Somme tider, når man får kontakt med nogen, der har sammenfald af
visse navne i anetræet - for eksempel via Lundins Gedcomp - så ville
det være dejligt at kunne "plukke" en gren eller to og føje til sit
eget materiale.
Derimod har den samlede database kun interesse som en art
"opslagsbog", - især hvis det er en kæmpemæssig database på flere
hundrede tusinde personer.
Så er det, jeg spørger, om en Gedcom fil kan deles op, så den kun
omfatter den eller de grene, der er relevant for een ?
I dette forum har der af og til været sammenlignet diverse
slægtsforskningsprogrammer - men er der nogen af dem, der har den
nævnte funktion at kunne opdele ?
Jeg kører med PAF, men også lidt med WinFamily - og har også
installeret Brother's Keeper uden dog at være særlig fortrolig med
dette sidste program endnu.
Eller - må man bide i det sure æble og indtaste det alt sammen
manuelt, med eet navn ad gangen ?
Venligst Lisbeth Skovgaard.
http://skovgaardfamilien.1go.dk/
P. S. Forøvrigt undrer det mig, at disse mange "Bingo mails" fra Lars
Kr Lundin ikke henviser til modpartens hjemmeside, hvis der er nogen -
det ville spare en hel masse besvær.