Ja Tove
Den gode historie er aldrig af vejen, og jeg var så heldig at jeg allerede
før mit fyldte 20ende år kom i kontakt med rigtig mange ældre medborgere i
det sydfynske, hvoraf flere også fik besøg af dialektforskere som Poul
Andersen, så historierne blev ovenikøbet fortalt på klingende sydfynsk. I
dag er jeg glad for at jeg tog min gamle Tandberg båndoptager med ud på
disse besøg. Ja jeg nåede såmænd også min fars familie i det jyske i
Kvorning, Hvidding og Hvilsom, så jeg fik også dengang et kursus udi det
jyske. Og jeg må jo nok indrømme at der er forskel på fynsk og jysk humor.
Far holder altid af at fortælle om dengang han lige var kommet til Fyn i
plads som fodermester hos sognefogden i Rynkeby ved Ringe. Hen under jul
havde de så det obligatoriske pølsegilde og far kom til at sidde ved siden
af en landsbyens bønder, der frit spurgte far ud, hvor han så kom fra. Jo
han kom jo da fra Randers-kanten, men så gled der en mørk skygge hen over
ansigtet på den her fynske gårdmand. Og det viste sig så at den fynske
bondemand var blevet trynet af en handelsmand fra Randers, hvad far
selvfølgelig ikke kunne gøre ved. Men far kunne jo ikke dy sig for at stikke
til fynboen, som så blev aldeles rasende, ja situationen udviklede sig sådan
at far skyndsomst forlod selskabet, og næste morgen ventede han så at få en
overhaling af husbond, men tværtimod, sognefogden kom grinende ind i
kostalden, at sådan en morskab havde de nu aldrig før haft i gården.
mvh
Hans
tovekrog wrote:
> Hej Hans.
> Min svigerfar, som var fra Midtjylland, fortalte en historie, som godt
> nok handlede om kartofler, som jo også var akkordarbejde.
> En af karlene, som jo nok ikke havde opfundet det varme vand, havde
> aftalt akkorden med bondemanden. Ligesom for de øvrige lød aftalen på,
> at for hver 6 rækker kartofler, som var blevet samlet op, skulle han
> lægge en kartoffel fra, og om aftenen fik de så løn efter, hvor mange
> rækker de havde nået. Denne her karl sagde så til de andre, at de var da
> nogle dovrehoveder - han lagde da bare en kartoffel fra for hver 7.
> række, det var da meget bedre, det ku' de da nok regne ud ....
> Min svigerfar kunne mange historier af den slags, og han elskede at
> fortælle fra et langt liv. Han blev 92 år.
> Hilsen
> Tove
>
> --
> Leveret af:
>
http://www.kandu.dk/
> "Vejen til en hurtig løsning"