---

Hej alle !

Ja, I husker mig måske fra historien om Gina, men denne gang drejer det sig
om vores anden hund Bianca.

Bianca har taget det utroligt flot at blive alenhund igen - faktisk virker
det som om, hun er livet lidt op, hvilket måske skyldes, at Gina var en hund
der "fyldte" meget dvs. krævede opmærksomhed og kontakt næsten hele tiden.
Bianca er derimod mere stille og hendes kontaktbehov er slet ikke så stort,
som Ginas var og derfor er hun måske nok blevet trængt lidt i baggrunden af
Gina. Nu har hun så fået mere "plads" og hun virker vældig glad og tilfreds
(hun er nok også blevet temmelig forkælet).

Nå men her til aften er der så sket det forfærdelige, at Bianca
tilsyneladende har fået en nervelæsion. Hun gled lidt på vores parketgulv,
da hun kom ind udefra og så var hun pludselig nærmest lam i bagkroppen.

Vi kørte selvfølgelig til vagtdyrlægen med hende og han var utroligt sød.
Efter en meget grundig gennemgang af hende fra A-Z kom han frem til, at der
måtte være tale om en nervelæsion et sted i ryggen. Da han ikke kunne finde
nogen egentlig årsag (f.eks. diskusprolaps eller lign.), mente han, at det
var noget, der ville gå over af sig selv. Han gav hende et skud morfin og et
skud binyrebarkhormon for at hjælpe lidt på vej og vi blev så sendt hjem med
besked om at ringe igen i morgen formiddag for at sige, hvordan det går.

Da Bianca ikke rigtig selv har nogen mulighed for at bevæge sig rundt, har
vi lagt hende på hendes yndlingsplads, men hun er noget bekymret og har
svært ved at falde rigtigt til ro, for hun forstår selvfølgelig ikke, hvad
der sker med hende.

Vi håber, at hun hurtigt bliver frisk igen, for det er helt ubærligt at
tænke på at skulle sige farvel til hende nu.

Denne lille historie egentlig bare for at høre, om der nogle herinde, der
har erfaring med nervelæsioner, om de kan gå over af sig selv og hvor lang
tid, vi skal regne med, at det tager. Vi har mest brug for at høre
solstrålehistorierne lige nu.

Mange hilsner

Rebekka