---

Hej NG,

Jeg skal bruge et nyt *nix system frem for RH.

Overvejere Debian, da det stadig er en Linux variant
apt-get er det nemt at bruge?
Er der mulighed for automatisk opdatering af pakker a la. RH's up2date?
Skal man i så fald betale for denne service?

De ting der skal køres på systemet er qmail mysql, mydns apache/php

Er der forskel i disk i/o hastighed ved brug af eks. en linux vs. en
BSD? her tænker jeg på kan man med fordel bruge en BSD ved i/o tunge
opgaver?

--
Mvh.
René Madsen --- tlf. 64 73 35 45
Schultz Consult --- rene@REMOVEschultzconsult.com
Din IT Leverandør --- www.schultzconsult.com

---

René Madsen skrev:

> apt-get er det nemt at bruge?

Ja, "apt-get install $PAKKENAVN". Vupti.

> Er der mulighed for automatisk opdatering af pakker a la. RH's
> up2date?

Ja - det klarer apt-get osse.

> Skal man i så fald betale for denne service?

Nej.


// Klaus

--
><>    unselfish actions pay back better

---

Schultz Consult - [René Madsen] wrote:

> apt-get er det nemt at bruge?

Det fåes, efter min mening, ikke nemmere. Her er et par basale
kommandoer med apache som eksempel:

apt-get install apache // installation af apache
apt-get remove apache //afinstallation af apache
apt-get update // opdaterer pakkelibbrary fra f.eks. netttet
apt-get upgrade // opdaterer og installere nye versioner af pakker

Sværer er det ikke og afhængigheder af libs m.m. styrer apt-get for dig.

> Er der mulighed for automatisk opdatering af pakker a la. RH's up2date?

Den kan cron velsagtens ordne.

> Skal man i så fald betale for denne service?

Nej, Debian er udelukkende baseret på fri software. Det er svjv en
betingelse fra debians side at software og koden dertil skal være fri og
tilgængelig for alle, for at det kan blive en del af det officielle debian.

> De ting der skal køres på systemet er qmail mysql, mydns apache/php

En ting ved debian er, at de er relativ "sent" ude med nye versioner af
software - F.eks. er PHP4 pakken i version 4.2.3. Til gengæld får man
velafprøvet og gennemtestet software, der sjældent giver problemer.
Desuden er det muligt at bygge sine egne debian pakker fra kildekoden.
<www.debianguiden.dk> har et eksempel på hvordan.


--
Mvh
Tonni Aagesen
<agent29 AT stofanet DOT dk>

---

In dk.edb.system.unix, Tonni Aagesen <use.my@signature.please> says...
> Nej, Debian er udelukkende baseret på fri software. Det er svjv en

Du må godt kræve penge for fri software.

RH er også fri.


--
Med venlig hilsen/best regards
Jesper G. Poulsen

---

Jesper G. Poulsen <ms2mogens@ingen steder.dk> writes:

> In dk.edb.system.unix, Tonni Aagesen <use.my@signature.please> says...
>> Nej, Debian er udelukkende baseret på fri software. Det er svjv en

Der er ogsp ufri software (netscape, adobe acrobat) i Debian - de er
bare i 'non-free' arkivet.

> Du må godt kræve penge for fri software.

Det mener jeg helt bestemt ikke, hvis vi snakker GPL-licens - men man
kan sagtens tage penge for den service, der er forbundet hermed (at
distributøren holder øje med sikkerhedsfejl, laver opdaterede pakker
og gør dem tilgængelige ol.)

Lad være med at forveksle 'fri' med 'gratis'.

/Rasmus

--
-- [ Rasmus "Møffe" Bøg Hansen ] ---------------------------------------
Beware of bugs in the above code;
I have only proved it correct, not tried it.
- Donald Knuth
----------------------------------[ moffe at amagerkollegiet dot dk ] --

---

On Tue, 18 Mar 2003 20:04:16 +0100, Rasmus Bøg Hansen wrote:

>> Du må godt kræve penge for fri software.

> Det mener jeg helt bestemt ikke, hvis vi snakker GPL-licens

Så må du hellere læse licensen igen.

Her er et svar fra en FAQ om den:

<http://www.gnu.org/licenses/gpl-faq.html#DoesTheGPLAllowMoney>

> Lad være med at forveksle 'fri' med 'gratis'.

Det ville være en god idé.


Mvh.

--
"El pollo cobarde es un nombre del código para Adam Sjøgren
la dotación física ASCII que traza en el frontpage." asjo@koldfront.dk

---

spamtrap@koldfront.dk (Adam Sjøgren) writes:

> On Tue, 18 Mar 2003 20:04:16 +0100, Rasmus Bøg Hansen wrote:
>
>>> Du må godt kræve penge for fri software.
>
>> Det mener jeg helt bestemt ikke, hvis vi snakker GPL-licens
>
> Så må du hellere læse licensen igen.
>
> Her er et svar fra en FAQ om den:
>
> <http://www.gnu.org/licenses/gpl-faq.html#DoesTheGPLAllowMoney>

Hovsa, jeg skynder mig at beklage og opdaterer den biologiske harddisk
inde under håret

/Rasmus

--
-- [ Rasmus "Møffe" Bøg Hansen ] ---------------------------------------
God put me on earth to accomplish a certain number of things.
Right now I am so far behind I will never die.
-Bill Waterson, Calvin and Hobbes
----------------------------------[ moffe at amagerkollegiet dot dk ] --

---

Tonni Aagesen <use.my@signature.please> writes:

> Schultz Consult - [René Madsen] wrote:
>
> > apt-get er det nemt at bruge?
>
> Det fåes, efter min mening, ikke nemmere. Her er et par basale
> kommandoer med apache som eksempel:

Lige for at være lidt besværlig.

fx. emerge kommandoen i gentoo er da ikke mere besværlig. Ok
det tager lidt længere tid da den skal oversætte kildekoden.

--
Besøg http://adsltips.crunzh.com for guider
til ADSL og opsætning af CISCO router.

---

In dk.edb.system.unix, Schultz Consult - [René Madsen]
<rene@REMOVEschultzconsult.com> says...
> Overvejere Debian, da det stadig er en Linux variant
> apt-get er det nemt at bruge?

Ja. Ellers er der dselect som selv tager højde for dependencies.

> Er der mulighed for automatisk opdatering af pakker a la. RH's up2date?

delect er din ven.

> Skal man i så fald betale for denne service?

Debian er ikke noget man betaler for.


--
Med venlig hilsen/best regards
Jesper G. Poulsen

---

On Tue, 18 Mar 2003 18:45:35 +0100, Jesper G Poulsen wrote:

> Debian er ikke noget man betaler for.

Det kan man nu godt, hvis man gerne vil (f.ex. ikke har en hurtig
netforbindelse).


Mvh.

--
"I wear my unprofessionalism as a badge of honor. Adam Sjøgren
Professionalism has no place in art" asjo@koldfront.dk

---

In dk.edb.system.unix, Adam Sjøgren <spamtrap@koldfront.dk> says...
> > Debian er ikke noget man betaler for.
> Det kan man nu godt, hvis man gerne vil (f.ex. ikke har en hurtig
> netforbindelse).

Det er har du ret i, men det er ikke noget du er tvunget til...


--
Med venlig hilsen/best regards
Jesper G. Poulsen

---

Jesper G. Poulsen wrote in <MPG.18e179a670755127989e39@news.tele.dk>:
>> Overvejere Debian, da det stadig er en Linux variant
>> apt-get er det nemt at bruge?
> Ja. Ellers er der dselect som selv tager højde for dependencies.

apt-get tager højde for dependencies.

>> Er der mulighed for automatisk opdatering af pakker a la. RH's up2date?
> delect er din ven.

Det er aldrig lykkedes mig at blive ven med dselect. Apt-get derimod er en
af mine aller bedste venner :)

Alle windows-brugere i min omgangskreds er temmeligt misundelige. De plejer
at få temmeligt store øjne første gang de ser mig installere et program,
eller installere alle opdateringer til alle mine programmer.

--
Mvh.

Niels Andersen
Linux 2.4.20 - Debian testing/unstable

---

In dk.edb.system.unix, Niels Andersen <niels-usenet@myplace.dk> says...
> apt-get tager højde for dependencies.

Men dselect gør det mere elegant.

Indlæringskurven for dselect er ret stejl, men det er besværet værd.


--
Med venlig hilsen/best regards
Jesper G. Poulsen

---

Jesper G. Poulsen skrev Tirsdag den 18. marts 2003 21:42 i dk.edb.system.unix:


>> apt-get tager højde for dependencies.
> Men dselect gør det mere elegant.
> Indlæringskurven for dselect er ret stejl, men det er besværet værd.

Hvad er forskællen på dselect og apt-get?

--
Med venlig hilsen

Ivar Madsen

---

Jesper G. Poulsen <ms2mogens@ingen steder.dk> writes:

> In dk.edb.system.unix, Niels Andersen <niels-usenet@myplace.dk> says...
> > apt-get tager højde for dependencies.
>
> Men dselect gør det mere elegant.

Hvordan mere elegant? dependencies er jo angivet i pakkerne.

--
Mvh
Christoffer Olsen

A hacker does for love what others would not do for money.

---

Niels Andersen <niels-usenet@myplace.dk> writes:

>> delect er din ven.
>
> Det er aldrig lykkedes mig at blive ven med dselect. Apt-get derimod er en
> af mine aller bedste venner :)

Samme her; apt-cache og apt-get er ganske fremragende værktøjer;
dselect er 'underlig' i min verden.

> Alle windows-brugere i min omgangskreds er temmeligt misundelige. De plejer
> at få temmeligt store øjne første gang de ser mig installere et program,
> eller installere alle opdateringer til alle mine programmer.

Jup, samme erfaring her

Forøvrigt er http://www.apt-get.org/ et fremragende sted at finde
sources.list-linjer, hvis man skal have pakker, som ikke er i Debians
officielle pakkearkiv (mplayer, java, openffice m. fl.)

/Rasmus

--
-- [ Rasmus "Møffe" Bøg Hansen ] ---------------------------------------
Chewbacca is actually not a bad SysAdmin icon. He's large, tends
towards inarticulate grunts, doesn't shave, get's stuck with a lot of
the technical work, and gets blamed and yelled at when it doesn't work.
-- Mike Sphar
----------------------------------[ moffe at amagerkollegiet dot dk ] --

---

Christoffer Olsen <christofferolsen@ninja.dk> writes:

>> Men dselect gør det mere elegant.
>
> Hvordan mere elegant? dependencies er jo angivet i pakkerne.

Bløde afhængigheder som Recommends og Suggests som apt-get bare
ignorerer.

--
Peter Makholm | We constantly have to keep in mind why natural
peter@makholm.net | languages are good at what they're good at. And to
http://hacking.dk | never forget that Perl is a human language first,
| and a computer language second

---

I dk.edb.system.unix, skrev Schultz Consult - [René Madsen]:
> Jeg skal bruge et nyt *nix system frem for RH.

Mandrake er oplagt. Alt hvad du kender fra Red Hat kan du benytte der.

> Er der mulighed for automatisk opdatering af pakker a la. RH's up2date?

urpmi

> Skal man i så fald betale for denne service?

Intet, det virker med alle Mandrake's ftp-mirrors.

> De ting der skal køres på systemet er qmail mysql, mydns apache/php
>
> Er der forskel i disk i/o hastighed ved brug af eks. en linux vs. en
> BSD? her tænker jeg på kan man med fordel bruge en BSD ved i/o tunge
> opgaver?

Pas.

--
../Jesper Krogh, jesper@krogh.cc
Jabber ID: jesper@jabber.krogh.cc
PGP Key: 0x4F57020E http://krogh.cc/public.asc

---

Schultz Consult - [René Madsen] wrote:
> Hej NG,
>
> Jeg skal bruge et nyt *nix system frem for RH.
Jammen hvad er der ivejen men RH ??
.....
>
> De ting der skal køres på systemet er qmail mysql, mydns apache/php

Det kan da også køre på RH

/carsten

---

"Schultz Consult - [René Madsen]" <rene@REMOVEschultzconsult.com> writes:

> Jeg skal bruge et nyt *nix system frem for RH.

Hvorfor?

> De ting der skal køres på systemet er qmail mysql, mydns apache/php

Jeg kender ikke mydns. Resten kan køre på alle de Unixsystemer jeg
har været i nærheden af, men du skal måske oversætte dem selv.

> Er der forskel i disk i/o hastighed ved brug af eks. en linux vs. en
> BSD? her tænker jeg på kan man med fordel bruge en BSD ved i/o tunge
> opgaver?

Flaskehalsen er sædvanligvis disken. Her kan en masse RAM gøre
underværker, som disk cache.

Så der er frit valg på alle hylder. Har du flere begrænsninger?

--
Thorbjørn Ravn Andersen
http://unixsnedkeren.dk - Unix, Java, Web, Netværk, Århus

---

Thorbjoern Ravn Andersen wrote:
> "Schultz Consult - [René Madsen]" <rene@REMOVEschultzconsult.com> writes:
>
>> Er der forskel i disk i/o hastighed ved brug af eks. en linux vs. en
>> BSD? her tænker jeg på kan man med fordel bruge en BSD ved i/o tunge
>> opgaver?
>
> Flaskehalsen er sædvanligvis disken. Her kan en masse RAM gøre
> underværker, som disk cache.

RAID kan også veksle noget CPU-tid til bedre i/o. Men René snakker jo om
nyt OS/distribution, ikke nyt hardware ;)

--
Don't waste space

---

Thomas Corell <intheNOSPAMnews@corell.dk> writes:

> RAID kan også veksle noget CPU-tid til bedre i/o. Men René snakker jo om
> nyt OS/distribution, ikke nyt hardware ;)

Hvis hele ens datasæt kan være cachet i RAM, er det lige meget hvor
hurtig disken er (næsten).

--
Thorbjørn Ravn Andersen
http://unixsnedkeren.dk - Unix, Java, Web, Netværk, Århus

---

Thorbjoern Ravn Andersen <nospam0000@unixsnedkeren.dk> writes:

[snip]
> > Er der forskel i disk i/o hastighed ved brug af eks. en linux vs. en
> > BSD? her tænker jeg på kan man med fordel bruge en BSD ved i/o tunge
> > opgaver?
>
> Flaskehalsen er sædvanligvis disken. Her kan en masse RAM gøre
> underværker, som disk cache.

Og, det kan jo ogsaa bemaerkes at der her (i f.eks. Linux) findes
forskellige filsystemer med forskellige egenskaber .


Mvh,

--
___
Soren Davidsen / o\
Math student, ICSMA (_____)
__ http://www.tanesha.net/ _________________________________(___)_______

---

Soren Davidsen <soren-usenet200303@tanesha.net> writes:

> > Flaskehalsen er sædvanligvis disken. Her kan en masse RAM gøre
> > underværker, som disk cache.
>
> Og, det kan jo ogsaa bemaerkes at der her (i f.eks. Linux) findes
> forskellige filsystemer med forskellige egenskaber .

Det kan du vel ikke hive det hurtigere af disken af?

--
Thorbjørn Ravn Andersen
http://unixsnedkeren.dk - Unix, Java, Web, Netværk, Århus

---

I dk.edb.system.unix, skrev Thorbjoern Ravn Andersen:
> Soren Davidsen <soren-usenet200303@tanesha.net> writes:
>
> > > Flaskehalsen er sædvanligvis disken. Her kan en masse RAM gøre
> > > underværker, som disk cache.
> >
> > Og, det kan jo ogsaa bemaerkes at der her (i f.eks. Linux) findes
> > forskellige filsystemer med forskellige egenskaber .
>
> Det kan du vel ikke hive det hurtigere af disken af?

Jo, prøv at se i denne på side 9:
http://citeseer.nj.nec.com/mckusick84fast.html

Der er vises at ved skiftet fra det gamle UFS til FFS så BSD opnåes
forbeinger på til flere gange hastighed. Dettte er udelukkende ved at
skifte filsystem layout.

Ok, scenarioet er også meget hård ridset op, så det er nok ikke så store
forskelle der er idag. Men jo, filsystemet har betydning for hvor
hurtigt du kan hente data fra disken.

--
../Jesper Krogh, jesper@krogh.cc
Jabber ID: jesper@jabber.krogh.cc
PGP Key: 0x4F57020E http://krogh.cc/public.asc

---

Jesper Krogh <jesper@krogh.cc> writes:

> Der er vises at ved skiftet fra det gamle UFS til FFS så BSD opnåes
> forbeinger på til flere gange hastighed. Dettte er udelukkende ved at
> skifte filsystem layout.

Det er svært at sammenligne situationen dengang med situationen idag.

Der er udtrykkeligt angivet at disken leverer en blok pr forespørgsel
(af 512 eller 1024 bytes) - dvs som en floppy - og her er det
naturligvis vigtigt at man placerer blokkene under hensyntagen til
maskinens fysiske egenskaber.

Jeg har engang arbejdet på en Apple II hvor diskene også var enormt
sløve fordi maskinen simpelthen ikke kunne kodes til at hive data ind
hurtigt nok til at nå at starte næste forespørgsel inden blokken havde
passeret læsehovedet. En lille maskinkoderutine det rigtige sted
forøgede hastigheden med en faktor 10.

Den situation gælder ikke for moderne harddiske som cacher store
mængder data internt (simpelthen for at kunne få dem ud hurtigt nok),
og det fysiske layout er derfor mindre vigtigt. Moderne maskiner har
også RAM til at håndtere meget større diskcaches end maskinerne i
starten af 80erne.

20 år er længe i denne verden. Du er naturligvis velkommen til at
lave målinger på de enkelte filsystemer, men jeg tror du vil blive
overrasket :)

--
Thorbjørn Ravn Andersen
http://unixsnedkeren.dk - Unix, Java, Web, Netværk, Århus

---

In dk.edb.system.unix, Thorbjoern Ravn Andersen <nospam0000
@unixsnedkeren.dk> says...

> 20 år er længe i denne verden. Du er naturligvis velkommen til at
> lave målinger på de enkelte filsystemer, men jeg tror du vil blive
> overrasket :)

http://oss.sgi.com/projects/xfs/papers/filesystem-perf-tm.pdf


--
Med venlig hilsen/best regards
Jesper G. Poulsen

---

Jesper G. Poulsen <ms2mogens@ingen steder.dk> writes:

> > 20 år er længe i denne verden. Du er naturligvis velkommen til at
> > lave målinger på de enkelte filsystemer, men jeg tror du vil blive
> > overrasket :)
>
> http://oss.sgi.com/projects/xfs/papers/filesystem-perf-tm.pdf

Har du nogen bemærkninger udover selve linket?

Nu har jeg lige skimmet den, men for små systemer med fil-I/O
intensive arbejdsbyrder var tendensen at filsystemet var underordnet
af de 5 der blev sammenlignet. Forskellene begyndte først at vise sig
når arbejdssættet ikke kunne være i RAM mere.

--
Thorbjørn Ravn Andersen
http://unixsnedkeren.dk - Unix, Java, Web, Netværk, Århus

---

In dk.edb.system.unix, Thorbjoern Ravn Andersen <nospam0000
@unixsnedkeren.dk> says...
> > http://oss.sgi.com/projects/xfs/papers/filesystem-perf-tm.pdf
> Har du nogen bemærkninger udover selve linket?

Nej, det er ganske unødvendigt...


--
Med venlig hilsen/best regards
Jesper G. Poulsen

---

Jesper G. Poulsen <ms2mogens@ingen steder.dk> writes:

> > > http://oss.sgi.com/projects/xfs/papers/filesystem-perf-tm.pdf
> > Har du nogen bemærkninger udover selve linket?
>
> Nej, det er ganske unødvendigt...

Det kommer selvfølgelig an på om du vil fortælle om du har fundet det
på 30 sekunder med Google, eller om du har indsigt at viderbringe.

Det første tæller mindre end det sidste.
--
Thorbjørn Ravn Andersen
http://unixsnedkeren.dk - Unix, Java, Web, Netværk, Århus

---

In dk.edb.system.unix, Thorbjoern Ravn Andersen <nospam0000
@unixsnedkeren.dk> says...
> på 30 sekunder med Google, eller om du har indsigt at viderbringe.

Jeg har læst dokumentet forud for FS-valg på min server, længere er
_den_ ikke.

Men grunden til at jeg sendte linket, ved du vist bedst selv.


--
Med venlig hilsen/best regards
Jesper G. Poulsen

---

Jesper G. Poulsen <ms2mogens@ingen steder.dk> writes:

> In dk.edb.system.unix, Thorbjoern Ravn Andersen <nospam0000
> @unixsnedkeren.dk> says...
> > på 30 sekunder med Google, eller om du har indsigt at viderbringe.
>
> Jeg har læst dokumentet forud for FS-valg på min server, længere er
> _den_ ikke.
>
> Men grunden til at jeg sendte linket, ved du vist bedst selv.

Du missede pointen. Du vidergiver ikke en disse af din viden ved at
give en ukommenteret henvisning til et link.

Hvilket filsystem har du valgt, og hvilke fordele og ulemper har du
haft af dit valg?

Jeg kører selv med ext3 på min arbejdsmaskine. Det har været fint til
mig, og jeg er glad for at den ikke fscker mere.
--
Thorbjørn Ravn Andersen
http://unixsnedkeren.dk - Unix, Java, Web, Netværk, Århus

---

I dk.edb.system.unix, skrev Thorbjoern Ravn Andersen:
> Jesper Krogh <jesper@krogh.cc> writes:
>
> > Der er vises at ved skiftet fra det gamle UFS til FFS så BSD opnåes
> > forbeinger på til flere gange hastighed. Dettte er udelukkende ved at
> > skifte filsystem layout.
>
> Det er svært at sammenligne situationen dengang med situationen idag.
>
> Der er udtrykkeligt angivet at disken leverer en blok pr forespørgsel
> (af 512 eller 1024 bytes) - dvs som en floppy - og her er det
> naturligvis vigtigt at man placerer blokkene under hensyntagen til
> maskinens fysiske egenskaber.
>
> Den situation gælder ikke for moderne harddiske som cacher store
> mængder data internt (simpelthen for at kunne få dem ud hurtigt nok),
> og det fysiske layout er derfor mindre vigtigt. Moderne maskiner har
> også RAM til at håndtere meget større diskcaches end maskinerne i
> starten af 80erne.
>
> 20 år er længe i denne verden. Du er naturligvis velkommen til at
> lave målinger på de enkelte filsystemer, men jeg tror du vil blive
> overrasket :)

Det var et svar på det generelle spørgsmål om hvorvidt valg af filsystem
har betydning for preformance og uanset om det er 20 år gammelt, så er
svaret stadig korrekt. Ja, filsystemet har betydning.

At tiden så har gjort at du ikke kan hente disse faktorer mellem de
forskellige filsytemer længere er så en anden side af sagen. Men valg af
filsystem kan stadig have stor betydning. Eksempelvis er det ikke
særligt optimalt at placere et news-spool uden binære data på et ext2/3
filesystem med en block størrelse på 4 kilobyte ( som er default ), da
en gennemsnits artikel er under halv så stor som den mindste block.

Dette vil også have indflydelse på preformance hvis du presser
filsystemet.

Dit argument er at du sjældent vil se at det er filsystemet der er
flaskehals og det er rigtigt men det ændrer ikke i at der er forskel på
filsystemerne alligevel.

--
../Jesper Krogh, jesper@krogh.cc
Jabber ID: jesper@jabber.krogh.cc
PGP Key: 0x4F57020E http://krogh.cc/public.asc

---

Thorbjoern Ravn Andersen <nospam0000@unixsnedkeren.dk> writes:

> Soren Davidsen <soren-usenet200303@tanesha.net> writes:
>
> > > Flaskehalsen er sædvanligvis disken. Her kan en masse RAM gøre
> > > underværker, som disk cache.
> >
> > Og, det kan jo ogsaa bemaerkes at der her (i f.eks. Linux) findes
> > forskellige filsystemer med forskellige egenskaber .
>
> Det kan du vel ikke hive det hurtigere af disken af?

Nu er det ikke noget jeg ved synderligt meget om, saa jeg skal ikke
sidde og spille klog, men; jeg kunne forestille mig at hvis man f.eks.
koerer en database server, saa vaelger man et filsystem som er godt
specielt til dette for at opnaa maksimal performance det specifikke
setup.


Mvh,

--
___
Soren Davidsen / o\
Math student, ICSMA (_____)
__ http://www.tanesha.net/ _________________________________(___)_______