/ Forside / Teknologi / Internet / Browser / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Browser
#NavnPoint
Klaudi 20366
molokyle 12124
o.v.n. 8114
miritdk 4839
stl_s 3840
refi 3598
dk 2598
arlet 2470
tedd 2383
10  webnoob 2075
Screenshots fra forskellige browsere
Fra : Toke Eskildsen


Dato : 18-05-03 18:48

Jeg har gennem længere tid været irriteret over det omstændige i at
teste websiders virke i forskellige browsere ved forskellige
størrelser.

Hvis man vil have blot en nogenlunde ide om hvorvidt designet holder,
skal det afprøves i IE5, IE6, NN4.x, Mozilla, Opera 6 & 7, Lynx (for at
simulere søgemaskine), Safari og evt. andre. Dertil kommer at prøve det
i et par forskellige størrelser, for slet ikke at snakke om forskellige
styresystemer (okay, i praksis kan man nok klare sig med Linux, MacOS9,
Windows og OSX).

Det giver (overslag) 20-30 forskellige repræsentationer der skal kigges
på. Det er ikke uoverkommeligt i sig selv, men når ældre versioner af
IE ikke gider være installeret sammen med nyere og når man lige skal
have fire forskellige styresystemer i sving, begynder det at gøre ondt.

Det må der have været andre, der har haft problemer med. Og nogen har
forhåbentligt gjort noget ved det.


Jeg forestiller mig en samling af programmer, der kan tale sammen på
tværs af netværk. Man fodrer et styreprogram med en URL, der sendes ud
til forskellige computere, som så producerer de screenshots de kan og
sender dem tilbage. Styreprogrammet sætter billederne ind i et HTML-
dokument, som man så præsenteres for.

Det kunne være et interessant projekt at give sig i kast med, men det
ville være dumt at begynde på hvis der nu allerede eksisterer noget
lignende. Nogen der er bekendt med sådan en service?


Krydspostet til dk.edb.internet.webdesign og d.e.i.software.browser med
follow-up til dk.edb.internet.webdesign
--
Toke Eskildsen - http://ekot.dk/

 
 
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177501
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408527
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste