---

Hej jeg er meget i tvivl om hvornår jeg skal få barn! Min
kæreste mener vi først skal have børn når jeg har fået mig
en uddannelse, men jeg er meget i tvivl om hvad jeg vil og
der kan gå et år eller mere før jeg overhovedet får en
eleplads og ydeligerer 3-4 år før jeg er færdig med
uddannelse. Jeg har egentlig ikke lyst til at vente så
længe, jeg har et godt job der giver gode penge, så det er
ikke et problem. Men jeg ville gerne høre om erfaringer
fra nogen der har fået børn før de har taget en uddannelse
om det er for hårdt eller for svært at få elevpladser når
man har fået børn. Det skal siges at jeg har både en
studenter- og handels eksamen, jeg er 21 år og min kæreste
er 29 år.

---

Mirian wrote:
> Hej

hej Mirian....

> jeg er meget i tvivl om hvornår jeg skal få barn! Min
> kæreste mener vi først skal have børn når jeg har fået mig
> en uddannelse, men jeg er meget i tvivl om hvad jeg vil og
> der kan gå et år eller mere før jeg overhovedet får en
> eleplads og ydeligerer 3-4 år før jeg er færdig med
> uddannelse.

det er også lang tid, når man egentlig føler sig klar til børn nu.....

> Jeg har egentlig ikke lyst til at vente så
> længe, jeg har et godt job der giver gode penge, så det er
> ikke et problem.

lige nu er det ikke et problem, nej, men du er også nødt til at tænke på
hvordan situationen bliver hvis du pludselig er under uddannelse....

> Men jeg ville gerne høre om erfaringer
> fra nogen der har fået børn før de har taget en uddannelse
> om det er for hårdt eller for svært at få elevpladser når
> man har fået børn.

uha..... det kommer jo an på hvad type uddannelse du vil have.....

selv var jeg 20 dag jeg fik min søn..... jeg havde kun et år på
handelsskolen bag mig, og som du vidste jeg ikke hvad jeg ville........ jeg
havde ikke engang et job, og gik fra det ene kommuneprojekt til det
andet......
da jeg var 21 beslutter jeg mig så endelig.... jeg ville være frisør..... en
hård uddannelse ( den fireårige vel at mærke), men jeg følte mig meget
overbevist om at det var der min fremtid lå.....
jeg gik i gang med at søge, og kunne ikke få en læreplads.... efter 1½ års
søgen, kom jeg endelig ind på uddannelsen som "kvoteelev" (det betød at jeg
måtte starte på uddannelsen, og stadig skulle finde en læreplads, men i
sidste ende skulle mester kun betale løn til mig i 3½ år istedet for 4), da
jeg så er førdig finder jeg mig ENDELIG en læreplads, og begynder så at
knokle på mit arbejde.....
min søns far arbejdede dengang som "hakkedreng" i bilka og bijobbede som kok
på en reataurant om aftenen, hvilket mange gange betød at han skulle tage
fri fra job, hjem med tog, hente vores søn og tage ham med i restauranten
mens han arbejde, indtil jeg havde fri ( butikstider) og kunne komme og
hente ham....
det var hårdt for os alle, men uddannes ville jeg, og min søns far
accepterede.....
midtvejs i min uddannelse fandt han så ud af at det gad han ikke mere og
flyttede fra min søn og jeg.... det betød for mig at jeg var nødt til at
flytte til den by hvor jeg var i lære eller opgive min uddannelse og stå med
en bøde på 70.000 kr (en lærekontrakt kan ikke ophæves kun fra den ene
side)...
jeg valgte naturligvis at flytte og starte forfra.... jeg var nu 24 og min
søn 4 år..... jeg knoklede mig igennem min uddannelse, min sygdom og min
søns skolestart..... det var hårdt men det hele værd......

det jeg egentlig vil sige er: om det bliver svært eller hårdt at få en
læreplads når man har et barn, afhænger 100% af stillingen og
arbejdspladsen..... det kan være hamrende hårdt at finde den rette læreplads
der uden at blinke vil acceptere barnets 1. sygedag og forældremøder og
lignende......
det allerbedste du kan gøre i tilfælde af at du vælger at få et barn nu er
at sikre dig at din kæreste er 100% indstillet på at den slags bliver hans
job, når du går i lære.....

> Det skal siges at jeg har både en
> studenter- og handels eksamen, jeg er 21 år og min kæreste
> er 29 år.

jeg er sikker på at din kæreste kun vil dig det bedste, og derfor trækker
det ud.......
men kun du kan afgøre om det er det rigtige for dig..... du kan risikere at
ende i en situation hvor du bare ikke får taget den uddannelse og får den
karriere du drømmer om, bare fordi du allerede har børn......
du kan også risikere at i ikke mener at et barn er nok, og så går der
yderligere nogle år inden du kommer i gang...

der er mange ting at tage hensyn til...... er barnet der først (som i mit
tilfælde) så er der ikke så meget at rafle om.... så SKAL det bare fungere,
og man bliver meget meget hurtig voksen.....
misforstå mig ret.... jeg fortryder ikke et sekundt at jeg fik min søn da
jeg gjorde....... men jeg nærer heller ingen illusioner om at det ikke ville
have været MEGET nemmere hvis vi havde ventet.......
om det er for hårdt eller for svært, kommer helt an på din egen
viljestyrke....... VIL du det, så er intet for hårdt eller for svært.....

--
Knus Sabina

www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.

---

"Mirian" <TyttebaerNOFUCKINGSPAM@post.cybercity.dk> skrev i en meddelelse
news:b8gi4r$1mi9$1@news.cybercity.dk...

> Hej jeg er meget i tvivl om hvornår jeg skal få barn! Min
> kæreste mener vi først skal have børn når jeg har fået mig
> en uddannelse, men jeg er meget i tvivl om hvad jeg vil og
> der kan gå et år eller mere før jeg overhovedet får en
> eleplads og ydeligerer 3-4 år før jeg er færdig med
> uddannelse.

Du er den eneste, der - sammen med barnets far - der kan afgøre situationen
og beslutte, hvad der er godt/skidt for jer.

Det, der er godt/skidt for andre, er ikke nødvendigvis godt/skidt for dig!
Du er et andet menneske og har andre muligheder, andre styrker.

Så kig på DIN situation og DIT liv, din personlighed, dine styrker og dine
svagheder, dine muligheder for praktisk hjælp m.m. Find et fornuftigt, klogt
menneske du har respekt for - en, der kan snakke med dig og hjælpe dig til
at finde frem til, hvad der vil være realistisk for netop DIG.

Lad dig for himlens skyld ikke distrahere af, hvordan andre har oplevet dét,
som alligevel vil være helt anderledes, når det er DIG, der er hovedperson!
Lyt hellere til DIG selv og luk ørene for andres personlige opfattelse.

Mvh. Lisbeth

---

"Mirian" <TyttebaerNOFUCKINGSPAM@post.cybercity.dk> skrev i en meddelelse
news:b8gi4r$1mi9$1@news.cybercity.dk...
> Hej jeg er meget i tvivl om hvornår jeg skal få barn!

Så længe, du er i tvivl: VENT!
Og det mener jeg, gælder både ægteskab, børn og huskøb

Men vær samtidig klar over, at det helt ideelle tidspunkt formentlig aldrig
vil være der.

Hilsen Inger

---

"Inger Pedersen" <inger@pedersen.tdcadsl.dk> skrev i en meddelelse
news:b8h2nm$9o5$1@sunsite.dk...

> Så længe, du er i tvivl: VENT!

Jeg var stærkt i tvivl..... valgte dog at få barn. Heldigvis.

Mvh. Lisbeth

---

Lisbeth Jacobsen wrote:
> "Inger Pedersen" <inger@pedersen.tdcadsl.dk> skrev i en meddelelse
> news:b8h2nm$9o5$1@sunsite.dk...
>
>> Så længe, du er i tvivl: VENT!
>
> Jeg var stærkt i tvivl..... valgte dog at få barn. Heldigvis.

jeg var absolut ikke i tvivl om at jeg ville vente til jeg var MINDST
25........
lige indtil det øjeblik jeg af lægen fik at vide at jeg var gravid... så var
jeg ikke det mindste i tvivl om at jeg ville have barnet.....
man er nødt til at føle efter inden i sig selv.....

jeg tror ikke på at man nogensinde automatisk bare er helt klar til at få
børn.... jeg tror derimod at man _bliver_ klar i det øjeblik man bevidst
vælger børnene til.... uanset om de allerede er på vej, eller man bevidst
vælger at arbejde henimod dem.....


--
Knus Sabina

www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.

---

"Inger Pedersen" <inger@pedersen.tdcadsl.dk> skrev i en meddelelse
news:b8h2nm$9o5$1@sunsite.dk...
>
> "Mirian" <TyttebaerNOFUCKINGSPAM@post.cybercity.dk> skrev i en meddelelse
> news:b8gi4r$1mi9$1@news.cybercity.dk...
> > Hej jeg er meget i tvivl om hvornår jeg skal få barn!
>
> Så længe, du er i tvivl: VENT!
> Og det mener jeg, gælder både ægteskab, børn og huskøb

Jeg er jo kun i tvivl om tidspunktet er rigtigt nok!

> Men vær samtidig klar over, at det helt ideelle tidspunkt formentlig
aldrig
> vil være der.

Der er vel aldrig et rigtigt tidspunkt til sådan noget både børn , hus og
ægteskab. der er mange ting der skal passe, økonomi, sted etc.

Prøv at tænk på alle de mennesker der går fra hinanden, selvom de både har
hus, børn og ægteskab! havde de også valgt et forkert tidspunkt? sikkert
både ja og nej.

Jeg er moden til at få børn, jeg er bare så forbandet fornuftigt og det
samme er min kæreste og det er nok mere det der holder os tilbage!!!
Mirian


> Hilsen Inger
>
>

---

Hej Mirian.

Du skriver ikke noget om, hvilken uddannelse det er, du vil i gang med. Men
da jeg læste (sygeplejerske), var der rigtig mange, der fik børn eller havde
børn i min klasse. Det var ikke noget problem. Du skal også tænke på den
fordel, der er ved at læse - du prioriterer selv din tid - mere eller
mindre. Det gør du ikke, når du har et arbejde.

Vi har fået vores første barn, mens min kæreste læser (skolelærer). Det har
kun været en fordel (måske lige bortset fra økonomien). Men selv om det har
været meget hårdt i perioder, så har vi ikke fortrudt det.

Det vigtigste er, at du mærker efter, om du har lyst til at få et barn. Hvis
du har lysten, skal det nok gå. Og så kan du jo så lade fornuften råde
bagefter

Hilsen Rikke.

"Mirian" <TyttebaerNOFUCKINGSPAM@post.cybercity.dk> skrev i en meddelelse
news:b8hiht$2soe$1@news.cybercity.dk...
>
> "Inger Pedersen" <inger@pedersen.tdcadsl.dk> skrev i en meddelelse
> news:b8h2nm$9o5$1@sunsite.dk...
> >
> > "Mirian" <TyttebaerNOFUCKINGSPAM@post.cybercity.dk> skrev i en
meddelelse
> > news:b8gi4r$1mi9$1@news.cybercity.dk...
> > > Hej jeg er meget i tvivl om hvornår jeg skal få barn!
> >
> > Så længe, du er i tvivl: VENT!
> > Og det mener jeg, gælder både ægteskab, børn og huskøb
>
> Jeg er jo kun i tvivl om tidspunktet er rigtigt nok!
>
> > Men vær samtidig klar over, at det helt ideelle tidspunkt formentlig
> aldrig
> > vil være der.
>
> Der er vel aldrig et rigtigt tidspunkt til sådan noget både børn , hus og
> ægteskab. der er mange ting der skal passe, økonomi, sted etc.
>
> Prøv at tænk på alle de mennesker der går fra hinanden, selvom de både har
> hus, børn og ægteskab! havde de også valgt et forkert tidspunkt? sikkert
> både ja og nej.
>
> Jeg er moden til at få børn, jeg er bare så forbandet fornuftigt og det
> samme er min kæreste og det er nok mere det der holder os tilbage!!!
> Mirian
>
>
> > Hilsen Inger
> >
> >
>
>

---

Rikke & Brian wrote:
> Hej Mirian.

hej rikke :)

jeg ved godt du skriver til mirian, men jeg tillader mig lige at svare....

> Du skriver ikke noget om, hvilken uddannelse det er, du vil i gang
> med.

mirian skriver i hendes oprindelige indlæg at hun endnu ikke ved hvilken
uddannelse det skal være...

> Men da jeg læste (sygeplejerske), var der rigtig mange, der fik
> børn eller havde børn i min klasse. Det var ikke noget problem. Du
> skal også tænke på den fordel, der er ved at læse - du prioriterer
> selv din tid - mere eller mindre. Det gør du ikke, når du har et
> arbejde.

den eneste indikator i retning af mirians uddannelses ønsker er ordet
"læreplads"....
det ord indebærer i sig selv en del arbejde, gerne fordelt over hele
uddannelses perioden, med skiftevis job og studie...
det i sig selv gør det lidt sværere end "bare" at læse, fordi man ikke i
samme grad disponerer over sin egen tid.....

> Vi har fået vores første barn, mens min kæreste læser (skolelærer).
> Det har kun været en fordel (måske lige bortset fra økonomien). Men
> selv om det har været meget hårdt i perioder, så har vi ikke fortrudt
> det.

jeg har også hørt om flere der har fået børn under studier, og det er gået
rimeligt smertefrit, hvis man ser bort fra økonomien...... jeg kender dog
kun meget få der har fået barn under en læreplads, men det kan lade sig
gøre...... forskellen mellem et studie og en læreplads er jo at man ved et
studie kan koncentrere sig 100% om uddannelsen, mens man ved en læreplads
både skal studere og arbejde sideløbende og gerne passe begge dele til UG
med kryds og slange......

> Det vigtigste er, at du mærker efter, om du har lyst til at få et
> barn. Hvis du har lysten, skal det nok gå. Og så kan du jo så lade
> fornuften råde bagefter

enig!!!
--
Knus Sabina

www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.

---

Hej Sabina.

Da jeg læste til sygeplejerske, var uddannelsen delt op i praktik og teori
(halv af hver), og sådan ser uddannelsen stadig ud, næsten. Og det var ikke
noget problem for nogen, når vi var i praktik. Jeg kender også rigtig mange
social-og sundhedsassistenter og elever, som har børn, og de har heller ikke
haft nogen særlige problemer. Jeg tror nu ikke, at jeg har været specielt
heldigt stillet, hvor jeg har været.

Men lige gyldig hvilken uddannelse man tager, så ved jeg, at man kommer
meget langt ved at være åben og ærlig og sige fra, hvis der er noget, man
ikke magter. Både i forhold til uddannelsen/praktikken, men også hvis der er
problemer hjemme. På den måde er det jo også lettere for ens praktiksted at
hjælpe og støtte.

Men noget helt andet er, at det er ret vigtigt, at begge parter er enige om,
at det er et barn, man skal have. Det er jo lige som en beslutning, der får
konsekvenser for resten af ens liv.

Hilsen Rikke.


"Sabina Hertzum" <sabina@SPAMmandezonen.dk> skrev i en meddelelse
news:Qw4ra.39151$y3.2782414@news010.worldonline.dk...
> Rikke & Brian wrote:
> > Hej Mirian.
>
> hej rikke :)
>
> jeg ved godt du skriver til mirian, men jeg tillader mig lige at svare....
>
> > Du skriver ikke noget om, hvilken uddannelse det er, du vil i gang
> > med.
>
> mirian skriver i hendes oprindelige indlæg at hun endnu ikke ved hvilken
> uddannelse det skal være...
>
> > Men da jeg læste (sygeplejerske), var der rigtig mange, der fik
> > børn eller havde børn i min klasse. Det var ikke noget problem. Du
> > skal også tænke på den fordel, der er ved at læse - du prioriterer
> > selv din tid - mere eller mindre. Det gør du ikke, når du har et
> > arbejde.
>
> den eneste indikator i retning af mirians uddannelses ønsker er ordet
> "læreplads"....
> det ord indebærer i sig selv en del arbejde, gerne fordelt over hele
> uddannelses perioden, med skiftevis job og studie...
> det i sig selv gør det lidt sværere end "bare" at læse, fordi man ikke i
> samme grad disponerer over sin egen tid.....
>
> > Vi har fået vores første barn, mens min kæreste læser (skolelærer).
> > Det har kun været en fordel (måske lige bortset fra økonomien). Men
> > selv om det har været meget hårdt i perioder, så har vi ikke fortrudt
> > det.
>
> jeg har også hørt om flere der har fået børn under studier, og det er gået
> rimeligt smertefrit, hvis man ser bort fra økonomien...... jeg kender dog
> kun meget få der har fået barn under en læreplads, men det kan lade sig
> gøre...... forskellen mellem et studie og en læreplads er jo at man ved et
> studie kan koncentrere sig 100% om uddannelsen, mens man ved en læreplads
> både skal studere og arbejde sideløbende og gerne passe begge dele til UG
> med kryds og slange......
>
> > Det vigtigste er, at du mærker efter, om du har lyst til at få et
> > barn. Hvis du har lysten, skal det nok gå. Og så kan du jo så lade
> > fornuften råde bagefter
>
> enig!!!
> --
> Knus Sabina
>
> www.MandeZonen.dk
> Danmarks førende mandeportal.
>
>

---

Rikke & Brian wrote:
> Hej Sabina.
>
> Da jeg læste til sygeplejerske, var uddannelsen delt op i praktik og
> teori (halv af hver), og sådan ser uddannelsen stadig ud, næsten. Og
> det var ikke noget problem for nogen, når vi var i praktik. Jeg
> kender også rigtig mange social-og sundhedsassistenter og elever, som
> har børn, og de har heller ikke haft nogen særlige problemer. Jeg
> tror nu ikke, at jeg har været specielt heldigt stillet, hvor jeg har
> været.

jamen sygeplejeske tror jeg egentlig heller ikke er den værste uddannelse i
den retning....... min søns stedmor er faktisk igang med selvsamme
uddannelse og hun har to blebørn derhjemme..... men tilgængæld også en meget
fleksibel mand, som gerne ofrer sig for sine børn......
men så vidt jeg har forstået så er det jo reelt set heller ikke et job man
"søger" i den forstand når man går i gang med den uddannelse......
det er det jo feks når man vil være frisør eller kontorelev eller
lignende....... der skal man først igennem nåleøjet, jobsamtale og lignende
inden man kan gå i gang med uddannelsen.....

> Men lige gyldig hvilken uddannelse man tager, så ved jeg, at man
> kommer meget langt ved at være åben og ærlig og sige fra, hvis der er
> noget, man ikke magter. Både i forhold til uddannelsen/praktikken,
> men også hvis der er problemer hjemme. På den måde er det jo også
> lettere for ens praktiksted at hjælpe og støtte.

100% enig...... men jeg ved bare at i mit fag kan det være _ekstremt_ svært
at komme ind som elev....... mange kigger ned af næsen på os der fik børn
tidligt... og jeg har slet ikke tal på alle de jobs jeg er blevet afvist fra
alene fordi jeg havde en familie ( til trods for at jeg havde det perfekte
bagland, med en barnefader der var 110% villig til at tage sin del af tørnen
og mere til.... hvilket min søns stedmor iøvrigt også oplever nu, med hans
to små brødre) det tog mig 2 år, og det var udelukkende fordi jeg var i
stand til at komme hurtigt i gang på kunderne, at jeg blev ansat hvor jeg
gjorde....... at kemien mellem mig, chefen og de andre ansatte var i orden,
er så en helt anden side af sagen....

> Men noget helt andet er, at det er ret vigtigt, at begge parter er
> enige om, at det er et barn, man skal have. Det er jo lige som en
> beslutning, der får konsekvenser for resten af ens liv.

også enig..... jeg tror det er vigtigt for mirian at tage en grundig snak
med kæresten om hvordan han ville reagere hvis barnet pludselig bare var
der, og ikke længere blot var et hypotetisk spørgsmål......
altså jeg ved godt hvilken type svar der vil være det bedste for et forholds
fremtidige beståen ;) .....

lige en lille anmodning rikke.... er du ikke sød at klippe det væk du ikke
direkte svarer på, og så nøjes med at citere det du vil svare på, og skrive
derunder?
--
Knus Sabina

www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.

---

"Sabina Hertzum" <sabina@SPAMmandezonen.dk> skrev i en meddelelse
news:ji9ra.39275$y3.2795304@news010.worldonline.dk...
jeg tror det er vigtigt for mirian at tage en grundig snak
> med kæresten om hvordan han ville reagere hvis barnet pludselig bare var
> der, og ikke længere blot var et hypotetisk spørgsmål......
> altså jeg ved godt hvilken type svar der vil være det bedste for et
forholds
> fremtidige beståen ;) .....

Undskyld er du ikke sød at forklarer hvad du mener med hvilken type svar der
er bedst for et forhold?
Mener du da at man ikke skal have børn eller?
Ellers tak for dine gode svar, det er dejligt at få svar får en der også
læser mellem linjerne!
Mirian
> Knus Sabina
>
> www.MandeZonen.dk
> Danmarks førende mandeportal.
>
>

---

Mirian wrote:
>> altså jeg ved godt hvilken type svar der vil være det bedste for et
>> forholds fremtidige beståen ;) .....
>
> Undskyld er du ikke sød at forklarer hvad du mener med hvilken type
> svar der er bedst for et forhold?

nu tænker jeg i forhold til hvad din kæreste ville sige hvis du allerede var
gravid.....
feks, da jeg ringede og fortalte min søns far at jeg var helt sikkert
gravid, der havde jeg allerede indvendigt bestemt mig for at jeg ville
beholde barnet uanset hans mening..... det var ikke en rationel beslutning,
men en klar følelse som jeg ikke kunne ignorere......
min søns far svarede det der for mig i situationen var det eneste
rigtige.... han sagde: "uanset had du beslutter så støtter jeg dig 100%"

> Mener du da at man ikke skal have børn eller?

det jeg mener er at i skal være enige om hvad der skal ske.... hvis barnet
er der.....
nu, på planlægningsstadiet er det altid nemt at være praktisk og planlægge
sig ud af det ( altså vælge den "sikre" løsning og ikke blive gravid)....
men du skal granske i dig selv for hvordan du ville reagere hvis du var
gravid nu.... og få din kæreste til at tænke over samme spørgsmål.....
vil jeres første instinkter være vidt fra hinanden ( feks at du vil have
barnet og han mener abort er løsningen) så bør i nok vente...... hvis i
begge er af meningen at det tager vi lidt som det kommer, så ser jeg intet i
vejen for at i beslutter jer nu ;)

> Ellers tak for dine gode svar, det er dejligt at få svar får en der
> også læser mellem linjerne!

jamen no problem ;) jeg håber bare du kan bruge mine svar til noget......
der er ingen større lykke end at få et ønskebarn (også selvom barnet er
undfanget ved et uheld)...... men der er ingen grund til at stikke sig selv
blår i øjnene.....
men på den anden side..... det kan være mindst lige så hårdt at have en
fuldgyldig karriere kørende ved siden af familien, som det kan være at tage
en uddannelse mens børnene er små.......

IMO er det eneste der bør have noget at skulle have sagt i den forbindelse,
en åbent blik på hvor tidskrævende den ønskede uddannelse er.......
kontor tider, værkstedstider er jo helt andre arbejdstider end feks
butikstider...... men igen..... er din mand med i det, så go for it ;)
--
Knus Sabina

www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.

---

"Sabina Hertzum" <sabina@SPAMmandezonen.dk> skrev i en meddelelse
news:Qw4ra.39151$y3.2782414@news010.worldonline.dk...
> Rikke & Brian wrote:
> > Hej Mirian.
>
> hej rikke :)
>
> jeg ved godt du skriver til mirian, men jeg tillader mig lige at svare....
>
> > Du skriver ikke noget om, hvilken uddannelse det er, du vil i gang
> > med.
>
> mirian skriver i hendes oprindelige indlæg at hun endnu ikke ved hvilken
> uddannelse det skal være...

Det er nemlig rigtigt! Jeg har det problem at jeg ikke rigtig brænder for
noget helt vildt! jeg har et godt job jeg er glad for, men min fornuft (og
kæreste) mener jeg skal have en uddannelse. Er der ikke også nogen der skal
lave mit job?

> > Det vigtigste er, at du mærker efter, om du har lyst til at få et
> > barn. Hvis du har lysten, skal det nok gå. Og så kan du jo så lade
> > fornuften råde bagefter
>
> enig!!!

Fornuften hærger mig som en dårlig samvittighed!
Mirian
> --
> Knus Sabina
>
> www.MandeZonen.dk
> Danmarks førende mandeportal.
>
>

---

Mirian wrote:
>> mirian skriver i hendes oprindelige indlæg at hun endnu ikke ved
>> hvilken uddannelse det skal være...
>
> Det er nemlig rigtigt! Jeg har det problem at jeg ikke rigtig brænder
> for noget helt vildt!

må jeg være så fræk at spørge om hvilke retninger du har tænkt på?? eller er
det "bare" de praktiske tanker der spiller ind?

> jeg har et godt job jeg er glad for, men min
> fornuft (og kæreste) mener jeg skal have en uddannelse. Er der ikke
> også nogen der skal lave mit job?

jo naturligvis er der det..... men du er også nødt til at tænke lidt ud over
det nuværende job..... hvilke avance muligheder er der?
hvordan ser lønnen ud om nogle år? er det noget du gider blive ved med (
også selvom du måske er glad for det nu?)...
jeg kan godt forstå din kæreste presser dig for en udddannelse..... jeg er
selv vokset op med en mor der ikke havde andet end 7 klasses real skole.....
hun pressede mig også til uddannelse, hvilket så endte med at blive et år på
handelsskolen som jeg (bortset fra drukturene) stort set hadede....... jeg
blev gravid lige efter og det tog mig stadig nogle år at finde ud af hvad
jeg ville.......
men på den anden side så er verden i dag så fleksibel at ALLE kan videre
uddanne sig, også efter de har taget en, to eller tre uddannelser....... det
er kun et spørgsmål om vilje.......

>>> Det vigtigste er, at du mærker efter, om du har lyst til at få et
>>> barn. Hvis du har lysten, skal det nok gå. Og så kan du jo så lade
>>> fornuften råde bagefter
>
> Fornuften hærger mig som en dårlig samvittighed!

fornuften som siger hvad??
--
Knus Sabina

www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.

---

"Sabina Hertzum" <sabina@SPAMmandezonen.dk> skrev i en meddelelse
news:eEbra.39370$y3.2804083@news010.worldonline.dk...
> Mirian wrote:
> >> mirian skriver i hendes oprindelige indlæg at hun endnu ikke ved
> >> hvilken uddannelse det skal være...
> >
> > Det er nemlig rigtigt! Jeg har det problem at jeg ikke rigtig brænder
> > for noget helt vildt!
>
> må jeg være så fræk at spørge om hvilke retninger du har tænkt på?? eller
er
> det "bare" de praktiske tanker der spiller ind?

Jeg hænger nok mest til en butiks uddannelse men de er meget svære at få
især her hvor jeg bor.
Jeg har tænkt på at der er andre arbejdstider men det ville faktisk passe
godt da min kæreste har "normale " arbejdstider.
> jeg kan godt forstå din kæreste presser dig for en udddannelse..... jeg er
> selv vokset op med en mor der ikke havde andet end 7 klasses real
skole.....

Min mor har heller ingen uddannelse og hun mener at livet er børn, jeg er
faktisk en efternøler i familien til at få børn, men det er altså nu ikke
noget der lægger pres på mig!!

> hun pressede mig også til uddannelse, hvilket så endte med at blive et år
på
> handelsskolen som jeg (bortset fra drukturene) stort set hadede....

Jeg er glad for min skole gang nu men da det stod på hadede jeg det også jeg
vil heller arbejde!

.... jeg
> blev gravid lige efter og det tog mig stadig nogle år at finde ud af hvad
> jeg ville.......
> men på den anden side så er verden i dag så fleksibel at ALLE kan videre
> uddanne sig, også efter de har taget en, to eller tre uddannelser.......
det
> er kun et spørgsmål om vilje.......

Nemlig det mener jeg også idag skal man ikke absolut skynde sig med
uddannelse man kan jo får den når som helst egentlig

>
> >>> Det vigtigste er, at du mærker efter, om du har lyst til at få et
> >>> barn. Hvis du har lysten, skal det nok gå. Og så kan du jo så lade
> >>> fornuften råde bagefter

Mit biologiske ur tikker meget højt jeg dåner over babyer og gravide hele
tiden og mine tanker kredser om det og det har stået på i næsten 2 år og det
bliver bare værre med tiden.
> >
> > Fornuften hærger mig som en dårlig samvittighed!
>
> fornuften som siger hvad??

Som siger uddannelse, penge , hus etc. etc. men mit hjerte som skriger baby
Mirian
> --
> Knus Sabina
>
> www.MandeZonen.dk
> Danmarks førende mandeportal.
>
>

---

Mirian wrote:
>> må jeg være så fræk at spørge om hvilke retninger du har tænkt på??
>> eller er det "bare" de praktiske tanker der spiller ind?
>
> Jeg hænger nok mest til en butiks uddannelse men de er meget svære at
> få især her hvor jeg bor.

man skal ikke altid regne med at kunne få læreplads i det område man bor
i..... da jeg gik i lære måtte jeg køre 50 km hver vej dagligt, dvs indtil
min søns far smuttede ;) og butiksuddannelse er jo et vidt begreb... snakker
vi tøjbutik, supermarked eller er det lidt underordnet?

> Jeg har tænkt på at der er andre arbejdstider men det ville faktisk
> passe godt da min kæreste har "normale " arbejdstider.

og det ser ikke ud til at ændres??
det er faktisk en god ide med "modsatte" arbejdstider.... mor afleverer lige
inden hun møder i butikken..... far henter når han har fri.... = færre timer
i institutionen.......

>> jeg kan godt forstå din kæreste presser dig for en udddannelse.....
>> jeg er selv vokset op med en mor der ikke havde andet end 7 klasses
>> real skole.....
>
> Min mor har heller ingen uddannelse og hun mener at livet er børn,
> jeg er faktisk en efternøler i familien til at få børn, men det er
> altså nu ikke noget der lægger pres på mig!!

heh, jeg var faktisk den første i den nærmeste familie til at få børn, når
jeg siger den nærmeste familie så betyder det hele min mors familie (7
søskende og en kæmpe flok fætre/kusiner, hvoraf jeg lå aldersmæssigt i
midten).... de andre fætre/kusiner er først begyndt at stifte familie inden
for de sidste 3-4 år... og min søn er nu 9 år ;)

> Jeg er glad for min skole gang nu men da det stod på hadede jeg det
> også jeg vil heller arbejde!

kender følelsen..... for mig var handelsskolen bare et sted jeg var..... jeg
husker knapt skolegangen og brugte det blot som en overgangsfase.....

>> men på den anden side så er verden i dag så fleksibel at ALLE kan
>> videre uddanne sig, også efter de har taget en, to eller tre
>> uddannelser....... det er kun et spørgsmål om vilje.......
>
> Nemlig det mener jeg også idag skal man ikke absolut skynde sig med
> uddannelse man kan jo får den når som helst egentlig

nemlig..... og det er vel også vigtigst at man får den uddannelse man ved
man vil bruge til noget, frem for bare at kaste sig ud i et eller andet og
så fortryde.....

>
> Mit biologiske ur tikker meget højt jeg dåner over babyer og gravide
> hele tiden og mine tanker kredser om det og det har stået på i næsten
> 2 år og det bliver bare værre med tiden.

hvordan tikker din kærestes ur??

>>> Fornuften hærger mig som en dårlig samvittighed!
>>
>> fornuften som siger hvad??
>
> Som siger uddannelse, penge , hus etc. etc. men mit hjerte som
> skriger baby Mirian

en baby bliver ikke lykkelig af at mor og far har hus, uddannelse og
penge........
lykke er ikke matrielle goder..... lykke er kærlighed, og er der i rigt mål
af kærlighed, så kan i overkomme alt ;)
--
Knus Sabina

www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.

---

Hej.

"en baby bliver ikke lykkelig af at mor og far har hus, uddannelse og
penge........
lykke er ikke matrielle goder..... lykke er kærlighed, og er der i rigt mål
af kærlighed, så kan i overkomme alt ;)"

Det er så sandt, som det er sagt. Jeg kunne ikke have sagt det bedre selv
Vores barnevogn hedder hverken Odder eller Emmaljunga, og jeg tror, at
Kristian har sovet ganske udmærket. Alt på hans væresle er brugt, og han
klager ikke (han er godt nok også kun knap 9 mdr). Men at bruge mange tusind
kroner på børneværeslet inden barnet er født, er vist forældrenes behov.
Barnet er jo ligeglad - bare det bliver elsket og får sine behov dækket.

Vi har i hvert fald også fundet ud af inden for de sidste 9 mdr fundet ud
af, at vi har et meget stærkt forhold, min kæreste og jeg. Og at vi ikke
bliver lykkeligere af, at tøjet har det ene eller andet fancy navn, at
møblerne er Børge Mogensen eller Arne Jacobsen, og at lejligheden ligner Bo
Bedre. Kærlighed kan IKKE erstattes af noget. Og hvad er det ved at bo flot
og have mange penge, hvis du dybest set har det ad H til...?

Men selvfølgelig kan man ikke udelukkende leve af kærlighed og kildevand, så
penge er jo altid gode at have. Men jeg tror, at hvis vi satte os ned og så
på vores økonomi, så er der helt sikkert ting, der kan undværes, og ting som
der kan skæres ned på. På den måde bliver der også plads i økonomien. Det er
"bare" et spørgsmål om at prioritere!!

Hilsen Rikke.


"Sabina Hertzum" <sabina@SPAMmandezonen.dk> skrev i en meddelelse
news:AOera.40017$y3.2829007@news010.worldonline.dk...
> Mirian wrote:
> >> må jeg være så fræk at spørge om hvilke retninger du har tænkt på??
> >> eller er det "bare" de praktiske tanker der spiller ind?
> >
> > Jeg hænger nok mest til en butiks uddannelse men de er meget svære at
> > få især her hvor jeg bor.
>
> man skal ikke altid regne med at kunne få læreplads i det område man bor
> i..... da jeg gik i lære måtte jeg køre 50 km hver vej dagligt, dvs indtil
> min søns far smuttede ;) og butiksuddannelse er jo et vidt begreb...
snakker
> vi tøjbutik, supermarked eller er det lidt underordnet?
>
> > Jeg har tænkt på at der er andre arbejdstider men det ville faktisk
> > passe godt da min kæreste har "normale " arbejdstider.
>
> og det ser ikke ud til at ændres??
> det er faktisk en god ide med "modsatte" arbejdstider.... mor afleverer
lige
> inden hun møder i butikken..... far henter når han har fri.... = færre
timer
> i institutionen.......
>
> >> jeg kan godt forstå din kæreste presser dig for en udddannelse.....
> >> jeg er selv vokset op med en mor der ikke havde andet end 7 klasses
> >> real skole.....
> >
> > Min mor har heller ingen uddannelse og hun mener at livet er børn,
> > jeg er faktisk en efternøler i familien til at få børn, men det er
> > altså nu ikke noget der lægger pres på mig!!
>
> heh, jeg var faktisk den første i den nærmeste familie til at få børn, når
> jeg siger den nærmeste familie så betyder det hele min mors familie (7
> søskende og en kæmpe flok fætre/kusiner, hvoraf jeg lå aldersmæssigt i
> midten).... de andre fætre/kusiner er først begyndt at stifte familie
inden
> for de sidste 3-4 år... og min søn er nu 9 år ;)
>
> > Jeg er glad for min skole gang nu men da det stod på hadede jeg det
> > også jeg vil heller arbejde!
>
> kender følelsen..... for mig var handelsskolen bare et sted jeg var.....
jeg
> husker knapt skolegangen og brugte det blot som en overgangsfase.....
>
> >> men på den anden side så er verden i dag så fleksibel at ALLE kan
> >> videre uddanne sig, også efter de har taget en, to eller tre
> >> uddannelser....... det er kun et spørgsmål om vilje.......
> >
> > Nemlig det mener jeg også idag skal man ikke absolut skynde sig med
> > uddannelse man kan jo får den når som helst egentlig
>
> nemlig..... og det er vel også vigtigst at man får den uddannelse man ved
> man vil bruge til noget, frem for bare at kaste sig ud i et eller andet og
> så fortryde.....
>
> >
> > Mit biologiske ur tikker meget højt jeg dåner over babyer og gravide
> > hele tiden og mine tanker kredser om det og det har stået på i næsten
> > 2 år og det bliver bare værre med tiden.
>
> hvordan tikker din kærestes ur??
>
> >>> Fornuften hærger mig som en dårlig samvittighed!
> >>
> >> fornuften som siger hvad??
> >
> > Som siger uddannelse, penge , hus etc. etc. men mit hjerte som
> > skriger baby Mirian
>
> en baby bliver ikke lykkelig af at mor og far har hus, uddannelse og
> penge........
> lykke er ikke matrielle goder..... lykke er kærlighed, og er der i rigt
mål
> af kærlighed, så kan i overkomme alt ;)
> --
> Knus Sabina
>
> www.MandeZonen.dk
> Danmarks førende mandeportal.
>
>

---

In an article of 30 Apr 2003 Rikke & Brian wrote:

> Og hvad er det ved at bo flot og have mange penge, hvis du dybest set
> har det ad H til...?

Enig. Men har man det rigtig godt, så er det sikkert federe at bo flot
og have mange penge, end at bo i en genbrugsbutik og vende hver 5-øre.

Man bliver ikke lykkelige af at have penge, men man blive bestemt heller
ikke lykkelige af ikke at have nogen.


--
Uffe Holst

---

"Inger Pedersen" skrev i en meddelelse news:b8h2nm$9o5$1@sunsite.dk...
> Så længe, du er i tvivl: VENT!
> Og det mener jeg, gælder både ægteskab, børn og huskøb

Det samme ville jeg klart råde til. Der er jo endnu mange mange år at tage
af....

Nette

---

d. 27/04/03 14:23 ytrede Mirian

> jeg er 21 år og min kæreste
> er 29 år.

Livet er jo fyldt med dilemmaer og svære valg, det er vel med til at gøre
det værd at leve, ansvaret for valget er jo dit.

Ligemeget hvad du gør, så er det fantastisk.

At færdiggøre en uddannelse er stort.
At få et barn er endnu større.

KH kevin
--
Fjern nospam ved privat svar

---

Men jeg ville gerne høre om erfaringer
> fra nogen der har fået børn før de har taget en uddannelse
> om det er for hårdt eller for svært at få elevpladser når
> man har fået børn.


Jeg er igang med en elevuddannelse, men har valgt at starte "projekt barn"
nu, selv om jeg har 2 år tilbage af min uddannelse.

Alle siger at "det bliver hårdt" og "hvorfor venter du ikke til du er
færdig?". Det eneste sted jeg kan se at det bliver hårdt, må da være på den
økonomiske side, men da min lærlingeløn svarer til en forsørgerkontanthjælp,
kan det vel ikke være helt skidt. Jeg er gift, og min mand har et godt job.

Hvis jeg var i arbejde og blev fyret og røg på kontanthjælp, ville jeg ikke
kunne få en krone pga. min mands indtægt, så på det punkt er vi rimeligt
godt stillet.

Min arbejdstid er 8-16 hver dag og vi har kun én eksamen, nemlig
svendeprøven, så jeg kan ikke se, hvad forskellen skulle være på at få et
barn nu, i forhold til, når jeg er færdig med uddannelsen.

Min mor især, er meget nervøs for, at jeg ikke skal fuldføre min uddannelse
hvis jeg får barn, men helt ærligt - jeg kommer jo tilbage til
arbejdspladsen efter barsel. Så skulle man jo også gå og være nervøs for, at
alle "almindelige" arbejdere bare ville sk... jobbet et langt stykke og
smække benene op i sofaen derhjemme.

En læreplads er i langt de fleste tilfælde som et almindeligt job (bare med
lavere løn *GG*), sådan har jeg ihvertfald oplevet det.

Noget andet er, hvis du skal ud og søge elevplads samtidig med at du er
gravid. Der vil de fleste mestre nok stejle lidt og istedet vælge en som
ikke skal være væk i et år pga. barsel.
Men sådan er kotymen vel også ved de fleste almindelige ansættelser.......


Men til sidst: Alt dette har jo kun relevans, hvis du er klar til at få barn
nu. Hvis du er - Go for it!, hvis ikke - så vent.

/se