In <s%jda.128589$Hl6.11695828@news010.worldonline.dk> "Andy Sørensen" <andysdk@hotmail.com> writes:
>Jeg skal have lavet en dynamisk kurve i Flash. Til det har jeg koordinater
>for 5 punkter:
>(50,0)-(100,5)-(150,-3)-(200,9)-(250,2) osv...
>Jeg kan sagtens lave en graf - altså en punkt til punkt graf. Men det jeg
>gerne vil have, er en tilnærmelsesvis-kurve der går gennem alle
>koordinaterne (x,y) - tror det er en parabel...
>Jeg søger hjælp til at lave ligningen :)
>MVH
>Andy Sørensen
Hmm, nu kiggede jeg på hvad du skrev i stedet for hvad jeg troede
du skrev
Dine punkter ligger jævnt fordelt, så hvis nu man kunne finde
en funktion med (0,0) (1,5) (2,-3) .. osv er det let at lave
den om. Det kan man med en forsvindingstrekant, se evt
http://www.246.dk/forsvind.html
Hvis vi dropper detaljerne, så giver det et fjerdegradspolynomium:
-3 x^4 + 23.5 x^3 - 56 x^2 + 40.5 x
Og det vil sige at en mulig funktion til dig er:
-3(x/50-1)^4 + 23.5(x/50-1)^3 - 56(x/50-1)^2 + 40.5(x/50-1)
(Og hvis man skal bruge kurven til noget mere seriøst, skal
man ikke beregne den på den måde, men for en enkelt gangs
skyld, så pyt. Ellers puds google efter "Horners skema".)
Jeg har plottet den her med y-aksen skaleret en faktor 10 for
at kunne se noget.
http://www.daimi.au.dk/~bnielsen/andy1.png
Her er en lavet med splines og vandret tangent i udgangspunkterne
(også skaleret).
http://www.daimi.au.dk/~bnielsen/andy2.png
Her er en ditto med skrå (45 grader) tangenter
http://www.daimi.au.dk/~bnielsen/andy3.png
mvh Birger Nielsen (bnielsen@daimi.au.dk)