---

.... det der pis med at rende rundt udenfor, det er en meget
overvurderet ting !

Jeg har købt sele og line, og tog ham med ned i gården idag. I sku'
ellers se en kat kravle HELT nede ved jorden, og ud mod siden.

Så, vi satte os bare på græsplænen. Ham mellem mine ben, for der er
man mest sikker. Specielt når man er så langt nede mod jorden at alle
andre tror man er sunket i den.

Da vi sku' op igen, blev han nærmest helt vild. Uha, det ku' bare ikke
gå hurtigt nok ! Skyyyynde sig ind af døren sku' man.

Så lærte jeg også det. Så må vi se hvordan Djamal ta'r den oplevelse
når jeg en dag får givet ham selen på.

Jacob

---

"Jacob Saaby Nielsen" <dont@have.one> wrote in message
news:s7nt9v0ob5ao7mqjm40s4629o9iesu7gql@4ax.com...
> ... det der pis med at rende rundt udenfor, det er en meget
> overvurderet ting !
>
> Jeg har købt sele og line, og tog ham med ned i gården idag. I sku'
> ellers se en kat kravle HELT nede ved jorden, og ud mod siden.
>
> Så, vi satte os bare på græsplænen. Ham mellem mine ben, for der er
> man mest sikker. Specielt når man er så langt nede mod jorden at alle
> andre tror man er sunket i den.
>
> Da vi sku' op igen, blev han nærmest helt vild. Uha, det ku' bare ikke
> gå hurtigt nok ! Skyyyynde sig ind af døren sku' man.
>
> Så lærte jeg også det. Så må vi se hvordan Djamal ta'r den oplevelse
> når jeg en dag får givet ham selen på.
>
> Jacob

Hej.

Hehe, kender det. Jeg ville også prøve at tage Emil med udenfor og det var
simpelthen en så voldsom oplevelse for ham så han gik helt i koma. Jeg så
ham ikke i 8 timer efter vi kom ind. Aldrig i mit liv har jeg set en SÅ
usikker og bange kat. Han møvede sig ned i jorden og blev et med græsset
hvor han lå og skreg som om jeg pinte ham. Det var SÅ væmmeligt og det
skrig...føj!
Jeg forsøgte at muntre ham op og prøvede at berolige ham men vi var kun ude
få min, så tog jeg ham med ind igen. Det må have været meget frygteligt for
ham siden han skreg mens han forsøgte at grave sig ned - virkelig S K R E G!
:.-(

Han gemte sig stort set resten af dagen og ville slet ikke i nærheden af
mig - han var vanvittig bange for mig - æv hvor jeg følte mig som en møg ko
og en rigtig led og dum "mor"! Så det skal aldrig gentage sig her igen med
at tage Emil ud.

Sylvester derimod, tror jeg godt vil kunne lide det....men tør næsten ikke
prøve.

Mvh Helle

---

Hej!

Det er åbenbart en skræmmende oplevelse for en indekat at komme udenfor for
første gang.
Vores Fufu skulle lære at gå i vores indhegnede have sidste forår, og han
var også meget bange de første gange.
Til at begynde med ville han kun gå lige uden for døren og ud i gården, og
ved den mindste lyd søgte han ly i bryggersdøren.
Efterhånden udvidede han sit område med nogle få meter ad gangen, og det
varede længe, før han turde begive sig helt ned i bunden af haven (ca. 90 m
fra døren).
De første dage var en havetur på et kvarter nok til at gøre ham total
udmattet i flere timer.
Det har måske været for voldsom en oplevelse for både Scottie og Emil
pludselig at befinde sig meget langt fra alt det man kender og er tryg ved,
og uden mulighed for at flygte ind i sikkerhed. Det kan være årsagen til den
paniske reaktion, men hvis de selv har mulighed for at bestemme, hvor langt
de tør gå, bliver lysten til at opdage den store verden måske større end
skrækken over alt det nye. Det er bare ikke altid nemt at arrangere, når man
bor i en lejlighed på 1. sal eller endnu højere oppe!

--
Venlig hilsen, Ragna

---

In article <s7nt9v0ob5ao7mqjm40s4629o9iesu7gql@4ax.com>, Jacob Saaby
Nielsen <dont@have.one> wrote:

> ... det der pis med at rende rundt udenfor, det er en meget
> overvurderet ting !
>
> Jeg har købt sele og line, og tog ham med ned i gården idag. I sku'
> ellers se en kat kravle HELT nede ved jorden, og ud mod siden.
>
> Så, vi satte os bare på græsplænen. Ham mellem mine ben, for der er
> man mest sikker. Specielt når man er så langt nede mod jorden at alle
> andre tror man er sunket i den.
>
> Da vi sku' op igen, blev han nærmest helt vild. Uha, det ku' bare ikke
> gå hurtigt nok ! Skyyyynde sig ind af døren sku' man.
>
> Så lærte jeg også det. Så må vi se hvordan Djamal ta'r den oplevelse
> når jeg en dag får givet ham selen på.
>
> Jacob

Hæ - jeg havde samme gode idé i sin tid... Vi har en lille beskyttet
"frimærkehave" bag huset med eftermiddagssol. _Det_ måtte da være
sagen! Da vi havde trænet med selen i lejligheden en tid og kattene var
holdt op med at se ud som om jeg prøvede at tage livet af dem *g*,
tænkte jeg at det måtte være på tide at vise dem, at der var et rart
formål med idiotien.
Nu skal man igennem kælderen for at komme ud i føromtalte frimærke, og
jeg tænkte at det nok var bedst at de straks forbandt selen med noget
rart og ikke en tur gennem en kælder.. Så en dejlig solskinsdag gav jeg
Donna sele og snor på og puttede hende i transportkassen - så jeg kunne
få hende igennem kælderen uden hun evt. gik i panik.
Vel ude i haven blev kassen sat i solen og åbnet, mens jeg holdt i
snoren. Jeg kiggede på Donna og hun kiggede betuttet ud på mig. Efter
en tid tog hun sig ligesom sammen (jeg havde valgt Donna først fordi
hun er og bliver den modigste af de to) - og _sneg_ sig på meget lave
ben ud, en tur rundt om kassen - og ind i kassen igen. Her sad hun så
og kiggede som om hun ville sige: Nu har jeg så gjort det - må jeg så
slippe?
Ja, hun slap - og vel oppe gemte hun sig straks, så der ikke skete mere
farligt! Og Ditte - ja hun var intet sted at finde, hun skulle ikke
nyde noget... og det var så vores haveeventyr. *gg*

--
Knus fra Ann R, spind fra Donna og Ditte
Donna og Dittes katteside: http://www.geocities.com/ann_rudbeck

---

Ann Rudbeck wrote:
> In article <s7nt9v0ob5ao7mqjm40s4629o9iesu7gql@4ax.com>, .

Så en dejlig solskinsdag gav jeg Donna sele og snor
> på og puttede hende i transportkassen -

Dengang peter skulle ud i den store verden for første gang, tog vi også
transportkassen med. men han var så nysgerrig, at selvom han gik på meget
korte ben, så brugte han ikke kassen. Hele sidste sommer var han tit ude på
oplevelse. Og selvom vi har holdt pause i vinter, var det ikke noget problem
at starte op igen. Creamy derimod var vist ret glad for at transportkassen
var med, da hun skulle prøve første gang!!

Mange Påskehilsner fra
--
Majer, der har omdøbt Creamy til Greeny... hun er nemlig blevet tatoveret!!

www.majer.dk

---

"Jacob Saaby Nielsen" <dont@have.one> skrev i en meddelelse
news:s7nt9v0ob5ao7mqjm40s4629o9iesu7gql@4ax.com...
> ... det der pis med at rende rundt udenfor, det er en meget
> overvurderet ting !
>
> Jeg har købt sele og line, og tog ham med ned i gården idag. I sku'
> ellers se en kat kravle HELT nede ved jorden, og ud mod siden.
>
> Så, vi satte os bare på græsplænen. Ham mellem mine ben, for der er
> man mest sikker. Specielt når man er så langt nede mod jorden at alle
> andre tror man er sunket i den.
>
> Da vi sku' op igen, blev han nærmest helt vild. Uha, det ku' bare ikke
> gå hurtigt nok ! Skyyyynde sig ind af døren sku' man.
>
> Så lærte jeg også det. Så må vi se hvordan Djamal ta'r den oplevelse
> når jeg en dag får givet ham selen på.
>
> Jacob

Heheh ja det er sjovt som deres ben kan fuldstændigt FORSVINDE når de kommer
udenfor.

Phumba er den eneste af vores som gerne VIL udenfor. Hun kommer løbende når
hun ser selen. Til gengæld har hun så siddet og vrælet ved døren siden det
igen blev sommeragtigt i vejret. Jack har været udenfor ENgang, og han skreg
så højt som kun siam/orientalere kan at vi var OOOOOONDE ved ham og at han
ville IIIIIIIND igen.

Basil kan ikke rigtigt bestemme sig. På den ene side er det vældig farligt
udenfor, på den anden side er han så umådelig nysgerrig....

Første gang vi havde katte udenfor (Det var i Bøv og Banses tid) susede de
ind under et havebord og blev dér. Jeg tror personligt at noget af det der
skræmmerdem er at der er så "højt til loftet". en form for agorafobi. Og så
det der underlige blæsende "noget" der vender ens pels forkert...

Hilsen
Lisbeth