Thu, 5 Jun 2003 01:32:12 +0200, skrev Ingrid Sørensen bl.a. ...
> -Gedser ....ellers et voldsomt interessant sted i år !!!
Hvis man kan nøjes med noget knapt så spektakulært som Klippeværling
eller Østlig Bleg Gulbug, kan man tage til Store Dyrehave efter
Rødtoppet Fuglekonge.
Verner Højgaard fra Hillerød opdagede den i tirsdags.
Jeg var deroppe i går - hvor jeg ikke fik set den ret godt - og her
i eftermiddag - hvor jeg fik to gode kig: først hvor jeg ku' se
striberne i ansigtet men ikke kronen, lidt senere bagfra hvor kronen
lyste op i Solen (jeg forstår hvorfor den hedder Firecrest på engelsk).
Stedet: Krak kort 75, Kovej på grænsen mellem H1 og H2, ved en 1½ m
høj myretue.
Fuglekonges sang sammenlignes ofte med Træløbers. Pudsigt nok minder
Rødtoppet Fuglekonges sang på tilsvarende måde om Korttået Træløbers.
Det var en ny art for mig. Blot 15 min køretur og 15 min gåtur.
Hvem gider så tage helt til Gedser?
Mange hilsner,
Stig.
--
Stig Linander | Farum - Denmark |
http://www.linander.dk/stig/
The Ophiuchan | 55d49'N 12d21'E | mail: "Who am I?" on Home Page