrene, at samfundet omsorgssvigter sine børn og at nogle pædagoger
ikke
> burde være pædagog
> Jeg håber også, at de sidste dage har været kanon gode.
> Anne
> "Birdy" <Birdy.hylleberg@adr.dk> wrote in message
> news:_cNw6.2584$Tj4.203137@news101.telia.com...
> > Har pædagogerne overtaget barndommen?
> > Eller er det staten som har?
> > Kan man have en barndom uden at gå i institution?
> > Når udvikling, socialisering, påske-, jule- og fastelavnsaktiviter
foregår
> i
> > institutionen, hvad foregår der så i familien?
> >
> > Spørgsmål inspireret af en forårskonference for pædagoger jeg deltager i
i
> > disse dage.
> >
> > Kom med nogle bud.
> > Birdy
> >
> > --
> > Tag altid glæderne på forskud..........
> > ....så har du haft dem!
> >
> >
> >
>
>

---

Har pædagogerne overtaget barndommen?
Hvem er det der bestemmer hvad barndommen er??
da jeg var lille gik vi ud på gaden og legede med de andre børn der for der
var altid nogen.
I dag sender jeg mine børn i vuggestuen, senere i børnehave og efterfølgende
i skole. Jeg har ikke dårlig samvittighed overfor mine børn for jeg ved at
de har det godt, får masser af udfordringer og oplevelser sammen med andre
børn og jeg har overskud til at være sammen med dem og høre om deres dag og
deres oplevelser når de kommer hjem fra pasning og vi forældre kommer hjem
fra arbejde.
Jeg mener at vores børn stadigvæk har en barndom faktisk mener jeg at mine
børns barndom er lige så god eller bedre end den jeg selv havde.
mine børn har aldrig været kede af at blive afleveret om morgenen og tit er
det sket at det har taget længere tid end beregnet at hente dem fordi de
ikke havde lyst til at komme med hjem fordi de nu lige legede så godt.

Eller er det staten som har?
- tja måske, det er vel ligesom om det er umuligt at klare sig i dagens
danmark for een indkomst, og de fleste jobs er vel fuldtidsjobs så der er
nok ikke mange alternativer i dagens danmark og det er vel statens "skyld"

Når udvikling, socialisering, påske-, jule- og fastelavnsaktiviter foregår i
institutionen, hvad foregår der så i familien?
Det samme, vi har også juleklip med gløgg og æbleskiver, påskeklip og
fastelavnsfest med tøndeslagning hos bedsteforældrene.
det var den slags ting som mine forældre (og bedsteforældre) ikke havde
overskud til at gøre sammen med os - nu tager de sig tid til at gøre det for
deres børnebørn.
Faktisk så arbejder mine forældre (og min mands også) men jeg tror ikke at
det er det at børnene er i daginstitutioner hele dagen det er nok snarere
det at man som forældrer er nødt til at sige ok. jeg går på arbejde og når
jeg har fri derfra så er resten af min tid tilegnet ungerne indtil de sover
og så kan jeg læse min bog, lege med min computer eller hvad man nu ellrs
måtte have af interesser ( ihvertfald så længe de er små)
det er ikke fordi mine børn er centrum for mit liv men de ting vi gerne vil
planlægger vi som familie, og kan det ikke forenes dermed må det vente til
de er på ferie hos deres bedsteforældre eller til de bliver større
jeg mener at det stadigvæk er mig der opdrager mine børn, at det er
institutionen der bakker mig op i min opdragning af børnene og ikke omvendt.

Kan man have en barndom uden at gå i institution?
jeg mener at det ville være synd for mine børn hvis de ikke kom i
institution, for hvis de skulle gå hjemme ved mig hele dagen ville jeg ikke
have det samme overskud til dem, og vi ville sikkert komme til at tage
hinanden for givet i stedet for at nyde hinanden, men jeg ved det
selvfølgelig ikke for jet er kun i ferierne jeg har prøvet det og da har det
jo ikke ligefrem været hverdag.

dette her blev lidt længere end forventet jeg er bare så træt af at man skal
have dårlig samvittighed over at børnene af idag ikke vokser op med en mor
der går hjemme hver dag, dag ud og dag ind, min mor er blevet 1000 gange
rarere at være sammen med efter at hun fik arbejde og hun fik lige pludselig
overskud til være sammen med mig og min bror og at høre på os og vores dag -
måske fordi hun selv kom ud og fik oplevelser at tale om.

trillle

---

"Birdy" <Birdy.hylleberg@adr.dk> skrev i en meddelelse
news:_cNw6.2584$Tj4.203137@news101.telia.com...
> Har pædagogerne overtaget barndommen?
> Eller er det staten som har?
> Kan man have en barndom uden at gå i institution?
> Når udvikling, socialisering, påske-, jule- og fastelavnsaktiviter foregår
i
> institutionen, hvad foregår der så i familien?

Hvilken barndom? - Spørgsmålet er godt nok provokerende formuleret. Men
spørgsmålet er om vi ikke simpelthen er ved gradvist at fratage børnene der
barndom.

Flere og flere børn oplever en opvækst hvor familien får mindre og mindre
betydning. Allerede kort tid efter fødslen overlades/forlades de til en stor
vuggestuegruppe af børn. Antallet af voksne i forhold til børn er usselt i
forhold til børn, der holdes hjemme i de 3-6 første leveår. Pædagoger og
medhjælpere er uanset hvor dygtige og medlevende de er ikke en fuldgod
erstatning for mor og far.
For det første har de langt flere børn at tage sig af og for det andet så er
det altså ikke deres egne børn. Det er voksne mennesker, der passer sit
arbejde for siden at gå hjem til egne børn.
Når børnene så er sammen med deres forældre, kæmper disse en kamp for at få
overskud til at give børnene kvalitetstid. Kvalitetstid bliver oftest
misforstået og skal i de flestes øjne være positivtid. Ingen negativiteter!
Dette er ikke befordrende for den generelle sociale tilpasningsevne hos
børnene. Enten for de for lidt af forældrenes tid eller også har de
forældre, der passer sit arbejde og ellers er til for børnene. Det sidste er
heller ikke af det gode. Barnet lærer så bare, at det er verdens centrum og
at omgivelserne bør indrette sig efter dets behov. Lærdommen om at give og
tage i et samvær med andre går tabt.

Den bedste småbørnsbarndom får man efter min overbevisning ved at springe
vuggestuen over. I denne periode er det absolut vigtigste for børnene at
være sammen med forældrene. Forældrene er og skal være det centrale i
barnets verden - uden konkurrence. Dette har stor betydning både i den alder
og senere. Barnet skal her have kærlighed i så store mængder, at dets
selvværd opbygges optimalt. Det kan de færreste forældre klare på den korte
tid der er til rådighed, når barnet er i fuldtidsvuggestue. Til dem der
frygter at fravær af samvær med andre børn i denne situation er alvorligt,
kan jeg kun sige: "Hvis vuggestuerne var nedlagt ville det jo ikke være et
problem. Så, er der jo altid børn på legepladsen når man går derhen med sit
eget barn. Børn, der alle er sammen med kompetente forældre. Og selv for
forældre i dagens situation, mener jeg at behovet for samvær med andre børn
i denne alder rigeligt kan opfyldes uden for institutionernes åbningstid på
de sammen legepladser - og i mange tilfælde også med samværet med
jævnaldrene familiemedlemmer."

I børnehavealderen kan børnene godt komme hjemmefra - for at lege og blive
aktiveret. En halvdagsbørnehave vil nok være det optimale. Roden i familien
bevares og barnet tilpasses samtidig til opholdet i den store gruppe under
ledelse af færre voksne inklusive den deraf følgende ansvarsuddelegering til
barnet. Det noget større barn lærer at gøre flere ting selv på en fornuftig
måde: Toiletbesøg, tage tøj på, binde snørebånd og i den sidste
børnehaveperiode endvidere at være med til at tage vare på de mindre børn.

Alt i alt er ikke et spørgsmål om pædagoger eller stat har overtaget
barndommen. Det er nok mere et spørgsmål om vi som samfund simpelthen
tyvstjæler barnets barndom. I hvert fald barndommen i denne betydning:
"Barnets første leveår, hvor behovet for tryghed og kærlighed i familiens
skød er essentielt både for det lille barn og for barnets udvikling i senere
alderstrin".

--
Med venlig hilsen
Gert Philipsen
Brug ikke din tid nu, til at fortryde hvad du brugte din tid i går til.