/ Forside / Interesser / Dyr / Katte / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Katte
#NavnPoint
dova 9788
akle 7186
Jernladyen 3710
ans 2627
miritdk 2457
Nordsted1 2217
taliskoko 2188
mulberry 1779
cdripper 1530
10  HelleBirg.. 1440
Jeg skal tisse... (lang)
Fra : Ann K.


Dato : 17-04-03 23:39

Ja... undskyld overskriften, men jeg tror nok, at I er de eneste, der
kan sætte jer ind i det her
Altså... Kl ca 22.30 mærkes de første tegn på at blæren er fyldt...
Jeg er på det tidspunkt lokaliseret ved pc'en ca 7 meter fra
toilettet... Namacoola ligger som sædvanlig og gasser sig på mit skød...
Første punkt er altså at få hende væk... forsigtige forsøg på at mobbe
hende til at fjerne sig, får hende kun til at rulle rundt, så jeg _også_
kan komme til at nusse hendes mave *suk* ... Efter ca 5 minutter opgiver
jeg, og fjerner hende resolut fra skøddet og lægger hende fra mig på
skrivebordet... derfra hopper hun op på min skulder... stadig i
nussekæleflip... lidt mere besværligt at flytte hende derfra - men det
lykkes.. og jeg kommer endelig op at stå...
Dise (min lille hund) lå bag skrivebordstolen og naturligvis kommer jeg
til at støde hjulene ind i hendes sarte legeme... det tager ca 5
minutter at forklare hende at jeg _ikke_ var OND - men ubetænksom... og
yderlige et minut at forklare Namacoola at jeg altså ikke vil have hende
på skulderen....
Dise er nu vågen og helt klar til vi skal lave noget... hun bliver bedt
om at "Rulle"...
Jeg går de to skridt hen mod afspærringen (som vi har været nødt til at
lave pgr Tia og Namacoolas elendige forhold til hinanden) og flytter den
forsigtigt.... Namacoola skynder sig væk - hun skal ikke ind til
Monstermissen!
Nu er der kun ca 5 meter til toilettet... og klokken er ca 22.45...
Dise er fulgt med og vil igen lege... hun bliver bedt om at finde Spille
(hendes tøjdyr, som jeg ved er gemt bag sofapuderne) - og begynder
ivrigt at lede... Derved forstyrrer hun Sif (vores store hund) der
viser at hun altså, når nu hun _er_ vågen, gerne vil i haven... igen
forceres afspærringen og Sif lukkes ud... Dise leder stadig som en gal
efter Spille...
Ved afspærringen sidder nu Tia... hun vil såååå gerne ind til Namacoola!
Det tager et par minutter at få hende manøvreret i stilling, så jeg kan
åbne - uden at hun får frit løb, når jeg åbner...
Vel igennem, skal jeg da selvfølgelig også lige have en nussetur med
Tia... det tager endnu et par minutter... og det giver Aske tid til at
aflevere en hårbolle midt på gulvet... Tager hurtigt køkkenrullen og
fjerner det - afvaskning må vente! Min blære vil ikke kunne klare lyden
af rindende vand lige nu...
Nu er jeg faktisk kun ca 4 meter fra toilettet... Og Dise leder
stadig...
Aske mener at han har brug for noget mad... problemet er bare at skålen
er tom! Nå, jeg går jo alligevel forbi, så jeg kan da sagtens bruge lidt
tid på at fylde madskålen... Lyden af MAD vækker som sædvanlig Ranje -
der farer op på spisebordet til sin madskål... problemet er at han på
halvvejen glider og skvatter ned - derved forskrækkes Tjalfe, der lå i
sød søvn på stolene.. selvfølgelig langer han ud! Et højt hyl fra mig
afværger situationen... og begge katte kigger på mig som om jeg er
vanvittig...
Dise er holdt op med at lede efter Spille, men får igen besked på at
finde den...
Aske er færdig med at spise - og jeg vil derfor fjerne hans skål... men
så kommer Tia og tigger... nå, ja... der hældes lidt ekstra i...
Klokken er nu ca 23.00... og Sif vuffer at hun vil ind igen... Hele
proceduren med afspærringen gentager sig - denne gang dog uden at jeg
skal passe så godt på Tia... hun rå-æder!... men jeg er igen ca 5 meter
fra toilettet...
Resolut tager jeg to skridt... og går så i den anden retning for at få
fjerne madskålen inden Ranje kaster sig over den... Tia er nemlig færdig
med at spise... og beslutter sig i stedet for følge i hælene på mig -
højlydt ævlende om et eller andet, som hun forventer at jeg svarer på
(nej - skovkatte snakker slet ikke! De ævler!) Aske slutter sig til
koret... og jeg begynder igen at gå mod toilettet...
Ca to meter fra døren, ser jeg at Tjalfe med alle tegn på væmmelse står
og skraber ved bakken... han har ramt ved siden af... igen fat i
køkkenrullen.. afvaskning må VENTE!!!! Nu har jeg ligefrem ondt...
Videre hen mod døren.... klokken er 23.10....
Foran døren ligger Aske... og flytter sig først, da jeg ganske enkelt
forsigtigt støder døren ind i ham...
Hvilken lettelse!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
En skraben på dørens udvendige side, får mig til forsigtigt at kigge
ud... der sidder Dise lykkeligt med Spille i flaben... "hvad skal vi nu
lave?"....
Tja - jeg skal åbenbart have Aske på skøddet... mens Tia hopper op i
håndvasken og begynder at støde sit hoved ind i mit ansigt... Dise ser
sit snit til også at få møvet sige gennem sprækken og opfordrer til at
vi skal lege trækkeleg med Spille (toilettet er af en størrelse, så man
er nødt til at gå udenfor for at skifte mening!)... istedet begynder
Aske at daske til hende - og Tia er også med på legen! Dise
forsvinder... og jeg får smidt de to katte ud... får vasket hænder...
Og tager så en lille spand med varmt vand og rodalon, så jeg kan få
vasket gulvet inde i stuen...

Konklusion... Har man katte, har man også en veludviklet selskabsblære


Mvh Ann



 
 
Denise (18-04-2003)
Kommentar
Fra : Denise


Dato : 18-04-03 09:35

Hej Ann
Hi hi, tak for historien, har du overvejet en natpotte
Ja når man har katte får man også øvet sit syn i mørke. Hos os skal man
helst ikke op om natten, med mindre man er ret vågen og ser godt i mørke,
for Dino har det med at lægge sig de mest sindsyge steder, så man næsten
ikke kan undgå at skvatte over ham. Er man så heldig at undgå det, så løber
han ind foran så man alligevel får muligheden senere. Lykkedes det ikke så
prøver Blonde og hjælpe med at spænde ben. Desuden kan man ikke liste af
sted, alle 3 vågner og tror at nu skal vi op, og så går der gerne et kvarter
med at fortælle dem, "nej, klokken er altså kun ½ 4, I har mad på bordet i
stuen og vi skal sove og ikke kæle og hyle, så manden vågner og vi skal
heller ikke nusse manden i hovedet, for det første har han allergi og for
det andet skal han heller ikke op"
Hilsen Denise



Kate (18-04-2003)
Kommentar
Fra : Kate


Dato : 18-04-03 09:54

Hold da op, Ann. Ja, det er da noget af en selskabsblære du har fået
tillagt dig

--
Kate

Lad adresse være ved privat svar
Leave the address on privat answer

Niels Jacobsen (18-04-2003)
Kommentar
Fra : Niels Jacobsen


Dato : 18-04-03 12:07

Ann K. <tsarsFJERN@DETTEos.dk> wrote:
> Ja... undskyld overskriften, men jeg tror nok, at I er de eneste, der
> kan sætte jer ind i det her
> Altså... Kl ca 22.30 mærkes de første tegn på at blæren er fyldt...

Hej

Rigtig herlig påske læsning.
Jeg var lige ved at tisse i bukserne af spænding da historien nåede til
kl.23.00.

M.v.h
Niels



Mette Svangren Gutte~ (18-04-2003)
Kommentar
Fra : Mette Svangren Gutte~


Dato : 18-04-03 10:46


Fniiis, tak for et godt grin at starte dagen med

Jeg synes, at jeg godt kan nikke genkendende til en del af det, selvom jeg
nøjes med mine fem pelspølser og ingen hunde.
Dog har kattene måttet lære, at tingene kan ændre sig. Når menneskemor er
gravid (og det er hun), er der ikke noget der hedder særlige hensyn til de
firbenede, når jeg skal på toilettet. Tværtimod gælder det bare om at komme
af vejen, inden den trængende hormonbombe kommer tromlende!
Til gengæld synes Rosinen især, at den store mave må være en
specialindretning af en hylde til ham. Av av av...

MVH Mette



Kate (20-04-2003)
Kommentar
Fra : Kate


Dato : 20-04-03 12:39

"Mette Svangren Guttesen" <svangut@hotmail.com> wrote in news:lut4n-
mu5.ln1@leo.univers.dyndns.dk:

> Til gengæld synes Rosinen især, at den store mave må være en
> specialindretning af en hylde til ham. Av av av...

Ja, naturligvis Og tillykke med den forestående familieforøgelse.
Hvornår skal det være?

--
Kate

Lad adresse være ved privat svar
Leave the address on privat answer

Mette Svangren Gutte~ (21-04-2003)
Kommentar
Fra : Mette Svangren Gutte~


Dato : 21-04-03 09:55


"Kate" <mowgliFJERN@oliwer.dk> skrev i en meddelelse
news:3ea286b8$0$151$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> "Mette Svangren Guttesen" <svangut@hotmail.com> wrote in news:lut4n-
> mu5.ln1@leo.univers.dyndns.dk:
>
> > Til gengæld synes Rosinen især, at den store mave må være en
> > specialindretning af en hylde til ham. Av av av...
>
> Ja, naturligvis Og tillykke med den forestående familieforøgelse.
> Hvornår skal det være?
>

Jamen tak, tak
Åh, der er længe til, først i slutningen af september. Desværre er jeg meget
gravid, når jeg er grarid, og render derfor allerede rundt med en mave, der
siger spar to. Ligenu venter vi på scanning i starten af maj, der skal
afsløre om det er tvillinger. Jeg håber det ikke, og det var da også den
samme historie, da jeg ventede Ronja.
Men set med katteøjne er det åbenbart et plus at maven er stooor!

Ligenu nyder de det ekstra, for for at det ikke skal være løgn, skvattede
jeg i går og rev et ligament i ankelen over, så nu sidder jeg her i sofaen
og kan ikke andet (udover at ynke mig selv, forstås). Så der er ekstra god
adgang for misserne...

MVH Mette



Kate (23-04-2003)
Kommentar
Fra : Kate


Dato : 23-04-03 22:05

"Mette Svangren Guttesen" <svangut@hotmail.com> wrote in
news:j3ocn-tdk.ln1@leo.univers.dyndns.dk:

> så nu sidder jeg her i sofaen
> og kan ikke andet (udover at ynke mig selv, forstås). Så der er
> ekstra god adgang for misserne...

Jamen sikke dog en god undskyldning for at få manden til at hente og
bringe
God bedring med foden. Kunne godt forestille mig at misserne hygger sig
når du er immobil

--
Kate

Lad adresse være ved privat svar
Leave the address on privat answer

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177552
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408849
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste