---

Hej igen.
Ja så har jeg brug for jeres hjælp igen.
Apollo er begyndt at blive bange for ALT!!! Haven, stuen, legetøj,
gardiner... altså ting han tidligere har haft et helt fint og glædeligt
forhold til. Nu ved jeg jo godt at han har den alder hvor hormonerne banker
rundt i kroppen af ham, og at det i forbindelse med kønsmodning ikke er
unormalt at de bliver lidt mere bange, men jeg synes det er helt overdrevet
ved ham. Modig har han måske aldrig været, men han vil jo nærmest ikke ud i
haven og tisse i øjeblikket. Hvis jeg går en tur med ham trækker han som en
vanvittig for at komme VÆK.
Vi har selvfølgelig hverken sparket eller slået dyret, jeg synes ikke vi har
gjort noget som helst anderledes.
Når han bliver bange taler jeg opmundrende til ham og forsøger at få ham til
at føle sig som verdensmester. Jeg ynker ham ikke.
Nogle gode råd???? Eller skal jeg bare leve med at min hund har en periode
hvor han er meget let at skræmme, hvor lang er sådan en periode???

hjælp....

Margrethe
--
http://home1.stofanet.dk/smat/

---

Hej Magrethe

Det er bare spøgelsesalderen Uddrag fra HundeNyt:
Lars Fält knytter ulvens udvandring fra flokken sammen med de problemer, som
mange hundeejere oplever med deres unghunde i 6-9 måneders alderen og igen i
15-20 måneders alderen. Specielt oplever mange, at indkaldet ikke længere
er, som da hunden var hvalp. Hunden kan også blive mere nervøs af sig eller
aggressiv. Forklaringen er, at hvis ulven skal være i stand til at begive
sig ud på vandringer, må båndet til flokken slækkes.

Ulven må også være ekstra forsigtig, når den ude på egen hånd. Den har
simpelthen ikke råd til at gøre for mange fejltagelser, da det kan koste den
livet. Hunden holder altså op med at komme, når der bliver, fordi den bliver
mindre afhængig af ejeren og mere nysgerrig. Man kan også opleve, at den
bliver mere bange for lyde, fremmed genstande og andet, end hvad den har
været tidligere (spøgelsesalderen).

Fra HundeNyt igen:

Hvis hunden derimod rejser børster (læs her bliver bange), når den ser en '
farlig' ting, takler jeg det altid ved at gå hen til den ting, undersøge den
og blive stående uden at sige noget som helst, indtil hunden af sig selv
kommer hen og snuser til det farlige og på den måde bliver forsikret om, at
det er helt ufarligt.

KH
Søs
www.hundeskolentrofast.dk

"Smat" <smat"fjernes"@stofanet.dk> skrev i en meddelelse
news:bahtb9$9t$1@sunsite.dk...
> Hej igen.
> Ja så har jeg brug for jeres hjælp igen.
> Apollo er begyndt at blive bange for ALT!!! Haven, stuen, legetøj,
> gardiner... altså ting han tidligere har haft et helt fint og glædeligt
> forhold til. Nu ved jeg jo godt at han har den alder hvor hormonerne
banker
> rundt i kroppen af ham, og at det i forbindelse med kønsmodning ikke er
> unormalt at de bliver lidt mere bange, men jeg synes det er helt
overdrevet
> ved ham. Modig har han måske aldrig været, men han vil jo nærmest ikke ud
i
> haven og tisse i øjeblikket. Hvis jeg går en tur med ham trækker han som
en
> vanvittig for at komme VÆK.
> Vi har selvfølgelig hverken sparket eller slået dyret, jeg synes ikke vi
har
> gjort noget som helst anderledes.
> Når han bliver bange taler jeg opmundrende til ham og forsøger at få ham
til
> at føle sig som verdensmester. Jeg ynker ham ikke.
> Nogle gode råd???? Eller skal jeg bare leve med at min hund har en periode
> hvor han er meget let at skræmme, hvor lang er sådan en periode???
>
> hjælp....
>
> Margrethe
> --
> http://home1.stofanet.dk/smat/
>
>

---

> Fra HundeNyt igen:
>
> Hvis hunden derimod rejser børster (læs her bliver bange), når den ser en
'
> farlig' ting, takler jeg det altid ved at gå hen til den ting, undersøge
den
> og blive stående uden at sige noget som helst, indtil hunden af sig selv
> kommer hen og snuser til det farlige og på den måde bliver forsikret om,
at
> det er helt ufarligt.

Hmmm ja men når den farlige "ting" er haven, og man står derude i en time og
hunden stadigvæk ikke kommer hvad så?
Han flygter jeg kan på ingen måde overbevise ham om, at han skal komme ud
til mig. Det er jo heller ikke en ny ting, han har jo nærmest boet ude i
haven, jeg har bogstavelig talt skulle skubbe ham ind i huset om aftenen
inden vi gik i seng.

Det er heldigvis i bedring med ham, så vi kommer nok igennem. Men jeg ville
synes det kunne være spændende med bud på hvordan det kan være at han bliver
bange for noget kendt, tilsyneladende uden grund. Samtidig nogle fif til
hvordan jeg får ham overbevist om at jeg nok skal passe på ham, jeg føler
ikke at min rolle som flokfører er på vippen, men hvem ved, måske har jeg
overset alle signaler. Han smider sig gerne på ryggen, lader mig gå ind over
ham, lader mig komme ud først, osv.
Jeg kan da godt fornemme på ham, at han kommer med små forsøg på at vise, at
han er blevet større, men jeg føler nu at vi godt begge to ved hvem der
bestemmer, han er i hvert fald meget hurtigt at "sætte på plads"

Har du eller andre nogle tanker eller forslag vil jeg se frem til at læse
dem.

MVH'
Margrethe