Dr.Ralph skrev:
> Ved du iøvrigt, Madsen, om man kan sætte hiberfil.sys fil til at
> gemme sig et andet sted end lige på c drevet,hvor man har sin win
> xp pro ?
Det tror jeg ikke du kan. Så vidt jeg ved så skal den fil befinde
sig på samme disk som bootfilerne ligger.
> - f.eks vil jeg her lægge de midlertidige filer, der opstår, når
> jeg ripper en cd (700 mb), en dual layer DVD film (op til 12 GB),
> min win xp pro swap fil, min photoshop scratch disk og ville så
> også gerne lægge hiberfil.sys filen her
Det er en dum idé at placere Photoshops scratch disk og WinXPs
sidefil på det samme drev. Photoshop vil som regel advare dig imod
det hvis hvis begge filer befinder sig på den samme disk. Hvorfor
kan du læse her: <
http://www.adobe.com/support/techdocs/2dd5e.htm>
> 1. System filer forbliver isoleret på en fysisk disk, DUMP filer
> på en anden fysisk disk, hvilket betyder der kan læses/skrives fra
> begge simultant= bedre ydelse
WinXP kan som regel ikke lave en dump-fil hvis den går ned, hvis
der ingen sidefil er på den disk hvor din bootfiler ligger.
En løsning på det problem er at oprette en lille sidefil på f.eks.
2 MB på bootdrevet og så oprette den "rigtige" sidefil på en anden
fysisk harddisk. WinXP vil så bruge den store sidefil i det daglige,
men vil bruge den lille sidefil på bootdisken til at gemme dump-
filen når/hvis den går ned.
> 2. Ofte skaber disse filer, der ændrer sig markant i str.,
> irriterende aktivitet på system disken - og dette går udover win
> xp pro's hurtighed. Det bliver også lettere at fragmentere system
> disken, når den har en forholdsvis konstant størrelse.
Ingen tvivl om at det er en god ting at have ting som midlertidige
internetfiler og sidefil på et andet drev, men sidefilen ville jeg
nu stille til en fast størrelse så den ikke står og svinger op og
ned i størrelse. Samtidig er det en rar ting at sidefilen ikke er
fragmenteret. Det bruger jeg et gratis program ved navn Pagedefrag
fra Sysinternals til at holde styr på. Hvis jeg ændrer størrelsen
på min sidefil så vil Pagedefrag sørge for at defragmentere filen
under næste opstart. Samtidig kan den defragmentere regdatabasen
og andre af de vigtige systemfiler. Et meget nyttigt værktøj.
Jeg gider ikke det her Indexing Service og ej heller System Restore,
så det er slået fra her. I stedet laver jeg et image af mine drev
med jævne mellemrum. Det bruger jeg DriveImage fra PowerQuest til.
Midlertidige internetfiler har jeg stillet til maks. 100 MB hvilket
er væsentlig mindre end hvad IE valgte som standard. Pudsigt nok har
jeg aldrig oplevet problemet med at IE gemmer f.eks. JPEG-billeder
som BMP-billeder og det er min overbevisning at det er fordi at min
browser-cache aldrig bliver så stor at den kokser til.
Derudover kører jeg en rensning af regdatabasen med Easycleaner og
en søgning efter spyware med Spybot engang imellem og det er så det.
> Jeg har nu 6 harddiske i mit system - det hører ikke til de mest
> rolige og støjsvage i verden, men hold da kæft, hvor er det
> velkørende - hver disk opfylder sin helt egen opgave - dette kan
> TYDELIGT mærkes på kvivkheden i systemet. Fra jeg aktivere noget
> til der sker en reaktion, går der meget kort tid. Jeg har aldrig
> oplevet så kvivkt et system før.
Nej, det er nok noget der kan mærkes. :)
Jeg er også tilfreds med min, selvom den slet ikke når op på de
hastigheder som din kører med. Det eneste der irriterer mig er
støjen. Overvejer pt. at købe et skab at smide den ind i.
Jeg læste lige i det nye Datatid at et dansk firma har udviklet
et skab ved navn Cocoon som skulle være genialt, men 6500 kr.
kan man vist selv lave meget støjdæmpning for.
Nå, men det med støjdæmpning hører vist til i en anden gruppe. :)
--
Med venlig hilsen
Madsen.