/ Forside / Teknologi / Internet / Browser / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Browser
#NavnPoint
Klaudi 20366
molokyle 12124
o.v.n. 8114
miritdk 4839
stl_s 3840
refi 3598
dk 2598
arlet 2470
tedd 2383
10  webnoob 2075
Mozilla 1.4 vs Firebird 0.6
Fra : Jens Gyldenkærne Cla~


Dato : 19-05-03 13:23

På Mozillas hjemmeside (http://www.mozilla.org/) kan man læse at
Mozilla FireBird 0.6 nu er frigivet.

Hvordan er forholdet mellem FireBird 0.6 og Mozilla 1.4 egentlig?
Er der for eksempel ting der kun findes i den ene af de to?


Jeg prøver at lægge FireBird'en ind ved siden af nu, så måske kan
jeg selv give nogle af svarene snart. Alle input er dog velkomne.
--
Jens Gyldenkærne Clausen

 
 
Martin Christensen (19-05-2003)
Kommentar
Fra : Martin Christensen


Dato : 19-05-03 20:20

-----BEGIN PGP SIGNED MESSAGE-----
Hash: SHA1

Jens Gyldenkærne Clausen <jens@gyros.invalid> writes:

> Hvordan er forholdet mellem FireBird 0.6 og Mozilla 1.4 egentlig?

Der er ikke så stor forskel. FireBird er dog kun en browser, hvilket
man selv kan afgøre, om man kan lide eller ej.

> Er der for eksempel ting der kun findes i den ene af de to?

Funktionsmæssige forskelle er der ikke mange af, så vidt jeg kan se.
Bogmærker fungerer dog lidt anderledes: i Mozilla 1.4 kan man have
grupper af bogmærker, hvor man med et enkelt klik åbner dem alle i
tabs, mens man i FireBird i stedet har foldere, hvor samtlige foldere
giver mulighed for, at man åbner alle elementer i folderen som
separate tabs, så i praksis er det en mindre forskel.

Ellers bruger FireBird et separat felt til søgning, eksempelvis i
Google, hvor Mozilla 1.4 og venner bruger URL-feltet. Det er også en
smagssag.

Ellers er FireBird hurtig som bare fanden. For pokker hvor den løber
stærkt! Jeg synes ikke jeg kan se, at den bruger betydeligt mindre
hukommelse, men det er hastighedsforbedringen der gør, at jeg nu
bruger FireBird, selv om jeg nok var tilfreds med Mozilla (især efter
den blev bygget med GCC 3.2, som sætter en del mere skub under
C++-kode end GCC 2.95).

Min anbefaling: hvis man bare vil have en browser, er FireBird nok at
foretrække.

Martin

- --
Homepage: http://www.cs.auc.dk/~factotum/
GPG public key: http://www.cs.auc.dk/~factotum/gpgkey.txt
-----BEGIN PGP SIGNATURE-----
Version: GnuPG v1.2.1 (GNU/Linux)
Comment: Using Mailcrypt+GnuPG <http://www.gnupg.org>

iEYEARECAAYFAj7JLlIACgkQYu1fMmOQldXJxACdHAcdQMkFcuYzAulgZcY5t7g7
qIoAniIBOcky8Fm064fcTclr0vwvc/+u
=2Zpi
-----END PGP SIGNATURE-----

Jens Gyldenkærne Cla~ (20-05-2003)
Kommentar
Fra : Jens Gyldenkærne Cla~


Dato : 20-05-03 10:31

Martin Christensen skrev:

> Der er ikke så stor forskel. FireBird er dog kun en browser,
> hvilket man selv kan afgøre, om man kan lide eller ej.

Efter afprøvning er jeg stadig mest til Mozilla (den
traditionelle). Jeg bruger hverken mail- eller newsdelen af
Mozilla, men til gengæld har jeg ofte brug for værktøjerne under
Web Development - primært DOM inspector. Her har FireBird kun
javascriptkonsollen.

Et par designvalg undrer mig lidt:
Options er placeret i Tools-menuen (Mozilla har det under Edit).
Det giver ikke rigtig mening.

Knapper og dialogbokse er shinet op i forhold til Mozilla - og
ændringerne er meget nydelige. Men man skal ikke ret langt ind før
designerikonerne er afløst af helt ustylede knapper (fx
preferences-toolbar'en eller undermenuerne i options-dialogen).

Nogle af de extensions man kan lægge ind (linky og checky) kan man
ikke få lov at konfigurere. Vælger man "preferences" i checky-
menuen sker der intet. Vælger man "linky options" i linky-menuen
kommer den almindelige options-dialog frem.

Selve håndteringen af extensions er ellers bedre - de har deres
eget punkt under options. Her kan man se hvad der er lagt ind, få
en beskrivelse af hver enkelt og (i princippet) indstille
extensionen. Det sidste virker som nævnt bare ikke i alle tilfælde.
Muligheden for at vælge "Get new extensions" direkte fra
optionsmenuen er god - den kunne godt bruges i Mozilla.


> Ellers bruger FireBird et separat felt til søgning,
> eksempelvis i Google, hvor Mozilla 1.4 og venner bruger
> URL-feltet. Det er også en smagssag.

Personligt foretrækker jeg Googlebar til alle søgninger.


> Ellers er FireBird hurtig som bare fanden. For pokker hvor den
> løber stærkt!


FireBird starter uden tvivl hurtigere end Mozilla. Men er der også
forskel på hvor hurtigt den viser en given side? Jeg har ikke
bemærket noget, men har på den anden side heller ikke undersøgt det
nærmere.
--
Jens Gyldenkærne Clausen

Martin Christensen (20-05-2003)
Kommentar
Fra : Martin Christensen


Dato : 20-05-03 18:39

-----BEGIN PGP SIGNED MESSAGE-----
Hash: SHA1

Jens Gyldenkærne Clausen <jens@gyros.invalid> writes:

> Efter afprøvning er jeg stadig mest til Mozilla (den
> traditionelle). Jeg bruger hverken mail- eller newsdelen af Mozilla,
> men til gengæld har jeg ofte brug for værktøjerne under Web
> Development - primært DOM inspector. Her har FireBird kun
> javascriptkonsollen.

Ja, jeg savner også min kære DOM inspector, primært når jeg vil
fjerne diverse ragelse fra sider, jeg vil læse uden unødige
forstyrrelser, men også når jeg vil redigere siders layout før jeg
udskriver dem.

> FireBird starter uden tvivl hurtigere end Mozilla. Men er der også
> forskel på hvor hurtigt den viser en given side? Jeg har ikke
> bemærket noget, men har på den anden side heller ikke undersøgt det
> nærmere.

Opstartshastigheden er, som du siger, forbedret, og sikkert væsentligt
mere under Windows, end under Linux (som jeg bruger). Jeg skal ikke
kunne sige, om den rent faktisk indlæser sider hurtigere (sikkert
ikke, da den kører på nøjagtigt samme motor som storebroren), men den
lader til at reagere meget hurtigere, når man fx vil skifte tabs eller
tilgå menuer. Dette kan især mærkes, når den i forvejen har noget at
bestille, fx når den er ved at indlæse sider.

Ellers har du (og andre) nogle gode indvendelser mod den. Lad os håbe,
det bliver bedre.

Martin

- --
Homepage: http://www.cs.auc.dk/~factotum/
GPG public key: http://www.cs.auc.dk/~factotum/gpgkey.txt
-----BEGIN PGP SIGNATURE-----
Version: GnuPG v1.2.1 (GNU/Linux)
Comment: Using Mailcrypt+GnuPG <http://www.gnupg.org>

iEYEARECAAYFAj7KaEgACgkQYu1fMmOQldUUbQCgwj6rc+WMuSCDow6nXLzCsUxM
JwQAnitpslgAZ8eNFZ3WFVdajSSPVOur
=CBl4
-----END PGP SIGNATURE-----

Jesper Harder (20-05-2003)
Kommentar
Fra : Jesper Harder


Dato : 20-05-03 01:02

Jens Gyldenkærne Clausen <jens@gyros.invalid> writes:

> Hvordan er forholdet mellem FireBird 0.6 og Mozilla 1.4 egentlig?
> Er der for eksempel ting der kun findes i den ene af de to?
>
> Jeg prøver at lægge FireBird'en ind ved siden af nu, så måske kan
> jeg selv give nogle af svarene snart. Alle input er dog velkomne.

Mine umiddelbare indtryk:

Godt:

* Firebird er meget hurtigere.

Skidt:

* Jeg hader dens default "smooth scrolling" i forhold til Mozilla.
Jeg forstår ikke, hvorfor de kalder det "smooth" -- det hakker da
meget mere.

* Installationen er noget rod. Jeg vil ikke have det monstrum
liggende i /~. Hvorfor er der ikke et installationsscript eller RPM
etc.

* Der er *ingen* medfølgende dokumentation ... ikke en engang en
sølle README. Det er for ringe en standard.

* Der mangler informationer om, hvordan man migrerer sine
indstillinger fra Mozilla. At importere bogmærker er relativt
nemt, men hvad med passwords m.m.

* Digitale certifikater? Det understøtter den tilsyneladende
overhovedet ikke.

* Der intet grafisk interface til at indstille MIME typer ("Helper
Application" i Mozilla). Under GNU/Linux kigger den i mailcap
(bravo), men den forstår ikke betydningen af feltet "copiousoutput".

Jesper Harder (20-05-2003)
Kommentar
Fra : Jesper Harder


Dato : 20-05-03 02:03

Jesper Harder <harder@myrealbox.com> writes:

> Jens Gyldenkærne Clausen <jens@gyros.invalid> writes:
>
>> Hvordan er forholdet mellem FireBird 0.6 og Mozilla 1.4 egentlig?
>> Er der for eksempel ting der kun findes i den ene af de to?
>
> Mine umiddelbare indtryk:
>
> Skidt:

> [snip]

Mere skidt:

* Ingen "Site navigation bar" som i Mozilla.

* Ingen mulighed for at vælge mellem alternative style sheets som i
Mozilla. Prøv fx <http://www.w3.org/Style/CSS/Test/> og vælg mellem
de mange muligheder i View -> Use Style

Jens Gyldenkærne Cla~ (20-05-2003)
Kommentar
Fra : Jens Gyldenkærne Cla~


Dato : 20-05-03 09:55

Jesper Harder skrev:


> * Ingen "Site navigation bar" som i Mozilla.
>
> * Ingen mulighed for at vælge mellem alternative style sheets
> som i Mozilla.


Begge dele kan klares med en extension
(<http://cdn.mozdev.org/linkToolbar/>)


Der er et hav af extensions tilgængelige her:
<http://texturizer.net/firebird/extensions.html>

Det er selvfølgelig fint at man har mulighed for at nøjes med at
lægge de ekstradingenoter på som man mener at have behov for, men
det virker alligevel noget uheldigt at FireBird uden extensions er
så skrabet.


> Prøv fx <http://www.w3.org/Style/CSS/Test/> og
> vælg mellem de mange muligheder i View -> Use Style

Jeg kender godt metoden. Den style selector man kan få med en
extension til FireBird er dog lavet godt. Det er selvfølgelig ikke
sikkert at man gider at bruge skærmplads på en style selector - men
hvis man har pladsen er den elegant lavet.
--
Jens Gyldenkærne Clausen

Jens Gyldenkærne Cla~ (20-05-2003)
Kommentar
Fra : Jens Gyldenkærne Cla~


Dato : 20-05-03 10:09

Jesper Harder skrev:

> * Jeg hader dens default "smooth scrolling" i forhold til
> Mozilla.
> Jeg forstår ikke, hvorfor de kalder det "smooth" -- det
> hakker da meget mere.

Jeg har aldrig forstået hvad begrebet "smooth scrolling" egentlig
går ud på.


> * Der er *ingen* medfølgende dokumentation ... ikke en engang
> en sølle README. Det er for ringe en standard.

Enig.
--
Jens Gyldenkærne Clausen

Jesper Harder (20-05-2003)
Kommentar
Fra : Jesper Harder


Dato : 20-05-03 19:05

Jens Gyldenkærne Clausen <jens@gyros.invalid> writes:

> Jesper Harder skrev:
>
>> * Ingen "Site navigation bar" som i Mozilla.
>>
>> * Ingen mulighed for at vælge mellem alternative style sheets
>> som i Mozilla.
>
> Begge dele kan klares med en extension

Jep. Men problemet med det er, at det indsnævrer antallet af brugere
som har glæde af teknikkerne endnu mere.

I forvejen er det jo ikke en stor procentdel, som bruger Mozilla. Når
så Firebird afløser Mozilla, vil det nok være en mikroskopisk antal,
som vælger selv at hente udvidelsen.

Altså, vil tilskyndelsen for webdesignere til at gøre brug af nyere¹ og
bedre teknikker være mindre.

¹ Men "Site navigation"-tingen er egentlig ikke ny. Selv Mosaic
understøttede nogle af elementerne. Med Firebird er vi altså gået et
skridt tilbage i forhold til browsere anno ca. 1992

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177501
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408527
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste