Hejsa :)
Jeg går og leger lidt med tanken om at investere i noget trådløst
netværk til mit bærbare, og da jeg allerede har et kablet-netværk,
forestiller jeg mig at skulle investere i et AccessPoint samt et
PCMCIA-kort.
Nu er det så bare sådan at jeg meget gerne vil være fri for at enhvert
tumpe med et trådløst netkort, kan gå forbi på gaden, koble på mit netværk,
og få adgang til printere, shares, ADSL-forbindelse osv.
Derfor har jeg kigget lidt på de forskellige produkter, men da jeg aldrig
har prøvet at rode med trådløse netværk før, har jeg ikke ret mange idéer om
hvad jeg skal lede efter, eller undgå.
Jeg kan sige så meget at jeg i min søgen bl.a. har kigget nærmere på
3Com's AccessPoint 8000, som har nogle efter min mening interessante
features.
Interessante features:
- Authentication via enten Login/Password, eller netkortets MAC-adresse.
- Closed network, så den ikke broadcaster sit ESSID.
- Ny krypteringsnøgle hver gang der startes en ny network-session
(3Com's egen feature).
- Alert/event-notification via klient-software (tror jeg nok).
- Power-Over-Ethernet så AP'et er nemmere at placere og flytte rundt på.
Det eneste rigtigt negative ved AP'et er prisen der hos
www.net-supplies.dk
er 2738.37 ex moms, og det er temmeligt høj, for lidt ren luksus :)
Nu tror jeg så også den høje pris skyldes at AP'et er spækket med temmeligt
mange features, hvoraf der faktisk er en del af dem som jeg overhoved ikke
har brug for, som f.eks. support for RADIUS-servere, mange forskellige
former for authentication og kryptering af netværkstrafik, osv osv osv. Så
hvis der er nogen der kan anbefale en billigere løsning, der i hvert fald
opfylder punkterne 1, 2 og 4 i min liste over interessante features, ville
det være lækkert :)
Det ville være lækkert hvis nogle af jer der virkelig har erfaring med
trådløse netværk, med bare et minimum af sikkerhed, ville anbefale nogle
gode produkter, for ellers kan en begynder som jeg, hurtigt komme til at
investere 2-3 gange for meget for et masse unødvendigt bras :)
På forhånd tak :)
Med venlig hilsen
Michael Bülow Jensen